Valgfag

Page 1

2021 ----- 2022

Valgfag


Sport og bevægelse

side 3-11

Fra basket til badminton, fra fodbold til friluftsliv.

På Hedemølle Efterskole kan du give den gas med en række valgfag inden for sport og bevægelse.

Kreative fag

side 12-19

Er du glad for glaskunst, eller drømmer du om

drama? Hedemølle Efterskole har en stribe valgfag til dig, der vil udfolde din kreativitet.

Musik, sang og rytme

side 20-23

Elsker du at synge, eller vil du prøve at spille i

band? Hedemølle Efterskole har en række valgfag til dig, der elsker musik, sang og rytme.

Øvrige fag Hvis du vil blive bedre til fag som fx engelsk

eller matematik, kan du vælge dem. Du har også mulighed for at tage kørekort.

side 23-29


Badminton Hvem kan være med? Alle der har lyst til at spille badminton og lære nye ting Formål: Træning og spil for både uøvede og øvede badmintonspillere. Valgfaget vil give dig mulighed for at lære grundlæggende teknikker og færdigheder og samtidig give god mulighed for at spille badmintonkampe mod de andre på holdet.

Basketball Hvem kan være med? Alle, uanset niveau og erfaring. Faget er for alle som har lyst til at spille basketball. Formål: Målet er at du lærer det grundlæggende i basketball, samtidig med at du har det sjovt med sport og bevægelse.

Sport og bevægelse

3


Bordtennis Hvem kan være med? Alle der har lyst til at spille bordtennis. Både øvede og uøvede spillere kan være med i undervisningen. Formål: At lære at spille bordtennis og at styrke fællesskabet gennem fysisk leg og træning.

E-sport Hvem kan være med? Alle der har en computer, som kan klare spillene. Der er mulighed for at deltage i en turnering med andre efterskoler. Formål: • At lære god kommunikationstone på nettet. • At lære strategi og øve reaktionsevne. • At træne samarbejde og teamwork. Vi spiller bl.a. CS:GO og LOL.

4

Sport og bevægelse


Fitness Hvem kan være med? Alle der har lyst til at lære om sund styrketræning Formål: At lære hvordan man kan blive stærkere og sundere vha. styrketræning. Du vil møde forskellige discipliner inden for fitness, såsom klassisk vægttræning, crossfit eller calisthenics. Du vil lære at træne på en sund, sikker og teknisk korrekt måde.

Fit for fight Hvem kan være med? Alle der ikke er bange for at komme til at svede og har lyst til at komme i bedre form. Formål: At komme i bedre form uanset hvilket niveau du er på. Vi skal træne styrke, puls og kondition. Vi skal arbejde med interval-, cirkel- og tabatatræning. Styrketræningen er for det meste med egen kropsvægt.

Sport og bevægelse

5


Fodbold Hvem kan være med? Alle der har lyst til at spille fodbold. Det er lige meget, hvor meget erfaring man har og hviket niveau, man er på. Drenge og piger spiller hver for sig. Formål: Vi arbejder med spillets forskellige kompetencer – som hold og individuelt, det tekniske, fysiske, taktiske og mentale.

Friluftsliv Hvem kan være med? Alle med lyst til aktiviteter og oplevelser i det fri. Formål: Du får en smagsprøve på: • Træklatring • Gudenåen i kano/kajak • Overnatning i det fri • Mad over bål • Hygge og fællesskab … og meget mere!

6

Sport og bevægelse


Gocart Hvem kan være med? Alle kan være med. Har du lyst til at prøve kræfter med Hedemølles snoede gocartbane og få lidt olie på fingrene, er valgfaget gocart lige noget for dig. Formål: Vi skal ud på Hedemølles bane og køre ræs. Det primære fokus i valgfaget Gocart er at køre, men du vil også blive udfordret i reparationer og vedligeholdelse. Du skal således være frisk på at få en skruetrækker eller en topnøgle i hånden, når køretøjerne skal repareres eller justeres.

Håndbold Hvem kan være med? Håndbold er for alle, enten du har spillet i mange eller få år, eller hvis du bare har lyst til at lære det. Der er rig mulighed for at præge træningen og komme med idéer og træningsøvelser. Vi træner både med og uden harpiks. Formål: Formålet er at spille en masse håndbold og lære spillets facetter.

