{' '} {' '}
Limited time offer
SAVE % on your upgrade.

Page 1


'HWKHOHEHJ\QGWHGHQGDJKYRUPLQIDUWRJPLJ med i centret. Her mødte jeg verdens sureste julemand, og han gav mig et magisk hjerte. 

1HMGHWKHOHEHJ\QGWHGHQGDJKYRUVQHHQ

endelig kom.

10


�Yeah!� Allerede da det første snefnug faldt, var MHJNODU-HJO¥EKHQRJWU\NNHGHQ VHQÀDGPRG UXGHQ3HUIHNWHNU\VWDOOHUGDOHGHVWLOOHQHGIUD den mørke aftenhimmel. Det var den Ìgte vare. )URVWVQH6nGDQQRJHWGHUEOHYOLJJHQGHLGDJHYLV 

´1n1LVVnNRPGHQHQGHOLJVQHHQ´)DU

stillede sig ved siden af mig og kiggede med. Jeg nikkede, sü min nÌsetip lavede striber pü ruden. Hvis der var noget, jeg elskede, var det VQH6QHRJMXORJJDYHU5HVWHQDInUHWJLNMHJ bare og ventede pü, at det skulle blive vinter. Jeg JLGHULNNHVRORJVRPPHUPHGP\JRJKYHSVH-HJ YLOPHJHWKHOOHUHXGDWN ONH6WnSnVNL/¥EHSn VN¥MWHU%\JJHVQHP QG9HUGHQHUVnVPXNQnU DOWHUKYLGWRJVWLOOH3U FLVVRPQX 

´0nMHJLNNHQRNNRPPHXG´-HJVnRSSnIDU

´3OHDVH´ 

´1L[GHWHUVHQJHWLGRJGXVNDOWLGOLJWRSRJ

LVNROHLPRUJHQ´)DUSMXVNHGHPLWKnU´0HQL morgen efter skole, der giver vi den hele armen.� 11




9LEOHYVWnHQGHOLGWRJNLJJHGHSnVQHHQ0HQ

der var ikke noget at gøre. Klokken var mange, og her i huset er sengetid sengetid. Begge mine forÌldre er lÌrere, og de tager mødepligt meget DOYRUOLJW,NNHDOHQHVNDOPDQP¥GHWLOWLGHQ0DQ skal ogsü møde frisk og udhvilet op uanset hvad. Derfor lü jeg kort efter i min seng og kiggede ud pü sneen. Det var kun om sommeren, jeg trak gardinet for. Om vinteren gjaldt det om at holde ¥MHPHGYHMUHW-HJNU\GVHGH¿QJUHRJ¥QVNHGHDOW hvad jeg kunne: Bliv ved, bliv ved. DÌk den JULPPHG¥GHMRUGPHGEMHUJHDIVQH6OXWPHG UHJQRJWnJH6OXWPHGJULPWRJJUnW1nUMHJ vügnede i morgen, ville himlen vÌre blü, og jorden VnKYLGDWGHWVNDUL¥MQHQH3OHDVH3OHDVH3OHDVH

12


1 VWHPRUJHQYnJQHGHMHJWLOHQK VOLJO\G+RVWH ‌ min egen hvÌsende hoste. Åh nej. Jeg satte mig RS5XPPHWVHMOHGHUXQGW0LQQ VHYDUVWRSSHW halsen gjorde ondt, og jeg havde garanteret ogsü feber. �Hvis man ikke er rask nok til at komme i skole, er man ikke rask nok til at komme ud at lege.� Jeg behøvede ikke at have far og mor i Y UHOVHWIRUDWYLGHKYDGGHYLOOHVLJH0HQMHJ skulle ud. Lige meget hvad. Der var kun Ên ting DWJ¥UHDWVSLOOHUDVN-HJVN\QGWHPLJXGSn EDGHY UHOVHW$OHQHO\VHWJMRUGHRQGWLPLQH¥MQH Jeg kiggede i spejlet. Adr! Jeg lignede en zombie. En snotforkølet zombie. Hurtigt vaskede jeg snask DI¥MQHRJQ VH6nE¥UVWHGHMHJW QGHU3OXV tungen, der var gul og klam. Jeg gurglede hals og lagde en iskold klud pü panden for at fü feberen QHG0LQH¥MQHVNLQQHGH'HWYDUGHULNNHQRJHW DWJ¥UHYHG0HQGHLOGU¥GHNLQGHUPnWWHY N-HJ

16


WRJPRUVG\UHSXGGHURJN¡UWHHWRUGHQWOLJWODJSn 6nGDQ1XYDUGHWEDUHRPDWKROGHPDVNHQ Jeg gik ud i køkkenet, hvor mor og far sad med hver sin del af avisen. 

´'HUHUKDYUHJU¡GLJU\GHQ´)DUSHJHGHSn

komfuret uden at se op. 

´2JP ONLN¡OHVNDEHW´0RUSHJHGHOLGWWLO

højre for køleskabet uden at se op fra avisen. 

%DUHWDQNHQRPJU¡GJDYPLJNYDOPH0LQ

mund smagte allerede af våd hund. Jeg tog en klat JU¡GRJORGVRPRPMHJVSLVWH0HGOLGWKHOGO VWH de noget, der var så spændende, at de ikke lagde mærke til mig. Kalle så op på mig fra sin hundekurv i hjørnet RJODJGHKRYHGHWSnVNUn6RPGHQHQHVWHKDYGH han lagt mærke til, hvordan jeg havde det. Jeg sad helt stille og ventede på, at vi skulle DIVWHG0LQKDOVNO¡HGHRJJMRUGHRQGW-HJ XQGHUWU\NWHHWKRVWHDQIDOGRJN PSHGHIRULNNHDW V\QNH7LOVLGVWYDUPLQPXQGIXOGDIVS\WRJMHJ 17


EOHYQ¥GWWLODWV\QNH'HWJMRUGHRQGWKHOHYHMHQ ned gennem halsen. Det hvinede og skar i ørerne. 0RGPLQYLOMHNRPMHJWLODWMDPUHOLGW 

´0HQV¥GHVNDW´0RUVnRSIUDDYLVHQ+XQ

lagde en hünd pü min pande. �Du er jo brÌndende varm.� 

-HJSUÂĄYHGHDWSURWHVWHUHPHQEOHYRYHU

PDQGHWDIWRKRVWRJHWQ\V 

´3nKRYHGHWLVHQJPHGGLJ´



´0HQ´



´,NNHQRJHWPHQ'XHUV\J'XVNDOEOLYHLGLQ

seng, til du er rask,� afgjorde mor. 

´0DQJnULNNHLVNROHPHGIHEHU'XVPLWWHUMR

hele klassen,� tilføjede far med overlÌrerstemmen og pegede pü døren. �Afgang!�

Altsü røg jeg pü hovedet i seng pü den første dag med sne. Ude i køkkenet spillede radioen den sang, jeg hader mest i hele verden:

18


Â

Nu  sner  det,  nu  sner  det.  Jeg  ligger  her  og  ser  

det.  Men  jeg  må  bare  ikk’  komme  ud,  fordi  jeg  er   forkølet.   

-HJGUDNWHPHGKRQQLQJ6SLVWHKDOVSDVWLOOHU

6RYRJGU¡PWHDWMHJEOHYNORQHWVnMHJNXQQH VHQGHHQNRSLDIPLJVHOYXGLVQHHQ9nJQHGHPHG HWVNULJRJGUDNPHUHWH0HQOLJHPHJHWKMDOSGHW -HJYDUVWDGLJV\J'DIHEHUHQHQGHOLJIRUVYDQGW JMRUGHVQHHQGHWVDPPH(IWHUV\YGDJHLVHQJHQ var jeg endelig klar til at komme ud, men nu var mit smukke snelandskab forvandlet til nogle spredte klatter af hård, sort og møgbeskidt is. Øv med øv på.

19


6RPHWSODVWHUSnVnUHWWRJIDUPLJPHGLFHQWUHW for at se julemanden. Egentlig er jeg for gammel WLOGHQVODJV0HQGHWJMRUGHPLQIDUJODGVnMHJ JLNPHGSnVS¥JHQ6QHHULNNHGHWHQHVWHMHJHU vild med. Jeg er ogsü vild med alt, hvad der har med jul at gøre: gris, gran, guf og genudsendelser af gode, gamle julekalendere. For ikke at tale om JDYHU1RJOHJDQJHYLOOHMHJ¥QVNHMHJYDUGHOH EDUQ6nKDYGHMHJIRU OGUHPHGGnUOLJVDPYLWWLJ KHGRJGREEHOWRSSnJDYHURJJRGWHU0HQRND\ jeg er enebarn, og det er nu heller ikke sü dürligt. Far og mor elsker at give gaver. Og de har kun mig DWJLYHGHPWLO+RKRKRVLJHUMHJEDUH 

9LYDUQnHWKHQWLOMXOHPDQGHQ)DUVNXEEHGH

mig pü plads i køen. �Hvis du bliver her,� sagde far, �sü er der QRJHWMHJOLLLJHVNDORUGQH´+DQV¥MQHO\VWHDI julehemmeligheder. Jeg stillede mig op i køen foran julemanden og hans lille hjÌlper. Køen var ODQJRJIXOGDIXQJHUGHUYDUPHJHW\QJUHHQG 22


PLJ'HWYDUNXQGHQGHFHPEHUPHQMXOH manden sü allerede ud, som om han ønskede sig langt vÌk. Han sü gammel og slidt ud. Omkring ham vimsede en dreng pü min alder rundt og spillede alf iført grønt tøj. 

