Page 1

Dansk Vestindien 1672-1917

18-25. marts 2017

Helsingør Aftenskole & Folkeuniversitet

Good-bye Denmark – it’s been good to know you


Aabent brev til indbyggerne på øerne St. Thomas, St. Croix og St. Jan Christian den tiende, af Guds Naade Konge til Danmark, de Venders og Gothers….., sender vore kære og tro Undersåtter på Øerne St. Thomas, St. Croix og St. Jan Vor Kongelige Hilsen. I den Forvisning at Øernes Vel bedst vil kunne fremmes og udvikles ved en Forbindelse med de amerikanske Forenede Stater, har Vi med Rigsdagens Samtykke afsluttet en Konvention angaaende overdragelse af Øerne til de nævnte Stater med disses Præsident. … Idet Vi tager Afsked med Eder, udtaler Vi Haabet om, at I i Kærlighed vil bevare Mindet om de Aarhundreder, i hvilke Øerne har staaet i Forbindelse med Danmark som Moderland, og bringer Vi Eder Vor Kongelige Tak for den Loyalitet og Hengivenhed, I har vist Os og Moderlandets Befolkning, og Vi udtaler Vore varmeste Ønsker om en lykkelig og frugtbringende Fremtid for Eder alle og de af Eder beboede Øer. Befalende Eder Gud nu og i Fremtiden. Givet under Vor Kongelige Haand og Segl Chr. R. / Zahle

Foto: Chr. X

2


Sådan sluttede den lange historie om Dansk Vestindien, som blev indledt i 1672. Med en afsked, som ikke alle fandt helt værdig. Var det alt sammen virkelig for ”Øernes Vel”, spurgte Kristeligt Dagblad lettere hånende i en leder dengang; var det virkelig for befolkningens skyld, at vi for at sikre dem en lykkelig fremtid overgav dem til en anden nation? Hvorfor ikke ærligt indrømme, at vi ønskede at slippe af med dem? Og på Øerne var man ikke uvidende om, hvordan den sorte befolkning blev behandlet i datidens USA. Slap af med dem gjorde vi, og sådan ville det nok under alle omstændigheder være gået, hvis ikke nu så siden. Og så har vi næsten glemt den historie. Velkommen til en uge om Dansk Vestindien I år er det 100 år siden det skete. Og det er en passende anledning til at se på historien igen – fordi den under alle omstændigheder også er en del af vores historie – med mange tråde til nutiden også. Folketinget har i den anledning bevilget 1 million kr. til oplysning, og vi har fået nogle af dem i Helsingør. Her er en række institutioner gået sammen om at lave en markering. Også fordi Helsingør på mange måder har direkte pant i den historie. Schimmelmann på Hellebækgaard, med plantager og slaver på Øerne, G.A. Hagemann på Borupgaard med det store raffinaderi på Øerne og sukkerfabrikken i Helsingør. Alt det vil vi se nærmere på i ugen 18.-25. marts. Der er gratis adgang til det hele, og vi håber, at mange vil benytte sig af tilbuddet. I samarbejdet indgår Vestervang Kirke, Sct. Mariæ kirke, Helsingør Museer, Odd- Fellow Logen, Hellebæk-Aalsgaard Egnshistoriske Forening, samt M/S Søfartsmuseet. Arbejdet koordineres af Helsingør Aftenskole og Folkeuniversitet. Dette katalog omfatter alene seminarugen 18.-25. marts. Et mere omfattende katalog under udarbejdelse vil også omfatte aktiviteter uden for denne periode.

