Page 1

news # 16

OKTOber 2012

LÆS OGSÅ OM: Nu er vores SHAKER i butikkerne Livskraft til efteråret Hvorfor vælge fuldkorn? Ikke fredag den 13. - men fredag den 3. Columbus-ægget I seng med HEDEGAARD ... og meget mere


INDHOLD Leder v/ Ivan Noes Jørgensen ..... 3 Nu er vores SHAKER i butikkerne . ..... 4-5 Ikke fredag den 13. - men fredag den 3. ..... 6-7 Græskarsuppe med kærlighed ..... 8-9 Økologisk handlingsplan 2020 ..... 10-11 Stigende råvarepriser ..... 12-13 Æggets dag ..... 14 Hørkram Food Messe ..... 15 Livskraft til efteråret ..... 16-17 Columbus-ægget ..... 18 Nyt forsøgslaboratorie ..... 19 Hvorfor vælge fuldkorn? ..... 20-21 I seng med HEDEGAARD ..... 22-23 Økologi i Danmark fejrer 25 år ..... 24 Minut-steak med spejlæg ..... 25 Fornøjelser med kollegerne ..... 26 Løst & Fast ..... 27


# 16

OKTOBER 2012

EN RIGTIG GOD SOMMER - OG ET EFTERÅR MED SPÆNDENDE UDFORDRINGER Sommeren har vejrmæssigt været dårlig, men for ægbranchen har det været en meget god sommer

Af Ivan Noes Jørgensen, CEO

Når man taler om sommeren, er der mange, der synes, at det ikke har været en speciel god sommer, men for ægbranchen har sommeren været god, der har nemlig ikke været mange grillaftener. Det betyder, at folk bliver inde i køkkenet og laver mad, bager mere og tager sig tid til morgenmaden. Alt dette medfører et øget forbrug og dermed en øget omsætning af æg. Sommeren har dog ikke kun haft positiv betydning for ægbranchen. Under sommeren er der sket en markant øgning i råvarepriserne, hvilket betyder væsentlige dyrere foderpriser i høsten. Dette udfordrer ægbranchen og nødvendiggør prisstigninger i efteråret. De internationale ægbørser er begyndt at røre på sig og der ses nu en stigning i mængden af æg på det globale marked.

Efteråret bliver ligeledes en spændende tid. Vi lancerer nye produkter og øger vores marketingindsats. Vores nye SHAKER produkter bliver lanceret i udvalgte testbutikker i Danmark og Sverige. SHAKER produkterne: Dessertpandekager, fuldkornspandekager og scrambled eggs m/ bacon har været længe undervejs, men det er nu lykkedes at få udarbejdet gode recepter i et spændende koncept med to-delte produkter. De første SHAKERE er netop landet i butikkerne i Danmark og uge 45 rammer de Sverige. Der kommer igen fokus på markedsføringen af Livskraft. Omkring halvdelen af os skandinaver får i vinterhalvåret ikke tilstrækkeligt sollys til selv at dække det nødvendig behov for D-vitamin. Derfor er det nødvendigt at få D-vitamin tilført via

kosten. Et Livskraft æg om dagen dækker ca. 15% af den daglige anbefalede dosis. Vi går et spændende efterår i møde og vi håber fra HEDEGAARD foods side, at der bliver taget godt imod vore nye tiltag. Den fælles marketingindsats i Danmark og Sverige giver spændende udfordringer i forhold til at skulle ramme to landes befolkninger med samme marketingstil og layout. Udfordringer bliver der også omkring de høje foderpriser og det at sikre en fortsat rentabel ægproduktion i Danmark. Vi er naturligvis som altid klar til at tage udfordringerne op og finde konstruktive løsninger i samarbejde med alle vore interessenter. Rigtig godt efterår.

3


# 16

OKTOBER 2012

NU er VORES SHAKER i butikkerne SHAKER har vakt meget opsigt, når vores kunder er blevet præsenteret for den og de har været henrykte

Af Michaela Samuelsen, Key Account Manager

HEDEGAARD foods har udviklet et unikt to-delt produkt med frisk æggemasse og forbrugerne har allerede taget rigtig godt imod de tre SHAKER varianter, dessertpandekager, fuldkornspandekager og scrambled eggs m/bacon. HEDEGAARD foods har længe haft et ønske om at kunne tilbyde forbrugerne shake-and-bake-produkter baseret på friske æg, men udfordringen har været at kombinere æg, olie og mælk og opnå en tilfredsstillende konsistens på produkterne og samtidig finde frem til en fremstillingsproces, der bevarer råvarernes smag og funktionelle egenskaber. For ca. et halvt år siden blev koden knækket og vi har nu fundet en ideel løsning med et to-delt produkt med en flydende æggemasse af friske æg og ingredienser i bunden af emballagen og mel eller bacon i toppen.

4

SHAKEREN er en nem og hurtig løsning. Det gælder for pandekagerne om at blande melet i æggemassen og ryste i ca. 10 sekunder, hvorefter man har en frisk og jævn pandekagedej, der giver 8-10 pandekager på panden. For scrambled eggs m/bacon gælder samme princip. Posen med bacon tages ud af toppen, æggemassen rystes og er klar til brug. Bacon tilsættes enten før stegning eller drysses over. I SHAKEREN er der 4-6 portioner. Vi synes i al beskedenhed, at produktet er genialt, fordi det både opfylder vores hang til god, hjemmelavet mad men samtidig er hurtigt at lave i en travl hverdag. Forbrugertrenden viser netop en stigning i efterspørgslen efter convenience produkter, hvor der er mulighed for at sætte sit personlige præg. Også her byder de nye SHAKERE på et utal af muligheder. For-

brugeren tilsætter tilbehør efter eget valg, men også selve produktet kan tilpasses. Riv eksempelvis lidt skal af en usprøjtet appelsin eller tilsæt lidt kardemomme i dessertpandekagedejen. Anvendes fuldkornspandekagen til mad, der kan med fordel tilsættes lidt friskhakket krydderurter i dejen eller tilsæt lidt vaniljesukker og anvend den til dessert. Scrambled eggs kan tilberedes som æggekage med grøntsagsog/eller kødrester fra aftenen før. Kun fantasien sætter grænser. Salget har i opstartsfasen fuldt ud levet op til vores forventninger og efter de første uger i dagligvarehandlen, har vi fået positiv respons både fra slutkunder og fra butikkerne. Fra uge 41 kører vi demoer i udvalgte butikker og ser frem til at få en masse konstruktiv feedback fra forbrugerne direkte.


