Page 1

N Y- H E D E N

m a rts 2 0 1 1 N R. 1


Indhold Indholdsfortegnelse Leder TEMA: Hilsen fra Ringergården ”Connie klarer kaos” Julefrokost på Hedelund ”Det gode liv” 2 Digte af Luis Guzman 2 Digte af Rudi Tilibs VOX POP TEMA: Hedelund bevæger sig – hvornår og hvorhen? Juletræsfest på Hedelund ”Det er rare og flinke mennesker” Beboerrådsmøderne gennem 2010 Christians Hjørne

2 TEMA: Den festlige finale 3 Fernisering på Hedelund 4 5 6 8 11 12 13

21 22

14 16 18 19 20

NY-HEDEN NY-HEDEN Christian Olsen Kirsten Nobel Olaffa R. Christensen Jacob Schelde Louise Petersen Rudi Tilibs Sandra B. Jensen: Grafiker Bjarne T. Knudsen: Fotograf Millie Bellina: Kommunikationskonsulent Ekstra udgaver kan fås ved henvendelse i Klubben.

Christian Olsen

Kirsten Nobel

Millie Bellina

Jacob Schelde

Olaffa R. Christensen

Sandra B. Jensen

Ansvarshavende redaktør: Erland Hansen De indsendte bidrag er udtryk for skribentens egen holdning. Louise

2

Kaiza LarsenLouise

Birthe

Rudi

Rudi

Bjarne

Bjarne


Leder

FORANDR

FRYDER

ING

Kære læser. Ny-Heden er tilbage. Det er ca. et års tid siden sidste udgave, og her er så det nye nummer. Det har været et begivenhedsrigt år for Hedelund. Her tænker vi selvfølgelig på udmeldingen om flytningen til København, som har betydet mange refleksioner om fremtiden. Hvordan vil de nye omgivelser være, de nye naboer og de nye lyde? Dette nummer vil bl.a. handle om flytningen. Om forandringen, om bevægelsen. Blandt andet vil du kunne læse om det første indtryk af Ringergården, ligesom du vil kunne gense det første nyhedsbrev om flytteplanerne. En anden måde at bevæge sig på har også fundet vej, nemlig beretningen om at skifte arbejdsplads.

Men det skal ikke kun handle om flyttekasser. Således er der tanker til eftertanke fra Christian Olsen og digte fra både en nuværende huspoet og en tidligere. Et interview om det gode liv, reportage fra fernisering i caféen, og en vox pop fra en tirsdag på Hedelunds mælkehvide gange. Har du kufferten fuld af idéer eller strøtanker til et indlæg til næste nummer er du velkommen til det ugentlige redaktionsmøde i Grafikken. Det er hver mandag klokken 13-14. Du er også velkommen til at komme med indlæg om emner, der interesserer dig. Når alt dette er sagt, er der kun tilbage at sige: Velkommen til. Godt fornøjelse og godt forår. Redaktionen

Café Koglen - åbningstider

Cafeen har åbent: Mandag 13-17 Tirsdag 13-17 Onsdag 15-17 Torsdag 13-17 Fredag 14.30-17

Spisehuset Gryden Morgenmad: mandag til fredag Frokost:

8:00-9:30 mandag til fredag 11:30-13:00

Det vil være muligt at bestille portioner til teamet. Aftal nærmere med Grydens personale.

3


TEMA: Hedelund bevæger sig

Hilsen fra Ringergården Af Louise Petersen

Det summer med tanker og overvejelser, når man skal flytte. Mens man pakker er der tid til at tænke over, om man kan få et godt naboskab det nye sted, er det nemt at finde bussen til byen og den nærmeste Netto? Og selvfølgelig det måske allervigtigste, nemlig selve boligen. Louise Petersen fortæller her om Ringergården i Bispebjerg.

