Page 1

STIFTS MAGASINET Helsingør Stift // December 2018

4 // Drop in-dåb i forstaden 6 // Serie om menighedsråd Jeg mødte min kone i kirkekoret

TEMA: KIRKE OG MEDIER

11 // Brug din mediekonsulent

STIFTSMAGASINET // DECEMBER 1


APOSTLENES NYE HESTE SARAH THORNGREEN AUKEN, REDAKTØR

postlenes første opgave var formidling. Missionsbefalingen, „Gå ud og gør alle folkeslagene til mine disciple“, gjorde disciplene til apostle og sendte dem ud over verden – til fods. Derfor kalder man også fødderne for „apostlenes heste“. Nutidens forkyndere bruger mest fødderne til at komme op på prædikestolene for at forkynde og formidle det gode budskab for sognebørnene. Men når man skal have budskabet videre ud i den store verden, nytter det ikke så meget at snøre vandreskoene. Så må man tage andre midler i brug. Nogle ting kan man selv, andre ting skal man have hjælp til. Nogle få gange kommer hjælpen helt af sig selv. Da Gilleleje Kirke i oktober fik besøg af den israelske præsident i anledningen af 75-året for de danske jøders redning, fulgte der både et større opbud af politi med til at sikre arrangementet og en betydelig pressedækning (se forsiden). Men hjælpen til at få historien ud var ikke gratis; det krævede et langstrakt og minutiøst arbejde at

få det hele til at glide og få den gode historie til at lette. Men så gjorde den det også. Du kan i øvrigt læse mere om arrangementet på stiftets hjemmeside. Men hverken politi eller presse kommer almindeligvis stormende af sig selv, når stiftets kirker har nyt at fortælle. Derfor har kirkerne ofte brug for selv at lave den moderne tids fodarbejde: hænge bannere op, annoncere på de sociale medier, trykke foldere og kontakte journalister for at få dem til at reagere på et initiativ. Det kan godt bringe gode nyheder ud til menighed og omverden. I dette stiftsmagasin kan du fx læse om erfaringerne med drop in-dåb og drop in-vielse. Fra banner til rullenede kameraer. Men formidling og kommunikation kan aldrig stå alene, der skal være et budskab at fortælle. Et budskab, der peger tilbage til det store: Hvorfor vi skal ud med kirken, som Lise-Lotte Rebel skriver i biskoppens klumme bagerst i dette magasin. Med dette nummer af Stiftsmagasinet siger vi også velkommen til min nye kollega Malene Bjerre, der siden 1. august har været ansat som mediekonsulent i stiftet. Vi glæder os begge til at sparre med jer om jeres kommunikationsmæssige opgaver. Så, op på hesten. Tag med Stiftsmagasinet ud for at se, hvordan man i stiftet formidler det ældgamle og dog evigtunge budskab for kirkegængere, fodgængere og dem der bare går på nettet efter nyheder.

BREV TIL TIDEN

EPISTELKLIP. GLIMT, PÅSTANDE OG FORSKYDNINGER. FORLAGET EKSISTENSEN. Hvad stiller man egentlig op med epistelteksten? Epistelteksterne, brevteksterne fra Det Nye Testamente, har en fast plads i gudstjenesten, men mange – kirkegængere og præster – ved i grunden ikke rigtigt, hvad de skal stille op med dem. Her tilbyder Epistelklip en håndsrækning. Eller måske rettere: en mangfoldighed af håndsrækninger. Bogens otte forfattere har påtaget sig at give en hjælpende hånd gennem en række tekster inspireret af alterbogens episteltekster til første tekstrække. Epistelklip udfolder sig i mange genrer, pædagogisk gennemgået i et indledende overblik. De spænder fra kendte genrer som „opslag“, „bønner“, „klumme“ og „meditation“ til nyskabelser som „bibliade“, „spatiale noter“ og „løse knuder“. Hvert opslag blander et udvalg af disse genrer for at 2 STIFTSMAGASINET // DECEMBER

kaste et nyt og originalt, ofte skævt lys over den kendte og alligevel lidt ukendte episteltekst. Forfatterne siger det selv således: „Vi arbejder med en kreativ polyfoni, hvor modsætninger og brydninger tjener til at perspektivere tanken og talen om Gud.“ Bogen er forfattet af Malene Bjerre, Jørgen Demant, Christiane Gammeltoft-Hansen, Jesper Hyldahl, Tine Illum, Bo Hakon Jørgensen, Kirsten Jørgensen og Elof Westergaard. Den er rigt illustreret af Tea Bendix. Fakta om bogen: Sider: 288 • ISBN: 978-87-410-0389-4 Pris: 328 kr. • Forlaget Eksistensen


INDHOLD Leder................................................................................. 2 Omtale af „Brev til tiden“................................................. 2

5

RUNDT I KIRKEN Drop in-dåb i forstaden.................................................... 4 Vinder af initiativprisen................................................... 5 MØD ET MENINGHEDSRÅDSMEDLEM Anny Fosborg og Lasse Stensby Baasch.......................... 6

LÆS OM VINDEREN AF ÅRETS INITIATIVPRIS

8

TEMA Vielse for rullende kamera............................................... 8 Rasmus Markussens dagbog: En uge i mediemøllen..... 10 Brug din mediekonsulent................................................. 11 EVENTS OG KURSUSOVERSIGT Lav et bryllupsseminar..................................................... 12 Digitale børn – og deres voksne...................................... 12 Køn, skam og kirke........................................................... 12 Hånd og ånd: Billed og formidling.................................. 13 Sorg og sorggrupper......................................................... 13 Homiletisk netværk om påskens billeder........................ 13 Hånd og ånd: Skrot-kors.................................................. 13 Fra Distriktsforeningerne Inspirationskursus: Folkekirkens liv og vækst............... 14 Generalforsamling............................................................ 14 Sæt mål for dit sogn. Og nå det........................................ 14 Få mere presseomtale....................................................... 14 Nye præsteansættelser..................................................... 14

VIELSE FOR RULLENDE KAMERA

16

BISKOPPENS KLUMME Ud med kirken.................................................................. 15 BAGSIDEN En alvorlig og myndig biskop.......................................... 16