Sport og bevægelse

7


Løb Hvem kan være med? Valgfaget henvender sig til alle, både dig der er nybegynder, og dig der allerede løber. Formål: Har du lyst til at forbedre din kondition og træne frem mod at deltage i et 5 eller 10 km løb, er dette valgfag en god mulighed. Vi vil arbejde med løb, konditionstræning og løbeprogrammer på et praktisk og teoretisk plan.

Mountainbike Hvem kan være med? Et fag for både begyndere og øvede der kan lide at cykle i skoven. Formål: Mountainbike er sjovt, får pulsen op og giver adrenalin i blodet, når vi bliver udfordret på sjove nedkørsler og seje opkørsler. Vi vil udforske de gode spor i nærområdet og have tekniktræning på skolens eget mountainbikespor. Der er mulighed for at bruge egen cykel eller låne af skolen. 8

Sport og bevægelse


Musik og bevægelse Hvem kan være med? Alle der har lyst til at bevæge sig til musik, både danse- og dramakoreografier. Det er ikke et krav, at man kan en masse i forvejen. Formål: Du kommer til at bevæge dig til musikken fra fede sange. Vi arbejder i mindre grupper med opbygning af koreografi til musik.

Ridning Hvem kan være med? Du behøver ikke at være en øvet rytter, bare du har lyst til at have med heste at gøre. Formål: At du bliver fortrolig med heste og lærer at ride eller at blive bedre til at ride. Det er muligt at vælge engelsk ridning eller western ridning.

Sport og bevægelse

9


Spring Hvem kan være med? Alle der har lyst til at prøve kræfter med bl.a. araberspring, overslag, salto, baglænder og dobbelt forlænder. Den enkelte øver ud fra sit eget niveau. Formål: I spring arbejder vi med kropsbevidsthed, luftsans, styrke og forskellige typer af spring. Vi øver i en springhal bl.a. på airtrack, lille trampolin og stor trampolin.

Svømning Hvem kan være med? Valgfaget henvender sig til alle, der har lyst til at blive bedre til svømning, både øvede og uøvede svømmere. Formål: Hovedformålet med faget er at give dig mulighed for at opøve eller videreudvikle dine grundlæggende svømmefærdigheder. Herudover vil der også være god tid til leg og konkurrencer i vandet.

10

Sport og bevægelse


Volleyball Hvem kan være med? Alle – både nybegyndere og øvede. Der er andre på samme niveau som dig. Formål: Volleyball er et spil, der aldrig står stille. Der er høj intensitet og mange boldberøringer. Volleyball er også en fantastisk holdsport, hvor sammenholdet betyder rigtig meget og der er gode muligheder for at udvikle sig i fællesskab.

Volley-nørd Hvem kan være med? Både drenge og piger, som i forvejen har volleyball som valgfag, og ønsker at bygge mere på. Formål: At nørde længere ned i teknikken ved hjælp af en række øvelser hvor vi bl.a. vil have fokus på hævning, smash, blokade og forsvar. Vi vil også kigge på det taktiske i forhold til placering på banen ved forsvar og angreb samt forskellige systemer og angrebskombinationer. Der spilles næsten ikke kamp. Sport og bevægelse

11


Akrylmaling Hvem kan være med? Hvis du har lyst til at lege og eksperimentere, så er det et fag for dig. Det er ikke nogen forudsætning, at du er vant til at male eller tegne. Formål: Faget er hovedsageligt praktisk, dvs. vi arbejder med at fremstille billeder ud fra forskellige teknikker og inspiration fra hverdagen. Vi vil komme ind på farvelære, komposition mm.

Den sorte gryde Hvem kan være med? Alle der har lyst til at lære at bage og lave en masse forskellige retter. Formål: At lære at tilberede og anrette mange forskellige retter fra det danske og udenlandske køkken. At lære at arbejde efter opskrifter, smage mad til og afprøve forskellige arbejdsgange og teknikker i et køkken. At arbejde i teams og nyde et godt måltid sammen.