V

i var otte mand med personale ude for at se – og det gjorde vi også. Det pragtfuldeste sted med ungkarle – og ungpigehybler i størrelse mindst – større – størst. Nogle synes at gangen er lidt lang, men der bliver opholdsrum for enden af gangen + en lillehavestue. Loftet er tillige sænket og med yndige lamper under. Under skriver jeg – I kan godt begynde at spare – det er en realitet – vi flytter – og jeg vil gå ud fra vi alle skal bruge flere og nye møbler. Nydelige værelser placeret med elevator i både stuen – første og anden + tredje sal og uden genboere. Stort område med nærmest lignende en park med træer og buske. Møntvask i nærheden + en mindre kiosk 5o m. fra os.

”Drøm -drømmer duså bliver de fire nye bosteder noget der lige er sagen.” -Louise Petersen

Velk o

Ring

Stedet er stille og meget roligt, og den eneste vej bag ved os er ensrettet og uden trafik som busser. Stille – stille, men 8 minutter fra by – biler fodgængere og cyklister. Men og der et men – det bliver så godt som et sted, hvor man klarer sig selv – så vidt muligt uden personale. Natten er vores og med tiden måske full tids team bestående af os. Maden laver man også selv i et mindre køkken, og bader ligeså i et mindre bad – men rart er det. Drøm – drømmer du – så bliver de fire nye bosteder - noget der lige er sagen. Men nok om det – for øjeblikket kaster vi os over meget mere i dette blad.

4

mme

ergån til rden


Connie klarer kaoset Interview med Connie Jacobsen, Ting og Nips Af Millie Bellina

J

eg kan godt lide at smide ud, smiler hun stille. Hun har arbejdet flere steder på Hedelund, bl.a. i caféen, i bådværkstedet og for Ny-Heden, men nu koncentrerer hun sig om jobbet i Ting og Nips, hvor hun har været i ca. 1 års tid.

Hvordan er det at arbejde i Ting og Nips? - Det er hyggeligt, når der kommer nogen og køber, og når der ikke er kunder så spiller jeg kort med William (kollega). Ellers rydder jeg op, og smider ud. Jeg mærker varerne, for der er så mange at man ikke kan huske hvad de koster. Kollegaerne er søde, også selvom Simon glemmer nogle gange at slukke lyset. Han er lidt distræt. Ja, han er jo min chef, men jeg tænker mere på ham som min kollega. Tingene (til Ting og Nips) får vi gratis, det kan både være fra døds­boer, men også fra folk, der bare vil af med deres ting. Enkelte gange tager vi på aktion og køber ting der, men det er ikke så ofte. Vi har netop fået en kas­sebog, og der skriver vi så dagens salg ind. Du har været vidt omkring jobmæssigt. Har det været svært at skifte fra f.eks. at arbejde i caféen til at ar­­bej­de i Ting og Nips? Nej, det synes jeg ikke. Folk har været søde alle steder. Det er hyggeligt at være i Ting og Nips, men jeg kunne også godt lide at arbejde i caféen. Jeg kunne især godt lide vores personalemøder. Nu kommer jeg der om fredagen, hvor der er musik, og vi synger sange af bl.a. Bamse. Jeg har lige haft en pause på et halvt år, men nu er jeg begyndt at synge igen. Det er ok, selvom jeg synes det er lidt kedeligt i caféen, der skete mere før. Hvad laver du, når du ikke arbejder? Jeg hører P4, og om aftenen ser jeg tv. Men jeg vil hel­­lere løse kryds og tværs eller læse bøger, eller Fa­mi­ lie Journalen, den pløjer jeg igennem hver mandag. Onsdag er det shoppedag, så der tager jeg tager med Anemonehuset ud for at købe ind. Så køber jeg stort ind, og i øjeblikket leder jeg efter nogle lange bukser, jeg kan bruge på arbejdet. Men jeg har ikke fundet nogen endnu.

Connies boganbefalinger ”Navarones Kanoner” af Alistair MacLean ”En torn i øjet” af Julie Hastrup ”Judaskysset” af Anna Grue

5


Beboerjulefrokost Af Millie Bellina

D

et var ikke til at tage fejl af. De brede smil og det løftede humør afslørede hurtigt at det ville blive en hyggelig eftermiddag i Café Koglen i en ellers snekold december måned. Bordet var dækket med flere former for god mad, bl.a. fiske fileter med remoulade og ribbensteg. Til at skylle efter med var der både øl og vand. Den gode stemning kan ses på de følgende billeder.

