Issuu on Google+

William og trommen, der lugtede af ged EN LILLE BOG OM MUSIKTERAPI


Om denne bog Her er en lille bog, der handler om musikterapi. Bogen henvender sig til børn, forældre og fagpersoner og fortæller om musikterapi som behandlingsform til børn, der har oplevelser med vold i familien. Bogen er opbygget således, at der på højre side findes en lille historie henvendt til børn. På venstre side findes der informationer om musikterapi henvendt til forældre og fagpersoner, her iblandt sagsbehandlere.

Indhold Om projekt Vold i familien.............................

4

Hvad er musikterapi?....................................

6

Hvordan foregår musikterapi?.........................

8

Hvilke målsætninger arbejdes der med?.......... 10 Hvorfor arbejde terapeutisk med musik?......... 12 Praktiske informationer................................. 14 Hvordan kontakter jeg projektet?.................... 16 Vil du vide mere?.......................................... 18

William og trommen, der lugtede af ged EN LILLE BOG OM MUSIKTERAPI Projekt Vold i Familien, Randers Kommune Om bogens billeder: Drengen, der optræder på billederne, er en model. Fotograf: Brian Haar Hansen


Her er William. Han er 4 år. I dag skal William til musikterapi hos Dorte, der er musikterapeut. William skal komme hos Dorte, fordi han ikke har det så godt derhjemme. Hans mor og far skændes, og nogle gange skubber de til hinanden. William bliver bange og ked af det, når det sker, og sommetider bliver han rigtig sur og vred, når han er i børnehaven. William synes, det er svært at snakke om. Han ved slet ikke, hvad det hedder, alle de ting han mærker inden i sig. Nu skal William så komme hos Dorte en gang om ugen, for Dorte siger, at man kan ”tale” med musik. Hvad betyder det mon? Det lyder lidt fjollet. Dorte siger, at alle mennesker kan tale med musik. Også selvom de aldrig har prøvet det før. 3


Om Projekt vold i familien Tilbuddet om musikterapi er iværksat gennem det treårige ”Projekt vold i familien”, der er finansieret af Randers Kommune og Servicestyrelsen. Formålet med projektet er at opsamle viden om behandling til børn i voldsramte familier, samt udvikle og yde behandlingsmæssig støtte og hjælp til børn, som lever med vold i familien. Behandlingen varetages af Dorte, som er cand. mag. i musikterapi. For at komme i betragtning til musikterapi skal barnet være mellem 0 og 12 år og have oplevet fysisk vold i hjemmet. Der stilles fra projektets side krav om, at der foretages en §50 undersøgelse af barnet. Denne skal være udarbejdet eller iværksat for, at musikterapien tilbydes til det pågældende barn.

4


Der er mange forskellige instrumenter i musikterapirummet. William ved slet ikke, hvor han skal begynde. Dorte viser ham den afrikanske tromme ”Djemben. Nu synger Dorte på trommeskindet:

>>

”Hej William”. Det lyder sjovt, når Dorte synger på trommeskindet. William synes, Dorte er skør. Han kan slet ikke lade være med at grine.

>>

De kigger ned i den. WADR, den lugter lidt af ged. Det er fordi, skindet på trommen er lavet af gedeskind.

Dorte og William sidder på djemben og spiller. Samtidig tager de sig en lille vippetur. William har fundet nogle fingerbækkener, som han spiller på, mens Dorte trommer. Når han spiller hurtigt, så spiller Dorte også hurtigt. Det er sjovt at få lov at bestemme.

>> 5


Hvad er musikterapi? Musikterapi er en videnskabeligt funderet behandlingsform, der bygger på musikkens evne til at skabe kontakt og kommunikation Musikken anvendes i en proces, der har til hensigt at støtte og fremme f.eks.: • personlig udvikling • dannelse af relationer • læring • følelsesmæssige oplevelser, udtryk og erkendelser. I Danmark arbejder musikterapeuter bl.a. indenfor psykiatrien og demensområdet, med neurorehabilitering og familie-behandling samt i specialbørnehaver og på hospice. Uddannelsen til musikterapeut foregår på Aalborg universitet og er en femårig kandidatuddannelse.