12

Sport og bevægelse/Kreative fag


Drama Hvem kan være med? Alle!!! Uanset forudsætning, så længe, du har lyst til at deltage. Formål: Vi arbejder med drama og teater som oplevelses- og udtryksform. Undervisningen består af forskellige lege og øvelser, der bygger krop og bevidsthed op til at turde stå frem foran hinanden. Vi får et tæt og godt bånd til hinanden og nyder fællesskabet sammen. Vi laver dramaevents og overraskelser for de andre!

Film Hvem kan være med? Alle der har lyst til at prøve kræfter med at lave film, animationsfilm, reklamer eller andre spændende ting. Formål: At lave sine egne produktioner af små film, animationsfilm, stopmotionfilm eller musikvideoer. Man kan arbejde med den genre, man har lyst til.

Kreative fag

13


Foto Hvem kan være med? Alle der har lyst. Du kan låne et kamera på skolen, hvis du ikke har dit eget med. Formål: I fotoundervisningen er målet at tage de billeder, som KAN noget… Målet er at komme ud over det traditionelle.

Genbrugsguld Hvem kan være med? Alle der har lyst til at udfordre sig selv og har lidt tålmodighed. Formål: At bringe nyt liv og udseende til gamle møbler og ting. Vi sliber, maler, ombetrækker, dekorerer på gamle møbler mv.

14

Kreative fag


Glaskunst Hvem kan være med? Alle der har lyst til at prøve at arbejde med glas. Formål: Har du lyst til at eksperimentere og lave smykker, skåle og andre figurer i et spændende materiale, så er glaskunst faget for dig.

Hyg og Byg Hvem kan være med? Er der en håndværker gemt i dig, eller synes du bare det er fedt at lave noget fysisk arbejde? Så er ”Hyg og Byg” noget for dig! Formål: At lære om forskellige ting indenfor byggeri. Du vil opnå en masse tekniske færdigheder fx når tingene skal være i vatter, træet skal kunne holde, eller vinklen skal være præcis. Det er også et fag, hvor der er plads til at koble af fra hverdagen med en god snak og en skruemaskine. Kreative fag

15


Innovation og iværksætteri Hvem kan være med? Alle der har lyst til at arbejde med gode ideer fx præsentationer og modeller, som måske med tiden kan blive til en rigtig virksomhed. Formål: At arbejde praktisk med miniprojekter, hvor vi ser, hvordan en god ide kan udvikles og blive til en virksomhed. Vi tager på virksomhedsbesøg og vil også lade os inspirere af fx programmet ”Løvens Hule”.

Keramik Hvem kan være med? Alle der har lyst til at prøve at arbejde med ler. Formål: At styrke fornemmelse for form, materiale og teknikker i lerarbejdet og give håndværksmæssig kunnen. Produktion af keramikting til pynt og nytte. Oplevelse af fordybelse og skaberglæde.

16

Kreative fag


Kreativt design Hvem kan være med? Alle der har lyst til at arbejde med computerprogrammet ”Inkscape”, idefase, skitse og tegning af et kreativt design. Formål: At få dine kreative ideer tegnet på computer. En laserskærer får dit arbejde ud i tyndt krydsfiner. Du kan lave alt fra øreringe til fotorammer.

Kreativt værksted Hvem kan være med? Alle, der har lyst til at være kreative og bruge hænderne. Formål: At hygge sig med noget kreativt og videreudvikle sine talenter. Vi arbejder med alt fra linoleumstryk og magneter til kalligrafi og maling på sten.

Kreative fag

17


Motor og metal Hvem kan være med? Alle, der har lyst til at arbejde med maskiner og metaller og gerne vil lære at svejse. Du er også velkommen, selvom du ikke har arbejdet med det før. Formål: Renover din cykel, lav en rive eller lysestage, reparer din egen knallert/scooter. I motor og metal lærer du at bruge værktøj og maskiner sikkerhedsmæssigt forsvarligt!

(Re)design Hvem kan være med? Alle der har lyst. Man behøver ikke at have prøvet nogle af tingene før. Formål: Vi køber genbrugstøj og syr om med print, knapper etc. Du kan også selv sy tøjet.