6


7


Livskvalitet – et spørgsmål om håb?

Tro, håb og Hedelund Af Millie Bellina

Hvad er et godt liv? Spørgsmålet hvad der definerer det gode liv har været et af de mest omdiskuterede emner indenfor filosofien i flere tusinder år. Mie Nicolaisen, souschef på Hedelund, har skrevet et masterprojekt om hvad der udgør et godt liv. ”Et godt liv for den hvis liv det er.” Så enkelt kan det siges, hvis man spørger de gamle moralfilosoffer, og Mie fremhæver dette, da spørgsmålet lyder ”hvad bestemmer det gode liv?” Året er nyt og koldt da vi mødes på hendes kontor til en samtale om det gode liv. Hvem skal bestemme om det er godt, hvornår er det livskvalitet, og ikke mindst om hvordan folder livet sig ud på Hedelund? Vi begynder med baggrunden for projektet … Hvordan kom du egentligt til at beskæftige dig med begrebet livskvalitet? - Jeg startede med at passe mennesker med kræft, og allerede dér snakkede man om hvad er det gode liv? Hvad betyder håb, når der er kort tid tilbage? Sådan nogle tanker fylder, og man er nødt til at have et svar, der gælder både for sygeplejersker og for patienter. Så livskvalitet har altid spillet en rolle. Da jeg skiftede til psykiatrien så jeg en anden form for lidelse, som var meget sværere at have med at gøre. Som kræftpatient ved man, at enten bliver man rask eller også går man bort. Men skizofreni og psykoser er svære at behandle og har været det i rigtig mange år. Og det er meget hårdt. For 14 år siden på de lukkede afdelinger var

8


”Hvad bestemmer det gode liv?”

der ikke megen snak om recovery (se faktaboks), så ingen sagde, at nogen gange bliver det bedre. Men under indlæggelsen fik de fleste det bedre, de blev udskrevet, og efter et stykke tid kom de tilbage. Den mellemliggende tid kom til at betyde meget for mig i forhold til, hvilken tilværelse lever personen ellers? Så man tænkte over hvad er de gode livsbetingelser her? Det blev vældigt udfordret. Og denne refleksion er måske det første skridt hen imod en dialog om et godt liv. ”No man is an island” hævdede filosoffen John Donne i 1624. Han ville understrege at vi ikke alene, men at vi er en del af sociale sammenhænge. Psykologen Alain Topor fremhæver ligeledes betydningen af gode sociale relationer når det drejer sig om at komme sig efter en psykisk lidelse. Du holdt et oplæg om masterprojektet for beboere og personale, og bad dem om at nævne 5 ting, der gør et godt liv. Hvad gik igen? - ”Netværk.” Andre skrev familien, men mente også venner. Her på Hedelund oplever nogle, at deres liv er godt, andre er mindre tilfredse. Tidligere kunne man høre nogen sige ”vi er venner” – beboer og kontaktperson imellem, men det er ikke rigtigt. Vi er på arbejde, og det vigtigste er at beboerne har relationer udenfor, alt andet er uklogt. Jeg tror man skal holde skæg og snot for sig. Som personale kan man styrke beboerens kræfter, men man må anerkende at man er en betalt relation og at man går hjem klokken 16. Vi opfordrer generelt til at man føler sig som en del af

Hedelund, til at blive en del af det særlige. Vi håber, at beboeren vil føle sig godt tilpas, at vedkommende vil kunne trække vejret og tænke ”her har jeg hjemme.” I recovery skal man også at metareflektere over handlinger, fremhæver Mie. Nogle gange tager man fejl, for ”det er så svært at komme ud af vanetænkning.” Derfor kan man komme til at tage noget for et problem, i stedet for at spørge om det i virkeligheden er det. Hvordan stemmer projektets tanker overens med det gode liv her på Hedelund? - Recovery er individuelt orienteret, og må vi huske at tænke kontekst. Hvad der er det gode liv for en, er ikke nødvendigvis det gode liv for en anden. Mie bliver stille et øjeblik, men fortsætter med betragtninger om det at have en bolig, om flytningen til København og om hvad det indebærer - Hvad angår flytningen til København er nogle af beboerne utrygge, og det er ikke nødvendigvis et spørgsmål om boligen, men om relationerne og fællesskabet. Hvad følger med? Og det er så vores arbejde at sørge for, at der er en grund til at gå ud af døren. Kommer masterprojektet til at gøre en forskel for beboerne på Hedelund? - Jeg havde tænkt mig at den kunne være et startskud,

9


Tro, håb og Hedelund...

