1 minute read
Skolekomedie 9. klasse – Robin Hood
Next Article
Robin Hood, som var vores skolekomedie, fortæller historien om manden ved navn Robin, der stjæler fra de rige og giver til de fattige, sammen med hans lystige svende og andre. Jeg fokuserede ikke helt på hvad de gjorde, da jeg selv havde en rolle. I stykket spillede jeg kroværten, og min karakters kone sørgede for at sheriffens udsendte ikke genkendte Robin, der senere stjal hvad han ejede og gav det til ”mig”, ved at give ham liiidt for meget alkohol.
Det var en morsom rolle, og jeg havde det sjovt med mine venner. Vi fik lov til at gøre, hvad vi ville, og vi fik tidligt fri fleste dage. De eneste dage, vi ikke havde tidligt fri, var selvfølgelig de sidste to dage, da vi skulle have alting klar til premieren. Desværre gik mange ting galt til generalprøven, men det var fint nok, da det viste os, hvad vi kunne gøre bedre – og så var det morsomt at høre på (jeg kunne ikke se nok, da jeg var backstage). En rigtig god oplevelse!
LOKE HANSEN