18

Kreative fag


Strik Hvem kan være med? Alle der kan holde på to strikkepinde. Hvis du er nybegynder starter du bare med noget nemt. Formål: At (lære at) strikke og at strikke noget, der vil glæde dig selv eller andre: Halstørklæder, holde i hånd-vanter, tasker, sokker, trøjer mv. Der er mange muligheder!

Træsløjd Hvem kan være med? Træsløjd er både for drenge og piger, som har lysten til at skabe produkter med udgangspunkt i træ. Formål: I træsløjd vil vi gerne arbejde procesorienteret fra den gode ide til det færdige produkt. Vi vil lære de arbejdsteknikker, der er nødvendige for at opnå et tilfredsstillende resultat. Samtidig vil vi gerne have at eleverne oplever glæden og stoltheden ved selv at have gennemført hele processen fra ide til produkt.

Kreative fag

19


Band Hvem kan være med? Alle der spiller et instrument kan melde sig til band. Vi sammensætter de forskellige instrumenter i flere bands. Formål: At den enkelte udvikler sit spil på eget instrument og lærer at spille sammen med andre. Men mest af alt at opleve glæden ved at spille sammen med andre.

Guitar Hvem kan være med? Både nybegyndere og øvede kan vælge faget. Du vil blive udfordret på dit guitarspil, der hvor du er niveaumæssigt. Vi vurderer dit niveau, og inddeler tiderne i lektionen efter det. Formål: At blive bedre til at spille guitar. Du vælger selv akustisk guitar eller elguitar.

20

Kreative fag/Musik, sang og rytme


Klaver Hvem kan være med? Begynderklaver er for dig, der er ny ved tangenterne, eller som er lettere øvet. Formål: I lektionerne arbejder vi i hold, med fokus på at omsætte teori til praksis, og om at få udviklet sammenspillet mellem højre og venstre hånd. Vi arbejder med at få styr på akkorder og melodi.

Kor Hvem kan være med? Alle med en tone i livet og lyst til at synge – både drenge og piger. Formål: Det er skønt at synge sammen – og det gør vi til kor. Vi synger bl.a. gospel og lovsange. Gennem forskellige musikalske genrer arbejder vi med sangteknik og udtryk. Vi ønsker, at alle oplever fælles sangglæde.

Musik, sang og rytme

21


Lovsangsband Hvem kan være med? Alle som elsker at lovsynge, eller som er nysgerrig på det. Formål: Vi spiller danske og engelske lovsange/salmer. Lovsangsbandet står en gang imellem for lovsangen ved vores aftenandagter, gudstjenester og ved større samlinger.

Sang Hvem kan være med? Sangundervisning er for dig der er vant til at synge og gerne vil blive bedre. Måske går du rundt med en solist i maven? Formål: At blive en bedre solist eller en bedre korsanger. Efter fælles opvarmning arbejdes der i små hold med sangteknik og sange, du selv vælger.

22

Musik, sang og rytme


Trommer Hvem kan være med? Alle der har lyst. Det er en fordel med en god rytmefornemmelse. Formål: At lære at holde en rytme og slå på tromme.

Astronomi Hvem kan være med? Alle der har lyst til lære mere om verdensrummet. Formål: Viden om og forståelse for verdensrummet med planeter, stjerner, verdensrummets dværge og kæmper, kometer og stjerneskud. Det er samtidig et oplevelsesfag, hvor eleven lærer at genkende stjernebilleder og planeter.

Musik, sang og rytme/Øvrige fag

23


Bibeldykning Hvem kan være med? Alle der har lyst til at få mere overblik over Bibelen og gerne vil forstå Bibelen bedre. Formål: At finde rundt i Bibelen er ikke altid let! Derfor vil vi i dette valgfag arbejde med redskaber, som gør det lettere at finde rundt i Bibelen. Vi vil i fællesskab dykke ned i forskellige bøger som Romerbrevet og Johannes Åbenbaring.

Biologi og kristen etik Hvem kan være med? Alle, der har interesse for biologi og etik. Formål: At eleverne får viden om biologiske emner og lærer at diskutere disse ud fra et etisk perspektiv og tage personlig stilling indenfor forskellige aktuelle sager.

