HedemølleNyt - Vinter 2005

Page 3

I lørdags havde vi forældredag. Her sang vi bl.a. ”Dybt hælder året i sin gang”. Og sådan er det. Om få uger tager eleverne på juleferie, og så er jubilæumsåret 2005 snart afsluttet. 91 elever Endnu en gang kan vi se tilbage på første halvdel af et skoleår, og endnu en gang fyldes vi af taknemmelighed. Vi har haft et efterår sammen med en meget stor flok unge – 91 elever fylder skolens ramme! Det er en stor glæde. Vi er meget glade for elevholdet. Det er fantastisk dejligt, at vi for anden gang har over 90 elever på skolen. De har fundet sammen i et positivt fællesskab i dagligdagen. Eleverne kommer fra hele landet, og igen er vi glade for også at have færinger med på holdet. I år er der fem færøske elever!

Første weekend I skoleårets første weekend var der forskellige programpunkter for eleverne. Om

lørdagen var eleverne i grupper på en social gåtur. Om søndagen tog vi med bus til Himmelbjerget, og så hvordan lyngen blomstrede!

Fem klasser Eleverne er inddelt i fem klasser: Tre 8.-9. klasser og to 10. klasser. Pga. usikkerheden om 10. klasses fremtid er der flere skoler, der overvejer også at have 8. klasse i de kommende år Vi har i alle skolens 25 år været glade for også at have elever i 8. klasse. Den enkelte Selvom vi har fået rigtig mange elever, håber vi, at skolen fortsat kan få betydning for den enkelte. Vi vil gerne være medarbejdere på den enkelte elevs liv! Vi ønsker at forkynde, undervise og opdrage. Vi tror, at det bedste grundlag for livet er det kristne grundlag. Derfor vil vi gerne undervise og arbejde med Bibelen som grundlag. Vi er fortsat overbevist om, at Bibelens ord er den bedste vejleder, vi kan få.

3


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.