Issuu on Google+

george Forum for frihed og ligeret Skat efter beliggenhed – danskerne flytter mod midten af landet. En statslig grundskyld vil kunne afbøde ulemperne heraf. v/ Peter Ussing … læs side 2

85. årg. nr. 2

sommer 2008

Henry George var demokrat - jordspekulation forvrider samfundsøkonomien og er derfor udemokratisk. Demokrati skabes nede fra og skla pejes hver dag som et godt samliv!

v/ Martin Elmer

… læs side 2

Menneskerettighederne i terrorens tid

- i det sækulariserede Vesten har vi ikke noget at sætte op imod kristen og muslimsk tro. Derfor virker vores tale om demokrati og menneskerettigheder ikke troværdig.

v/ Peter Ussing

… læs side 4

De go’ gamle dage

- for 50 år siden skrev »vi« om et måske kommende fællesmarked og om styreformer. v/ Dan Holst Nielsen

… læs side 7

Kampen om jorden i Colombia - der råbes på hjælp fra landet, hvor politiske modstandere dræbes i hobetal, og bønder fordrives fra deres jord. v/ Svend Tornbjerg

… læs side 8

Georgs Corner - om sprogvandalisme v/ M. C. Holst

… læs side 9

Drøm og virkelighed

- nyt afsnit i serien om den unge Henry George. v/ Svend Tornbjerg

… læs side 12

Lad os bare se det i øjnene Verden er ikke kommet tættere på fattigdommens afskaffelse. Hvorfor findes der stadig fattigdom i det fattige Syden såvel som i baggårdene, slumkvartererne og trailerparkerne i det rige Vesten? De gode hensigter, pengene, de fine taler, medlidenheden, mediernes teatralske indlæg er kun nålestik mod det monster, som hærger rundt om i verden. De siger, at der ikke findes nogen sølvkugle, ingen universalløsning på problemet. Hverken Geldof eller Bono har løsningen ej heller FN eller den enorme hær af agenter for international nødhjælp og udvikling. Har da ikke alle verdens borgere lige ret til det gode liv? Når der nu er så megen rigdom i verden, og når vi vitterligt kan udrydde dette monster, hvorfor er så mange af os da stadig så fattige. Faktum er: Der er kun én måde at afskaffe fattigdommen på …. Fred Harrison - bag på Sølvkuglen

george nr. 2 2008 Forum for Frihed og Ligeret

1


Peter Ussing

Skat efter beliggenhed Danskerne flytter mod midten af landet Hvad kan der gøres ved det?

Mønstret for fremtidens bosætning bliver fra tid til anden trukket frem til diskussion. Senest i en artikel i Jyllands-Posten 19. juli 2008. Det sker på baggrund af en befolkningsfremskrivning 2007 – 2030 fra Danmarks Statistik. Konklusionen af denne er, at vi i Danmark søger mod midten af landet. Folk flytter fra København og omegnskommunerne på grund af de høje boligpriser, der nu er af en sådan størrelse, at offentligt ansatte ikke har råd til at bo i

hovedstadsområdet. Det må jo lige være noget for venstrefløjen! I Jylland søger folk omvendt fra det tyndt befolkede Nord- og Vestjylland til Øst- og Midtjylland, fordi uddannelsesmulighederne er bedre her. Det betyder også, at antallet af institutioner – sygehuse og skoler – forsvinder fra de områder, der tyndes ud. Et eksempel kan være Lemvig, hvor der siden kommunalreformen er nedlagt 3 skoler, og hvor sygehuset står til at miste

sin røntgenafdeling. Hvor hurtigt udviklingen kommer til at forløbe, kan man ikke sige, men erfaringen viser, at prognoser har en selvforstærkende virkning. Det kan betyde, at affolkningen i hovedstadsområdet og i Nord- og Vestjylland accelererer. Men af betydning er det også at vide, hvorledes industrialiseringen i Jylland vil udvikle sig.

fortsættes næste side

Martin Elmer

Henry George var demokrat Demokrati bliver ikke skabt af staten. Det er en kultur, en livsstil, der skal plejes hver dag - som et godt samliv Læsere, radiolyttere og TV-seere præsenteres dagligt for årsager til vold af mange slags – for eksempel at krige ikke er et tilfældigt sammenspil af uheldige omstændigheder, men skyldes en kæde af faktorer, hvoraf flertallet har rod i menneskelig svigt mod den ondskab i hverdagen, hvor omkostningerne efter to verdenskrige med kun 25 års mellemrum kostede henholdsvis 16 og 56 millioner mennesker livet, og som udover folkemord, efterlod en verden med et næsten uoverstigeligt had, nationer og mennesker imellem. Dette had og den herskende intolerance præger stadig vor hverdag, det forårsager nye krige, terror og folkemord og forhindrer opbygningen af en fredelig verden. Er man imod undertrykkelse og al slags umenneskeliggørelse, er en af flere forudsætninger, at den enkelte har holdninger og tør handle ud fra dem. Uanset om de der påberåber sig at repræsentere demokratiet er offer for en vildfarelse eller bevidst udgiver et parlamentarisk system for at være det — som det er tilfældet i Danmark og den øvrige, vestlige verden — vil dødeligheden

2

george nr. 2 2008 Forum for Frihed og Ligeret

og overgrebene være mindre end i en hvilken som helst form for diktatur. Det bedste værn mod undertrykkelse og vold ligger i bestræbelserne på at skabe et sandt demokrati. Det skabes ikke af de professionelle politikere og deres partier, fordi hovedparten definerer begrebet demokrati ud fra partiordbogen. Initiativtagerne til et demokrati må fremstå af de nære samfund, hvor man har tradition for solidaritet og loyalitet og at beslutninger ikke træffes hen over hovederne på nogen, sådan som det alt for ofte er praksis på Christiansborg og i regional- og kommunalbestyrelser. Nærdemokratiet kan af initiativtagere, der respekterer de nødvendige spilleregler, udvikle sig til at omfatte det store, fælles samfund ved ikke-vold og civil ulydighed, som vi kender fra de historiske eksempler som Gandhi, Martin Luther King og Nelson Mandela. Demokrati bliver ikke skabt af staten. Det er en kultur, en livsstil, der skal plejes hver dag - som et godt samliv. Demokrati betyder lighed. Derfor er de sociale uligheder i samfundet, som

der findes mange veldokumenterede eksempler på, en trussel mod demokratiet. Får de lov at bestå, vil det bremse en demokratisk udvikling. På samme måde med de økonomiske uligheder, der specielt grunder sig på spekulation i andres ejendomsret. Jordspekulationen, som forvrider samfundsøkonomien, medvirker til at skabe uligheder på boligområdet og i hele erhvervssektoren, og er derfor udemokratisk. Henry George’s samfundsøkonomiske filosofi har således altid været en ledetråd for en demokratisk udvikling. Danmarks regering påtager sig kostbare, militære opgaver i udlandet, som ingen andre skandinaviske lande vil have noget med at gøre, og lader folk hjemme dø af kræft og andre sygdomme – for der kan jo ikke være penge til det hele. Danske politikere tjener dødens sag i højere grad end livets. Det er et af flere beviser på, at landet ikke er demokratisk, for et demokrati tjener livets sag i alle dets afskygninger, det har førsteprioritet, og deltager ikke i meningsløse militære operationer, som landet ikke er blevet provokeret til ved angreb udefra.