ET SMUGKIG PÅ NYT PORTRÆT

Stiftsmagasinet for Helsingør Stift udkommer i april, august og december // Deadline på indhold: 1. marts (april), 1. juni (august) og 1. november (december) // Debatindlæg kan indsendes til redaktøren: Sarah Thorngreen Auken, stau@km.dk // Kalenderstof trykkes, hvis det er relevant for hele stiftet // Kulturstof modtages gerne samt invitationer til at dække særlige begivenheder // Redaktionsudvalg: Ove Kollerup (Landemode), Jannik Theilgaard (Stiftsrådet), Grete Bøje (Landemode), Rebecca Rudd, Sarah Thorngreen Auken (redaktør og mediekonsulent), Malene Bjerre (journalist og mediekonsulent), Søren Ødum Nielsen (Stiftsrådet) og Lise-Lotte Rebel (biskop) // Forsidefoto: Sarah Auken // Fotos: Helsingør Stift // Korrektur: Rasmus Jensen // Grafisk tilrettelæggelse: D-Grafisk, David Lund Nielsen // Tryk: PRinfoTrekroner A/S

STIFTSMAGASINET // DECEMBER 3


R U N D T I K IR K EN

DROP IN-DÅB I FORSTADEN SOGNEPRÆST LAILA BIRKMOSE BERETTER OM EN BEVÆGENDE EFTERMIDDAG FRA EN AF DE FØRSTE DROP IN-DÅB I HELSINGØR STIFT. Af Laila Birkmose. Foto Susanne Buhl

„ER DET IKKE ET STORBYFÆNOMEN?“ spurgte vi os selv, da vi i præstegruppen talte om at holde drop in-dåb. Men i vores dagligdag møder vi en del voksne, som gerne vil døbes, men som også synes, at der kan være lidt langt hen til døbefonten, så vi besluttede os for at prøve. Vi kontaktede lokalavisen, som interviewede os om arrangementet, producerede flyers og plakater, lagde arrangementet på Facebook og hængte et banner på kirkemuren. Fredag d. 7. september kl. 14.30 åbnede vi – spændte – dørene i Ballerup Kirke, organisterne spillede stemningsfuldt skiftevis fra orgel og klaver, og kirketjeneren havde pyntet våbenhuset smukt. Allerede inden kl. 15 mødte de første op; og på denne dag blev de første ikke de sidste – heldigvis. I løbet af de næste timer døbte vi 21 mennesker i alderen mellem 8 og 85 år. Nogle med en god ven ved deres side, andre med et større følge af familie og venner og andre igen med en hel klasse, men alle kom med ønsket om at blive døbt. Det blev en bevægende og intens dag. Livshistorier blev fortalt, bånd blev knyttet, og den indgang til livet, som dåben er, kunne mærkes i kirken. Dåbsritualet lød i sin fulde ordlyd ved hver eneste dåb, men alt andet ceremonielt var skåret bort. Betydningen af at knæle ved døbefonten og modtage dåben som den gave, man aldrig skal gøre sig fortjent til, men netop får skænket i kærlighed, fik lov at være bærende.

DANMARK-ISRAEL T/R 11. OKTOBER 2018 FIK Gilleleje Kirke besøg af den israelske præsident i anledningen af 75-året for de danske jøders redning. Det blev b.la. markeret med en mindehøjtidelighed i Gilleleje Kirke. Blandt gæsterne var statsminister Lars Løkke Rasmussen, kirkeminister Mette Bock, biskop Lise-Lotte Rebel. Der var en beretning fra Tove 4 STIFTSMAGASINET // DECEMBER

Efter dåben kunne man sige tillykke over et glas bobler i våbenhuset, og de nydøbte gik fra kirken med en dåbsattest og en bibel i hånden. Så er drop in-dåb er ikke kun et storbyfænomen. Og drop in-dåb er heller ikke en lightversion af søndagens dåb. Vores septemberdag i Ballerup Kirke vidnede om dåbens dybe og meningsfulde betydning hos de mennesker, som greb muligheden denne fredag. DROP IN-DÅB I HELSINGØR STIFT 2018 Kirke Rønnevang Kirke Ballerup Kirke Strandmarkskirken Hornbæk Kirke Egebæksvang Kirke Brøndby Strand Kirke Helleruplund Kirke Mørkhøj Kirke Grøndalslund Kirke Ballerup Kirke

Dato 2/4 7/9 15/9 21/9 28/9 5/10 9/11 10/11 24/11 7/12

Døbte 2 21 11 9 1 16 29 4 9 9

KOMMENDE DROP IN-DÅB • Helligtrekonger Kirke 2. februar kl. 14.00-18.00 • Hvidovre Kirke 1. marts kl. 15.00-20.00 • Præstevang Kirke 5. april kl. 15.00-18.00 Kender du til flere drop in-dåb, så kontakt gerne redaktøren på stau@km.dk

Udsholt, et ’jødebarn’ der blev skjult i Gilleleje, fællessang, taler og sang af Fredensborg Pigekor. Tovholder og repræsentant for Gilleleje Kirke var sognepræst Ulla Skorstengaard. Få uger efter statsbesøget modtog Ulla Skorstengaard en invitation til at repræsentere Gilleleje Kirke ved en markering på holocaustmuseet, Yad Washem og i præsidentens palads i Israel. Stiftsrådet i Helsingør Stift valgte at støtte Ulla Skorstengaard med rejseomkostningerne.