24

Øvrige fag


Cambridge IGCSE English Hvem kan være med? Du behøver ikke være superskrap til engelsk i forvejen for at være med, men vi tilråder, at du befinder dig i middelområdet eller derover. Formål: At forberede sig på Cambridge-prøverne, bl.a. modtagerrettet kommunikation og en skriveproces uden computer og ordbog. Vi ser også film, læser bøger, diskuterer og spiller sjove spil.

ELSK BJERRINGBRO Hvem kan være med? Alle der har lyst til at være og gøre noget for andre mennesker. Formål: At engagere os i at elske den by og det område, vi er en del af, gennem venlighed, hjælpsomhed og gæstfrihed. ELSK BJERRINGBRO er en del af det landsdækkende koncept ELSK DANMARK. Mere information kan findes på elskdanmark.dk Øvrige fag

25


FIRST LEGO League Hvem kan være med? Alle kan være med – både piger og drenge. Man behøver ikke være god til at bygge LEGO eller programmere. Formål: At lære at bygge og programmere i LEGO Mindstorms og at arbejde projektorienteret med teknologi og forskning. Vi deltager i en national og evt. international konkurrence. Læs mere om faget og konkurrencerne på www.hjernekraft.org

Kun for piger Hvem kan være med? Alle piger! Formål: Det er jo velkendt, at der er så meget, drenge ikke forstår :) Derfor er der brug for et fag, der hedder ”Kun for piger.” Her taler vi om forbilleder, om forventninger til os selv som piger, om teenageting osv.

26

Øvrige fag


Kørekort til bil Hvem kan være med? Alle der er mindst 16 år og 9 måneder ved nytårsskiftet, kan være med på det forårshold vi opretter hvert år. Der er egenbetaling. Det tilstræbes, at det går mindst muligt ud over den boglige undervisning. Formål: At du med et kørekort som 17-årig får en god ballast med dig og bliver en god bilist :)

Kørekort til knallert Hvem kan være med? Alle der er fyldt 15 år. Der er egenbetaling. Formål: At gennemføre førstehjælpskursus, teori og kørsel, så du ender med et kørekort.

Øvrige fag

27


Kørekort til traktor Hvem kan være med? Alle der er fyldt 16 år. Der er egenbetaling. Formål: At gennemføre førstehjælpskursus, teori og kørsel, så du ender med et kørekort.

Ledertræning Hvem kan være med? Alle der har lyst til at være leder i et kristent børnearbejde. Formål: I faget arbejder vi med at formidle og fortælle for børn. Vi planlægger og holder børnemøder – både bibelfortællinger, lege, kreative aktiviteter m.v. I faget vil vi også arbejde med gode tips og tricks til formidling for børn. Fokus for det hele er, at vi rigtig gerne vil fortælle om Jesus, og det han betyder for os. 28

Øvrige fag


Psykologi Hvem kan være med? Alle der har lyst til at dykke lidt dybere ned i, hvorfor vi tænker og handler, som vi gør. Formål: I psykologi ser vi på, hvad der driver os, og hvad der bremser os i hverdagen. Vi arbejder med en lang række svære emner, som det kan være rigtig godt at sætte ord på.

Top-matematik Hvem kan være med? Faget er først og fremmest et tilbud til elever i 10. klasse, som har lyst til at lære mere samt lidt andet end det, der opgives til 10. klasses prøve. Formål: At give et ekstra indblik i og forståelse for matematikken

Øvrige fag

29


Valgfagsoversigt 2021-22 Valg af fag foretages på: https://hedemoelle.dk/valgfagstilmelding/ Her er en oversigt, du kan bruge til kladde. Du skal skrive 1 ud for det fag, du helst vil have, 2 ud for det du næst helst vil have osv. I alt 10 ønsker. Badminton (1 t/uge)

Hyg og byg (2 t/uge)

Bordtennis (2 t/uge)

Keramik (2 t/uge)

Basketball (1 t/uge) E-sport (2 t/uge) Fitness (2 t/uge)

Fit for fight (2 t/uge) Fodbold (2 t/uge)

Friluftsliv (3 t/uge) Gocart (2 t/uge) Håndbold (1 t/uge) Løb (1 t/uge)

