Page 1

george Forum for frihed og ligeret Bibelen, boblen og boligejerne – kan bibelen give svar på økonomien?

v/ Richardt Riis

… læs side 2

86. årg. nr. 1

forår 2009

Regeringens uambitiøse reform

- når hverken social retfærdighed eller forhindring af nye bobler er en ambition...

v/ Ib Christensen

… læs side 3

På vej til ny kolonialisme?-

Kina og andre asiatiske lande køber jord i Afrika...

v/ Peter Ussing

… læs side 5

En ægte georgeist er død: Martin Elmer

- både hans liv og forfatterskab var gennemsyret af georgeismen

v/ Dan Holst Nielsen

… læs side 6

De go’ gamle dage

- for 50 år siden skrev »vi« om ?

v/ Dan Holst Nielsen

… læs side 7

Georgs Corner

- om løkke-lige Danmark, skattekommission, vækstpakke m.m.

v/ Georg Severin

… læs side 9 Om ejendomsret til ideer - hvordan med musik, software,opfindelser m.m.?

v/ Lars Bækgaard

… læs side 10 Skal banker have pakker?

- pakkeløsninger er ikke sagen - byg på faste værdier v/ Poul Gerhard Kristiansen

… læs side 11

En rigtig reform

Det fortælles, at den gang syndfloden tog sin begyndelse, samlede Noa alle dyrene i arken, men de smukke enhjørninger regnede vist med, at det kun var en byge. Så de løb rundt ude i landskabet og legede. Til sidst måtte Noa lukke arken, men så syntes Skaberen, at de smukke enhjørninger alligevel skulle reddes. Han gik ud til dem og tilbød at give dem vinger, hvis de til gengæld ville ofre deres snoede horn. Den ene sagde straks tak, skruede hornet af og fik vinger. Det blev til Pegasus, poesiens symbol. Den anden bad om at få otte ben, så den kunne løbe hen over skyerne. Det fik den, og den blev til Slejpner, som Odin red på. Hornene sidder nu på narhvalerne.

- stands generationstyveriet v/ Ib Strømberg Hansen

… læs side 12

Obamani, boganmeldelse m.m.

Forsidebillederne i år er tegnet af den 11-årige Rune Ussing Bømler, og de knytter sig til de små myter, som Mads E. Larsen fortæller. Denne gang om guden Odin, hans hest og spyd.

george nr. 1 2009 Forum for Frihed og Ligeret

1


Richardt Riis

Bibelen, boblen og boligejerne Kan bibelen, der blev til for et par årtusinder siden, virkelig give os, der lever i dag, gode råd om økonomi? Jeg har været præst og anses derfor af nogle (måske i virkeligheden ret få) mennesker for et fromt menneske. Og en præst skal jo tro på bibelen. Kan man derfor ikke bruge bibelen til at råde bod på vores nuværende krise? Er der ikke råd at hente i den hellige skrift?

med et tonefald, som lader ane, at det er sådanne foreteelser, der er skyld i krisen. Men vores allesammens grådighed og griskhed og egoisme, når vi står i stemmeboksen og stemmer på partier, der i hvert

Nogle fromme mennesker mener det jo. Om ikke andet, så kan vi vel med bibelen i hånd vende os mod den overhåndtagende materialisme? Jeg mener nej. Jeg mener, man må stille følgende spørgsmål: Kan bibelen, der blev til for et par årtusinder siden, virkelig give os, der lever i dag, gode råd om økonomi? Er der da ikke sket en udvikling i den økonomiske tankegang, som bibelen, hvor relevant den end er på andre områder, ikke har nogen jordisk chance for at tage højde for? Forstår ikke vore økonomer bedre end både Jesus og Paulus, hvordan samfundet fungerer? Mig forekommer det at være mere relevant at bruge sin sunde fornuft end at bruge bibelen. Det er f. eks. ikke så længe siden, at den, der købte en option på en ejerlejlighed, kunne sælge den med fortjeneste efter et halvt års forløb uden nogensinde at have set lejligheden, endsige da boet i den. Hvad det var, der gjorde det muligt, er vel svært at gennemskue. Men at der måske er ét eller andet galt ved vores boligmarked, som det kunne være klogt at rette på, er vel ikke en helt umulig tanke.

fald vil beskytte vores, som vi kalder det, velerhvervede rettigheder, især dem, vi har fået på boligmarkedet, den taler ingen om. Og dog er det netop denne egoisme, som er skyld i, at politikere ikke tør tale om boligmarkedet, men hellere vil tale om bankdirektørers griskhed. Og taler man endelig om boligejerne, så taler man om dem som en samlet blok, der alle har samme interesser og kan betragtes under ét. Hvornår mon man finder ud af i denne offentlige debat, at boligejere er så mange slags og har

højder; måske de er begyndt at drømme om, hvor mange udlandsrejser de kunne komme på, hvis de realiserede noget af deres friværdi. Men så kommer krisen, og det eneste, der sker for dem, er, at de kan skyde en hvid pind efter disse drømme, når prisen på deres bolig falder. Er de virkelig at beklage? Var deres drøm en rettighed, de havde fået? Jeg kan ikke se det. Modsat de mennesker, som krisen ramte ned i, mens de sad med to huslejer. De var tvunget til at flytte og gjorde som mange andre: købte hus, før de havde fået det gamle solgt. Det var gået godt for mange andre, hvorfor skulle det ikke gå godt for dem? Ak, en krise kom i vejen, og de kunne ikke få det gamle hus solgt uden at gå meget ned i pris. Og et prisnedslag ville for dem betyde en næsten uoverskuelig gæld langt ind i fremtiden. Sådanne boligejere kan jeg godt have medlidenhed med, men ikke de første. Hvorfor skærer man så alle boligejere over én kam? Materialismen og bibelen Kan bibelen hjælpe os med at gennemskue disse problemer? Overhovedet ikke! Vi kan ikke bruge bibelen og de bibelske udsagn som en genvej til at slippe for selv at tage stilling ud fra, hvad vi anser for fornuftigt, eller ud fra, hvad debatten får os til at mene og tro.

Vi kan ikke bruge bibelen og de bibelske udsagn som en genvej til at slippe for selv at tage stilling ud fra, hvad vi anser for fornuftigt, eller ud fra, hvad debatten får os til at mene og tro.

Dog, er der noget, man ikke taler om nu i politiske cirkler, så er det boligmarkedet. Alt muligt andet, men ikke boligmarkedet. Bankdirektørers løn er man ude efter, men ikke boligejernes gevinster. Ja, nogen kan endda tale om grådighed og griskhed

2

george nr. 1 2009 Forum for Frihed og Ligeret

vidt forskellige interesser? Som én af mine venner udtrykte det i efteråret, da krisen begyndte at kradse: ”Nogle af mine naboer klager over, at det ikke er til at få deres hus solgt; men de kan jo bare sætte prisen ned”. Og det har han da ret i. Der er masser af boligejere, der har set deres bolig stige i værdi til uforståelige

Heller ikke advarslen mod materialisme kan uddestilleres af det bibelske budskab. Det er da sandt nok, at jeg er utrolig privilegeret, og man kan også betragte det forhold, at jeg for nylig smed min gamle computer væk, og nu sidder og skriver på en ny, som jeg købte smadderbilligt, som udslag af vort samfunds materialisme. Men denne ”materialisme” har altså medvirket til, at f. eks. Kina er blevet hjulpet op af sin økonomiske underudvikling; nå, ja, det er vel ikke min lille computer, og det er


vel heller ikke vort lille lands køb hos Kina, men det er det, at de kinesiske ledere har forstået at åbne landet for den internationale handel, og det, at det internationale samfund har ladet deres grænser være åbne for de billige kinesiske varer, der har medvirket til, at millioner af kinesere nu kan tjene deres egne penge og ikke mere behøver at gå sultne i seng. Og hvis min ”materialisme” har udvirket så store ting, så siger jeg Gud tak for min ”materialisme”.

Men så Hvorfor?

kom

krisen.

Boligmarkedet? Jeg kan ikke gennemskue det. Men jeg har en mistanke om, at boligmarkedet ikke er helt uden skyld i det. Jeg kan f. eks. godt forstå, at når alle forventer, at priserne på boliger stiger, så flokkes køberne om

boligerne, for jo før man får købt, des billigere er det. Og jeg kan også forstå det modsatte: at når alle som nu forventer, at prisen på boliger falder, så vil ingen købe i dag, for venter han til i morgen, kan han få den samme bolig med stort prisafslag. Men hvordan boligmarkedet næsten i løbet af få dage kan forvandles fra at være et marked, hvor man forventer prisstigninger, til at være ét, hvor man forventer prisfald, det er næsten uforståeligt. Og hvordan mistilliden på boligmarkedet breder sig ud til først finanssektoren, så vi trues med bankkrak, og senere til det økonomiske liv i bred forstand, så vi får svigtende efterspørgsel og arbejdsløshed, det fortaber sig for mig i det dunkle. Men trods denne dunkelhed, synes jeg alligevel, det er muligt at se, at den bank, der lånte penge ud til et byggeri på et tidspunkt, hvor alle forventede, at prisen gik op, handlede på god forretningsmæssig

måde; at det gik galt, var ikke bankens skyld, det skyldtes, at tilliden til fremtiden gik fløjten. Og hvordan det skete, ja, dèr har vi humlen. Dog, her blot dette: alt dette finder jeg ud af, ikke ved at læse i bibelen, for bibelen udtaler sig ikke om nationaløkonomi, men ved at bruge min sunde fornuft, ved at spørge de erfaringer, jeg har gjort, til råds. Det har også den store fordel, at hvad min sunde fornuft siger mig, kan diskuteres; det er måske ikke i overensstemmelse med andres sunde fornuft. Men hvis man betragter bibelen som en form for norm, så kan dens udsagn ikke diskuteres; i tilfældet her: man risikerer, fejlagtigt, at gøre et stort nummer ud af det, man kalder ”materialismen”, for det kan man finde omtalt i bibelen, mens man overser langt mere væsentlige ting.