R U N D T I K IR K EN

VINDER AF INITIATIVPRISEN: DET KRÆVER TÅLMODIGHED HELSINGØR FAMILIETJENESTE VINDER PRISEN FOR ÅRETS MENIGHEDSOPBYGGENDE TILTAG I 2018. FAMILIETJENESTEN SER DET SELV SOM UDTRYK FOR, AT DIAKONIEN ER I MEDVIND. Af Malene Bjerre „DET BETYDER UTROLIG MEGET for os, at vi har vundet. Jeg er især glad for det på vegne af de frivillige og brugerne, for det er en stor anerkendelse af det gode fælleskab, de deltager i.“ Det er en glad Hanne Storebjerg, der fortæller om Helsingør Familietjeneste, det projekt, hun var initiativtager til tilbage i 2005, og som nu har vundet Initiativprisen 2018 fra Helsingør Stiftsråd.   Hver måned mødes op mod 100 mennesker i Vestervang Kirke i Helsingør for at spise sammen, og det har de gjort siden 2005.  EGEN FAMILIE MED  Fællesspisningen er rygraden i Helsingør Familietjeneste. Den tredje onsdag om måneden mødes en stor flok af mennesker: unge og gamle, gammeldanskere og nydanskere, ressourcestærke og ressourcesvage. Der er tidligere konfirmander, babysalmesangsforældre, ældre og flygtninge i gruppen; folk kommer fra Rwanda, Uganda, Kenya, Venezuela og Italien, men de fleste er danskere. Mette Dansøn er leder af Familietjenesten, og hun har som regel også sin egen familie med til arrangementerne. „Hvis det ikke er godt nok til os, er det heller ikke godt nok til vores brugere,“ siger hun. „Vi skal ikke lave noget for nogle andre; vi skal lave det sammen. Kun når vi er sammen, er det ægte integration og fællesskab.“  Dørene åbner kl. 16 til kreativ hygge, hvor børnene fx laver blomsterdekorationer eller klipper servietter. Der er som regel et tema for familiegudstjenesten. Sidste gang var det engle, Mikkelsdag og skiftedag. Næste gang kommer der et fængselskor. Og efter gudstjenesten får deltagerne et billigt måltid mad sammen.  TRANGT ØKONOMISK Og det betyder noget, at maden er både god og billig, siger Hanne Storebjerg, der i dag er fængselspræst i Horserød, men stadig sidder i bestyrelsen. Hun har været med i Familietjenesten helt fra begyndelsen, og for hende er det tydeligt, at der er flere og flere, der har det trangt økonomisk i dag.  

„Dem mener jeg, vi er forpligtede til at hjælpe. I dag forventer de fleste, at kirken hjælper mennesker i nød,“ siger hun. Men det netværk, der følger med, er lige så vigtigt. „Mange af vores brugere har ikke deres familie tæt på. De står alene med ansvaret for børnene og er både ensomme og har svært ved at finde aflastning.“ DIAKONI I MEDVIND Gennem de 13 år, hvor Hanne Storebjerg har arbejdet med Familietjenesten, har hun oplevet en stigende opmærksomhed på det kirkelige omsorgsarbejde, både fra kirken selv og fra det omgivende samfund.  „Der er blevet oprustet på diakonien, og det er godt,“ siger Hanne Storebjerg. „Vi har en årlig diakonidag i stiftet, og sidste år fik vi vores egen konsulent, Morten Miland. Men vi har også fået lettere ved at skaffe midler fra kommunen. De vil gerne samarbejde med os, og de kan også sagtens se, at der er et stort behov.“  Ud over den månedslige fællesspisning arrangerer Familietjenesten også biografture, byttemarkeder og sommerferier for familierne. De mange aktiviteter er bl.a. støttet af Helsingør Kommune og Helsingør Menighedspleje.  „I dag er det stort og velfungerende, men det har været et kæmpestort arbejde,“ siger Hanne Storebjerg. „Man skal virkelig have tålmodighed. Men har man det, kan der også komme meget glæde ud af det.“ STIFTSMAGASINET // DECEMBER 5


MØD ET MENINGHEDSRÅDSMEDLEM

Jeg holder af den demokratiske proces Et mini-portræt, fortalt til Jakob Zeuthen.

Navn: Anny Fosborg Medlem af menighedsrådet i Oppe Sundby Sogn i Frederikssund Kommune. Har været medlem siden 1992. Hvad fik dig i menighedsrådet? Jeg er fra tiden med mange aftalevalg. Jeg var – og er – socialdemokrat. Aftalen var fire medlemmer til mit parti, så jeg kom ind på et af dem. Hvad er det bedste ved menighedsrådsarbejdet? Min baggrund i det politiske og fra fagforeningsarbejdet har medført, at jeg kan lide at arbejde med administration og regnskaber. Tro det eller ej, men jeg kan lide at administrere og være med til at holde styr på økonomien i „firmaet“. Så kan jeg lide at samarbejde med andre. Vi har lært at være gode ved hinanden, selv om jeg en gang imellem føler, at meget hænger på formanden og mig som næstformand. Hvad er det værste ved menighedsrådsarbejdet? Arbejdet med præsteboliger tager for meget tid og dræner mig. Jeg arbejder for, at vi sammen med de andre råd i provstiet kan gå fælles om præsteboligerne, bygningerne og kirkegårdene – med fælles personale, professionelle folk, ligesom de gør i Hillerød. Vil du anbefale venner at komme med i rådet? Ja, bestemt. Det er spændende at være med. Og du har virkelig indflydelse! Hvad har overrasket dig mest ved arbejdet i menighedsrådet? Jeg var overrasket over langsommeligheden i beslutninger, blandt andet på grund af tjenestevejen, som ofte virker urimelig langsom med alle de konsulenter, som sinker arbejdet. Det dræner. Hvad betyder arbejdet i menighedsrådet for dig personligt? Jeg kan lide at arbejde for og i lokalsamfundet. Jeg holder

6 STIFTSMAGASINET // DECEMBER

af den demokratiske proces, som jeg har lært i fagbevægelsen og i socialdemokratiet, hvor jeg har været kursussekretær. Og så kan jeg lide medindflydelsen, blandt andet at jeg som mangeårig kirkeværge har indflydelse på middelalderkirken og vores kirkegård. Hvilken af kirkens aktiviteter synes du bedst om? Jeg slider ikke på kirkebænken hver søndag. Jeg kommer mest til musikgudstjenester, koncerter og de kulturelle arrangementer. Er du mest interesseret i det kirkelige eller det folkelige i arbejdet? Jeg kan ikke skelne. Begge dele er lige interessante, for det ene afhænger af det andet og omvendt. Og begge dele er givende; men jeg vil ikke skjule, at det er det folkelige, jeg går mest til. Hvad er din yndlingssang? H.C. Andersens „I Danmark er jeg født“, som er en sang, der bliver mere og mere brugt i kirkerne. Vi sang den til min mands begravelse – han er begravet i familiegravstedet på kirkegården her ved kirken – og de skal synge den til min begravelse. Og så kan jeg ikke stå for Jørgen Gustava Brandts „Tænk, at livet koster livet“. Den siger så meget om vores liv. Når vi synger sidste vers, er jeg helt færdig! Hvad er din yndlingsbog? H.C. Andersens eventyr læser jeg igen og igen. Hans eventyr siger så meget om livet, og jo mere jeg læser om ham, des bedre forstår jeg ham. Og så er jeg til faglitteratur om kirker, middelalderkirker – og sogneblade og den slags fra andre sogne, fordi det giver inspiration til menighedsrådsarbejdet.


