Issuu on Google+

N YH E D E N Hvor indtryk kommer til udtryk

d e c e m b e r 2 0 1 1 N R. 4


Indhold Indholdsfortegnelse Leder Hedelund i billeder Tysklandstur -På besøg i Burg Sct. Hans løb 2011 Tour de Nordvest Hedelunds nyafgåede beboerrådsformand Billardturnering Sudoku Velkommen til Rønnebo Annabels tale ved Rønnebos indvielse Louises linjer - Coffee Breaks

Leder 2 3 4 8 9 10 12 14 15 16 17 18

Mindfulness I kunstens verden Håndværkergruppen Min yndlingsjulepynt Sagde de virkelig det? Min stædighed har hjulpet mig Gæt en tatovering Gæt et par ansigter Du er ikke alene - temadag Løsninger Da kamelen kiggede forbi Nyheden i fremtiden

20 23 26 28 29 30 32 33 34 37 38 39

Kære læser.

D

et har fyldt meget for alle. Vi har talt og skrevet om det i lang tid. Vi holdt en fest i maj for at markere det; og vi kommer heller ikke uden om det i dette nummer: Vi bevæger os væk fra Greve. Nogle har allerede pakket ud andetsteds og fundet sig mere eller mindre til rette. For andre går der en måned eller mere før de kan få flyttekasserne åbnet i deres nye hjem. Men uanset datoen skal vi alle igennem det. Det gælder også Ny-Heden. Efter at have haft redaktion og skribenter på og fra Hedelund i ca. 10 år skal vi også rykke os – og ikke kun geografisk. Fra 2012 skal vi have nyt navn, nye lokaler. Og nye skribenter, der ønsker at dele meninger, drømme og tanker med os. Sammen med nogle af dem, der allerede er tilknyttet det bladet, som vi kender som ”Ny-Heden”. Der kommer flere informationer til både bosteder og samværs- og aktivitetsstederne, men indtil da er der mulighed og tid til at tænke om man har lyst til at være med.

Forsidefoto: Karen Bagger til udstilling på Københavns Rådhus, ”Kunst der forløser” Bagsidefoto: Et fortov i København NV

NY-HEDEN NY-HEDEN Jacob Schelde Louise Petersen Sandra B. Jensen: Grafiker Kirsten Nobel Bjarne T. Knudsen: Fotograf Millie Bellina: Kommunikationskonsulent Ekstra udgaver kan fås ved henvendelse til Krea & Ko. E-mail adresse er: Nyheden.Nordvest@gmail.com Ansvarshavende redaktør: Erland Hansen De indsendte bidrag er udtryk for skribentens egen holdning.

Café Koglen Kirsten Nobel

Louise

- åbningstider

Bjarne

Cafeen har åbent: Mandag 13-15 Tirsdag 13-15 Millie Bellina

Jacob Schelde

Sandra B. Jensen

Onsdag 13-15 Torsdag 13-15

I anledning af flytningen og de nye tider på bladet har vi haft en skribent på besøg af 3 af værestederne i kvarteret. Vi besøgte Pinta, Mamma Mia og Kontakten en dag i november. Hvordan er det at kommer det? spurgte vi om. Svarene kan du læse i artiklen af Lærke Nedergaard, som har været indover Ny-Heden i dette nummer, før hun skulle videre til andet arbejde. Måske bliver du træt bare ved tanken om at her er endnu et blad med flytte historier. I så fald kan vi fortælle at der er mange andre emner i denne udgave: ferniseringer på henholdsvis Hedelund og Københavns Rådhus, billardturnering, mindfulness, temadag for brugere, beboere og medarbejdere i Center Nord-Vest, Louises Linjer, hvordan er værestederne som ligger tæt på de nye boliger. Der er igen muligheden for at gætte på hvem der gemmer sig bag 2 sammenklippede ansigter – og vinde en middag for 2 i Gryden - og hvem har en tatovering. Og meget andet. God fornøjelse.

Spisehuset Gryden Morgenmad: mandag til fredag 8:00-9:30 Frokost: mandag til fredag 11:30-13:30 Det vil være muligt at bestille portioner til teamet. Aftal nærmere med Grydens personale.

Fredag 13-15 Louise

2

Kaiza Larsen

Birthe

Rudi

Bjarne

3


Hedelund i billeder Af Millie Bellina Igennem årene har der på Hedelund været mange arrangementer for at gøre det hele lidt sjovere. Hvem husker fx ikke datingfesten for nogen år tilbage hvor en Bakkesangerinde i pink pailletkjole underholdt, julefesterne med rødkål og steg, påskefrokosterne med blandt andet lammesteg, marinerede kartofler og hjemmebagt brød, fastelavnsfesterne … Vi har samlet en række billeder fra lidt af det hele – se eller gense dem og se eller gense dig selv eller nogle af vennerne, både dem der stadig er her og dem der ikke er.

4

5

74/75/76/77/78/79/80/81/82/83/84/85/86/87/88/89/90/91/92/


Hedelund i billeder

6

7

93/94/95/96/97/98/99/00/01/02/03/04/05/06/07/08/09/10/11/


Tysklandstur - på besøg i Burg Af Kim Larsen

Sct. Hans løb 2011 Af Lærke Nedergaard

E

n dejlig varm september morgen var vi 3 personer der satte os til rette i en bil for at køre til Tyskland. Vi havde startet dagen med en lille fælles morgenmad og sørget for at lave ekstra kaffe til turen. Vi kørte fra Hedelund klokken 10 hvor turen gik sydpå mod Rødbyhavn, stoppede ved Tappernøje for at holde en lille pause for derefter at køre det sidste stykke til færgen. Efter en lille sejltur kørte vi til Burg, hvor der så blev købt sodavand i stor stil samt et par andre småting. Da alle var færdige med at handle og bilen forsvarligt pakket kunne turen så gå mod Danmark. På hjemvejen gjorde vi holdt ved cafeteriet ved Farøbroerne hvor vi købte frokost. Da vi var klar til at køre videre havde solen forladt os og regnen taget over, den stoppede heldigvis igen inden vi var kommet hjem. Vi var hjemme igen på Hedelund ca. klokken 18.

Bandet Nice and Gentle underholder løbets deltagere og publikum med velkendte og festlige rock- og pop-numre.

Midt imellem de andre deltagere, løbetøj og medaljer nyd­ er Mette og Daniel en velfortjent frokost på det bare græs.

Tre deltagere venter på at løbet skydes igang.

Havnen i Burg ved aftentide

8

Daniel, Mette og Kristian med velfortjente guldmedaljer

9


Tour de Nordvest – en beretning om områdets væresteder Ny-Hedens redaktion har været på kaffevisit hos værestederne i det Københavnske nordvestkvarter. Her fortæller vi om mødet med Pinta, Mamma Mia og Kontakten.