# 16

OKTOBER 2012

Datablad og info kan rekvireres hos mzs@eggs.dk Packshots kan rekvireres hos met@eggs.dk

SHAKER Varenr.

Antal karton

Netto indhold

SHAKER / dessertpandekager

700108

6

725 g

SHAKER / fuldkornspandekager

700110

6

740 g

SHAKER / scrambled eggs m/bacon

700197

6

880 g

Stregkode

5


# 16

OKTOBER 2012

ikke fredag den 13. - men fredag den 3.

Normalt går tingene sin vante gang på HEDEGAARD foods. Vi ved, hvornår vi har rigtig travlt og det har vi normalt ikke weekenden i uge 31

Af Vibeke Vernersen, Logistik leder

Fredag den 3. august var en morgen som alle andre. Der skulle rigtig mange varer ud og derfor var Henning sat på Iveco forvognen med fuldt læs til Netto Vest. Kl. 7.15 ankom Henning til Netto og da han åbnede til kølekassen for at læsse varer af, var der sod på kasserne og på siderne af traileren. Henning kontaktede mig og umiddelbart kunne vi ikke levere varerne, da de var beskadiget og vi kunne ikke være sikre på, at æggene ikke havde taget skade. Jeg satte gang i en ny ordre og fandt en ny chauffør til at køre det nye læs af sted. Samtidig valgte Henning at køre tilbage til Hadsund og set i bagklogskabens lys, havde det nok været bedre ikke at gøre dette. Tilbage på HEDEGAARD skulle der tages beslutning om, hvad der skulle gøres ved

6

æggene, som Henning havde med retur. Det var nødvendigt at undersøge dem for at se, hvorvidt de kunne anvendes som industriæg. Da Henning åbnede til kølekassen, kom der røg ud over pallerne og det var ikke muligt at se, hvor det kom fra. Jeg valgte derfor at gå ind på kontoret og kontakte værkstedet og Falck. Henning ville begynde at trække paller ud af bilen for at finde ud af, hvor røgen kom fra. Da han trak den første palle ud, rejste flammerne sig i kølekassen. ”Nu brænder det” Henning ringede ind til mig på kontoret. ”Nu brænder det” og så fik jeg afbrudt samtalen og trykket 112, opgav adressen og fik informeret om, at de skulle sende en brandbil straks. Få minutter efter var brandbilen på stedet og en af

de frivillige brandmænd, der var med, var Rune, som arbejder i Ekspeditionen på natholdet. Slukningsarbejdet stod på i godt tre timer, hvorefter brandmændene kunne pakke deres udstyr sammen. Herefter var der et stort oprydningsarbejde tilbage, som tog resten af dagen. Den 3. august endte med ikke at være en dag som alle andre på HEDEGAARD foods og heldigvis skete der kun materiel skade.


# 16

OKTOBER 2012

Helten Rune ...

Af Henrik Andersen, Produktionschef

Godt gået, når det nu skulle være Fredag den 3. august, som var min sidste feriedag denne sommer, kl. 9.40 begynder de første beskeder at tikke ind på telefonen. Den første var en MMS besked med understående billede ...

... Ingen forklarende tekst kun et billede af brandmænd i gang med at slukke brand i en af vore lastbiler. Ikke noget

om skaden, årsagen og omfanget. Så får man lidt svedige håndflader, skulle jeg hilse og sige. Heldigvis blev jeg lidt senere informeret om skaden og dens omfang. Brandvæsenet var hurtigt blevet tilkaldt og de havde fået branden under kontrol. Der var heldigvis ikke sket nogen personskade. Det var kun gået ud over lastbilens kølekasse og en stor mængde æg, æsker, kasser, containere og paller. Hvad så nu med de varer, som var på bilen? Hvilke kunder havde ikke fået deres varer? Hvordan løser vi nu den problemstilling? Det var spørgsmål, der hurtigt dukkede op. Æggene på bilen var hele ordren til Netto Vest og selvfølgelig skulle de have deres varer. Vibeke havde hurtigt sørget for, at der var sat gang i en ny ordrer og arrangeret transport til

kunden. Men nu var vi så bag ud i produktionen og hvad så? Skulle den sidste ferie-weekend ødelægges af den grund? Nej det blev den ikke. ”Rigtig godt gået” Asima, som er gruppelederassistent på Pakkeriets daghold, havde sat gang i at samle et hold til at pakke æg på daghold søndag. Dermed fik vi indhentet den pakkede mængde æg, der gik op i røg. Der er stor ros til alle medarbejdere, som reagerede hurtigt og som tog tjansen med en ekstra arbejdsdag. ”Rigtig godt gået”. Håndteringen af den alvorlige situation siger meget om den ånd, der er her hos os på HEDEGAARD foods. Vi stræber efter altid at levere varen til kunden til aftalt tid og alle medarbejdere i virksomheden arbejder i henhold til denne politik.

7


# 16

OKTOBER 2012

8


GRÆSKARSUPPE med kærlighed

4 personer

Til suppen:

1 græskar ½ dl koldpresset rapsolie

2 løg

3 fed hvidløg 2 kviste timian 3 dl hvidvin

4 Livskraft æg Til gastrik:

100 gram sukker 1 dl hvidvinseddike 1 dl vand 2 sorte peberkorn ½ tsk salt 100 gram rå fintsnittet græskar

Suppen: Skræl dit græskar og skær ca. halvdelen af det groft ud. Brun det i en gryde med rapsolie, tilsæt løg skåret i både, hvidløg og timian. Lad det snurre godt i gryden uden det tager farve. Tilsæt hvidvin (kan også undværes) som giver lidt bund og syre. Tilsæt så smukt og dejligt smagende hanevand, så græskaren lige er dækket og ikke mere. Lad det koge til det er mørt. Blend det hele med en stavblender. Herefter kan du vælge at sigte suppen og få en blank suppe, eller serverer den rustik. Et andet valg er at justere den med fløde eller vand alt efter, hvorledes man ønsker, tykkelsen af suppen skal være. Så skal der smages til med salt og peber. Nu begynder magien, brug Gastrik til at finde balancen i suppen.

