Page 1

alt behøver jo ikke vÌre sort/hvidt 1 #13 - oktober 2015


’Skæve NUANCER’ henvender sig samarbejdspartnere i den socialpædagogiske branche, men magsinet kan også have relevans for unge, forældre og andre, der har fået æren af at være ’klient’. Navne på børn er altid opdigtede navne. Billeder af børn og forældre forekommer kun hvis der udtrykkeligt er givet tilladelse. Der kan forekomme modelfotos. ’Skæve NUANCER’ er et elektronisk magasin, der udkommer fire gange årligt. Tidligere udgaver kan læses på www.hearttalk.dk/nuancer/ Skæve Nuancer findes på www.facebook.com/SkaeveNuancer

Ansv. redaktør: Flemming Nim Holm, Heart Talk Kommunikation Alt vedrørende tidskriftet sendes til Heart Talk Kommunikation.

Heart Talk Kommunikation Godthåbsvej 262 2720 Vanløse

Skæve Nuancer er et Quarterlymagasin fra HeartTalk Kommunikation. Derfor findes en del af materialet også i andre magasiner. ISSN 2246-2112

www.hearttalk.dk htk@hearttalk.dk 2 2


Foto: Flemming Holm. Verdens største farvekridtmaleri. En af de unge kunstnere besigtiger lærredet.

Skæve NUANCER #13: Leder: De løgnagtige sandheder................................................................4 Under broerne...........................................................................................6 UU-vejledning er også til anbragte børn..................................................20 Lidt af den lange historie.........................................................................28 Rift om samvær........................................................................................36 Uaktuelle anmeldelser: Poesi og rytme...................................................48 Verdens største kridtmaleri.....................................................................57

3


Fremtrædende nuancer - leder:

De løgnagtige sandheder Når jeg er på arbejde som støtteperson, kommer jeg omkring sagsagter og udsagn, der giver tåkrummende indblik i, hvordan holdninger til forældre opstår. Hvordan 2 og 2 bliver til 3, 5 eller 7.

Drabet skete i selvforsvar for mere end tyve år siden. Faderen er frikendt for mord, og sagen er således ikke noget man kan lægge ham til last. Det er også sket længe inden sønnen er født, og har intet med sønnens opvækst at gøre. Faderen gik mange år senere under jorden med sin søn og boede på Amager i en længere periode, men sagen indeholder intet om ophold på fristaden. Der er således ingen sammenhæng mellem de to udsagn om faderen, men alligevel bliver der dannet en historie, der underbygger, at faderen er en farlig mand, og at Christiania er farlig for sønnen.

Et eksempel er en far, der en gang har dræbt en mand på Christiania. Senere gik han under jorden med sin søn. To sande udsagn. Disse to sande udsagn blev lagt sammen til, at sønnen var blevet traumatiseret på Christiania, og at faren var en farlig morder. Jeg kan ikke vide om sønnen er blevet traumatiseret på Christiania, og jeg kan heller ikke udlede noget om faderens farlighed, men jeg ved at konklusionen på baggrund af de to udsagn, er fejlagtig.

Som journalist bliver man belært, at man skal være kildekritisk. At man skal afprøve sin argumentationsrække. At man skal have flere kilder. At man giver alle parter mulighed for at blive hørt. Kort sagt: Når man

Jeg putter lige et par detaljer på:

4


bringer en historie til torvs, skal historien holde vand og skal kunne tåle et eftersyn. Læseren eller seeren skal kunne stole på det, som en journalist bringer i medierne. Og det gælder uanset hvilket medie, der er tale om. Det er således ikke en undskyldning, at det er et hurtigt netmedie, hvor der ikke er tid til, at tjekke fakta eller konklusionens substands.

Kunne man forestille sig samme etiske krav til socialrådgivere og andre socialarbejdere? At de ikke taler usandt. At de har tjekket deres fakta. At de har været kildekritiske. At de har hørt parterne. Kunne man forestille sig, at der fandtes et ”socialnævn”, hvor klager kunne bringes for, og at hvis der blev fundet fejl og mangler, at de blev rettet, så borgeren ikke skal vedblive at være mistænkt for at være morder.

At der alligevel sker fejl, gør det ikke bedre, for en journalist må ikke bringe fejlagtigheder, usandheder eller misforståelser. Hvis det sker, kan sagen indbringes for pressenævnet, og hvis klageren får medhold, skal historien ofte dementeres på en synlig måde - Ikke noget med at bringe det som en lille notits på side 17. Der kan også blive tale om erstatning til en person, der er blevet krænket.

