Page 1

Orientering om byggesag:

ARKEN, Museum for Moderne Kunst Skovvej 100 2635 Ishøj

Som en del af Køge Bugt Strandpark, ligger Arken midt i et åbent kystlandskab. Arken ligger placeret mellem Køge Bugts strandsøer, hvor bedst kendte er Jægersø, som ligger SV for Arkens hovedindgang. Arkens arkitektur spiller på en maritim metafor, skabt af arkitekt S. R. Lund, og ligger monumentalt i landskabet, med en spids ”stævn” ragende op i terrænet. ”Skibet” er placeret inde i klitlandskabet, men den oprindelige tanke var at placere Arken, som et skib lagt helt ud til vandkanten. Dette var ikke muligt pga. strandfredningslinjen og museet blev rykket 300 m tilbage fra kystlinjen, og metaforen mistede sin oprindelige berettigelse. I foråret 2013 donerede A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal et betydeligt beløb til at nytænke landskabet omkring Arken. Tanken om at placere Arken ud til vandet er taget op igen, og man har lavet et nyt landskab, hvor Arken ligger placeret på Kunstens Ø, hvilket er grundlaget for dette projekt. Formålet er, at nydefinere landskabet omkring Arken, så museet kommer til at ligge på Kunstens Ø, hvor relationen til vandet igen bliver en mulighed, hvor der skabes en relation mellem det omgivende landskab og Arkens karakteristiske arkitektur.


Projektets intentioner: Designet af det projekterede landskab på Kunstens Ø, er udformet med inspiration fra det omkringliggende landskab. De to vigtigste eksisterende landskabelige elementer er Køge Bugt Strandparks klitlandskab og Jægersøs rørsump. Som et tredje element har vi hentet inspiration fra linjerne i Arkens arkitektur. Bygningens stigning i højden har haft stor betydning for vores koncept, da denne har et skalaspring fra 4 til 10 meter. Dette højdespring forbinder klitlandskabet sammen med rørsumpen, som en gennemgående akse. Konceptet for det nye landskab er dette skalaspring, som viderebringes til beplantningen, der forbinder klitlandskabet, Arken og Jægersø. For at bryde med beplantningsvolumen, laves der et ’Clean Cut’, der deler landskabet i to øer. Dette giver et kontrast- og stemningsfyldt rum, ved ankomsten til Arken. I øst videreføres klitlandskabet fra strandparken, med dens lave urte- og græsbeplantning. Vegetationen etableres med det formål at stabilisere klitterne, men vil samtidig tillade en naturlig dynamisk sandflugt. I vest videreføres rørsumpen fra Jægersø ind over Holmen, vis landskab er sænket til under terrænniveau. Som kontrast til den lave beplantning i projektområdets østlige og vestlige del, etableres der på områdets midte en høj skovbeplantning, som favner Arkens ankomstparti. Bevæger man sig igennem området på det planlagte stisystem, får man en oplevelsesrig tur, hvor man møder større og mindre kontraster, i en samlet helhed. Det ny projekterede terræn er formet for at skabe de forskellige beplantningsmiljøer. Det trækker endvidere igen fat i Arkens metafor om den synkende skude – i og med at det starter ud i øst med højere bakkedrag og i den anden ende mod vest er sunket og forsvundet helt ned under vandspejlet. Hele projektområdets midterste del er indrammet af spuns. Her er spunsen nogle steder synlig, beklædt med lodrette træbjælker, og andre steder gemt væk under vandstandslinjen. Betonbelægningens kode har en fortælling, som drager museets besøgende via ankomstbroen til hovedindgangen. Belægningen mod indgangen har iøjefaldende markante flader, formet som kiler, der leder op mod indgangen. Det sekundære sprog i belægningen er fugerne, som fører besøgende rundt om bygningen og ud mod landskabet. I vest skifter belægningen fra beton til træ, hvor en træbro kanter sig ud igennem rørskoven, og hele vejen ud til udsigtspladsen ved Jægersø. Der tages hensyn til svagtseende og andre besøgende med handicap. Handicapparkering er placeret nær ved hovedindgangen. Desuden gøres der brug af ledelinjer og opmærksomhedsfelter i belægningen, der guider svagtseende ind til indgangen. Ledelinjesystemet har farve, højde og overfladestruktur, som afviger fra den belægning, som de ligger i. Ledelinjesystemet skal kunne høres når stokken rammer. Strukturen skal være så markant, at den kan føles af både stok og fødder, dog ej så høj at man kan snuble over den. Derfor er standarten for højden af dubberne givet ved Statens Byggeforskningsinstitut, til at være 5 mm. Vi har valgt at have kobberfarvede ”marcipanbrød” i én enkelt række, liggende mellem de 900 x 900 mm kobberfarvede opmærksomhedsfelter. Både opmærksomhedsfelter og ledelinjer skal støbes ned i betonen ved anlæggelse. Belysningen bruges som sekundær ledelinje, hvor der skabes en lysmæssig kontrast i de mørke timer. Der sikres på den måde tilgængelighed for alle. For at skabe den rette stemning er belysningen udvalgt, så den giver hhv. mood-/spartial-light og functional-light.


