Page 1

125 år Et grundtvigsk

fællesskab på

Kirkebakken

ÅGÅRD

FRIMENIGHED JUBILÆUMSUDGAVE 2012


125 år Af Viggo Jensen, formand

”Det er jo en underlig omvæltningens tid, vi lever i. Mange har travlt med at se det kirkelige liv efter i sømmene, om det nu også duer. Der er jo meget, der for øjeblikket, i denne omvæltningens tid, går løs på kristendommen”. Ordene her er fra Ågård Frimenigheds første præst Valdemar Brücker i hans prædiken ved indvielsen af Ågård Frimenighedskirke, 4. december 1887. Her 125 år efter i 2012 er hans ord stadig aktuelle. Netop i disse år debatteres der om kirkens rolle i samfundet, og ikke mindst om kirkelukninger. På Kirkebakken i Ågård har der således i år ligget en fri folkelig grundtvigsk kirke i 125 år, hvis kendetegn er, at det er menighedens egen kirke og en integreret del af lokalsamfundet. Det grundlæggende princip for en evangelisk-luthersk frimenighed er, at det alene er menighedens eget ansvar, at der holdes gudstjeneste. Det skal ikke afhænge af en ydre autoritet. Gennem 125 år har Ågård Frimenighed været kendetegnende ved den nære sammenhæng mellem menighedslivet ved gudstjenester og det folkelige liv. Det gudstjene-

125 år

på Kirkebakken i Ågård

stelige fællesskab, hvor der er højt til loftet, skal inspirere os til at tænke på og tage hånd om vores medmennesker, og det skal vise ud i hverdagen. Ågård Frimenighed består, i samklang med nutiden, som en fri og åben ramme om evangeliets forkyndelse. Ågård Frimenighed er økonomisk helt uafhængig af staten. Til gengæld er den helt afhængig af den enkeltes medleven. Alle har naturligvis mulighed for at blive medlem af Ågård Frimenighed.

I anledning af Ågård Frimenigheds 125 års jubilæum, har vi valgt at udgive dette jubilæumsmagasin, som tilgår alle i lokalsamfundet udover medlemmerne. Magasinet giver dels en viden om, hvad Ågård Frimenighed egentlig er samt den historiske baggrund for dens oprettelse. Magasinet indeholder således både forskellige artikler og faktuelle oplysninger, der sætter fokus på og viden om Ågård Frimenighed som en del af lokalsamfundet. I jubilæumsåret er der lagt en række arrangementer til rette, som alle i lokalsamfundet er meget velkomne til at deltage i.


Vi lever i en forandrings- og opbruds tid. Værdier og normer har ikke længere en klar og tydelig fælles fundering i vores samfund, de fælles værdier er i dag mere flydende, men som menneske har vi stadig brug for at kunne tale om de store spørgsmål i livet. De presser sig altid på lige meget, hvilken tid vi lever i. Mads Legind Larsen, som blev medlem af Frimenigheden i 2003 fortæller, at da Rikke og han var blevet gift på rådhuset manglede der noget. Det var lidt svært helt præcis at forklare, hvad det var, og hvor var det, man skulle lede? Han har aldrig haft en speciel religiøs tilgang til livet og ikke ofret kirken mange tanker og børnene blev ikke døbt, da de blev født. I familien og i vennekredsen var der nogle, som var medlemmer af Ågård Frimenighed, og de fortalte med glæde om de forskellige oplevelser og ikke mindst det fællesskab, der var i og omkring kirken. Mads og Rikke tog beslutningen og valgte at blive medlemmer og blev efterfølgende velsignet i kirken. Det var det, der manglede, da de blev gift på rådhuset. Nu har deres børn

også valgt at blive konfirmeret ,og der er opstået et fællesskab i deres familie, hvor det at gå i kirke ikke kun er noget man skal som konfirmand, men er en oplevelse til fælles glæde i hele familien. Det grundtvigske, synes Mads ikke, er let at indfange. Han fortæller, at han ikke har en fast overbevisning, men han vælger at gå i kirke, fordi han her møder en fortælling om det virkelige liv, som han kan bruge til noget. Ordene bliver nærværende og personlige. Han får ikke ”skæld ud”, men møder i kirken en dejlig positiv tilgang til livet, som han kan bruge i sin hverdag. Han møder en præst med mod og evne til at gå en i møde – og det er noget der tiltaler os meget, fortæller Mads. Fælleskabet har også en betydning for glæden ved at komme i kirken. Det er dejligt at møde venlige mennesker, som er åbne og imødekommende. Folk smiler til hinanden, giver hånd og hilser. Og så er han også glad for at støtte det lokale og vide, at han har del i den smukke kirke og præstegård på Kirkebakken i Ågård.

Hvorfor beskæftige sig med tro og kirke af Kirsten Storgaard

3

Det grundtvigske, synes Mads ikke, er let at indfange. Han fortæller, at han ikke har en fast overbevisning, men han vælger at gå i kirke, fordi han her møder en fortælling om det virkelige liv, som han kan bruge til noget. Ordene bliver nærværende og personlige.


Kun Ordet helliger huset Uddrag af prædiken holdt ved åbning af frimenighedskirken efter renovering. af Henrik Jensen

”Hvor er din bolig vidunderlig, Hærskares Herre. Min sjæl fortæres af længsel efter Herrens forgårde, mit hjerte og min krop råber efter den levende Gud”

Sådan begynder Davids Salme 84 i Det Gamle Testamente. Det lyder ganske højstemt for et dansk sind i 2012. Grundtvig var meget inspireret af Kong Davids salmer, og han gendigtede denne Davids salme, og lod den begynde således: ”Hyggelig rolig, Gud er din bolig, inderlig skøn. O, hvor mit hjerte længes i smerte, sukker i løn, efter at gæste din helligdom prud, efter at bo hos den levende Gud”. (Den Danske Salmebog nr. 411 v. 1)