Udsigten fra Mamma Mia

Af Lærke Nedergaard

R

edaktionen har været ude og tale med brugerne på værestederne i København NV. Det har vi, fordi Hedelund flytter og derfor ikke længere kommer til at udgive Ny-Heden. Der skal laves et helt nyt blad, der vil komme ud til både Hedelunds tidligere beboere og nye læsere på værestederne i nordvest. Som Ny-Heden har gjort det vil det nye blad fortælle interessante, vigtige, sjove, store og små historier for brugere af værestederne og for beboere på botilbuddene. Men hvordan gør man det? For Hedelund har haft én måde at lave sit blad på, men man må ikke tage for givet, at nye læsere har de samme interesser, eller at de har lyst til at bidrage til bladet på samme måde, som Hedelunds beboere ellers så flittigt har gjort det. Derfor er det vigtigt at undersøge, hvad der kendetegner bladets nye læsere. Og hvad er da mere oplagt end at tage på opdagelsesrejse hos nordvestkvarterets væresteder? Som sagt, så gjort. Nedenfor kan du læse skildringen af 3 væresteder i København NV.

Pinta - stedet hvor de seje kvinder kommer

Pinta var det første sted, vi besøgte. I den pæne del af Vanløse, der primært kendetegnes ved gamle hvidkalkede patriciervillaer, ligger værestedet på en af landets nok mest brogede gader. Gaden huser alt fra butikker, restauranter, håndværkere, og pizzeriaer. Midt i virvaret ligger værestedet som et tiltrængt åndehul. Rummet vi først kom ind i lignede en smagfuldt indrettet kantine i et mindre firma. Det stilede udtryk gjaldt også de velklædte kvinder, der var mødt op denne dag. Over velduftende kaffe, gik snakken lystigt om emner såsom et nyligt afholdt foredrag med præst og debattør Katrine Lilleør, videnskabelige facts fra den seneste konference indenfor det socialpsykiatriske felt, boganmeldelser og hvorfor fuldkornspasta er sundere

10

Pinta

end hvid pasta. Her var der overskud, lækker mad og selvbevidste kvinder, der endda har deres egen klub og som efter en kop kaffe med Ny-Hedens udsendte rejste sig for i samlet flok og på ægte ”Sex and the City”-manér at gå ud og kigge på sko.

Mamma Mia - stedet der emmer af ro og hygge

Der findes måske ikke ligefrem mange steder i København NV, som man vil betegne romantiske. Mamma Mias placering er dog tilnærmelsesvis et bud, idet værestedet ligger nær et villakvarter med grønne træer og et gammelt og smukt gadekær, hvor ænder roligt svømmer langs søbredden. Den samme ro gælder også værestedet. Gennem indgangen kommer man direkte ind i hvad der mest af alt minder om en hjemligt indrettet stue. Ny-Hedens udsendte blev med store smil hilst velkommen og det var tydeligt, at der er rart at være. Stedet tilbyder både madlavning, IT-faciliteter, soverum, TV, bad og gymnastik. Det er tilbud som brugerne i allerhøjeste grad

Kaffe i Kontaktens café

har taget til sig og som gør, at stedet emmer af hygge, hensyn og respekt for det enkelte menneske. Og netop det sidste – respekten – er for værestedet den altoverskyggende kerne og udgangspunktet for alle stedets aktiviteter. Medarbejderne har gennem en lang årrække fuldt udviklingen i socialpsykiatrien og mener at respekt er forudsætningen for et hensigtsmæssigt sammenspil med andre mennesker og en positiv udvikling hos den enkelte.

Kontakten - stedet der er som en familie

Hos Kontakten er der højt til loftet – både bogstaveligt talt og i overført betydning. Det slående ved stedet var nemlig brugernes forskellighed og samtidige fællesskab. Her fandtes folk med interesse for et væld

af forskellige emner og genrer. Eksempelvis var der interesse for både kunst, musik, rejser, sport, politik og ressourcemæssige problemstillinger – ikke mindst indenfor det socialpsykiatriske område. Det sidstnævnte gav anledning til, at man i det nye blad vil overveje muligheden for at indsende læserbreve og på den måde bringe aktuelle problemstillinger op til debat. Det mest slående og gennemgående træk ved værestedet var dog den meget store åbenhed i samtalerne omkring dét at være sindslidende og bruger af et værested. Har fandtes der ingen bly violer hvad emnet angik, og måske skyldes åbenheden netop, at stedet, med en brugers ord, ganske enkelt er som en familie. Hos Kontakten lægges der nemlig vægt på at kende ansigterne på de mennesker, der bruger stedet og på, at man kommer hinanden ved.

Et værested er ikke bare et værested…

Som det har vist sig på kaffevisitterne, er et værested ikke bare et værested. Hvert sted er unikt, fordi alle brugerne er unikke og derfor præger værestederne på en helt særlig måde. Brugerne af værestederne lægger vægt på tilknytningen til stederne og går som ildsjæle op i de interesser, det sammenhold og den tryghed, som deres værested tilbyder. Udover at redaktionen er blevet klogere på hvilke emner og interesser, der rører sig, har vores rejse rundt på de forskellige væresteder vist, at der findes plads til ethvert behov og steder for enhver smag.

11


Afsked med OC:

Hedelunds nyafgåede beboerrådsformand Tekst og foto af Kirsten Nobel

T

orsdag den 30. juni 2011 kl. 8:45 dannede en herlig sommermorgen rammen om OC´s afsked med Hedelund. OC – Herollen, Olaffa Rigmor Christensen og tidligere beboerrådsformand – drog på egen hånd af sted, for at flytte til sin nye bopæl, Stubberupgård. På sin nyerhvervede trehjulede cykel med plads til den sidste store oppakning, skulle han alene tilbagelægge en strækning på godt 60 km. Afgangen blev dog forsinket en ½ times tid, idet OC´s cykelnøgler havde forputtet sig. Alt måtte derfor grundigt pakkes ud. Helle Hansen (kontaktperson) var som altid på pletten og fandt selvfølgelig

12

nøglerne nederst i oppakningen, og Erland kunne kort før afgang overbringe et andet sæt glemt nøgler fra afskeden tidligere på morgenen. I strålende humør forlod OC Hedelund af sted mod sit nye mål. Det forlyder dog, at OC tilbragte den efterfølgende weekend på Hedelund, da hans nye bolig på Stubberupgård endnu ikke var indflytningsklar. I sådan en situation er det jo godt, at man kan trække på sine gode forbindelser. Ny-Heden vil gerne sige tak for et langt og meget inspirerende samarbejde og ønsker hermed OC – Herollen – held og lykke fremover med alle sine mange forskellige initiativer og meget interessante arbejdsopgaver.

13


Billardturnering

Sudoku Sudoku er en talopgave, der går ud på at udfylde de manglende felter, så både de lodrette og vandrette rækker indeholder alle tallene fra 1 til 9. De små kasser med 3 gange 3 felter skal også indeholde alle tallene fra 1 til 9.

Af Kim Larsen

L

ørdag den 13. august var vi, Leif, Carsten, Kim plus Tage fra Aktiviteten i Greve til billardturnering mod Askerød Billardklub. Turneringen startede kl. 10 med fælles morgenmad, som Billardklubben stod for. Turneringen forløb så på den måde at Hedelunds 4 spillere spillede mand mod mand imod Askerød. Og man må nok sige at Askerød ikke fik mange ben til jorden, Hedelund vandt

nemlig 12-4 i kampe, så et bedre resultat kunne vi nok ikke håbe på. Askerød sørgede også for frokost med hjemmelavede sandwich og en sodavand til og vi havde så sørget for præmierne. Der skal lyde en stor tak til Askerøds Billardklub for et godt arrangement og en meget hyggelig dag fra os på Hedelund.