Kunne man forestille sig, at borgeren, der blev æreskrænket, fik erstatning?

5


6


Under broerne Fotoreportage: I den polske by Szczecin afholder man festival for street art en gang om året, og byens tilgang til gadekunst er med åbne arme. Det ses tydeligt i byen og særligt en samling grimme broer, der tjener som til- og frakørselsramper, er blevet til en samling store street art værker. af Flemming Nim Holm 7


8


9


10


11


Co Widzisz? Hvad ser du?

czarna plarme farby. Sort malingplet

12


13


14


15


16


17 17


18


Alle billeder om polsk street art er taget i Szczecin, der ligger tæt på den tyske grænse i det nordlige Polen. Szczecin er lidt mindre end Århus og har en række kulturinstitutioner. Teatre, museer, koncerthus mm. Byen har mange spisesteder med både polsk og international køkken. De fleste danskere besøger byen for at gå til tandlæge, hvor priserne (2015) er ca. halvdelen af danske priser. Skanrejser arrangerer rejser til Szczecin. Flere firmaer har aftaler med polske tandlæger, bl.a. avmintand.dk De viste malerier ligger i et stort bro-område midt i byen.

19


20


UU-vejledning er også til anbragte unge Alle kommuner i Danmark tilbyder vejledning om uddannelse til unge mellem 13 og 25 år. Denne vejledning hedder Ungdommens Uddannelsesvejledning og skal også hjælpe unge, der bor på opholdssted af Flemming Nim Holm

21


At Alle unge skal have en ungdomsuddannelse, er et ønske fra Folketinget, og det er der sikkert ikke nogen forældre, der er uenige i. Forældre ønsker, at deres barn får en uddannelse, så de kan få en selvstændig tilværelse. Ungdommens Uddannelsesvejledning, kaldet UU-vejledningen, har til formål at vejlede unge mellem 13 og 25 år, og alle danske kommuner har et vejledningscenter, der skal varetage denne opgave. Tilbudet gælder også for de unge, der er anbragte i kommunen.

Unge, der bor på opholdssted, har ofte et skoleforløb, der har gjort, at de bliver erklæret ’ikke uddannelsesparate’. Der laves en uddannelsesplan I Viborg Kommune er det Claus Jensen, der er afdelingsleder i UU-vejledningen. Han fortæller, at 24% af de unge ikke bliver erklæret uddannelsesparate. Det er altså ikke noget unormalt. ”For rigtigt manges vedkommende skyldes det deres faglige niveau, hvor de skal have 4 i snit”, siger Claus Jensen. ”Så laves der en plan sammen med læreren, for at gøre dem uddannelsesparate”.

Vejledningen sker i første omgang kollektivt på klasseplan, men hvis det vurderes, at der er elever, der ikke er klar til en ungdomsuddannelse, begynder man med en individuel vejledning eller på For uden det faglige niveau, skal de unge gruppeplan. også have både sociale og personlige forudsætninger for uddannelse, inden de bliver meldt uddannelsesparate. 22


Planen mod en ungdomsuddannelse, kan have mange forskellige veje. Claus Jensen fortæller, at man blandt andet laver aftaler om, at undervisningen eller dele af den, sker i en praktik på en virksomhed. Opmærksom på anbringelseskommune I Viborg er der ingen opholdssteder, så de lokale UU-vejledere har ikke direkte kontakt til unge, der er anbragte på den type institutioner, men kommunen kender til de særlige opmærksomhedsområder, der er med anbragte. ”Der kan være en udfordring i, at sagsbehandlingen sker i den kommune, der har anbragt, mens UU-vejledningen sker, der hvor den unge bor,” fortæller Claus Jensen. Han pointerer dog, at det ikke er særligt problematisk, men noget vejlederne skal være opmærksomme på.

Claus Jensen (øverst)og Anne Marie Nyborg (nederst)

23


De fleste er i gang med uddannelse

Mere fokus på de anbragtes særlige forhold

UU-Center Sydfyn har base i Svendborg, hvor centerleder Anne Marie Nyborg fortæller om vejledningen af ungdommen i fire sydfynske kommuner. Svendborg, Faaborg-Midtfyn, Langeland og Ærø. ”Det er sådan, at vi har en særlig forpligtelse for de 15-17 årige,” fortæller centerlederen, ”de skal være i gang.” Og der er langt de fleste fra denne gruppe.