Ib Christensen

Regeringens uambitiøse reform Sådan går det, når social retfærdighed ikke er en ambition, og det så åbenbart heller ikke er en ambition at gennemføre en skattereform, der direkte sigter mod at forhindre nye økonomiske kriser i form af boligbobler

Regeringens skattekommission koud med det resultat, der i det store hele var ventet: Lavere marginalskat og højere grønne afgifter. En politisk tilpasset betænkning efter omhyggelige konsultationer med de ledende politiske partier og interesseorganisationer. En bestilt rapport Det er altså ikke en rapport, som den ville have set ud, hvis skatteeksperterne og økonomerne havde haft frie hænder til at udarbejde en rapport med sagligt set optimale anbefalinger.

ejendomsværdiskat. Men da grundskylden ikke er nævnt, kunne den jo være bragt på banen?

med samme interesse i lavest mulig – helst ingen – ejendomsbeskatning, nu odiøst kaldet ”boligskat”.

Det spørgsmål blev stillet skattekommissionens formand Carsten Koch på kommissionens pressemøde af redaktør Finn Becker-Christensen, Ret og Frihed. Han havde været med til at formidle Henry George Foreningens henvendelse til skattekommissionen.

Propagandaen har åbenbart virket, for ifølge en meningsundersøgelse i Politiken svarede 43% nej til spørgsmålet om de ville foretrække højere boligskat for at få lavere skat på arbejde. Men 33% svarede

En tidligere redaktør af nærværende blad (dengang det hed Grundskyld), nuværende overvismand Peter Birch Sørensen, sagde det i sin kommentar diplomatisk: ”Ud fra det kommissorium, de havde fået af regeringen, har de løst opgaven optimalt.”

Carsten Koch svarede, at man ikke havde ønsket at genere boligejerne. Et tydeligt politisk svar, for det fremtræder klart af andre udtalelser fra økonomer og medlemmer af skattekommissionen, at man egentlig helst havde set en reaktivering af ejendomsværdiskatten. Formentlig har man opfattet regeringens forbud desangående som også implicerende en udelukkelse af grundskylden.

Grundskylden kunne være bragt på banen Overvismanden tænker naturligvis her ikke mindst på, at regeringen i kommissoriet havde nedlagt forbud imod en forhøjelse af den fikserede

Ejendomsbeskatningen tabuiseret i årevis I det hele taget har dansk skattepolitik i årevis tabuiseret ejendomsbeskatningen. Boligejerne – der er nu hele 2,1 mio. af dem – opfattes som en homogen masse

Carsten Kock fremlægger Skattekommissionens forslag i DGIhuset i København.

george nr. 1 2009 Forum for Frihed og Ligeret

3


fortsat fra forrige side: Regeringens uambitiøse reform dog ja til spørgsmålet, og ”boligskat” er således åbenbart mere populær blandt vælgerne end blandt Folketingets partier, der enten er lodret imod eller lusker udenom. Vælgerne opdrages til grundspekulanter Vælgerne opdrages så at sige til at være små grundspekulanter, til trods for, at de næste alle har deres hovedindkomst som lønmodtagere, selvstændige, pensionister eller modtagere af overførselsindkomster. Så flertallet af dem agerer politisk imod deres egne interesser, til glæde for den lille minoritet, der har sin hovedindkomst gennem ejendomsbesiddelse.

ligningsmæssige fradrag (fagforeningskontingenter o. lign.), og der fjernes skattefordele ved medarbejderobligationer, aktieordninger, sundhedsforsikring m.v. Momsfritagelsen fjernes fra taxa og dagblade (det sidste har statsministeren allerede undsagt). Den finansielle sektor, som regering og folketing netop har begavet med 100 mia. kr., skal ifølge kommissionen betale en højere lønsumsafgift; det kommer den næppe til.

Det er positivt at foreslå begrænsninger i de ligningsmæssige fradrag, så udskrivningsgrundlaget forøges, og marginalskatten også dermed kan nedsættes. At rentefradragsretten begrænses er også positivt, den fungerer jo som et indirekte tilskud til gældsstiftelse. Men netop i en situation, hvor tusinder og atter tusinder af boligejere nærmer sig teknisk insolvens pga. høje lån og faldet i ejendomspriserne, havde det været klogere at prioritere en ejendomsskattereform, da den jo berører alle lige meget og ikke i særlig grad nyetablerede boligejere. Og så følger ejendomsskatter som bekendt konjunkturerne, det gør boliglån ikke.

Hvad skal pengene så bruges til, ifølge skattekommissionen? Mellemskatten afskaffes, Dette cirkus gentog sig i den topskattegrænsen hæves og dominerende del af debatten Vores styrelsesmdelem Finn Becker- Christensen var til stede i DGI- topskatteprocenten sættes efter skattekommissionens huset og stillede bl.a. spørgsmål om hvorfor grundskylden overhovedet ned. Skatteloftet sættes betænkning, nemlig om ikke er nævnt i kommissionens rapport. ned til 50%. Bundskatten indskrænkningen af og ”sundhedsbidraget” slås skatteværdien af rentefradraget fra sammen, og bundskatten sænkes. 33 til 25%. Medierne søgte nærmest Avance- og kulbrinteafgiften foreslås Beskæftigelsesfradraget sættes op at piske en stemning op imod dette ændret, men vedrørende sidstnævnte vil Personfradraget sættes også op, og forslag, og både Socialdemokraterne og regeringens ven A.P. Møller nok nedlægge der gives en check på 700 kr. som folkesocialisterne forsikrede, at de ville et veto, som partierne bag Nordsø-aftalen kompensation til alle for de grønne anklage statsministeren for løftebrud, hvis vil respektere. Det var som bekendt afgifter – en mærkelig konstruktion, der regeringen foreslår rentefradragsretten regeringspartierne, deres støtteparti og næppe overlever. Der foreslås også øget de radikale. Pudsigt nok de selv samme tilskud til friplads i daginstitutioner for begrænset! partier, der har modtaget økonomiske enlige forsørgere. Der var engang, da de to socialistiske tilskud fra A.P. Møller. partier talte om inddragelse af arbejdsfri, Motivet for disse tiltag er at øge samfundsskabte gevinster, men den tid er Erhvervslivet vil blive pålagt energiafgifter arbejdsudbuddet, noget som den for længst forbi.Til gengæld er det positivt, og øget kvælstofafgift, og der foreslås nuværende recession mildt sagt gør i at de radikale tilsyneladende igen efter års gennemført højere grønne afgifter for ekstrem grad med tabet af hundredvis pause er begyndt at tale om det sociale i 8 mia. kr. for forbrugerne. Erhvervslivets af arbejdspladser hver eneste dag. Men ”en reform af boligskatten”. Eller var det øgede belastning vil andrage 7 mia. kr., på langt sigt er der naturligvis det kun en skinmarkering fra næstformanden bl.a. i form af mindsket erhvervsstøtte og perspektiv, at der bliver færre unge på i den radikale folketingsgruppe Morten færre særordninger. arbejdsmarkedet og mange flere ældre, Østergaard i Politiken for nylig? der skal forsørges og passes. Der er fornuftige tiltag Rentefradragsretten er største Sammenfattende kan man sige om Effekten af reformen skulle blive især de øgede grønne afgifter og den flere topskatteramte på arbejdsmarkedet, finansieringskilde Rentefradragsrettens begrænsning vil give formindskede erhvervsstøtte, at det er mens arbejdsstyrken kun forøges med et provenu på 9 mia. kr., så det er den fornuftige tiltag, men man må stærkt 6%, når det gælder de lavere lønnede. største finansieringskilde for reformen, beklage, at skattekommissionen, der på Det er ”dyrt” at lette skatten i bunden. der i alt skal finansieres med 35 mia. kr. Det nogle af de her nævnte punkter trods alt Når kommissionen alligevel foreslår bliver svært for regeringen at komme uden ikke afholdt sig fra at træde på politiske skattelettelser også der, er det af om det, og den spiller da også ud med en ligtorne, var så komplet håndsky på fordelingspolitiske hensyn. Uden på beskåret udgave af skattekommissionens ejendomsskatteområdet, f.eks., kunne nogen måde at afvise skattelettelser forslag. Socialdemokraterne vil hverken man i det mindste have foreslået loftet i bunden – tværtimod – så havde begrænse rentefradraget eller øge over grundskylden fjernet, når man ikke der været en langt stærkere positiv ejendomsbeskatningen og overhaler vovede at foreslå statsgrundskylden fordelingspolitisk effekt, dersom man genindført og måtte respekteret havde foreslået øget ejendomsbeskatning. dermed regeringen højre om! Derudover reduceres en række kommissoriets forbud mod at røre De økonomiske vismænds beregninger ejendomsværdiskatten. viser, at det især er de 10% rigeste, der

4

george nr. 1 2009 Forum for Frihed og Ligeret


har scoret kassen gennem skatteloftet over ejendomsværdiskatten og grundskylden. Den samlede fordelingspolitiske effekt af skattekommissionens forslag er politisk designet til regeringen og folketinget, som de ser ud i dag. Det betyder ikke, at effekten er fordelingspolitisk

neutral. Trods bestemt adskillige fornuftige elementer i reformen, måtte kommissionsformanden på pressemødet konkludere, at Danmark efter reformen stadig vil være et af de socialt set mest lige samfund i verden. Underforstået: De ændringer, der foreslås, går godt nok, fordelingspolitisk,

lidt i den gale retning, samlet set, men ikke så meget så det gør noget. Det er ikke nogen ambitiøs reform. Sådan er det, når social retfærdighed ikke er en ambition. Og det så åbenbart heller ikke er en ambition at gennemføre en skattereform, der direkte sigter mod at forhindre nye økonomiske kriser i form af boligbobler.