Gevinsten studeres

14

15


Velkommen til Rønnebo Af Millie Bellina

Rønnebo i Bystævneparken fik æren af at være det første botilbud med rejsegilde, med besøg af både centerledelsen og Københavns socialborgmester Mikkel Warming. Det lokale politi kiggede også forbi for at hilse på nogle af de 56 beboere, der i juni skiftede Hedelund ud med Rønnebo.

ene hånd, og et blik der vandrede mellem den indbydende mad på bordet og de talende. Anne blev efterfulgt af Mikkel Warming, som åbenbarede store forhåbninger på både stedets og beboernes vegne. Med stor optimisme på stedets vegne: ”Dette her skal blive byggesten til et godt miljø, så I kan skabe jer et godt liv. Der er behov for dette her”. Desuden afslørede han, at han mente det giver god mening at lave tomme plejehjem om til boliger, som der er et stort behov for, og at de fysiske rammer på Rønnebo skal blive standard for mennesker med psykiske lidelser.

”Vi er blevet taget imod med åbne arme.” Ordene er Anne Bieners og de faldt den 31. august, hvor Rønnebo holdt rejsegilde for officielt at indvie botilbuddet i Bystævneparken. Det har været en lang rejse, der begyndte for fle”Alle fortjener sit eget bad og sit re år siden, hvor Anne Biener en eget køkken og at have et sted dag pludseligt fik et opkald om at med plads til at invitere andre på Hedelund skulle lukke. To timers kaffe.” varsel blev det til, før lukningen Vil man hellere drikke kaffen på ville blive offentliggjort, så der en café, er det også meget nemblev hasteindkaldt til møde i festAnne Biener fortalte om begyndelsen på mere, nu hvor I er kommet ind salen. Beboere og personale fik slutningen; da hun fik at vide at Hedelund til byen. beskeden om afviklingen og om skulle lukke ”Det har været en lang proces op de nye boliger i København og fik til nu,” konstaterede han, kiggemulighed for at stille spørgsmål. rundt på skaren omkring Men som Anne Biener med et Der er et stort fællesskab her, som ikke de ham; ”men jeg ved I havde en skævt smilt tilføjede: ”Så kunne jeg ikke svare på nogen var på marken i Greve. Vi er blevet farvelfest på Hedelund og jeg ved I har taget de bedste ting som helst af de spørgsmål der taget imod med åbne arme; tak for jemed herind, så det kan nækom.” Uvisheden blev lidt efsten ikke undgå at blive en ter lidt til vished, og der blev res imødekommenhed. succes. Ting kan blive andersat datoer for flytningen og -Anne Biener ledes, småt kan blive stort – navne på de nye steder. Anne og tillykke med det!” rundede sin tale af med ord om det sociale liv i Rønnebo versus Hedelund Da Mikkel Warming havde sendt sine lykønskninger Der er et stort fællesskab her, som ikke var på marken af sted tog Annabel ordet. Hun flyttede ind i juni, og blev hurtigt glad for at være en del af Rønnebo. Efter i Greve, vi er blevet taget imod med åbne arme; tak Annabels tale, som du kan læse et uddrag af, vendte for jeres imødekommenhed. vi opmærksomheden mod den indbydende mad i midten af lokalet, leveret af Gryden. Og nu stod vi der. Anne Biener, nuværende og tidligere beboere fra Hedelund, psykiateren fra Hedelund, Efter nogle timer begyndte mængden så stille at tyn3 politibetjente, Mie, Erland, Karin, andre medarbej- de ud. Det var det. Botilbuddet Rønnebo er nu officielt indviet. dere fra Hedelund og fra Rønnebo. Sodavand i den

16

Annabels tale ved Rønnebos indvielse Af Annabel Leuwer-Olsen

S

om beboer her på Rønnebo har jeg den fornøjelse og ære at give et stort tak til borgmesteren, til de ansatte, til gæsterne, til lederne af Rønnebo og til de mange sygeplejersker. Nu har vi boet her nogle uger, vi er omringet af rønnebærtræer og af mange, forskellige smukke haver på Bystævneparken. Dette område har vundet første præmie for den smukkeste have flere år i træk. Annabel ved nogle af de planter,

Det har sikkert ikke været let hun sætter højt for alle at flytte fra Hedelund, hvor de har boet i flere år. Men efter nogen få uger har beboerne det godt og de føler sig lykkelige her. Men vi skal huske at vores personale går nogen lange ture igennem korridorerne for at opvarte og tale med os, derfor er deres ben trætte, men det gør ikke noget, for til gengæld får de slanke ben. Men nogen gange farer de frem og tilbage og der skal tages hensyn, fordi alt denne motion er sikkert hård. Mange af os har slanket sig, fordi kosten er bleven en anden. Vi spiser sundere, kosten på Hedelund var lavet på en gammeldags manér, den var dansk og smagte godt. Forleden spurgte jeg en beboer, hvad han mest savnede madmæssigt fra Hedelund og han svarede: Lagkage. De fleste af os har indrettet sig, nogen venter til Allan og Sonny kan hjælpe med at sætte billeder op. Andre har fået hjælp af deres kontaktpersoner. Men det kan tage tid før vi er færdigt indrettet, og her kan ”Ting & Nips” hjælpe med håndklæder og andre prisværdige ejendele, der gør vore pragtfulde lejligheder endnu smukkere. Alting tager tid og hvem havde forventet at vi vil komme til at bo så smukt og moderne? I nærheden ligger forskellige supermarkeder og hvis man ikke selv kan købe ind, findes der altid nogen beboere der gerne vil handle ind for en. Sådan er vi beboere; hjælpsomme imod hinanden og vi taler og griner med hinanden. Vi skal holde øje med hinanden og passe

på hinanden! Der er også smukke blomsterforretninger her, og tyrkiske grønsagsforretninger som er åbne indtil klokken 21. Jeg har set dansk-muslimske kvinde klædt i store gevandter og kun deres blå øjne ses, de var ved at købe ind til den muslimske fest lige efter deres fastetid: Ramadan. Her på Bystævneparken bor også mange unge mennesker, muslimske og kristne danskere og dette giver et mere livligt billede. Vi er beskyttede her, men skal alligevel passe godt på hinanden.

De fleste af os havde sikkert ikke forventet at vores nye liv her på Rønnebo ville være så alsidigt og konstruktivt. Dette liv vil udfolde sig endnu mere, når vi snart har fået flere aktiviteter. Alt vil udvikle sig endnu mere; som en rose der åbner sig. I det kreative får vi meget snart nogle flere tilbud. Nogen af os maler og tegner, og vi lytter tit til dejlig dansk musik. Det er Jacob, Connie og Poul der sørger for den gode stemning. Vi er taknemmelige og ser frem til at også nyde de andre smukke omgivelser her, som fx Københavns Gamle Voldgrave og Utterslev Mose. Beboere i rullestol eller med rollator kan sikkert komme til at se disse smukke områder, tal med jeres kontaktperson eller med mig. Jeg er dels englænder, dels dansker og kvart hollænder, mit efternavn er Olsen og jeg vil mægtig gerne tage med jer på tur, sammen med min lille vovse! Vinteren er ved at nærme sig og her på Rønnebo kommer denne tid snart til at omfavne os, og vi kommer til at udfolde os på en endnu smukkere måde. Vi beboere er lige så smukke og heldige som de sjældne blomster der omgiver os… Et stort, stort tak til alle de smukke mennesker der har gjort det muligt for os beboere til at være lykkelige. Bystævneparken, Husum 31. august 2011