Hvad kommer i stedet? Det kan ske ved at give landsbyer af en Derved tages der hensyn til omfordelingen Vi må regne med, at hjemmearbejde vis størrelse total fritagelse for statsskat. af de formuer, der er bundet til fast ved computeren får et stadig større Det vil uden tvivl ikke bare være med til ejendom, og da denne omfordeling omfang, men det vil nok være lidt at fastholde befolkningsunderlaget, men viser sig i henholdsvis faldende og naivt at forestille sig, at det kan redde også kunne fremme tilflytningen af stærke stigende jordværdier, må det ligge lige landdistrikterne. Tilværelsen har jo også personer, som også kan være med til at for at benytte et kendt system, nemlig andre sider. Men det kan utvivlsomt give de små samfund nyt initiativ og ny beskatning efter jordværdi gennem en være med til at fastholde en mindre statslig grundskyld med en stigende koncentreret bebyggelse uden om de procent over en årrække. Tempoet vil større befolkningscentre. I dag ser være politisk bestemt. man også, at håndværksvirksomheder Det vil have forskellige fordele. Man får lokaliseres i de helt små byer, hvor der bremset den formuestigning, der skyldes er plads og billig jord, og det er der nok samfundsudviklingen, dermed også den for lidt opmærksomhed omkring. spekulation, der følger i kølvandet på de Skræmmebilledet er øde landsbyer, demografiske ændringer. Man kan muligvis oprettelse af kæmpestore naturparker, bremse koncentrationen af befolkningen, kæmpestore landbrug og store idet det kan være attraktivt at placere områder med fritidshuse og de sig i områder med lavere jordværdier. servicefunktioner, der knytter sig til Som en sidegevinst bidrager man til dem. løsningen af det beskatningsproblem, der Det lyder måske nok skræmmende er en følge af, at vore virksomheder i for den nulevende generation, men vi stadig større omfang ejes af udenlandske kender dog lande med store folketomme kapitalfonde, der kan unddrage sig dansk områder, og selv om landsbyen og beskatning. Det er en anden historie. Af mange grunde kan det være ønskeligt at købstaden gennem 1000 år har været Men der er ét stort problem: Politik bevare landsbyerne. Her Dalby på Hindsholm et karakteristisk bebyggelsesmønster her i landet styres fra de områder, som – hvorimod den spredte bebyggelse kun sammenhængskraft. må forvente at komme til at betale noget er et par hundrede år gammel – så er de Da fordelen meget hurtigt vil blive omsat mere i skat, og det betyder så mindre, at nuværende landsbyer og stationsbyer en i stigende ejendomspriser – og så er vi jo flertallet af vælgerne vil have fordel af en del af en demografisk periode med en lige vidt – skal skattefritagelsen suppleres omlægning fra skat på arbejde til skat på opblomstring sammen med landbruget med en statsgrundskyld af en sådan beliggenhed! fra ca. 1880 til ca. 1950. Derefter fulgte en størrelse, at ejendomspriserne holdes i langsom tilbagegang. Det har vi stort set ro. accepteret, men det går måske hurtigere Dermed bliver statens tab noget begrænset, men man skal ikke forvente, at – around the world fremover. provenuet af statsgrundskylden kan opveje tabet af skattekroner fra indkomstskatten. Film ud fra spillet Matador Bevaring af landdistrikterne Filminstruktøren Ridley Scott bekræfter Af mange grunde kan det være ønskeligt Det er heller ikke meningen. Hensigten er de rygter, der har været om, at han vil at bevare landsbyerne og stationsbyerne jo en forskelsbehandling til fordel for en lave en film baseret på det populære (hvoraf mange jo ikke er stationsbyer mindre koncentreret bebyggelse. brætspil Monopoly (Matador). Det er mere), og det er allerede en vigtig opgave Dette forslag er kun at betragte som jo specielt interessant for os, idet spillet for de nye storkommuner at træffe en isoleret, men formentlig ret effektiv, er opfundet af en georgeist, hvilket vi beslutninger om, hvordan befolkningen indsats med et ganske bestemt formål. tidligere har omtalt her i bladet. i landdistrikterne kan fastholdes. Det Det kan ikke vende udviklingen totalt. Til Los Angelos Times siger Scott: vil i praksis sige at beslutte, hvilke små Det kan man næppe. ”Monopoly er stadig det mest populære bysamfund man vil søge at bevare, og brætspil i verden. Så det gælder om at Skat efter beliggenhed hvilke der skal sygne hen. sætte sig ind i spillets univers. Selvfølgelig På mange måder er situationen håbløs Den demografiske udvikling vil medføre burde det være både humoristisk og et for de små samfund, for de har ingen en omfordeling af landets formuer, bundet spil for hele familien. Det er sære ting, politisk styrke til at kunne overleve. Den til fast ejendom. De tilbagegangstruede der sker, særligt hvis din onkel pludselig beslutning træffes i de store bysamfund og områder kan måske i bedste fald kun får Park Lane og Mayfair og Barkley vil være afhængig af den skattefilantropi, håbe på at bevare status quo. Derimod Square (i Danmark Rådhuspladsen og kan der erfaringsvis scores betydelige der kan mobiliseres her. Frederiksberg Alle). Du ser folk ændre Så længe man har den opfattelse, at formuestigninger i udviklingsområderne. karakter. Du ser Jekyll og Hyde. Et sted i overlevelse er afhængig af, hvordan At der er tale om en samfundsskabt det er der stof til en hysterisk morsom man direkte støtter den små samfund, omfordeling, bør være hævet over og, tror jeg, spændende film. …. Jeg er de overladt til de stores nåde og enhver tvivl, hvorfor indgreb må anses har ikke spillet ét spil Monopoly, som barmhjertighed, og det kan ingen være for rimelige. ikke er endt med at folk skændtes (en tjent med. Derfor skal man hellere Den mest rimelige løsning vil så være enkelt gang var det nær endt med en følge en trend i tiden og udnytte de at lægge vores beskatningssystem om, nævekamp). Så at få det ned på et plan iværksættermuligheder, der findes, ved så skat på beliggenhed afløser skat på som både voksne og børn kan relatere at give landsbyerne et skattemæssigt arbejde. Du betaler skat efter, hvor du til – jo, det kan blive svært.” bor, og hvor din arbejdsplads er placeret. incitament.