Af Peter Ussing

På vej til ny kolonialisme? Kina og andre asiatiske lande køber jord i Afrika Man må håbe, at det ikke gåt lige så galt, som den europæiske kolonisation i sin tid I en stort opsat artikel i Kristeligt Dagblad den 10. januar 2009 fortæller Birthe B. Pedersen, at rige lande med fødevareproblemer skaffer sig landbrugsjord i bl.a. Afrika. De senere års stigning i fødevarepriserne og den hastigt voksende befolkning i verden har medført, at nogle lande nu søger at løse deres madproblemer på en måde, der i betænkelig grad minder om tidligere tiders kolonipolitik. Blot er det nu ikke europæiske lande, der optræder på scenen, men østasiatiske og arabiske stater. Jagt på Afrikas jord Birthe B. Pedersen fortæller således, at Sydkorea har indgået en aftale med Madagaskar om at leje 1,3mio. ha. af østatens landbrugsjord i 99 år. Det er Daewoo-koncernen, der har indgået aftalen og den regner med at producere 500.000 t. palmeolie og 4 mio. t. majs om året i Madagaskar. Ligeledes har Kuwaits regering indgået en aftale med Sudan, men enkelthederne kendes ikke. Det menes, at den drejer sig om mælkeproduktion og opdræt af kødkvæg. Det er i øvrigt tankevækkende, når man siger ordet Dafur. Også andre golfstater skal have sikret sig store arealer i Sudan, mens Egypten, der er verdens største importør af hvede, skal være i færd med at købe 2 mio. ha. i Uganda. Bliver det kommunistiske Kina den store kolonimagt? Det ser ud til, at Kina er ved at være den største forbruger af landsbrugsjord uden for landets grænser. Den internationale organisation Grain skal have registreret 80 aftaler med

afrikanske lande og med Kasakhstan, Ukraine, Myamar og Laos. Således skal titusinder af kinesiske bønder være kommet til afrikanske lande for at sikre dyrkningen af fødevarer til det kinesiske hjemmemarked. Det ser ud til, at aftalerne også indeholder løfter om forbedring af landbrugsområdernes infrastruktur, bl.a. veje og opbevaringsfaciliteter – og formentlig også slagterier. Artiklen i Kristeligt Dagblad nævner også, at Verdensbanken og Den østeuropæiske Investeringsbank arbejder på at ændre de nationale lovgivninger, så det bliver muligt for udenlandske regeringer og private investorer at opkøbe landbrugsjord. Så vidt Kristeligt Dagblad. Under den store koloniseringstsunami i slutningen af 1800-tallet og frem til verdenskrigene blev Afrika hårdt ramt, og lider stadig under det, der skete dengang. Man kan derfor frygte, at der nu er en ny koloniseringsbølge på vej, om end under andre former og på andre vilkår. Det

kommunistiske Kina bliver i fremtiden ikke bare en økonomisk supermagt, men måske også den store kolonimagt. Fremskridt har sin pris Der er næppe nogen tvivl om, at der fra investorernes side vil blive annonceret en positiv synsvinkel: Den nye udvikling vil være en fordel for det afrikanske landbrug og de afrikanske befolkninger, der vil få tilført ny teknik og ny knowhow. Det er unægtelig svært at afvise, fordi landbruget her har et skrigende behov for modernisering. Så vidt så godt. Men vi ved jo også, at ethvert fremskridt har sin pris. Hvad enten der bliver tale om leje eller køb af landbrugsjord, vil man komme til at opleve stigende jordpriser, som gør det vanskeligt eller umuligt for de fattige bønder at skaffe sig jord. Den hjemlige fødevareproduktion bliver dyrere, der sker en proletarisering af landområderne med en tilsvarende indvandring til de store byer, der også vil opleve stigende jordpriser og måske stigende arbejdsløshed. Social uro kan blive følgen. De politiske forhold i Afrika er i forvejen ikke stabile, så der vil fremover blive rige muligheder for, at de lande, der skal forsynes med fødevarer, fremover kan blande sig i de indre forhold. Og så kan vi opleve hele den klassiske kolonipolitik endnu engang. Der er grund til ikke bare at følge udviklingen med opmærksomhed, men også at påpege både muligheder og ikke mindst risikomomenter.

george nr. 1 2009 Forum for Frihed og Ligeret

5


GEORGEISTER MED GO’ I :

Martin Elmer er død i en alder af 78 år. Bag hans meget alsidige forfatterskab lå næsten altid en glødende interesse for politik, styreformer, forfulgte og fattiges forhold overalt i verden - og ikke mindst georgeisme Boede i Spanien - Costa del Sol Selvom Martin Elmer har boet i Spanien gennem næsten 30 år, var han stadig en dansker, som fulgte med i alt det danske – ikke mindst i det politiske liv. Med Fyens Stiftstidende havde han i en årrække en fast aftale om at levere en kronik om måneden. Han kunne skrive om næsten hvad som helst, og har adskillige gange lavet artikler her til george om georgeistiske emner. Ofte så han problemerne fra en helt speciel vinkel, hvilket jo virkede forfriskende og interessant. Han forholdt sig altid meget kritisk til vores parlamentariske system med kongehus, partier m.m. og til kristendommen – ikke mindst Martin Luther.

Dan Holst Nielsen

Hans sidste bøger blev Tyrannernes Ø, hvor han fortæller om Cuba, hvor han igen forsvarer de små: det undertrykte folk under skiftende diktaturer, og i en kommende bogudgivelse, hvor manuskriptet allerede er klar, beskriver han det elskede Andalucia, hvor han jo boede en stor del af sit liv.

George var demokrat. Læs den igen. For første gang havde han skrevet en artikel uopfordret. Senere er jeg så blevet klar over, at der var en nok så vigtig grund til ”udskydelsen”: Han var ved at give op overfor kræften, som han i et par år havde lidt meget under, men holdt hemmelig overfor alle andre end sin partner, Erik.

Undskyldte sig med småskavanker og travlhed Da jeg i juli 2008 bad ham om at skrive om et bestemt emne, svarede han som altid positivt. Men en brækket arm og meget stor travlhed med at gøre korrekturlæsningen af Tyrannernes Ø

Hans ideologiske testamente Jeg betragter derfor artiklen ”Henry George var demokrat” som Martin Elmers politiske og ideologiske testamente. Han skriver bl.a.: Demokrati bliver ikke skabt af staten .Det er en kultur, en livsstil, der skal plejes hver dag – som et godt samliv. Demokrati betyder lighed…. Og de mange veldokumenterede eksempler på uligheder i samfundet er en trussel mod demokratiet. Det samme er de økonomiske uligheder, der specielt grunder sig på spekulation i andres ejendomsret. Jordspekulationen, som forvrider samfundsøkonomien, medvirker til at skabe uligheder på boligområdet og i hele erhvervssektoren og er derfor udemokratisk. Henry George samfundsøkonomiske filosofi har således altid været en ledetråd for en demokratisk udvikling.

Forsvarede de små i samfundet Martin Elmer forsvarede altid de små i samfundet, og det var ham, der som en af de første homofile trådte frem for offentligheden i en kronik i ”Socialdemokraten” i 1956, og han kæmpede i mange år de Engageret folketingskandidat homofiles sag i både bogudgivelser, tv-interviews og kronikker. I bogen Elmer engagerede sig også personligt ”Selvmords Rapporten” fra 1974, i det politiske arbejde, idet han var beskrev han, hvorfor mange homofile folketingskandidat for Danmarks begik selvmord under det politiske Retsforbund fra 1971 – 1978 – uden og offentlige pres. dog at blive valgt. Han kunne såmænd Men alsidighed var nok det mest også fi nde på at lave happenings i karakteristiske ved Martin Elmer. denne forbindelse. Således lykkedes Han kunne skrive om næsten hvad som helst. Det være sig Erik Fink og Martin Elmer slæber bøger op det da et få Ekstrabladet m. fl. til voksen skønlitteratur, børne- og ad Christiansborgs hovedtrappe i 1972 for at at omtale, at han sammen med ungdomslitteratur og emnelitteratur. uddele dem til folketingsmedlemmerne. Det Erik tog til Christiansborg for at afledere en af sine egne bøger til ”Askepots dagbog”, der udkom på var Elmers bog: »Den lilla for de unge« samtlige folketingsmedlemmer. Det (Foto Mogens Berger Polfoto 21. marts 1972) norsk i 2006, og på dansk i 2007, drejede sig om »Den Lilla for de er udformet, som en 14-årig piges Unge«. Der var i øvrigt også planer dagbog. Fantastisk, at den dengang og en kronik færdig fi k ham til at bede om, at forlaget Prudentia skulle sende et 76-årig mand kunne sætte sig ind i en ung om udsættelse. Samtidig med dette svar eksemplar af »efterlyses: demokrati« til piges dagligdag og følelser. I Norge blev sendte han imidlertid den artikel, som folketingsmedlemmerne i efteråret 2008, bogen betegnet som ”årets bog” af en vi bragte i george i 2008 nr. 2: Henry men det nåede ikke at blive realiseret. boganmelder.

