Page 1

Program Byggegrund nr. 8, lokalplan 66, Rønde kommune. Heidi Lyng 2007202 4. semester, 2009 Vejleder: Per Kruse


Oversigt Del 1 Forord Hjemmet Familien gennem tiderne Familiens behov Fleksible rum Fleksible løsninger Rum og størrelser Den japanske bolig Inspirations cases Grund nr. 8 Vejrforhold Metode Aflevering Intentioner

4 6 8 10 12 14 16 18 20 22 24 26 26 28

Del 2 Rum i rum Transparens i materialer Ældre japansk arkitektur Moderne japansk arkitektur Inside - Out, Horiuchi House Fleksibilitet - Open plan, Schröder House Sammenflydende rumforløb, Case Study House No. 22 Compact houses, Minimal House Fleksible boliger Parcelhuset Fremtidens parcelhus Litteraturliste - bøger Litteraturliste - på nettet

30 32 34 36 38 40 44 46 50 52 54 56 58


Forord Familien har altid haft brug for et hjem, der kan forandres. Et par flytter i hus, venter måske deres første barn. De har brug for et værelse. Flere børn kommer til, huset bliver for lille, og familien bygger et par værelser til de eksisterende rum i hjemmmet. Inden længe er de ældste børn blevet så store, at de flytter hjemmefra. I en periode på 20-25 år, er et par blevet til en familie, børnene er flyttet hjemmefra, og tilbage i huset sidder mor og far med fem værelser og mange flere kvadratmeter end nødvendigt.

Den moderne familie består i dag typisk af dine, mine og vores børn. Mere end 80% af alle skilsmissebørn, lever i nye familiekonstellationer relativ hurtigt efter skilsmissen. Denne situation betyder ligeledes, at der står mange børneværelser tomme i længere eller kortere perioder. Så selvom vi ikke nødvendigvis får flere børn end for 30 år siden, så er der i perioder brug for mindst lige så meget plads. Den moderne familie har derfor behov for et hjem, der kan tilpasse sig flere forskellige situationer med få indgreb. Boligen skal kunne forvandles ligeså let som en sovesofa.

5 4


5


Hjemmet Hvordan ser det bedste hjem ud? Er det en jordhule på en mark, hvor alt er frodigt, og man er omgivet af underskøn natur. En vikingehytte, hvor man har bål i stuen og hvor køer og storfamilien samles under samme tag. En lejlighed i byen med stuk og tjenestepige, gramofonplader og pejs i stuen, hvor man lever trygt og godt med sin familie. En bondegård på landet med flere hundrede kreaturer i stalden og høns i haven. En husbåd på kanalen, en campingvogn på en byggeplads, en lejlighed i Tyrkiet med havudsigt, en villa eller et parcelhus i udkanten af byen, hvor man kan have vandkampe eller grillfester i haven, og hvor børnene skaber deres eget netværk med de øvrige børn på gaden. Man holder gadefester og tømmer hinandens postkasser og vander blomster, når ferien skal afholdes. Hvad er det, der virkelig gør et hjem hjemmeligt? Er det tryghed og faste rammer, at det er vores, at vi har boet der i mange år eller at vi er sammen med de mennesker vi holder af? Parcelhusejerne holder af deres ligusterhæk, der danner en ramme om boligen og skaber tryghed og privatliv i et område med mange lignende boliger og familier. Slår vi os ned hvor folk ligner os? Med samme behov for privatsfære og tryghed fra de omkringliggende boliger, eller vælger vi fx parcelhuset fordi, det har en traditionsbunden sammenkobling til børnefamilien?