UU-Center Sydfyn har samarbejde med en del opholdssteder, og bruger følgende fremgangsmåde, så de anbragte unge får den bedst mulige vejledning. Hvert opholdssted udpeger en medarbejder, der skal have kontakt til UU-vejledningen.

Den praktiske vejledning tilpasses den enkelte situation. Hvis eleven stadig er i grundskolen, vil vejledningen typisk foregå her. Andre gange låner man et lokale på et bibliotek. Eller man mødes på centeret i Svendborg. ”Nogle gange tager man til den unges hjem, men det er ikke det man typisk gør.”

Et af fokusområderne er, hvad der skal ske efter opholdsstedet, og ofte medfører det, at der skal samarbejde med hjemkommunen. ”Det er en udfordring, for inden man har fundet en vejleder i for eksempel Københavns Kommune… Det kan tage meget tid…”, siger Anne Marie Nyborg. Anne Marie Nyborg opfordrer opholdsstederne til at være opmærksomme på vejledningen af deres unge.

24


25


”Det er et arbejde, der tager rigtig lang tid, fordi det er på tværs af kommuner,” siger hun. Derfor skal opholdstederne være tidligt ude, når der sker noget i de unges liv. For eksempel hvis den unge stopper i 9. klasse eller inden den unge skal tilbage til hjemkommunen.

kan få viden om et område, der har ændret sig meget i de senere år. Alt sammen for at sikre, at de unge er bedst muligt rustede til en voksentilværelse.

Indrage forældre ”Forældre er vigtige medspillere,” siger Anne Marie Nyborg, og råder forældrene til at tænke langt på deres barns vegne. ”Unge uden ungdomsuddannelse er dårligt stillet,” slutter hun. Forældre kan være aktive i forhold til UUvejledningen. Dels kan de sikre, at man ved hvem der er vejleder i hjemkommunen, så man er klar, når den unge skal hjem. Og dels kan forældrene selv henvende sig til en vejledning, så forældrene 26


Ungdommens Uddannelsesvejledning Ungdommens Uddannelsesvejledning er til unge mellem 13 og 25 år. Målet er, at alle unge starter og gennemfører en ungdomsuddannelse. De unge skal vejledes i valg af uddannelse og erhverv, så det er til gavn for den enkelte og samfundet. Det sker bland andet ved at se på individuelle interesser og personlige forudsætninger hos den unge. Loven siger, at unge mellem 15 og 17 år skal være i gang med uddannelse eller beskæftigelse. Undervisningsministeriet har lavet en hjemmeside, der kan vejlede unge og forældre. Siden hedder Uddannelsesguiden og kan findes på www.ug.dk Siden har en side med mulighed for direkte vejledning – eVejledning – på chat, mail, sms og telefon. Denne mulighed kan også bruges af forældre, der gerne vil støtte deres unge. 27


28


Lidt af den lange historie Sangeren Thomas Buttenschøn skrev en status på Facebook d. 30. september. Skæve Nuancer har spurgt om lov til at bringe den, og har fået ja. Selvfølgelig med håb om velvilje til projektet

29


Som de fleste af jer ved, har jeg igennem de sidste tre år arbejdet på en dokumentarfilm om hvordan sangskrivere kan fungere som lobbyister. Hvordan kan vi påvirke de store beslutningstagere ude i verden. Det er nemmere sagt end gjort.

adoptivfar drillede mig altid i en kærlig tone. Han sagde at han mente bestemt det betød "dametoilet" eller "omkørsel". Jeg sagde, som kun en tiårig kan sige det, at han tog fejl. At det betød stor styrke. Og at jeg ville ændre verden fordi jeg netop bar det navn. Ingen vidste at jeg selv to år senere ville ligge på det samme dødsleje som begge mine forældre havde gjort det.

Jeg mistede min mor i 1995. Kort før min 10års fødselsdag. Et år forinden havde jeg mistet min far. Min mor gav mig mit mellemnavn, Muchimba. Et navn jeg sjældent bruger, og som kun har været kendt af mine nærmeste, og min bankrådgiver. - Min

Hiv og aids var i 80'erne og 90'erne en regulær dræber, som globalt har slået mere end 25.000.000 mennesker ihjel. I vores del af verden fylder det ikke længere aviser og blade, da de fleste smittede her er i behandling. Og de nye tilfælde vi får,

Okay, nu får I lidt af den lange historie. Så kort fortalt som jeg kan.