6

george nr. 1 2009 Forum for Frihed og Ligeret


Georgeismen - en helt naturlig del af hverdagen Det mest bemærkelsesværdige er dog, at Elmer i flere tilfælde som den naturligste ting i verden inddrager georgeismen i handlingen i sine romaner m.m.. Han gør det så at sige til en naturlig del af hverdagen. Det er bestemt ikke hverdagskost blandt nutidens forfattere. I Elmers store romanbiografi ”I skildpaddens tid” fra 2004 nævnes en gammel slægtning, som er georgeist. Men i den allersidste roman fra Elmers hånd bliver georgeismen endnu mere nærværende. Det drejer sig om den allerede nævnte, ”Askepots dagbog” fra 2007. Vi følger den 14-årige Pias dagbogsskrivning i godt et år. Hun er en del af en meget speciel storfamilie med 3 generationer i samme hus – og oldeforældrene (4. generation), der bor et andet sted i København kommer jævnligt på besøg. Et af de forhold, som er med til at gøre bogen interessant er, at familiemedlemmerne har meget forskellige tilbøjeligheder, meninger og interesser. Et par citater fra ”Askepots dagbog” : Søndag 29. februar. OLDEFARS 95 ÅRS FØDSELSDAG. Oldefar gør et stort nummer ud af at fylde 25. Det stod også skrevet …. på gulerodskagen, som jeg havde lavet til ham. (der var mange gæster) Især var oldefar glad og stolt over en

lille deputation fra Henry Georges Forening. Den har han været medlem af i 70 år. På sin 14 års fødselsdag gengiver Pia et langt brev fra oldefar, og hun slutter: Med brevet fulgte Henry Georges bog ”Fremskridt og Fattigdom”. I den har oldefar skrevet: ”Halvdelen af vore og verdens problemer udspringer af gerninger gjort til menneskers berigelse.” Søndag 28. marts. (efter at have lovprist Martin Elmer på talerstolen på Blågårds Plads naturens forårstegn grundlovsdag 1972.. Det var jo omkring EFskrive Pia) afstemningen Jeg fik endelig tid til Billedet er taget af hans søster Lilly, som i øvrigt at begynde på Henry også var med i retsforbundet Georges værk om rigtigt. ”Fremskridt og Fattigdom”. Budskabet er vigtigt og nemt at forstå. Jorden Tirsdag 20. april har eksisteret i milliarder af år – hvordan Den internationale Henry George Union kan mennesker så gøre krav på at eje en holder sin 24. verdenskonference i Madrid større eller mindre del af den? Hvem har ret sidst i næste måned. Oldefar har deltaget 16 til at sælge jord og indkassere en gevinst for gange og vil også deltage denne gang. Han vil have mig med … Jeg kan engelsk og fransk noget, de ikke har skabt? Al jord burde tilhøre mennesker og dyr i og være til nytte, skønt han selv taler engelsk og noget tysk. fællesskab. Men selv FN respekterer ikke, at hvad der Desværre bliver den tur ikke til noget, er moralsk forkert kan aldrig være politisk fordi oldemor bliver syg.

De go’e gamle dage Hvad skrev vi om i Grundskyld i 1959? Dan Holst Nielsen har læst de gamle blade Store mænd på forsiderne De tre numre af Grundskyld, som dækker første halvdel af 1959 bærer på forsiden portrættet af tre betydningsfulde mænd, som på hver sin måde har haft betydning for georgeismen – om end i nogle tilfælde på em indirekte måde. Den kendte amerikanske filminstruktør Cecil B. de Mille er med, fordi han i forordet til udgivelsen af Georges tale ”Moses” i et lille hæfte afslører, at netop denne tale efter hans mening er et af de bedste kilder til forståelsen af Moses. Han brugte den, da han lavede storfilmen ”De 10 bud”. Han fortæller også, at han selv kom meget i Henry Georges hjem

for at lege med hans børn. En af georges døtre giftede sig senere med de Milles broder. Forsiden af Grundskyld nr. 2 prydes af ligningsdirektør H.C. Henningsen, radikal folketingsmedlem og stærkt medvirkende til gode grundskyldslove og sluttelig til

dannelsen af ”Trekantregeringen”. Endelig er der så Mark Twain, som ses på nr. 3. Han hyldes for sin historie ”Archimedes”, som på en underfundig måde afdækker georgeismens fundament. Archimedes vil snarest kunne læses på henrygeorge.dk. Imidlertid påpeger bladet, at der er en påfaldende lighed i Samuel Langhorn Clemens’ liv (hans rigtige navn) og Henry Georges ditto. Det skulle derfor være mærkeligt, om de aldrig havde mødt hinanden. Derfor spørges der, om nogen har kendskab til, om der skulle have været nogen forbindelse mellem dem.

fortsættes på næste side george nr. 1 2009 Forum for Frihed og Ligeret

7


fortsat fra forrige side:

Julens fredsbudskab - En julehilsen fra Halfdan Hansen Trekantregeringen Det var ret almindeligt dengang Men nu til det mere alvorlige. Vi er med artikler fra Norge, gengivet på jo nu godt inde i den periode, hvor originalsproget. ”Trekantregeringen” fungerede. Til alle tider har ”vi” fejret solhvervet. Det gav stadig anledning til barske Da det kristne budskab kom til diskussioner i georgeistkredse, og ikke romerriget, blev det først bekæmpet mindst redaktør Peder C. Pedersen er af magthaverne, men senere gjort indædt modstander. Han kan ikke lide til statsreligion- ”Kristendommen de indrømmelser, der er nødvendige, blev omformet til en socialt kønsløs når man skal samarbejde med andre bevægelse, som lover belønning i et partier. Det fremgår af flere artikler kommende liv, men intet positivt kan i denne periode. Planøkonomi, som gøre mod urettens herredømme her de nyligt vedtagne fastsættelse af på jorden.” kornpriser m.m. var vederstyggeligt i hans øjne. Det medfører højere priser Artiklen om »Julens fredsbudskab blev illustreret ”Vi ser op til FNs menneskerettig hedsdeklaration, men den når ikke – også på landbrugsejendommene, så de på denne måde op i højde med fredsmanifestet fra unge landmænd, der kommer til, vil få en Dan Bjørner imod told OG vor tidsregnings begyndelse, fordi så stor rentebyrde, at de vanskeligt kan restriktioner den ikke giver udtryk for alle slægters klare den. Retsforbundet var også imod Som sædvanlig kæmper Dan Bjørner imod naturbestemte brugsret til jorden” disse kornlove, men mente at være tvunget restriktioner og told. I nr. 1 får vi at vide til ikke at modsætte sig dem på grund Ungdommen har ordet af landbrugets overenskomstsituation. at professorerne Thorkil Kristensen og Kjeld Philip har ved forskellige lejligheder Både Danmarks Retsforbunds Ungdom Folketingsmand Niels Andersen sagde lufter tanken om, at erstatte nogle af og radikal ungdom kommer til orde bl.a. herom: ”Regeringen foretrak dengang vore handelsrestriktioner med hævede i nytårsnummeret. Formanden for en 3-årig overenskomstperiode med fred toldsatser på de pågældende varer. Kort D.R.U., Peter Ussing Olsen skriver på arbejdsmarkedet, og jeg tror, dette valg sagt, så sætter Bjørner dem på plads på bl.a.: var rigtigt. Det var kun den omstændighed, denne måde: ”…lad os håbe, …at vi undgår ”For D.R.U.s vedkommende må jeg der gjorde, at Retsforbundet ønskede de toldforhøjelser, man nu lufter, og at de, desværre skuffe alle disse velmenende at vedvirke til denne lovgivning, som vi i der her i Danmark er sat til at varetage kritikere. Siden regeringsdannelsen øvrigt rent principielt anser for forkert.” ungdommens oplæring i økonomiske har D.R.U i stigende grad fået sin Peder C. Pedersen slår herefter fast: spørgsmål, må være behjælpelige med at egen linie, hvilket er ganske naturligt, Folkerepræsentationens opgave er at fremelske dette.” da vi ikke kan være bundet af de sikre en retsorden. Helst en retsorden, Nr. 2. bringes et stort afsnit om kompromis’er, der er nødvendige for der er i overensstemmelse med planøkonomi fra ”grosserer Dan den nuværende regering. I erkendelse af naturlig ret; men med Niels Andersens Bjørners beretning på Dansk Grossistskæbnefællesskabet med Retsforbundet undskyldning giver den efter for trusler Sammenslutnings generalforsamling. er vi sluttet op om regeringsarbejdet, og tillader røveri” Sådan! I nr. 2 har også Viggo Starcke et indlæg om men har fastholdt vor ret til at sige vor Også i nr. 3 har redaktøren et langt emnet, som slutter: mening…hvor vi fandt det påkrævet.” indlæg om dette emne med den sigende ”Hvis alle lande ville prøve at føre Og så følger en redegørelse for diverse overskrift Er georgeismne tjent med en realistisk handelspolitik, ville tiltag i årets løb. trekant-regeringen? Svaret på dette markedsproblemerne lettere kunne løses. retoriske spørgsmål er selvindlysende, Diverse når man kend bar en lille smule til Peder …Ethvert land, der selvstændigt vil yde et bidrag i denne retning, vil både tejne sine Det er Aage Christiansen, der skriver C. Pedersens synspunkter. Så lad det nu egne interesser og de fælles-europæiske om Mark Twain, og han har også et hvile. interesser.” vægtigt indlæg om ”Inflation”. ”Enten den førte pengesvindelpolitik nu Også de europæiske markedsplaner Jordværdien – men ikke -besiddelsen skyldes hensyn til særinteresser eller kommenterer redaktøren i flere lange Under denne overskrift skriver S. uvidenhed om retfærdig økonomisk artikler, bl.a. en omtale af en ny bog om Bertelsen følgende: lovgivning, så må den stoppe nu, thi emnet. En af planerne er ”De seks”: For I sin tid tillod jeg mig at advare velvillige sandheden om pengene er, at et fast vort lands vedkommende vil i de seks være venner mod den stadig tilbagevendende styret pengevæsen kan etableres straks en delvis opgivelse af selvstændigheden misforståelse, at Henry George kræver af en dygtig nationalbankledelse.” med nogenlunde sikker udsigt til at jorden overgivet til samfundet; det er jo miste selvstændigheden helt efterhånden. Jordspørgsmålet er overskriften til en Og han citerer Tyge Dahlgaard, en af tværtimod jordværdien, som han mener bør ”overgives” stat og samfund.” meget lang og grundig, men også meget forfatterne for følgende: ”Sat på spidsen, Og så citerer han Henry George: ”vor pædagogisk artikel af Peter Ussing. men dog med en væsentlig kerne af politik er jævn og ligefrem: Vi vil kun tildele Det er strejftog rundt om på hele sandhed, kan det siges, at Romtraktaten samfundet, hvad der tilhører samfundet, jorden, hvor man får et oversigt over kræver ophævelse af importreguleringen nemlig den værdi, som tilføres jorden ved de forskellige landes problemer med for landbrugsvarer og til afløsning heraf samfundets vækst; men vi vil lade urørt dette begreb. tillader anvendelse af importregulering.” for den enkelte, hvad der tilhører den enkelte.”