Gastrik: Smelt sukker og tilsæt hvidvineddike og vand. Lad det hele simre ned til sirup, kom peber, salt og rå fint snittet græskar i. Kog alt mørt, blend og sigt massen. Nu skulle du gerne have en sirup, som er sur, sød, lidt bitter og med en anelse smag af græskar. Denne sirup bruges til at justere smagen med i suppen, lidt af gangen. Suppen kan serveres med lidt ristet græskarkerner på toppen og lidt brødcroutons og livskraft æg stegt på begge sider, delt på midten og sat på et stykke ristet brød. En lille sidste ting med rester ... Græskar broschetta: Skær de sidste stykker græskar i små terne, bland med dine yndlingsurter, smag til med salt og peber, lidt gastrik og så op på lidt ristet brød, værsgo!


# 16

OKTOBER 2012

Ø kologisk Handlingsplan 2020 ”Regeringen ser økologi som en hjørnesten i en grøn omstilling af det danske landbrug og ønsker med handlingsplanen at signalere, at regeringen vil økologien. ”Vi vil en omstilling, der i højere grad bringer landbrugserhvervet i harmoni med det omkringliggende samfund” udtaler Fødevareministeren Af Vivi Nielsen, Kvalitetschef

Økologi vinder indpas og der er en stigende interesse for økologi. Salget af økologiske varer stiger og begivenheder såsom ”Øko køerne på græs” og Høstmarkeder er blevet tilløbsstykker med mange besøgende. Der er en stor velvilje i befolkning, når det gælder økologi. Hos HEDEGAARD foods bekræfter salgsindex tydeligt dette. Den danske regering har søsat en ambitiøs plan for udviklingen indenfor økologien. Målet er, at det økologiske areal er fordoblet i 2020. For at opnå dette mål skal der ske indsats på 6 områder:

1.

Det offentlige må gå foran Det offentlige skal gå foran for, at målet med den økologiske handlingsplan nås. Det indebærer blandt andet, at der skal ske en omstilling af offentlige køkkener

10

på arbejdspladser, i børnehave, i skoler og plejehjem til økologi. Målet er, at minimum 60 % af bespisningen skal være økologisk. Dette medfører et større behov for økologiske varer og dermed behov for dyrkning og fremstilling af flere økologiske produkter.

2.

Økologi efter 2013 I arbejdet med Landdistriktsprogrammet for 2014-2020 vil der blive taget hensyn til de anbefalinger, der er kommet fra Rammevilkårsanalysen. Det gælder blandt andet fordoblingen af det økologiske areal og omkostningseffektiviteten ved de administrative byrder forbundet med forskellige tilskudsmodeller. Arbejdet med det kommende Landdistriktsprogram vil ligeledes influeres af reform af EU’s samlede landbrugspolitik.

3.

Landmanden og omlægning Omlægningen til økologisk produktion skal foregå så smertefrit som muligt og derfor vil der blive sat fokus på blandt andet miljøgodkendelsessystemet. Der afsættes midler, som er øremærket til de landbrugssektorer, der har det største uudnyttede vækst- og udviklingspotentiale, når det gælder økologi. Et område, hvor det er nødvendigt at gøre en indsats, er omkring regler for økologi og kontrol. Den danske landmand skal producere og konkurrere på lige fod med andre økologiske landmænd i Europa. EU’s økologi lovgivningen er principielt harmoniseret. Alligevel udmøntes og fortolkes mange økologiregler forskelligt i medlemslandene. Regeringens overordnede mål er derfor


# 16

OKTOBER 2012

fakta Der er afsat ekstra midler til økologien 2012-2013 i alt 138 mio. kr. fordelt som følgende: • 28 mio. kr. årligt til omstilling af offentlige køkkener til økologi • 16 mio. kr. årligt til investeringer på økologiske bedrifter • 10 mio. kr. årligt til investeringer til forarbejdning af økologiske produkter • 10 mio. kr. årligt til eksportfremmeindsats • 5 mio. kr. årligt til Fonden for økologisk jordbrug

Ø

get fokus på kontrol af dyrevelfærd for at sikre øget tillid til økologimærket.

R

egeringen står på spring til at hjælpe dem, der gerne vil mere økologi, mindre madspild, bedre håndværk og sundere måltider i børnehaven, på plejehjemmet og i skolerne.

H

vis 60% af den offentlige bespisning var økologisk, skønnes det at ville medføre en omlægning af 20.00030.000 ha landbrugsjord til økologi i Danmark.

at få en større grad af harmonisering af EU økologireglerne og samtidig sikre, at kvaliteten i reglerne opretholdes på et højt niveau.

markeder Sverige og Tyskland og en afgrænset indsats på det engelske, hollandske, finske og italienske marked.

4.

Forskning og udvikling Skal målet om en fordobling af det økologiske areal i 2020 nås, skal der afsættes midler til forskning og udvikling inden for økologi.

Produktudvikling og innovation Den økologiske handlingsplan skal være med til at fremme produktudvikling, nye processer og teknologier, der har fokus på bæredygtighed og økologi inden for fødevaresektoren, både når det gælder primærproduktionen og når det gælder forarbejdningsindustrien. I erkendelse af at produktudvikling ofte er omkostningstungt særligt for de små og mellemstore virksomheder, afsættes der midler til samarbejdsprojekter mellem primærleddet og forarbejdningsindustrien vedrørende udvikling af nye produkter og teknologier.

5.

Afsætning og markedsføring Den danske eksport af økologiske fødevarer har været stærkt stigende de seneste år med en tredobling fra 2006 til 2010. Eksporten udgør dog stadig kun 15 % af den danske økologiske produktion og kun ca. 1 % af den samlede landbrugsproduktion og dermed ligger der et potentiale gemt her. Regeringen afsætter derfor midler til eksportfremstød med hovedfokus på de nære

6.

Regeringen vil arbejde for, at EU lovgivningen ændres, så det bliver muligt at producere og handle mindre ensartede plantesorter – herunder at der bliver indført EU regler, som muliggør markedsføring af økologiske, genetiske diverse plantesorter. Der skal gennemføres diverse workshops og vigtigst er samarbejdet med landbrugserhvervet herom. Det bliver spændende i de kommende år at følge den økologiske handlingsplan. For en virksomhed som HEDEGAARD foods er det yderst interessant med de muligheder, der ligger i at eksportere vore økologiske produkter, men der ligger også en stor interesse i at være en del af udviklingen af den økologiske ægbranche og sikre, at produktionen her kommer til at foregå på lige fod med de øvrige EU lande.

11


# 16

OKTOBER 2012

STIGENDE RÅVAREPRISER Danske ægproducenter er udfordret på grund af de stigende foderpriser Af Mads kristensen, Indkøbsdirektør HEDEGAARD Agro

Sojaprotein - på vej mod rationering Da jeg for ni måneder siden sad og skulle skrive lidt om råvaremarkedet var det helt store spørgsmål – hvor billigt ville sojaprotein mon blive – der var ”professionelle” rådgivere, som havde gæt på, at vi ville se priser på niveau med sidst i halvfemserne, svarende til 125,00 kr./100 kg.