3


Lørdag d. 18. marts kl. 14.00. Vestervang Kirke, Gurrevej 66, Helsingør 14.00

Velkomst til ugens seminar om Dansk Vestindien

14.15

Brødremissionen i Dansk Vestindien, kirke og skole for slaverne

Da Christian d. 6. blev kronet i 1731 var hans svigermor, Sophie Magdalena af Brandenburg med og også hendes halvfætter, Grev Zinzendorf, leder af en genetableret pietistisk menighed i Herrnhut i Mähren. Den begavede Zinzendorf blev tilbudt en dansk ministerpost, nu hvor han alligevel var i byen, men han ville hellere være fri til at lede sin menighed – eller missionere, allerhelst i Grønland. Zinzendorfs møde i København med negerslaven Anton fra de Vestindiske øer ændrede det hele, og allerede i 1732 rejste de 2 første Brødremissionærer til Øerne. Ingen havde før interesseret sig for at kristne de mange tusinde slaver; de 2 missionærer tilbød endog at sælge sig selv som slaver for at kunne knytte kontakt til de sorte! Overalt mødte de dyb skepsis og modstand, selv om de ingenlunde plæderede for en ophævelse af slaveriet – på det tidspunkt - men de stod det hele igennem, og blot 25 år efter havde man døbt 1700 slaver og skabt missionshuse og skoler. En dybtfølt tro, en meget stærk forpligtethed over for opgaven tilsat megen praktisk håndelag indgik i denne succeshistorie.

4

Fortsætter næste side


Foto: Brødremeningens kirke (tv.) i Christiansfeld og Vestervang kirke (th.) i Helsingør

Brødremenigheden findes som bekendt stadig i Danmark, i dag organiseret som en luthersk-frimenighed. Menighedens samfund i Christiansfeld er netop kommet på Unescos liste over verdens kulturarv. Hvad var det så de gjorde, de første missionærer, og hvordan kunne de lykkes? Brødremenighedens præst, ph.d. Jørgen Bøytler i samarbejde med Vestervang kirke i Helsingør indbyder til en Brødremenighedsgudstjeneste som den kunne have fundet sted på Øerne – tilpasset vor tid. Efterfølgende vil Jørgen Bøytler, som også har ledet en studiegruppe, der rejste til Øerne, inddrage os i historien om, hvordan man lykkedes med missionsarbejdet og samtidig fik opbygget et undervisnings- og skolesystem for slaverne. (Se evt. Bente Lundbye: Brødremissionen i Dansk Vestindien 1732-1760, speciale. Kan downloades fra nettet)

Grev Zinzendorf

5


Peter von Scholten

Mandag d. 20. marts kl. 19.00. Vor Frue Kloster, Laxmandssalen. Filmaften: Peter von Scholten Historien om Peter von Scholten er så dramatisk, at der måtte kunne skrives mange historier om den. Scholten var generalguvernør, d.e. øverste militære og civile myndighed, fra 1827 til 1848, hvor han imod regeringens forholdsordre frigav slaverne på Øerne foran et truende oprør. Han brød efterfølgende psykisk sammen og trådte tilbage. Atter hjemme i København blev han stillet for en kommissionsdomstol, som dømte ham for at have forbrudt sit embede ved at undlade at slå oprøret ned med militærmagt. Året efter blev han pure frikendt af højesteret – og døde 3 år efter. Den historie er der skrevet om. Han spiller en væsentlig rolle i Thorkild Hansens såkaldte slavetrilogi, Folketeatret opførte i 2010 en musical om Peter von Scholten, og han bliver hovedpersonen i Mic Vraas anden roman om Øerne (se side 14-15). Og så var der jo Palle Kjærulff-Schmidts film fra 1987 med Ole Ernst i rollen som generalguvernøren. Og det er den film, vi skal se. Filmen er delvis optaget på Øerne og følger, med manuskript af Sven Holm, begivenhederne i skæbneåret 1848, hvor oprøret bryder løs. Filmen fik en noget blandet modtagelse dengang men er alligevel god at blive klog på, også når det gælder de blankes (hvides) omgang med de sorte og farvede kvinder, herunder von Scholtens elskerinde.