17


Louises Linjer

S

Coffee Breaks

å bevæger vi os igen i drømmenes paradis. Kan du huske en tidlig junimorgen kl. 6. Man er lige stået op og har sat kaffen over. Solen stråler om kap med dit humør. Siden bevæger vi os til august og september hvor kaffen er et symbol på hygge. Herefter bliver det som nu - november og december. Hygge i de små mørke timer og ikke langt herfra til glæde. Glæden ved at være vokset op til noget så enkelt som en pige eller mand, og en kop kaffe. Vi bruger alt hvad vi har i os og spørger om vi overhovedet kan undvære en kop kaffe. Sort kaffe, er jo noget enkelt dansk, og som også spejler det almindelige humør. Vi venter, i de mørke timer fra hygge til almindeligt sommervejr bare på kaffen. Kaffen som bryder alle love bare den drikkes på en almindelig hverdag eller som os til fest. Og hermed skænker jeg mig selv en kop. Med venlig hilsen Louise.

Hjælp os med at holde Gryden i kog Vi tilbyder gerne at gøre det nemt for dig: Morgenboller 4 kr. stk. Ost 2 kr. pr. skive Franskbrød 25 kr. stk.(skal forud bestilles) Kage 6 kr. stk. eller hel form 60 kr.(kun onsdag ellers bestil) Lagkage 100 kr. (skal forud bestilles) Smørrebrød 12 kr. stk. • Og husk vores lækre salater, køb dem med hjem til dig selv og måske dine gæster • Dagens ret kan også hjemtages Ved større portioner og specielle ønsker, bestil da helst 2 dage i forvejen. Vi ses i Spisehuset Gryden Hilsen Grethe, Pia og Pernille

18

19


Mindfulness - flippet, frelst eller fantastisk? Af Millie Bellina

Det der mindfulness – er det ikke bare noget for gamle langhårede hippier, der har rejst Østen tyndt og røget fnisetobak? Nej. Mindfulness er for alle der ønsker at få lidt ro, når hovedet er fyldt med bekymringer.

P

å Hedelund har det store samtaleemne i lang tid været flytningen til København. Selvom det på sin vis er en god ting – alle får større og bedre boliger, kan forandringen skræmme - man ved hvad man har, men ikke hvad man får. Forandringer og tanken om dem kan være med at stresse og gøre os bekymrede. Når vi bliver det skal der ikke meget til før vi bliver irritable og snerrer lidt af andre. Og får bekymringerne lov til at bide sig fast, går det nemt udover vores nattesøvn. Mindfulness kan være en måde at få lidt ro på. ”Mindfulness” lyder måske som noget der kræver røgelsespinde og bare tæer når man hører den stammer fra buddhismen, men det kom oprindeligt til vesten som et middel til at mindske stress. Siden hen har man så fundet ud af at metoden også kan bruges hvis man lider af angst og depressioner; det kan fx mindske anfaldene, og det kan forebygge tilbagefald. Mere ”almindelige” daglige bekymringer kan også blive mindre med mindfulness. Mindfulness handler om ”bevidst nærvær”. Det vil sige at man har opmærksomheden der hvor man er, man er nærværende. Tankerne handler ikke om gårsdagens tv udsendelse eller om næste Bilka-besøg; men om det man laver lige nu og her. Taler man med en ven, lytter man opmærksomt uden at dømme hvad vennen fortæller.

Fordele og ulemper

Mindfulness kan blandt andet bruges som en måde at berolige sig selv på, når man er bekymret. Julen og fx en flytning nærmer sig – og man er bekymret på grund af begge dele. Mindfulness kan hjælpe med at håndtere de bekymringer, man har om begge begivenheder. Det kan kort sagt hjælpe os med at regulere

20

Som psykisk sårbar skal man dog være opmærksom på at få grundig vejledning fra en, der er uddannet indenfor meditation eller mindfulness, og som har et godt kendskab til psykiatrien.

følelser. Jo bedre vi kan det, jo bedre kan vi leve det liv vi ønsker. Som psykisk sårbar skal man dog være opmærksom på at få grundig vejledning fra en, der er uddannet indenfor meditation eller mindfulness, og som har et godt kendskab til psykiatrien. Selvom der er mange gode ting ved mindfulness, kan det også have negative resultater. I mindfulness meditationen skal man flytte fokus fra sine tanker til sit åndedræt – lider man af angst kan det virke som om man mister kontrollen, hvilket kan gøre at man så får et angstanfald. Man kan aldrig vide på forhånd hvordan man reagerer, og det er en dårlig idé at begynde på et meditationskursus hvis man har det skidt. Tal først med psykiateren. Da man som nævnt ikke kan vide hvordan man reagerer ved meditation, kan det også være at man får nytte af det. Man skal bare være opmærksom på hvordan man har det under meditation og afbryde den, hvis man får det skidt.

Byd tankerne velkommen

Mindfulness trænes ved meditation. Det handler om at observere indholdet i ens tanker, følelser og erindringer uden at lægge vægt på deres værdi. Det vil sige man iagttager at ”nå, der kom en tanke om at jeg var ked af det i går” uden at dømme om det var passende eller upassende. At meditere kræver ikke andet end dig selv og et roligt sted. Sid behageligt, måske med et tæppe for at holde varmen. Øjnene kan være åbne eller lukkede. Fokuser på åndedrættet. Når der kommer tanker eller følelser indover, så accepter det og vend tilbage til åndedrættet. Du kan fx tænke ”tak for tanken”, slippe den og igen vende opmærksomhe-

21


den til åndedrættet. Det er nemt at synke ned i fortiden eller blive overvældet af tankerne om fremtiden mindfulness kan hjælpe med at vi fokuserer på det eneste vi har; nuet. Hvor lang tid man vil sidde er op til en selv. Nogle synes at 5 minutter er nok, andre bruger en halv time eller mere. Eksperter anbefaler at man bruger en 2030 minutter og helst hver dag, men vil man hellere gøre det to gange om ugen gør man det i stedet. I begyndelsen kan det være svært og måske lidt mærkeligt at fokusere på sit åndedræt, men hvis man giver det en chance vænner man sig til det. Det tager lidt tid at etablere nye vaner. Det må dog igen pointeres at hvis du får det dårligt under meditationen, fx et angstanfald, skal du stoppe med det samme og tale med nogen om det – lægen fx I mindfulness meditationen er man åben for hvad der dukker op og erkender det uden at give det nogen værdi. På den måde adskiller den måde at meditere på sig fra den mere traditionelle måde, hvor man har fokus på et ord eller et mantra, og hvor man hiver opmærksomheden tilbage til ordet eller mantraet, når tankerne vandrer. Med mindfulness håndterer vi de ubehagelige følelser ved at byde dem velkomne, vi undersøger dem og sørger så for, at de forsvinder efter kort tid. Følelser er som bølger: Vi kan ikke stoppe dem, men vi kan lære at surfe på dem.