Billeder til højre: Måder at bo på

7 6


7


Familien gennem tiderne Begrebet hjem har i løbet af de sidste 100 år skiftet karakter. For bare et par generationer tilbage var hjemmet en stabil base med en hjemmegående husmor, der tog sig af alle huslige pligter, fra børneopdragelse til madlavning og rengøring. Manden var derimod den brødfødende, og indgik derfor ikke i de hjemmelige gøremål. Efter anden verdenskrig kom flere og flere kvinder ud på arbejdsmarkedet, og kvindens hjemlige arbejdsbyrde lettedes efterhånden af elektriske maskiner. Med en ekstra indkomst og landets øgede velstand sidst i det 20. årh. blev der investeret flere midler i hjemmet, og materialismen vandt efterhånden større indpas i den almene danske familie. I dag sætter en stor del af befolkningen pris på deres mulighed til at erhverve sig alt, fra elektronisk udstyr til dyre designer møbler. Spørgsmålet er, om glæden i den nærmeste fremtid vil være baseret på andre værdier, såsom familiens sammenhold og fritiden sammen med ens nærmeste? “...og mulighederne og forventningerne er i dag større end tidligere. De basale behov som mad, bolig og job er opfyldt, og de materielle behov er i hus, så lykken ligger i dag mere i de immaterielle behov såsom ideel partner, meningsfuldt arbejde og socialt netværk.” Kristelig Dagblad: 18.03.09 - “Lykken er - at være dansk” Så hvad betyder det, når Christian Bjørnskov fortæller, at lykke gennem materielle goder er kortvarig og at de personlige relationer tillægges større betydning? Vil vores opfattelse af hjemmet ligeledes ændres i løbet af de kommende år? Diagram til højre: Familiens cyklus

9 8


9


Familiens behov De fleste forbinder hjem med privatliv og muligheden for selv at vælge til og fra. Hjemme kobler man fra og lader op. Det er stedet, hvor der er plads til en dårlig dag, og hvor man kan være syg på sofaen, uden andre peger fingre. Hjem er stedet, hvor man selv bestemmer, hvad der er i køleskabet, og man er ansvarlig for at tingene fungerer. Mange forbinder også hjem med spisebordet, fjernsynet, sengen, toilettet og sofaen. Disse hjemlige elementer, vil de altid dukke op, når en familie forlader et gammelt hjem for at flytte ind i et nyt? Betyder disse elementer virkelig så meget, eller er familien stadig det vigtigste? Hvis familien står over det materialistiske, er vi så klar over det? Er de “hjemlige” elementer i virkeligheden en afspejling af familiens mønster, således at det ikke er spisebordet, der er vigtigt, men at samles med familien over måltider, sengen fordi det er stedet, hvor der læses godnathistorier og vi lader op til en ny dag, sofaen og fjernsynet fordi vi hygger med familien? Hvis vi i stedet spiste på gulvet og spillede spil på en kæmpe madras i hjemmet, ville dette så være de “hjemlige” elementer? Den moderne familie er foranderlig i langt højere grad end tidligere. Hvor familien var bygget op omkring status, økonomi, værdighed, normer og kulturelle forhold. I dag bindes familien sammen af to menneskers kærlighed til hinanden, og forsvinder den, så opløses forholdet, og nye indgåes. Det medfører, at mange familier i dag er sammensatte, og på denne måde er der mange forældre om børnene. Det betyder endvidere, at familiens størrelse kan variere meget fra år til år, fra uge til uge og fra dag til dag, og at hjemmet må evne samme grad af foranderlighed. Diagram til højre: Parcelhusets zoner

11 10


11


Fleksible rum En sammenbragt familie er nærmere reglen end undtagelsen i dag. Selvom gennemsnits antallet af skilsmisser er steget i løbet af de sidste 30 år, lever 82 procent af alle børn i dag i parfamilier. Det betyder at kernefamilien fortsat er vores fortrukne samlivsform, og at mange børn har to familier, de pendler i mellem. Med et barn til deling mellem to familier, opstår der en masse spildplads, eftersom barnet kun kan være et sted af gangen. Det betyder endvidere at en del af boligen står ubenyttet hen i perioder, og fungerer som opvaringsbase for barnets personlige ejendele. Den foranderlige familie har brug for et fleksibelt hjem, der kan huse mange børn og ingen børn, som kan dele hjemmet op i mindre sektioner og sammenlægge rum. Det er dog vigtigt med opbevaringsplads og let tilgængelige løsninger, således at familiens bolig transformeres med få tiltag. Det skal være lige så let som at slå en sovesofa op, og sætte pyntepuderne på plads.

Billede til højre: Schröder House

13 12


13


Fleksible løsninger Eksempler på fleksible og kompakte løsninger forefindes ofte i minimalboligen, hvor et element eller en kombination kan løse flere problematikker. Fleksibilitet kan opnåes på flere måder, fx planmæssigt med åbne planer eller prioritets fordeling af funktioner og rum, glidende overgange mellem ude og inde. Det kan også være møbler med flere funktioner, indbyggede skabe, og små nicher. Eksempler på forskellige planløsninger med fleksibilitet gives i del 2.