Måske var det disse linjer af Grundtvig, der inspirerede de vise fædre bag en tidligere lov om kirkebygninger. For her stod, at det bl.a. påhviler menighedsråd – som der står - ”at værne om kirkebygningens hygge og værdighed”. Hygge – ja, det står der. Det er vist første og sidste gang ordet hygge er blevet brugt i en saglig og nøgtern lovtekst i Danmark. Jeg har altid haft det lidt underligt med det ord hygge i kirkelig sammenhæng. ”Det er så hyggeligt at gå til gudstjeneste”, hører jeg ofte. Fint nok, men jeg synes faktisk, det indimellem kan være og skal være uhyggeligt – forstået på den måde, at vi skal passe på ikke blot at lade evangeliets kradse ord blive pakket ind i god fed dansk hygge. Men hygge i den forstand, som Grundtvig har det med – og som vel var intentionen i den gamle lovtekst er vel, at det betyder, at vi skal føle os hjemme i kirken. I kirkerummet skal man føle sig vel modtaget. Det tilstræber jo alle, der

opfører eller renoverer bygninger, som sigter på at samle mennesker. Men lige præcis omkring en kirke er der mere på færde. For den skal ikke alene være mødested for mennesker, men den skal være det sted, hvor Gud og mennesker mødes. Derfor må jeg på tilbagetog – for så betyder hygge det, der giver fortrolighed og værdighed. For det er ikke mindre end Himlens og jordens skaber, vi mødes med. Nu er det ganske vist sådan med dette møde mellem Gud og mennesker, at det jo heldigvis sker, når og hvor Gud vil det. Selv ikke den smukkeste bygning kan fremskynde det møde. Selv ikke den usleste rønne eller lerklinede hytte kan hæmme det. Martin Luther sagde ved indvielsen af slotskirken i Torgau, at hvis man af en eller anden grund ikke kunne bruge kirken, så kunne man samles ude ved brønden eller et andet sted, for ordet ”kirke” betyder i virkeligheden blot de mennesker, der hører Kristus til.


Som regel er det dog ganske praktisk med tag over hovedet. Og tag over hovedet til en fri grundtvigsk forkyndelse har der nu snart været her i Ågård Frimenighed i 125 år. I dag åbner vi igen frimenighedskirken, så vi kan fejre gudstjeneste sammen. Nu i en lysere udgave, end vi før har set. Det er jo sket i forventningen og ønsket om, at vi stadig værdsætter, at hygge og værdighed finder hinanden her i kirken, og vil gøre det endnu mere. Det, at vi tit og glade er til stede, når der kaldes med klokkerne, betyder meget mere for gudstjenesten end et smukt interiør. Men når det er sagt, så er det da en fryd, at vi sammen gør os anstrengelser for at lægge alt så smukt til rette, når det netop gælder mødet mellem Gud og mennesker. Måske kun et ringe og ydmygt værksted for det møde, men bestemt et meget smukt et af slagsen. I den første del af gudstjenesten sang vi salmen ”På Jerusalem det ny”. Ifølge håndværkeren Martin Bruhns dagbog fra d. 30. juni 1887 var det den salme, der blev sunget, da kirkens spir blev hejst under kirkens opførelse. Der står i hans dagbog: ”Da kransen var hejst, stod alle håndværkerne på tårnets øverste, og så sang vi salmen ”På Jerusalem det ny”. Og på det punkt, må vi sige, at her er det gået lidt tilbage. Jeg har ikke hørt hverken maler eller elektriker synge – i hvert fald ikke den salme – da de flittigt og samvittighedsfuldt arbejdede her de sidste par måneder. Salmevalget til i dag er selvfølgelig ganske overvejet. Vi har før prædiken sunget ”Kirken den er et gammelt hus – står om end tårnene falde”. Salmen havde oprindeligt tre vers mere. Dem skal vi synge efter prædiken. Og det skal vi af flere grunde. For en renovering af en kirke vil altid gøre, at meninger og holdninger brydes. I et demokrati kan vi selvfølgelig mene hvad som helst, men vi kan ikke altid gøre alvor af hvad som helst! Vi kan have en diskussion, der aldrig vil tage ende om, hvad hver enkelt synes er kønt og smukt - mindre kønt og mindre 5

smukt eller måske endda et overgreb. Så er det jo godt, at Grundtvig slår fast i det sidste vers, vi skal synge herefter ”Ordet kun helliger huset”. Mursten, bænke, kalkmaleri og alt andet i kirken er i evangelisk luthersk forstand ikke helligt. Hvis det var sådan, gjaldt det jo om at have det fineste murværk, det mest glinsende alterbillede og guldkander i stedet for sølv, messeklæder til præsten, så han kan tage sig ekstra godt ud overfor Vor Herre. Nej – ”Ordet kun helliger huset”. Og så er der lige de linjer, som er så vigtige for os i en fri grundtvigsk menighed: ”Selv bygger Ånden kirke bedst. Trænger så lidt til drot som præst”.

Jeg har altid haft det lidt underligt med det ord hygge i kirkelig sammenhæng. ”Det er så hyggeligt at gå til gudstjeneste”, hører jeg ofte. Det går altså også uden en præst, for i kirken er intet andet helligt end Ordet. Men det er nu meget praktisk med en, der på menighedens vegne leder gudstjenesten. For skulle vi også her på demokratisk vis finde ud af, hvad vi nu skal hver søndag når vi mødes, så er jeg ikke så sikker på, at vi kan synge ”hyggelig rolig” og koncentrere os om at være åbne for Guds nærvær. Nu kan vi i stedet glæde os over et lyst og hyggeligt samvær i et smukt og lyst kirkerum, og så stadig overlade det til den af menigheden selv valgte præst at varetage sakramenternes forvaltning og udlægning af evangeliet på samme lyse måde, som det nyrenoverede kirkerum indbyder til.


Vil du konfirmeres ”Skal vi så læse hele Bibelen og lære alle salmerne?” Sådan lyder spørgsmålet ofte, når vi efter sommerferien starter et nyt konfirmandhold. Svaret fra min side er, at vi skal sammen finde ind til de centrale historier i både Det Nye og Det Gamle Testamente, og vi skal sammen kigge på nogle af kernesalmerne. Men ellers er det primære i konfirmationsforberedelserne at blive fortrolig med forskellige former for gudstjenester, men nok så vigtigt at give de unge mennesker muligheden for at få kastet lys over livet.

”Det er super hyggeligt! Vi snakker godt sammen alle sammen, og her er plads til alle” (Konfirmand 2012) Den pædagogiske metode, jeg primært benytter mig af i konfirmandstuen, er samtalen. Den levende vekselvirkning, som Grundtvig

kaldte det. Sandheden om menneskelivet er jo ikke en fast og færdig størrelse, som kan slås op i en bog eller søges på internettet, men derimod en usynlig, åndelig størrelse, vi kun kan blive klogere på ved at tale sammen. Mange gange fører den frie samtale uventede steder hen og åbner nye døre.

”Vi kendte ikke hinanden alle sammen, da vi startede, men vi har fået et godt sammenhold, og vi skal holde blå mandag sammen – alle sammen!”(Konfirmand 2012) Rundt om bordet i konfirmandstuen kommer alle til orde, og vi får sammen skabt en forståelse af, at alle har noget at byde ind med. Dels fordi, det er et fælles projekt at prøve at finde ud af, hvad sandheden om livet er. Dels for, at denne sandhed ikke kun skal være forbeholdt de få

at få indsigt i. Svarene, vi prøver at finde, findes ikke i den enkelte, men i det, der forbinder os med hinanden. Det er velkendt, at noget først går op for en, når man skal fortælle det til andre. Umiddelbart lyder det som svære, men vigtige emner. Men det kan sagtens lade sig gøre at få opbygget en gensidig tillid, hvor konfirmandstuen bliver et frirum fra alle de andre undervisningsmæssige krav, der pålægges teenagere i dag.