Recovery kort William Anthony, en af de første der skrev om recovery: ”Det er en måde, hvorpå man selv kan leve et tilfredsstillende, håbefuldt og konstruktivt liv, selv med de begrænsninger som er forårsaget af sygdommen.” Dvs. at leve et liv, som er så godt som muligt. Man hører måske stadig stemmer, men de plager ikke så meget som tidligere.

hvis der skal laves en undersøgelse om livet på bostederne, så man ikke sidestiller brugertilfredshedsundersøgelse med livskvalitet. Det er vigtigt at man ikke bare kigger på rengøring og laver et karaktersystem efter denne (om man er tilfreds med rengøringen eller ej). Intentionerne er gode, men vi har ansvar for at sige nej en gang imellem. Jeg håber at vi kan omsætte gode idéer til praksis også. Det ville være det bedste. Her snakker vi om at vi har en god faglig praksis, ikke at vi sigter efter en standard, men om vi når de mål, beboerne har sat. Vi skal hele tiden arbejde for vores ansvar, vi skal huske dem på (andre i socialforvaltningen) om det er noget, beboerne har sagt eller ønsket. Når vores brugere kommer med ønsker siger de det til kontaktpersonen eller til en af Klubbens medarbejdere over en kop kaffe, og på den måde startede Ting og Nips f.eks. Næste år bliver det måske korsang. Den der type mennesker, som bare gør det – det er guld værd. Vi skal have en blanding af sådan nogen som mig, ”systemmennesker,” og sådan nogen, som ”bare gør det.” Vi skal bruge systemerne så langt at de beskytter det, som vi synes er rigtigt godt at have – men det er indrømmet lidt kringlet i praksis.

10


2 Digte

Af Luis Guzman NYT ÅR TOUR Venstre for mig gik kirkegaardens mursten den første i januar en mand stod foran porten i kirkegaarden går en kvinde på den gennemgående sti pelsfrakke, strømper og højhælede sko, kommer hen til porten manden udenfor nærmer sig og hun hilser ham med et koldt kys (hendes mørke lange hår syntes indfiltret i dørens jerngitter) hun tager nøglerne fra sin taske og giver den til manden så han kan åbne de tunge porte og hun kan komme ud. JEG KIGGEDE IKKE TILBAGE eller var det dødens flugt fra kirkegaard nytårs dag?

AF BYEN Af byen har jeg fået nok Gående øjeblikke, brugte sko på gade, over diskotekers gulve unge piger påklædt Sidste Mode selvlysende, plastiske væltede askebæger over rød dug Elizabeth Arden, Chanel, Pepsi Cola Renate i Montmartre ringen skinner i hendes hånd kommende op af mine bukser cha cha cha rytmer dansende kvinder, smil af krystal porcelænagtige ansigter, skarlagensrøde læber Blikke dansetrin weekendens sædudladninger semestereksamen på universitet

11


Digte af Rudi �Urus� Tilibs Somehow Somehow the Dream haz turned out all wrong equalityz become competition competitionz equality all wrong Somehow being 1 haz turned out all wrong envying our brotherz & sizterz 4 doing well all wrong Somehow Peace haz lozt itz way among the in-houze squabbling of more rite-more riter inztead of looking at the GOOD all wrong Somehow we need 2 find it again the Dream of 1 Mankind 1 Deztiny diverze-different bt w 1 Goal find it again

12

1life I have bt 1 life 2 give 2 the Earth or the C so now i can slip in2 the maelstrom fate haz chozen my life 2 b Only 1 life 2 give b it 2 chanze not choize neither xelling nor competing ,, there iz no free will,, sez my compelling voize 1 life 2 give in which i accept the cardz a poet- not a signature running thru miliz in yardz


Voxpop den 15/2-2011 Af Miralem Halilovic og Jacob Schelde

Hvilken forandring her på Hedelund har betydet mest for dig?