(QOLOOHSLJHLO\VHUÂĄGSULQVHVVHNMROHNODWUHGH

forsigtigt op pü julemandens skød. 

´1nOLOOHYHQ´VDJGHMXOHPDQGHQ´+DUGXVn

vÌret en artig dreng i ür?� 

3LJHQYDUIRUEHWXWWHWWLODWVYDUH



´+RKRKREOHYGHUVDJW´KY VHGHMXOH

manden. �Har du hø i ørerne og grød i hovedet?� 

´0RDU´K\OHGHSLJHQRJVWDNDI �Det tager jeg som et nej,� sagde julemanden

og tog en sort bog frem. �Ingen gaver til dig i ür. 1 VWH´ 

'HQQ VWHSLJHLN¥HQEHJ\QGWHDWJU GHRJ

PRUHQĂ€nHGHKHQGHWLOVLJ 

)RUDQPLJW\QGHGHNÂĄHQXG -HJVnPLJRYHU

skulderen. Far sendte mig en opadvendt tommel 23


¿QJHUKHQQHIUDK\OGHQPHGGHQ\HVWHFRPSXWHU spil. Fedt! Jeg mütte hellere blive stüende og give ham god tid til at vÌlge en ’hemmelig’ gave til mig. Hvis han ikke kunne beslutte sig, var han W\SHQGHUN¥EWHHQDIKYHUEDUHIRUHQVLNNHUKHGV VN\OG 

/LGWHIWHUYDUGHWPLQWXU-HJV\QHVMHJYDUIRU

stor til at sidde pü julemandens skød, sü jeg satte mig pü armlÌnet af hans nissetrone. 

´+RKRKR´VDJGHMXOHPDQGHQPHQVKDQ

URGHGHLDOOHORPPHUIRUDW¿QGHVLQHEULOOHU´+DU du vÌret en artig dreng og alt det der?� �Ja ja.� �Har du nogen ønsker?� 

6RPVYDUIROGHGHMHJPLQÂĄQVNHOLVWHXG'HQ

var blevet ret lang. Faktisk nĂĽede den helt ned til gulvet. 

´1nGXPHQGHQNDQMHJVWLNNH´-XOHPDQGHQ

trak en endnu lĂŚngere liste frem fra sin sorte bog. +DQVWDNGHQKHOWRSIRUDQVLQHQÂ UV\QHGHÂĄMQH 24


RJO VWHK¥MW´cUHWVXDUWLJKHGHU1LV+YLLG-XKO Gav sin far og mor en gave, han selv havde lavet, selvom de havde givet ham penge til at købe gaver for. Og brugte pengene pü sig selv.� Han fnøs af IRUDUJHOVH´0DJHWLOIHGWHU¥Y´ 

´0HQGHEOHYJODGHIRUJDYHQ´IRUVYDUHGHMHJ

mig. �De sagde, den var meget bedre end noget fra en butik.� �Klart, de gjorde. De er dine forÌldre. Det HUGHUHVMREDWEOLYHJODGHIRUHQSLOVN YERUG sküner.� 

´0HQVnGDQJ¥UDOOHE¥UQGD"´+YDGYDUGHWIRU

en julemand? Og hvor kendte han mit navn fra? 

´0LPLPLPLPLK´-XOHPDQGHQODYHGHHQ

RQGSDURGLSnHQIRUN OHWP¥JXQJH´0nVNHHU det bare mig, men jeg er blevet allergisk over for grüdige børn, der spiller artige for at fü endnu ÀHUHJDYHU2JGXDQHULNNHKYRUPDQJHMHJ møder af din slags hvert ür.�

25




-HJYLGVWHLNNHKYDGMHJVNXOOHVLJH6nVOHPPH

var vi vel heller ikke. 

´1 GX´IRUWVDWWHKDQ´GHUHULNNHPHJHWVMRY

ved at vÌre julemand. Jeg er blevet gammel, kan hverken huske, se eller høre, og nogen gür konstant RJVWM OHUPLQHEULOOHU0HQGHWY UVWHHUDWGHU ikke er nogen, der tror pü mig mere.� Jeg pegede pü køen. Der var stadig masser af børn, der ventede pü at komme til. �Dem der ‌ pøj!� Han lod, som om han VS\WWHGHHIWHUE¥UQHQH´'HWURULNNHSnQRJHWVRP helst. De vil bare have ting. Ting, ting, ting. De NU YHULQGœ-HJ¥QVNHUPLJHQSFRJHQSRQ\RJ HQQ\PRELOœ(UGHWLNNHULJWLJW$OI"´-XOHPDQGHQ vendte sig mod sin hjÌlper. �Jo,� sagde drengen i det grønne tøj artigt. �KrÌve, krÌve, krÌve!� 

´1HPOLJ´VDJGHMXOHPDQGHQ´+YRUQnUKDUMHJ

sidst hørt nogen ønske sig noget fornuftigt? Fred LYHUGHQ$WGHUHVV\JHJDPOHPRUPRUEOHYUDVN 26


At isen ikke smelter, så isbjørnene dør. At fattige børn i Afrika kommer i skole. At ingen er nødt til DWÀ\JWHIUDNULJHQLHQJXPPLEnG´+DQVORJXG med armen og fortsatte: ”Her sidder jeg og giver ønsker væk, du, ønsker! Og så brænder I dem af på pjat!” Hvad var det for en julemand? Jeg så over på hans hjælper. Han måtte da bakke mig op. Hvis der skulle så lidt til for at være uartig, havde jeg ikke en chance. Eller nogen andre. ”Lad os spørge Alf, min drillenisse,” sagde MXOHPDQGHQ´+YDGHU1LV"$UWLJHOOHUJUnGLJ"´ Alf kastede et blik på listen. ”Grådig. Lige før ønskede han sig at være delebarn, så han kunne få dobbelt op på det hele.” ”Hvad?!” Jeg sprang ned fra stolen. Hvordan kunne de vide det? ”Det var jo bare noget, jeg tænkte …” ”Og man skal passe på med, hvad man går og tænker,” sagde Alf og så hellig ud. 27




´9HGGXKYDG"´-HJYDUVnYUHGDWMHJQ VWHQ

ikke kunne fü et ord frem. �Hvis du skal vÌre südan en led julemand, vil jeg slet ikke have nogen gaver.� 

´7MHN´-XOHPDQGHQVDWWHHQVWRUW\NVWUHJ

over mit navn i sin sorte bog. 

´2JL¥YULJWV\QHVMHJGXVNXOOHI\UHV'LWMREHU

at skabe julestemning, og du gør bare folk kede af det.� �Hvad ved südan en snothas som dig om mit job? Tror du, at du kan gøre det bedre end mig?� �Klart, jeg kan!� Enhver kunne da gøre det bedre end de to grødhoveder. �Godt.� Julemanden tog noget op af lommen. 1RJHWGHULNNHYDUVW¥UUHHQGDWGHWNXQQHOLJJH i hans hünd. Han rakte hünden hen til mig og übnede den langsomt og højtideligt. �Dette er selve Julens Hjerte.� Jeg kiggede. Og der lü det. Et lille rødt hjerte ‌ LELOOLJSODVWLFPHGLQGE\JJHWEOLQNO\V-HJWRJGHW 28


RSRJNLJJHGHQ UPHUHSnGHW3nIRUVLGHQYDUGHU HWELOOHGHDIMXOHPDQGHQ3nEDJVLGHQVWRGGHU -XOHQHUVSRQVRUHUHWDI) WWHU%5&RFD&RODRJ 0F'RQDOGœV 

´0HQ´EHJ\QGWHMHJIRUEO¥̆HW �Ja, jeg ved det godt,� sagde julemanden trÌt.

´-XOHQHUEOHYHWHWUHQWUHNODPHVWXQW0HQGHW  QGUHULNNHSnPDJLHQ'HWWHKMHUWHNDQRSI\OGH GLQHLQGHUVWH¥QVNHU2JQXHUGHWGLW.DUO6PDUW 6nNDQGXMRSU¥YHDWJ¥UHGHWEHGUHHQGœRVWR grødhoveder’.� 

´0HQIDU´XGEU¥GGULOOHQLVVHQ´GHWYDUMRPLJ

der skulle arve Julens Hjerte.� 

´0LPLPLPLPLK´YU QJHGHMXOHPDQGHQRJ

rev sig i skÌgget. �Den nÌste, der krÌver noget af PLJInUHQÀDG´ Drillenissen dukkede sig og klappede i, selvom han var sü rasende, at der kom grøn røg ud af hans ører.