”Det er spændende at gå til præst, og vi lærer en masse. Sjovt, at vi har lavet et kunstværk sammen” (Konfirmand 2012) Forudsætningen er selvfølgelig, at konfirmanderne selv er klar til at byde ind med det, der nu er dem og deres, samt giver plads og rum til at lytte med åbent sind til de andre. Når vi dykker ned i historierne i Bibelen,prøver vi at genfinde det, som


i den kristne tro? Bibelen taler om i den nutidige verden. Hvis ordene i Bibelen skal blive levende ord, som vi mennesker kan forstå og tale med om og sammen om, må Bibelens tale om kærlighed, tro, synd, tilgivelse m.v. forbindes med vores almene menneskelige erfaringer af de samme ting.

”Jeg glæder mig hver gang, jeg skal til præst, og har fået en religiøs forståelse og et ændret syn på kristendommen” (Konfirmand 2012)

Svaret på den guddommelige gåde skal findes her i verden – og det prøver vi på at finde i konfirmationsforberedelsen. Svært – ja, til tider, men vigtigt!

”Det er dejligt, at det er hjemme hos præsten, og det er rart at komme her.” (Konfirmand 2012) 7


Af Birgitte Stoklund Larsen, Akademileder, Grundtvig-Akademiet, Vartov

Det er tit godt at se sig selv udefra. For nogen tid siden havde vi i Grundtvigsk Forum, Vartov, en yngre, arbejdsløs teolog i en måneds virksomhedspraktik. Hun ville finde ud af, hvad det grundtvigske var for noget. Efter en måned havde hun fat i noget: ”I er meget optagede af, hvad der sker i samfundet, i kulturlivet og i det politiske”, sagde hun om den brede interesse i alt, hvad der rører sig, som passer godt på det grundtvigske. Og så tilføjede hun: ”Og så taler I hele tiden om folk og det folkelige. Hvad er det?”. Det er det, man kalder et godt spørgsmål. Grundtvig stillede det selv i en af sine sange, ”Folk, hvad er vel folk i grunden?”. Og hun har jo ret, den unge teolog: De grundtvigske har det med ”folk” uden at

være helt skarpe på, hvad det er. Der trives mange forskellige forestillinger om folk og folkelighed. Det svinger fra at være befolkningen i bred almindelighed, over en national størrelse på niveau med Gud, konge og håndboldlandshold og til at være en mindre, eksklusiv skare af nogen, der ved lige præcis, hvad det handler om, det med folk. Denne skare påtager sig i nogle tilfælde endda at være en slags stedfortrædende – oplyst - folk for de masser, der ser X-Factor, shopper amok og glæder sig over at deres børn får gode karakterer i skolen. Ind imellem får man fornemmelsen af, at ”det rigtige folk” hører P1, aldrig vil indrømme at gå op i forbrug (i hvert fald kun, hvis det er testet af Tænk og Politiken) og synes, fællesskabet er vigtigere end, at børnene lærer noget i skolen.

til stede

Er der et folk


Og kirkeligt holder dette ”folk” selvfølgelig allermest af højmessen. Det er måske det, der for alvor afslører, at folk i denne forstand er en minoritet – og det er der jo noget temmelig selvmodsigende over. De fleste af os ved det godt, - at den afgørende rolle, grundtvigianerne spillede i den proces, hvor nation og folk blev defineret i 1800-tallet, hører til dengang, før verden gik af lave. Hvorfor snakker vi stadig om folk og det folkelige, sådan som vores virksomhedspraktikant iagttog det? Selv om vi også er ankommet i det 21. århundrede – med globalisering og urbanisering og flere religioner på banen? Et århundrede, hvor vi har lært på den hårde måde, at når folkelig bliver til etnisk, er det ikke et plusord. Så kan man gøre forskellige krumspring, tænke folk som alene en demokratisk kategori fx. Men det holder ikke helt til den realisme, som Grundtvig og romantikken også repræsenterer: At vi er ikke frit i luften svævende individer, der lige så godt kunne være hist som pist. Historie og sprog og steder er ikke ligegyldige – selv om nogle forsøger at bilde os det ind, som når Jelling Seminarium lige pludselig hedder University College Lillebælt, for nu at tage et eksempel. Vi lever i en verden, hvor vi har flere kulturer og religioner inde på livet hver dag. Sådan er det. Den franske religionsforsker Olivier Roy har gjort opmærksom på, at når multikulturalisme bliver til ideologi og ikke bare en neutral beskrivelse, så rykker forestillingen om ”folk” og særlige kulturer sammen med religion over i minuskassen. Så er folk og religion ikke mere noget, der samler os – det bliver til fænomener, der må skilles ude fra den fælles bane, hvor vi kan 9

mødes. Så får vi bl.a. diskussioner om religion i det offentlige rum. Roys pointe er, at det har nogle negative konsekvenser, når religion og kultur/ folk går fra hinanden i den moderne globaliserede verden, hvor religion cirkulerer i særlige rum uden for det samfundsmæssige, skilt fra kulturen. Der udvikler sig en særlig form for ”hellig uvidenhed. Nogle religionstyper trives bedre end andre med således at blive afterritorialiseret, som det sker i en globaliseret verden. Det gælder fx pinsevækkelsen, hvor tungetalen er eksemplet par exellence: Det er det rene vrøvl, men til gengæld kan det gentages over hele jordkloden. Fundamentalisme er ifølge Roy den religiøse form, som passer bedst til globaliseringen, fordi vægten her ligger på den ”rene” religion, fri for lunkne medløbere, der bare følger tradition eller kultur. Den rene religion fri for folk, altså. Det svarer på forestillingen om det ”rene” samfund, renset for religion og med folkekultur reduceret til folklore. Det kan lyde som den rene teori, men ind imellem dukker situationer op, som viser, at der er en pointe. Som for eksempel når skoler begynder at redigere vers væk af ”Et barn er født i Betlehem” for ikke at støde nogen. den nydelige renselse skifter ham til kulturelt barbari. Så er det, at det begynder at dæmre, at dét, der gemmer sig i forestillingen om folk, det har med kernen at gøre – med ånd og inkarnation, at Gud blev menneske. Det er jo ikke den rene vare, snarere en grumset sammenblanding af støv og ånd. Et guddommeligt eksperiment. Og så er det jo, at det giver god mening at være grundtvigsk også i det 21. århundrede – hvis nogen skulle have overvejet det modsatte.

”I er meget optagede af, hvad der sker i samfundet, i kulturlivet og i det politiske”, sagde hun. “Og så taler I hele tiden om folk og det folkelige. Hvad er det?”


