Toppen af Indbildskhed 2015

Page 78

Fra saltminerne i Wieliczka

spisesteder, mærkelige caféer og gallerier. Det er et godt sted, at tage en kop eftermiddagskaffe. Børn og tosser Hvis man har mindre børn, der skal underholdes, er byen måske ikke et oplagt valg. Der er, så vidt jeg ved, ingen forlystelsesparker, og generelt så vi ikke mange aktiviteter til de mindste. Vi ved, at der findes en zoologisk have, der er meget billig – Men vi nåede ikke at besøge den. Mit bud er, at byen er bedst til lidt større børn. Til gengæld er der meget for voksne, og vi, der danser tango, er blevet opfordret til at opsøge tangomiljøerne på de steder, hvor vi rejser hen. Det havde Eva og jeg gjort, og sjovt nok var vores udlejer at finde blandt de krakowanske tango-tosser. Ja, hun har sågar arrangeret milongaer i den store villa. På forhånd havde hun leveret en liste over byens dansemuligheder, så vi havde medbragt dansesko i kufferterne. Det blev til en enkelt milonga, der foregik i et stort og varmt baglokale til en bar i det jødiske kvarter. Rigtige gode forhold. Musikken var fra tangoens guldalder og tandaerne var på tre numre, hvilket var fint, da lokalet var så varmt, at der ofte var brug for en tur ud af lokalet. 78

Milongaen var velbesøgt og en af de lokale tangueros fortalte, at denne milonga var så besøgt, at man havde indtryk af, at alle byens tangotosser var mødt op. Vi vidste, at det ikke var rigtig, da vores værtinde ikke var til stede. Danserne i Krakow er i øvrigt yngre end i København, og deres niveau var også lidt højere end vores. Men der var også andre newbies til stede, så vi var ikke de eneste, der ikke lavede show-off. Fin måde at møde lokale, og når danseevnerne bliver bedre, bliver oplevelsen sikkert også større. Krakow igen? Krakow er en overskuelig og hyggelig by. Der er meget at se, men det meste ligger i gå afstand, så det er let at nå de ting, man har lyst til. Krakow er også en billig by. Mad og drikke koster meget lidt. Faktisk så lidt, at det har været den billigste ferie vi har haft (måske bortset fra en campingferie i Kroatien). Så på alle måde anbefaler jeg, at voksne tager til Krakow, og jeg snupper gerne en eller flere forlængede weekends i den hyggelige og historierige by.


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.