29


Julemanden lagde Julens Hjerte i min hünd og OXNNHGHGHQ´1XHUKMHUWHWGLW+XUUDIRUGHWRJ JO GHOLJMXO6nVNDOYLEDUHKDYHPDJLHQSnSODGV 'HWNU YHUOLGW'1$IUDRVKYHU1RJHWSHUVRQOLJW GXYHGOLJHVRP¿QJHUDIWU\N´ �Av!� Jeg tog mig til nakken, hvor julemanden havde trukket en tot af mit hür ud. Julemanden lo bare og trak en tot af sit eget skÌg ud. Helt oppe ved nÌsen, sü det kom lidt snot med. 

´6nGDQGHU´-XOHPDQGHQnEQHGHKMHUWHWRJ

VDWWHGHWRKnUSU¥YHUIDVWPHGHQNODWVS\W´+R KRKRNXVSRNXVRJVnYLGHUH1XHUPDJLHQSn SODGV0HG-XOHQV+MHUWHNDQGX¥QVNHOLJHKYDG du vil, sü lÌnge du er artig. Hvis du bliver grüdig, eller hvis du ønsker noget, der gür ud over nogle DQGUHVnHUGHWI UGLJEDVWDEDJKMXO6nEUXJ det nu klogt.� Han lukkede hjertet igen, rakte PLJGHWRJEHJ\QGWHDWQ\QQH´Hvad  du  ønsker,   SKAAAL  du  fü.� 30


Jeg tørrede hjertet af i buksebenet og kom det i lommen. Og sü gik jeg over til min far. Han havde sü mange pakker i favnen, at han var ved at falde over sine egne fødder.

-HJEUXJWHKHOHGDJHQSnDW¿QGHSnHWJRGW¥QVNH 1RJHWGHULNNHYDUJUnGLJW1RJHWGHULNNHJLNXG RYHUDQGUH'HWYDUVY UWPHQWLOVLGVWO\NNHGHV det. Et lille, beskedent ønske, der ikke kunne skade nogen.

6DPPHDIWHQOnMHJLPLQVHQJRJVnRSSnVWMHUQH vrimlen gennem mit vindue. Jeg tog Julens Hjerte frem og mumlede mit første ønske: �Lad der blive VQH0DVVHUDIVQH´ 

-XOHQV+MHUWHO\VWHUÂĄGWRJVWUDNVEHJ\QGWH

VQHHQDWGDOHIUDHQVN\IULKLPPHO 

´+XUUD´QnHGHMHJOLJHDWMXEOH6nO¥GGHUHW

brag fra skorstenen ‌

31


Et øjeblik efter stod drillenissen Alf pü mit vÌrelse. Helt indsmurt i sod. �Tag lige og fü renset den skorsten,� sagde han og børstede sod og aske af sig. �Det er snart jul.� 

-HJEOHYVnSDIDWMHJLNNHNXQQHInHQO\G

frem. Hvorfor havde mor og far ikke hørt noget? 9DUGHWNXQPLJGHUNXQQHVHKDP,QGHQMHJ nüede at tÌnke tanken til ende, rakte Alf hünden frem og sagde: 

´1nPHQMHJHUNRPPHWIRUDWWDJH-XOHQV

Hjerte tilbage.� 

´0HQ´-HJNQXJHGHGHWLQGWLOPLJ Alf pegede ud ad vinduet, der allerede havde

füet en smuk, hvid ramme af sne. �Tror du, at sne er godt, eller hvad? Hvad sü med de gamle damer, GHUJnUPHGVWRN"1XNDQGHLNNHNRPPHXG 7RJHQHNDQLNNHN¥UH6NROHUQHOXNNHURJE¥UQ bliver dumme som snot ‌�

34




´8QGVN\OG´'HWKDYGHMHJVOHWLNNHW QNWSn

�Det er bare, fordi jeg elsker sne. Og sidst der var VQHYDUMHJV\J´ Alf tog julemandens sorte bog frem. Han sü i den og sagde: �Hmm, det ser ud til at passe.� Han stak bogen i lommen igen. �Godt, sü lader vi sneen OLJJHRJGXInUHQFKDQFHWLO0HQYLWDJHUOLJHHQ SU¥YHUXQGHI¥UVW´1XVnKDQPHJHWDOYRUOLJXG ´.RPPHGHW¥QVNHRJKXVNIRUJXGVVN\OGDW VLJHGHWVRPQRJHWGX.811(¥QVNHGLJ6LJœMHJ .811(¥QVNHœRJLNNHœMHJ¥QVNHUœHOOHUœJLGœIRU VnJnUGHWLRSI\OGHOVHOLJHSnVWHGHW)RUVWnHW"´ 

-HJVN\QGWHPLJDWQLNNH-HJWÂ QNWHPLJRP

og sĂĽ sagde jeg: 

´6n.811(MHJ¥QVNHDWDOV\JGRPVXOWRJ

nød forsvandt!� Hvis ikke det var artigt, vidste jeg ikke hvad. �Uh, det ville jeg ikke gøre,� sagde drillenissen. ´6nEOLYHU-RUGHQEDUHWRWDOWRYHUEHIRONHW,QGHQ 35


vi für set os om, er det ikke til at sparke sig frem IRUGXPPHXQJHU´+DQU\VWHGHSnKRYHGHWVn GHQJU¥QQHKXHU¥JIUDVLGHWLOVLGH´8KDXKDGHW tør jeg slet ikke tÌnke pü.� 

-HJW QNWHWLOJHQJ OGO QJHGHQQHJDQJ6n

sagde jeg: 

´6n.811(MHJ¥QVNHDWDOOHYDUOLJH´



´(UGXVN¥U"´$OIVnKHOWYLOGXG´+YLVGXI\UHU

det ønske af, har du ikke noget hus mere eller QRJHWVRPKHOVWDIDOGHQOXNVXVGXHUYDQWWLO6n bor din familie i et lille skur med en køkkenhave. Uden strøm, uden vand, uden computer, uden bil eller noget.� �Hvad sü med fred i verden?� Det mütte da vÌre et godt ønske. 

´6nKDUGXOLJHXGVOHWWHWKHOHPHQQHVNHKHGHQ´

sagde Alf opgivende. �Hvad mener du? Det er da krig, der udsletter mennesker.�

36




´1 GXGHQV¥UJHOLJHVDQGKHGHUDWPHQQH

VNHUHUNULJHULVNH6nKYLVGXYLOIMHUQHNULJPnGX IMHUQHPHQQHVNHQH6nGDQHUGHW´ 

´0HQVn.811(MHJ¥QVNHPLJ´-HJ

VnPLJRPRJ¿N¥MHSnPLQJDPOHEDPVH´6n .811(MHJYHO¥QVNHPLJDWUHGGHLVEM¥UQHQH"´ �Hvad sü med sÌlerne?� drillede Alf. �De har ikke en chance, hvis der kommer masser af isbjørne.� Jeg sü pü det røde hjerte i min hünd. Det var WLODWInKRYHGSLQHDIGHWKHU-HJVXNNHGHG\EWRJ lagde Julens Hjerte under min hovedpude. Julemandens søn kastede lange, grüdige blikke efter det magiske plastichjerte, da det forsvandt under puden. Jeg kunne ikke rigtig lide det, sü MHJVN\QGWHPLJDWO JJHPLJRYHQSnKMHUWHWRJ sige godnat. �Jeg tror lige, jeg tÌnker over det,� WLOI¥MHGHMHJRJVOXNNHGHO\VHW �Ja, gør du det,� sagde Alf. Og puf! – sü IRUVYDQGWKDQLHQVN\DIVRG 37


1 VWHPRUJHQYnJQHGHMHJWLOGHQEHGVWHO\GL verden: stilhed! Intet er så stille, som når verden er dækket af sne. Jeg sprang op og løb hen til vinduet. Der var IDOGHWHQKDOYPHWHUVQHLO¡EHWDIQDWWHQ0LQGVW Hurra, hvor var det fedt! Jeg hævede armene og MXEOHGHK¡MW6nNRPMHJLWDQNHRP$OIRJ¡QVNHW -HJVnPLJRP6QHHQOnGHUVWDGLJ'HWYDUHW NODUWWHJQSnDWGHWKHOHYDUVNHW0HQVRGHQSn JXOYHWYDUY N6nPnVNHYDUGHWHQGU¡P"-HJ vidste det ikke, og jeg var også ligeglad. Der var VQHMHJVNXOOHXGRJGHWVNXOOHY UHQX1XLQGHQ det tøede. 

-HJWRJ¿UHODJW¡MSnRJJLNXGLN¡NNHQHW'HU

stod far og mor og så meget alvorlige ud.  ´1LVGHUHUQRJHWYLEOLYHUQ¡GWWLODWIRUW OOH dig,” sagde far. 