Sæt ord på

FRIMENIGHEDEN DÅB Af Anja og Lars Engelbrecht Schau

I forbindelse med dåben af vores søn i januar 2012 kontaktede vi Henrik. Nogle dage efter fik vi besøg, for her at hilse på hinanden og tale ceremonien igennem. Vi havde oplevelsen af et meget personligt og nærværende møde, og det rørte os meget, at Henrik kom med blomster og første bemærkning var ”Tillykke med Jeres søn!” Selve barnedåben var en rigtig dejlig oplevelse. Kirken i sig selv er smuk, og når man sidder i den, fyldes man hurtigt af glæde, tryghed og fred. Vi havde oplevelsen af at blive taget særligt godt imod af både kordegn og præst. Det var en spændende prædiken, hvor man fik lyst til at lytte og lade sig inspirere, og vi sang nogle rigtig kønne salmer. Selve dåbsceremonien oplevede vi særligt personlig, oprigtig og højtidelig uden at være formel. Vi fik følelsen af at være en del af noget større. Tak for det! BEGRAVELSE Af Lars Schmidt, Peter Schmidt, Ellen Johanne Schmidt og Flemming Schmidt

Afslappet, værdigt og rummeligt. Således guidede Henrik os igennem hele følelsesregisteret ved begge vore forældres begravelser. Det praktiske blev afviklet fuldstændig umærkeligt, så det ikke tog fokus. Frimenigheden repræsenterede ved vore forældres begravelser en stærk sammenhæng i familiens historie, ikke mindst fordi der er højt til loftet. 10


RIV UD OG HÆNG OP!

Jubilæumsarrangementer ÅGÅRD FRIMENIGHED

MAJ Onsdag d. 30. maj fra kl. 17.00 Familieudflugt Tag hele familien med til Spejdercenter Houens Odde, der ligger smukt ned til Kolding Fjord. Her vil vi lave masser af aktiviteter, bål, m.m. samt spise medbragt mad, der kan tilberedes på grill. Vi slutter en aktiv dag med en lille stemningsfuld gudstjeneste for hele familien i en trækirke i skoven. Kirken er en kopi af en trækirke fra middelalderen. Kirken vil udelukkende være oplyst af levende lys. Gudstjenesten starter kl. 20.00 Pris 50,- kr. pr familie. I skal selv sørge for transport. Tilmelding til Henrik senest d. 25. maj Se evt. mere på www.houensodde.dk


JUNI Udendørs udstilling på kirkepladsen ”Forpremiere” på kunstneren Jens Galschiøt’s ”Fundamentalism” Jens Galschøit m. fl. er fortsat i fuld gang med at indsamle midler til dialog-skulpturen om religion - Fundamentalism. Den skal udstilles på kunstmuseet Heart i Herning i foråret 2013, men først skal den til “Forpremiere” her i Ågård 2012. Skulpturen er rigtig godt i gang og midt januar var der allerede brugt et ton kobber og over 3.000 religiøse bøger til at lave de 5 første bogstaver. På www.youtube.com kan du finde en 3D-animations-video over kunst-installationen, søg på “Fundamentalism, Jens Galschøit”. Her ligger også andre videoer om Jens Galschøits initiativer og kunst.

Lørdag/søndag d. 9.-10. juni Årsmøde i Foreningen af Grundtvigske Valg- og Frimenigheder Vi er i Ågård Frimenighed vært for et weekendmøde for alle de grundtvigske valg- og frimenigheder i Danmark. Læs udførligt program m.m. på www.aagaardfrimenighed.dk

Lørdag d. 23. juni Sankt Hans Aften i præstegårdshaven Fra kl. 19.00 mødes vi i præstegårdshaven, hvor en stor grill vil være tændt op. Medbring selv forplejning samt en havestol og evt. bord. Bålet bliver tændt omkring kl. 21.00

INDSKRIVNING TIL KONFIRMATION 2012-2013 Unge, der ønsker at blive konfirmeret i Ågård Frimenighed bedes tilmeldt til frimenighedspræst Henrik Jensen senest d. 1. juli 2012. Der er officiel indskrivning af konfirmanderne i forbindelse med fyraftensgudstjenesten 30. august kl. 17.00. Herefter vil der være et kort møde med konfirmander og forældre i præstegården. Selve konfirmationsforberedelsen indledes medio september. Fre./lør. d. 5. og 6. oktober vil vi tage på konfirmandtur.

AUGUST Torsdag d. 30. august Fyraftenssang i kirken Fra kl. 17.00-18.00 synger vi en time før aftensmaden fra Højskolesangbogen med frimenighedspræsten ved klaveret.


Jubilæumsarrangementer ÅGÅRD FRIMENIGHED SEPTEMBER Torsdag den 6. september Udflugt til Atelier KUNSTHUSET i Horsens Kunstnerparret Gerda Louise og Frank Buchgraitz vil åbne dørene til deres atelier og fortælle om deres billeder og liv som kunstnere. Vi mødes på Kirkebakken i Ågård kl. 17 og fylder bilerne op. Medbring kød til grill og en skål salat til et fælles salatbord. Frimenigheden er vært ved et glas vin og en kop kaffe. Forventet hjemkomst ca. 21.30. Pris 50,- kr. Tilmelding til Henrik Jensen Gerda og Frank vil også udstille nogle af deres billeder til det store Årsmøde, så her kan du allerede blive nysgerrig på deres kunst. Se i øvrigt www.kunst2000.com

Torsdag d. 27. september Kl. 19.30 i præstegården ”Samtaledag” En landsomfattende ”Samtaledag” om etiske dilemmaer. Etik er limen mellem mennesker. Den beskriver de grundlæggende regler for god menneskelig adfærd. Vi har ikke alle sammen det samme etiske grundlag, og derfor har vi også forskellige holdninger til, hvilke værdier, der vejer tungest. Ved hjælp af samtalekort, vil vi i mindre grupper opridse etiske dilemmaer, som vi hver især kan tage stilling til.

Søndag d. 30. september kl. 11.00 Høstgudstjeneste og fællesspisning Denne søndag fejrer vi årets høstgudstjeneste med efterfølgende fællesspisning af medbragt frokost i præstegården.


OKTOBER Onsdag d. 10. oktober kl. 19.30 Foredrag i kirken med Troels Kløvedal Rejseforedrag med Troels Kløvedal. Et spændende multimedie-foredrag om togtet med ”Nordkaperen” til Påskeøen, i Polynesien, i Micronesien og det lange togt op ad Yangtze Floden i Kina. Billetter skal købes i forsalg for 150,- kr. pr. stk. enten via hjemmesiden www.aagaardfrimenighed.dk eller pr. telefon 75 55 31 22 fra d. 10. september. Bemærk venligst – vi har kun 200 pladser til rådighed! Læs evt. mere på www.troelskloevedal.dk

Tirsdag d. 30. oktober Fyraftenssang i kirken Fra kl. 17.00-18.00 synger vi en time før aftensmaden fra Højskolesangbogen med frimenighedspræsten ved klaveret.