Billede til højre: House in Plum Grove; Kazuyo Sejima & Assiociates

15 14


15


Rum og størrelser Rum kan have samme størrelse og dog opleves vidt forskelligt. Hvorledes opleves et lille rum stort, og hvordan kan dette forme en hel bolig. Kan man ved hjælp af fleksible løsninger, bygge en bolig på relativ få kvadratmeter, der kan ekspandere og inkludere andre rum i eller udenfor boligen, og herved skabe en ny situation i en enfamiliebolig. Kan man således skabe en funktionel bolig, der omfatter væsentlig færre boligkvadratmeter, men som indeholder alle nødvendige elementer? En undersøgelse over størrelsen af “hjemmets” rum, skal vise hvilke størrelser, der giver størst udbytte og anvendelighed.

Diagram til højre: Fleksible rum, der kan fungere som et eller to rum

17 16


17


Den japanske bolig Den traditionelle japanske bolig er opbygget over standard felter, der giver klarhed og overskuelighed. Denne klarhed stammer fra tatamimåtten, hvorefter man byggede sine boliger. Disse boliger har ligeledes en anderledes tilgang til materialitet og stemninger. Den traditionelle japanske bolig er meget rolig i sit udtryk, og rummer få elementer, der som oftes har flere funktioner. Den moderne japanske bolig er i sammenligning med det danske parcelhus, oftere tænkt som individuelle rumlige oplevelser, og ikke i plan med en loftshøjde på 230 cm. Eksempelvis kan et børneværelse være meget småt, men med store vinduer og højt til loftet. Boligen er løst mere tredimentionelt end i en todimentionel plan. Både i gammel og nyere japansk arkitektur er der stor balance mellem inde og ude. I de japanske boliger ses en meget rafineret og glidende overgang. Skydedøre i lag skaber et sammenspil imellem bolig og den omkringliggende natur, samtidig med at lagene har en funktion hen over de skiftende årstider. Jeg vil gennem undersøgelser af det traditionelle og moderne japanske hus finde inspiration til andre rumlige udformninger og herved stille spørgsmål ved det danske parcelhus’ opbygning og anvendelighed, stadig med hovedfokus på den fleksible bolig til den moderne familie.

Billeder til højre: F-House, Sea-House, KS-House af Nakatsuji, Tokyo

19 18


19


Inspirations cases Wooden house, Sou Fujimoto Pipe Tiny House concept; http://www.tinyhousedesign.com/2008/07/28/design-study-underground-concrete-pipe-tiny-house-concept/ Nomads in Residence/No.19 by Bik Van der Pol; Utrecht Gøglernes skurvogne, der hægtes sammen efter familiens størrelse. Der skæres et hul i enden og en ny vogn eftermonteres. Når der ikke længere er brug for den ekstra vogn, afmonters og i hullet monteres et vindue. Kubeflex; sommerhus moduler, af Arne Jacobsen. 1970 litteratur: 34 danske sommerhuse fra perioden 1930-2000, Kunstakadamiets Arkitektskole.

Billede til højre: Wooden House, Pipe Tiny House, No. 19

21 20


21


Grund nr. 8

nr. 8

1:5000 Diagram til højre: Placering og husets rumfordeling på terræn

23 22


23


Vejrforhold Husets form og placering er vigtig i forhold til terrænets udformning. I og med at grunden falder 5 meter indenfor byggefeltet, må områder med læ tages i betragtning. Jeg har derfor fokus på udvendige opholdszoner under forskellige vejrforhold og på forskellige tidspunkter af døgnet/året. Endvidere vil jeg undersøge forskellige metoder til at integrere terrasse arealer, bolig og have. Det kan fx betyde fleksible skodder, der både kan indkranse boligen, men også afskærme terrassen, og på den måde skabe private rum på grunden. Det kan også være husets opbygning, der skaber et sammenspil mellem disse tre forhold, og danner rammerne for forskellige situationer. Eftersom grunden skråner mod nord, er det optimale at fange solen og skærme for vinden.

Diagram til højre: Vindens retninger

25 24


25


Metode Tegningerne udarbejdes i målestok, 1:50, 1:100 og evt. en situationsplan for hele området. Jeg vil tage udgangspunkt i den moderne familie, og udfra disse behov forme en bolig, der lever op til præmisserne for en families livscyklus. Endvidere vil jeg søge at skabe sammenhæng mellem ude og inde forhold, og få disse situationer til at interagere med hinanden. Projektet udarbejdes i AutoCAD til de generelle tegninger, hvor jeg efterfølgende vil rejse planen op i ArchiCAD, og illustrere boligen ved hjælp af en 3D model. De fysiske modeller, vil hovedsageligt benyttes til at skabe forståelse for de rumlige forhold.