goodies

Ifølge hjemmesiden Cinematical

george nr. 2 2008 Forum for Frihed og Ligeret

3


Peter Ussing

Menneskerettighederne i terrorens tid Når de forskellige menneskerettighedserklæringer taler om ejendomsret gælder det desværre kun den etablerede ejendomsret. Det er blot en konservativ garanti. Lyt til georgeisternes opfordring om en udvidelse til også at omfatte retten til en andel af jorden I vore dage tales der meget om demokrati menneskerettighedernes historie viser, at Hele sagen bærer præg af mangel på og menneskerettigheder. Det kan for så de umistelige rettigheder er formuleret i klogskab. Det gælder publiceringen i vidt godt skyldes, at de to begreber er på opposition til statsmagten for at sikre det en betændt situation, og det gælder vej ud af vores virkelighed. Det kan måske enkelte individ over for vilkårligheder. En demonstrationerne i den muslimske også skyldes, at de står stærkere i vores moderne opfattelse må nok udvide dette verden, for set fra Cairo, Amman eller bevidsthed. Her i terrorens tidsalder formål til et krav om sikkerhed mod Damaskus var det pågældende dagblad kan det være nødvendigt at påkalde sig overgreb - direkte eller indirekte – fra vel kun en inferiør avis. Den dybere netop disse ideer i et håb om at opnå den enhver magtfaktor i samfundet, f. eks. årsag var næppe at afprøve grænserne for ytringsfriheden eller provokere sikkerhed, som ingen af de velfærdsforan virksomheder og organisationer. staltninger, vi ellers omgiver os med, kan Men den centrale modspiller er stadig islam, men et forsøg på at demonstrere skaffe os. staten og de overstatslige myndigheder, og mediernes magt. Det er jo et af resultaterne af det, vi kalder Vi har alligevel en fornemmelse informationssamfundet eller af, at demokrati og menneskeVi anser disse sandheder for at være videnssamfundet, at nogle rettigheder er truede ved, at selvindlysende, at alle mennesker er mennesker har fået en begreberne udhules og bruges skabt lige, af skaberen udstyret med sådan status eller er bragt som dække for en udvikling, vi i en sådan situation, at de ikke bryder os om. visse umistelige rettigheder, blandt disse mener at have ret til at ytre retten til liv, frihed og søgen efter lykke. sig ubegrænset. Hvad de Begrebet At regeringer, hvis ret til magt hviler på naturligvis også har. Og den menneskerettigheder de regeredes samtykke, er oprettet blandt ret skulle prøves af, og det Tanken om de naturlige blev den. menneskerettigheder har siden mennesker for at sikre disse rettigheder Selvcensur blev nu et middelalderen og renæssancen Fra den amerikanske menneskerettighedserklæring fra 1776 afskyeligt ord. For ingen søgt sig vej i det politiske liv, over englændernes Magna Carta og det skaber nogen betænkelighed, når det skal lægge bånd på medierne. Dermed Habeas Corpusakten, den amerikanske er dem, der skal formulere begrænsninger får begrebet medmenneskerettigheder et nyt aspekt. De har altid haft til uafhængighedserklæring og erklæringen i menneskerettighederne. formål at afgrænse de mægtiges magt. om menneskerettigheder under den store Ytringsfrihed er nok de stærkes franske revolution frem til FNs universelle Ytringsfriheden erklæring om menneskerettigheder i Hvis man beder folk prioritere mulighed, men den er snævert menneskerettighederne i dag, vil et flertal forbundet med dialog. 1948. Trods deres rod i det oldgræske og det sandsynligvis sætte ytringsfriheden øverst. Der har i hele debatten om kristne menneskesyn er de uden anden Det skyldes de tegninger, der i snart nogle ytringsfriheden været en underlig metafysik end troen på, at det enkelte år har rumlet rundt i den offentlige debat. inkonsekvens. Da nogle tidligere udtalte sig mod menneske er udstyret med en personlig De er blevet gjort til et spørgsmål om ambassadører ukrænkelighed, en tanke, der under ytringsfrihed, selv om de også rummer et regeringens udenrigspolitik, så var der straks røster fremme om, at gentagelser renæssancen blev til naturretten, en element, der vedrører religionsfriheden. retsopfattelse, der lige siden har stået i Der er næppe ret mange her i landet, skal forhindres. Det er frihed for Loke, modsætning til den ret, som besiddelse af der vil anfægte Jyllands-Postens og de men ikke for Thor. pågældende tegneres ret til at bringe magt forlener sin indehaver med. famøse Muhammed-tegninger Religionsfriheden Mest storslået er de naturlige de – overhovedet ikke. Den aktuelle diskussion om menneskerettigheder udformet i den Men man kan godt med megen ret hævde, ytringsfrihed er også en diskussion om amerikanske erklæring: Vi anser disse sandheder for at være at det var situationsfornemmelsen, religionsfrihed. En diskussion om, hvor selvindlysende, at alle mennesker er der svigtede. Hos avisen, der bragte langt man kan gå i forhånelse af andres skabt lige, af skaberen udstyret med visse tegningerne, hos statsministeren, der tro, og en diskussion om, hvor megen umistelige rettigheder, blandt disse retten til ikke ville tale med ambassadørerne forhånelse, man skal finde sig i. I vores liv, frihed og søgen efter lykke. At regeringer, og dermed svigtede forsvaret for sekulariserede verden har vi svært ved hvis ret til magt hviler på de regeredes ytringsfriheden. Og for den sags skyld at fatte reaktionerne efter Muhammedsituationsfornemmelsen tegningerne. Men inddrager vi den samtykke, er oprettet blandt mennesker for svigtede eller proportionssansen også hos historiske dimension, burde vi dog at sikre disse rettigheder. demonstranterne i de muslimske lande. vide, at religiøse spørgsmål kan bruges Både naturretsfilosofien og

4

george nr. 2 2008 Forum for Frihed og Ligeret


til at sætte sindene mere i bevægelse bestemmes ved loven. en større global forståelse med frygten end noget andet, måske lige bortset fra Denne afgrænsning af begrebet frihed, som for terror lurende i baggrunden. I denne penge. Kristenhedens historie kan opvise altså også dækker både ytringsfriheden udviklingsfase – for så vidt den erkendes adskillige eksempler på religionskrige og og religionsfriheden, stiller krav til – er påvirkningerne mangesidede. Vi borgerkrige, hvor det religiøse element lovgivningen, men den stiller altså også et oplever den gamle konservatismes forsøg har været fremtrædende, selv om det krav til den enkelte person om et princip på en totalitarisme, forkyndt som bl.a. meget ofte er brugt som staffage og for selvbegrænsning, for så vidt en form kanoner i litteratur, musik, billedkunst, dække over de egentlige (økonomiske) for selvcensur, eller en etik, og det var en ulighed, centralisering og afsvækkelse af sådan etik, Severin Christensen med flere de demokratiske processer. Imens ser interessemodsætninger. Og sådan er det også i dag. Når man søgte at beskrive for godt 100 år siden, venstrefløjen sine idealer om solidaritet må tage afstand fra det kristne højre i bl.a. med skriftet ”Naturlig Ret”. og retfærdig fordeling forsvinde, og USA, er det ikke, fordi man fornægter Dermed opstår der et samspil mellem mediefolket registrerer kun den gode disse menneskers ret til at nære nogle lovgivning og borgernes retsetik til sikring historie. synspunkter, der ligger lysår fra vores af den personlige frihed.At det fører til en Den nye individualistiske bølge, der egen opfattelse. Det er deres politiske række straffebestemmelser, når der begås opstod i vesten, har vist sig som grådighed, metoder, vi afskyr - ligesom vi afskyr overgreb, er almindeligt anerkendt og er og påstande om at kunne gøre, hvad man andre fundamentalisters. Og det er deres for så vidt ikke særlig interessant her. har lyst til. Uden at man dog har nogen økonomiske interesser, vi tager afstand Af større aktualitet er imidlertid dette fornemmelse af, at mennesker føler sig fra. mere autonome af den grund. Vores svaghed beror på, at I det nye århundrede ser den sekulariserede vestlige det ud som om, terrorens verden ikke har et troværdigt metoder er gået ind i den budskab at sætte op imod almindelige adfærd, så vold fundamentalismen, hvad enten mellem enkeltpersoner og den er kristen eller islamisk. grupper viser sig på hidtil Vores brug af demokrati og ukendte områder, bl.a. i form menneskerettigheder er ikke af pigevold og filmoptagelser troværdig, og manglen på af egen medvirken i budskab kan ikke skjules af film voldsscener. Vold er blevet fra Hollywood, popmusik og underholdning. indholdstom information. Ret beset er sekularisering jo ikke Statens overtagelse af et budskab. Det er en livsform, mennesket som skal fyldes med tanker Et resultat af terrorens om naturret, demokrati og tidsalder er statens menneskerettigheder for at få overtagelse af mennesket personligt og folkeligt indhold. for at yde borgerne den Religionsfrihed er dermed ønskede beskyttelse. Men ikke bare retten at dyrke den der kunne også være andre gud, man selv tilbeder, det er grunde til denne overtagelse. tankens frihed, meningsfrihed, En af dem er, at vi oplever, at og den indebærer ligesom de Den Europæiske Menneskerettigheds Domstol i Strasbourg velfærdssamfundet naturligt øvrige friheder både rettigheder - vel nok det mest monumentale og bastante udtryk for nok må gøre os alle mere og forpligtelser, her forpligtelsen menneskerettighederne. afhængige af hinanden. I til forståelse og frisind. individualismens tidsalder samspil i terrorismens, individualismens vil vi ikke lade denne afhængighed og globaliseringens tidsalder. Den personlige frihed Historisk set rummer den personlige resultere i selvbegrænsning, selvcensur. I Ytringsfrihed, religionsfrihed, frihed en frigørelsesproces, der har stedet for en personlig hensynstagende forsamlingsfrihed og andre rettigheder været i gang siden renæssancen. Først etik forlanger vi, indgreb. Vi er på vej kan samles under en fælles overskrift, var det tankens frigørelse, siden ind i overvågningssamfundet, uanset personlig frihed, der ifølge den blev det handlingens frigørelse, mest terrorfrygt eller ej. danske grundlov er ukrænkelig. I manifesteret som seksuel frigjorthed. Det er vort nutidige dilemma, at vi på menneskerettighedernes erklæring fra Det har været en proces med mange den ene side ønsker, at staterne skal befri den franske revolution forekommer elementer: bestræbelser på at forhindre os fra den frygt, terroren skaber, og på følgende formulering af den personlige staten i at bruge den kristne kirke til den anden side frygter, at magthaverne frihed, og den er siden blevet gentaget til disciplinering af borgerne, brud med udnytter begrænsningerne i vores frihed bevidstløshed: det traditionsbundne landbosamfund, til egne formål. Og samtidig påstår nogle, Frihed består i retten til at gøre alt, som ikke og senere brud med borgerskabets at man går terroristernes ærinde, når man skader nogen anden; derfor har udøvelsen af bornerthed. Og nu befinder vi os i et kritiserer overvågningssamfundet. Man ethvert menneskes naturlige rettigheder ikke opbrud omkring velfærdssamfundets og kan dog nok med nogen sandsynlighed andre grænser end dem, som sikrer andre industrisamfundets solidaritet. hævde, at hvis der er noget, der ligger mennesker af samfundet nydelsen af de Dette opbrud falder sammen med uden for terroristernes forestillingsevne, samme rettigheder. Disse grænser kan kun fremkomsten af en ny individualisme og så er det troen på menneskerettigheder.