8

george nr. 1 2009 Forum for Frihed og Ligeret


3,8 pr. mio. Danmark er det land i verden, der har mistet flest soldater i Afghanistan, målt pr. indbygger. Det er en trist konstatering, men vore folk er også stationeret i den farligste af landets provinser, Helmand. En kommentar til tv-avisens oplysninger om antallet dræbte er imidlertid tankevækkende. Danmark bruger ikke så stor en del af bruttonationalproduktet på militær som andre NATO-lande, og det er jo ikke så godt! Men vi får tilgivelse af de andre lande ved at vore folk er i Helmandprovinsen. Hvis man dividerer differencen med 22, så har du prisen på et menneskeliv. Det kan måske endda være, at Danmark får en ekstra kredit i form af en toppost i NATO. Hvis det sker, vil det nok vække eftertanke 3,8 steder multipliceret med folketallet i mio. Men sådan er magtens logik. Tokantens løkke-lige Danmark Der er noget agurketidsagtigt over al den snak om Anders Fogh Rasmussen på en international toppost, formentlig som generalsekretær i NATO. Jeg mener stadig ikke, at han har format til det. Men det behøves måske heller ikke. Han klarede fint udvidelsen af EU, og han har da også vist store bevægelser på det hjemlige marionetteater, når Bush og Pia Kjærsgaard har trukket i trådene. Men er det en kvalifikation? Nå, men så får vil vel et løkkeligt Danmark. Ja, det er næsten blasfemi at associere til det, der engang hed ”trekantens lyckliga Danmark”. Hvordan Lars Løkke Rasmussen

vil klare den, kan vi til den tid hurtigt aflæse på aktie- og obligationskurserne. Holder de eller stiger de, så klarer han opgaven. Falder de, får vi efter næste valg en Helle-Villy-regering, Og her kan vi i hvert fald være sikre på, at kurserne falder. For sådan er magtens logik også.

har hidtil bygget på privat lånefinansiering med sikkerhed i arbejdsfrie friværdier og spekulationsgevinster. Den vej er ikke farbar længere. I USA arbejder Obama med en vækstpakke til flere hundrede mia. dollars. So ein Ding må vi også have, mener socialdemokraterne og foreslår en vækstpakke til Skattekommissionen 36 mia. kr. Det er sådan set Skattekommissionen har afgivet ikke så meget, sammenlignet betænkning. Den var en af de der med den sidste bankpakke, som moderne kommissioner, der får pengeinstitutterne åbenbart har stukket en facitliste ud og skal så lidt svært ved at tilslutte sig. Det skrive en regnebog, der passer til skulle, vel ikke være, fordi man den. angriber direktørlønningerne, Et af målene var at pege på som jo tåler sammenligning med skattelettelser, der vil få folk til de private hospitalers. at arbejde noget mere. Men mon Der er dele i den ikke forestillingerne bygger på en socialdemokratiske pakke, der psykologisk fejlvurdering. Det er virker noget påklistrede, men det muligt det gælder selvstændige må ikke få nogen til at afvise en og lønmodtagere uden højeste diskussion. Socialdemokraterne tjenestetid, at de vil give den en vil - ud over nogle ”grønne” ting, ekstra skalle. Men lønmodtagere der jo er så moderne - bl.a. tilføre med fast arbejdstid kunne da i højere det private erhvervsliv risikovillig kapital, ophæve det kommunale anlægsloft og øge kommunernes mulighed for at optage nye lån. Derved sættes kommunerne i stand til at hale ind på mange års forsømmelser med vedligeholdelse af plejehjem, skoler, af Peter Ussing daginstitutioner og andre kommunale bygninger. Det kan man kun tilslutte sig, grad føle sig tilskyndet til at gå ned for der er et skrigende behov, i arbejdstid. Det har jeg selv gjort der går helt tilbage til dengang, vi engang. med Heinesens ord nærmede os Kommissionen foreslår retten til afgrundens rand. at fradrage renter af gæld sat ned til 25 %. Det kan måske have en Men regeringen forholder sig heldig indflydelse på låntagningen og tøvende. Og det forstår man ejendomspriserne, men det rammer godt. I USA tolkes amerikanernes førstegangskøberne, dvs. primært de vækstpakke som en afstandtagen unge og de erhvervsmæssigt mobile. til Bush-administrationens Det er ikke rimeligt. forkerte politik. Med en dansk Der lægges ikke op til en vækstpakke vil regeringens politik skattepolitik, der er fremtidssikret. gennem de sidste mange år ligge Og da slet ikke en, der vil modvirke i ruiner. kommende kriser. Men skal vi følge magtens logik, Folketingsflertallet står i kunne vi vel heller ikke vente det. I det dilemma at skulle vælge det hele taget havde vi ikke ventet mellem landets ve og vel og ret meget. På nogle områder er en fortsættelse af regeringens politikerne utroligt nøjsomme. politik. Lur mig, om ikke man vælger det sidste. For sådan er Vækstpakke magtens logik. Regeringens økonomiske succes

TANKER TIL TIDEN

Georgs Corner

I London har man Speaker´s Corner. Her har vi Georgs Corner, hvor vi kommenterer store og små begivenheder. I år er det faldet i min lod at skrive disse tanker til tiden, og jeg skal beflitte mig på at vække til eftertanke og samtidig være tilpas respektløs og ondskabsfuld. Det sidste falder mig vanskeligt.

george nr. 1 2009 Forum for Frihed og Ligeret

9


Lars Bækgaard

Om ejendomsret til ideer

intellektuel ejendomsret er blevet et omstridt emne. Hvem og hvad dækker det? Hvad er vilkårerne i en digital tidsalder, hvor ideer og viden kan erhverves blot ved et gratis tryk på en mus Intellektuel ejendomsret handler om ejendomsret til ideer og kan være en kilde til stor rigdom. Bill Gates’ formue er for eksempel i vid udstrækning baseret på intellektuel ejendomsret til software. Intellektuel ejendomsret til en ide omfatter retten til at kontrollere brug af ideen, retten til at forbruge, sælge, belåne og udveksle ideen samt retten til at udelukke andre fra at bruge ideen. Man kan have intellektuel ejendomsret til musik, software, litteratur, produktideer, varemærker, navne, film, billeder mm. Intellektuel ejendomsret kan beskyttes af ophavsrettigheder (copyrights), patenter, varemærker, registrede designs og geografiske betegnelser.

MUSIK I 2000 lagde rockbandet Metallica sag an mod Internet-firmaet Napster for at bryde bandets ophavsrettigheder. Bandet havde opdaget, at en demo-udgave af en ny sang blev distribueret gratis via Napster og spillet på radiostationer før den officielle udgivelse. Alle bandets tidligere udgivelser var desuden frit tilgængelige via Napster, der ikke betalte bandet som kompensation for at give gratis adgang til musikken. Til Metallica’s overraskelse blev mange af bandets tilhængere rasende og ødelagde cd’er i en protestdemonstration. De mente, at retssagen var udtryk grådighed i betragtning af, at bandet havde tjent mange millioner på at sælge cd’er. I 2001 blev der indgået forlig i sagen.

SOFTWARE Softwarevirksomheder bruger ophavsrettigheder til at beskytte deres produkter - computerprogrammer. Disse programmer er beskyttet af ophavsret på samme måde som musikstykker. Når vi køber et computerprogram, køber vi ofte ikke selve programmet men en ret til at bruge det under bestemte betingelser. Som købere må vi ofte nøjes med at bruge et program, som det er - uden at ændre det. Softwarevirksomheder kan bruge patenter til at beskytte innovative metoder til for

10

george nr. 1 2009 Forum for Frihed og Ligeret

eksempel at lagre og genfinde data på harddiske eller til at finde mønstre i data. I 1999 fik Amazon.com – en Internet butik, der blandt andet sælger bøger – patent på en teknik, der giver kunderne mulighed for at købe en vare via èt klik med musen. Andre Internet butikker må ikke anvende denne teknik uden tilladelse fra Amazon.com. Forskellen på ophavsrettigheder og patenter i softwarebranchen kan illustreres med et eksempel. En virksomhed A, der udvikler et tekstbehandlingsprogram, har ophavsret til dette program. Det betyder, at andre ikke må bruge, sælge, kopiere eller modificere A’s program uden tilladelse fra A. En virksomhed B må gerne lave et andet tekstbehandlingsprogram, som B dermed får ophavsret til. Hvis A har patent på en teknik til tekstbehandling, må B ikke bruge denne teknik i sit program uden at få tilladelse af A.

OPEN SOFTWARE ‘Open software’ indebærer, at computerprogrammer er tilgængelige for en større kreds af udviklere, der kan videreudvikle programmerne. For eksempel blev styresystemet Linux udviklet af tusindvis af frivillige og ulønnede programmører som et alternativ til Microsoft’s styresystem Windows. Open software bevægelsen startede som en reaktion mod den lukkethed, der præger traditionel software udvikling, hvor softwarevirksomhederne gør meget for at beskytte deres ophavsrettigheder og patenter. Open software er omfattet af samme lovgivning om intellektuel ejendomsret som anden software. Forskellen er, at rettighederne bliver behandlet på en anden måde i open software miljøerne. Det kan for eksempel være i fonde, der finansierer den videre udvikling af programmerne.

CREATIVE COMMONS En fælled er et stykke jord, der kan bruges med visse rettigheder af andre end ejeren. Det kan for eksempel være en ret til at lade sit kvæg græsse, en ret til at fiske, en ret til at samle brænde, byggematerialer, sand eller grus. En traditionel fælled er således udtryk for en nuancering af ejendomsretten til jord, hvor nogle af skødehaverens rettigheder deles med andre. Creative Commons er et initiativ, der er udtryk for et forsøg på at overføre ideen om fælleder (commons) til intellektuel ejendomsret. Via Creative Commons kan en person eller virksomhed på en systematisk måde videregive dele af sine intellektuelle rettigheder til andre. Det kan for eksempel være en forfatter, der giver tilladelse til at et litterært værk kan videreudvikles, eller det kan være en komponist, der giver andre tilladelse til at komponere videre på et værk.