30


Foto: Fra http://www.muchimba.org/

31


Illustration: Fra http://www.muchimba.org/

hovedsageligt kommer fra udlandet eller de kendte risikogrupper. Folk dør ikke længere. Og de hiv-smittede lever formentlig ligeså længe som alle andre.

dag gift. Jeg har to sunde og raske børn som jeg elsker overalt på jorden. Takket være medicin er hverken min kone eller mine børn smittet.

I min mors hjemland Zambia står det anderledes til. Her siger man at den største smitterisiko der er, er i ægteskabet. Ofte fordi mændene går til prostituerede og Jeg var så heldig at jeg på mirakuløsvis blev bringer virus med sig hjem. Mange mænd vil frisk efter at lægerne havde sendt mig hjem med et par dage tilbage at leve i. Mit dødsleje ikke have at deres koner skal testes, fordi så finder konen ud af at manden har været blev på bogstavligste forstand kørt væk, og hende utro. Dette betyder at mange børn min hospitalsseng blev skiftet ud med en fødes hiv-positive og i mange tilfælde også køjeseng, hvor jeg havde en hule nedenunder. Jeg kunne fortsætte med at lege dør af aids. I Danmark fødes ikke længere børn med Hiv. som alle andre tolvårige gjorde det. Jeg er i Behandlingen betyder også at hiv-smittede ikke smitter videre.

32


Om Muchimba Music Foundation Muchimba Music Foundation har til formål at øge bevidstheden ved hjælp af musikken. Thomas Buttenschøns karriere har taget ham verden rundt - Fra Danmark til Zambia. Gennem disse rejser har Thomas set,Det er inden for disse rejser, at Thomas har set, hvordan musikkens kraft kan bidrage til at skabe positive forandringer i samfundet. Musik er et kraftfuldt værktøj. The Muchimba Music Foundation udnytter denne kraft og bruger musik til at oplyse, styrke og bringe folk sammen. (Kilde: www.muchimba.org)

Om Thomas Buttenschøn

Vi kan, hvis alle får behandling, have en hel aidsfri generation i år 2030. Globalt. Og Aids vil gå over i historien som noget folk døde af, engang. På linie med eksempelvis pest. Dokumentarfilmen er ved at nå sin naturlige slutning. Det store klimaks om man vil. Jeg har fået den idé at jeg vil holde en stor velgørenhedskoncert i Zambia. Jeg selv og fire af Zambias allerstørste artister optræder gratis. Billetten er gratis for alle der vælger at få en Hiv test.

Thomas Buttenschøn (født 22. marts 1985 i Zambia) er en dansk sanger og sangskriver, der i 2007 hittede med sangen "Fantastiske mandag" fra albummet af samme navn (2006). Thomas Buttenschøn har udgivet fem albums, hvoraf det seneste er fra 2012. Hans zambianske mor og danske far mødte hinanden, da faderen var ulands-frivillig. Thomas blev født i Zambia, men til Danmark inden for et år. Thomas er således vokset op ved Gylling ikke langt fra Odder. Faderen døde af aids i 1995, og året efter blev moderen offer for malaria. Efter det blev Thomas opfostret af en plejefamilie. Buttenschøn er fra fødslen blevet smittet med HIV.

33


AHF, som er en stor global/amerikansk velgørenheds organisation, har indvilliget i at teste op mod 10.000-15.000 mennesker og de giver dem gratis behandling i tilfælde af dårlig nyt. Testningen vil starte ca. 1. November og fortsætte frem til koncerten på world aids day d 1. December. Målet er at få så mange som muligt testet og i behandling. Således at vi kan få udryddet viruset én gang for alle. Jeg har til ære for min mor startet en fond som hedder Muchimba Music Foundation:

Vi mangler stadig midler til at leje det spillested, som kan huse optil 15.000 mennesker, så hvis I har (bare lidt) I kan undvære ville det betyde al verden. Jeg håber I vil like og dele denne opdatering, og være med til at gøre en forskel for tusindevis af mennesker. Og hjælpe med at ændre verden. 1000 tak. Kærligst Thomas Muchimba Buttenschøn