george nr. 2 2008 Forum for Frihed og Ligeret

5


Eller bliver terror den eneste mulighed for at få et humanistisk budskab frem? De, der går terroristernes ærinde, er snarere dem, der skærper de religiøse modsætninger, fremmer uligheden og fastholder vestens økonomiske dominans. Man kan godt fastholde et højt beredskab over for terrorhandlinger samtidig med, at man - worldwide - forandrer de sociale og økonomiske strukturer, der danner grobund for terrorisme. Men det kræver så også, at man beskæftiger sig med endnu en af menneskerettighederne, retten til at eje, men her står vore terrorbekæmpere

menneskerettigheder udvides med et krav om alle menneskers ret til andel af jorden, så er der ikke bare tale om en ny definition af ejendomsretten, men der er tale om at gøre det til en menneskeret, at alle skal sikres andel i eksistensgrundlaget, den nødvendigste forudsætning for velfærd og for overhovedet at kunne leve et værdigt og frit menneskeliv og gøre brug af alle de andre rettigheder. Det vil være med til i endnu højere grad at flytte erklæringerne om menneskerettigheder fra et abstrakt plan til konkret politik. Det kan være med til

Frihed består i retten til at gøre alt, som ikke skader nogen anden; derfor har udøvelsen af ethvert menneskes naturlige rettigheder ikke andre grænser end dem, som sikrer andre mennesker af samfundet nydelsen af de samme rettigheder. Disse grænser kan kun bestemmes ved loven. Fra den franske revolutions erklæring om menneskerettighederne

som regel af, og derfor har de ikke noget bud på, hvordan de kommer terroren til livs. Begrebet ejendomsret Menneskerettighederne fandt også ind i den danske grundlov fra 1849. Der står de stadig som kapitel VIII til almindelig omtale hver 5. juni. Her finder vi bestemmelsen om ejendomsrettens ukrænkelighed i § 73. De følgende sætninger i samme paragraf om ekspropriation lader forstå, at det (kun) er den etablerede ejendomsret, der tales om, ejendomsret til fast ejendom. Grundlovsparagraffen er en konservativ garanti, som også har en baggrund i, at man i 1849 ville sikre sig imod det ”spøgelse”, der ifølge Karl Marx gik ”om i Europa”, nemlig den gryende kommunisme. Når nu bønder, ja endog husmænd og arbejdere, skulle have stemmeret, så gjaldt det for de velbjærgede om at sikre sig! Der er ikke tale om det, der med georgeistisk sprogbrug kaldes etisk ejendomsret, en sondring mellem de arbejdsskabte og de samfundsskabte værdier. I den menneskerettighedernes erklæring, som de Forenede Nationer vedtog den 10. dec. 1948 hedder det om ejendomsretten: ”Ethvert menneske har ret til ejendom alene eller i fællesskab med andre.” Heller ikke her er der tale om at begrunde ejendomsretten. Når derfor ”Den Internationale Union for Jordværdibeskatning” – georgeismens verdensomspændende netværk opfordrer til, at FNs deklaration om

6

george nr. 2 2008 Forum for Frihed og Ligeret

at fjerne den ulighed, der også er grobund for terrorisme. Menneskerettigheder fra håb til grundlag Når en kendt præst udtaler – her citeret efter hukommelsen – at han er imod menneskerettighederne, for de sætter menneskegjorte love over Guds lov, så er han betænkelig tæt på holdningen bag den sharia-lovgivning, der i disse år står som et skræmmebillede og eksempel på undertrykkelse. Menneskerettighedernes mange erklæringer må nok forekomme os ufuldkomne, og de er med deres knappe sproglige form underkastet de fremherskende synspunkter og holdninger. Men de udgør dog et håb for den samlede menneskehed om en bedre verden, uanset social status, nationalitet, race og tro. De danner forudsætninger for en dialog og et fælles grundlag for indsats. Menneskerettighederne tolkes forskelligt fra tid og sted. Vi har ret til at fortolke dem, og sætte dem i relation til vore egne politiske opfattelser og idealer. Og det er grundlag for dialogen. Gennem de seneste årtier er de nordiske frihedsidealer og den kulturkristne Grundtvig-inspirerede folkelighed veget til fordel for kontinentale europæiske opfattelser. Ikke den engelske liberalisme eller den franske og tyske humanisme, men den centraleuropæiske autoritære statsræson og dermed en mere snæver opfattelse af demokrati og menneskerettigheder. Men det gør vel blot behovet for dialog så meget større.

goodies

– around the world Georgeist film vist i Cannes “The End of Poverty?” (Fattigdommens afskaffelse) er en film, som blev vist I Cannes I år. Den er støttet af bl.a. Robert Schalkenbach Foundation. Adskillige pressefolk har gjort bemærkninger om begivenheden. Det gælder f.eks. reporteren Charles Masters fra bladet »The Hollywood Reporter«. Han skriver bl.a. at dokumentarfilmen omhandler en meget ubehagelig trussel for den globale økonomi, og filmen prikkede uden tvivl yderligere til samvittigheden hos tilskuerne. Filmen stillede det simple spørgsmål: Hvorfor er der så megen fattigdom i en verden med så megen rigdom? En tysk filmdirektør, Andreas Dresen, bemærkede: Det føles lidt forkert at sidde i en sal fuld af mennesker i smoking og se en film om social nød. Stillingsannonce!! Dave Wetzel, en af de mest spændende georgeister I London, havde en stor stjerne hos labourborgmesteren i byen, Ken Livingstone. Han var bl.a. en af de ledende i London Traffic. For nylig måtte Livingstone overgive borgmesterposten til den konservative Boris Johnson. På Wetzels helt specielle facon lyder de efterfølgende begivenheder omtrent således: Jeg havde den ære at blive kontaktet af den nye borgmester på rådhuset på hans første arbejdsdag, for at han personligt kunne fyre mig. Derfor søger jeg nu arbejde. Dog er jeg endnu ikke så desperat, at jeg vil acceptere at undervise i engelsk på et kinesisk universitet for 190 $ pr. måned. Men hvis jeg nu alligevel gjorde det, så ville det tilfældigvis blive sådan, at jeg ikke ville bruge Shakespeare som grundlag for undervisningen, men en anden vidunderlig engelsksproget forfatter, Henry George. Alvorligt talt, hvis du mangler en taler eller konsulent i transportpolitik, offentlig økonomi, jordpolitik m.m. uanset hvor i verden, så kontakt mig. To alvorlige nationaløkonomer!! Allerede romerne undrede sig over, hvordan to nationaløkonomer bar sig ad med at bevare alvoren, når de mødtes. Nis Petersen