Jubilæumsarrangementer ÅGÅRD FRIMENIGHED NOVEMBER Onsdag d. 7. november kl. 19.30 Kirkekoncert med vokalbandet ”BASIX” ”BASIX” har siden 1999 optrådt med a capella musik og høstet stor national og international anerkendelse. Billetter skal købes i forsalg for 150,- kr. pr. stk. enten via hjemmesiden www.aagaardfrimenighed.dk eller pr. telefon 75 55 31 22 fra d. 8. oktober. Bemærk venligst – vi har kun 200 pladser til rådighed. Læs og hør evt. mere på www.basix.dk

Onsdag d. 21. november Fyraftenssang i kirken Fra kl. 17.00-18.00 synger vi en time før aftensmaden fra Højskolesangbogen med frimenighedspræsten ved klaveret.

Lørdag d. 24. november kl. 14.00 Børneforestilling ved “Kirketeateret” fra Århus Kender du Josef, Farao og alle de andre fra Det Gamle Testamente? Kom til en forrygende børneforestilling (4-12 år) med det århusianske ”Kirketeater”. En humoristisk og finurlig forestilling for børn – og for alle voksne med bare en snert af barnesindet i behold. Pris 100,- kr. pr. familie. Intet forsalg af billetter. Forestillingen varer ca en time.


DECEMBER Lørdag d. 1. december kl. 16.00 125 års jubilæumsfest Jubilæumsgudstjeneste i kirken og efterfølgende middag på Ågård Efterskole. Nærmere program kommer senere.

Søndag d. 16. december Familiegudstjeneste Kl. 14.00 Juleoptaktsgudstjeneste for hele familien. Børn og unge deltager med musik.


Ansatte og bestyrelse i ÅGÅRD FRIMENIGHED PR. 01.05.12 ANSATTE

BESTYRELSE

Frimenighedspræst Henrik Jensen, Kirkebakken 6, Ågård 6040 Egtved Tlf.: 75 55 31 22 Mobil: 51 26 94 90 jambo@post8.tele.dk

Formand Viggo Jensen, Brakkervej 36 st.th, Brakker 6040 Egtved. Tlf.: 75 55 38 90 Mobil: 21 91 39 24 vig@jensen.mail.dk

Forretningsfører Bjarne Iversen, Toften 20, Gravens 6040 Egtved Tlf.: 75 55 37 65 Mobil: 40 45 37 65 frimenigheden@aaganet.dk

Næstformand Kirsten Storgaard, Kirkebakken 1A, Ågård 6040 Egtved. Tlf.: 40 35 37 19 ks@aagaardefterskole.dk

Graver: Birthe Vanting, Kirkebakken 2, Ågård 6040 Egtved Tlf.: 21 95 15 89 vanting2@gmail.com Organister: Anna Vesterdahl, Mosegårdsvej 4 6000 Kolding Tlf.: 75 56 80 78 Trine Grandild, Ammitsbølvej 108 7100 Vejle Kirkesanger: Jette Kanstrup Kjær, Bramdrupvej 42, Gravens 6040 Egtved. Tlf.: 20 11 73 26 jettekk@aaganet.dk

Annette Justesen, Bramdrupvej 18, Gravens 6040 Egtved. Tlf.: 75 55 43 89 annettejustesen@aaganet.dk Kari Uth, Dons Landevej 119, Dons 6000 Kolding. Tlf.: 75 56 86 41 ok.uth@live.dk Per N. Rasmussen, Elme Allé 9, Vester Nebel 6040 Egtved. Tlf.: 75 55 30 28 Mobil: 61 61 40 55 per.nedergaard.rasmussen@dgi.dk


GUDSTJENESTELISTE JUNI 03.06 10.06 kl. 09.30 17.06 18.06 kl. 17.00 24.06: kl. 10.00

Ingen 1.s.e.trin, Årsmøde i Foreningen af Grundtvigske Valg- og Frimenigheder Lignelsen om den rige bonde Ingen Fyraftensgudst. 2.s.e.trin ”Den, der ikke bærer mit kors og følger mit spor, kan ikke være min discipel” 3.s.e.trin Lignelse om den fortabte søn

JULI

Ingen gudstjenester i juli grundet sommerferie

AUGUST 05.08 12.08 kl. 10.00 19.08 kl. 19.30 26.08 kl. 10.00 30.08 kl. 17.00

Ingen 10.s.e.trin ”Denne slægt ligner børn, der sidder på torvet og råber til de andre” 11.s.e.trin Kvinden, der salver Jesu fødder i farisæerens hus 12.s.e.trin Om bespottelsen mod Helligånden Fyraftensgudst. og indskrivn. af nye konfirmander 13.s.e.trin Zebedæussønnerne og pladserne i Jesu rige.

SEPTEMBER 02.09 09.09 kl. 10.00 16.09 18.09 kl. 17.00 23.09 kl. 19.30 30.09 kl. 11.00

Ingen 14.s.e.trin. Den lamme ved Bethesda dam Ingen Fyraftensgudstjeneste. 15.s.e.trin Jesus besøger Martha og Maria 16.s.e.trin Opvækkelsen af Lazarus Høstgudstjeneste med efterfølgende frokost. Udvalgte tekster om høst.

OKTOBER 07.10: kl. 19.30 14.10: ingen 21.10: ingen 28.10 kl. 10.00

18.s.e.trin ”Jeg er vintræet. I er grenene” Efterårsferie Efterårsferie 21.s.e.trin Lignelsen om det golde figentræ


FAQ

sognekirkernes og vi synger efter Den Danske Salmebog. Ågård Frimenighed må altså ikke forveksles med frikirker som f.eks. Jehovas Vidner, Pinsekirken o.lign. Hvad vil det sige, at Ågård Frimenighed er grundtvigsk? Ågård Frimenighed er præget af et grundtvigsk syn på kirkelighed og folkelighed. Vi følger traditionen fra Grundtvig, der som synspunkt havde, at det alene er en menigheds eget ansvar, at der skal holdes gudstjeneste. Det skal ikke afhænge af en ydre autoritet. Ågård Frimenighed står i samklang med nutiden, som en fri og åben ramme om evangeliets forkyndelse. En grundtvigsk frimenighed vil altid være i et nært forhold til andre medlemmer af ”den grundtvigske familie” – friskolerne, efterskolerne, højskolerne og det folkelige foreningsarbejde