MØD ET MENINGHEDSRÅDSMEDLEM

Jeg mødte min kone i kirkekoret Et mini-portræt, fortalt til Jakob Zeuthen.

Navn: Lasse Stensby Baasch Medlem af menighedsrådet i Hendriksholm Sogn, Rødovre Provsti, siden 2012. Hvad fik dig i menighedsrådet? Korarbejde. Jeg har sunget i kirken, siden jeg var barn, først i begynderkoret, og siden 1997 i voksenkoret, så jeg havde min gang i kirken og sang med til gudstjenesterne. Det var vejen ind. (Koret har betydet umådeligt meget for mig. Mine brødre har sunget i koret, og jeg mødte min kone i koret); men jeg sagde også ja til rådet, fordi bestyrelsesarbejde interesserer mig. Hvad er det bedste ved menighedsrådsarbejdet? Ansvaret for kirken, og så det, at man som menighedsrådsmedlem har fingrene nede i rigtig mange sager. Hvad er det værste ved menighedsrådsarbejdet? De mange sager, hvor vi som lægfolk skal træffe beslutninger uden at besidde den faglige viden. Det er frustrerende at være med til debatter i timevis om sager, som vi i bund og grund ikke ved noget om. Jeg håber, at man i fremtiden i langt højere grad kan lægge opgaver over til fagpersoner på provstiniveau eller stiftsniveau, så vi kan koncentrere os om den egentlige opgave, som vi forhåbentlig har forstand på. Vil du anbefale venner at komme med i rådet? Bestemt, og det gør jeg af og til. Men jeg lægger ikke skjul på, at det faktisk er hårdt arbejde, som forpligter. Det er ikke (kun) en kaffeklub. Hvad har overrasket dig mest ved arbejdet i menighedsrådet? På positiv-siden ansvaret og muligheden for virkelig at være med til at gøre en forskel. På negativ-siden vil jeg igen nævne de områder, som ikke burde sortere under et folkevalgt menighedsråd, altså noget, som kræver ekspertviden, faglig ekspertise.

Hvad betyder arbejdet i menighedsrådet for dig personligt? At jeg kan være med til at gøre en forskel i lokalsamfundet samtidig med at jeg udvikler mine evner inden for bestyrelsesarbejde – sammen med gode råds-kolleger. Hvilken én af kirkens aktiviteter bruger du mest/synes du bedst om? Højmessen søndag formiddag er for mig grundstenen i folkekirken. For mig er det fundamentet, som alt andet bygger på. Som sanger i kirkens voksenkor i tyve år har jeg fået højmessen ind under huden og lært at holde af den. Og så vil jeg da også nævne det fine udbud af koncerter i Hendriksholm Kirke. Er du mest interesseret i det kirkelige eller det folkelige i menighedsrådsarbejdet? For mig går de to ting hånd i hånd. Jeg kan ikke nævne det ene frem for det andet, men vil godt være med til at skabe rammer for at begge dele kan udfolde sig bedst muligt. Din yndlingssalme? Jakob Knudsens „Se nu stiger solen af havets skød“ til Rings melodi. Ingen tvivl om det. Hvad læser du? Din yndlingsbog? Jeg får ikke læst ret meget. Jeg har to små drenge og mit eget firma og en fritid fyldt med menighedsrådsarbejde, spejderarbejde (KFUM-Spejderne, Lindevang-gruppen, Frederiksberg) og korsang, så der bliver ikke megen egotid til romaner; men jeg har da lige læst „Hasulle Banulle bygger hule“ for min tre-årige søn.

STIFTSMAGASINET // DECEMBER 7


T EM A

VIELSE FOR RULLENDE KAMERA Det er ikke lige sådan at styre medierne. Men det blev en god historie, da Hornbæk Kirke inviterede medierne indenfor til Danmarks første drop in-vielse. Af Malene Bjerre og Sarah Thorngreen Auken Foto: Susanne Buhl

’SKAB’ VAR OVERSKRIFTEN for kulturnatten i Hornbæk den 21. september. Hvad har vi af den slags i kirken, tænkte Hornbækpræsten Bodil Olesen og landede på ’medlemskab’ og ’ægteskab’. Kirken endte med at tilbyde drop in-dåb og drop in-vielse på kulturnatten – det sidste som den første kirke i Danmark. Arrangementet blev en succes – dels fordi ti glade par sagde ja til hinanden i en stemning af både fest, glæde og alvor. Men også fordi det i stor stil lykkedes at få medierne til at fortælle den gode historie om kirken, der formår at forny sine rammer, så de passer til folks behov.

Folk skal vide, at kirken også er for dem, der gerne vil indholdet, men ikke nødvendigvis har lyst til meget store bryllupper eller dåbsfester Bodil Olesen Muligheden for at blive gift i en kirke på en hverdag uden stort ståhej blev ikke bare omtalt i de lokale og regionale medier og Kristeligt Dagblad, men også i Berlingske Tidende og ALT.dk og på radiokanalen P4. Det blev en travl medieuge for Bodil Olesen og Rasmus Markussen, der også er præst i Hornbæk. TV 2 Lorry sendte et kamerahold ud, og Bodil Olesen var i studiet i eftermiddagsprogrammet News&CO på TV 2. 8 STIFTSMAGASINET // DECEMBER