Funktionsbelysningen står som pullertlamper, langs stisystemet. For at skabe en oplevelsesrig ankomst, er der anlagt en kile fra ankomstbroen ind mod indgangen, hvor der bruges spotbelysning inde mellem træerne. Dette skaber en blød belysningen, som rammer beplantningen og lyser op langs ankomstbroen. Ydermere er der placeret bænke rundt i landskabet. Dette gør at folk kan stoppe op, tage et hvil og nyde udsigten. Alle bænkene er sat med det princip, at de står med ryggen enten mod Arken eller mod en beplantningsmasse. Dette gør, at man føler det trygt at opholde sig. Ude på udsigtspladsen ved Jægersø er bænkene placeret i en gruppe, dog står én bænk solitært. Dermed er det lettere for folk at slå sig ned her, uden at være til gene for andre. Ydermere er der placeret tre bænke op ad et af plantehullerne ved caféen. Her kan man nyde udsigten ud over lagunen, samt stemningen fra caféen. I klitlandskabet er der her placeret et par bænke som hhv. står mod syd, øst, og nord. Her kan folk tage et hvil fra deres gåtur omkring Arken. Ved plantehullet mod nord, som ligger tæt op ad Arken, er der placeret to bænke. Disse er tiltænkt Arkens personale, der i frokostpausen kan sætte sig ud og få noget frisk luft i denne lille oase af træer. Med højskovsbeplantningen ønsker vi at skabe en voluminøs og rumdannende masse, inden for kortest mulig tid. Arterne er valgt ud fra hvilke der allerede eksisterer i området. Derved ved vi, at arterne trives under de aktuelle vind-, vejr- og jordforhold. For at holde udtrykket simpelt og stærkt, er sammensætningen begrænset til ni arter, inden for fire slægter. Alle går ind under kategorien højere træer. Vegetationsudtrykket er nøje overvejet ud fra både placering og artssammensætning. Fyr og eg er begge lyskrævende træer, derfor egner de sig bedst til at placeres i skovemassens ydre del. Eg er velegnet som stævnings- og solitærtræ, derfor kan det placeres med større afstand og i skovens bryn. Poppel, birk og til dels bævreasp er meget hurtigt voksende træer, der stiller få krav til jordog vækstforhold. Væksthastigheden forøges når arterne blandes, og dette vil forhåbentlig understøtte træernes vækst og indbyrdes konkurrence. På den måde skabes en dynamisk og kraftig tilvækst. De tre Høj beplantnings principper er bestemt som følger; Ved ”Bygningsnær beplantning” er træerne plantet tilfældigt, men i artsgrupperinger. Trævalget er lysåbne, ikke skyggende, hurtigt voksende med smalle kroner. Ved ”Yderskov” findes de lavere arter yderst og højere arter ind mod inderskoven. Dette er et forsøg på at skabe en glidende overgang i skovens højdetiltag. Ved ”Inderskov” træerne plantet tilfældigt, men i artsgrupperinger. Arterne er valgt ud fra, hvilke der er højst og bredest. Artssammensætningen består hovedsageligt at poppel, samt birk og fyr. Dog er fyr her den langsomst voksende, og giver skovplantningen et stedsegrønt element.