Vi vil det hele på en gang

Når vi ikke er nærværende laver vi som regel flere ting på en gang. Læser, spiser, ser tv, lytter til musik. Det er en måde at få tiden til at slå til på, problemet er bare at manglen på opmærksomhed gør os ukoncentrerede så vi nemt glemmer ting. Vi bliver irriterede og slår os selv i hovedet, hvis vi fx har glemt noget. Når vi er ukoncentrerede er det som at en ”autopilot” tager over, så vi handler uden at tænke over hvad vi laver. Vores nærvær og bevidsthed er lav. Når livet kører på autopilot kan er der stor risiko for at vi for kommer til at kede os i stedet for at bruge vores tid på noget som interesserer os.

Vi kan lære at se at det er måden, vi forholder os til ting og vore egne tanker, som i høj grad påvirker vores humør. Tit siger vi at det er ting eller en bestemt person, som gør os glade eller kede af det. På den måde giver vi ting og andre mennesker magt til at bestemme vores humør og vi gør os selv til ofre for omstændighederne. Eller som man siger på jysk: ”Det er ikke hvordan man har det, det er hvordan man tager det!” Når angsten og bekymringerne truer med at overvælde os, kan mindfulness være en måde at finde lidt ro. Kan vi være nærværende bliver det med tiden nemmere at rumme verden som den er. Vi kan føle os lidt mere robuste - også selvom julen og flytning er lige om hjørnet. Kilder: Psykiater og ph.d. Lone Fjorback, foredrag Herlev september 2011 Eva Bengta Lorenzen og Stine Reintoft: Ind i mindfulness, L & R Business, 2010 Ola Schenstrøm: Mindfulness i din hverdag – veje til nærvær Schønberg, 2009

Af Kirsten Nobel

S

I kunstens verden

kønt halvdelen af malerholdets deltagere nu har sit virke i Rønnebo, Bystævneparken NV, er det lykkes os at få afviklet den årlige Efterårsudstilling på Hedelund. Med mange af de tilbageblevne malere blev der afholdt fernisering i administrationen torsdag d. 27. oktober. Udstillingen indeholder hjemkomne værker fra udstillingen på Rådhuset i august måned samt andre fine værker fra samme periode, der desværre ikke havde fået ophængningsplads i Rådhushallen.

Skønt Hedelunds beboere og ansatte på nuværende tidspunkt er mere eller mindre spredt for alle vinde mødte en lille fast skare op for at fejre denne store dag med os. Et par af de malende deltagere overværede endda for første gang deres egen fernisering. En stor tak fra Malerværkstedet fordi I alligevel turde overskride egne grænser til at tage et så vigtigt skridt i jeres møde med publikum. Udtryksform, malestil og billedformat har udviklet sig i mange forskellige retninger med en meget personlig stil, hvor alle deltagere er forblevet tro over for egne ønsker, behov og interesser i det billedskabende arbejde. Det er bl.a. vidunderligt at se, hvordan nye udfordringer i maleprocessen undersøges på egen hånd. Den gode maler både kan og vil selv. Ud af det vokser der en stærk vilje og nysgerrighed for at gå i dialog med omverdenen. Tak for en meget fin udstilling og dejlig ferniseringsdag.

Salg / priser taler vi om. Der gives rabat på flere værker af samme maler: - 15 % for to værker, - 20 % for tre værker, og 25 % for fire værker. Henv.: Kirsten Nobel.

Mikkel Warming, socialborgmester i København, foran et af Alex' malerier

Det første skridt til at blive mere nærværende er at blive bevidste om at autopiloten er koblet på under en stor del af hverdagen. Når vi er ”mindful” er tankerne og opmærksomheden på det, vi laver lige nu og her.

22

23


I kunstens verden

24

25


Håndværkergruppen Af Simon Bordal

ker vær grupp

en

En helt ny idé

nd

For nuværende og tidligere psykiatribrugere

Poul og Simon vasker brugte planker, der får nyt liv som plantekasser

B

ocentret på Vestergårdsvej er ved at få lavet en fin, ny gårdhave. Nede i gården lægger et sjak fliser omkring det store gårdtræ. Og de tjener rigtige penge på det. De er nemlig med i en helt ny idé: Håndværkergruppen. Gruppens logo viser et stærkt træ, og under træet står ”For nuværende og tidligere psykiatribrugere”. Det er der gode grunde til, forklarer en af gruppens initiativtagere, Alex Theislund: -Vi vil gerne vise, at en psykisk sygdom ikke er nogen hindring for, at man kan lave et godt stykke arbejde. Så vores logo kan både skaffe kunder og være med til at nedbryde fordomme.

Kunderne betaler for arbejdet

-Håndværkergruppen laver arbejde efter tilbud, fortæller Alex. De penge vi så får, deler vi efter den enkeltes indsats. Lige nu er det gårdhaven på Vestergårdsvej, hvor alt vi har mellem hænderne er genbrug. Fliserne er affald fra Hedelund, vi har så knust dem og lagt dem i et flot mønster. Blomsterkasserne er lavet af gammelt plankeværk. Selv malingen har vi selv lavet af linolie og kærnemælk. Og jorden til kasserne har vi fået gratis gennem Den Blå Avis. Håndværkergruppen støttes af Samværs- og aktivitetstilbud Nord-Vest, hvis medarbejder Simon Bordal Hansen er servicemand for Håndværkergruppen. -Jeg er med til at planlægge gruppens arbejde, hente tilbud hjem og lave gruppens regnskab, siger Simon. Gruppen selv har ikke nogen penge. Når vi sender faktura til en kunde for et job, er det en eller flere af gruppens medlemmer der står på fakturaen. Det gør de som selvstændige. Så mit job er at hjælpe med at moms, skat og den slags bliver betalt. På den måde er vi sikre på, at ingen kommer i klemme. Tværtimod lærer gruppens medlemmer, hvordan man gør som selvstændig. Jeg tror, der er et meget stærkt perspektiv i det!

Alex flækker flliser

i en folder. Opgaverne spænder lige fra at tage en opvask over at samle møbler til at anlægge haver og male bygninger. -Vi er ved at lave et tilbud til et pizzaria. De skal have deres lokaler malet. Kan vi lave bænke og facadeskilt, vil de også det. Vi har fortalt dem, at vi ikke er professionelle, og det vidste de godt. En af medarbejderne har nemlig en kæreste, der selv er psykiatribruger. Så de synes det er sejt, at vi påtager os sådan noget arbejde, fortæller Michael, der er startet i gruppen for nylig. Han har tidligere haft job i et beskyttet værksted, men blev træt af det ensformige arbejde.

26

Håndværkergruppen vil gerne i kontakt med flere praktiske folk. Gruppen har base i Samværs- og aktivitetstilbud Nord-Vest på Bystævneparken 26, Brønshøj. Arbejdstelefonen har nummer 2282 8383.

Drømmer om at tjene egne penge

Truer ikke de professionelle

For at være med i gruppen skal man have lyst til at lave et stykke praktisk arbejde. Gruppen konkurrerer ikke med de professionelle håndværkere. ”Vi laver håndværk i god gør-det-selv kvalitet”, skriver gruppen

man for at have en chef til at puste sig i nakken. Vi kan selv. Det er rigtig fedt at tænke på, at de penge vi tjener, ikke er en arbejdsdusør fra kommunen, men rigtige penge fra kunder.

Færdigt arbejde!