Men der lå også en indsats bag, fortæller Bodil Olesen. Det var hverken opslaget på kirkens hjemmeside i begyndelsen af september, artiklen i sognebladet, plakater rundt i byen eller Facebookopslag, der gjorde udslaget. Hun kontaktede mediekonsulent i stiftet Sarah Auken, der fik fat i TV 2 Lorry, og det satte skred i sagerne. Efter et indslag i Lorry News&CO begyndte andre at ringe og bede om interviews, og på selve bryllupsaftenen var der seks medier til stede, der fik lov til at filme vielsen af det ene af brudeparrene. Den stille hverdagsvielse endte med at blive lidt af et medieshow, men Bodil Olesen er alligevel glad for, at medierne blev inviteret med. „Vi har brug for, at der kommer gode historier ud om folkekirken,“ siger hun. „Det var sådan en dejlig aften, hvor folk sad i kirken i timevis og fulgte med, og det er godt, vi også får fortalt om det. Folk skal vide, at kirken også er for dem, der gerne vil indholdet, men ikke nødvendigvis har lyst til meget store bryllupper eller dåbsfester.“ Siden kulturnatten har præsterne i Hornbæk fået flere henvendelser om folk, der gerne vil have en fredelig hverdagsvielse hos dem, nogle af dem langvejsfra, fortæller Bodil Olesen. „Nu er drop in-vielser åbenbart blevet koblet til os i Hornbæk. Budskabet om, at man bare kan gå hen og blive viet stille og roligt i sin egen kirke en onsdag formiddag, er tydeligvis ikke helt slået igennem. Men det siger vi så bare til dem, når de ringer. Det skal nok sprede sig.“


STIFTSMAGASINET // DECEMBER 9


RASMUS MARKUSSENS DAGBOG: EN UGE I MEDIEMØLLEN Søndag d. 16. september Efter højmessen bliver jeg interviewet til TV 2 Lorry. Jeg skal lade, som om jeg taler til en journalist, men der er kun kameramanden, og det føles kunstigt at tale ud i luften. Først laver vi en prøve, hvor jeg taler mig i gang og fortæller om drop in-bryllupperne. Så går vi rigtig i gang, tror jeg, og her taler jeg både om bryllupperne og drop in-dåben. Det går okay. Desværre vælger de at bringe prøven, nok fordi de slet ikke interesserer sig for dåben, der jo er old news. De kommer for sent, og jeg har ikke fået spørgsmålene på forhånd, så jeg føler mig ikke ordentligt forberedt. Lorry vinkler lidt kritisk på, om drop in-bryllupper ikke er overfladiske og Las Vegas-agtige, men vi synes jo ikke det væsentligste er, at det går stærkt. Det er irriterende at skulle imødegå et – genkommende – stråmandsargument.

Mandag d. 17. september Kristeligt Dagblad ringer og interviewer mig. Her er journalisten, som man kunne forvente, mere lydhør over for mine pointer, og det hjælper også, at jeg selv får lov til at se og kommentere artiklen bagefter.

Fredag d. 21. september om dagen Interview per telefon med P4 København. Både dagen før og igen om morgenen har jeg talt med redaktøren, så jeg er forberedt på spørgsmålene og kan bedre svare for mig. De ringer også fra ALT.dk. Igen et udmærket interview, hvor jeg synes, at jeg får budskabet nogenlunde frem, selvom journalisten hellere vil tale om bryllup end om kirke. Igen får jeg selv lov til at rette artiklen til bagefter, hvilket selvfølgelig også hjælper på det gode resultat. Jeg får en mail fra en, der har hørt indslaget i P4, som opponerer imod modsætningen mellem Las Vegas og drop in-vielse. Han er selv gift i Las Vegas og bryder sig ikke om at få det talt ned. Jeg kan kun give ham ret.

Fredag d. 21. september om aftenen Den store aften. Det går løs allerede før fem, da dåbskandidaterne begyndte at strømme til kirken. 10 STIFTSMAGASINET // DECEMBER

Da vi når til vielserne, bliver stemningen noget mere hektisk på grund af mediernes tilstedeværelse, og på den måde er de selv med til at gøre deres kritiske vinkel til en selvopfyldende profeti. Desuden når jeg ikke selv at tale med det første par, jeg vier, fordi det skal ske på klokkeslæt, for at det kan komme i fjernsynet. Samtalerne med de tre andre par, jeg tager mig af, vidner om, hvor forskelligt folk opfatter både arrangementet og ægteskabet. Og på den måde er det nok ikke så meget anderledes end normalt. I løbet af aftenen bliver jeg interviewet af Helsingør Dagblad og folkekirken.dk. Jeg synes ikke, jeg bliver citeret særlig heldigt på folkekirken.dk. Også her kommer det til at lyde, som om vi sjusker med det hele, hvilket ikke er tilfældet. Og endelig har jeg endnu et interview med TV 2 Lorry, som går lidt bedre, men heller ikke er prangende. Blandt andet fordi jeg bliver stillet et andet spørgsmål end det, jeg havde fået at vide.

Ingen syntes at opfatte det hele som pop og pjat, så jeg synes, arrangementet viste, at der er interesse for andet end de typiske lørdagsbryllupper Rasmus Markussen Men folk var overstrømmende glade til trods for den lange ventetid. Ingen syntes at opfatte det hele som pop og pjat, så jeg synes, arrangementet viste, at der er interesse for andet end de typiske lørdagsbryllupper.


BRUG DIN MEDIEKONSULENT Ethvert sogn i Helsingør Stift kan henvende sig til mediekonsulenterne om konkrete udfordringer, nye tiltag og inspiration til sognets kommunikation HELSINGØR STIFT HAR ANSAT to mediekonsulenter: Journalist Malene Bjerre (100 pct.) og sognepræst Sarah Thorngreen Auken (50 pct.) til at varetage stiftets eksterne og interne kommunikation. Malene Bjerre er  skrivende redaktør for Folk&Kirke og ansvarlig for stiftets hjemmeside og nyhedsbrev. Sarah Thorngreen Auken er redaktør for Stiftsmagasinet og ansvarlig for stiftets kommunikation på de sociale medier.  

Begges arbejdsområder Rådgivning af præster, menighedsråd og kirkelige medarbejdere om kirkernes kommunikation – det være sig kirkeblade, hjemmesider, sociale medier eller kontakt til medierne.  

Formål ·   At facilitere idéudveksling sognene imellem, at oplyse om kurser, projekter, arrangementer og beslutninger. · At styrke bevidstheden om Helsingør Stift som en fælles arbejdsplads. ·    At styrke de enkelte kirkers synlighed og tilgængelighed i lokalsamfundet og hjælpe dem med at prioritere deres kommunikationsarbejde rigtigt.  