www.muchimba.org 34


foto: Fra Thomas Buttenschøns Facebook-side

35


Hvad er problemet? Når RIFT afholder en temaaften om samvær, skyldes det, at der er en række problemstillinger, der rammer forældrene til de anbragte børn. Særligt er det støttede samvær en problematisk størrelse, da en række forældre fortæller om forhold, der minder om tvang. Støttet samvær er tænkt som en støtte til forældrene, hvor i mod overvåget samvær er for at beskytte børnene. Ankestyrelsen har fastslået, at et samvær, hvor man kræver, at der er en tredjeperson til stede (en samværskonsulent), er et overvåget samvær. Det kan kun foranstaltes af Børne og Ungeudvalget. Et støttet samvær sker i et samtykke med forælderen, og man er enige om, at der er et formål for støtten. Men da det ikke har været forelagt Børne og Ungeudvalget kan man ikke forlange, at der er en tredje person til stede. Desværre oplever forældre, at der stilles betingelser om, at samværskonsulenten er tilstede hele tiden. En anden problemstilling er rapportskrivningen. Ofte skrives der en rapport efter hvert samvær, men ved støttet samvær bør man overveje om rapportskrivningen er nødvendigt. Det er en frivillig ordning forælderen har samtykket til, og en rapport er ikke nødvendigvis formålstjeneligt i forhold til det formål, støtten har. Frivilligheden er også et fokusområde, da mange forældre føler, at de ikke kan sige nej til både samværskonsulent og rapportskrivning, uden at skade samarbejdet med kommunen. Beskrivelserne peger på, at der lægges pres på forældrene for at få en ”overvåget-light”.

36


om samvær En efterårsaften i Høje Taastrup afholdes der temadag om støttet og overvåget samvær. Arrangøren er Foreningen Retssikkerhed I Familiers Trivsel (RIFT), der har inviteret en jurist, en psykolog og fire samværsarrangører til at fortælle om de forhold forældrene tilbydes, når de skal se deres børn. Den skarpeste problematisering kom fra juristen Bente Adolphsen, der talte om magtfordrejning Af Flemming Nim Holm

37


Bente Adolphsen

”Det er kommunen, der skal prøve at få det her til at fungere” Bente Adolphsen om barnets ret til kontakt til forældre

38


Rift er en forening for forældre til anbragte bøn og professionelle, der arbejder med samme gruppe (bl.a. advokater og støttepersoner). Foreningen skriver på deres hjemmeside, at de oplever, at forældres retssikkerhed ikke er i orden, når børn anbringes. At forvaltningerne ikke overholder forvaltningsloven, at der er fejl i materialet, at forældrene ikke høres og inddrages. Det er foreningens formål at få dette budskab ud i offentligheden og skabe debat om det følsomme emne. Anbringelsesområdet er stort og der er mange problematikker, der skal belyses, men RIFTs første offentlige arrangement løb af stablen d. 30. september i Handicaporganisationernes Hus i Høje Taastrup. Her var der mødt 50 personer frem. Mange støtteper-

soner. Nogle advokater med speciale i anbringelser. Og sikkert også en del forældre. Aftenen sluttede med en paneldiskussion om forholdene for støttet og overvåget samvær. To private samværsfirmaer var repræsenterede og forsøgte at forklare om de særlige forhold, der gør sig gældende. Der blev stillet lidt spørgsmål til bl.a. rapportskrivning, men debatten manglede deltagelse af både en myndighedsperson, en jurist, en forælder m.fl. Debatten blev mest af alt en præsentation af de to firmaers udgave af samvær. Inden denne debat havde psykolog Iver Hecht fra familieinstitutionen Vibygård fortalte om tilknytning, og hvorfor dette område er så vigtigt i barnet udvikling. Hovedpointen var, at det altid var værd at sikre gode samvær.

39


Men inden disse to dele af temaaftenen, havde juristen Bente Adolphsen placeret samværene i en juridisk ramme. Bente Adolphsen har i mange år været lektor på socialrådgiveruddannelsen i Århus, hvor hun har undervist kommende socialrådgivere i bl.a. sociallovgivningen.

Bente Adolphsen nævner, at Karen Hækkerup fik indført, at en sagsbehandler kan tiltvinge sig adgang til en borgers hjem uden at have en dommerkendelse. Dermed brydes den grundlovssikrede rettighed om hjemmets ukrænkelighed. Ifølge Bente Adolphsen, var Hækkerups begrundelse, at sådan en lov, var god at have.

Gebis-lovgivning Denne tilgang finder Adolphsen mærkelig, da kommunerne altid har brugbar viden fra hjemmet, når der er tale om en af de grimme sager (f.eks. Brønderslevsagen). Politiet har været der flere gange, og har beskrevet forholdene. Det er derfor en unødig regel, Bemærkningen falder, da hun fortæller om der ikke skaber klarhed i lovgivningen og som lovsjusk. Hvordan lovgiverne har travlt med at lave en ny lov, når ”Maren i Kæret taber sit virker krænkende på borgernes grundlovsgebis”. Altså når man lovgiver på baggrund af sikrede rettigheder. enkeltsager. ”De fleste af de grimme sager, er kommunernes skyld”, fortæller Bente Adolphsen i løbet af sit foredrag om juraen bag samværene.