Jesper, Hasselhuset ”Serviceteamet hjælper ikke så meget i boligerne mere. Men bådværkstedet kan hjælpe med alt muligt.”

Svend Erik, Pilehuset ”Jeg synes maden er blevet dårligere efter at personalet er begyndt at lave mad! Jeg vil have tyk sovs! Jeg vil påstå at jeg kan lave det bedre, selvom jeg ikke er vant til at lave mad. Desuden er samværet ved rygning gået tabt. Før kunne vi ryge i fjernsynsstuen.”

Hvad er voxpop? Ordet er en forkortelse af latin vox populi og betyder ”folkets røst.” Det er indslag med en række tilfældige mennesker. Kilde: Gyldendals Fremmedordbog

Raidi, Granhuset ”Jeg synes ikke Hedelund har forandret sig.”

13


TEMA: Hedelund bevæger sig

D

er var nok at tage fat på. Men det lykkedes og der er fundet boliger til alle. Men hvordan var det lige, at det startede? Vi kaster et blik tilbage med et uddrag af Anne Bieners orientering af det politiske forlig, der indledte det hele. Anne Biener orienterer om modernisering den 25. marts 2010: Der er i dag indgået et politisk forlig i Københavns Kommunes Borgerrepræsentation. Forliget har overskriften ”Kickstart København – vi investerer os ud af krisen” og indeholder en række investeringer på forskellige områder. Et af områderne indebærer bedre forhold for sindslidende som bor i små og utidssvarende boliger udenfor Københavns Kommune: ”Hedelund i Greve er et af de tre socialpsykiatriske bocentre, som Københavns Kommune ejer og driver udenfor kommunen. Samtidig er der indenfor kommunen overskydende kapacitet af plejehjemspladser

Arkivfoto

14

og ældreboliger som følge af, at der stadig bliver færre ældre i byen. Ved at bringe beboerne på Hedelund til København kan forholdene for beboerne forbedres betydeligt og samtidig bidrage til at nedbringe den ledige plejehjems- og ældreboligkapacitet i byen. Indflytningen vil indebære, at der etableres 162 tidssvarende boliger til psykisk syge i København og dermed give sindslidende borgere muligheder og rum for et mere selvstændigt liv. Flytningen af bostedet Hedelund sker i tre etaper. Først ombygges og istandsættes et plejehjem, så 57 beboere fra Hedelund kan flytte ind i tidssvarende individuelle boliger. Anden og tredje etape af flytningen realiseres ved ombygning af endnu et plejehjem til ca. 53 nye boliger samt ca. 52 ældreboliger, hvortil der etableres serviceareal.


Der var engang … Af Millie Bellina

D

et var i begyndelsen af 2010, den første orientering om flytningen til København kom. Dengang vidste vi ikke meget andet end at vi skulle flytte, og at det ville blive til hovedstaden. Bevægelsen fra Greve ville samtidig betyde større boliger og muligheden for et mere selvstændigt liv. Nu er der så gået et år. Hovedparten har nu været ude at se deres kommende bolig, og nogle er begyndt at overveje, om der skal købes nye møbler, hvem skal sætte lamper op det nye sted og lignende. Alligevel kan det være lidt forvirrende – hvornår var det nu lige at … flyttede? Vi har samlet en oversigt over hvornår de forskellige team flytter: •

1. juni 2011 Team 4 og 5: Rønnebo i Bystævneparken, Husum

1. september 2011 Team 3 og 4: Ringergården, Bispebjerg

1. januar 2012

Team A: Bjergvænget, København NV

Forår 2012

Team 1: Sundbyhus, Amager Team 1 og 2: Hermann Koch gården, Valby

Plejehjemmet og ældreboligerne vedrørende fase 2 og 3 er endnu ikke endeligt udvalgt, men der arbejdes på en løsning der kan sikre, at boligerne til de sindslidende borgere integreres bedst muligt i byrummet, så beboerne har mulighed for et trygt og selvstændigt liv i moderne boliger.” På nuværende tidspunkt har jeg ikke mere viden end ovenstående. Det første der skal ske er, at der skal udarbejdes en samlet plan for flytningen. Det er min forventning, at denne plan vil blive udarbejdet i samarbejde med beboere og ansatte på Hedelund. Det ligger mig meget på sinde, at der i den videre proces er et højt informationsniveau og jeg vil gøre hvad jeg kan for at leve op til det. Venlig hilsen Anne Biener Centerchef Indlægget kan læses i sin fulde længde på Hedelunds hjemmeside: www.hedelund.kk.dk