¶+YHPHUG¡G"¶QnHGHMHJOLJHDWW QNH6n

IRUWVDWWHKDQ´1XPnGXLNNHEOLYHNHGDIGHW 0HQ«VNROHQHUOXNNHW´

40


�Yeah!� rübte jeg. Og sü gav vi os alle tre til at hoppe og danse. �Grød?� spurgte mor. �Grød er for nisser,� sagde jeg og løb ud i JDQJHQ-HJWRJHQPDVVHW¥MSn6P NNHGHPLQ varme ternede kasket med øreklapperne pü. Og sü var det bare ud i haven. Bump! Jeg slog mig pü døren, da jeg prøvede at übne den. Ti centimeter kom den op, sü sad den fast i en drive. �Lad mig.� Far gav den et skub. Det hjalp lidt, PHQLNNHQRN6nNRPPRURJVDPPHQ¿NYL maset døren sü meget op, at jeg lige netop kunne komme ud. Kalle smuttede med. 

´5HGRV1LV´UnEWHPRULQGHIUDJDQJHQ



-HJJLNGHWUHWULQQHGDGWUDSSHQ6nVWRGMHJL

sne til midt pĂĽ lĂĽret. Jeg tog et skridt fremad. Og et til. Det krĂŚvede krĂŚfter at mase sig gennem VQHHQ6RPQnUPDQYDGHUJHQQHPYDQG-HJVn mig tilbage. Fedt! Det var som at lave sin egen 41


ODE\ULQW+YHUWVNULGWWHJQHGHHWW\GHOLJWVSRU Frostsneen knirkede under mine fødder for hvert VNULGWMHJWRJ+YRUMHJGRJHOVNHUGHQO\G-HJ trampede lidt pü stedet. Det lød som sød musik. 

.DOOHVWRGSnWUDSSHQRJWÂĄYHGHOLGW6nVSUDQJ

han pü hovedet ud i sneen. �Her, Kalle!� Jeg kastede en snebold. Kalle fór efter den. Han sprang op og ned i sneen VRPHQGHO¿Q'HWVnKHOWWRVVHWXG+DQVSUDQJ RPNULQJPLJRJYLOOHOHJH0HQMHJKDYGHLNNHWLG Jeg masede hen til garagen, hentede en skovl og gravede mor og far ud. Far gik straks i gang med at skovle sneen vÌk IUDIRUG¥UHQRJFDUSRUWHQ0RUODJGHPDGXGWLO IXJOHRJG\U2JMHJMHJJDYPLJWLODWE\JJHVQH mÌnd! Der var sne nok til en hel hÌr af snemÌnd LIRUKDYHQ2JGHWYDUSU FLVKYDGMHJE\JJHGH HQVQHPDQGPHGN PSHE¥̆HUHQVQHGDPHPHG N PSHEU\VWHUHWVQHVS¥JHOVHPHGKRYHGHWXQGHU

42


DUPHQ7LOVLGVWE\JJHGHMHJHWPHVWHUYÂ UNHQ snehund, der blev angrebet af en snehaj. 

´+YRUHUGHWÀRWGHWGXKDUE\JJHW1LV´)DU

kom hen og rakte mig et par madder. Han pegede pü snehajen og spøgelset og gøs. �Godt, de ikke er levende.� Jeg nikkede med munden fuld af mad. �Tror du, der er nok til en iglo?� spurgte far sü. 

0RQLNNHOLJHMHJWURHGHGHW



5HVWHQDIGDJHQEUXJWHIDURJMHJSnDWE\JJH

HQ JWHLJOR0RUNRPXGRJKMDOS7LOVLGVWKROGW YLKRXVHZDUPLQJPHGNDNDRRJQ\EDJWHEROOHU9L VDGGHUO QJHDOOHWUHLVN UHWIUDWUHVWHDULQO\VRJ VDQJMXOHYLVHURJIRUWDOWHJ\VHUKLVWRULHU Bip!  VDJGHGHWGDIDURJPRU¿NHQVPVSn samme tid. 

0RUNRPIÂĄUVW



´1n´VDJGHKXQ´VnHUIUHGHQIRUEL9HMHQHHU

U\GGHWRJVNROHQnEQHULJHQLPRUJHQ´

43




´‘Y´VDJGHIDURJMHJLNRU´1XKDYGHYLGHW

OLJHVnK\JJHOLJW´ 

´-HSPHQLPRUJHQJnUGHWO¡VLJHQ´0RUVNDU

DQVLJW´0HGDUEHMGHDQVYDURJDOYRU´ 

0DJLHQYDUEUXGWRJYLJLNLQG



9LQnHGHG¡UHQIDURJPRUJLNLQGPHQMHJ

EOHYVWnHQGHOLGW0RUVRUGKDYGHInHWPLJWLODW tænke på det, jeg havde sørget for at glemme hele dagen: Julens Hjerte og det enorme ansvar, der fulgte med det.

-HJNDVWHGHHWVLGVWHEOLNSnKDYHQKYRUVQHO\JWHU RJO\VN GHUO\VWHRSDOOHYHJQH6nWRJMHJ-XOHQV +MHUWHIUHPRJVnSnGHW-HJPnWWHVHDW¿QGHSn et godt ønske. Bare tanken gjorde mig tung og træt. Det var så svært at ønske noget, der var godt for alle. Hvor havde det været skønt bare at være ude og lege hele dagen. Uden pres, uden ansvar for hele verden.

44




¶*LGMHJ.811(¡QVNHMHJLNNHVNXOOHLVNROH¶

W QNWHMHJ¶*LGMHJ.811(¡QVNHDWEOLYHXGHL VQHHQDOWLG¶6nJLNMHJLVHQJODJGH-XOHQV+MHUWH under hovedpuden og sov som en sten.

45


Den nat  havde  jeg  den  mærkeligste  drøm.   Sådan  en,  hvor  man  ikke  ved,  om  man   sover,  eller  om  man  faktisk  er  vågen,  men   ude  af  stand  til  at  tale  og  bevæge  sig.    

Pludselig var  Alf  der  igen.  Han  var    

kommet på  besøg.  Nej,  han  var  brudt  ind.   Jeg  ved  det  ikke.    

Nu stod  han  og  stirrede  på  mig  med  

lysende øjne.  Han  rakte  ind  under  min   hovedpude.  Famlede  lidt  rundt.  Så  tog   han  Julens  Hjerte  og  hævede  det  over  sin   grønne  hue  i  triumf.  Han  mumlede  noget   med  ho-­ho-­ho  eller  mu-­ha-­ha.  Så  skød  et   neonrødt  lys  ud  fra  Julens  Hjerte  og  ramte   mig  som  et  lyn.  Min  næse  voksede  sig  lang   og  orange.  Min  krop  blev  tung  og  kold.   Mine  arme  blev  presset  ind  til  siden.  Og   min  hjerne  nægtede  at  tro,  hvad  der  skete.  

Det sidste,  jeg  så,  var,  at  Alf  trak  min  

ternede kasket  ned  over  mit  hoved  og  løftede   mig  op  fra  sengen.  Så  blev  alting  sort. 48


49


1 VWHPRUJHQYnJQHGHMHJLJHQWLOO\GHQDIVQH Jeg sprang op og … kom ingen vegne? Det var VRPDWVQXEOHXGHQDWÀ\WWHVLJXGDIVWHGHW-HJ så mig om. Der var snemænd alle vegne. Dem IUDLJnU6nVnMHJOLJHIUHPHIWHUQ VHQ2J¿N et chok. Eller to faktisk. Chok nummer ét: Jeg lå ikke i min seng og kiggede ud på sneen. Jeg stod ude og kiggede ind på mig selv i sengen. Og chok QXPPHUWR0LQQ VH«YDUEOHYHWWLOHQJXOHURG 

-HJVNUHJ0HQGHUNRPLNNHHQO\GXGDIPLQ

PXQG/\GHQEOHYLQGHLPLWKRYHGRJJDYHNNR Det var så skræmmende, at jeg straks holdt op med at skrige. 

,QGHSnY UHOVHWYLQNHGH¶1LV¶WLOPLJ+DQ

ODJGHKnQGHQSnVLWKMHUWHRJVPLOHGH6nJLNKDQ ud i køkkenet, hvor jeg ikke kunne se ham. 

0LWKRYHGYDUYHGDWHNVSORGHUHDIVS¡UJVPnO

Hvem var han? Hvad lavede han i min seng? Hvad PHQWHKDQPHG¶KMHUWH¶"%UXGVW\NNHUDIGU¡PPHQ fra i nat kom tilbage, men det eneste, jeg kunne 52


KXVNHYDUQRJHWPHGKRKRKRRJPLQWHUQHGH kasket. Det gav ingen mening. I det samme gik døren op. Far og mor kom ud VDPPHQPHGGHQDQGHQ1LV'HVPLOHGHRJOR 

´+YRUHUGHWHQVPXNWDQNH1LV´0RUJDY

KDPHWNOHP´6nGDQDWJLYHDOOHJDYHULGLQSDNNH kalender til de fattige.� 

´9LHUVnVWROWHDIGLJ´VDJGHIDU Hvad?! Hvad skete der for dem? Og for mig?!



´1nGHWHUGDLNNHQRJHW´VDJGHGHQIDOVNH

1LV´'HWOLJJHUMRLMXOHQVnQGDWW QNHSnDQGUH HQGVLJVHOY´1XVnKDQGLUHNWHSnPLJ´6nGHUIRU V\QHVMHJRJVnYLVNDOJLYHG\UHQHHQFKDQFH´ �Hvordan?� spurgte mor. 