6


Foto: Per Nielsen: Fru Jensen og andre Vestindiske danskere

Tirsdag d. 21. marts kl. 19.30. Helsinge Kulturhus, Skolegade 43, Helsinge Foredrag: De Dansk-Vestindiske Øer – Danmarks rolle som kolonimagt, og især om dem, det gik ud over. Seniorforsker Louise Sebro, Nationalmuseet Mellem 11 og 13 millioner mennesker blev indtil midten af 1800-tallet fragtet fra Afrika til Amerika og solgt som slaver. Ca. 100.000 af dem blev på danske slaveskibe sejlet til Dansk Vestindien. Bag europæernes syn på afrikanerne som genstande, gemmer der sig – næppe overraskende – menneskelige skæbnefortællinger om familier, der brutalt blev skilt ad, om selvmord, sygdomme og død – men også om mennesker, der trods al umenneskelighed formåede at skabe sig et nyt liv.

7


Danmark og De Vestindiske Øer – en kronologi

1625 1666 1672 1674 1684 1685 1733 1733 1755 1801 1792 1803 1807-14 1839 1848 1852 1864 1878 1901 1902 1907 1915 1916

1917

Et vestindisk Kompagni oprettes Det danske flag hejses første gang på St. Thomas St. Thomas proklameres dansk Det vestindiske kompagni forenes med det guinesiske (Afrika) St. Jan besættes Hugenotterne kommer til Øerne St. Croix købes af Frankrig, negeroprør på St. Jan Herrnhuternes mission begynder Staten overtager alle det vestindiske Kompagnis besiddelser Øerne besættes af englænderne Beslutning om at slavehandelen skal ophøre – om 10 år Slavehandelen ophører Englænderne besætter atter Øerne Landsskoleordningen Oprør på St. Croix, Emancipationen (slavernes frigørelse) træder i kraft. Kolonialloven Første salgsplaner Negeroprør Nye salgsplaner (Ministeriet Deuntzer) Salgsaftale forkastes i Landstinget, stemmerne står lige. Hærstyrken ophæves, erstattes af gendarmeri Kommission nedsættes om økonomi. Salgskonvention underskrives i Washington Folkeafstemning i Danmark, 14. december. Overvældende flertal for salg. Øerne overdrages til USA, Transfer-day 31.marts.

(Efter Sophie Petersen: Danmarks gamle tropekolonier)

9


Heinrich Carl von Schimmelmann

Onsdag d. 22. marts kl. 19.00. Hellebækgaard, Skorpeskolen, Hellebæk Foredrag: Jesper Godvin Hansen, cand.mag.: Den Schimmelmannske familie, i dansk politik, på Øerne - og slaverne! Den danske skoleungdom er i mange generationer blevet belært om, at Danmark var den første nation i verden, der afskaffede slavehandelen. Det er ikke helt forkert, men det hele var inspireret fra England, som først 14 dage efter den danske beslutning vedtog det samme. Det var dog ingenlunde slaveriet, der blev afskaffet, det var alene handelen, og forordningen skulle først træde i kraft fra 1803. I mellemtiden gjaldt det om at få hentet så mange slaver, især ”negerinder”, til Øerne som overhovedet muligt. Tanken var, at man så selv skulle producere det fornødne antal slaver. Da 1803 nærmede sig, var man ikke nået op på det ønskede antal, og man overvejede da at oprette egentlige ”stutterier”, der kunne producere det fornødne antal ”slaveyngel”. Det blev dog ikke til noget. Den stærke mand i denne historie, både aftalen i 1792, og overvejelserne om stutteriet hed Schimmelmann. Og det er ham og hans familie denne aften kommer til at handle om. Heinrich Carl von Schimmelmann var født i Pommern i 1724 men gjorde sin lykke i Danmark, hvor han blev baron og siden også Ridder af Elefanten. Han grundlagde et dynasti med stor politisk indflydelse og med lige så store interesser i økonomi, herunder som største plantage- og slaveejer på Øerne. Og han blev landets største skatteyder. I 1768 erhvervede han geværfabrikken Hammermøllen med Hellebækgaard, som forblev i slægtens eje indtil 1949. Så var det slut, ejendommen blev konfiskeret af Staten og dermed afsluttedes en glorværdig slægtskrønike. I dag huser bygningerne privatskolen Skorpeskolen. Der var ikke mange danskere, der blev velhavende på både slavehandel, plantagedrift og raffinering af koloniprodukter, men Heinrich Carl von Han tjente penge på alle 3 dele af Schimmelmann var en markant undtagelse. trekantshandelen. 10