15


Juletræsfest på Hedelund Af Millie Bellina

F

læskestegen var varm og risengrøden kold, da Hedelund holdt sin traditionsrige juletræsfest december 2010. Festsalen var rig på højtidens traditionelle røde og grønne farver, hvilket kunne ses i bl.a. det pyntede juletræ, hjerterne på væggen, og på OC, der var trukket i julemandskostumet. Efter basar og risengrød holdt Mie tale, hvor hun kom rundt om mange af julens aspekter. Det er en særlig tid, som er præget af blandede følelser, sagde hun. Der er plads til både den store glæde, men også

16

eftertænksomme stunder med mindre glædelige tanker. Mie forsatte juletalen med at det var godt med en juletræsfest, hvor vi kunne hygge os sammen, og afsluttede med et ønske om en glædelig jul. Efter det talte ord var det tid til at spadsere rundt om juletræet, synge sange, og dernæst tid til noget godt til maven. Kaffe og kage. Lars-Holger fortalte en julehistorie for de ca. 80 fremmødte, og julemanden i OC’s skikkelse afrundede festen med at dele gaver ud. Vores fotograf har foreviget stemningen, som den tog sig ud ved denne sidste julefest på Hedelund.


17


Det er rare og flinke mennesker ”Jeg er blevet godt modtaget her.” Sådan lyder det umiddelbart, da Miralem Halilovic fortæller om det første indtryk af Hedelund. Men hvad tænker en af de seneste indflyttere ellers om stedet? Af Jacob Schelde og Millie Bellina

F

ormiddag i caféens bibliotek. Musikken fra en gammel film flyder dæmpet fra cafélokalet og ind igennem den halvåbne dør til biblioteket. Hans kasket er sort og sweatshirten er lys og med korte ærmer, selvom det lyder samstemmende fra forskellige tv kanaler, at både sne og frost er på vej tilbage. Men det er udenfor. Og han sidder indenfor i en rød lædersofa, omkranset af fyldte bogreoler og hvide vægge. Han har boet på Hedelund i så kort tid, at der endnu ikke har været tid til at sætte navneskilt op ved døren. Alligevel kan han nemt lade indtrykkene få mæle, da det første spørgsmål lyder Hvad synes du om at bo på Hedelund? - Jeg synes godt om at bo her. Jeg er blevet godt modtaget her, det er flinke og rare mennesker. Jeg har boet forskellige steder før jeg flyttede ind. Han flytter vægten fra det ene ben til andet, tager en indånding og fortsætter på rundturen i hukommelsen - Da jeg var barn boede jeg bl.a. på Bornholm, men det er nu lang tid siden jeg har været der. Det er nu ellers en flot natur med alle klipperne … Og så har jeg også boet i det indre København, både på Amager og i Nordvest. På Amager boede jeg i 3-4 år og i Nordvest boede jeg i ca. 1 ½ år før jeg kom til Hedelund. Oprindeligt stammer jeg fra Bosnien, født på landet, og jeg flyttede til Danmark i begyndelsen af 1990’erne. Han letter på kasketten og klør sig stille i håret. Hvad betyder det for dig at bo på Hedelund? - Her på Hedelund føler jeg mig tryg. Der er personale, som kan støtte hvis der er behov for det. Og så er der mulighed for at både at spille billard, spiller musik og gå i caféen. Det synes jeg er rart for jeg kan godt lide at være sammen med mennesker. Jeg kan også