Hyppige spørgsmål om Ågård Frimenighed Hvad er Ågård Frimenighed? Ågård Frimenighed har rod i den grundtvigske tradition for frie menigheder. At være en grundtvigsk frimenighed betyder, at den er fri og uafhængig af staten og dermed ikke under tilsyn af provst og biskop, og menigheden er heller ikke økonomisk afhængig af Folkekirken. Således får vi heller ingen økonomisk støtte fra staten. Alligevel regner vi os som del af det folkekirkelige landskab: Vi er vokset ud af Folkekirken og præsten har ret til at bære præstekjole som i Folkekirken. Vi bygger på det samme kristne grundlag, vores gudstjenesteordning ligner i store træk 19

Har de kirkelige handlinger så samme gyldighed som i Folkekirken? Ja! – Alle kirkelige handlinger har samme gyldighed som i sognekirkerne. Det være sig dåb, konfirmation, bryllup og bisættelse/begravelse. Hvad har Ågård Frimenighed så friheden til? Vi har friheden til at have et udstrakt selvstyre, hvor generalforsamlingen, der tæller alle voksne medlemmer, er den øverste myndighed. Generalforsamlingen vælger en bestyrelse, der varetager den daglige ledelse i menigheden. Det betyder selvfølgelig også, at vi er afhængige af, at medlemmerne er med, både når beslutninger skal tages, og når de skal føres ud i livet. Når det er aktuelt, at der skal vælges ny præst, så er det hele menigheden, der på en generalforsamling har indflydelse på dette og ikke blot et menighedsråd og en biskop. Alle er i frimenigheden ansvarlige! Hvad får man som medlem? Først og fremmest får man et fællesskab omkring kirke, foredrag, koncerter m.m. Som medlem af

frimenigheden kan man uden yderligere omkostninger få foretaget kirkelige handlinger: Dåb, konfirmation, vielse, begravelse (inkl. gravkastning). Som medlem får man tilsendt frimenighedens kirkeblad. Og så har man som voksent medlem naturligvis stemmeret ved generalforsamlingerne og er valgbar til bestyrelsen. Ikke mindst er man med til at støtte op omkring en kirke i lokalområdet! Hvordan bliver man medlem –og hvad koster det? Man kan blive medlem af Ågård Frimenighed ved at udfylde en indmeldelsesblanket som rekvireres ved frimenighedspræsten. Frimenigheden giver derefter skattemyndighederne besked, og så betaler man ikke længere kirkeskat til Folkekirken. I stedet opkræves et bidrag til frimenigheden efter en ligning, som frimenigheden selv fastsætter. Ågård Frimenighed er godkendt efter Ligningslovens §8A stk.2, der betyder, at hele kirkeskatten til Ågård Frimenighed kan trækkes fra igen på selvangivelsen. På vores hjemmeside - www.aagaardfrimenighed.dk kan du se et regneeksempel på, hvad det koster at være medlem af frimenigheden. At være medlem af Ågård Frimenighed: At være medlem af Ågård Frimenighed betyder, at det er let for det enkelte medlem at komme til orde og at få mulighed for at opleve den tryghed og det sociale netværk, som en mindre og aktiv menighed kan være. Ågård Frimenighed er ikke bundet af sognegrænser. Vi har medlemmer fra mange forskellige dele af landet.


Præsten er et vigtigt omdrejningspunkt i menighedens liv. Sådan har det været i alle de 125 år, som Ågård Frimenighed har eksisteret, og sådan skal det blive ved med at være. Som frimenighed kan vi selv bestemme, hvem der skal være vores præst, og når der skal vælges ny præst, bliver beslutningen taget på en ekstraordinær generalforsamling, hvor alle medlemmer har stemmeret. Henrik Jensen har været vores præst i snart 15 år, og han har på fornem vis været med til at sætte tydelige spor via sit arbejde og liv som præst her på Kirkebakken. Præstegården i Ågård er en bolig med et stort hjerterum og indrettet med sans for det æstetiske. Her tager Henrik gerne imod og åbner dørene, når en samtale om de store spørgsmål i livet presser sig på, eller når vi som medlemmer skal nyde og indleve os i kulturelle oplevelser og fællesskaber som foredrag, litteraturkreds og hyggeligt samvær. Præstegården er en dejlig ramme, som vi som medlemmer af frimenigheden har stor glæde af. Der er stort set altid kaffe på kanden og som en ekstra gevinst for fællesskabet, kan Henrik også med sin musikalitet være tovholder i fællessang både som forsanger og pianist. Han er en meget dygtig sproglig formidler, som formår at fastholde en klar og tydelig rød tråd i sine taler og prædikener og samtidig kæde væsentlige og brugbare betragtninger fra litteratur, kunst, politik og hverdagsliv sammen med teksten fra evangeliet. På den måde får vi nye billeder på nethinden og mulighed for andre tanker og perspektiver på livet - vi får noget med hjem hver gang, vi kommer i kirke. Henrik er ikke bange for at prikke til os, og han har altid noget på hjerte. Det er blandt andet derfor, at mange har lyst til at komme i kirke i Ågård.

Humor og eftertænksomhed er også kendetegnende for Henrik - egenskaber han har med sig fra opvæksten i det nordjyske, hvor det at tænke længe og tale kort er et adelsmærke. Han giver sig tid til at gå i dialog og gør sig altid umage for at kæde det personlige og menneskelige sammen med budskabet i kristendommen. Tydelige holdninger er også kendetegnende for Henrik. Han interesserer sig for den verden vi lever i, og er ikke bange for at give sine tanker og ord en skarphed og en kant til glæde for såvel unge som ældre. Han er uddannet som lærer og har gennem sit liv som højskolelærer på Gymnastikhøjskolen i Ollerup og højskoleforstander i Afrika gjort sig erfaringer, han drager med ind i arbejdet som præst. Ligeledes har han også i en årrække været hovedbestyrelsesmedlem i DGI. Han er en dygtig pædagog og er god til at møde konfirmander og børn i øjenhøjde og sammen med dem også afprøve kreative ideer til stor glæde for os alle. I den store have, som hører til præstegården, udfolder Henrik også sin skabertrang, og det er en fornøjelse at blive indbudt til bl.a. Sct. Hans fest og kirkefrokost i de smukke omgivelser. Det folkelige liv og omverdenen har Henriks interesse, han er god til at bevæge sig uden for sin matrikel og være aktiv i livet omkring sig. Han er nærværende og opmærksom på sine omgivelser og involverer sig gerne. Dagligt kan man møde ham på en af sine lange vandreture med labradoren Jambo. Måske er det på disse ture i naturen, han også får inspiration og ideer til at kæde ord og handling sammen og dermed være i stand til at skabe pejlemærker for tanker om livet. Der skal ikke herske tvivl om, at vi er glade for vores præst her i Ågård!

Han interesserer sig for den verden vi lever i, og er ikke bange for at give sine tanker og ord en skarphed og en kant til glæde for såvel unge som ældre.