Byggeperiode i etaper Med hensyn til byggeperiode er der et krav om at museet hele tiden kan holde ĂĽbent under anlĂŚggelsen af det nye landskab. Derfor deles processen op i to etaper, som illustreret i diagrammet nedenfor.


Procesevaluering Skitseringsfase og konceptudvikling Gruppens arbejde startede rundt om en 1:1000 plantegning af kunstmuseet Arken, vist med det omkringliggende landskab og tilstødende naturområder. Den konceptuelle diskussion/debat om udviklingen af landskabet omkring Arken tog hurtigt fat. Gruppens mange ideer og tanker blev nedskrevet og struktureret via mindmap, post-it’s og illustrationer på planen. Der blev hurtigt enighed om, at områdets eksisterende arter og naturtyper (klit og rørsump) skulle bevares og inddrages, så vidt muligt, i det fremtidige projektforslag. Via en konceptuel model illustrerede vi projektets første udkast til en hovedidé for landskabet omkring Arken. Hovedgrebet blev synligt for os bl.a. med inspiration fra selve bygningens strukturelle linjer og varierende højder, samt med inspiration fra det omkringliggende landskabs kvaliteter. En høj midter-volumen løbende på langs med projektområdet, og en videreførelse af de tilstødende naturområder, ind over projektområdet. Sagt på en anden måde, det var vigtigt for os fra start af, at landskabet skulle strække sig ud over projektets entreprisegrænse, og have sammenhæng med konteksten. Kritikken fra undervisere og medstuderende ved gennemgang af første konceptmodel var overvejende positiv, feedbacken lød på, at hovedgrebet stod stærkt og tydeligt frem. Konceptet for området kunne inddeles i 3 skalaer, gående fra lav → mellem → høj → mellem → lav.

Konceptmodel # 1 Herefter direkte videre til en konceptmodel # 2! Her slettes mellem-laget for at forstærke kontrasten mellem høj og lav skala, og forsimple med den høje volumen som hovedgrebet.