Det var da også fondene, der startede den store stigning på sojaprotein, som vi nu har været vidne til i snart ti måneder. I julen 2011 begyndte de at vende deres positioner, hvilket betyder, at de gik fra at være sælger til at være køber. Herefter ændrede markedet sig fra at være ”bearish” til at være ”bullish”.

De foregående 3 mdr. var prisen på soja faldet med ca. 30% eller omregnet til Dkr. ca. 75,00 kr./100 kg. Når markedet har så store fald eller stigninger kan det være svært at se, hvornår markedet vender – og markedet vender altid. Man kan nemt blive lidt grådig - vil gerne have det sidste med, men som bekendt er det en meget svær balance, altid at købe på bunden og sælge på toppen, ja faktisk umuligt. I december 2011 var alle de ting som ligger til grund for sojaprisen pristryggende – det vi i fagsproget kalder for ”bearish”. Den nyligt overståede høst i USA var stor og god og alt i Sydamerika så perfekt ud. Lagrene bugnede af soja. Eneste men var, at fondene havde solgt sig meget ”short” i sojamel - noget som de stort set aldrig har gjort før. Traditionelt ligger fondene altid ”long” i sojamel.

12

’bearish’ til ’bullish’ Samtidig begyndte de negative og prisunderstøttende nyheder at tikke ind. De ellers så lovende udbytteforventninger fra Sydamerika begyndte at se usikre ud og udbytterne blev næsten justeret ned ugentligt. Denne korrektion motiverede så også de sydamerikanske farmere til at holde deres bønner tilbage – dermed blev det i stedet de amerikanske farmere og de amerikanske lagre, som skulle stille markedets sult efter varer.

Det er for øvrigt sådan, at når det hele brænder på, så vender verden blikket mod USA og forventer, at de altid kan hjælpe. Noget man skal have i erindring, når nu vi synes, at USA tit spiller storebror for hele verden!!! Samtidig med at vi hen over foråret oplevede stadigt dårligere udbytteforventninger i Sydamerika samt problemer med at få afskibet soja ud af Sydamerika, rullede den ene finansskandale efter den anden. Når man næsten dagligt kan læse om store multinationale koncerner - eller for den sags skyld store lande have underskud i milliard klassen og måske ikke en gang have et reelt overblik over underskuddets omfang – ja, så begynder markedet at opføre sig meget impulsivt. Vores egen økonomi i Europa har været meget presset, hvilket har gjort dollaren stærk på et meget tyndt grundlag. Mange af de fonde eller spekulanter, som de jo reelt er, flytter rundt på deres positioner og resten af markedet er næsten tvunget til at følge med. Dette medfører mange urationelle handler – alene for at undgå at blive kørt helt over. Det er ikke ualmindeligt med daglige prisudsving på 2-3%. Der kom dog også positive historier i marts


# 16

OKTOBER 2012

Chicago sojamel – Oktober 12

og april, hvor de amerikanske farmere skulle etablere deres sojabønner, majs og hvede. Vejret var rigtig godt – noget som gjorde, at alle satte store forventninger til den amerikanske høst. Men vejret forsatte desværre med at være varmt og tørt og faktisk forventer man i USA at høste de laveste udbytter siden 1988. Den seneste rapport fra det Amerikansk landbrugsministerium har endda ikke rettet udbytterne for soja og majs helt derned, hvor mange uafhængige analyseinstitutter mener, at de bør være. Dette måske af frygt for, hvordan den rationering som skal finde sted, vil komme til at foregå. Og ja, jeg skrev rationering – noget som vi her i Danmark sikkert forbinder med 2. verdenskrig eller oliekrisen i halvfjerdserne. Seneste lagertal fra USDA var dog højere end forventet, men det er desværre nok sådan, at der ikke er nok varer til alle, før de igen høster sojabønner i Sydamerika, hvilket først sker i marts/april. Med det nuværende forbrug rækker den amerikanske høst samt de nuværende lagre simpelthen ikke og derfor så vi først i september soja handlet til de højeste priser nogensinde, efterfulgt af et for mig overraskende stort fald på ikke mindre end 70 $/sht.

For tiden virker det som om at markedet for en stund har fortrængt alle forestående problemer og kun har fokus på høstpres og større lagre i USA, bedre udsåningsbetingelser i Sydamerika, rygter om salg af sojabønner fra kinesiske lagre alt sammen godt støttet af udsalg fra fondene.

Derfor er ikke noget, som tyder på, at vi vil se store fald fra det nuværende niveau. Også her balancerer vi på en fin grænse mellem at have nok og til at være i underskud. Lukker Rusland ned for eksporten, hvilket vi forventer, at de gør, vil det komme til at gøre ondt.

Jeg er dog stadigvæk af den overbevisning, at vi godt kan komme til at opleve endnu højere priser end de priser, vi så først i september, før rationeringspuslespillet falder på plads.

Derfor fastholder jeg den faste holdning til de kommende måneder. Har man ikke fået disponeret sit forbrug frem til april 2013, bør man gøre det nu. Samtidig bør man også overveje, om ikke man skal afdække en del at forbruget hen over sommeren 2013.

Til den historie hører også, at markedet allerede har indregnet den største høst i Sydamerika nogensinde – 143 mio. tons høsten i 2012 var til sammenligning på 112 mio. tons, så det må siges at være meget optimistisk. For den resterende del af foderet - nemlig kornet - ser vi også høje priser og en meget fast stemning. Seneste lagerrapport fra USDA rettede lagrene af majs ned med 3,5 mio. tons og hvedelagrene ned med 5,0 mio. tons – Matif hvede handler inden for et range på 255,00 € til 265,00 €, men til trods for daglige udsving på Matif, ser vi ikke store ændringer i priserne for hvede i Jylland. Og der er Jylland, som vil have et importbehov af hvede frem til ny høst.

I så volatile markeder kan man med fordel afdække sit forbrug over 2-3 gange, således man ikke sætter alt på et bræt. Herved sikres, at man ikke bliver helt forkert afdækket. Ved at gå efter acceptable niveauer og ikke altid efter laveste eller højeste opnås typisk færre negative overraskelser og ærgrelser.