40


Pia Sandholt, Tove LybĂŚk, Marianne Jensen og Ann Sofie Haugbjerg

41


formål og proportionalitet (være passende i forhold til det man ønsker at opnå). Indsatsen skal vurderes løbende. Fører det til noget eller spilder vi skatteydernes penge. Samværet, støttet eller overvåget, skal iværksættes hvis det er nødvendigt.

Kommunens pligt Bente Adolphsen slår fast, at kommunen har en række pligter i anbringelsessagerne. Først og fremmest har barnet ret til kontakt til sine forældre.

Magtfordrejning

”Det er kommunens pligt, at få det her til at fungere”, fortæller juristen. Kommunen skal beskyttet barnets sundhed og udvikling og kommunen skal beskytte mod overgreb. Men det er også kommunen, der skal sørge for, at forbindelsen mellem barn og forældre holdes ved lige. Og den opgave skal kommune på tage sig af sig selv. Bente Adolphsen taler for, at de indsatser, som kommunen sætter i værk, skal have

En af Bente Adolphsens centrale pointer, er begreberne saglighed og magtfordrejning. ”Saglighed betyder, at det skal være funderet i saglige argumenter, relevant forskning og relevant viden”, fortæller juristen. ”Det modsatte er magtfordrejning, og det er altså det værste, man kan gøre i et demokrati”. Bente Adolphsen slår fast, at alle tiltag i forhold til en familie, skal have bund i det

42


Fra pausen

43


tilstede i dagligdagen. Derved er der mange informationer, som forældrene ikke får, på almindelig vis.

saglige. Således også når der tales om støtte samvær. ”Så der er forbud mod magtfordrejning, og her under også den magtfordrejning, der kan ligge i, at man ’læner’ sig kraftigt op af forældrene, og får dem til at acceptere et eller andet”, siger Bente Adolphsen. ”Måske fordi man ikke selv er helt præcis på betingelserne for hvornår overvåget samvær er i orden.”

”Informationer om dagligdagen er en forudsætning for, at samværet kan blive nogenlunde fornuftigt”, fortæller Bente Adolphsen. ”Hvis et samvær skal fungere, nytter det ikke noget, at man kommer en gang om måneden, og siger ’Nej, hvor er du vokset’ og sætter en video på”.

”Så får man måske, lidt fix sagt, at vi også kunne lave noget støttet samvær. Og så bruger man det støttede samvær som overvåget. Det er magtfordrejning”.

Bente Adolphsen giver ingen bud på, hvordan denne information skal nå til forældrene, men slår fast, at forældrene skal have god, løbende information om barnets hverdag.

Information til forældrene Når barnet er i plejefamilie eller på en form for døgninstitution, kan forældrene ikke være

44


Bente Adolphsen (med ryggen til) i samtale med Susanne Munck fra RIFT

45


Manglende sagsbehandlere

samvær skal foregå, hvordan støtten skal gives og hvad formålet for støtten er.

Alle var enige om, at samvær er vigtige i anbringelsessager. Alle syntes også at være enige om, at samvær ikke fungerer optimalt. At forældre bliver presset til forhold, de ikke ønsker og som givetvist ikke er nødvendige.

På sammen måde manglede der myndighedspersoner til at fortælle om ønskerne til og formålet med rapporterne fra støttet samvær.

Ann Sofie Haugbjerg fra samværsfirmaet FABU, sagde at de oplevede at skulle operere i en gråzone. At det skete, at der var en forventning om lidt overvågning under et støttet samvær.

De 50 gæster i Høje Taastrup blev måske ikke klogere i aftenens løb, men aftenen tog i hvert fald hul på en vigtig diskussion om overvåget og støttet samvær. Og ikke mindst om magtfordrejning.