Konceptmodel # 2


Individuelle studier Fra skitsefasen gik vi videre til de individuelle studier. Her fik hver af gruppens medlemmer tildelt et emneområde, bestemt ud fra gruppens koncept. Projektet kunne på daværende tidspunkt deles ind i fire emner; terræn og øernes udformning, stiforløb og tilgængelighed, høj beplantning, og lav beplantning. Det tilførte projektet et solidt fagligt grundlag, at vi hver især blev ”specialister” inden for hvert af områderne. Denne konkrete viden og fordybelse har vi kunne tage direkte med videre, og resultatet heraf har hjulpet os meget i den efterfølgende arbejdsproces. Efterfølgende satte vi os sammen og produktet af vores individuelle studier, 4 plantegninger med hver deres fokus/faglighed, blev lagt oven på hinanden. Fremgangsmåden var først at prøve, så vidt muligt, at smelte de fire lag af tegninger sammen. Udtrykket af en sådan sammensmeltning af elementer blev dog, at de hver især dominerede planen, i stedet for at understøtte hinanden. Her blev beslutningen om, at udvide øernes kant og udgrave til ”clean cut” truffet. Det oprindelige hovedgreb med en massiv skovplantning og volumen, i kontrast til den lave beplantning og vandfladen. Samt skalavariationen på langs, med klimaks ved overgangen mellem de to øer kommer nu til at stå klarere frem. Projektgranskning I det øjeblik tegninger bliver ført over i AutoCAD, kommer præcisionen helt naturligt. Projektet kom på et mere konkret og realistisk niveau. Fristen for projektaflevering til granskning nærmede sig, og der var enighed i gruppen om, at forsøge at have så meget tegningsmateriale som muligt klar, til gennemlæsning hos gransker. Fordelingen af arbejdet faldt sådan, at vi uddelegerede og sad med hver vores tegningsmateriale, men havde en åben dialog og spurte gruppen om gruppens råd og mening løbende. Vi valgte at fortsætte med, hver især at arbejde på det tegningsmateriale vi havde under det individuelle studie. Vi bestræb os på at bruge Bips helt fra processens start, og holdt opdelingsstrukturen nogenlunde, men i dagen op til granskningen opstod der lidt forvirring og rod i tegningsfilerne. Vi blev enige om, at lave ny Bips-mappestruktur og tegningsnummerering fra start af efter granskningen. Feedbacken fra gransker Arendse Kjærulff Schmidt og opponentgruppen var positiv og konstruktiv, med kommentarer til både det tekniske samt layout. Vi var nået langt med vores tegningsmateriale, og flere detaljetegninger, ud over de nødvendige plantegninger, var med til granskningen. Det arbejde der nu lå foran os gik ud på at rette på opsætning og detaljer, samt at tilføje elementer så som f.eks. belysning, terræninventar og tilgængelighedsforhold til projektet. Tekstmateriale havde vi intet af på daværende tidspunkt, det er først blevet skrevet under hovedprojektsfasen. Hovedprojekt Efter granskningen genoptog vi arbejdet, nu med det fokus at projektet skulle munde ud i afleveringen af det endelige hovedprojekt. Gennem hele processen har vi internt i gruppen sørget for at involvere hinanden i alt, hvad vi hver især har arbejdet på. Det har været vigtigt, at selv om projektet har været emneopdelt, så har vi alle en dybdegående forståelse for alle aspekter af projektet. Særligt her til sidst i arbejdsprocessen har vi dagligt holdt ”tegnestuemøder” og opdateret hinanden løbende. Alle dokumenter og tegninger er gennemlæst og godkendt af alle gruppens medlemmer, førend de er sendt til plot/print. Fra start til slut har vi haft et produktivt og velfungerende samarbejde i gruppen, med en ligelig arbejdsfordeling. Processen har til tider været hård og udfordrende på flere planer, men alt i alt en meget lærerig og spændende udfordring, har det været, at lave et projekt af denne størrelse og faglige bredde. Projektet er endt ud med et resultat vi alle fire kan stå inde for.


PLANTELISTE

Lav Beplantning: Navn latin Navn dansk Ammophila arenaria Sandhjælme Ammophila arenaria x calamamagrostØstersøhjælme Anthylis vulneraria Rundbælg Calystegia soldanella Strandsnerle Carex arenaria Sandstar Cerastium fontanum Alm. Hønsetarm Elytrigia juncea Strandkvik Eryngium maritimum Strandmandstro Festuca rubra Rødsvingel Galium verum Gul snerre Geranium sangoineum Blodrød storkenæb Hieracium umbellatum Smalbladet høgeurt Honckenya peploides Strandarve Leymus arenarius Marehalm Latyrus japonicus Strandfladbælg Lotus corniculatus Alm. Kællingetand Luzula campestris Mark frytle Phragmites australis Tagrør Plantago lanceolata Lancetbladet vejbred Poa pratensis Eng rapgræs Polypodium vulgara Engelsød Sedum acre Bidende stenurt Trifolium repens Hvidkløver Veronica chamaedrys Tveskægget ærenpris Viola canina Hundeviol

Mængde pr kvm 5 5 3,6 3,6 2,1 2,1 5 3,6 3,6 3,6 2,1 3,6 5 5 3,6 2,1 2,1 1 2,1 2,1 2,1 2,1 2,1 2,1 2,1

Antal (ialt) 1920 stk. 1920 stk. 276 stk. 276 stk. 238 stk. 238 stk . 1920 stk. 276 stk. 276 stk. 276 stk. 238 stk. 276 stk. 1920 stk. 1920 stk. 276 stk. 238 stk. 238 stk. 3628 stk. 238 stk. 238 stk. 238 stk. 238 stk. 238 stk. 238 stk. 238 stk.