13


# 16

OKTOBER 2012

ÆggetS dag

Den anden fredag i oktober hvert år er det ”World Egg Day” og i år falder dagen den 12. oktober. Det er en dag, hvor mange lande på hele kloden sætter fokus på æggets gode egenskaber og smagsmuligheder

Af Vivi Nielsen, Kvalitetschef

Med ”World Egg Day” får ægbranchen en unik mulighed for at skabe opmærksomhed omkring æg. Begivenheden startede tilbage i 1996, hvor man på IEC (International Egg Commission) mødet i Wien vedtog at fejre æggets dag. Æg har i århundrede spillet en stor rolle i folks ernæring. Ægget er en uovertruffen ernæringspakke og er en af naturens bedste kilder til protein af høj kvalitet. Der er en lang række grunde til at fejre ægget: • Æg er en af de mest alsidige fødevarer på markedet • Æg har ret højt indhold af næringsstoffer • Høj kvalitet af protein med alle de vigtige aminosyrer

14

• 2/3 af fedtet er umættet • Æg er en god handel ernæringsmæssigt og økonomisk • Enhver tid på dagen er den rigtige tid for at spise æg • Æggeblommen er en glimrende kilde til Cholin • Æg indeholder Lutein og Zeaxanthin • Æg kan være elegant som en del af en luksuriøs brunch eller dessert. • For folk med interesse for vægttab viser forskning af øget protein og reduceret kulhydratindtagelse stabilisere blodsukker og mindsker trang til unødige mellemmåltider • Æggeprotein er en god kilde til børns ernæring i voksealderen

Æggets dag fejres over hele verdenen og forskelligt vis. I Mongoliet med en stor Æg-festival, i New Zealand med kampagner for at få folk til at spise æg til morgenmad og med en happening, hvor der uddeles æg og opskrifter, i Frankrig doneres æg til de fattige, i USA bruger man deres velkendte kuponsystem og sikrer folk rabat på indkøb af æg osv. I Danmark bliver dagen blandt andet markeret hos Landbrug og Fødevarer, hvor inviterede får mulighed for at møde ægproducenter, der fortæller om ægproduktionen i dag og der bliver mulighed for at hente inspiration til anvendelsen af æg, idet kokken Thomas Rode kreerer retter med æg. Kun fantasien sætter grænser for anvendelsen af æg, så det er bare med at komme i gang. God æg-dag den 12. oktober.


# 16

OKTOBER 2012

HØRKRAM FOOD MESSE Efterhånden tror jeg HEDEGAARD foods er kendt for at servere lækre smagsprøver på messer og denne gang bagte vi SHAKER dessertpandekager i lange baner

Af Mette Zander Svenningsen Salg- og marketingelev

Traditionen tro deltog HEDEGAARD foods på HØRKRAMS leverandørmesse, som i dette efterår blev afholdt i Lokomotivværkstedet i København den 26. og 27. september. Messen var rigtig godt besøgt og på de to dage var der i alt 4.400 besøgende. Mange af dem lagde vejen forbi vores stand for at få en smagsprøve. Vi serverede scrambled eggs m/bacon fra morgenstunden og over middag præsenterede vi vores nye SHAKER dessertpandekager. SHAKEREN er et taknemmeligt produkt ikke kun for forbrugeren men bestemt også for os, som er ude at præsentere produktet. SHAKEREN er hurtig, nemt og lækkert – Bland, ryst og bag – og vi bagte rigtig mange pandekager. Responsen var positiv! De besøgende store som små var meget begejstret for både scrambled eggs og i den grad vores

SHAKER dessertpandekager, som vi serverede med ahornsirup, lakridssirup, sukker og marmelade. På messen arbejdede jeg sammen med vores nye medarbejder i Salg og Marketing, Vibeke Breum Høj. Det var Vibekes første messe og hun klarede opgaven rigtig godt. Vibeke skal som primære opgave arbejde med lanceringen af vores nye SHAKER produkter og der bliver rig lejlighed til at møde hende rundt omkring i mange af landets dagligvarebutikker, hvor produkterne bliver præsenteret. Vi ser meget frem til et godt samarbejde med den altid smilende Vibeke – Velkommen til! HEDEGAARD foods’ nye medarbejder, Vibeke Breum Høj

15


# 16

OKTOBER 2012

Livskraft ™ til efteråret Efteråret er over os, hvilket betyder, at det igen er tid til at fokusere på at få nok af det livsvigtige D-vitamin

Af Michaela Samuelsen, Key Account Manager

Det var ikke fordi, alt ”gik i sort” for HEDEGAARD med introduktionen af Livskraft – tværtimod. Med den særegne sorte bakke med plads til 8 æg, som ikke tidligere var set på markedet, fik vi sat fokus på et æg med særlige egenskaber. Ægget var et resultat af et langt forløb med udvikling og test af foder. Via foderet har ægget fået tilført et styrket indhold af D-vitamin, Evitamin og Selen og Livskraft ægget er derfor en godt og billigt alternativ som en del af en sund og varieret kostsammensætning. Nu hvor efteråret og vinteren er over os med kortere dage og mindre sollys er et produkt som Livskraft et godt alternativ til at sikre sig tilstrækkelig med D-vitamin. Mange mennesker i Norden, når ikke op på de anbefa-

16

lede 7,5 µg dagligt og en stor del af den danske befolkning omkring 45 % mangler D-vitamin, som er vigtig for kroppens optagelse og omsætning af kalk og for styrkelse af knogler, muskler og immunforsvaret. Æg er en sund spise og selv om, at der er meget diskussion af hvor mange æg, man bør indtage om ugen, så er ægget den fødevare, der indeholder alle vitaminer på nær C, en stor del mineraler og desuden har protein af høj kvalitet med alle de essentielle aminosyrer. Siden introduktionen af Livskraft er salget steget støt og ligger nu på et tilfredsstillende niveau. Vi glæder os til forsat at finde masser af Livskraft rundt om i landet.


# 16

OKTOBER 2012

fakta

Der arbejdes med revision af de nordiske næringsstofsanbefalinger. Ny viden om blandt andet D-vitamin og Selen har betydet, at der er lagt op til en øget ADT (anbefalede daglige tilførsel) af disse. Der foreslås at ændre ADT for D-vitamin fra 7,5 µg til 10 µg og for Selen at ændre ADT for kvinder fra 40 til 50 µg og for mænd fra 50 til 60 µg.

Livskraft ™ Kategori

Skrabeæg

Varenr.

109130

Emballage

8 stk.