6


William får øje på en kæp, der ligger mellem instrumenterne. Da William løfter kæppen op, lyder det ligesom regnvejr. Dorte fortæller, at kæppen hedder et regnrør. Den er lavet af kaktus.

William kalder instrumentet for ”kaktustræ”. Han vender det igen og igen for at høre den fine lyd af rislende vand. Imens spiller Dorte på gongen. De to instrumenter lyder så fint sammen. Lidt som noget fra et eventyr. Men al den lyd af vand…. Nu skal William tisse.

7


Hvordan foregår musikterapi? I musikterapi spiller musikterapeuten og barnet sammen på forskellige instrumenter Musikken tager afsæt i barnets spontane udforskning af instrumenterne. Musikterapeuten skaber en ramme, barnet kan udfolde sig indenfor. Musikterapeuten forstærker og afstemmer barnets udtryk, viser det nye veje og udfordrer rigide handlemønstre.

Musikterapien tager udgangspunkt i det enkelte barns alder og interesser Musikterapeuten inddrager børnenes interesser og ønsker i musikterapien – og har fokus på at give barnet redskaber til at udtrykke og udfolde sig i musikken, f.eks. gennem improvisation, sangskrivning eller guitarundervisning.

Til tider taler musikterapeuten med barnet om musikudfoldelsen og hjælper barnet med at relatere oplevelserne fra musikterapien til barnets hverdagsliv Musikterapi foregår ofte som en blanding mellem musik og samtale, men musikken fylder altid mest.

Barnet tilbydes individuel terapi Er barnet 0-3 år, vil den primære omsorgsperson dog som udgangspunkt deltage aktivt i terapien.

8


Imens kan vi kigge på nogle af de andre instrumenter, man kan spille på i musikterapi.

>>

Syngeskålen Tonen, der lyder, når man slår på den,

>>

er laaaaaaaaaaang.

Trommesættet

>>

Dun dish...

Kan du se, hvad det er?

Rasleæg

>>

En guitar

Her kaster Dorte dem ned på metallofonen. Så siger det sådan en sjov lyd. 9


Hvilke målsætninger arbejdes der med? Musikterapeuten hjælper barnet til at udvikle gode strategier og handlemuligheder i sin hverdag I behandlingen af børn, der har oplevelser med vold, lægger musikterapeuten vægt på, at barnet får styrket sin oplevelse af at være et handlende individ, der har kontrol over sit liv. Samtidig arbejdes der med, at barnet opbygger nogle gode mestringsstrategier*, så det kan handle på en hensigtsmæssig måde, når det udsættes for belastninger eller udfordringer i sin hverdag. Der er fokus på, at barnet lærer at mærke egne og andres grænser, og at barnet kan markere disse på en hensigtsmæssig måde. Hertil arbejdes der med de specifikke udfordringer, som relaterer sig til det enkelte barns udviklingstrin, historie og adfærd

*Hvad er en mestringsstrategi? En mestringsstrategi er en måde, som barnet kan forholde sig på, for at passe på sig selv i omgangen med andre mennesker. Et eksempel på en mestringsstrategi er, at barnet altid tilpasser sig sine omgivelser og tilsidesætter egne behov og grænser for at gøre andre mennesker tilpasse. Dette gør barnet, fordi det har erfaret, at det er en effektiv måde at undgå, at andre mennesker vender deres vrede imod det. Denne mestringsstrategi kan være hensigtsmæssig i særlige tilfælde. Hvis denne strategi udvikler sig til et fast mønster, er der dog risiko for, at barnet ikke formår at tage vare på sig selv, når andre mennesker overskrider dets grænser.

10


Så er William klar igen. Mens han tissede, besluttede han, at han ville prøve at spille på xylofonen. Dorte viser, hvordan man gør.

William synes, det er sjovt at løfte stavene op. De kan stadigvæk sige noget, når Dorte spiller på dem.

11


Hvorfor arbejde terapeutisk med musik? Brug af musik gør det muligt at arbejde terapeutisk med børn, som ikke kan udtrykke sig med ord, enten pga. alder, etnicitet - eller fordi barnet ikke kan finde ord for det, det har oplevet Barnet og musikterapeuten kommunikerer sammen på en måde, der minder om den tidlige kontakt mellem forældre og deres børn med bl.a. turtagning og affektiv afstemning. På den måde synliggøres processer og dynamikker, der nemt overses eller ikke aktiveres, når vi kommunikerer med ord.