Mountainbike (2 t/uge)

Musik og bevægelse (1 t/uge) Ridning (2 t/ uge) Spring (2 t/uge)

Svømning (1 t/uge)

Volleyball (2 t/uge)

Volley-nørd (2 t/uge)

Akrylmaling (2 t/uge)

Den sorte gryde (2 t/uge) Drama (2 t/uge) Film (2 t/uge) Foto (1 t/uge)

Genbrugsguld (2 t/uge) Glaskunst (2 t/uge)

30

Innovation og iværksætteri (2 t/uge) Kreativt design (1 t/uge) Kreativt værksted (2 t/uge) Motor og metal (2 t/uge)

(Re)design (2 t/uge) Strik (1 t/uge)

Træsløjd (2 t/uge) Band (2 t/uge)

Guitar (20 min/uge)

Klaver (20 min/uge) Kor (2 t/uge)

Lovsangsband (2 t/uge) Sang (1 t/uge)

Trommer (15 min/uge) Astronomi (2 t/uge)

Bibeldykning (1 t/uge)

Biologi og kristen etik (2 t/uge)

Cambridge IGCSE English (2 t/uge) ELSK BJERRINGBRO (2 t/uge) FIRST LEGO League (2 t/uge)

Kun for piger (1 t/uge)

Ledertræning(2 t/uge) Psykologi (1 t/uge)

Top-matematik (2 t/uge)


Band Hvis du vælger band, må du gerne skrive, hvis du har spillet på et instrument og hvor mange år, du har spillet på det.

Sport Sport er obligatorisk - men kan sammensættes af forskellige fag. Du skal have mindst 2 sportsstimer om ugen.

Tysk eller Fransk De fleste har haft tysk som andet fremmedsprog. Men på hjemmesiden skal du udfylde, om du har haft tysk eller fransk.

Prøvevalgfag Hvis du skal gå i 8. klasse skal du krydse af, hvilket prøvevalgfag du har haft i 7. klasse.

Tysk eller Fysik

Hvis du skal gå i 10. klasse skal du vælge mindst ét af fagene.

Kørekort til knallert og traktor

Viborg Ungdomsskole giver mulighed for, at man kan tage knallert- eller traktorkørekort. Teoriundervisning og kørsel foregår i Viborg eller Bjerringbro. Der er egenbetaling.

Kørekort til bil Hedemølle har kontakt til en kørelærer, der tilbyder teoriundervisning på skolen og køretimer ud fra skolen. Der er egenbetaling.

31


Obligatoriske fag, prøver og valgfag Skemaet er delt op i obligatoriske fag og valgfag. De obligatoriske fag er følgende: 8.-9. klasse

10. klasse

Dansk

5 timer

6 timer

Engelsk

3,5 timer

4 timer

Matematik Tysk/Fransk Tysk

4 timer 4 timer

Fysik/kemi

3 timer

Kristendom

2 timer

Historie

Samfundsfag Fællestime

Fortælletime Biologi

Geografi Idræt

1,5 timer 1,5 timer 1 time 1 time

1,5 timer 1,5 timer 1,5 timer 31 timer

Vi tager forbehold for, at der kan forekomme små justeringer i de nævnte timetal. Prøver Det er muligt at afslutte med Folkeskolens Prøver både efter 8., 9. og 10. klasse. Kørekort Kørekort til knallert, traktor og bil er ikke “skolevalgfag”. Kontakt os gerne på skolen, hvis du er i tvivl om noget. T: 86685021 E: hedemoelle@hedemoelle.dk

5 timer

4 timer 4 timer 1 time

2 timer 1 time 1 time 1 time Alle i 10. kl. skal vælge mindst et af fagene:

Tysk eller Fysik/kemi. 28 timer Valgfag: Ud over de obligatoriske fag skal du vælge blandt de valgfag, der står i dette hæfte. På www.hedemoelle.dk kan du læse mere om de enkelte fag. Valgfag oprettes under forudsætning af, at der er nok tilmeldte. Du må være klar over, at dit valg af fag forpligter dig i den periode, faget er i gang. Valgfagsskema Fag vælges online på skolens hjemmeside. https://hedemoelle.dk/valgfagstilmelding