Dan Holst Nielsen

De go’e gamle dage

Der var udsigt til, at der ville blive dannet et fællesmarked. Ja, måske ville vi oven i købet komme med i det. Men ville det bleve et frihandelsprojekt? Det var et af de varme emner, der blev behandlet i vores blad Grundskyld for 50 år siden. Et andet emne var »demokratiske styreformer«. Vores augustnummer for 50 år siden handlede meget om styreformer. Ja, så er der for resten et medlem, Lars Skriver Svendsen, der skriver ind for at tilbyde sin hjælp – til at få lavet nogle brugelige vedtægter til foreningen!! De gamle er efter hans mening helt ude i skoven. De giver slet ingen mulighed for, at der kan laves et aktivt foreningsarbejde. Jeg ved ikke, om han nogensinde fik held med sit initiativ! Peter Ussing skrev om frihandel Det må da også lige nævnes, at der bruges 9 sider på en artikel om frihandel. Det er næsten halvdelen af bladets 20 sider. Det må da siges at være en grundig behandling af emnet. Den er skrevet af en vis Peter Ussing Olsen, som altså i over 50 år har været en meget aktiv og inspirerende skribent i vores blad. Dengang var der mange bolde i luften, når frihandel skulle diskuteres. Fællesmarkedet, der senere blev til EU, var blot en af de aspekter, som Ussing tager under behandling. Dets historiske forudsætninger er bl.a. de mange konflikter, der gennem årene har været om jern- og kulforekomsterne i grænseområdet mellem Tyskland og Frankrig. Også frihandelsområdet behandles grundigt, og det må siges, at forfatterens sympati i højere grad ligger her, skønt han indrømmer, at planerne herfor endnu er ret løse. Den nordiske toldunions muligheder tages også under behandling. Der er et vist historisk belæg for tanken, men det er for snævert med et marked for kun 20 millioner mennesker. Det ser desuden ud til, at det kun vil komme til at omfatte industrivarer, mens landbrugsvarerne holdes uden for, og der er udsigt til høje toldmure udad til. Lidt større visioner er der måske i et forslag, som minister Viggo Starcke

har fremsat om et frihandelsområde for NATO-landene og som den engelske handelsminister har udvidet med forslag om økonomisk samarbejde mellem USA, Commonwealth og Vesteuropa. ”Sådanne tanker, der jo langt fra er blottet for økonomiske realita – derimod måske nok

politiske – må hilses m e d glæde.” Artiklen er spækket m e d tabeller om mangfoldige forhold vedr. international handel, og så er der en liste med kildehenvisninger, som er en videnskabelig afhandling værdig. Et nyt spekulationsobjekt!! Der er også et indlæg af en mand ved navn Falko, som påstår at fundet et nyt spekulationsobjekt. Han spekulerer nemlig som en gal over en kronik i Politiken af handelsminister Kjeld Philip, som han troede var en fornuftig og liberal mand. Ganske vist går han ind for at fremme produktionen, men på den anden side vil han gøre alt for at undgå skattenedsættelser og andre tiltag, som kunne risikere at fremme forbruget. ”Hvad skal vi så med den øgede produktion?”, spørger Falko. Et sandt folkestyre Parlamentarisme eller folkestyre er navnet på den en af de artikler, som tager dette

samfundsspørgsmål under behandling. Den er skrevet af Sophus Berthelsen, som var redaktør af Grundskyld 1924-30. Han døde sidstnævnte år. At genoptrykke så gammelt stof, begrundes med, at det er en ”ypperlig artikel om folkevalgte høvdinger”. Den direkte anledning er den tankevækkende begivenhed, at man i Frankrig bragte de Gaulle til magten. Her var jo ”parlamentarismen ikke i overensstemmelse med folkeviljen, og så gjorde man det, som så mange utilfredse tyer til i en sådan situation, kaldte på den stærke mand, i håb om, at han kunne gøre det bedre, når han fik hele magten. Hvor farlig en sådan overgivelse af magten til en enkelt kan være, har vor tid jo triste erfaringer for.” Det som Berthelsen især advarer imod er de politiske partier. ”Spørgsmålet er da ikke, om folkestyret kan undvære politiske partier – det kan tværtimod ikke trives under disses tyranni. Spørgsmålet er, hvorledes kommer vi bort fra dem?” Han peger her først og fremmest på, at landet skal være én valgkreds. ”Nu kan 20.000 enige foregangsmænd ikke sætte én ordfører ind i tinget – når de står spredte i 100 valgkredse – disse meningsløse afspærringsbåse for fri åndelig gruppering.” Han kalder det ”Høvdingestyre”, og ønsker at denne høvding skal stemme og aflønnes i forhold til den opbakning, han har i befolkningen. ”Ud af et sådant valg vil ikke fremgå en rigsdag af middelmådigheder, som hjemmefra er gåede på akkord med deres overbevisning, og som skylder partibestyrelsen sit mandat, og som derfor på tinge er henvist til i alle hovedspørgsmål at være nikkedukker i den hemmelige partiledelses hænder – en karikatur af et folkestyre.” Det schweiziske folkestyre Berthelsen slår også til lyd for folkeafstemninger, og det falder jo ganske godt i tråd med, at der i bladet også er en artikel, Folkestyret i Schweiz. Ud

Sophus Berthelsen

fortsættes side 8

george nr. 2 2008 Forum for Frihed og Ligeret

7


over at det bygger på folkeafstemninger fremhæves det, at regeringen vælges af nationalforsamlingen, hvor alle deltager i afstemningen – ikke blot det største parti. Det er normalt, at man genvælger en dygtig minister, uanset flertallet. Det påpeges, at Schweiz har demokrati uden parlamentarisme og gennem folkeafstemningerne, direkte demokrati. Det har medført, at den politiske interesse er meget vågen. Frankrig og Bertel Dahlgaard Den meget skrivende redaktør Peder C. Pedersen har denne gang kun skrevet en enkelt artikel. Den handler

om folkestyre ud fra begivenhederne i Frankrig og ud fra en tale af den radikale Bertel Dahlgaard. Pedersen er ikke særlig glad for Dahlgaard, men de er dog enige om at stille spørgsmålet: Formår vi i Danmark at finde den rette form for det samarbejdende folkestyre? Som venteligt er førstnævnte ikke så sikker på sidstnævntes evner på dette område. Han imødegår Dahlgaard når denne gør den tyske økonomiminister Erhards ord til sine. I en tale på Københavns Børs sagde han bl.a. at ”både liberalismen og socialismen er for længst forladt ved løsningen af dagens praktiske opgaver”.

Pedersen skriver: ”Desværre er ingen af delene rigtigt. Karl Marx´ lære bliver hyldet af mange flere mennesker, end nogen anden politik og økonomisk teori… . Den har ikke svaret til forventningerne. I Rusland og Kina synes man at være villig til at lære heraf”. Efter at have fortalt om engang, Dahlgaard kom galt af sted med at fremsætte tanken om en obligationsafgift, der skulle anvendes til at konvertere prioriteter til en lavere rentefod. Artiklen slutter med: ”Som i dette tilfælde går det så ofte, når politikerne vil dirigere økonomien. De kommer netop til at gøre det onde, de ikke vil”.