-Flere af os drømmer om at kunne arbejde som selvstændige og tjene vores egne penge, siger Alex. Håndværkergruppen er en god måde at komme i gang, for der er altid en makker, man kan arbejde sammen med. Ved at hjælpe hinanden på forskellige opgaver, bliver arbejdet også meget varierende. Og så slipper

William håndterer skruemaskinen, mens Poul holder kassen på plads

27


Min yndlingsjulepynt

Det er blevet december og tid til nisser, julehjerter og pebernødder. Louise Petersen i Gyvelhuset har fundet sit yndlingsjulepynt frem for at fejre denne jul, som bliver den sidste på Hedelund. Til årsskiftet flytter hun til Ringergården. Men inden har hun sagt ja til at fortælle lidt om en af de ting, der pynter hendes hjem. Af Millie Bellina Kan du fortælle lidt om din favoritjuleting? Det er min lille nisse. Jeg købte den i Bilka for flere år siden, fordi den mindede mig om dengang jeg var 20 år, hvor verden var eksplosiv. Den lille nisse står på sofabordet og har selskab af et juletræ på ca. 15 cm. Lyset spiller i dug og i juletræet, så det glimter. Louise fortæller om nissen: Når jeg ser hans tykke mave tænker jeg på at den er et tegn på velfærd, på dengang hvor vi ikke manglede noget. Nissen er typisk for gadelivet, for forretningslivet, og jeg kommer også til at tænke på mennesker, der myldrer rundt, glade mennesker i deres juletravlhed, midt om vinteren hvor frosten bider.

Skal du have flere juleting? Ja, det skal jeg. Jeg har egentligt masser af julestads, men noget af det bliver for gammelt, og så smider jeg det ud. Og når jeg er ude at handle, fx i Bilka, og ser noget jeg godt kan lide går jeg hjem og tænker over det. Og hvis jeg så stadig gerne vil have det nogle dage senere, så køber jeg det. På den måde får jeg hele tiden lidt nyt. Louise tænder for anlægget og tonerne af Søren Banjomus flyder rundt og lægger sig som et blødt tæppe om os. Lyset udenfor er ved at forsvinde, og glimtet i den lilla velourdug på bordet bliver mindre. Louise smiler og vinker til afsked. Søren Banjomus kan man altid nyde – også alene.

Sagde de virkelig det? Indsamlet af Millie Bellina

Gode venner er som stjerner. Man kan ikke a ltid se dem, men man ved at de a ltid er der -Ukendt

hunde. De er kujor ha r de , lk fo er gt ra fo Jeg til selv at bide folk ner, der ikke har mod -August Strindberg Den der ler sidst

har ikke drukket nok -Ukendt

Nogle gange er man nødt til at skynde sig langsomt dres fod -Ukendt Den der går i an n ra fo g ri ld At lave ingenting er spor, kommer a svært, man ved aldrig hvornår m -Ukendt an er færdig -Ukendt summep o g je All you n a k d r n e e d is Med tre o t: e v li m o t r læ r a h g J je o hn Lenn love re hvad on e Det går vider -Ukendt

Jeg er en bjørn med meget lille hjerne og meget lange ord irriterer mig -Peter Plys 28

29


Fra bocenter til egen bolig – som regel en lykkelig historie?

Min stædighed har hjulpet mig Kim fortæller historien om livet på Hedelund

han nok skulle bo på et bocenter resten af livet, fandt Kim styrke i trodsigheden: - Det hjælper overhovedet ikke at ynke nogen. Det der med at klappe nogen på ryggen og sige ”nå, jamen det er også så synd for dig”, når en beboer en dag har det skidt, det er simpelthen en dårlig idé. Det er simpelthen det dummeste, man kan gøre.

En vigtig del af et godt liv er et godt sted at bo. Men hvad er en god bolig – og er det nemt at flytte fra bocenter til egen bolig? Kim Larsen, der flyttede fra Hedelund til egen lejlighed fortalte sin historie på et seminar i København en tirsdag i november.

Tekst og foto af Millie Bellina

D

u har sikkert set ham gå rundt på Hedelund, været med ham ude at spille fodbold eller snakket med ham mens I begge røg en smøg i caféens gårdhave. Mens I talte, har han måske lynet den grå træningsjakke for at holde varmen. Den november tirsdag, hvor han skal holde oplæg, er han iklædt en hvid T-shirt og træningsbukser. Det joviale smil er erstattet et alvorligt ansigtsudtryk, og stemmen er insisterende. Tavse lytter vi til fortællingen om livet på Hedelund. Der var stort set ingen andre unge og heller ingen aktiviteter for ham og de få andre unge. Det gjorde det ret kedeligt at bo der. Efter lidt tid fik han arbejde på et lager ude i byen, så der var noget at stå op til og fylde dagen med. Men det var ikke nemt: - Det var hårdt, men jeg er heldigvis stædig. Den har virkeligt hjulpet mig, min stædighed. Der har været mange gange, hvor jeg har fået at vide at jeg ikke kunne det, jeg ville, fx have et arbejde, men jeg kan godt være stædig, og det har virkeligt hjulpet mig flere gange.

30

Kim ved, at menneskerne omkring ham mente det godt. Alle ville kun hjælpe. Men skulderklappene på en dårlig dag hjalp ikke. Men det er ikke nemt. Karin Gaarde, overlæge på Sct. Hans i Roskilde fortæller, at det handler om at finde en balance mellem omsorg og selvbestemmelse. Men det bliver nemt et dilemma. Hvornår er et skulderklap det rigtige – og hvornår skal man opmuntre og sige at tågen letter? Kim arbejder i dag som sportsmedarbejder i Klubben, hvor han arrangerer turneringer i fx billard og fodbold. For ham var arbejdet vejen frem, og der er heller ingen tvivl om at han trives med arbejdet på Hedelund og Rønnebo. At have et arbejde giver os ikke alene noget at stå op til, det tilbyder også en mulighed for at blive en del af fællesskabet, for at blive set og regnet for noget positivt. Kim trækker tråde til recovery tankegangen, og den del som handler om håb og tro på at det bliver bedre. Kan man ikke selv se lyset for ende af tunnelen, er det vigtigt at andre har håbet på ens vegne. Nogle gange kan det være svært at se at det bliver anderledes, når man har det svært, men Kim er ikke i tvivl: - Alle har en mulighed.

Stædighed kan være en god ting, selvom mange umiddelbart forbinder det med noget negativt. Små børn i supermarkedet, der røde i hovederne skriger og græder fordi de ikke må få slik. Hundehvalpen, der nægter at gå videre, selvom ejeren trækker i snoren. Stædighed anses altså af mange som noget negativt. Men hvad man nemt glemmer, er muligheden for at hente styrke og hjælp i stædigheden, kræfter til at udholde vanskelige situationer. Kim blev fx ved med at tro på at det kunne lade sig gøre at passe et arbejde og flytte for sig selv. Så når nogle klappede ham trøstende på skulderen når han havde det skidt, og mente at

Men det er op ad bakke. Kim fortæller en konkret situation, der tydeligt viser at det at komme sig ikke er uden problemer. Kim var hos sin psykiater ude i byen på en ”øv-dag”, men var ikke bekymret, for han vidste det dårlige humør hurtigt ville forsvinde. Så snart det gik op for psykiateren at Kim var lidt nedtrykt, spurgte overlægen om de ikke skulle øge medicinen? ”Så du kan komme i bedre humør – det ville jo være ærgerligt at være trist her ved juletid!” - Det virkede som om at psykiateren ikke ville acceptere at det dårlige humør ikke krævede mere medicin.