VEJEN FREM Ideen om intellektuel ejendomsret stammer fra en tid, hvor ideer blev omsat til fysiske produkter som bøger og forbrugsvarer. Ophavsrettigheder til litteratur skulle beskytte forfattere og udgivere. Patenter skulle beskytte opfindere. Så de kunne få en eventuel økonomisk belønning for frembringelsen. Spørgsmålet er, om ophavsrettigheder og patenter er de rette midler i en digital verden, hvor der næsten ingen omkostninger er ved at producere endnu en kopi af et stykke musik, et stykke software eller en roman. Intellektuel ejendomsret adskiller sig meget fra fysisk ejendomsret. Fysisk ejendom kan lokaliseres i det fysiske rum og kan flyttes og stjæles. Hvis to personer udveksler indbyrdes bytter et stykke brød og et stykke frugt, har de hver især efter bytningen èt stykke mad. Hvis de derimod udveksler ideer, har de hver især to ideer efter bytningen. Ideer kan ikke stjæles i


den forstand, at ejeren mister ideen. Er der grænser for hvad der kan patenteres? Software patenter handler om processer i den forstand, at de handler om bestemte måder at gøre noget på – for eksempel en bestemt måde at beregne noget på. Skal organisatoriske processer kunne patenteres? Skal naturens processer kunne patenteres? Medicinindustrien bruger genpatenter til at beskytte deres medecin mod konkurrence. I nogle tilfælde er konsekvensen, at medicinen bliver for dyr for de menensker, der behøver den mest. Og i nogle tilfælde er medicinen baseret på planter og andre naturressourcer fra de lande, hvor de fattige bor. Er intellektuel ejendomsret nødvendig for

at motivere til ideskabelse og innovation? Konventionel visdom vil sige, at materiel belønning er nødvendig for at motivere til initiativ, herunder til ideskabelse. Alligevel oplever vi i open software verdenen, at tusinder af mennesker bidrager til udvikling af software uden anden belønning end selve det at deltage i det kreative arbejde. Et stigende antal virksomheder lader kunder og andre interessenter bidrage til innovation uden at give en belønning eller kompensation, der på nogen måder svarer til værdier af innovationen. Open software og Creative Commons kan betragtes som alternativer til den traditionelle håndtering af intellektuel ejendomsret. Forbrugerorganisationer verden rundt udtrykker udbredt

modstand mod den omfordeling af velstand, der skyldes den nuværende form for intellektuel ejendomsret. Måske er det på tide, at georgeistiske bevægelser går ind i debatten om intellektuel ejendomsret med udgangspunkt i en etisk begrundet opfattelse af ejendomsretten. På den måde kan vi måske bidrage til svar på følgende spørgsmål: Hvad er et acceptabelt niveau for at belønne ideskabelse? Er det fair at belønne ideskabelse med millionformuer? Hvem skal nyde godt af belønningen? Ideskaberen? Partnere? Arvinger? Ejere? Selskaber? Virksomheder? I hvilket omfang skal ideernes verden være en fælles `fælled` til gavn for alle? Artiklen er baseret på en artikel i tidsskriftet Land & Liberty, vol. 115, nr. 1223, 2008-09.

Poul Gerhard Kristiansen

Skal banker have pakker? Bobleøkonomien skal afløses af en økonomi, der bygger på det værdifaste. »Pakkeløsninger« er ikke sagen på sigt Det er klart, at den nuværende finanskrise- og bankkrise har fået mange mennesker, til at miste tilliden til det nuværende økonomiske system. Mange er allerede blevet ramt og endnu flere vil blive ramt. Masser af mennesker frygter for deres job og om de kan betale deres lån og dermed beholde deres bolig. Værdien af ejerboliger rasler ned og dermed også sikkerheden for lånene. Afhængif af udlandet Oveni har de danske pengeinstitutter i de seneste år gjort sig endnu mere afhængig af de internationale långivere i og med, at næsten alle danske pengeinstitutter fortsættes har måttet gå ud på det internationale lånemarked i langt højere grad end tidligere - udover det nationale lånemarked. Det har de måttet gøre for at skaffe sig likviditet, men derigennem har de jo også gjort sig afhængige af de internationale långivere og er dermed også blevet ramt hurtigt og hårdt den internationale bank- og finanskrise. Den startede som bekendt i 2007 på det amerikanske boligmarked og har udviklet sig i ekspresfart samtidig med en eskalerende mistillid til aktiemarkedet, der har betydet gigantfald i værdien af aktier. De danske banker har en stor

beholdning af værdipapirer og er altså ramt her. Grådighed er en af årsagerne Men hvordan kunne det gå så galt så

indtægter, blev blikket i den grad sløret for kritisk bedømmelse og overblikket forsvandt. De finansielle konstruktioner på det globale marked blev hyppigere og mere og mere vanskelige at gennemskue - også for finansfolk. Og grådigheden blev jo ikke mindre af, at også investorer og kunder gik efter størst mulige afkast på indeståender og på aktier. Derfor løser man heller ikke problemerne på sigt med diverse pakker, hvis ikke man vil gå ind at reformere hele det nationale og internationale finansielle marked. Spekulationen her skal under kontrol, så bobleøkonomien afløses af en økonomi, der bygger på det værdifaste.

Grådigheden har jo også betydet, at spekulation og ønsket om hurtige hurtigt? Mange forhold spillede ind, og lette gevinster har betydet, at der ikke men et væsentligt svar er grådighed. blev grebet ind over for den boligboble, Grådighed hos bankernes ledelse som ikke mindst georgeister advarede både ved at sikre hurtige gevinster til imod længe inden den bristede. bankerne uden for store overvejelser over, hvorfra gevinsterne kom, men ikke mindre ved at aktieoptioner og lignende En heftig start på boblen i USA tilskyndelsesordninger,der nok tilskyndede Subprimelånekrisen i USA var en heftig til at sikre gevinster, men fordi der i nogle start på boligboblen, som betød, at tilfælde kunne sikres svimlende private fortsættes på næste side

george nr. 1 2009 Forum for Frihed og Ligeret

11


fortsat fra forrige side:

de meget store udlån til finansiering af ejendoms- og byggesektoren, hvor der var stærkt faldende værdier siden 2006. Det skabte store problemer for pengeinstitutterne med lukning af en række en række af dem til følge - især når store spekulationsprojekter gik ned. Det er klart, at den uansvarlige bobleøkonomi har ramt og rammer mange. Men griber man ikke ind for at hindre fremtidige kriser med

udgangspunkt i spekulation og bobler på boligmarkedet, så lægger vi kimen til den næste krise - den næste boble. Rutsjeturen vil fortsætte, hvis ikke der gennem en ændret skattepolitik gribes ind, så private ikke kan indkassere gevinster, som er skabt af os alle sammen i fællesskab eller endog kunstigt forøget ved forventning om øgede gevinster. Krisen blev jo end ikke forsøgt reguleret, men ved nye låneformer inkl. afdragsfrihed bragte man endog mere ved til bålet.

De unge betaler mest De mennesker, der betaler mest er jo de unge. Det er de mange, som ikke er ejere af fast ejendom, og specielt dem, der køber kort tid inden priserne vender. For vende vil de nu. Derfor er det først og fremmest nødvendigt at gennemføre en beskatning af jordværdierne og en nedsættelse af beskatning på arbejdsindkomst, hvis man skal sætte en kæp i hjulet på den ulykkelige og ellers uendelige rutsjetur.

Ib Strømberg Hansen

En rigtig reform Generationstyveriet skal standses

Indkomstskatten skal drastisk nedsættes Fordelingspolitikken skal være retfærdig Forslaget til skattereform er ingen reform. Det er kunstigt åndedræt til et sygt system. Til Carsten Kochs forsvar taler, at han har fremlagt, hvad der med det nuværende Folketing må antages at være politisk gennemførligt. Udbrændte politikere kan imidlertid udskiftes, så lad os se på skævhederne og problemerne i det nuværende system og hvordan de kan løses. Den asociale fordelingspolitik Den alt for høje indkomstskat er – helt korrekt – udråbt til det store problem. Det som politikerne til gengæld ikke ønsker at tale om, er den asociale og ungdomsfjendske fordelingspolitik. Mens beskatningen af arbejde er urimelig høj, har boligejerne med de rigtige postnumre kunnet indkassere kæmpegevinster skattefrit. Der er vel at mærke tale om arbejdsfri gevinster, som er samfundsskabte. Det vil sige, de er fremkommet som følge af den samfundsudvikling og de offentlige investeringer, som vi alle har bidraget til. Det er de nye på ejerboligmarkedet, der betaler. Hvor en ejer har købt billigt for 5 – 10 år siden, skulle en ny ejer, der købte på toppen, måske betale 4 til 8 gange mere for at disponere over en tilsvarende grund. Når den ejer, der år efter år har siddet til den billige husleje, trækker sig ud af ejerboligmarkedet, kan han/hun som ekstra bonus indkassere en klækkelig gevinst, mens ejeren, der har købt på toppen måske må give op

12

george nr. 1 2009 Forum for Frihed og Ligeret

og konstatere et tab. Helt grelt bliver det, hvis man sammenligner ejeren, der har købt på toppen med en gammel husejer, der har siddet i 50 år i sit hus. Her kan der være op til en faktor 100 i forskel på den løbende udgift til forrentning af købesummen. Hvorfor skal en gammel formuende husejer kun betale 1 kr., mens den unge familie skal betale 100 kr. for at gøre brug af den samme beliggenhed og den samme infrastruktur og øvrige samfundsinvesteringer? Generationstyveri Generationstyveri er en ganske god karakteristik. Kasinoøkonomi kan også anvendes som betegnelse for et boligmarked, hvor det at investere i egen bolig forgylder nogle, mens andre bliver klædt af til skindet. Lejerne har stort set været ignoreret i debatten. Det er absolut uberettiget. For generationstyveriet trives også på lejeboligmarkedet. På grund af en forkvaklet lovgivning sidder der udvalgte lejere til en nærmest symbolsk husleje, mens de unge, der ønsker en lejebolig, må betale markedslejen.Den meget betydelige fordel, som de ”heldige” lejere kan nyde godt af måned for måned, er ligesom husejernes avancer skattefri. Det skal igen holdes op imod, at arbejdsindkomster og frynsegoder nidkært beskattes. Alle, der har passeret den første ungdom, erindrer sagen om Ritts lejlighed. Også Poul Nyrup og Lone Dybkjær har været nævnt i pressen på grund af deres lejlighed med meget stor forskel på den betalte leje og markedslejen.