Måden, et barn spiller musik på, fortæller om, hvordan det agerer i sin daglige livsførelse Barnets mestringsstrategier bliver tydelige, når vi f.eks. retter opmærksomheden mod: • om barnet med stor nysgerrighed kaster sig ud i at udforske musikkens univers, eller om barnet er tilbageholdende og tøvende. • hvilke instrumenter barnet spiller på (vælger barnet den store tromme eller det lille rasleæg?) • variationer i musikken (spiller barnet forskellige rytmer, eller holder det sig til grundpulsen m.v.) • måden hvorpå barnet inddrager musikterapeutens musik i sin udfoldelse (indgår barnet i turtagning m.v.)

Musikudfoldelsen er samhandling på barnets præmisser Barnet bærer oplevelser af handlekraft og mening med sig ud af terapirummet og kan med støtte fra sine omgivelser overføre disse oplevelser til sin hverdag.

12


William vil gerne prøve at spille på fløjten. Hov! Den siger ikke noget

Sådan – så kom der lyd

William og Dorte skiftes til at spille. Det lyder som om de snakker sammen. Gad vide om det var det, Dorte mente med, at man kunne tale med musik? William leger, at han snakker, når han spiller. 13


Praktiske informationer En musikterapisession har en varighed på 20-45 minutter Varigheden af sessionen tilpasses det enkelte barn. Som hovedregel gælder det, at børn i førskolealderen tilbydes sessioner af en varighed på 30 min. Børn i skolealderen tilbydes sessioner med en varighed på 45 min.

Musikterapien forløber over minimum 10 sessioner Hvor langt forløbet bliver, afhænger af, hvilke mål der ønskes opnået med terapien, og hvorvidt barnet profiterer af denne behandlingsform.

Barnet møder op til musikterapi en gang om ugen på et fast tidspunkt. Musikterapien afvikles på Randers krisecenter i Værestedet.

14


William er helt træt i hovedet af at spille på alle de instrumenter og snakke på fløjten. Han siger til Dorte, at han gerne vil hjem. Dorte siger, at det er OK, men de skal lige slutte med en farvelsang.

William og Dorte spiller på klaveret, og Dorte synger for William: Farvel og tak for i dag farvel og tak for i dag farvel farvel vi ses igen farvel til William, vi ses igen farvel til Dorte, vi ses igen Farvel og tak for i dag.

15


Hvordan kontakter jeg projektet? Til dig som er forælder Har du interesse i, at dit barn skal modtage musikterapi, skal du tage kontakt til din sagsbehandler.

Til dig som er sagsbehandler Er du som sagsbehandler i kontakt med børn, som du tænker kunne have gavn af dette tilbud, skal du tage kontakt til projektkoordinator Lise Dybdal Christensen

Kontaktoplysninger Projektkoordinator Lise Dybdal Christensen træffes på… tlf. 5148 8326 eller mail: lise.dybdal.christensen@randers.dk

16


På vej ud får William øje på fløjten. Den skal da lige have et sidste trut.

17


Vil du vide mere ... ...om Projekt vold i familien? Du kan læse mere på Servicestyrelsens hjemmeside ”Børn og kvinder i familier med vold”. Adressen er: www.bkfv.dk

...om musikterapi i ”projekt vold i familien”-regi? Der er skrevet en artikel om arbejdet med musikterapi med børn, der har oplevelser med vold. Den findes på adressen: www.bkfv.servicestyrelsen.dk/vm150569 klik på ”avisartikel”

...om musikterapi som behandlingsmetode? Du kan læse mere på hjemmesiden for musikterapeuternes landsklub. Adressen er: www.musikterapi.org

18


Så løber William ud til sin mor. Han fortæller hende om alle instrumenterne. Næste gang vil han prøve at spille på trommesættet…. og guitaren…. og gongen… og prøve at kaste rasleæggene ned på metallofonen…

...der var også en xylofon...

19


Laksetorvet 8900 Randers C www.randers.dk

Marts 2010

Randers Kommune


/folder_