Man kan være stædig som et æsel eller stædig som Kim

Jeg vidste det ville gå over, akkurat som det sker for en der ikke er psykisk syg. Men min psykiater ville altså have at jeg skulle op i medicin. Og det ville jeg altså ikke være med til. Kims indtryk var at den psykiske lidelse automatisk betød at små udsving i humøret kun kunne ordnes med medicin – ikke at de bare skulle vente til det ville gå over af sig selv. At Kim har egen lejlighed, overhovedet ikke var bekymret, at han har venner, familie og passer sit arbejde, overså psykiateren. Det tog Kim 30 minutter at overbevise psykiateren at medicinen ikke skulle øges. Og af samme grund kom han for sent på arbejde den dag. Han nævner igen og igen at følelsen af stædighed blev drivkraften der fik ham til at holde ud. At det skyldes stædigheden at han er kommet så langt med både arbejde og egen bolig. Ordene hænger lidt i luften, før den første tilhører begynder at klappe. Fortællingen har manet til eftertanke hos tilskuerne, så ingen siger noget mens de klapper. Selvom han også er tavs da han sætter ned blandt tilhørerne, har han en rolig bestemthed over sig. Blikket vandrer mens han lukker den grå trøje. Og så rejser han sig og forlader auditoriet. Arbejdet skal jo passes.

31


Mig og mit blæk

Gæt en tatovering

Gæt et par ansigter

2 kendte ansigter fra Hedelund – kan du se hvem det er? En lille hjælp: Den ene sørger for at du kan komme til fodbold og billard turneringer, den anden giver dig muligheden for at komme ud i naturen og lære hvordan man kender forskel på citronmelisse og pebermynte. Af Millie Bellina

I

sidste nummer kunne du læse om tatoveringer, lidt om hvornår man begyndte at tatovere i Danmark og ikke mindst kunne du gætte på hvilke 2 ud af 3 mennesker på Hedelund der havde gemt en tatovering under tøjet. Nu får du chancen igen: Gæt hvilke 2, der har en tatovering. Om du har gættet rigtigt kan du se på side 37.

Skriv begge navne på en seddel og aflever den til enten Jacob eller Kim inden 31. december – husk eget navn og adresse. Vi trækker lod - den heldige vinder får en middag for 2 i Gryden.

Rudi

Lars-Holger

32

Sandra

33


Du er ikke alene – temadag om fællesskabet og det gode liv I et tidligere nummer af Ny-Heden bragte vi et interview med Mie Nicolajsen, der har skrevet et masterprojekt om det gode liv. Den 21. september havde Center Nord-Vest temadag for brugere og medarbejdere om hvordan man sammen skaber det bedst mulige liv.

Kampen for at komme sig efter psykisk sygdom er forskellig fra menneske til menneske, og at det er vigtigt selv at have noget at skulle have sagt. - Anne Biener

Af Millie Bellina

C

a. 80 mennesker fra botilbud og samværs- og aktivitetstilbuddene i Center Nord-Vest var mødt op til den første temadag omkring det gode liv. Meget passende var scenen sat i Københavns nordvest kvarter. Og den blev flittigt brugt, scenen. For på programmet var der alt lige fra centerledelsens visioner for fremtiden, en stand up komiker til personlig beretning om at komme sig efter en angst psykose. Og som krøllen på grisens hale var der gruppearbejde, hvor deltagerne kunne komme med tanker og idéer om hvordan fremtiden på både botilbud og samværsog aktivitetsstederne i nordvest skal være for at det bliver endnu bedre at være beboer og bruger.

Personlige historier om et fællesskab

Den første på scenen var Anne Biener. Alle havde fået papirer med flere historier om hvordan forskellige mennesker havde fået det bedre efter at have været syge. Efter at have budt velkommen fortalte Anne Biener i en skrattende mikrofon om det indtryk, de personlige beretninger havde gjort: - Jeg må fortælle, at de personlige historier har bevæget mig. Og når man læser dem er den røde tråd fællesskabet, som kan være med til at bryde isolationen med både dens angst og problemer. Kampen for at komme sig efter psykisk sygdom er forskellig fra menneske til menneske, og at det er vigtigt selv at have noget at skulle have sagt. Indflydelse på eget liv har vi alle brug for og vil gerne have – ligesom alle gerne vil finde troen og tilliden til sig selv igen. Der er masser af håb i de historier.

34

Mange var mødt frem for at deltage i konferencen

”Min psykose var det bedste der kunne ske”

- Jeg fik en angstpsykose som 31-årig – og det var det bedste der kunne ske!” Sådan introducerede den nu 45-årige brugerlærer Cathrin Ludvigsen sig. Hendes holdning var den enkle at psykosen havde været et tegn på at livet gik rigtigt dårligt, og at der skulle gøres noget ved det. Efter et par måneder kom hun ud af psykosen, og så ville hun videre i livet. Træthed og depressionen som havde plaget i mange år var væk, så nu ville hun ud på arbejdsmarkedet: - Jeg havde et brændende ønske om at kunne arbejde og omgås andre mennesker. Men det var så ikke ligetil. Det var svært for jeg havde ingen uddannelse. Jeg havde ikke nogen eksamensbeviser, ingen erfaring med arbejdsmarkedet – og måske det der gjorde det rigtigt svært var at det var stressende at være omgivet af mennesker. Ingen uddannelse og angst for andre gør det ikke nemmere at komme ind på et arbejdsmarked, hvor de fleste job kræver at man er sammen med andre. Men Cathrin gav ikke op. Hun blev tilknyttet Fountain House for at træne sig i at være sammen med andre og for at træne sig op til at komme ud på arbejdsmarkedet. På Fountain House kastede hun sig over medlemsbladet, for hun ville lave noget og ikke bare sidde og hænge. Det var bare ikke en succes lige med det sammen, og hun vidste det. For selvom hun havde været på kunstkurser var det alligevel ikke nemt at layoute bladet.

– Jeg var ikke særlig god til det, men jeg gjorde det alligevel. Jeg ville ikke hænge og hygge. For det værste var ikke at have noget at lave. Så hellere svede over en computer og i det mindste prøve. Jeg lærte også at bryde problemer ned, jeg lærte at få og føle ansvar, at føle mig ligeværdig.

Brugerlærer Cathrin Hannelore takkede for den store indsats

En stor del af ligeværdighed er muligheden for at sige hvad man mener og tænker, at få og udøve medindflydelse. Indflydelse kan være med til at styrke ens selvstændighed og uafhængighed og er derfor et vigtigt aspekt i recovery. På den måde kan man føle at ens bidrag er værdifuldt. Når man får andres anerkendelse bliver man samtidig set og får dermed en plads i fællesskabet. Det fællesskab, som ikke alene er rart at være en del af; det er altafgørende hvis man skal komme sig efter sygdom. Ingen kommer sig alene.

Indflydelse på eget liv

- Indflydelse er ikke det mest sexede ord, det indrømmer jeg. Men medindflydelse er nok det vigtigste, når man taler om at komme sig. I recovery handler det mest af alt om de bløde ting, om at få støtte når man har brug for det. Når man har medindflydelse har man magt i sit eget liv. Desuden inddrager det alle, det vil sige også medarbejdernes egne processer. På den måde bliver det noget, vi gør sammen. Det betyder også at medarbejderne skal acceptere brugernes løsningsmodeller, også selvom de kan være noget mærkelige – for nogle gange er de rigtige. Medarbej-

35


Løsninger Fra dette nummer: Hvis man er døv og psykisk syg – er det så godt eller skidt hvis man hører stemmer? - Sebastian Dorset.