Størrelse A CO A CO A CO A CO A CO A CO A CO A CO A CO A CO A CO A CO A CO A CO A CO A CO A CO Tørve-klump A CO A CO A CO A CO A CO A CO A CO

Kvalitet A A A A A A A A A A A A A A A A A Tages fra anden rørsump A A A A A A A


Høj Beplantning: Navn latin Betula pendula 'Bøghs' Betula pendula (fk. Penla) Pinus cembra Pinus sylvestris Populus x canadensis 'Bachelierii' Populus x canescens 'De Moffart' Populus tremula 'Erecta' Quercus palustris Quercus petraea

Navn dansk Hængebirk Alm. Vortebirk Cembrafyr Skovfyr Canadisk poppel Gråpoppel Søjleasp Sumpeg Vintereg

Høj Beplantning (procentfordeling): Navn latin Navn dansk Betula pendula 'Bøghs' Betula pendula (fk. Penla) Pinus cembra Pinus sylvestris Populus x canadensis 'Bachelierii' Populus x canescens 'De Moffart' Populus tremula 'Erecta' Quercus palustris Quercus petraea

Hængebirk Alm. Vortebirk Cembrafyr Skovfyr Canadisk poppel Gråpoppel Søjleasp Sumpeg Vintereg

Produkttype Stambusk (12-14) Stambusk (12-14) Stambusk (12-14) Stambusk (12-14) Stambusk (12-14) Stambusk (12-14) Stambusk (12-14) Stambusk (12-14) Stambusk (12-14)

Procentvis andel i bygningsnær bepl.

Antal (ialt) 1170 stk. 672 stk. 1217 stk. 731 stk. 532 stk. 411 stk. 1796 stk. 1159 stk. 1159 stk.

Størrelse (klumpdiam. min. 60 cm min. 60 cm min. 60 cm min. 60 cm min. 60 cm min. 60 cm min. 60 cm min. 60 cm min. 60 cm

-

Procentvis andel i Procentvis andel i Procentvis andel i yderskov inderskov 1 inderskov 2 25% 10% 15% 25% 25% 15% 10% 15% 15% 10% 25% 15% 5% 10% 10% 16,60% 5% 16,60% 5% 20% 20% 16,60% 20% 25% 25%


TEGNINGSNUMMER

TEGNINGSNAVN

MÅLESTOK

DATO

T-L-(99)-102

Oversigtsplan

1:100

T-L-01-(40)-101

Kote-, belægnings- & planteplan

T-L-02-(40)-101

REV.

MODELFIL-NAVN

TEGNINGSFIL-NAVN

17-01-2014

M-L-(99)-102

T-L-(99)-102

1:250

17-01-2014

M-L-(40)-105

T-L-X-(40)-101

Kote-, belægnings- & planteplan

1:250

17-01-2014

M-L-(40)-105

T-L-X-(40)-101

T-L-03-(40)-101

Kote-, belægnings- & planteplan

1:250

17-01-2014

M-L-(40)-105

T-L-X-(40)-101

T-L-04-(40)-101

Kote-, belægnings- & planteplan

1:250

17-01-2014

M-L-(40)-105

T-L-X-(40)-101

T-L-X-(40)-601

Træbelægning

-

17-01-2014

M-L-01-(70)-603, M-L-01-(80)-302_rør

T-L-X-(40)-601

T-L-X-(40)-602

Betonbelægning

-

17-01-2014

M-L-X-(70)-602, M-L-X-(10)-303, M-L40-104, M-L-01-(70)-603

T-L-X-(40)-602

T-L-X-(70)-603

Terræninventar

-

17-01-2014

M-L-(60)-601, M-L-X-(70)-604, M-L-X(70)-701

T-L-X-(70)-603

T-L-X-(80)-301

Høj beplantning_1

-

17-01-2014

M-L-(80)-X-301(1), M-L-(80)-X-301(2)

T-L-X-(80)-301

T-L-X-(80)-701

Høj beplantning_2

1:200

17-01-2014

M-L-(80)-X-701

T-L-X-(80)-701

T-L-X-(80)-603

Lav beplantning

-

17-01-2014

M-L-01-(80)-602, M-L-04-(80)-602

T-L-X-(80)-603


Kunstens Ø - Hovedprojekt