18

godt lide at spille på trommer og vil også gerne lære at spille på guitar. Nu hvor du har boet i Danmark i noget tid, har du så oplevet at der er nogen forskel på dansk og bosnisk kultur? Er mentaliteten anderledes i Danmark. Uden betænkningstid lyder der et enkelt og klart svar - Nej. Så. Vi rejser os fra de røde sofaer og begiver os ind i selve caféen. Den sort/hvide film kører stadig på fladskærmen på væggen i den anden ende af lokalet og en kvindelig stemme fortæller noget om ”gamle dage.” Ellers er der roligt, og der er tid til et pot billard med en af klubbens medarbejdere, Jacob. Det ender uafgjort og Miralem forlader os for at gå hjem. Måske kommer der navneskilt op i dag.


! T Y N E T SIDS oerrådet

fra beb

boerr e B a r f n o i t a ådet i 2010 m r o Inf Ved beboerrådsformand OC • • •

• • •

• • •

Jens har fået info kanalen på vores tv til at fungere igen. Håber I lægger mærke til hvad der står på skærmen. Projekt ”Hedelund Bevæger Sig” har sluttet sin opgave, og det er nu op til os selv at løfte arven Der er forskellige arrangementer i gang f.eks. cykeltur i maj, Tour de Greve, hvor både personale, beboere, venner og pårørende er indbudte. Erland ser på de nye muligheder i Nordvest kvarteret i København, på hvordan man fagligt kan løfte opgaven. Simon og Erland står for et koncept om social ansvarlighed omkring driften af de små virksomheder på Hedelund – hvad skal der ske med dem? Det handler om indtægterne fra Cykel og Bådværkstedet, Ting og Nips osv. Bådlauget har lagt til ved Sjællandsbroen, og alle beboere er velkomne. Københavns Kommune skal se på, hvordan man fastholder beboerjobbene efter flytningen. I løbet af våren vil der blive arrangeret et førstehjælps - og et brandhjælpskursus, så vi er udrustede til selv at klare opgaverne, når der ikke er personale tilstede. For det kan jo ikke nytte noget, de først skal tage fra Rønnebo. Beboerrådet fungerer til Hedelund lukker. Med de nye boligforhold bliver der brug for nye bestyrelsesmedlemmer, da der skal nedsættes et råd på mindst 3 medlemmer hvert sted. Disse skal mødes mindst 4 gange årligt, hvor punkter som økonomi og fælles aktiviteter tages op. OC har fået en invitation fra en lokal folketingskandidat om at besøge Christiansborg. Hvem vil med på en rundvisning og en samtale med kandidaterne? Flere informationer kan fås ved henvendelse til OC mandag eller fredag 10-11 i beboerrådslokalet ved klubben. Der blev i efteråret afholdt et møde om, hvad der skal ske med de beboere, som ikke ønskede at tage med til hovedstadsområdet. Nu ligger ønskerne klar, hvem der vil flytte hvorhen. Det er altså for sent at melde ud nu. Der har fundet besparelser sted på Fjorden. Det betyder at man kan blive sendt andre steder hen, for eksempel til Vordingborg. Akutte indlæggelser vil dog fortsat ske til Roskilde eller Køge. Der har været foretaget trivselsundersøgelser blandt personalet i hele Københavns kommune. På Hedelund var der stor tilfredshed, og vi lå i top på det socialpsykiatriske område.