Aflevering Der afleveres 2-3 A0 plancher indeholdende: - situationsplan/haveplan - etageplaner - snit, der viser rumlige forhold - facadetegninger - konstruktionssnit, der viser hovedkonstruktionen - detaljetegninger - diagrammer, der giver rumlig og konceptuel forståelse af projektet - modelfotos - skitsemodeller - 3D model af bygningen - formidling, der forklarer 3D model

27 26


2-4 mar. Milano skitsef. ellemkritik 5-6 mar. m lag fors kitse n D ar. s A io 4m kt oC 16ru st on

13 9-

r.

t Au

sk

nin

g

14-17 apr. opsamling

27

m

e

ru

26-29 maj KRITIK

es sy

aj 4-

25

30

aj

m

m

-1

i

kr

em

l

el

.m

tik

nt

p 9a

2

20-

t

me

um r. r

riv

su

s ors at

nf

sk

ur

tio

am

uk

gr

alg

str

ro

on

ilv

.p

r. k

feb

.t

15

ar

1-

ap

m

.k

-3

7

ar

m

-2

30

ma

0 -2 16

23


Intentioner Mit mål med opgaven er at finde frem til en boligform, der er foranderlig på en måde, der stemmer overens med en moderne familie, bestående af dine, mine og vores børn. At skabe en bolig, hvor kerneværdien er fællesskab, og hvor man lever i tråd med nutidens behov for en foranderlig bolig, og har et åbent og afbalanceret forhold til kønsrollemønstret. Ligeledes er der i tiden en tendens til at rummene bliver større, et krav fra mange familier. Den tendens vil jeg gøre op med, og vise at man ved effektiv indretning, kan komprimere disse rum, uden at gå på kompromis med opholdsarealer og livskvalitet. For at skabe denne boligform, vil jeg undersøge forskellige forhold i eksisterende boliger, og vurdere deres funktionalitet, fællestræk og differentiering i fht. mit projekt. Endvidere vil jeg kigge på forskellige materialers karakter i sammenhæng med fleksibilitet. Denne undersøgelse findes i den bagerste del af dette hæfte.

Billede til højre: Treehouse

29 28


29


Rum i rum Rum kan opdeles på mange måder, ikke kun skillevægge fra gulv til loft, skaber overgange mellem rum. Opdelingen kan også ske ved hjælp af halvmure, store døråbninger, niveauspring, skydedøre, trapper, etagedæk og div. møbler. Når vi befinder os i et rum, kan man anskue at vi stimuleres af tre faktorerer: De sociale omgivelser, de fysiske omgivelser og vores “jeg”. Den stimulerende effekt rummet har på individet, medfører henholdsvis aktivitet eller oplevelse og handling. Det betyder ligeledes at arkitekturen kan påvirke personens forløb gennem rummet. Opleves rummet af personen som et “positivt rum”, skaber dette aktivitet, og hermed indgår personen som et aktivt element i arkitekturen. Arkitektur teoretikkeren Adrian Forty er tilhænger af det sammenhængende rumforløb fordi, det stimulerer et naturligt bevægelsesmønster i og med, at kroppen kan opleve rummene i en glidende bevægelse.

Sammenhængende rumforløb Adrian Forty: “Rum 1-3” af Ann Aloy Kilpatrick, til højre trappeforløb

31 30


31


Transparens i materialer Kort om: glas, glasbeton, transparent murværk, trælameller, plast og tekstiler. Glas er et transparent materiale, og findes i flere variationer. Den visuelle kontakt er størst ved klart glas og mindst ved materet glas. Det kan anvendes som adskillelse af etagedæk, afskærmning mod vind og regn, skillevægge m.m. På den måde kan man skabe opdeling samtidigmed visuel kontakt. Glasbeton er en kombination af optiske fibre og fin beton. De små glasfibre støbes parallelt ind i betonelementet, og løber mellem de to overflader. Kun ca. 4 pct. af materialet er glasfibre, og derfor har blokkene fortsat en homogen overflade. Blokkene kan være meget tykke, da fibrene næsten intet lystab har ved 20 meters tykkelse. I Danmark er Exners Tegnestue kendt for at anvende teknikken transparent murværk, teglmur med huller, i deres facader. Herved opnår de bl.a solafskærmning og et mønster i murværket. Eks. forefindes på tegnestuens hjemmeside. Trælameller fåes i mange variationer, og kan både bruges indvendig og udvendigt som rumdannende elementer. Der er en vis transparens forbundet med tekstiler, idet materialet er let trænger lys og lyd igennem. Der fås mange variationer af plastmaterialet, det fås også i transparente og lysabsorberende varianter. Materialet er forholdsvis let, og kan fx hænges i loftet. Billeder til højre: transparent beton, trælameller, matteret glas.