Svend Tornbjerg

Kampen om jorden i Colombia Det drejer sig tilsyneladende om at dræbe flest mulige politiske modstandere og fordrive bønderne fra deres livsvigtige jord Som bekendt blev Ingrid Betancourt befriet fra sit fangenskab hos den colombianske oprørsbevægelse FARC af regeringens specialstyrker. Hun havde været tilbageholdt 2.300 dage. Det var en sensation, som ikke blev mindre, da det lykkedes den franske regering at få hende bragt til Paris eskorteret af Frankrigs udenrigsminister. Her nåede jubelen sit højdepunkt, da hun på Frankrigs nationaldag den 14. juli fik overrakt en hædersmedalje. De franske medier havde da været fyldt med stof om Betancourts fantastiske historie. Hub blev nærmest udråbt til en heltinde og en madonna. Der giver folket håb. Også præsident Alvaro Uribes popularitet hjemme i Colombia eksploderede ifølge meningsmålingerne efter befrielsesaktionen. Betancourt kidnappet som præsidentkandidat Tilfangetaglesen skete tilbage i 2002, da hun som præsidentkandidat arbejdede for udsoning mellem de stridende parter i landet. Det gjaldt især striden mellem oprørsbevægelsen FARC og den paramilitære bevægelse AUC. Men FARC forsøgte med alle midler at sabotere præsidentvalget, efter at fredsforhandlingerne med regeringen var brudt sammen. Som et led heri blev Betancourt bortført sammen med en række andre fremtrædende politikere. Desuden blev præsidentkandidaten Alvara Uribe udsat for to attentatforsøg. Han

8

george nr. 2 2008 Forum for Frihed og Ligeret

fremstod ellers som uafhængig, men blev ikke opfattet sådan af sine modstandere i FARC. Her huskede man ham som tidligere guvernør i provinsen Antiquia, og man vidste, at han var med til at danne sikkerhedstjenesten Convivir, hvoraf nogle elementer senere blev paramilitære. Hans fjender beskylder ham også for at have venner blandt narkobaronerne, men ingen af beskyldningerne synes at have skadet ham. I hvert fald vandt han præsidentvalget i 2002 og blev genvalgt i 2006. Mange stemte på ham, fordi han ville bekæmpe FARC. Stemningen i Colombia var i 2002 slået brat om. Fire år tidligere havde befolkningen valgt Andrès Pastrana, som præsident på hans populære løfte om at ende 38 års borgerkrig ved at slutte fred med FARC. Men i februar 2002 afbrød præsidenten fredsforhandlingerne efter tre et halvt års frugtesløse forhandlinger og erklærede FARC krig. Samme dag kaprede FARC et passagerfly og bortførte en senator.

Midt i postyret om befrielsen af Ingrid Betancourt har det været småt med nyhederne om de 24 andre gidsler, der også blev befriet den 2. juli, og de 700 fanger, der stadig sidder i FARCs fangelejre. De synes at være glemt – i hvert fald af de europæiske medier. Men ikke af Betancourt, der straks dedikerede sin æresmedalje til disse gidsler. ”Jeg bærer dem i mit hjerte”, sagde hun, mens hele verden lyttede. Den historiske baggrund Colombia er blevet kaldt verdens mest voldelige land. Ulykkerne i nyere tid tog til i styrke i 1957 – 1957, da der udkæmpedes en blodig borgerkrig mellem det liberale og det konservative parti. Den kostede omkring 300.000 mennesker livet. I 1958 indgik de to partier en fredsaftale, der gik ud på, at de skulle skiftes til at danne regering. Alle andre partier blev forbudt. Som modvægt til denne borgerlige forståelse dannede de mindrebemidlede i årene 1965 fortsættes side 10


Sprogvandalisme Flere symptomer signalerer, at man ikke mere er ung: syn og hørelse svækkes, dårligere hukommelse (der heldigvis udløser bedre samvittighed!), samt især: irritation over de yngres sprogvandalisme. Det følgende handler ikke om småting såsom forskellige stavemåder af majonæse, ej heller om generationernes forskellige forståelse af begrebet ”bjørnetjeneste”, men om noget langt vigtigere: de tilsyneladende uskyldige sproglige svipsere, der resulterer i en fatal fordrejning af al debat. Mere lyrisk udtrykt: det er sandt, når digteren synger, at ”sproget skaber hvad det nævner”. Men når den sproglige kæde springer af, ændres lyrikken til, at ”sproget skader hvad det nævner”. En imponerende effekt af ændring af ét bogstav, ikke?

økonomisk kriminalitet. Læseren vil allerede have forstået mine citationstegn! Denne indiskutabelt begavede, charmerende og karismatiske fyr (formentlig den klassiske psykopat) bør nemlig ikke have påført betegnelsen finansmand., der jo giver generelt positive associationer. Sproget har de rette ord for ”finansmanden”, helt i overensstemmelse med dommen: forbryder, svindler, løgner, bedrager. Havde jeg ikke så stor respekt for svinet, dette begavede og venlige dyr, samt for vores dyreværnslovgivning, ville jeg kalde ”finansmanden” et dumt svin. Ville vores sensationsjournalist

… eller kigge forelsket på sin frimærkesamling, så udløser det ikke min respekt, men noget helt andet: min accept, eller om man vil, min glæde på hans vegne. Pointen er, at når mennesker kræver ”respekt” for deres religiøse følelser, er det altid første trin på en skala der ender med påstanden om en særlig værdi af ethvert politisk argument med religiøs begrundelse. Det kunne kaldes ”gudelige argumenter”. Slutfasen bliver uomgængeligt afvikling af de fundamentale frihedsrettigheder, der er grundlaget for ægte demokrati. Kort sagt: alt hvad vore forfædre møjsommelig har kæmpet for fra renæssancen over oplysningstiden til m o d e r n e demokratibevægelser i 1800-tallet. Den opmærksomme læser har naturligvis for længst fattet, at jeg primært – men langt fra udelukkende – her hentyder til islam. En ringe trøst er det, at også fundamentalistisk kristendom (bl.a. ”Rom” og USA) og ortodoks jødedom til tider stadig befinder sig i denne religiøse pubertetsalder. At eksempelvis statsministeren under muhammedkrisen, i panik og på en arabisk TV-station ævlede om danskernes store ”respekt” for Islam betød, at mine tæer endnu ikke er blevet rettet ud i skoene. Vis mig dit krucifiks, din bedekrans, din bedemølle, din Buddafigur, dit … nå nej! intet Muhammed-billede! Og du får min accept. Men bliv mig fra livet med dine gudelige argumenter! Vis mig din murske og din klarinet, og du får min respekt. Størst respekt fortjener du, når du forstår, at hvis du vil bevare et demokratisk samfund, skal du pleje din tanke og dit sprog.

TANKER TIL TIDEN

Zarfamilien Da TV bragte et indslag i anledning af 90-årsdagen for mordet på den russiske zarfamilie, brugte journalisten 3-4 gange i et kort indslag systematisk betegnelsen ”henrettelsen” om de rødes modbydelige mord på en fængslet, ubevæbnet og hjælpeløs familie, herunder en flok børn. At en (formelt) professionel journalist roder med sproget i en sådan grad, er katastrofalt. At han ikke forstår, at ”henrettelse” betyder, at en stat afliver en forbryder efter forudgående rettergang med bl.a. forsvarsadvokat og på grundlag af en lovgivning, der hjemlede dødsstraf for den pådømte forbrydelse på gerningstidspunktet, er katastrofalt. Uvanen er omsiggribende, når eksempelvis afskyelige mord på politiske gidsler, af bøvede journalister gøres mere ”dramatiske” ved brugen af henrettelsesordet, og afslører et generelt sprogligt og dermed kulturelt forfald. Riiskær For nylig blev ”finansmanden” Klaus Riiskær idømt en længere, ubetinget frihedsstraf for omfattende

af M. C. Holst

analogt bruge betegnelsen ”sexolog” om en dømt pædofil voldtægtsforbryder – eller ”brandekspert” om en dømt pyroman og mordbrænder? Ville han underdanig og respektfuldt interviewe disse dømte om deres muligheder for at kunne ”lege” med henholdsvis småpiger og tændstikker under afsoningen? Nej vel! Men ”finansmanden” blev for åben TV-skærm høfligt spurgt om sine muligheder for opretholdelse af sit finansielle netværk under afsoningen. Sligt kan kun benævnes: luder-journalistik. Respekt/accept Sidste, og i større perspektiv, vigtigste eksempel: hvis min nabo er en dygtig murer eller klarinettist, altså ”kan” noget til glæde for sig selv og sine medmennesker, aftvinger det min respekt. Hvis han får indhold og mening i livet ved at gå ind i sit kammer, lukke sin dør, og dér bede til Gud, Allah, Moses, Jahve, Budda,