Med disse eksempler vil jeg fremhæve, at det nok ikke er fra de partier, der siden 2. verdenskrig har været ansvarlige for udviklingen, vi skal forvente initiativer til at rette op på skævhederne. En rigtig reform….. En rigtig reform skal sætte en stopper for generationstyveriet og nedbringe skatten på arbejde væsentligt. En rigtig reform skal bygge på nogle enkle og klare grundidéer, som af de fleste kan anerkendes som retfærdige. En rigtig reform må følgelig tage sit udgangspunkt i den naturlige ejendomsret. Ifølge den har vi alle lige ret til de naturgivne og de samfundsskabte værdier, mens den enkelte har ejendomsretten til udbyttet af eget arbejde. Til beroligelse for boligejere, der allerede har fået nervøse trækninger, skal det fastslås, at der ikke med denne formulering er lagt op til nationalisering af jorden. Den enkelte boligejer skal selvfølgelig frit kunne handle sin ejendom. Det, der er hensigten, er, at den løbende afgift på grundværdien (grundskylden) forhøjes i takt med, at grundens værdi stiger. Derved vil værdistigningen ikke omsætte sig i en højere handelspris. Ejeren får således ikke en større friværdi som følge af den almindelige samfundsudvikling, og han/hun kan ikke indkassere en arbejdsfri fortjeneste. Lige for tiden er det imidlertid ikke boligejernes gevinster, der er det


mest presserende problem. Mange nye boligejere sidder med betragtelige tab og kan kun håbe på, at helbredet, parforholdet og jobsituationen holder, til krisen er drevet over. Blandt boligejerne er der også nogle, der er blevet fanget med 2 boliger og derved, hvis de er relativt nye på ejerboligmarkedet, bliver dobbelt ramt.

ikke forøge handelspriserne. Et af formålene med en rigtig reform er at sikre den enkelte ejendomsretten til udbyttet af eget arbejde. Derfor skal det stadigt stigende provenu fra grundskylden anvendes til nedsættelse af indkomstskatten.

Grundskyldspolitikken udelukker økonomiske katastrofer I takt med at en konsekvent grundskyldspolitik indføres, vil disse personlige, økonomiske katastrofer ikke kunne forekomme. For samtidig med at grundenes værdi falder, nedsættes grundskylden tilsvarende. Grundenes handelsværdi vil derfor ikke falde, og ejerne undgår tab.

Grønne afgifter Med udgangspunkt i den fælles ejendomsret til de naturgivne ressourcer skal en rigtig reform selvfølgelig også omfatte grønne afgifter. Brugen af de fælles ressourcer og forurening af det fælles miljø skal afgiftsbelægges med det formål løbende at reducere forureningen og sikre, at knappe ressourcer som rent drikkevand også fremover er tilgængeligt.

Det illustrerer den helt unikke egenskab ved konsekvent grundskyldspolitik. Når den er vedtaget, er den taget ud af politikernes hænder og overgivet til markedets styring. Rigtig grundskyld er således ikke en skatteskrue, som politikerne kan anvende efter behag.

De grønne afgifter har mange politikeres forståelse. Det skal derfor her kun tilføjes, at de har den kedelige bivirkning, at de vender den tunge ende nedad. Derfor må de, som skattekommissionen har foreslået, ledsages af en grøn check, der også tilgodeser børnene.

Midt i en global økonomisk krise, som ikke er set værre siden 30-ernes krise, skal det bemærkes, at de gentagne økonomiske kriser har deres udspring i boligbobler. Velstandsstigninger vil altid resultere i at monopol-varen jord stiger i værdi.Værdien belånes og resulterer i dels et øget forbrug dels en øget efterspørgsel efter investeringsobjekter som f.eks. aktier. Det bevirker en kunstig oppustning af aktiemarkedet. Når boblerne så brister, bl.a. på grund af et overforbrug, som der ikke er produktionsmæssig dækning for, har vi krisen.

Der tales i debatten meget om boligskatter. Ifølge en rigtig reform skal de afvikles. Hvad enten politikerne kalder dem ”lejeværdi af egen bolig” eller ejendomsværdiskat vinder de aldrig forståelse i befolkningen. Hvis man ser på de forsøg, der er gjort på at retfærdiggøre dem, er det fuldt forståeligt. Det skal selvfølgelig være sådan, at den boligejer, der vælger at investere i udvidelse og forbedring af sin bolig, ikke i al fremtid skattemæssigt skal straffes i forhold til naboen, der har anvendt et tilsvarende beløb på at købe kunst og indbo.

Med en konsekvent grundskyldspolitik er det slut med boligbobler og de deraf følgende kriser. En rigtig grundskyldspolitik vil efterhånden som grundskylden øges eliminere den urimelige forskelsbehandling mellem yngre og ældre boligejere. Grundskylden er også nøglen til et velfungerende marked for lejeboliger. Politikerne har hidtil givet op overfor dette problem. Dels antagelig på grund af manglende motivation, dels fordi en frigivelse af markedet ville forære udlejerne kæmpeformuer. Med grundskyldspolitikken på plads vil værdistigningerne på udlejningsboligerne resultere i forøget grundskyld og dermed

En omfattende reform som denne vil først efter nogle år have nået sin fulde virkning. Indtil da kan de nuværende grove uretfærdigheder opblødes ved beskatning. For ejernes vedkommende en avancebeskatning efter svensk model. For lejernes vedkommende en beskatning af forskellen mellem den aktuelle leje og markedslejen. Lad den politiske tummel om justeringerne til det nuværende skattesystem være anledningen til at sige: Nok er nok.Vi må have en rigtig reform.

goodies

– around the world Vend tilbage til beskatningen af jord ”Tak gud for babyerne, hvis det ikke var for dem ville befolkningstallet har I området være gået ned I år”, skriver en læser. Mit svar er følgende: ”Gud?” Vi har nu da gjort vores indsats. Der er nu 6.745 milliarder mennesker på jorden. For hundrede år siden var der 2 milliarder. Vi er fikseret på den ide, at vækst er godt. Det er det uden tvivl for kapitalismen, som stagnerer når forbrugerne bliver færre. Jeg mener, det er på tide at genopdage Henry George, den amerikanske politiske økonom i det 19. århundrede. Det var ham, der lancerede ideen om grundværdibeskatningen. Georges ideologi siger, at enhver ejer det, som han skaber, men at alt, hvad der findes i naturen førsdt og fremmest jord tilfalder alle mennesker ligeligt. Blot ved at ”eje” jorden skaber man jo ingenting. Den profit, som ejerne suger ud af økonomien burde bruges til at bygge veje, opretholde hære og nationale parker, betale politiet og brandmændene, støtte uddannelse og udvikling i det hele taget Eugene Conrotto Sydkoreanenere protesterer mod ringere grundskatter I Sydkorea har den nye regering under præsident Lee Myung, som blev indsat sidste år i februar, afskaffet skatterne på fast ejendom ejet af investeringsselskaber. Koreanske georgister har protesteret mod denne trussel på mange forskellige måder: avisartikler, fredelige demonstrationer, samarbejde med andre græsrodsbevægelser etc. Koreanske georgister giver aldrig op. Ifølge Yoon-sang Kim, Professor, Kyungpook National University, koreansk oversætter af “Fremskridt og Fattigdom. Stadig skæv jordfordeling i Brasilien I Brasilien er det stadig en tiendedel af landmændene, som ejer 85 procent af jorden, selv efter valget af den venstreorienterede Lula for seks år siden. Er der håb om forandring? Svaret blæser i vinden. The Progress Report

george nr. 1 2009 Forum for Frihed og Ligeret

13


Anmeldelse: - en bog af Kaare R. Skou.

v. Peter Ussing

Land at lede TV-2s meget kompetente politiske redaktør, Kaare R. Skou har skrevet en bog med undertitlen, Folkestyrets dramatiske historie fra grevinde Danner til Anders Fogh Rasmussen. Med andre ord en moderne Danmarkshistorie. Men faghistorikere vil uden tvivl rynke på næsen af den. Det er jo ikke en rigtig historiebog med streng dokumentation, noter og kildehenvisninger og alt det der. Det giver den sig heller ikke ud for at være. Forfatteren siger selv, at det ikke er historieforskning, men historiefortælling, men den læner sig op ad historieforskningen og for den nyeste tids vedkommende vel også Kaare R. Skous egne erfaringer. Det er en krønike, altså historieskrivning set gennem et temperament. Det skal man være opmærksom på, så fortællingen er gennemsyret af forfatterens vurderinger. Og de er bestemt ikke kedelige. Bogen hedder ”Land at lede” og fortæller altså om folkestyrets politiske historie og om folkestyrets politikere. Det er ind imellem rystende at læse om den uforstand og det snæversyn, hvormed dette land i almindelighed er blevet ledet.