Sarah Thorngreen Auken er cand.theol. og har været sognepræst i Helsingør Stift siden 2010, først i Kokkedal Kirke og nu i Søborg Kirke. Hun har altid været optaget af at formidle kristendommens gode budskab som den „gode nyhed“. Hun er optaget af den digitale dannelse/ forstyrrelse og var i sin tid med til at udvikle den første app i folkekirken. Hun har undervist i kirkelig kommunikation og digital dannelse for konfirmander.   Malene Bjerre er cand.mag. i dansk og italiensk med en journalistisk efteruddannelse. Hun kommer fra en stilling som lektor på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, hvor hun har undervist kandidatstuderende i journalistik og faglig formidling. Hun optaget af at åbne det religiøse sprog, så det ikke bliver alt for indforstået. Hun har undervist i klummeskrivning for teologer og effektiv prædikenskrivning.  

Mediekonsulenternes gode råd, når I gerne vil i medierne 1. Kontakt en af stiftets mediekonsulenter, der kan hjælpe med at få hul igennem til medierne og forberede på, hvilke spørgsmål der kan komme. 2. Husk, at det I har lyst til at fortælle om, ikke nødvendigvis er det, medierne gerne vil høre om. De har – rimeligt nok – deres egen dagsorden, som I må prøve at tale ind i. 3. Gennemtænk budskabet. Hvad er det vigtigste at få sagt?

4. Øv gerne formuleringer højt og med forskellige sammenhænge. Tungen kan ofte slå knuder, når der står en ivrig journalist foran. 5. Bed om at læse artiklen eller i det mindste jeres egne citater igennem, inden artiklen ryger i trykken. Bed også om at få spørgsmålene i forvejen. 6. Udvælg, hvem der skal stå for opgaven med pressekontakt, og sæt ressourcer af til opgaven. Det kræver mere, end man tror – fx at man hele tiden har telefonen tændt.

STIFTSMAGASINET // DECEMBER 11


D E T S K ER E V EN T S O G K U R S U S OV ER S I G T Myter og fakta stilles side om side. Praksiserfaring såvel som forskning bringes på banen for til sidst at munde ud i konkrete råd til, hvordan vi bedst hjælper den næste generation og selv agerer i den.

LAV ET BRYLLUPSSEMINAR Det er en rigtig god ide at samle årets brudepar til et bryllupsseminar, hvor man både får mulighed for at gennemgå vielsesritualet og talt om, hvorfor man bliver gift i en kirke, og hvilke forventninger og udfordringer der er til kærligheden og ægteskabet i dag. Målet er at sammenstykke et grydeklart bryllupsseminar, hvor man kommer hjem med både en indbydelse til seminaret, en strategi for hvordan man rent praktisk får en god dag ud af det, et bud på vielsens teologi og forslag til gruppearbejde med brudeparrene og artikler og tekster, man kan sende ud som forberedelse til seminaret. DATO: 23. januar TID OG STED: 9.30-13.00, Sorgenfri Sognegård, Hummeltoften 1, 2830 Virum DELTAGERE: Præster KURSUSLEDERE: Pia Nordin Christensen og Eva Holmegaard Larsen TILMELDING: Senest 14. januar til teologisk konsulent Eva Holmegaard Larsen: ehl@km.dk

DIGITALE BØRN – OG DERES VOKSNE FUV STIFTSKURSUS 2019 Kursusdagen er to-delt med en formiddag med fokus på viden om børn og deres digitale liv. Formiddagens oplæg beskæftiger sig med, hvordan den digitale udvikling har påvirket to generationer helt forskelligt. 12 STIFTSMAGASINET // DECEMBER

Anden del af kurset sætter fokus på praksis. Brug af smartphone er ikke båret af, hvad en præst eller kirke- og kulturmedarbejder kan, men af en indbygget kompetence hos børn og unge. Som underviser skal man rammesætte og igangsætte. Der vil være løbende didaktiske og læringsmæssige overvejelser, og der vil blive lagt vægt på øvelser, gruppedrøftelse og erfaringsudveksling tæt på praksis. DATO: 26. februar TID OG STED: 10.00-15.00, Islev Kirke, Slotherrensvej 321, 2610 Rødovre DELTAGERE: Præster, kirke- og kulturmedarbejdere, musikpædagoger, organister og andre kirkelige undervisere KURSUSLEDERE: Eva Fog, konsulent, underviser og skribent inden for børns digitale liv, og Finn Andsbjerg Larsen, leder af Konfirmandcenteret TILMELDING: Senest 6. februar til religionspædagogisk konsulent Marianne Fischer: maf@km.dk

KØN, SKAM OG KIRKE De senere år er kønnet på ny bragt i spil med de mange sager om seksuelt magtmisbrug og #metoo-bevægelsen, og der er opstået en fornyet interesse for skammens og udskamningens dynamik. Det udfordrer også teologi og kirke. Vi har en fin forkyndelse om tilgivelse til „gerningsmænd“. Men hvad stiller vi op med ofrene, hvad enten de er udsat for overgreb, eller blot ikke føler sig inkluderede i det sprog, vi taler. Hvordan reagerer vi, når de træder ud af deres tavshed og gør sig synlige? DATO: 27. februar TID OG STED: 9.30-13.00, Vangede Sognegård KURSUSLEDERE: Mia Rahr Jacobsen og Mogens Lindhardt TILMELDING: Senest 20. februar til teologisk konsulent Eva Holmegaard Larsen: ehl@km.dk


HÅND OG ÅND BILLED OG FORMIDLING

HOMILETISK NETVÆRK PÅSKENS BILLEDER

Ved billedkunster og grafiker Kim Frans Broström. At bruge hænderne er en god måde at bruge hovedet på. At male og tegne, lave tegneserier, billedfortællinger eller storyline er effektive pædagogiske redskaber i formidlingen til børn, unge og – voksne. Efter Kim Frans Broströms oplæg skal vi selv arbejde kreativt, blande tekst og grafik og øve os i at formidle via visualisering.