De tilhørende jurister stillede spørgsmål til rapportskrivning, men grundlæggende manglede de mennesker, der udstikker betingelserne for samværene. Der var ingen sagsbehandlere, til at svare på, hvordan de overvejer hvordan et støttet

46


RIFT (Retssikkerhed I Familiers Trivsel) er en forening, som blev dannet i efteråret 2013 af en gruppe forældre til anbragte børn i samarbejde med en håndfuld professionelle, herunder advokatfuldmægtig og støttepersoner (§ 54) - samt nogle advokater på sidelinjen. Det er foreningens bestyrelse, der beslutter hvem der kan optages som medlem af foreningen. Formål er, at udvide samfundsdebattens fokus på barnets tarv med fokus også på forældres retssikkerhed m.m. Dette vil vi gøre bl.a. ved afholdelse af åbne temamøder. (Kilde: http://www.rift.center) Andre foreninger: En række andre foreninger og sammenslutninger søger også at tale og varetage forældres sag. Det drejer sig bland andet om Forældrelandsforeningen FBU (www.fbu.dk) og Foreningen Børn I Danmark (www.foreningen-bid.dk)

47


Uaktuelle anmeldelser er en serie af oplevelser med kunst, koncerter, teater, bøger eller udstillinger. Jeg er ikke ekspert, så alle anmeldelser er mine personlige betragtninger gjort ud fra den viden, jeg bringer med til oplevelsen. Udgangspunktet er, at jeg vil være positiv, og vurdere ud fra de tilstedeværende præmisser - Som jeg har kendskab til. Det betyder ikke, at jeg vil skamrose bare for at være positiv. Men en gratis koncert med Yul Anderson midt på strøget, skal selvfølgelig ikke nødvendigvis have samme fokus, som en dyr koncert i Koncerthuset. Anden uaktuelle anmeldelse er om Copenhagen Summer Dance. 48


Poesi og rytme Copenhagen Summer Dance er en årlig tilbagevendende begivenhed. Forestillingen spiller i den ovale gård på Politigården midt i København og rygtet fortæller, at forestillingen er i særklasse, men kan en forudsætningsløs se det? af Flemming Nim Holm

49


En aften i august er der budt op til dans i den smukke, ovale gård hos Købehavns Politi, og hvis man ikke kendte til den almindelige anvendelse af bygningen, kunne man sagtens forestille sig, at kunst havde en naturlig plads mellem alle bygningens kalksten. Den nyklassisistiske bygning er hovedkvarter for Københavns Politi, men i en kort periode hver sommer, bliver noget af gården omdannet til en dansescene, der viser brudstykker fra moderne dans. Og denne anmeldelse vil forsøge at komme med en vurdering af aftenens udfoldelser. I 70ernes Rødkærsbro gik børn og unge til dans hos Amstrup. Her blev der danset vals, quickstep og den moderne disco. Men der blev ikke danset ballet, moderne eller ekspressivt. Der var ikke danseteater, og min kulturelle opdragelse handlede absolut ikke

om stramtsiddende trikot. Når man tager det i betragtning, er det måske ret urimeligt, at give en anmeldelse af et metiér, som jeg ikke har et grundlæggende kendskab til. Copenhagen Summer Dance startede i 2004 og i årene efter har Dansk Danseteater inviteret interesserede til et indblik i international, moderne dans. Små bidder af dans, der kan give den forudsætningsløse en idé om, hvad dans er. I den henseende er jeg i målgruppen. Maxim fra Århus Politigården er pyntet med røde løbere. Der er sat stole op til publikum, og selvfølgelig er der en scene, som danserne kan bruge, når de skal vise deres danse. Mens publikum tager plads, laver danserne opvarmning og allerede her forundres jeg over dansernes 50


51


52


smidighed. Det er i sig selv ganske betagende. Inden forestillingen går i gang, bliver danserne bedt om at sige deres navn og oprindelsesland. Hensigten er, at vise hvor international forestillingen er. Hvor international dans er. Emily fra USA. Milou fra Holland. Jernej fra Slovenien. Stefanos fra Grækenland. En for en siger danserne deres navn og land. Den sidste i rækken siger på dansk: ”Jeg hedder Maxim og kommer fra Århus”. Publikum griner. Inden forestillingen går i gang, bliver Københavns Politi takket for at have givet plads til forestillingen. Hvis hensigten var, at politiet skulle fremstå mere menneskeligt og mere nuanceret, er det lykkedes. Det hele virker hyggeligt og spændende.