Georgs Corner

Noget om…

george nr. 2 2008 Forum for Frihed og Ligeret

9


fortsat fra side 9

end på fred, sagde Martinez. ACVC har i årtier arbejdet for bøndernes ret til den jord, de dyrker, men magtfulde politiske og økonomiske interesser forsøger med alle midler at udrydde organisationen. Tusindvis af fagforeningsledere, ledere af sociale bevægelser og bønder er siden 1980-erne blevet myrdet af grupper med direkte eller indirekte tilknytning til staten. Deres eneste forbrydelse er, at de har forsøgt at skabe politisk og økonomisk forandring i Colombia. Den colombianske stat har det seneste år indledt en offensiv for at kriminalisere ACVCs arbejde, og den anklager organisationen for at være tilknyttet guerillabevægelsen FARC. Men vi har ingen andel i den væbnede konflikt, siger Martinez. Vi er bønder, der kæmper for retten til et værdigt liv, og for retten til den jord, vi lever af. Vi tog til EU for at få parlamentarikerne der til at forstå, hvor alvorlige vanskeligheder, vi står i.Vi ønsker, at EU ikke blot overvåger regionen, men går direkte til Colombias regering og forlanger stop for overtrædelse af basale menneskerettigheder.

i byrådet i sin hjemby for partiet Union Patriatica (UP), der i dag er fuldstændig – 1966 oppositionsgrupperne ELN og udraderet. Partiet blev dannet i 1985 på FARC. I mange år blev FARC set som initiativ af FARC som led i forhandlinger frihedskæmpende bønder, men nu har de med den colombianske regering. Men mistet opbakning på grund af narkohandel, UP var ikke militant. Det bestod af gidseltagninger, og undertrykkelse fra en bred alliance af sociale bevægelser, regeringens side. fagforeninger og bondeorganisationer. En medspiller i kampen om magten Initiativet gav mulighed for, at nye grupper i Colombia er AUC, der er en stærk kunne komme ind i det offentlige politiske alliance mellem godsejere og andre liv og i de lokale administrationer. grupperinger fra det yderste højre. De Det ville vi bønder være med til. Det har hyret paramilitære, private hære for at var derfor en vigtig politisk og social beskytte sig mod guerillaerne i FARC og politik, som foregik over 15 år, og som det mindre ELN. I de senere år har AUC bragte store forandringer med sig. På fået sin egen dynamik. Organisationens et tidspunkt var opbakningen til UP så leder Carlos Castano har således pralet stor, at vi håbede, at en mand af folket af, at han kontrollerede 35 procent af en dag kunne blive præsident. Hele det Colombias parlament. Han indrømmede politiske system var under forandring. også åbent, at 55 procent af AUCs Men så begyndte det politiske folkemord. indkomster stammede fra narko. Netop En efter en blev ledende medlemmer af produktion af og handel med narkotika UP slået ihjel, lige fra byrådsmedlemmer har gennem de senere år været afgørende til præsidentkandidater. Det er den for, hvem der skulle dyrke jorden og grumme del af historien. Men så fulgte bestemme, hvad der skulle dyrkes. en fuldstændig udslettelse af UP fra I 1967 udgav den colobianske forfatter det offentlige politiske liv gennem Gabriel Garcia Marquez sin berømte bog systematiske likvideringer, og det skete, ”1000 års ensomhed”. Titlen indikerer, at da alt i landområderne så ud til at blive ingen uden for Colombia interesserede Kriminaliseret forandret til det bedre – hvor der sig for, hvad der skete i landet. Sådan Størstedelen af ACVCs ledelse har været tidligere hverken var sundhedssystem, er det ikke mere. USA havde således sat ud af spillet siden december sidste år. skoler eller infrastruktur. de bedste intentioner, da ClintonIfølge Amnesty International blev regeringen i år 2000 besluttede at Vores region er rig på naturresurcer 1000 colombianere udsat for støtte Pastranas ”Plan Colombia” – på olie, guld og andre mineraler, og udenomsretslige likvideringer med et beløb, der svarer til 10 jorden er god at dyrke. Derfor ønsker blot i løbet af 1994, og det er den milliarder kroner. Men planen gik den colombianske stat bønderne ud, så historie, Carlos Martinez nu oplever delvis i vasken, da Pastrana to år gentage sig. Mindst ét medlem bliver senere afbrød forhandlingerne multinationale selskaber kan overtage myrdet hver måned, siger han, med FARC. Siden har USA støttet den jord, vi har dyrket i 30 år og ledelsen er blevet passiviseret Carlos Martinez med kriminaliserende anklager for præsident Uribes regering. Man kom dog ikke de oprindelige hensigter tilknytning til guerillaen. med støtten nærmere: Kontrol Fire ledende medlemmer blev fængslet i Vi bønder ved, at der har været borgerkrig med narkoproduktionen, økonomisk december, anklaget for samarbejde med i Colombia i 40 år. Vi har kun mulighed udvikling, bekæmpelse af narkohandel, og FARC.Yderligere to blev fængslet i januar, for at ændre vore levevilkår og den store beskyttelse af menneskerettighederne. og regeringen har udstedt arrestordre på ulighed ved at fortsætte arbejdet for åben de resterende ledere. De fire, der blev deltagelse i det politiske liv. Martinez Colombia set nedefra fængslet i december, er nu frigivet, da håber på støtte fra EU til en fornyet Et andet syn på forholdene i Colombia end myndighederne ikke kunne fremlægge udvikling af regionen Magdalena Medeo, den, der normalt bliver bragt i medierne, beviser mod dem inden for den seks og han slutter med følgende betragtninger blev i midten af juni præsenteret af Carlos måneders frist, der gælder i Colombia. og ønsker: ”Der har været en voldsom Martinez på et møde i København. Han Vi har to krav, som vi ønsker EU’s militær optrapning i regionen de sidste er præsident for bondeorganisationen hjælp til, siger Martinez. Den ene er tre år, og folk er begyndt at flygte. Vi vil ACVC og kom til København på initiativ frigivelse af vore ledelsesmedlemmer have EU til at anerkende vore lidelser og af Internationalt Forum. Forinden havde og annullering af arrestordrerne. Det til at presse den colombianske regering til han været til en EU-høring i Bruxelles andet er genoprettelsen af de fredszoner at overholde menneskerettighederne og for på de colombianske bønders vegne for bønderne, som vi fik anerkendt i år de aftaler og de aftaler, vi har indgået om at appellere om EU’s beskyttelse mod 2000. De blev ophævet allerede efter tre retten til jorden. overgreb fra statens side. måneder på ordre fra en politiker, der Carlos Martinez oplyste her, at regionen i dag sidder fængslet for forbindelse til Magdalene Medio, hvor ACVC hører paramilitære grupper. til, siden 2002 har haft status af EUfinansieret ”fredslaboratorium”. Trykket Politisk folkemord skal dog lægges mere på laboratorium Carlos Martinez sad i årene 1986 – 95