19


Christians hjørne

Af Christian Olsen

”Så´n no´n som os” En teaterforestilling på Hedelund den 5. maj

O

s der ”har det godt” – skal fortælle andre mennesker om det – både ”for deres skyld” – og ”for vores egen.” Man hører så tit om psykisk syge ikke har det godt – Og hjælpen i et system der skæres ned på økonomisk. Vi skal fortælle andre mennesker, at vi der ”har det godt” – og får ”den rette hjælp” – Ja, ”der virker systemet” – Så hvis man ikke skærer ned på det – så blomster vores livskvalitet op. Den livskvalitet vi kan vise i en teaterforestilling, at vi har – Men med en psykisk sygdom kan det være en menneskelig udfordring … Men netop med de mennesker vi ”selvfølgelig også er” – skal vi ikke kun ”fortælle en sygehistorie” – men fortæller vi ”alligevel det alvorlige”, kan vi måske også gøre det på en ”spændende og interessant” måde. Måske også på en humoristisk måde! Ja, sådan én hvor fordomme og angst for det anderledes, måske lettere kan fordøjes og helt ”kan sluges med” – måske så en accept bli’r ”til noget spiseligt” – Ja, måske ligefrem ”til integration!” Man er et menneske ”som alle andre.” Men har også en sygdom – der gør, at man på nogle punkter – må leve ”et anderledes liv” – Noget der bl.a. kan ”præges af svagheder” – som man bare bliver nødt til at håndtere. Hvis det i ”et eller andet omfang” ikke altid lykkedes, kan det ”være en svaghed” – Men så måske ”stadig en styrke,” at skulle acceptere og leve med dette. Men hvis det måske ligefrem lykkedes, er det måske stadig med ”en anderledes styrke.” Men en som man har – som sit menneske. Begge er derfor bestemt nævneværdige – i et ”eller andet omfang,” at kaste lys over.”

20


TEMA: Hedelund bevæger sig

Den festlige finale Af Mie Nicolaisen

D

en 4. 5. og 6. maj er der festuge på Hedelund. Før beboere og personale begynder at finde nye steder at bo og arbejde, skal vi have en skøn festuge, hvor vi fejrer fællesskabet på Hede-

lund. Festugen starter med en kæmpebrunch, som vil være for alle på Hedelund. Den vil være på gangen hele vejen fra Team A til team 5, hvor administrationen, Klubben, rengøring, kompetenceteam, ja alle på Hedelund kan være med. Det er også startskuddet til ”Hedelund gennem tiden,” som er en udstilling med fotos og alt muligt andet, der har præget Hedelund gennem dens eksistens. Billederne vil blive udstillet på den lange gang. Har du noget, der kunne være en del af udstillingen, kom ned til Kirsten i malerværkstedet. Det er Kirsten, der står for udstillingen. Torsdag den 5. maj vil der være teaterforestilling og kagekonkurrence. Jens Christian fra Anemonehuset laver teatret og har du lyst til at give en hånd med er du velkommen. Det kan være som skuespiller, kulissemaler, regissør eller som praktisk gris. Bare find Jens Christian og meld dig til. Fredagen 6. maj vil der være fællesspisning og musik og dans om aftenen. Har du lyst til at være med til at bestemme hvad der skal ske, så holder festudvalget møde hver 14. dag. Der hænger opslag med de aftalte datoer på husenes opslagstavler og på døren til administrationen.

21


Retrospektiv Maleriudstilling af Svend Erik Lund

Af Kirsten Nobel

T

orsdag den 17. februar 2011 var der et stort fremmøde i Café Koglen til den retrospektive (tilbageskuende) maleriudstilling af Svend Erik Lund fra Lynghuset i team 4. Værker fra1998 hvor Sven Erik Lund endnu boede på Sct. Hans hænger side om side med malerier fra 2003 og op til i dag 2011. Det er en imponerende samling, Svend Erik har produceret gennem årene med blot to timers undervisning en gang ugentligt. Han ryster til stadighed værker ud af ærmet med en utømmelig fantasi i mange forskellige farvekombinationer. Det var meget inspirerende at se denne flotte udstilling, der samtidig giver os et dybt indblik i et andet menneskes liv, og det var dejligt at se så mange beboere og medarbejdere være samlet om de 40 vær-

22

ker. Mange teams var flot repræsenteret og team 4 medbragte to store udskårne lagkager, hvilket gjorde dagen særlig festlig for Svend Erik. Salget gik i gang kort efter åbningen, hvor tre malerier allerede er blevet reserveret. En stor tak til for udlånte værker, der efter aftale vil blive taget ned om 10 dage, mens de resterende værker vil blive hængende til uge 14. Hvis det er muligt, så ville malerværkstedet være glad for at låne de solgte værker fra denne udstilling til den store udstilling på Københavns Rådhus, som vil blive afviklet denne sommer. Kom endelig og nyd synet af en fin udstilling over en god kop kaffe i café Koglen.


23


24

Nyheden 2011-1  

Hedelunds Nyhedsmagasin