PRÆSTER VED ÅGÅRD FRIMENIGHED

Georg Valdemar Brücker1887-1929 Karl Nielsen1929-1930 Fortsatte som præst ved Ågård Ny Frimenighed fra 1930-1939 Otto Helms1930-1938 Richard Andersen1939-1954 Erik Staffeldt1955-1970 Gunhild Krøigård1970-1976 Gunnar Kasper Hansen1976-1991 Hasse Neldeberg Jørgensen1991-1997 Henrik Jensen1997-

Portræt af frimenigheds præsten af Kirsten Storgaard

21


Jeg fik MERE end jeg søgte af Viggo Jensen


Jeg var ikke medlem af folkekirken og søgte faktisk bare et sted engang at blive begravet. Jeg kendte flere, som talte varmt om Ågård Frimenighed, så valget om medlemskab her var nærliggende i foråret 2000. For at undersøge, hvad det var for noget, jeg havde meldt mig ind i, begyndte jeg at komme til gudstjenester, og her viste sig den første side af fællesskabet, jeg nu var en del af. Det var traditionen med at man efter gudstjenesten giver hånd - også til nye kirkegængere - og småsnakker udenfor kirkedøren. De håndtryk, og dem man fik af præsten før og efter gudstjenesten, signalerede en behagelig nærhed og personlig interesse. Det gjorde, at jeg fik lyst til at se nærmere på og deltage i tilbud om foredrag og koncerter, der var beskrevet i kirkebladet. Her mødte jeg igen håndtrykkene, og den gode fornemmelse af at blive genkendt var af stor betydning. Langsomt voksede omfanget af fælles oplevelser med den samling af meget forskellige mennesker, der kommer i Ågård Frimenighed, og det var hurtigt foredragenes indhold, som sagde mig mest. Særligt hæftede jeg mig ved, at disse oftest vinklede forskellige sider af etik, litteratur og politik, og at det var nysgerrighed om temaet mere end enighed om samme, der var afgørende for lydhørhed og debat. Så kom arbejdslørdagene, og jeg genopdagede, hvor velgørende det er at have udrettet et praktisk stykke arbejde sammen, og det var nok herved, det første gang gik op for mig, at vil vi have noget lavet i Ågård Frimenighed, må vi selv gøre det, og vi har friheden til at gøre præcist, hvad vi vil - indenfor vore egne økonomiske rammer. Derved blev det indlysende, at vi har et forpligtende fællesskab, og derfor sagde jeg ja, da jeg for nogle år siden blev spurgt om at stille op til valg til bestyrelsen. Kendetegnende for nærmest alle fælles aktiviteter, udenfor gudstjenesten vel at mærke, er nemlig, at der altid nydes kaffe/te undervejs, 23

Det gjorde, at jeg fik lyst til at se nærmere på og deltage i tilbud om foredrag og koncerter, der var beskrevet i kirkebladet. Her mødte jeg igen håndtrykkene, og den gode fornemmelse af at blive genkendt var af stor betydning. og som fælles afslutning indtages ofte frokost eller middag med tilhørende øl, vin eller vand, alt efter hvad man foretrækker. Der er flere madkyndige folk i menigheden, så disse fælles måltider er altid forbundet med stor nydelse, hygge, nærvær og megen snak . ”Lugter det her nu ikke mere af sammenspisning end fællesspisning?” kunne man spørge. Spørgsmålet er efter min mening meget relevant, og jeg er klar over, at i en beskrivelse som denne, kan det tage sig sådan ud. Jeg kan dertil sige, at mit møde med folk i frimenigheden generelt har været præget af åbenhed og interesse – og netop disse fælles måltider er yderst velegnede til at komme et skridt nærmere ind på livet af hinanden, end de føromtalte håndtryk i sig selv .

”Er der så kun hygge og kommen hinanden ved I Ågård Frimenighed?” kunne en anden kommentar være. ”Bestemt ikke!” er mit svar. Vi er fælles om at skabe rammerne for det, som foregår i og omkring kirken. Dét kulturåbne og nutidsorienterede folkelige fællesskab, som jeg har forsøgt at beskrive her, genkender jeg og får jeg udbygget i prædikerne på en vedkommende og virkelighedsnær måde – nogen gange med kant og altid i øjenhøjde. På den måde er gudstjenesterne ikke noget, jeg overværer, men et fællesskab jeg deltager i. Jeg, som udelukkende søgte et sted at blive begravet, har på Kirkebakken fundet et levende, kulturelt og åndeligt fællesskab med højt til loftet. Det er blevet til et væsentligt tilhørsforhold, og jeg lever i bedste velgående i og med det.


Ågård Frimenighed

1887·2012 af Henrik Jensen

I 125 år har der nu været en fri folkelig grundtvigsk frimenighed på Kirkebakken i Ågård. Oprettelsen af menigheden fandt sted i efterdønningerne af den folkelige grundtvigske vækkelse, som havde rejst sig fra midten af 1800 tallet. I den lokale sognekirke i Øster Starup var forkyndelsen præget af det indre missionske, men efterhånden var der flere og flere på egnen, som søgte et andet bibelsyn. Derfor blev der indgået det kompromis, at der blev ansat en grundtvigsk hjælpepræst til den missionske sognepræst i Øster Starup. Så kunne sognebørnene selv vælge, hvilken præst de ville høre på om søndagen. Den grundtvigske hjælpe-præst blev Valdemar Brücker (1852-1929). Han tog hurtigt del i tidens teologiske debat og allerede få år efter hans ansættelse i sognekirken udtalte han, at man ikke skulle lade sig styre af alt, hvad der står i Bibelen. Disse udtalelser skabte en voldsom debat, og det delte vandene i sognet. I 1885 krævede Indre Mission, at Valdemar Brücker blev fyret. Biskoppen så ingen anden mulighed end at følge ønsket om en fyring.