10

george nr. 2 2008 Forum for Frihed og Ligeret


Drøm og virkelighed fortsat fra side 12 alder af 46 år, og det betød nød i det fædrene hjem, hvilket sønnen i Californien straks forstod. Han tilbød derfor at sælge sin andel i ”Evening Journal” for at sende pengene hjem. Dette storsindede tilbud blev dog afvist af faderen, der samtidig oplyste, at han var ved at finde en udvej i et skibsmæglerfirma. Nært forhold til sin søster I sommeren 1861 skrev Henry George et brev til søsteren Caroline, hvori der bl.a. stod: ”Er stadig på avisen, men har ingen virkelig succes. Tjener 6 dollars om ugen, men værdsætter arbejdet for virksomheden og den selvfornægtelse, der følger med.” Båndet til søsteren var stadig tæt. Hun skrev lange breve om de bøger, hun beskæftigede sig med, og de var altid tankefulde og tilsat et stænk af vemod. På det plan kom de to hinanden nær, så der efterhånden udviklede sig et nært, ja nærmest varmt forhold imellem dem. Det kom stærkt til udtryk i et langt brev, som George sendte i september 1861. Heri fortæller han, at han arbejder hårdt, men alligevel ikke føler sig etableret, fordi avisen vakler. På den ene side frygter han, at den bliver nødt til at lukke, mens han på den anden side ønsker, at der skal ske noget drastisk: Storm eller orkan, Noget der vil gøre en ende på alt dette, På denne frygtelig monotone ro. Hans lille digt har dobbelt bund. Det handler om hans egne personlige forhold,

men også om en frygt for og et ønske om, at noget større og voldsommere måtte ske. Herefter citerer George en strofe fra Emersons digt ”Sphinx”: Entusiasmen, som hærger og piner mænd, Er bestræbelsen på at nå det bedste; Den åbner afgrunden for stræberen, Lysstrålerne for velsigneren. I brevet omtaler George de onde tider og udtrykker samtidig sin tro på en bedre verden. ”Alt dette kan vi tænke på og filosofere over,” skriver han, ”men når tingene tilspidses og kommer til at dreje sig om os selv, vore hjem og dem, vi elsker, så kan vi godt lægge al filosoferen på hylden.” En bedre tilværelse hører dog stadig hjemme i drømmenes verden, mener George og skriver: ”Jeg længes efter det lovede tusindårsrige, hvor enhver vil kunne følge sine bedste og nobleste tilskyndelser, ubundet af restriktioner og det nødvendige, som vor nuværende samfundstilstand påtvinger os. Den fattige, ja selv den etablerede, er tvunget til at slide hele tiden for at kunne skaffe sig den smule, der ligger ud over de behov, dyrene har.” Konflikt mellem frihed og pligt Denne konflikt mellem trangen til frihed til at gøre det ens bedre jeg tilskynder til og fornemmelsen af at være lænket til et arbejde, som tilsyneladende ikke førte til noget, må på den tid have udøvet et forfærdeligt pres på den unge George. Tanken om at slippe ud af klemmen må have optaget ham ud over alle grænser, så den tilmed slog ud i natlige drømme:

drømme om pludselig rigdom, drømme om at leve i fred i naturen, ”men desværre: penge, penge, dem ønsker jeg mig jo også. Sådan er vor skæbne. Vi må kæmpe. Det følger af stræben,” skrev han og fortsatte: ”Jeg kan ikke lide mit arbejde, for jer er nødt til at være ved det uafbrudt. Der er ikke handling nok i det, næppe mulighed for tankevirksomhed. Det er som at blive trukket rundt i en lang line. Jeg føler mig meget træt.” Senere skrev han til Jennie: ”Jeg har arbejdet, indtil mine klæder hang i laser og mine sko stak ud af skoene. Jeg sov på kontoret og gjorde mit bedste for at få økonomien til at hænge sammen, men alligevel stod jeg til sidst med en regning på 30 dollars for kosten”. På den måde kunne det ikke blive ved med at gå. ”Evening Journal” fik da også dødsstødet, da den transkontinentale telegraflinie i oktober 1861 stod færdig. Det betød, at de aviser, der var organiserede i det, Henry kaldte ”pressemonopolet”, havde alle fordele ved hurtigt at hente nyhederne hjem fra østkysten. George skønnede, at det ville være idiotisk, at fortsætte mod så stærke odds. Partnerskabet om ”Evening Journal” blev derfor opløst. George kom ud af det med 260 dollars, som lige var nok til, at han kunne skaffe sine gældsforpligtelser af vejen. Dog viste det sig, at de tidligere kompagnoner, der skulle drive bladet videre ikke kunne udbetale beløbet straks. Samtidig viste det sig, at en mindre investering i en grubelod var slået fejl. Henry George stod derfor igen på helt bar bund.

Den Danske Henry George Forening

har til formål at oplyse om den amerikanske filosof Henry Georges ideer, som bl.a. drejer sig om at indføre større frihed og ligeret: Alle mennesker har fælles ejendomsret til de naturgivne og samfundsskabte værdier, mens enhver har ejendomsret til udbyttet af sit eget arbejde. Foreningen er en del af The International Union for Land Value Taxation and Free Trade (IU). Læs mere om vores ideologi på www.grundskyld.dk og www.henrygeorge.dk Henry George Foreningens adresser m.m. Henry George Huset, Lyngbyvej 56 A, 2100 København Ø, Ulf Kobbernagel, Lerås 49, 2670 Greve, Dan Holst Nielsen, Bakkegårdsvej 39 5330 Munkebo Svend Tornbjerg, Frederiksværksgade 137, 3400 Hillerød Finn Mikkelsen,Elsgårdsminde 43, 8370 Hadsten Finn Becker-Christensen, Drosselvej 23, 2000 Frederiksberg

tlf. 39 29 65 33. tlf. 43 90 67 49 tlf. 65 96 19 31 tlf. 48 26 77 63 tlf. 86 98 13 75 tlf. 38 19 90 85

henrygeorge@henrygeorge.dk uk@henrygeorge.dk danholst@henrygeorge.dk, svendkaren22@hotmail.com saven@dadlnet.dk

NB! Læs endnu mere om os på:

www.interunion.org.uk (IU – links til andre landes Henry George-organisationer, skoler m.m. ) george nr. 2 2008 Forum for Frihed og Ligeret

11


Afsender: Tidsskriftet George Lyngbyvej 56 A 2100 København Ø

george ISSN nr. 1603-2527 Udgiver: Den Danske Henry Georges Forening

Returneres ved varig adresseændring

Serien om den unge Henry George:

Drøm og virkelighed

Redaktion: Dan Holst Nielsen (ansvarsh.) danholst@munkebo-borger.dk tlf. og fax. 65 96 19 31 Bakkegårdsvej 39 5330 Munkebo * Peter Ussing peter.ussing@mail.dk tlf. og fax. 98 99 18 47 * Kir Klysner (lay-out) kir@klysner.dk

Hjemme i Philadelphia, hvor de havde borgerkrigen tættere på end i Californien, mærkede man ændrede vilkår for at leve et normale liv. Faderen skrev til Henry, at alt nu drejede sig om krig. Handelen var skrumpet ind om ikke ligefrem suspenderet. Richard George, der i mange år havde ernæret sig og sin familie ved at sørge for trykning og udgivelse af forskellige skrifter for den anglikanske kirke i Philadelphia, havde måttet opgive dette arbejde pga. den hårde konkurrence i trykkeribranchen. Han var nu kontorist i toldvæsenet, men blev afskediget i en

Udkommer i 2008 3 gange: i april, august og december. Næste deadline 20. november

fortsættes side 11

Tryk: One Way Tryk a/s, Industrivej 3a 8660 Skanderborg www.etryk.dk

Denne buste af Henry George findes i parken ved Nordisk Landbrugsakademi i Pårup ved Odense (tidligere Fyns Stifts Husmandsskole).

www.henrygeorge.dk Glæd dig til at se vores nye hjemmeside!

Abonnementspris:

Kr. 100 pr. år

ist

r sa

d the w o r l d ou n

Styrelsen er nu endelig i gang med at etablere en helt ny hjemmeside. Adressen er stadig den gode gamle. Design og indhold vil derimod være helt nyt og fuldt ud leve op til de berettigede krav, som vi alle med rette stiller til en sådan. Den vil være fuldt funktionsdygtig inden årsmødet i september. Men selv efter den tid vil stoffet til stadighed blive fornyet og forøget, og der vil blive indført andre forbedringer efter

ge

or g

Copyright: Stof i george må gengives, når kilden angives. Artiklerne udtrykker alene skribenternes holdning, som kan afvige fra såvel redaktionens som udgivernes.

behov. Så kik ind til den en gang imellem - og henvis andre til at gøre ligeså!

Jo

rd

en

f o r f o lk et

»You ain’t no kind of a man if you ain’t got land« Pete, i »O Brother,Where Art Thou?«

12

george nr. 2 2008 Forum for Frihed og Ligeret


george sommer 2008 - 85. årgang nr. 2