Krig og blomster Første afdeling indledes med forestillingen ”TABU” med danserne Edhem Jesenkovic og Merete Hersvik. De har begge fægtemasker på og bevæger sig i synkrone bevægelser. Som electric boogie i slow motion. En tranedans med humor. Dansen bringes i ubalance, da der kommer lyde af bomber. I takt med musik og lyd bringer danserne en stemning til publikum. Smukt og vedkommende, men uden et talt budskab, så fortolkningen er også mere direkte til følelserne. Første afdeling har fire danse, der alle kan fortælle en historie, men i store dele af forestillingen, bliver jeg bare henført i det udtryk danserne giver. Jeg er klar over, at der er en historie, men det er ikke historien, der har mit fokus. Fokus er bevægelserne, det smidige, de følelser, der formidles nonverbalt 53


og den stemning musik og bevægelse giver tilsammen. Det er ikke almindelig kommunikation, men kommunikation, der går tættere til følelserne end til hjernen. Flamencoblomst Sidste dans i både første og sidste afdeling er den spanske flamencodanser Selena Muñoz, der medbringer sin musiker og komponist Stephan Jarl. Humor og passion er bærende. Rytmer på tromme og med knips. Tramp i flamencorytmer. Det er tight og rytmisk. Der bliver råbt ”olé”. Denne spanske danser viser noget, der på mange måder er anderledes, end de øvrige danse. Det virker lettere at konsumere, men i sidste ende har både flamenco og ballet en umådelig finhed og skønhed.

Et højdepunkt er et udsnit fra Stravinskjs Ildfuglen. Det er en moderne fortolkning, hvor projektioner medfører, at danserne kan bevæge sig på månen. Alt sammen poetisk og smukt. Den fulde forestilling får præmiere på Teater Republique i januar 2016. I alt bød aftenen på otte fremvisninger af moderne international dans. For mig blev det til en oplevelse, der mere var som musik, end som film. Mere følelser end handling. Der var ikke meget, som jeg forstod direkte, men alligevel fandt jeg, at det hele var nærværende, poetisk og vedkommende. Selv om jeg manglede forståelsen for handlingen, sagde det noget. Der var et budskab, der ligger ud over en intellektuel beskrivelse. Det kan klart anbefales.

54


55


Publikum fotograferet inden forestillingen. Jeg sidder i højre side af billedet.

Copenhagen Summer Dance http://www.danskdanseteater.dk/forestilling er/copenhagen-summer-dance-2015

Copenhagen Summer Dance er en årlig tilbagevendende begivenhed, hvor Dansk Danseteater viser det bedste inden for moderne dans og hvor publikum kan blive introduceret til det internationale sprog ’dans’.

Alle fotos til denne artikel: Henrik Stenberg

Forestillingen er gratis, men man kan forudbestille plads for et mindre beløb (hvilket anbefales, hvis man vil være sikker på at se forestillingen).

56


Verdens største kridtmaleri tekst og foto: Flemming Nim Holm

57


58


Den 16. august forsøgte foreningen Soulwash at komme i Guinness Rekordbog med verdens største kridtmaleri. Lærredet var Nørrebrogade fra Runddelen til Dronning Louises Bro. I alt 18.598 kvm. På side 66 kan du se, om rekordforsøget lykkedes.

59


60


61


62 62


63


64


65


Mange tusinde mennesker kom til Nørrebrogade i løbet af d. 16. august. Der blev brugt mere end 90.000 farvekridt, og efter 10 timers maleri kunne Guinness World Records erklÌre, at kridtmaleriet var verdens største

66


67


Nogle forældre til anbragte børn har mange kampe, der skal kæmpes, og derfor er der også en række foreninger, der har fokus på forældrene behov. En af disse foreninger er RIFT, der i september 2015 afholdt en konference om støttet og overvåget samvær og juristen Bente Adolphsen kiggede kritisk på kommunernes praksis. Ungdommens Uddannelsesvejledning er et tilbud til alle unge mellem 13 og 25 år. Skæve Nuancer har kigget på dette tilbud, set med en anbragts perspektiv. Sangeren Thomas Buttenschøn fortæller om sin opvækst - Og opfordrer til at komme med et bidrag i kampen mod AIDS. Skæve Nuancer #13 kigger desuden på moderne danseteater, street art i Polen og farvekridt på gaden i Danmark. Skæve Nuancer er også på Facebook

Skæve Nuancer #14 udkommer december 2015 ISSN 2246-2112

68

Nuancer #13  

Nogle forældre til anbragte børn har mange kampe, der skal kæmpes, og derfor er der også en række foreninger, der har fokus på forældrene be...

Nuancer #13  

Nogle forældre til anbragte børn har mange kampe, der skal kæmpes, og derfor er der også en række foreninger, der har fokus på forældrene be...