´6NDOYLLNNHKROGHRSPHGDWVSLVHN¥G"6nNDQ

vi fü nødder og rødder til jul.� 

´-R´0RUWUDNSnGHW �I siger da altid, at det er bedre at leve grønt.�



0RUVnQHGLMRUGHQ'HWYDUULJWLJWQRN'HW

sagde de altid ‌ til mig! 53




´-HJV\QHVYLVNDOODGHG\UHQHOHYH´VDJGH

)DOVNH1LVDUWLJW 

´2ND\Vn´0RUVHQGWHIDUHWVN YWVPLO´6n

kan vi ogsü tabe os lidt.� 

´7MD´VDJGHIDURJnEQHGHELOG¥UHQ´9LNDQGD

altid prøve.� 

'HQIDOVNH1LVEOLQNHGHWLOPLJ+DQIRUPHGH

HWKMHUWHPHGK QGHUQH6nVWHJKDQLQGLELOHQ klar til at køre i skole. 

´)DU0RU+M OSMHJHUHQVQHPDQG´-HJ

VNUHJDOWKYDGMHJNXQQH'HUNRPLNNHHQO\G 'HWHQHVWHGHUVNHWHYDUDWHWVW\NNHNXOIUDPLQ mund gik løs og faldt ned pü jorden. Bilen kørte ud. De var vÌk. En türe løb ned ad min kind. Av! Den brÌndte VRPLOGRJ¿NPLJWLODWJU GHHQGQXPHUH)¥UVW GDJLNGHWRSIRUPLJ7nUHUQH¿NPLWKRYHGWLODW smelte. Og sü holdt jeg ellers op med at tude i en fart.

54


Jeg stod lidt og tĂŚnkte. Det mĂĽtte vĂŚre en drøm. -HJYDUPLGWLHWPDUHULGW1XVNXOOHMHJEDUH lukke øjnene, sove lidt, vĂĽgne igen, og sĂĽ ville alt Y UHVRPIÂĄU*RGWVn-HJOXNNHGHÂĄMQHQHÂŤ0HQ selv det kunne jeg ikke. Ă˜jne af kul kan ikke lukkes. Jeg var lige ved at skrige igen, men det hjalp jo ikke noget. 

6nPHGpWNRPMHJLWDQNHRPGHW-HJKDYGHMR

Julens Hjerte. Jeg kunne bare ønske mig tilbage i min egen krop igen. Hov, vent ‌ Jeg var lige nødt til at tÌnke det igennem. Kunne det vÌre et JUnGLJW¥QVNH"1HMYHO"'HWNXQQHGDLNNHJnXG over nogen. Altsü samlede jeg tankerne og ønskede med hvert et snefnug i min krop: ’Gid jeg var mig VHOYLJHQœ'HUVNHWHLNNHHWNODS0nVNHKDYGH MHJVDJWGHWIRUNHUW"-HJJMRUGHHWQ\WIRUV¥Jœ-HJ ¥QVNHUDWEOLYHPLJVHOYLJHQœ6WDGLJLQWHW6nVORJ det mig. Julens Hjerte lü under min hovedpude. )DQGHQVRJVn0DQVNXOOHVLNNHUWKDYHGHW i hünden, før ønsket virkede. 55




(QIU\JWHOLJWDQNHUDPWHPLJ9DUMHJNRPPHW

til at ønske noget dumt i gür, da jeg stod med Julens Hjerte i hünden? Jeg tÌnkte, sü isen i min KMHUQHNQDJHGH0HQQHMMHJKDYGHRPK\JJHOLJW V¥UJHWIRUDWEUXJHWU\OOHRUGHW.811(-HJKDYGH ikke tÌnkt: Gid jeg mütte blive ude i sneen altid. -HJKDYGHW QNW*LGMHJ.811(¥QVNHDWEOLYH ude i sneen altid. Det var jeg helt sikker pü. Eller ret sikker. Eller hvad? Lad mig rette det til: Hvis det er mig selv, der har ønsket det her, sü gür jeg amok! DesvÌrre var det ikke muligt at gü amok i denne kolde, døde krop, sü jeg mütte nøjes med at gü i panik. 

0HQGHWYDUGHUKHOOHULNNHWLGWLO-HJPnWWH

W QNH/ JJHHQSODQ2ND\PnVNHNXQQHIDU RJPRULNNHK¥UHPLJ0HQGHWNXQQH.DOOH-HJ mütte kalde hunden til mig, og sü kunne han hente hjÌlp. 

-HJNXQQHVHKDPOLJHVnW\GHOLJW+DQVDGRJ

kiggede ud gennem ruden i fordøren. Der var en 56


hundelem i døren, så han selv kunne smutte ud, mens vi var i skole. 

´.DOOH´NDOGWHMHJ/\GHQEOHYLQGHLPLWKRYHG

0HQ.DOOHO¡IWHGHVQXGHQ+DQVnVLJRP6RPRP han kunne høre mig. 

´.RP.DOOH´-HJSU¡YHGHLJHQ0nVNHNXQQH

han ikke høre mig, men han kunne godt fornemme, at nogen kaldte på ham. Det var klart som is. Kalle skubbede lemmen op med snuden. Han NLJJHGHXG6NXWWHGHVLJLNXOGHQ2JWUDNVQXGHQ til sig. 

´3nSODGV´UnEWHMHJXGHQO\G



2JQXNRPKDQ(WVNULGWDGJDQJHQ6RPRP

han meget hellere ville være inde i varmen. Den gamle, dovne hund. Han skuttede sig igen og stod stille. Klar til at vende om. 

+XUWLJW-HJPnWWH¿QGHSnQRJHWGHU¿N

KDPWLODWNRPPHKHOWKHQWLOPLJ0HQKYDG" 6HOYI¡OJHOLJ 

´6NDOYLJn785"´ORNNHGHMHJ´7XU.DOOHWXU´ 57


Kalle snurrede rundt om sig selv af glÌde. Han gav sig til at hoppe og danse, da han hørte sit \QGOLQJVRUG+DQJLNOLGWQ UPHUHORJUHGHRJ kiggede forventningsfuldt op pü mig: Hvor blev jeg af? 

*LGMHJGRJEDUHKDYGHKDIWKDQVVQRU6nYDU

han kommet springende i fuld galop. �Tur, tur, tur,� forsøgte jeg igen. 

0HQ.DOOHVKDOHYDUDOOHUHGHKROGWRSPHGDW

logre. Han sü pü mig med verdens største hunde ¥MQH6nYHQGWHKDQRPRJJLNWLOEDJHPRGKXVHW Jeg bed mig i lÌben for ikke at grÌde. Den smagte af lejrbül. Jeg mütte stoppe ham, straks, PHQKYRUGDQ"6nNRPMHJLWDQNHRPKDQVDQGHW \QGOLQJVRUG´*RGELG´ORNNHGHMHJXGHQO\G ´6NDOGXKDœHQJRGELG"´ Og nu kom der liv i den gamle hund. Han sagde vuf og løb glad nÌrmere, sü tungen slaskede om kring ham. Han snusede til mine snearme, men de

58


JHPWHLNNHSnDQGHWHQGHQJDPPHONRVW6NX̆HW sendte han mig universets største hundeøjne. �Kalle, hent hjÌlp!� Jeg prøvede af al magt at fü ham til at lÌse mine tanker. 

+DQJDYPLJHWSXIPHGVQXGHQ6nVnKDQRS

med triste øjne. Ingen ville gü tur med ham. Ingen ville give ham en godbid. Han vendte om og gik tilbage til sin varme kurv. �HjÌlp, Kalle, hjÌlp!� skreg jeg i tankerne. 

.DOOHVWRSSHGHEUDW6nNRPKDQWLOEDJH+DQ

snusede til mig ‌ og sü lettede han det ene ben og sendte en sø af tis ned ad mig. 

$9$9$9'HQQHJDQJEUÂ QGWHGHWVRPODYD Jeg sĂĽ ned ad mig. Tisset farvede mig gul i

JULPPHVWULEHU3LVRJVn'HWYDUVnYDUPWVn varmt. Til min rĂŚdsel mĂŚrkede jeg, hvordan tisset brĂŚndte sig gennem min krop. 

,GHWVDPPHNRPVROHQIUHPIUDHQVN\2JGD

dens strĂĽler ramte mig, forstod jeg, at hunde var det mindste af mine problemer. 59


7RO\JWHUIHMHGHKHQRYHUKDYHQ%LOHQN¡UWHLQG )DUPRURJ)DOVNH1LVNRPKMHPIUDVNROH'H havde tidligt fri. 