Torsdag d. 23. marts kl. 19.00: Odd Fellow Palæet, Strandgade 93, Helsingør Foredrag/film. Alex Frank Larsen, journalist og tv-producent: Slavernes slægt Ældre blandt os kan sikkert huske Victor Cornelins, den sorte viceskoleinspektør fra Nakskov (1898-1985). Færre, måske, husker, at han kom til Danmark 7 år gammel sammen med den 4-årige Alberta for at medvirke i koloniudstillingen i Tivoli i 1905. For at blive udstillet! De måtte tage en brat afsked med deres familier og anede næppe, hvad det hele drejede sig om; deres mødre genså de aldrig. Alberta døde få år efter, men Victor blev her og fik et liv – og en familie. Victor er en af de mange skæbner, journalist og tv-producer (og Cavlingprismodtager) Alex Frank Larsen har ”afsløret” blandt de mange tusinde danskere i dag, der har relationer til eller rødder på Øerne. Via adgang til arkiverne er det lykkedes Alex Frank Larsen at opspore efterkommere efter slaver på Øerne. Nogle af de danskere, han mødte, vidste godt om deres families forhistorie, andre havde undret sig over mørke træk i huden, for atter andre kom det som et chok. Og der indgår historier om voldsom brutalitet i disse beretninger, ind imellem også kærlighed under svære forhold. Nogle af historierne blev fortalt i 4 meget roste tv-udsendelser samt i bogen Slavernes Slægt. Det er uddrag af disse historier og disse film, Alex Frank Larsen vil præsentere, sammen med sin meget omfattende viden om livet – og familielivet – på Øerne. Han vil også præsentere sin nye bog, Slaverne, som udkommer om kort tid.

11


Slaveskibet Fredensborg

Fredag d. 24. marts kl. 16.00: Odd Fellow Palæet, Strandgade 93, Helsingør Foredrag- og rom: Klaus Tolstrup Petersen, cand.mag. Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig Trekantshandelen bragte varer fra Danmark – bl.a. geværer fra Hellebæk – til Dansk Guinea, hvor de veksledes til slaver, som derpå efter en overfart på 2½ måned ankom til Øerne, hvor de blev solgt. Så returnerede skibene til Danmark, herunder til Flensborg, med ”kolonialvarer”, først og fremmest sukker. Dette var trekantshandelen. Herved skabtes basis for den rom-produktion, som stadig gør Flensborg til den førende rom-by i Tyskland med Hansen Rom som det mest berømte mærke. Trafikken til Flensborg stoppede efter 1864, men traditionen bestod – nu med råvarer andetsteds fra. Historien er velbelyst i forskningsafdelingen på det Danske Centralbibliotek, som samarbejder med Skibsfartsmuseet i Flensborg. Her har man viet en særlig afdeling til den beretning. Med information på tysk såvel som dansk! Det er den historie, vi skal høre. Også uden at det er lykkedes os at skaffe et gevær fra Hellebæk. Men rom skaffer vi, ikke for at forsøge at skjule den umenneskelige historie med spiritus, men for at fornemme, hvad det også drejede sig om. Vi indbyder Helsingørs rom-handlere til at være med. Helsingør havde i øvrigt også dengang sit eget sukkerraffinaderi.

12


Lørdag d. 25. marts kl. 10.00: Odd Fellow Palæet, Strandgade 93, Helsingør Foredrag og afslutning Kl. 10.00-10.45: Tom Sinding, cand.mag.: Danmark og de Vestindiske Øer, 1672-1848 I 1672 proklamerer Danmark, at vi anser St. Thomas som dansk besiddelse. Naboøen St. Jan besættes i 1684, og i 1733 køber vi den fjernereliggende ø St. Croix af Frankrig. Det fuldender de danske besiddelser, herefter kaldet Dansk Vestindien. Det er ikke store besiddelser, St. Croix den største af øerne er på størrelse med Mors. Med henved 35.000 slaver var de tæt befolkede! De første mange år styres øerne af det Guinesisk-Vestindiske Kompagni, men fra 1755 overtager staten alle kompagniets besiddelser. Altså dansk administration, men særlig danske bliver de aldrig, befolkningen taler engelsk og creolsk. Historiker Tom Sinding tager os med gennem de første mange år på Øerne, over den store slaveimport og frem til den skæbnesvangre opstand i 1848, der udløser von Scholtens beslutning om straks at frigive alle slaverne.