INSPIRATION TIL PÅSKENS PRÆDIKENER

DATO: 1. marts TID OG STED: 10.00-14.00, Avedøre Kirke, Trædrejerporten 6, 2650 Hvidovre DELTAGERE: Præster og kirke- og kulturmedarbejdere TILMELDING: Tilmelding til religionspædagogisk konsulent Marianne Fischer: maf@km.dk

Elof Westergaard er udover at være biskop også forfatter til bøger om kirkekunst, ikke mindst byzantinsk kirkekunst. Med kunsten og poesien som vej ind til mysteriet vil han introducere os for forskellige perspektiver på den kristne tale om opstandelse. DATO: 4. april TID OG STED: 9.30-14.00, Frederiksberg Sogns Menighedshus, Pile Allé 3, 2000 Frederiksberg DELTAGERE: Præster TILMELDING: Tilmelding til teologisk konsulent Eva Holmegaard Larsen: ehl@km.dk

HÅND OG ÅND: SKROT-KORS

SORG OG SORGGRUPPER Diakoniudvalget og Samvirkende Menighedsplejer indbyder i fællesskab til et todages kursus med sorg på programmet. Målet med kurset er at få brugbare perspektiver på sorgen, så mødet med den sørgende kan blive frugtbart og udviklende. Forhåbentlig vil deltagerne efter kurset have mod på at gå i gang med at starte en sorggruppe. Derfor vil vi et halvt år efter kurset indbyde til en opsamlende kursusdag, hvor deltagernes erfaringer kommer i spil. DATO: 19.-20. marts TID OG STED: 9.00-15.30, Sankt Lukas-Stiftelsen, Hellerup TILMELDING: Senest 5. februar til stiftskonsulent Morten Miland Samuelsen: mms@km.dk PRIS: 100 kr. til dækning af forplejning

Ved kunstner Karsten Auerbach. Oplæg om hvad hånden kan bidrage Ånden med. Hvordan kommer man fra praktikalitetsfokus og klippe-klistre-hobby-aftenskole i sognehuset – til netop samtalen og refleksionen – og i fællesskab ind i en undren, opdagelsesrejse og brydekamp med troen, eksistensen og teologien? Kunne fx maleri være lige så „spirituelt“ som de pilgrimsvandringer, meditationer, retræter og andre „gammelkirkelige“ praksisformer, som vinder indpas i folkekirken? Hvad sker der, når vi bevæger os fra det verbale, som præger meget kirkelig formidling, til kunstens sprog, der gør tanken og troen visuel, håndgribelig og sanselig? Efter Karsten Auerbachs oplæg skal vi lave skrot-kors. DATO: 5. april TID OG STED: 10.00-15.00, Brøndbyøster Kirke, Annexgården, Brøndbyøstervej 117B, 2605 Brøndby DELTAGERE: Præster og kirke- og kulturmedarbejdere TILMELDING: Tilmelding til religionspædagogisk konsulent Marianne Fischer: maf@km.dk

Tilmeld dig stiftets nyhedsbrev STIFTSMAGASINET // DECEMBER 13


D E T S K ER E V EN T S O G K U R S U S OV ER S I G T

FRA DISTRIKTSFORENINGERNE INSPIRATIONSKURSUS: FOLKEKIRKENS LIV OG VÆKST Folkekirkens liv og vækst forandrer sig på samme måde som andre forhold i samfundet, og derfor vil vi se nærmere på folkekirken i dag og sammen tale om, hvor den er, og hvor den skal hen. Skoletjenesterne udvikler sig stadig og er et blandt mange vigtige samarbejder mellem skole og kirke. I Helsingør Stift er der skoletjenester i alle provstier. I løbet af kurset vil vi se nærmere på, hvad og hvordan skoletjenester fungerer. Hør bl.a. professor Lisbet Christoffersen og Bodil Therkelsen, der er medlem af landsforeningens bestyrelse og formand for Liv- og vækstudvalget m.fl.

GENERALFORSAMLING Frederiksborg Distriktsforening af Menighedsråd indkalder til ordinær generalforsamling. Dagsorden sendes til alle menighedsråd i distriktsforeningens område via DAP senest 20. januar 2019. DATO: 25. februar TID OG STED: 18.00, Pharmakon, Milnersvej 42, 3400 Hillerød

SÆT MÅL FOR DIT SOGN OG NÅ DET Underviser Claus Due, forfatter og næstformand Humlebæk Menighedsråd, vil lære dig at se sognet og menigheden på en ny måde, så du bliver bedre til at rette indsats og ressourcer mod de dele af sognet og opgaverne, hvor kræfterne er bedst anvendt.

DATO: 25.-26. januar HVOR: Pharmakon Konferencecenter, Milnersvej 42, 3400 Hillerød ARRANGØR: Distriktsforening Sydøst i Helsingør Stift MERE INFO: www.helsingørstift.dk TILMELDING: Senest 11. januar til Distriktsforening Sydøst: distriktsforening-sydoest@outlook.com

DATO: 5. februar TID OG STED: 19.00-21.30, Ølstykke Sognecenter, Hampelandvej 50, 3650 Ølstykke DELTAGERE: Menighedsrådsmedlemmer, præster og kirkens ansatte ARRANGØR: Frederiksborg Distriktsforening af Menighedsråd PRIS OG TILMELDING: 500 kr; claus@due.dk

PRÆSTEANSÆTTELSER

FÅ MERE PRESSEOMTALE

• Jens Kaltoft, Herlev

Lær at skrive en pressemeddelelse. Underviser er Claus Due, forfatter til bøgerne „Sæt mål for dit sogn. Og nå det!“ og „Bedre dialog med sognet“.