´)DU0RU+M OS´VNUHJMHJXGHQO\G



'HK¡UWHLQWHWPHQMHJJDYLNNHRS1nU.DOOH

kunne fornemme mig, så måtte far og mor da også kunne. De forstod mig jo, før jeg kunne tale. Jeg koncentrerede mig, alt hvad jeg kunne, og sendte en bølge af tanker mod dem. Far var dukket halvt ned i bagagerummet, men nu stak han hovedet frem. Han stod stille lidt. /\WWHGHKDQ".XQQHKDQK¡UHPLJ"(OOHUKDYGH han bare glemt, hvad det var, han skulle, som sædvanlig. Smak!O¡GGHWGD)DOVNH1LVN\OHGHHQVQHEROG i nakken på far. 

´1n´UnEWHIDU´1XVNDOGXIn´2JVnJOHPWH

han alt om, hvad han måtte have hørt, og kastede VLJXGLHQVQHEROGNDPSPHG)DOVNH1LVRJPRU 0HGJODGHK\ORJU¡GHNLQGHUN\OHGHGHVQHHIWHU 62


KLQDQGHQ)DUJDY)DOVNH1LVHQRUGHQWOLJYDVNHU Det havde han rigtig godt af. Kalle kom løbende med tungen ud af halsen, da han hørte den glade larm. Han ville vÌre med til at lege. 

´.RPYẊ´NDOGWH)DOVNH1LV



0HQ.DOOHVNXOOHLNNHQ\GHQRJHW+DQVQXVHGH

WLO)DOVNH1LVVWDNKDOHQPHOOHPEHQHQHRJSHE �Hvad er det med dig?� sagde mor til Kalle. ´'XHOVNHUGDDWOHJHPHG1LV´0RURSJDYVQH boldkampen og gik hen mod bilen. Kalle fulgte hende lige i hÌlene. �Bliv I bare ude, I to,� sagde PRU´6nVNDOMHJQRNVWDUWHSnJXOHURGVVXSSHQ´ 

´$OWLGOHNWLHUI¥UOHJ´VDJGH)DOVNH1LVRJJLN

PHGLQG´1nUMHJW QNHUSnGHVWDNNHOVE¥UQL Afrika, der aldrig lÌrer at lÌse og skrive, sü er det en leg at lave lektier.� Han tog mors taske. �Lad mig hjÌlpe dig med den.� �Han er jo slet ikke til at kende,� sagde mor til IDU0HGHWVWRUWVPLO 63




´0nVNHHUGHWMXOHQGHUInUGHWEHGVWHIUHP

i ham?� 

´0DQKDUGDORYDWKnEH´



'HUYDUVWLOOHOLGW1XKDYGHMHJFKDQFHQRJMHJ

UnEWHXGHQO\GVnK¥MWVRPMHJNXQQH0HQVWUDNV RYHUG¥YHGH)DOVNH1LVPLJLQGHIUDKXVHW´+YHP skal have te?� �Det skal jeg,� sagde far og mor i munden pü hinanden. De forsvandt ind i varmen og uden for hørevidde. Hvad skete der? Hvem var han? Og hvorfor kunne de bedre lide südan en artig, lille dengse end mig? 

*HQQHPVWXHYLQGXHWNXQQHMHJVHGHPK\JJH

sig med varm kakao. Aldrig havde jeg følt mig mere trist og ensom. Og kold.

'D)DOVNH1LVYDUIÂ UGLJPHGVLQHOHNWLHUSHJHGH han ud i haven. Han rejste sig og gik ud af stuen.

64


Lidt efter stod han og far i døren med masser af tøj pü. 

´9LPnUHGGHWU HUQH´VDJGH)DOVNH1LV+DQ

gik foran og banede vej – højt snakkende, sü han var sikker pü at overdøve mine nødskrig. �Jeg er lige bag dig,� sagde far. 

*UHQHQHYDUW\QJHWQHGDIVQHVnGHYDUYHGDW

knÌkke. Det lagde jeg først mÌrke til nu. Falske 1LVWRJIDWLHQJUHQRJU\VWHGHGHQ6ODP(WEMHUJ af sne ramte ham midt i masken. Ha! 

´+RKRKR´ORIDURJKMDOSKDPPHGDWE¥UVWH

sneen vĂŚk. 

´1\SODQ´1LVO¥EÀ¥MWHQGHWLOEDJHJHQQHP

JDQJHQRJKHQWHGHHQULYH1XNXQQHKDQQn grenene uden at drukne i en lavine. �Hvor er det smukt af dig at tÌnke pü trÌerne,� sagde far. 

´7DNV¥GHIDUPHQYLPnRJVnKXVNHG\UHQH´

)DOVNH1LVVPLOHGHIDOVNW´'H¿QGHUDOGULJPDGL det vejr.� 65


�Du har ret igen. Jeg henter lige noget, de kan spise.� Far gik ind efter mad.

,PHQVVn)DOVNH1LVVLJRPIRUDWVLNUHVLJDWKDQ YDUDOHQH6nJLNKDQKHQWLOPLJ+DQSHJHGHSn striberne af tis pĂĽ min krop. 

´+YDGPHGGLJ1LV"´VDJGHKDQ´)nUGXQRN

at spise ‌ nür man ser bort fra den gule sne.� �Hvem er du?� hvÌsede jeg. �Jeg er den eneste, der kan høre dig.� 

-HJWÂ QNWHVnGHWNQDJHGHLPLQG\EIURVQH

hjerne. Det var som at stü foran et spejl, og sü slet LNNH'HQIDOVNH1LVVHQGWHPLJHWGULOOHQGHEOLN Og sü vidste jeg det: �Alf ‌ er det dig?� �I egen høje person.� Han bukkede ironisk for mig. �Eller skulle jeg sige: i din klamme skikkelse.� Han sü ned ad sin krop ‌ jeg mener ‌ ned ad min NURSPHGDIVN\´0nVNHVNXOOHGXOLJHW QNHOLGW RYHUKYRUPDQJHNOHMQHUGXN\OHUQHG´ 66


Jeg undlod at svare pü hans fornÌrmelse. �Hvad har du gang i?� spurgte jeg i stedet. �Jeg er sümÌnd bare ved at lÌre dig at holde GLQHJUnGLJH¿QJUHIUDDQGUHIRONVUHWP VVLJHDUY Og sü er jeg ved at lÌre din far og mor, hvad julen handler om. Det ser ud til, at de er vilde med det. 0DQVNXOOHQ VWHQWURGHDOWLGKDYGH¥QVNHWVLJ en artig dreng.� �Jamen jeg er sgu da en artig dreng,� rübte jeg. �Ja, der er vi sü uenige, basse. Jeg har for eksempel ikke set dig ønske noget for andre end dig selv, da du havde chancen. Først snuppede du Julens Hjerte for nÌsen af mig, en stakkels nisse dreng, der har knoklet i min fars juleshow i 100 ür for at fü det. Og sü bruger du det til ‌ at ønske dig sne!� Han tog plastichjertet op af lommen og YLIWHGHGHWIRUDQPLQHNXO¥MQH´'HW¿NPLJEDUH WLODWVHU¥GW+DKDKD¿NGXGHQ"´ 

´0HQMXOHPDQGHQJDYGHWWLOPLJ´

protesterede jeg. 67


�Og du glemte ligesom at passe pü det. %XKXKXRJVXUWVKRZ1XHUGHWPLWRJGXInU kun den straf, du fortjener, din grüdige møgunge: DWInRSI\OGWGLWKHPPHOLJH¥QVNHRPDWY UHXGH i sneen altid.� Han slog mig pü gulerodsnÌsen PHG-XOHQV+MHUWH´9 UGXEDUHJODGIRUDWMHJ LNNHKDUWU\OOHWGLJRPWLOHQMXOHNDJHRJVHUYHUHW dig for dine dumme forÌldre. Endnu ‌� 

,GHWVDPPHNRPIDUXGLJHQ´6nHUGHUPDG

til alle!� Han holdt en pose fuglefrø op med den HQHKnQG2JWRQ\EDJWHEROOHUPHGGHQDQGHQ Duften af kanel og rosiner nüede helt over til mig. 0LQVQHPDYHUXPOHGHK¥MW-HJIDWWHGHLNNHDWIDU ikke kunne høre det. �HjÌlp!� skreg jeg stumt. 

0HQGHWNXQQHKDQKHOOHULNNHKÂĄUH,VWHGHW

gik han rundt og lagde mad ud til fugle og egern. Alf havde andre planer. Han gik i gang med QRJHWEDJPLQU\J+¥MWÀ¥MWHQGHVnKDQRYHU døvede alt og alle. At have ham der, hvor jeg ikke 68


kunne se ham, gav mig koldsved. Jeg kunne høre, DWKDQE\JJHGHQRJHWDIVQH1RJHWVWRUWRJWXQJW lod det til. Han pustede af anstrengelse. Far kom hen og gav ham en hünd med det sidste. 