33 32


33


Ældre japansk arkitektur Tomrum: Den japanske bolig er indrettet med ganske få møbler, til gengæld har alle vægge en funktion, enten som opbevaringsmodul eller skydedør. I den japanske bolig opholder man sig på gulvet. Det betyder, at man kan undvære stort set alle de siddemøbler, vi kender fra den vestlige bolig, og kan altså på den måde spare en masse kvadratmeter. Det medfører, at de funktionsbaserede rum, som vi bl.a. kender fra dansk boligarkitektur, ikke har samme relevans i Japan, da alle møbler enten er integrerede i gulvet, eller kan gemmes væk i væggene. Herved kan det samme rum have mange forskellige funktioner. Opbygning: Den ældre japanske arkitektur er opbygget efter et modulsystem, der er tilpasset tatamimåttens mål, 180 x 90 cm, som også danner basis for vægmoduler med opbevaringsplads og skydedøre. I den japanske bolig er der mange skydedøre, i flere lag og af forskellige materialer. Herved kan man let kan tilpasse boligen landets skiftende klimatiske forhold. Skydedørene er lavet af tynde trærammer udfyldt med papir, således at lyset filtreres, når solen står direkte ind. Herved kan lyset trænge ind i boligens bagerste rum. En metode hvorpå man udnytter det naturlige lys og sparer på elforbruget. Skydedørene skaber ligeledes et sammenspil mellem ude og inde, da store dele af boligen kan åbnes op, og naturen kan flyde ind i boligen.

Til højre: Picture Window House af Shigeru Ban Architects, Japan 2002

35 34


35


Moderne japansk arkitektur Japanerne er meget optaget af hygiejne, og tager flere forholdsregler for at holde deres bolig ren. Man ankommer til den japanske bolig i gadeplan, hvor man stiller fodtøjet, herved kommer snavs fra byen ikke med ind i boligen. Herefter er mange boliger indrettet således, at man stiger direkte op på første sal, igen for at skabe distance til snavs og forurening fra gaden. Boligen er opdelt således at de repræsentative rum befinder sig nederst, såsom køkken og stue, mens de private soverum er placeret øverst i huset. Jo højere man bevæger sig op gennem boligen, des mindre trafik er der, og herved er mængden af snavs i de intime rum minimeret. I de japanske boliger er der ofte store vinduespartier, der rammer byen eller naturen ind, så udsigten får karakter af et levende billede. Ligeledes udnyttes tagfladen i højere grad til terrasseareal. Det er heller ikke uset, at der er et lille atrium med et enkelt træ placeret tæt på opholdsrummet. Det har samme virkning, som hvis man plantede et træ i stuen. Disse virkemidler ses typisk i byen, hvor der bygges meget tæt, og havearealerne er minimale. Derfor planter man træer “indenfor” eller på taget. De japanske storbyer er meget kompakte, og derfor er private haver sjældne. De kompakte naturelementer sammenstillet med enkel indretning og minimalisme giver en rolig atmosfære samt en raffineret rumlig oplevelse.

Diagrammet til højre: viser opbygningen af den japanske bolig.

37 36


37


Inside - Out Glass Block Wall (Horiuchi House), Osaka, Japan, 1977-79 af Tadao Ando Denne enfamilie bolig af Tadao Ando er opbygget omkring et centralt gårdrum. Opholdsrummene har store glaspartier ind mod gårdrummet, og skaber herved forbindelse på tværs. Anden og tredje etage forbindes ligeledes via en gangbro. Der er stort set ingen vinduer, der henvender sig til omverdenen, de vender næsten alle ind mod gården. Der er placeret en glasskærm foran gårdhaven, for at optimere lysindtaget på begge sider. Boligen er opdelt efter de japanske traditioner, hvor garage og opbevaring er placeret i boligens nederste etage og opholdsrummene på anden etage, mens soverum forefindes på øverste etage. Tadao Ando er kendt for rolige og enkle rum, der drager stor brug af dagslyset. Men han er ligeledes påvirket af Vesten, især arkitektur af Louis Kahn. Tadao Ando opdeler ofte sine byhuse i tre rektangler, hvor den midterste består af et åbent gårdrum, der er boligens primære lyskilde, omkring formes opholdsrum m.m. Plantegninger til højre, tre etager.