Som georgeist ser man naturligvis også efter, hvordan bl.a. skattelovgivningen og trekantregeringen 1957 – 60 bliver behandlet, og det skal straks siges, at Kaare R. Skou er en af de få, der har en positiv holdning til såvel grundværdibeskatningen som regeringen i ”trekantens lyckliga Danmark”, som svenskerne sagde. De to retsstatsministre Oluf Pedersen og Søren Olesen er skildret meget sympatisk. Derimod er der en regulær fejlhuskning på side 478, hvor forfatteren lader grundskylden parkere i en kommission efter, at trekantregeringen var ophørt. Der blev nedsat en grundskyldskommission i 1948 efter, at der i 1947 havde været optræk til en

Let’s do it in! Sun and air, and soil and lake were given us all, that’s not a fake! Pay therefore to all for what you take; Keep the total results of what you make. You also have to be awake of the fact that we in common bake a quite gigantic economic cake. It’s not meant for only a few to rake. but for equal enjoyment and everyone’s sake. Ole Lefmann, London

14

george nr. 1 2009 Forum for Frihed og Ligeret

trekantregering af Socialdemokratiet, Det radikale Venstre og Retsforbundet. Kommissionen afgav betænkning i 1954, men det var for Bertel Dahlgaard – hvad Kaare R. Skou ikke ved – en betingelse, at det ikke blev kommissionens forslag, der dannede grundlag for regeringsdannelsen i 1957. Han ville ikke gå længere end til en grundværdistigningsafgift, som også blev gennemført, men afskaffet af de to andre partier, da Retsforbundet var ude af folketinget. Det var ikke Retsforbundets folk, men derimod de radikale, der forkludrede grundskyldslovgivningen i disse år og jeg tror, at Bertel Dahlgaard i hvert fald på det punkt var den største belastning for samarbejdet mellem regeringspartierne. Men det er vist aldrig blevet rigtigt undersøgt, og Kaare R. Skou kan ikke lastes for at mene noget andet. Hans 700 sider tykke bog er fornøjelig og oplysende læsning. Man bliver ikke så lidt klogere på Danmarkshistorien i selskab med den. Og man beundrer det mod, hvormed han veloplagt tager også nutidens politiske koryfæer under behandling. Læs den! Det er ikke en opfordring. – det er en ordre!


Nogle af brevene til Obama Her er nogle få eksempler på brevene, som naturligvis står helt for brevskrivernes egen regning. Se bagsiden.

Mr. Obam a,

a,

bam Mr. O

eral at på , så sk en fød Lav d politik om e sk s, te mind ter fra e e skat jd e b koms t ar g ærlig ten på ind jord o t og ska dom, især es. jen r, øg fast e ource s s e r r mi natu økono

i e. fessor a Riversid y, pro forni affne li G a n C o f Mas sity o niver ved U

Kræv en cost/ben efitanalyse af alle o ffentlige anlægsa rbejder, så eksterna liteter (så som øgede jo rdv genindfa ærdier) kan nges som fø skridt i fi nansierin rste ge sådanne investerin n af ger.

a, Mr. Obam

ende ed omgå Ophæv m nerne på o ti ik r rest l til virkning r og fæ dse d e m l e d han Cuba.

Michael Hudson – økono Universi ty miprofess or of finansiel Missouri analytike og r i Wa ll Street

ved iprofessor ien , økonom rn ry fo va li a ld , C Fred Fo niversity U ra la Santa C

Mr.

Mr. Ob ama

,

Forbyd at ban finans ker og sektor en kan penge u ved at bruge dlåne jordvæ rdier og ejen som g ar dom i jo er i bu anti. Boom -cyklu rd nd og sen grund b i jordv aseret på in ærdie flation r. behøv er ikke Bust-cyklus en nødve ndigv is at fø lge de Joshua n. Vince P

nt, D hilade irektø Study lphia-baser r ved ede C of Eco det enter Georg n o mics for th e Foun – og e dation of Ame for Henry rica.

a,

m Oba Mr. s-

ktive kolle l e r g l o r ode l nde e d s m amente a t e t i h ø c d t e n m S i er kso ve e ansi r n e i f v i r at gi e m att k s g d o ve og nem ssige g e æ m igen ier i e katt m æ s s id subs rdige s s g n retfæ i v n i g rty n Pa l o v urer. Gree t e k h u t r f st er a , led oeke ie G 2003 n n A 1989 USA

Oba

ma, Udf a støt s alle fø te og i ordnin derale mpl icitt ger, bå heru de e e, n d e kspl rdn icitt ing r alle l er. E and e lovg t b ivni able r u g der ng, s r s tø en u f tvet tteo lån orbyder ydig ega f r emt ran Fan idi ti n Fred ie Mae er. Tota ge lpri die og vati lån eins Mac (h ser alvo titu yde t rlig ere ioner) ffentlig offe e Fred ntli uden ge g San Foldva ta C ry, ø a ran lara ko tier Uni nomip . vers rofe ity,

Cali ssor ved forn ien

Den Danske Henry George Forening

har til formål at oplyse om den amerikanske filosof Henry Georges ideer, som bl.a. drejer sig om at indføre større frihed og ligeret: Alle mennesker har fælles ejendomsret til de naturgivne og samfundsskabte værdier, mens enhver har ejendomsret til udbyttet af sit eget arbejde. Frivillige og ligeværdige sammenslutninger er forudsætningen for kulturelle fremskridt. Foreningen er en del af The International Union for Land Value Taxation and Free Trade (IU). Læs mere om vores ideologi på www.grundskyld.dk og www.henrygeorge.dk Kontingent m.v.: Almindeligt årskontingent: 300 kr. Venskabskontingent: 180 kr. Om evt. betaling til IU og diverse blade se hjemmesiden. Henry George Foreningens Styrelse: Ulf Kobbernagel, Lerås 49, 2670 Greve, Dan Holst Nielsen, Bakkegårdsvej 39 5330 Munkebo Svend Tornbjerg, Frederiksværksgade 137, 3400 Hillerød Finn Mikkelsen,Elsgårdsminde 43, 8370 Hadsten Finn Becker-Christensen, Drosselvej 23, 2000 Fr.berg

tlf. 43 90 67 49 tlf. 65 96 19 31 tlf. 48 26 77 63 tlf. 86 98 13 75 tlf. 38 19 90 85

Henry George Foreningens adresse: Henry George Huset, Lyngbyvej 56 A, 2100 København Ø,

uk@henrygeorge.dk danholst@henrygeorge.dk, svend.tornbjerg@henrygeorge.dk finn.mikkelsen@henrygeorge.dk finn.becker.christensen@henrygeorge.dk

tlf. 39 29 65 33. henrygeorge@henrygeorge.dk george nr. 1 2009 Forum for Frihed og Ligeret

15


Afsender: Tidsskriftet George Lyngbyvej 56 A 2100 København Ø

Returneres ved varig adresseændring

george ISSN nr. 1603-2527 Udgiver: Den Danske Henry Georges Forening Redaktion: Dan Holst Nielsen (ansvarsh.) danholst@munkebo-borger.dk tlf. og fax. 65 96 19 31 Bakkegårdsvej 39 5330 Munkebo * Peter Ussing peter.ussing@mail.dk tlf. og fax. 98 99 18 47 * Kir Klysner (lay-out) kir@klysner.dk Udkommer i 2009 2 gange: i marts og august Næste deadline 20.juli Tryk: One Way Tryk a/s, Industrivej 3a 8660 Skanderborg www.etryk.dk Abonnementspris:

Kr. 50 pr. år

ist

s

u ar o

nd the w o r l d

ge

or g

Copyright: Stof i george må gengives, når kilden angives. Artiklerne udtrykker alene skribenternes holdning, som kan afvige fra såvel redaktionens som udgivernes.

Jo

rd

en

16

f o r f o lk et george nr. 1 2009 Forum for Frihed og Ligeret

Obama proklamerede FORANDRING! Amerikanske georgeister tog ham på ordet og sendte ham en masse gode ideer til forandring. Tidsskriftet Land&Liberty har efter det amerikanske præsidentvalg bedt en række amerikanske georgeister om at komme med nogle gode råd til den nyvalgte præsident, Barack Obama. Lars Rindsig, der er redaktør på tidsskriftet, udtaler bl.a. : » Det er ikke fordi vi vidste noget andre ikke gjorde om Obamas skjulte sympatier for jordværdibeskatning, men for at prikke lidt til ham og de amerikanske vælgere. Obamas valgkampagne lovede en ting: ’change’ – forandring – og det var i høj grad på dette grundlag at han blev valgt. Ikke fordi han tilbød amerikanerne noget specifikt, men fordi han ikke var den siddende præsident. Han var i sig selv en forandring. Men Obama var stort set tavs omkring, hvad den politiske forandring skulle bestå i. Der lå derfor også et element af kritik eller udfordring i at vores forsidehistorie hed ’Defining change’” Hvis ikke Obama selv kunne definere forandringen, måtte Land&Liberty jo gøre det for ham. I hvert fald giver stykket et solidt bud på, hvor Obama kan tage fat, hvis han virkelig mener forandringen alvorligt. Blandt bidragsyderne er fire økonomiprofessorer (hvoraf en har rådgivet britiske og mellemøstlige regeringer og præsidentkandidaten Dennis Kucinich), én professor i filosofi, én tidligere formand for det Grønne parti i USA og fire georgeistiske lobbyister (hvoraf én er koordinator af Den

Internationale Unions repræsentation ved FN). Policy-forslagene strækker sig fra det grundlæggende (få styr på skatten – mindre skat på arbejde, bedre vurderinger af ejendomme og jord og lad staterne beskatte jordværdier) over det mere specifikke (få styr på bankerne, beskyt naturressourcerne, lad erhvervslivet fungere på markedets præmisser, lad grønne skatter betale for lokale serviceydelser) til det abstrakte (det institutionelle skel mellem økonomi og filosofi må nedbrydes).« Og dermed er der serveret! Land & Liberty har i øvrigt fået en kraftig opstramning i såvel layout som indhold, så det faktisk er blevet ganske lækkert og indbydende. Men tilbage til den happening eller provokation, der naturligvis også ligger i Land & Libertys initiativ. Baggrunden er sådan set ikke, at man tror at Obama har planer om en georgeistisk skattereform , selv om han som nyvalgt i det mest magtfulde embede i verden, midt i en økonomisk krise naturligvis burde lave en sådan. Bortset fra det, så er Obama som bekendt demokrat og som sådan generelt opfattet som mere progressiv end sin forgænger, og - i det mindste i sin retorik - mere reformivrig.

george forår 2009 - 86. årgang nr. 1  

- Bibelen, boblen og boligejerne - Regeringens uambitiøse reform - På vej til ny kolonialisme? - En ægte georgeist er død: Martin Elmer - Om...

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you