´+YRUHUGHWHQÀRWVQHPDQGGXKDUE\JJHW

1LV´VDJGHIDUVWROWEDJPLQU\J+DQJLNHQKDOY gang rundt om min snemandskrop og klappede mig pü hovedet. �Helt klassisk. Bare husk at fü kasketten med ind, nür den smelter.� �Det skal jeg nok,� sagde Alf artigt med min stemme. Jeg kunne have skreget, og det gjorde jeg ogsü, men nu var det far, der overdøvede mig: 

´0HQGHWGHUPRQVWHUGXOLJHKDUE\JJHW´

1XYDUGHW)DOVNH1LVKDQNODSSHGHSnKRYHGHW �Hvor ser det dog livagtigt ud. Du har virkelig overgüet dig selv.� 

´7DN´VDJGH)DOVNH1LVPHGIDOVNEHVNHGHQKHG

´'HWVNXOOHLNNHXQGUHPLJRPœGHQDIVN\HOLJH VQHPDQGœEHJ\QGHUDWJnUXQGWSnHJHQKnQGQX i nat.� 69




´6nGDQQRJHWPnGXLNNHVLJH6nOXNNHUMHJ

LNNHHW¥MH´)DUVNXWWHGHVLJLNXOGHQRJEHJ\QGWH at gü ind. 

´'HWHUGHUYLVWÀHUHGHULNNHJ¥U´VDJGH$OIRJ

lagde en hünd pü min skulder. Han lod, som om han børstede lidt løs sne vÌk, mens han ventede, WLOIDULNNHNXQQHK¥UHKDP6nKYLVNHGHKDQ 

´1nPHQQXInUGXYLVWRJVnEHV¥J´+DQSHJHGH

RSSnKLPOHQKYRUHQVN\JOHGWLOVLGH´Sü  kom   soooo-­len,� sang han ironisk. �Tra-­la-­la-­la-­laah.   Og  lille  Nisses  snemandskrop  tøed’  atter  op.� 

6ROHQUDPWHPLJVRPHWO\VVYÂ UG6RPHQ

føntørrer, der var güet amok. �HjÌlp!� skreg jeg. 

0HQIDUKÂĄUWHLQWHWIRUKDQYDUEHJ\QGWDW

Q\QQHPHGSn$OIVMXOHYHUVLRQDI/LOOH3HWHU Edderkop uden at ane, hvor ondt det var. 

´$OI"´EDGMHJ´9LOGXLNNHQRNKM OSHPLJ"

Du hjalp mig da før, da jeg kom til at ønske noget dumt.� 70




´.DOGHUGXGHWœDWKM OSHœ1LV"´VDJGH$OI

drilsk. �Jeg kalder det ’at narre’ dig, sü vandet GULYHU´6nJDYKDQPLJ¿QJHUHQRJIXOJWHHIWHUIDU ind i varmen. Og der stod jeg sü. Alene og forladt i den kolde sne.

Hvad skulle jeg gøre? Alf havde stjület Julens +MHUWHIUDPLJ+DQNXQQHWU\OOHPLJRPWLO hvad som helst, hvis han ville. Hvorfor kom julemanden dog ikke og tog hjertet fra Alf? Julemanden havde jo givet det til mig! Hvis jeg turde, ville jeg have stampet i sneen af vrede. 0HQMHJNXQQHJRGWRSJLYHDWInKM OSIUDGHQ sure, gamle julemand. Han havde sikkert allerede glemt, at han havde givet mig sit magiske hjerte. 0HQKYHPNXQQHVnKM OSHPLJ"-HJVnPLJRP 'HDQGUHVQHP QG"+DYHQVWU HU"'\UHQH" �HjÌlp!� rübte jeg igen. �KÌre, søde trÌer, VN\JIRUPLJPHGMHUHVJUHQH´ 71


�Du hjalp ikke os,� susede de høje trÌer og slog JUHQHQHWLOVLGH´9LKM OSHULNNHGLJ´ 

6ROHQORRJVNUXHGHRSIRUYDUPHQ(QGUnEH

OÂĄEQHGRYHUPLQSDQGH0LQWHUQHGHNDVNHW IDQJHGHKYHUHQVWUnOHRJÂżNPLQKMHUQHWLODW smelte endnu hurtigere. 

´. UHV¥GHVQHP QG-HJVNDEWHMHU1XPn

I hjÌlpe mig.� �Du skabte os ‌� knirkede snemÌndene, �til et NRUWNROGWOLYLHYLJIU\JWIRUVROHQ9LVN\OGHUGLJ intet!� 

´,QWHW´O¥GGHWIUDPRQVWUHWEDJPLQU\JVRP

et isnende ekko. 

´. UHG\U´EDGMHJ´UHGPLJ´ Og endelig blev mine bønner hørt. Et egern

SLOHGHIUDJUHQWLOJUHQ6nVSUDQJGHWQHGRJODQGHGH pü min kasket. Jeg kunne høre det gribe fat med kløerne. Det bøjede sig ned og sü mig ind i øjnene. 

´. UHHJHUQ´EHJ\QGWHMHJPHQVWRSSHGH

brat, da jeg følte en skarp smerte. �Av!� nüede jeg 72


OLJHDWVNULJHVnVnMHJGHWGXPPHG\UO¥EHY N med en stor bid af min nÌse. Endnu en drübe løb ned ad min krop. Og en til. Og en til. Inden lÌnge silede vandet ned ad mig. Da solen endelig gik ned, var jeg dÌkket af et W\QGWODJYDQG6nNRPQDWWHQ)URVWHQEHJ\QGWH DWELGH2JEDJPLJK¥UWHMHJHQO\GMHJLNNHEU¥G mig om. Jeg gjorde et forsøg pü at dreje hovedet. -HJPnWWHEDUHYLGHKYDGGHUIRUHJLNEDJPLQU\J 6ROHQKDYGHJMRUWPLQNURSEO¥G'HWYDUQXHOOHU aldrig. IndÌdt befalede jeg mit hoved at bevÌge sig en kvart millimeter. Det gik! Jeg blev sü glad og varm om hjertet, at jeg smeltede en lille smule WLO'HQQHJDQJEHIDOHGHMHJPLWKRYHGDWÀ\WWH VLJHQKHOPLOOLPHWHU0HQGHWYDUHQGnUOLJLGp Hovedet var lige ved at falde af. 

-HJVN\QGWHPLJDWInKRYHGHWSnSODGVLJHQ2J

sü stod jeg ellers bomstille resten af natten – og hübede, at monstret gjorde det samme.

73


1 VWHPRUJHQYDUMHJNODUGDIDURJPRURJ )DOVNH1LVJLNXGWLOELOHQ Jeg havde samlet alle nattens mørke tanker og panik til et eneste langt skrig, som ingen kunne undgü at høre, uanset hvor meget Alf larmede. Jeg var ogsü klar til at tabe hovedet, helt bogstaveligt, hvis det var det, der skulle til for at fange mine forÌldres opmÌrksomhed. 

6nYDUGHWQX-HJnEQHGHPLQNXOPXQGIRU

DWVNULJHU\NNHGHSnKRYHGHW0HQLQWHWVNHWH 0LQVQHPDQGVNURSYDUOnVWIXOGVW QGLJIDVW0LQ mund, mit hoved, min nakke var hürd som sten. 9LQGXHWIRUDQPLJYDUVRPHWVSHMO-HJNLJJHGH pü mig selv og sü, at min krop glimtede i solen. 1DWWHQVIURVWKDYGHG NNHWPLJPHGHWSDQVHUDI is. Jeg var fanget i et vügent mareridt. 

´0RU"´VDJGH)DOVNH1LV(NVWUDK¥MWVnKDQ

var sikker pü, at jeg kunne høre det. �Ja, min skat.�

76


�Jeg har tÌnkt over det med julegaver.� Han VPLOHGHV¥GW´-HJPDQJOHULNNHQRJHW0HQGHWHU der sü mange, der gør.� �Ja?� Far skÌvede nervøst til garagen, hvor han gemte mine gaver. �Det eneste, jeg ønsker mig, er fred i verden.� 

´0HQ´0RUVVPLOEOHYOLGWVWUDPW´'HWNDQ

man jo ikke pakke ind og lÌgge under trÌet.� 

´6nJLYHQJHGWLO$IULND2JQXYLHUYHGGHWVn

für jeg en dürlig smag i munden af at tÌnke pü al den julemad, vi spiser.� Han sü op med store øjne. ´6NDOYLLNNHEDUHVSLVHVDODWKHOHGHFHPEHU"2JVn invitere de fattige til julefest? Uden trÌ altsü, for GHWHURJVnV\QGIRUWU HUQH2JXGHQVWHDULQO\V De forurener noget sü slemt.� 

3LVPHGGLJ1LV'HQInUGXDOGULJIDURJ

PRUWLODWU\JHSn'HHOVNHUMXOHQOLJHVnK¥MW som jeg gør. �Joeh ‌� Far og mor skÌvede til hinanden. ´0HQ´ 77