39 38


Niv 2

A

Living room

Dining

Bedroom

A

Niv 1

Garage Courtyard Tatami room

Niv 0

39


Fleksibelitet - Open plan Schröder House, Utrecht, The Nederlands, 1923-24 af Gerrit Rietveld. Rietveld designede i samarbejde med fru Schröder og hendes tre børn Schröder House. Boligen er den første efter princippet “open plan” og er yderst fleksibelt og meget funktionelt. Boligen er i to plan, hvor det øvre plan er et sstort rum med mulighed for opdeling ved hjælp af flytbare vægge og vinduer, der kan skydes frem og tilbage i boligen og danne forskellige rumkombinationer. Vinduerne i facaden er i sammenspil med hinanden og er ligeledes fleksible. Herved kan facaden åbnes op, og igen danne nye rum indeni boligen. Boligen er tænkt funktionelt fra starten, og kaldes også “bo-maskinen” Der er taget højde for hverdagens rutiner og funktionalitet har højprioritet. Eksempelvis er der på trappens plateau i stueplan placeret en siddeplads, hvorfra det er muligt at telefonere samt orientere sig mod hoveddøren. Rietveld og fru Schröder var begge medlemmere af gruppen De Stijl i 1919 og 1925. De Stijl lagde vægt på et afmaterialiseret formsprog og abstrakt brug af farverne rød, gul, blå, grå, hvid og sort. Schröder House er en lille del af en verden, der står for enkle malerier, kun bestående af de seks farver. Rietveld var den første, der omsatte gruppens visioner til bygning, og huset står i dag som et stilunivers for gruppen.

Planer og fotos til højre af Schröder House.

41 40


Balcony

Reading room

Balcony

Work room/ Bedroom

Study

Work room/ Bedroom

Work room Bathroom Living/Dining room

Bedroom

Kitchen/dining/living room

Bedroom

Balcony

Niv 1

41

Niv 0


Schrรถder House ligger sig op af nabo huset.

43 42


Schrรถder House, gammelt foto fra haven samt fra 1. sal.

43


Sammenflydende rumforløb Case Study House No. 22, Los Angeles, USA, 1960 af Pierre Koenig. Case Study House No. 22, opleves afslappende og uformel. Det er en bygning, der ikke har brug for opmærksomhed. Parret Stahl købte grunden pga. den smukke udsigt og instruerede derfor arkitekten om, at ikke det mindste måtte forstyrre deres 270 graders panorama. Koenig tegnede derfor en L-formet bolig der omkranser en svømmepøl. Stuen fik den optimale udsigt, hvor det yderste svæver ud over Beverly Hills skrænten. Imens er soveværelset placeret i den modsatte ende, for at rummet også skulle have et stykke af udsigten. Huset fremstår meget nøgternt fra grundens ankomstside, hvor Koenig har et enklet materialevalg. Køkkenet er fritstående og i sammenhæng med både spisestue og stue. For at inddele de tre rum i zoner, er køkkenet opbygget af bokse, der indrammer funktionen, og mellem stue og spisestue står en boks på søjler. Denne boks opdeler kun rummet delvist, da man stadig har kig ind i spisestuen ved siden af.

Case Study House No. 22, plantegning, opdeling af opholdsrummene.

45 44


1 2

3

45


Compact houses Minimal House, Murkarov, Czech Republic, 1998 af Ivan Kroupa Denne minimalbolig er på 72 kvm, og indeholder et opholdsrum, der også fungerer som soverum og kan adskilles fra køkkenet. Målet var at skabe en minimal bolig, det var yderst funktionel og økonomisk. Endvidere ville arkitekten skabe en bolig, der indpassede sig i konteksten. Størstedelen af projektet er derfor tegnet på stedet. Der er stort sammenspil mellem den indvendige træbeklædning og de udvendige terrasser, der henvender sig ind i boligen og ud i naturen. Alt i det kompakte hus er gennemarbejdet netop til denne bolig. Det ses tydeligt i de mange detaljer. Luger i facaden kan åbnes, og inde bagved sidder et vindue til badeværelset, et til køkkenet og en dør fra opholdsrummet. Den store skabsvæg, der er rumskabende, kan let forandre sengen til en sofa.