Gæt en tatovering:

De har en tatovering: Rudi fra Hasselhuset Sandra fra Krea & Ko. (tidligere Grafikken) Sudokuløsninger fra dette nummer:

rundede sin optræden af med ord om hvordan han havde det med at bruge en GPS med kvindestemme:

Komikeren Sebastian Dorset i løs dressur

derne skal lytte, ikke lege mor. Og de skal lytte til den erfaring, brugerne har. Det er vigtig viden. Næsten hver familie kender en eller har et medlem med en psykisk lidelse. Men et er at være syg, noget andet er at man også skal håndtere den skamfølelse, der tit følger i kølvandet på psykisk sygdom. Skamfølelsen medfører ofte selvstigmatisering; man stempler sig selv som forkert og unormal. Sygdommen bliver et slør og gør det umuligt at række ud efter andre. Andre kan heller ikke nå ind til en. Har man samtidig ikke indflydelse på hvad der sker omkring en, kan det være nemt at miste både mod og håb, to vigtige elementer når man skal komme sig efter sygdom.

Helt til grin

Den korteste vej mellem to mennesker er et smil, siges det. Komikeren Sebastian Dorset etablerede mange korte stier den dag. På trods af mange år i branchen var han synligt nervøs, men leverede alligevel en skønsom blanding af iagttagelser og tanker om både sig selv, familien og samfundet. Den genert udseende mand lagde ud med små fortællinger om familien, tanker og overvejelser om psykisk sygdom, fortsatte med blandt andet historier om sin uddannelse og

36

-Jeg føler mig utryg ved en kvindestemme i min GPS – kvinder plejer ikke at vide præcist hvor man skal dreje, det er altid mere noget med ”ej altså, jeg tror altså du skulle være drejet ved det hvide bondehus med stråtag – som vi lige er kørt forbi!”

Hvad med fremtiden?

Det er svært at spå. Især om fremtiden. Selvom Storm P., ophavsmanden til citatet om at forudse det ukendte, var dyster med hensyn til at forudse fremtiden, delte deltagerne sig i mindre grupper sidst på dagen. Emnet var fremtiden for botilbuddene og samværsog aktivitetstilbuddene – hvad kan vi gøre bedre? Og hvordan? Mens de forskellige idéer blev diskuteret og skrevet ned, nævnte nogle, at det havde været ærgerligt at brugerlæreren ikke havde haft psykiatribaggrund. Det kunne have været interessant at høre om en der var kommet sig, selvom han eller hun havde været indlagt, lød det stille. Ikke mindst fordi det måske kunne have givet nogle et lille håb om at ting kunne forandres til det bedre, selvom man har været indlagt. Dagen er ved at være slut, og Hannelore fra kompetenceteamet takker på centerledelsens vegne for fremmødet og indsatsen. Fremover vil der være en temadag hvert år – omdrejningspunktet vil stadig være spørgsmålet hvordan vi sammen skaber de bedst mulige betingelser for et godt liv. For som det tit nævnes når talen falder på hvad der er kendetegnende for recovery, så er det det at ingen kommer sig alene.

Tak til

Humle Ekspressen

Fra sidste nummer: Gæt to ansigter: Ansigterne var OC – tidligere beboerrådsformand og Erland, chef for Klubben.

Af Leif Nielsen Her vil Klub Mosaik gerne takke Humle Ekspressen for den dejlige støtte I viste os ved vores billardturnering den 1. november 2011. Der blev spillet flere gode dyster og folk var glade da det var færdigt. Vi takker nu en gang for den dejlige støtte I har vist os.

37


Da kamelen kiggede forbi

Af Lærke Nedergaard

T

ryllekunstnere, sangere, skuespillere, mavedansere, gøglere og en enkelt kamel har underholdt på Hedelund. Gå med en tur down memory lane og læs navnene på de stjerner, der har besøgt os gennem tiderne: Dansktopsangerne, Birthe Kjær og Keld og Hilda Heick, har med deres velkendte numre sendt den festlige stemning i vejret på Hedelund. De to nu hedengangne TV og teaterentertainere, Kai Løvring og Erik Paaske, har moret Hedelunds beboere med deres skuespil. Den både jazz, disko og dansktop-syngende sanger, Debbie Cameron, har ladet sine sprøde toner fylde Hedelund med musik. Det samme har den også afdøde skuespillerinde og sangerinde, Elga Olga. Gøglertrioen, kendt fra blandt andet TV, Bakken, Tivoli og landets festivaler, har ladet beboerne opleve trylleriets forunderlige verden. Lovens lange arm har også været på visit i skikkelse af Københavns Politikor og har sunget flerstemmige sange

38

for Hedelund. Teater og filmskuespilleren, Niels Hinrichsen, og Annie Birgit Garde, kendt fra et hav af teaterstykker og noget så pikant som halvfjerdsernes sengekantsfilm, har ligeledes ladet beboerne opleve deres talent for drama og komedie. Den danske reklamemand og musiker, Paul Reinau og hans hustru, sangerinden Lise Reinau, har også været en tur forbi og givet et nummer. Et noget så eksotisk væsen som kamelen, Sheik, og hans menneskeven, Nina har været på besøg. Entertaineren, Peter Larsen, har underholdt Hedelund med sin smørhårsredte figur, Tjener Frandsen, samt damefiguren med de karakteristiske blomster og det iøjefaldende tandsæt, Erna Iversen. Visesangeren Frode Veddinge har ladet velklingende toner flyde i Hedelunds gange og skuespiller og revydirektør, Flemming Krøll har sat lattermusklerne i svingninger. Alle har de med deres underholdning skabt enestående oplevelser og livsglæde på Hedelund. Tusind tak for det!

Ny-Heden i fremtiden Af Millie Bellina Som du måske læste andetsteds i dette nummer, så sidder du med det sidste nummer af Hedelunds beboerblad i hænderne. Af samme årsag vil vi bruge sidste side i det sidste nummer til at tænke lidt tilbage på årene der er gået mens bladet har eksisteret. Lidt i stil med dronningens nytårstale – bortset fra at hun kun tænker et år tilbage. Det gør vi ikke her. Og vi behøver ikke så mange minutter som hende til at komme med vores enkle budskab:

Tak! Tak for alle de de interessante, tankevækkende og sjove bidrag vi har modtaget gennem årene. Uden jer og dem havde Ny-Heden ikke været den samme. Og det havde ikke været muligt at læse kraftfulde digte, se en masse flotte billeder fra ferier både i Danmark og i udlandet eller blive klogere på om man må køre bil, fordi man har en psykisk lidelse der kræver medicin. Så selvom vi siger tak er det ikke et ”farvel og tak”, men i stedet begyndelsen til noget nyt. Nogle mener at Gud ikke lukker en dør uden at åbne en anden, sådan ser vi også på det. Ny-Heden takker af, men hilser med et ”på gensyn” i 2012, hvor vi udvider blandt andet med nyt navn.

39



Nyheden 4 - 2011