Størrelse

L/XL

Minimum nettovægt

504 g

Antal kasse

Stregkode

15

17


# 16

OKTOBER 2012

Columbusægget Udvikling – en simpel løsning på et svært problem eller en svær løsning på et simpelt problem?

Af Vivi Nielsen, Kvalitetschef

sammenhænge. Udvikling kan blot være en forbedring af holdbarhed ved hjælp af tilsætning af konserveringsmiddel, men udvikling kan også være en kompliceret sag, hvor et helt nyt produkt skal udvikles og det med en lang række egenskaber. Et eksempel herpå er vores Livskraft æg, hvor det hele startede med foderet.

Historien fortæller, at Columbus (ja ham der opdagede Amerika og troede han havde fundet søvejen vestom til Indien) en dag sad i et selskab, hvor man ikke var imponeret af hans bedrifter med at have opdaget Amerika, idet man mente, at det kunne enhver da have gjort. Som svar her på udfordrede Columbus dem. “Mine herrer, jeg vil vædde med hver en af jer, at I ikke kan få ægget til at stå på dens bund, ligesom jeg vil gøre uden nogen form for hjælp.” De prøvede alle uden succes og da ægget returnerede til Columbus, bankede han det herefter en smule fladt i den ene ende og fik ægget til at stå. Alle de tilstedeværende var forvirrede men forstod, hvad han mente. Når først en (svær) bedrift er gjort, ved alle, hvordan den løses.

18

Begrebet Columbus-æg er et udtryk, der anvendes om en simpel løsning på et indviklet problem. Når det gælder udvikling af æg og ægprodukter, så dækker det over en bred vifte af udfordringer og muligheder både simple og komplekse. Ægget er en simpel ting men med mange gode egenskaber, der kan udnyttes i mange

HEDEGAARD foods er en innovativ virksomheden, som gerne vil præsentere sine kunder for nye produkter og det er naturligvis vigtigt at være først med nye ideer. For som Columbus så rigtig viste med sin lille udfordring, når først en løsning er kommet frem, så kan andre nemt finde samme løsning. Heldigvis er det dog ikke altid sådan, når det gælder æg og ægprodukter. Det er muligt at bevare nogle hemmeligheder, der gør, at produkterne er unikke.


# 16

OKTOBER 2012

nyt forsøgslaboratorie Gode faciliteter skaber grobund og kreative tanker - og udvikling af nye spædende produkter

Af Tom Markussen Jensen, Produktchef

I forbindelse med vores nye tilbygning med ny kantine og udvidelse af omklædningsfaciliteterne fik vi også et dejligt forsøgskøkken/laboratorium. Indtil dette skete, foregik forsøg og test af produkter i et lille lokale, som var placeret midt i pakkeriet og lige op ad rummet med målertavle, rengøringsudstyr og vaskemaskine. Måske nok centralt placeret men på ingen måde af en sådan standard, at vi kunne vise det frem til kunder, leverandører mv. Samtidig var der ingen køkkenfaciliteter og derfor var der megen intern transport fra lab til kantinekøkkenet og vice versa. Det nye forsøgslaboratorie er et dejligt lyst lokale med gode køkkenfaciliteter, når der skal testes produkter. Der er mulighed for opbevaring og afvejning af ingredienser til diverse forsøg med vore flydende produkter. Dette betyder blandt andet, at vi minimerer risici for at kryds-

kontaminere i produktfabrikkens lokaler fra udviklingsprojekter, her tænkes specielt på allergener. Rummet indeholder ligeledes plads til det nødvendige udstyr til vores løbende kontrol af skalæg. Det nye laboratorie har desuden plads til at kunder, leverandører mv. kan inviteres på besøg. Man kan sidde i lokalet og tænke kreative tanke og der behøver ikke at være lang tid fra tanke til handling med de nye faciliteter.

blive bedre og derved være et skridt foran vores konkurrenter. Derfor prøver vi løbende at forbedre vores produkter og er ofte i dialog med vores kunder for at få deres forslag til, hvad der kan forbedres og hvad har interesse, når det gælder nye produkter, egenskaber mv. For HEDEGAARD foods gælder det om at være innovative og indgå i konstruktive relationer med vore interessenter.

På HEDEGAARD foods arbejdes der dagligt med forskellige projekter inden for udvikling. Det kan være optimering af vores nuværende produkter, ny emballage eller udvikling af helt nye produkter. Vi har i arbejdet med udvikling blandt andet fokus på at skabe produkter med værdi for vore kunder og forbrugerne. Desuden skal vi hele tiden forsøge at

19


# 16

OKTOBER 2012

HVORFOR VÆLGE FULDKORN? HEDEGAARD foods har lanceret tre nye SHAKER varianter, den ene som fuldkornspandekage. Faktisk er det kun 6% af den danske befolkning, der får de anbefalede 75 g fuldkorn dagligt

Af Mette Due Andersen, Projektchef

Anbefalingen i de 8 officielle kostråd for fuldkorn siger 75 g dagligt, hvilket svarer til et par skiver rugbrød eller en portion havregryn dagligt. Gennemsnitligt spiser danskerne kun 30 g dagligt svarende til knap halvdelen af den anbefalede mængde.

Jo flere produkter man erstatter med fuldkorn, desto lettere er det at holde vægten stabil, uanset hvilken kornsort man vælger, simpelthen fordi, man opnår en bedre appetitregulering og mere stabilt blodsukker, så lysten til kalorietunge søde sager minimeres.

Når du vælger fuldkornsprodukter, får du alle de sunde fordele fra kornet. Adskillige videnskabelige undersøgelser dokumenterer de overbevisende sundhedsfremmende effekter af fuldkorn – både på kort og lang sigt.

Fuldkorn er fyldt med kostfibre, der holder maven i gang. Kostfibre adskiller sig fra kostens almindelige kulhydrater ved ikke at blive nedbrudt af kroppens fordøjelsesenzymer, hvilket betyder, at de når tyktarmen relativt uforandrede. Dette er vigtigt for en velfungerende fordøjelse, fordi fibrene er med til at give tarmindholdet fylde og derved sætte gang i de sammentrækninger i tarmkanalen, der fører tarmens indhold videre.

Et af de vigtigste argumenter for at vælge produkter med fuldkorn er, at du ganske enkelt spiser mindre, da fuldkorn mætter rigtig godt. Forskning har vist, at flere typer af fuldkornsprodukter mætter mere end dobbelt så godt som de mere forarbejdede alternativer.