Der var dog 60 familier i Øster Starup og Ågård som støttede op omkring Valdemar Brücker. De meldte sig ud af Folkekirken, og besluttede i 1886 at de i stedet ville danne deres egen frie folkelige grundtvigske menighed med Valdemar Brücker som deres præst. ”Vores Præst Valdemar Brücker fastholdt, at en Præst altid maatte tale ud af sin egen Erfaring” (Fra Maren Rødtnes dagbog d. 31. januar 1886) Den nye menighed brugte et års tid på at samle penge ind, så de kunne opføre deres egen kirke og præstegård i Ågård. I april måned 1887 lagde man grundstenen til Ågård Frimenighedskirke og tilhørende præstegård. ”Sidste Tirsdag blev Kirkens Grundsten lagt i Aagaard, og Kirken bliver nu bygt færdig i Sommer. Gud i Himlen skænke nu sin Velsignelse til dette Foretagende, at det må blive til Hans Ære, og vort og vore Efterkommeres Glæde og Gavn” (Fra Maren Rødtnes dagbog d. 30. april 1887)


Søndag d. 4. december 1887 stod frimenighedskirken og præstegården klar til indvielse. Menigheden havde betalt hver en krone selv! Medlemmer fra andre af landets grundtvigske menigheder kom til indvielsen for at vise deres støtte til den nye menighed i Ågård. ”Sidste Søndag d. 4. Dcbr. fik vi saa vores nye Kirke i Aagaard indviet. Den var ganske fuld af Mennesker. Det var et gribende Øjeblik, da Kirkeklokken begyndte at lyde for første gang” (Fra Maren Rødtnes dagbog d. 8. december 1887) Bygningerne på Kirkebakken Der var stor virkelyst og energi i den nye frimenighed på Kirkebakken. I de følgende år havde man yderligere kræfter og økonomi til at bygge og drive både friskole og højskole/ havebrugsskole. Begge er lukkede i dag, men bygningerne udgør dele af den velfungerende Ågård Efterskole, og der udfolder sig i disse år et meget frugtbart samarbejde mellem efterskole og frimenighed på Kirkebakken. Kirkebygningen I det ydre er der ikke ske store ændringer med selve kirken, men det er der indenfor i kirkerummet. Fra begyndelsen fremtrådte rummet bart og hvidt, men i 1895 blev kirkens indre for første gang udsmykket. Det blev – set med nutidens øjne – ret så omfattende med markante borter på vægge og loft og med store malerier i korbuen og på vestgavlen. I 1954 besluttede den daværende bestyrelse, at det var tid til en rensning, og freskomaleriet af maleren Harald Borre, som ses i koret i dag, kom til sammen med et nyt alterparti. Ved menighedens 100 års jubilæum i 1887 lysnedes rummet yderligere, da gulv og kirkebænke blev renset for mørkt lag lak. I 2004 blev der på ny renoveret og farvevalget fik en tiltrængt fornyelse. Her fik kirken også et nyt altertæppe vævet af Gudrun Pagter.

Ved menighedens 125 års jubilæum i 2012 er kirkerummet igen blevet renoveret. En grundig kalkning af hele kirkerummet var tiltrængt. Alle kirkebænke er blevet malet i en lys og venlig farve, ligesom der er ophængt 6 nye ringkroner i kirkeskibet til afløsning for den gamle belysning med lysstofrør. Det store freskomaleri i korbuen er blevet renset for mange års sod og støv. Kirkens nye smukke indre harmonerer i dag flot med den lyse forkyndelse, der lyder i rummet. Præstegården Det var vigtigt for menigheden i 1887, at præstegården blev en flot og statelig bygning med en parklignende have. Igennem alle årene har præstegården, udover at være bolig for frimenighedspræsten i det daglige, dannet rammen for et særdeles aktivt menighedsliv. Den første præst indførte i 1890 de såkaldte ”torsdagsmøder”. Disse møder var og er stadig foredragsaftener, hvor forskellige foredragsholdere igennem tiden har stået foran pejsen og talt til menigheden. Vi vedkender os at være del af den almindelige folkelige oplysningstradition, og ved de forskellige foredrag går vi altid hjem lidt klogere på livet, end vi var, da vi kom. Møderne i præstegården er naturligvis åbne for alle – såvel medlemmer som ikke-medlemmer af frimenigheden. Vil du læse mere om Ågård Frimenigheds spændende historie kan du gå ind på vores hjemmeside: www.aagaardfrimenighed.dk

“Det var et gribende Øjeblik, da Kirkeklokken begyndte at lyde for første gang...”


Sæt ord på

FRIMENIGHEDEN Bo Rødkjær chef v. Ball Group

Kirken er for mig et frirum, måske det eneste sted, hvor min mobiltelefon er slukket! Det er dejligt at være med i et mere målrettet bevidst fælleskab. Åge Justesen tidl. selvstændig elinstallatør

Jeg kan lide det grundtvigske - friheden og frisindet. Marie og jeg kommer ofte i kirken og har også stor glæde ved de mange forskellige gode foredrag og arrangementer. Lene Balle efterskolelærer

Det grundtvigske er en central platform, som bl.a. betyder rummelighed og fortolkning af biblen med mange forskellige inspirationskilder

Dorte Larsen tidl. bankassistent

Jeg er blevet ”gift” ind i menigheden, og er tiltrukket af tonen og ånden og ikke mindst af den mulighed der er for indflydelse og nærhed. Det grundtvigske er vigtigt og det, at vi har frihed til at vælge betyder noget for fællesskabet. Paul Jakobsen lærer

De kulturelle arrangementer både for voksne og børn har været en øjenåbner for vores familie. Det er dejligt med facebook og en god hjemmeside – det benytter vi os af.


Thomas og Trine bor sammen med deres tre små piger i Vester Nebel og valgte for snart to år siden at lade sig vie i Ågård Frimenighedskirke. Da de fik børn, var de omkring rådhuset for på denne måde at sikre sig alle formalia i forhold til deres fælles materielle værdier. Begge var dog enige om, at det rigtige bryllup skulle være i kirken, hvor deres tre piger er døbt. Thomas og Trine er begge opdraget i et kristent værdisæt, hvor livssynet er en glæde ved livet, og troen er ikke et åg, men noget, som man kan støtte sig til gennem livet. Denne glæde og livstydning ville de gerne bringe ind i deres ægteskab. Da de flyttede til egnen for snart 10 år siden og blev nabo til kirken, var det naturligt at udvise nysgerrighed over for kirken, både i form og indhold. Det, de oplevede og fik indsigt i, var vedkommende, og de følte ret hurtigt et ejerskab og en samhørighed til menigheden. De oplevede, at der var overensstemmelse med deres egne grundværdier, og de værdier kirken står for. Det var således helt naturligt, at Frimenighedskirken skulle danne ramme og være fundamentet for deres bryllupsfest. Thomas og Trine ser i dag med glæde tilbage på deres store dag. De oplevede i kirken et nærvær og en samhørighed med menigheden og de har en meget personlig, præcis og humoristisk bryllupstale som fælles gods i deres ægteskab. En tale, som binder det kristne budskab sammen med deres eget liv og skaber en sammenhæng og mening i deres fælles liv.

27

Et “ ja” i

KIRKEN Af Kirsten Storgaard


ÅGÅRD FRIMENIGHED . KIRKEBAKKEN 6 . 6040 EGTVED . TEL 7555 3122 FIND OS PÅ FACEBOOK OG HJEMMESIDEN WWW.AAGAARDFRIMENIGHED.DK

Ågård Frimenighed Jubilæumsmagasin 2012  

Læs en beskrivelse af Ågård Frimenighed. Et grundtvigsk fællesskab udenfor Folkekirken

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you