Forsætter næste side

13


Kl. 11.00-12.30: Forfatteren Mich Vraa: Haabet Forfatteren Mich Vraa beretter om sit arbejde med Haabet, 1. bind i en planlagt trilogi om Øerne, og om arbejdet med bind 2, som har Peter von Scholten som hovedperson. Haabet er en voldsom fortælling om brutal umenneskelighed i de år, hvor danske slaveskibe i trekantshandelen førte mere end 100.000 afrikanske slaver til Øerne. Slaveskibet Haabet - hvilken grotesk ironi – spiller en central rolle i romanen, som bygger på et omfattende dokumentarisk materiale. Og alligevel, har forfatteren udtalt, har han bevidst skånet læserne for mange af de grusomheder, han mødte under sin research. Haabet er også en smuk historie om en ung dansk kvinde, som er frugten af et slavemytteri, fik konsekvenser for kaptajnens kone. som

Hvordan omsætter man sådant et stof til en fortælling, der skaber levende mennesker – og et vist håb? Haabet er indstillet til Politikens litteratur-pris for 2016 og DR Romanprisen. Vraa er udover at være forfatter også en af vore flittigste oversættere fra Mich adskillige sprog, belønnet med dansk Oversætterforbunds Ærespris. Kl. 12.45-14.00: Vest-indisk-inspireret frokost Pris kr. 40.00 inkl. drikkevarer (Forudtilmelding nødvendig på mail: kontoret@helsingor-aftenskole - senest d. 23. marts)

14


Kl. 14.00-14.45: Danmark og De Vestindiske Øer – US Virgin Islands, 1848-1917. Tom Sinding, cand.mag. Efter proklamationen af slavernes frihed, vender von Scholten hjem – under Folkestyret, der etableres fra 1849, tegner et Danmark med oversøiske anklage. besiddelser – men lykkeligvis uden slaver! Det var ellers tæt på. Men øernes nedgangsperiode begynder, økonomien kan dårligt hænge sammen, sukkerroer udkonkurrerer sukkerrørene, som nu også er blevet dyrere at producere efter slavefrigørelsen. Allerede i 1864 overvejer man, om Øerne kan sælges. Disse overvejelser ligger bag hele den kommende periode, selv om der også tages nye initiaitver for at redde økonomien – og standse udvandringen. Blandt de dygtige initiativtagere er G.A. Hagemann, ejer af Borupgaard. Men Danmark vil ud af denne historie, og det er lige ved at lykkes i 1902 – men stemmerne står lige i Landstinget og planen falder. I 1917 sker det så – og siden har vi næsten glemt den historie. Hvordan skal vi så mindes den?…. Tom Sinding fører historien fra 1848 frem til 1917 – med en kort oversigt også af historien fra 1917 og til i dag. 15.00: Afslutning Den amerikanske ambassade er indbudt.

G. A. Hagemann

Thorkild Hansens Slavernes Ø

Dansk Vestindisk Selskab råder over en sand guldgrube af dokumentation om Øerne. Via deres hjemmeside kan man f.eks. få adgang til alle registrerede universitetsspecialer om Øerne.

15


Helsingør Aftenskole og Folkeuniversitet Værftet, Allégade 4, st. 3000 Helsingør E-mail: kontoret@helsingor-aftenskole.dk fu@fu-nordsjaelland.dk www. Helsingor-aftenskole.dk

Dansk vestindien program 2017  

Helsingør Aftenskole og Folkeuniversitet

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you