• Dennis Jelstrup, Kregme-Ølsted • Sarah Thorngreen Auken, Søborg

14 STIFTSMAGASINET // AUGUST

DATO: 12. marts TID OG STED: 19.00-21.30, Græse Kirkelade, Græse Bygade 25, 3600 Frederikssund DELTAGERE: Menighedsrådsmedlemmer, præster og kirkens ansatte ARRANGØR: Frederiksborg Distriktsforening af Menighedsråd PRIS OG TILMELDING: 500 kr; claus@due.dk


UD MED KIRKEN Af biskop Lise-Lotte Rebel „RELIGION ER EN PRIVATSAG.“ Sådan lyder en af de almindelige opfattelser, man ofte støder på. En anden hedder, at kristendommen kun angår ’hin enkelte’. Synspunkterne kan utvivlsomt have noget for sig. Det er nemlig rigtigt, at den kristne tro er en tro, som kun kan antages eller afvises i frihed af det enkelte menneske, som afgør sig i forhold til sin samvittighed. Kristendom er fjern fra enhver tanke om tvang eller undertrykkelse i samvittighedsspørgsmål. Det har vi lært af reformatoren Martin Luther, da han på rigsdagen i Worms sagde, at han i sin samvittighed var bundet til Guds Ord. I dansk sammenhæng betonede N.F.S. Grundtvig frihedsaspektet. Og Søren Kierkegaard talte om hin enkelte, der som en anden Abraham måtte stride med og for sin tro. Jo, troen og kristendommen har også med det personlige og det individuelle at gøre. Alligevel ville det være en fejltagelse, hvis man mente, at hermed var alting sagt. Hvis altså man drog den konsekvens, at så kunne kristendommen privatiseres og flyttes bort fra vort fælles liv og ind i det enkelte menneskes samvittighed og skjult være til stede dér – og ingen andre steder. Men sådan forholder det sig ikke. Kristendommen hører også hjemme i det offentlige rum. Sådan har det altid været, og sådan vil det fortsat være, selv om vi undertiden næsten har glemt det. Der er i dag ligefrem nogen, der taler om, at vi må til at genopdage det ’udvendige’ i kristendommen, at kristendommen må have krop. At vi må finde tilbage til dette, at alt væsentligt, vi gør, også har ydre former og skikkelser. Nu er det ikke ligegyldigt, hvilken skikkelse kristendommen har. Tværtimod. Siden de første kristnes dage ved vor tidsregnings begyndelse har bestemte former og skikkelser været forbundet med den kristne tro. Allerede i Apostlenes Gerninger kap 2,42 fortælles om de første kristne, at ’de holdt fast ved apostlenes lære, ved fællesskabet, ved brødsbrydelsen og ved bønnerne.’ Man kunne sige, at det var kristendommens fremtræden i det offentlige rum. Det var den fælles gudstjeneste. På den måde er kristendom altid noget, der rækker ud over det individuelle og private. Men at kristendommen i kraft af gudstjeneste og kirkelige handlinger har en plads i det offentlige rum, det er ikke det samme som at sige, at kristendommen så også skal spille en politisk rolle på linje med et politisk parti. Her er det nødvendigt at skelne tydeligt. Kirkens gudstjeneste er ikke en politisk manifestation til bedste for det ene eller det andet gode formål. Men kirkens enkelte medlemmer har politiske forplig-

telser som borgere i et demokratisk samfund og kan naturligvis lade sig inspirere af den forkyndelse, som lyder. Men der må skelnes klart mellem kirken som institution og det enkelte menneskes ansvar. Søndag morgen tales der til os som skabninger, der ikke kan leve uden tilgivelse og fællesskab. Her tales ordet, så vi ser vort liv i et nyt og anderledes perspektiv. I prædikenen tales der til os som mennesker, der står over for Gud, og som på den baggrund skal møde vore medmennesker. Gudstjenesten gør en forskel. Den flytter på de bærende lag i vores selv-

Gudstjenesten er på den måde ikke låst inde i kirkerummet. Den er for alle – også selv om alle ikke deltager. Den er umulig at sætte grænser for. Lise-Lotte Rebel opfattelse. Den åbner vore øjne for, at Gud ikke handler med os efter fortjeneste, men af nåde. Måske skaber dette tilmed en smule ekko og taknemmelighed i vort eget liv og hverdag derhjemme. Gudstjenesten er på den måde ikke låst inde i kirkerummet. Den er for alle – også selv om alle ikke deltager. Den er umulig at sætte grænser for. Vi ved ikke, hvor langt den når ud, og hvor den ender. Sådan er det med tro og håb og kærlighed.

STIFTSMAGASINET // DECEMBER 15


En alvorlig og myndig biskop Af Malene Bjerre LISE-LOTTE REBEL HAR FÅET malet sit portræt. Det er stadig gemt af vejen i sakristiet i Helsingør Domkirke, men her er et smugkig. Ét øje med et fast jernblik. Ét mere bekymret og travlt. En blid mund. Sådan ser portrætmaler Mikael Melbye Helsingørs biskop, Lise-Lotte Rebel, og sådan har han gengivet hende på det portræt, der skal hænge i Skt. Olai Kirke i Helsingør, når biskoppen går på pension. På billedet står biskoppen med ritualbogen i hånden iført sin bispekåbe. Det er malet i olie med synlige penselstrøg og skal hænge på en søjle i kirken. Derfor står hun også inde i kirken på billedet. Fordi der er mange detaljer på kåben, er den hvide kirkevæg brugt som baggrund. Vejen hen til et maleri er lang, fortæller maleren: „Jeg må tilbringe tid sammen med den, jeg skal male. Jeg skal have en fornemmelse af modellen; ikke bare den officielle person, men også mennesket. Så vi talte en masse sammen.“

Hold op, en skrap dame! Han er ærlig, når han maler. „Jeg forskønner ikke, men viser folk fra deres bedste side. Men derfor bliver de alligevel ofte overraskede.“ Det blev Lise-Lotte Rebel også, da hun så maleriet første gang. ’Hold op, en skrap dame,’ tænkte hun. Efterhånden har billedet åbnet sig for hende; hun er glad for det. „Det var ikke min ide, at der skulle laves et portræt,“ understreger hun. „Men provsterne var enige, så jeg måtte give mig. Og det var en fornøjelse at være sammen med Mikael Melbye. Vi havde spændende samtaler, så kunne det bedre gå med al opmærksomheden.“

HELSINGØR STIFT VOR FRUE KLOSTER // HESTEMØLLESTRÆDE 3A // 3000 HELSINGØR // T: 4921 3500 // E: KMHEL@KM.DK // W: HELSINGØRSTIFT.DK

16 STIFTSMAGASINET // DECEMBER

Profile for Helsingør Stift

Stiftsmagasinet for Helsingør Stift - December 2018  

New
Advertisement