Ophold

Privat

Ophold

Billede til højre er taget fra sydøst.

47 46


47


Minimal House, Murkarov. Fotos af: Stue/ soverum, køkken og facade.

49 48


Minimal House, Murkarov. Fotos af udvendige detaljer og flytbar vĂŚg.

49


Fleksible boliger Horiuchi House, Schröder House, Case Study House no. 22 og Minimal House, er eksempler på forskellige metoder, hvorpå planer kan arrangeres og forskellige fleksible løsninger opnåes. Opbygning: Horiuchi House danner et indenvendigt gårdrum, som interagerer med den øvrige bolig, og danner rum på tværs af de to blokke. Open plan: Schröder House derimod er fleksibelt i sin planløsning, med flytbare vægge og mulighed for at danne rum i rummet. Rum i rum: Case Study House No. 22 har de tre opholdsrum: stue, spisestue og køkken i samme rum, men har vha. bokse zoneinddelt rummet i flere rum. Compact house: Minimal House er et kompakt hus, der rummer soveværelse, stue, spiseplads og køkken i det samme rum, hvor boligen kan opløses i forskellige grader, og på den måde optimeres de få kvadratmeter. Der kunne findes endnu flere eksempler på eksperimenter og anderledes opbyggede boliger, der er mere eller mindre fleksible, men min holdning til disse boliger er, at vi skal lade disse inspirere vores enfamiliehuse, således at de kan huse en moderne familie gennem dens livscyklus.

51 50


Jesper Bo Jensen, Center for fremtidsforskning, juni 2006 Parcelhuset har ændret funktion og rumopdeling de seneste 40 år. Mens parcelhuset i gamle dage var indrettet med fokus på stuen og de andre steder, hvor man modtog gæster, er fokus i dag på køkken-alrum og de funktionelle rum i huset s. 7

Det afspejler sig i rumfordelingen. Køkken-alrummet er husets kerne, de officielle rum bliver nedprioriteter, og de multifunktionelle rum vokser i antal og er i stigende grad rammen om forbrug. Hjemmet er ved at udvikle sig til en forbrugs-arena. Børneværelser, der tidligere var til leg og søvn, bruger vi i dag i stigende omfang til at se tv, spille computerspil, lytte til musik og andre forbrugende aktiviteter. Baghaven laver vi om med udekøkken-alrum på terrassen, udebad og udesoveværelse som endnu en platform for forbrug. s.31

Der er sådan set fint, da de fleste har det godt med disse former for indretning. Men når nu så mange bor og gerne vil bo i parcelhuse, så ville det være en stor fordel, om man kunne få hjælp til at få mere værdi ud af disse huse. s. 97

Parcelhusrapport i pdf: http://www.eukn.dk/eukn/documents/D10196

51


Parcelhuset Blandt ind- og udvendige kvaliteter findes: Køkkenalrummet med adgang til have, ingen gangarealer - mindre spildplads, sundt byggeri, adskillelse mellem voksen- og børneafdeling, med hvert sit badeværelse. Man ønsker mere opbevaringsplads, beboerhus til div. større arrangementer, tre værelser i stedet for to på min. 18 kvm. Omkringliggende kvaliteter: natur, grønne børnevenlige områder, stor have - let at holde. Ligeledes er der fordele ved ældre byggeri. Hækken er vokset op, grunden er større, placering i fht. byen er bedre. Tagetage: Trapper er en ulempe for børn og ældre og deler huset op, og overblikket over hele huset forringes. Trappe samt skråvægge øger spildpladsen i boligen, og det er ligeledes sværere at møblere op ad de skrå vægge. Tilgengæld kan det være hyggeligt med skråvægge, og man har andre muligheder for at få udsigt og overblik over området. Måske vil tendensen at vi laver hele etager, to plan istedet for 1½ plans boliger. Udbud og efterspørgsel: I dag bor 80 % af befolkningen i parcelhuse eller stuehuse, og man forudsætter at dette fortsat vil gælde, derfor er efterspørgslen fra de 25-34 årige ligeledes 80 %. I flg. Danmarks statistik giver dette, sammenholdt med antallet af parcelhuse, en efterspørgsel, der er 150% højere end udbuddet. Derfor mener man, at prisen på parcelhuse i områderne omkring København, Århus og Odense vil stige i de kommende år. Fra rapporten: Fra nutidens til fremtidens parcelhuse

53 52


Flyttefrekvens pr år (2005) Hvor stor en procentdel flytter i løbet af et år? 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 0

10

20

30

40

50

60

70

80

Flyttefrekvens pr. år, hvor stor en pct. del flytter i løbet af et år?