20

Alt i alt giver fuldkorn dig en masse sunde fordele i forhold til de mere

forarbejdede produkter. På kort sigt vil det betyde bedre appetit- og vægtregulering, mere stabilt blodsukker og en bedre fordøjelse. På længere sigt er det overbevisende dokumentation for, at fuldkornsprodukter kan være med til at reducere risikoen for en række livsstilssygdomme blandt andre hjertekarsygdomme, type 2 diabetes og flere kræftformer. Fuldkorn behøver hverken at være kedeligt eller gå ud over den gode smag. Men måske kræver det for nogle en smule tilvænning. HEDEGAARD giver dig muligheden for at vælge med vores to pandekagevarianter - den ene med fuldkornshvedemel. Vi synes, at begge varianter smager fremragende.


# 16

OKTOBER 2012

fakta KOSTFIBRE

Kostfibre kan inddeles i to typer: De opløselige og de uopløselige, som adskilles ved deres evne til at binde vand i fordøjelsessystemet. De uopløselige fibre binder ikke så meget vand men sørger primært for at få maden skubbet hurtigere igennem tarmen. Det giver en mere velfungerende fordøjelse samtidig med, at affaldsstoffer hurtigere udskilles, hvilket giver en renere og mere naturlig tarmflora. Du finder de uopløselige fibre i hvedesorter og ris. De opløselige kostfibre binder op til 15 gange deres egen vægt i vand, hvilket giver volumen, så mavens tømningshastighed sænkes og opholdstiden i tyndtarmen bliver længere. De bidrager derfor mindre til at få gang i maven, til gengæld giver de i langt højere grad en mere mættende effekt. De opløselige fibre findes primært i havre, byg og rug.

God fornøjelse.

21


i seng med hedegaard Når hovedparten af medarbejderne hos HEDEGAARD foods er på vej i seng for at være klar til en ny dag, så møder ”Natfolket” ind på HEDEGAARD

Af Vivi Nielsen, Kvalitetschef

holdet. I løbet af natten kommer Ole til at kigge det nye palleteringsanlæg, hvor en rem skal skiftes på en båndbane.

Nat på HEDEGAARD foods I Kogeriet har Karin og Line været i gang siden kl. 21 og produktionen af kogt pillede æg kører derudaf. I pasteuriseringen huserer Jørn med fremstilling af produkter og rengøring af anlæg. Kl. 22.30 Gruppelederassistent Dina har ansvaret for nattens produktion og hun går i gang med at få et overblik over de ordrer, der er kommet ind og som skal pakkes. I Ekspeditionen er Rune mødt ind samtidig og går i gang med at tælle lageret op. I Indleveringen er Marianne mødt ind og hun er i gang med at få overblik over råvaresituationen og så skal Udslåningen samles, så den er klar til start og Moba pakkemaskinen gøres klar til start. De tre sørger for at for få koordineret tingene og snakke sammen om hvilke æg, der skal pakkes.

Marianne scanner æg ind

Kl. 22.30 På værkstedet møder Ole ind, han har tjansen som tekniker i nat og inden han skal i gang, får han sig en briefing fra Bjarne, som har været i gang på aften-

Ole kigger på bånd ved pakkemaskinen

Desuden vil der vise sig problemer med pakkemaskinen, som han skal tage sig af herunder, at lågpåsætterne ikke vil starte op. Der bliver også lidt problemer med limstationer i et af de automatiske


nedpakningsanlæg, så kasserne ikke bliver lukket ordentlig. Ole sørger også for reparation og vedligehold på Produktfabrikken og han kommer til at se på etiketmaskinen, som ikke kører optimalt, men efter justering fungerer den igen. Det bliver dog en af de mere stille nætter uden de helt store nedbrud. Kl. 23.00 starter produktionen op og i løbet af den næste 8 timer bliver der kørt omkring 600.000 æg igennem. Kl. 23.45 møder Klaus B. ind på Produktfabrikken og afløser Jørn. Nattens opgaver er rengøring på Trepko 2, vores tappemaskine til 1 og 5 kg dunke. Desuden er der råvaretanke, der skal rengøres. Der skal blandes hvider til dunkevarer og sleeves og der skal pasteuriseres blommer til sleeves og resten til dunkevarer.

Kl. 2.30 I nat kommer både chauffør Jan Baks og Wypke retur til pakkeriet på samme tid. Det er ikke altid således. Bilerne bliver læsset af og skal klargøres, så de er klar, når kollegerne skal overtage bilerne. Kl. 4.30 Nattens sidste pause starter.

som skal tages op. Denne morgen ser tingene ud til at køre fornuftigt. Humøret er højt blandt medarbejderne. ”Natfolket” er gode til at skabe god stemning på holdet, det kan være ved at bryde ud i sang eller en lille svingom. Positive ting for at holde sig gående en hel nat.

Kl. 5.30 Chauffør Jens er færdig med at læsse bilen og skal af sted til Reitans lager i Horsens. Herefter skal han ud og samle æg hos producenterne. Chauffør Bo har fået pakket bilen og er klar til at køre til DS lager i Vejle. Kl. 6.00 Chauffør Tommy er i gang med at læsse bilen og skal en tur til Netto Vest.

Humøret er højt hos pakkeriets nathold

Kl. 6.30 Natholdet stopper produktionen for at rydde op, så dagholdet kan møde ind til ordentlige forhold. Herefter køres de sidste æg igennem og de sidste æsker pakkes. Kl. 7.00 er det tid for ”Natfolket” at gå hjem til en velfortjent nattesøvn.

Klaus B. gør klar til at tappe produkter

Kl. 24.00 Chauffør Torben kommer retur til pakkeriet med æg ude fra producenterne. Kl. 2.00 Det er tid til nattens første pause. Folkene begiver sig til kantinen for at få et velfortjent hvil. Kl. 2.20 fortsætter produktionen.

Tommy er i gang med læsse bilen

Kl. 6.00 Kvalitetschef Vivi møder ind. Det sker hver tirsdag for at holde kommunikationen med ”Natfolket”. Vivi tager en tur rundt i Pakkeriet og får sig en snak med medarbejderne om produktionen og hvorvidt der er problemstillinger,

Herefter begynder HEDEGAARD foods at live mere op igen. Der er mange flere mennesker rundt omkring i bygningerne. Der kommer eksterne vognmænd med leverancer eller for at afhente varer. Telefonerne begynder at kime og generelt stiger aktivitetsniveauet betydeligt.