53

90 år


Fremtidens parcelhus Jeg tror, at vi i fremtiden vil komprimere vores boligkvadratmeter af flere årsager. 1: 2: 3: 4:

Miljøet/forbrug: opvarmning, materialeforbrug, elektricitet m.m. Konsumering: Vi gør op med materialitet, og investerer i elementer, der kan dække flere behov. Familiens sammensætning: der er skiftende mht. dine, mine og vores børn. Rumprogram: Genovervejelse af de forskellige rums relevans, og omfordeling af rummenes kvadratmeter.

Vi har allerede flyttet os fra det traditionelle parcelhus med fordelingsgangen som bindeled, til det moderne parcelhus, der har kernen i alrummet samt en gang til entré, badeværelse og værelser. Jeg tror, at vi i fremtiden vil se det fleksible parcelhus, der bygger på “rum i rum” princippet, med mulighed for at forandre boligen fra dag til dag alt efter behov. Ligeledes tror jeg, at principperne for “netværksboligen”, vil blive diskuteret i de kommende år. Hvor familier deles om faciliteter som fx opholdsarealer herunder: minihaller, pools, værksteder, vaskerum, køkkener m.m. Netværksboligen har den fordel, at man ved at deles om faciliteter, får flere kvadratmeter, og hermed helt nye muligheder mht. rum og udearealer. For at dette imidlertidig kan ske, er det vigtigt, at der tilbydes rådgivning, og ligeledes at der forgængere på området. Diagrammer til højre, der viser hvordan parcelhus typerne er opbygget

55 54


Det traditionelle parcelhus

Det moderne parcelhus

Det fleksible parcelhus

55


Litteraturliste - i bogform Minimal House, Murkarov, Czech Republic, 1998 af Ivan Kroupa - Compact Houses af Cristina del Valle, forlaget Universe Publishing 2005. s. 154-158 Netværksbolig Netværksboligen af Force4 Architects, Arkitektens forlag 2008 Planer og snit af Schröder House og Horiuchi House Key Houses of the Twentieth Century, Colin Davies Schröder House, Gerrit Rietveld, s. 44-45 Horiuchi House, Tadao Ando, s. 178-179 Case Study House No. 22, Stahl House, 1959-60 af Pierre Koenig Case Study Houses af Elisabeth A. T. Smith, forlaget Taschen 2007 Moderne japansk arkitektur - inspiration Modern Japanese House af Naomi Pollock, forlaget Phaidon 2005 Traditionel japansk arkitektur The Japanese House, architecture and interiors, af Alexandra Black, forlaget Scriptum Editions 2000

Billedet til højre: Naked House af Shigeru Ban Architects

57 56


57


Litteraturliste - på nettet Fra nutidens til fremtidens parcelhuse - pdf Parcelhusrapport i pdf: http://www.eukn.dk/eukn/documents/D10196, skrevet af Jesper Bo Jensen, juni 2006 Hjem kære hjem af Mark Vacher, antropolog og forsker, 2005-06 http://www.boligkontoret.dk/C1256A1C003186E2/Lu1/bkd_tekster_ MainWeb_BK063031/$File/bk063031.pdf Parcelhuset - elsket og forhadt af Kirsten Gram-Hanssen og Claus BechDanielsen, seniorforskere på Statens Byggeforskningsinstitut, By og Byg http://www.a-aarhus.dk/athome/parcelhuset.pdf Familiens udvikling i det 20. årh. af Mogens Nygaard Christoffersen http://www.sfi.dk/graphics/SFI/Pdf/Rapporter/2004/0407Familiens_ udvikling.pdf Lykken er - at være dansk, kristelig Dagblad, 18.03.09 - artikkel http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/252794?rss Den officielle hjemmeside for Schröder House: (se “online tour” - video) http://www.rietveldschroderhuis.nl/index.html

59 58


59


- Om parcelhuset og den moderne familie

Program  

Flexfamhouse

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you