# 16

OKTOBER 2012

ØKOLOGI I DANMARK FEJRER 25 ÅR Over de seneste 25 år har økologiske landmænd og de økologiske virksomheder skånet 300 milliarder liter grundvand for mødet med sprøjtegifte - om året

Kilde: Økologisk Landsforening

Økologien i Danmark har 25 år på bagen Danmark kan fejre 25-året for verdens første økologilov. Økologisk Landsforening markerer jubilæet med en stor tak til forbrugerne, som har været en drivkraft for udviklingen sammen med de økologiske landmænd. - Økologi bygger på en unik alliance mellem de økologiske landmænd og forbrugerne, som lagde grundlaget for økologien i Danmark og dermed verdens første økologilov. Ø-mærket og den statslige kontrol er forbrugernes garanti for beskyttelse af miljøet, fødevareproduktion uden overflødig kemi og fokus på dyrevelfærd, siger Evald Vestergaard, formand for Økologisk Landsforening, Danmarks forening af økologiske landmænd, virksomheder og forbrugere. Økologi gør en forskel Over de seneste 25 år har økologiske landmænd med stærk opbakning fra forbrugerne og de økologiske virksomheder skånet 300 milliarder liter grundvand for mødet med sprøjtegifte – om året.

24

Millioner af husdyr har fået lov at være ude under åben himmel. Dyrenes Beskyttelse anbefaler forbrugerne at købe økologisk blandt andet fordi, dyrene får mere plads, og økologiske køer kommer ud på græs om sommeren.

udvikle økologien. Den opbakning giver energi til at tackle de nye udfordringer, vi har i forhold til klima, miljø og fortsat forbedring af dyrenes trivsel, siger Evald Vestergaard, formand for Økologisk Landsforening.

Økologer har sparet den danske jord for flere millioner kilo sprøjtegift. Det er med til at beskytte naturen. Undersøgelser viser, at der i gennemsnit er 30 procent flere vilde plante- og dyrearter på og omkring økologisk dyrkede arealer sammenlignet med ikke-økologisk landbrugsjord.

Undersøgelser viser, at 96 procent af forbrugerne kender Ø-mærket og 90 procent har tillid til det som garanti for blandt andet en stram kontrol, bedre miljø og dyrevelfærd.

I verdenstoppen Danske forbrugere er blandt dem, der køber allermest økologi i hele verden, kun overgået af Schweiz. Det giver flere tusinde danske landmænd mulighed for at producere efter deres værdier om et renere miljø, bedre trivsel for dyrene og rene fødevarer. - Der er grund til at være stolt. Der er grund til at sige tak til forbrugerne, butikkerne, virksomhederne samt forskere og politikere, der har været med til at

Stadig udfordringer I økologiens udvikling har man været nødt til at acceptere nogle tidsbegrænsede kompromisser hen ad vejen for at komme videre. - Selvom de økologiske landmænd har løst mange udfordringer gennem de 25 år, så venter der også flere for os i de næste 25 år. Vi arbejder fokuseret med udfordringerne, for økologien er en kontinuerlig proces, der hele tiden bliver bedre og bedre, afslutter Evald Vestergaard.


# 16

Minut-Steak OKTOBER 2012

med bønnespirer & champignon i soja

Minutsteak: 250 g champignon 250 g bønnespirer 4 minut-steaks olivenolie til stegning 1½ dl soja salt og peber friske urter blomkål 4 æg, stegt i små pander til spejlæg olie til stegning

4 personer

Minutsteak: Skyl og rens champignoner og skær dem i kvarte. Skyl bønnespirerne. Rist kødet af på en meget varm pande med lidt olivenolie. Når kødet er ristet af på begge sider, tilsættes champignoner, soja og til sidst bønnespirene. Sluk for varmen og vend rundt. Smag til med salt og peber. Spejl æggene og anret dem på kødet. Top op med champignoner, bønnespirer samt lidt friske urter. Du kan lige plukke lidt rå farvet blomkål og give retten lidt sprødhed.

25


# 16

OKTOBER 2012

FORNØJELSER MED KOLLEGERNE FIRMAUDFLUGT TIL GO-CARD DJURS SOMMERLAND Fredag den 8. juni tog 16 fartglade HEDEMedarbejdere med familie - i alt 146 tilbragte søndag den 26. august i Djurs Sommerland. Vejret artede sig rigtig godt til trods for skybrud om morgenen i området. Det blev faktisk kun til en lille regnbyge, mens vi spiste en dejlig Wild West buffet.

GAARD folk af sted for at prøve hestekrafterne af på Go-card-banen i Svenstrup. Det var en hyggelig aften - og vinderen af hele arrangementet blev tekniker Ole Vagn Jensen. Tillykke til dig Ole!

Vi havde en rigtig hyggelig dag - store som små. Rune er vist ved at være klar Ole Vagn Jensen

Her er Jimmy med sønnen Peter på en lille hest ... Hyp hyp Jimmy!

Præmieoverrækkelse

26


# 16

OKTOBER 2012

Løst & fast 15 års jubilæum

40 års fødselsdag

Lone Broni It- & Økonomichef 1/10-12

Mette Tranholm Marketingkoordinator 12/10-12

50 års fødselsdag

40 års fødselsdag

Anita FaarvangErhardsen Produktfabrik 13/11-12

Henrik Andersen Produktionschef 18/12-12

Kunstprojekt

news

# 17 udkommer december 2012

årsmøde 2013

i Sverige

lørdag den 25/5 -13 info følger ...

X r yds k t æ S n ndere i kale

af Signe Rømer

”Idéen med at inddrage æggebakker i mine kunstprojekter udspringer af en stoflig glæde og nysgerrighed ved at arbejde med forskellige materialer. Æggebakkerne har en mekanisk form og er karakteriseret ved systematik samt gentagelse -en form for rytme. Den stoflige såvel som funktionelle opfattelse af æggebakkerne ændres, når deres form ændres, og når de kombineres med andre materialer eller sættes ind i nye sammenhænge -en såkaldt transformation. I mine værker bliver det mekaniske stillet overfor det organiske. Det er mit ønske at udfordre beskuerens sanser og opfattelse af dagligdags ting som æggebakker, der ved enkelte ændringer kan få nye poetiske betydninger.”området, hvor man før skulle bruge flere måneder på at få antistofferne.”

27


Hjemmelavet - på en ny måde Fuldkornspandekager er hurtigt, nemt og lækkert. Hjemmelavet på en ny måde. Unik to-delt produkt med flydende æggemasse i bunden og fuldkornsmel i toppen. Velbekomme!

BLAND OG RYST - klar til stegepanden

EGGNEWS no 16  

Magasin for the customers

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you