�Tak, søde far. Tak, søde mor. Det bliver den EHGVWHMXOQRJHQVLQGH´)DOVNH1LVDIEU¥GGHP LQGHQGHNXQQHQnDWVLJHPHUH6nNUDPPHGHKDQ far og mor og afgjorde sagen. Han sendte mig et JUXVRPWJULQEDJGHUHVU\J´2JQXYLHULJDQJ VNDOYLVnLNNHRJVnVOXNNHIRUO\VN GHUQH"'HWHU da spild af energi.� Og inden far kunne nü at sige tjo, havde artige $OIVOXNNHWIRUGHO\VN GHUVRPIDUHOVNHUVnK¥MW at han lader dem hÌnge lige til püske. Hvad var der galt med dem? Hvorfor sagde de ja, nür enhver kunne se, de mente nej? Det var da dem, der var de voksne. Jeg sukkede XGHQO\G Hvorfor havde jeg ogsü opdraget dem til at gøre alt, hvad jeg bad dem om? Havde Alf og MXOHPDQGHQUHW"9DUMHJYLUNHOLJHQXDUWLJJUnGLJ dreng? Jeg vidste snart ikke, hvem jeg var, eller hvad jeg var. Bortset fra kold og trist og ensom. 78


Lidt efter kørte far, mor og Alf i skole, og jeg VWRGDOHQHLGHQNROGHVQH8GHQVN\JJHQDIHQ SODQ6ROHQNRPIUHPRJEHJ\QGWHDWVPHOWHPLW LVSDQVHUœ0HJHWPHJHWPRUVRPWœW QNWHMHJRJ skulede op til solen, der plejede at vÌre min ven. Hvor var du, da jeg havde brug for dig lige før? Inde hos naboen kom lille Ida ud. Hun kastede sig i sneen og lavede en engel. Det trak lidt i min NXOPXQG1XKDYGHMHJHQQ\SODQ+YLVIDURJ mor ikke kunne høre mig pü grund af ham den larmende drillenisse, sü mütte jeg fü dem til at se mig. Jeg ventede utülmodigt, til solen havde tøet mig sü meget op, at jeg kunne bevÌge mig en PLNURPLQLPDOOLOOHELWWHVPXOH0LOOLPHWHUIRU millimeter trak jeg kosten ud af min side. Det JMRUGHPHJDRQGWPHQWLOVLGVWNRPGHQIUL6n gik jeg i gang med at skrive i sneen:

79


H J Æ L 

3 !

Det tog hele formiddagen at skrive det. Jeg måtte holde mange pauser, ellers kom jeg til at svede, og Vn«-HJWXUGHLNNHW QNHWDQNHQWLOHQGH(QVN\ gled for solen. Jeg så taknemmeligt op. Endelig VN\JJH 

6nEHJ\QGWHGHWDWVQH



0LWVWRUHDUEHMGHYDUVSLOGW,HQWLPHVWRGMHJ

RJVnWLOPHQVPLWQ¡GUnEIRUVYDQGWLVQHHQ6QDUW stod der bare HÆP!, så stod der HÆ!, og så stod der ingenting. Det endte med, at jeg bad til, at det ville holde op med at sne. Tænk engang … at det skulle NRPPHVnYLGWIRUPLJ1LV+YLLG-XKOGHUHOVNHU 80


sne og jul og gaver. Hvis jeg kom levende fra det her, ville jeg aldrig mere røre ved sne. Aldrig! 

(QO\GEDJPLQU\J¿NPLJWLODW¡QVNHMHJ

havde øjne i nakken. Det lød, som om et eller DQGHWVO EWHVLJIUHPJHQQHPVQHHQ0nVNHHW VnUHWG\U"(UGHULNNHQRJHWPHGDWVnUHGHG\UHU GHPHVWIDUOLJH"0HQSnGHQDQGHQVLGHVnHUGHU MRLQJHQGHUNXQQH¿QGHSnDW GHHQKDOYW VPHOWHWVQHPDQG0nVNHYDUGHWEDUHQRJHWMHJ bildte mig ind. For det kunne da ikke være Alfs snedjævel. Jeg mener: En snemand kan da ikke bevæge sig fremad. Eller kan vi? Jeg gjorde et forsøg. Jeg koncentrerede mig om den nederste WUHGMHGHODIPLQNURS6HQGWHDOPLQYLOMHVW\UNH QHGLGHQ«RJNRPHWOLOOHVW\NNHIUHPDG7LO gengæld blev mine to andre kropsdele, hvor de var. Åh nej, hvis jeg mistede balancen, ville jeg VQDUWOLJJHSnMRUGHQLWUHVW\NNHU'HWPnWWHEDUH LNNHVNH«-HJVN\QGWHPLJDWJ¡UHGHWVDPPH VRPI¡UEDUHGHQPRGVDWWHYHM0LQQHGHUVWHGHO 81


gled pü plads. Jeg ündede lettet op. Om ikke andet KDYGHMHJOLJHEHYLVWDWVQHP QGLNNHNDQÀ\WWH VLJ+HOOHULNNHDIVN\HOLJHVQHP QG Altsü stod jeg stille, til sneen holdt op med at IDOGH6nEHJ\QGWHMHJIRUIUDSnPLWQ¥GUnE-HJ havde travlt, hvis jeg skulle nü det, inden de kom hjem fra skole. Aldrig havde jeg skrevet sü indÌdt: H J Æ

´6HPLJ´)DOVNH1LVKDPUHGHNRVWHQLQGLPLQ YHQVWUHVLGHVnMHJLNNHNXQQHVNULYHPHUH6n kastede han sig ned foran mig og spjÌttede med arme og ben, mens han gav sig til at skrüle en julesang om, at vi alle sammen bliver til engle og skal se Guds milde ansigt. 

´1 KVQHHQJOH´0RUODJGHVLJYHGVLGHQDI

ham. Lige oven pü Æ’et. Og lavede sin egen engel.

82


Hvor kom de fra? Havde jeg vÌret sü optaget af at skrive, at jeg ikke havde hørt bilen? Eller havde far bare sat dem af ude pü vejen? 

0RUUHMVWHVLJ+XQJLNXGIRUDWVNRYOHVQH

PHQVKXQQ\QQHGHYLGHUHSnMXOHVDQJHQ �Halleluja,  hal-­le-­lu-­ja!� �Dine sanser er ved at blive sløve,� hviskede )DOVNH1LVGDPRUYDUY N´'LQKMHUQHVPHOWHU Eller ‌ müske er du ved at blive skør.� 

´9HOHUMHJHM´



´1nLNNH"´)DOVNH1LVVnKnQOLJWSnPLJ´6n

er det müske ikke bare fri fantasi, nür du hører XG\UHWQ UPHVLJ´ 

´+YDGIRUHWXG\U"´JLVSHGHMHJ



1LVWRJHWDIPLQHNXOÂĄMQHRJVDWWHGHWLQDNNHQ

pü mig. �Det der!� 

2JQXNXQQHMHJVHGHW'HQDIVN\HOLJHVQH

mand var pĂĽ vej hen mod mig. Ham, som drille QLVVHQKDYGHE\JJHWLJnU+DQPnWWHKDYHVWnHW lige i solen, for han var godt pĂĽ vej til at smelte. 83


Hans krop var sunket sammen, sĂĽ han nĂŚsten lĂĽ hen ad jorden. 

´6QH´VQHUUHGHKDQ´*LYPLJVQH´+DQUDNWH

sine krogede grenarme frem. Tog en stor favnfuld VQHRJNODVNHGHGHQIDVWSnVLQNURS'HQQ\HVQH smeltede sammen med den gamle. Hans krop udvidede sig. Og sĂĽdan kom han fremad, favnfuld IRUIDYQIXOG6RPHQGUnEHYDQGGHUOÂĄEHUQHGDG en vĂĽd rude. Langsomt, men sikkert.

84




´0HQ´-HJJLNLVWn6WLYDIVNU N6QH

djĂŚvlen var kun fĂĽ meter vĂŚk. Hvor lĂŚnge ville det vare, inden han nĂĽede frem og gjorde min krop til sin? Hvad ville der sĂĽ ske med min sjĂŚl? 9LOOHGHQEOLYHKDQV"9LOOHMHJHQGHVRPHW PRQVWHU"8G\UHWUDNWHXGHIWHUHQVWRUGULYH'HQ OnOLGWYÂ NIUDPLJ-HJKROGWYHMUHW0nVNHYLOOH GHQDIVN\HOLJHVQHWLQJHVWVW\UHXGHQRPPLJ" 

0HQQHM6nKHOGLJVNXOOHMHJLNNHYÂ UH,NNHVn

lÌnge den ’artige’ Alf var der. Alf piftede sü højt, at en lille lavine kom i skred pü taget. 

6QHGM YOHQVnRS �Komsedasse!� kaldte Alf. Han pegede pü mig.

´6HKHU'HUHUVQH0DVVHUDIVQH'HMOLJIULVNVQH Kom og spis!� 

´6QH´O¥GGHWIUDXG\UHW´0LQVQH´+DQUDNWH

sine grenarme ud og trak sig langsomt hen mod mig. Hans kuløjne glødede i de sidste strüler fra solnedgangen. 85




-HJVNXOOHOLJHWLODWVNULJHVWRS6nWRJ)DOVNH

1LVPLWÂĄMHXGDIQDNNHQRJVDWWHGHWSnSODGV1X NXQQHMHJNXQVHOLJHIUHP0HQMHJNXQQHVWDGLJ mĂŚrke snedjĂŚvlen bag mig. 

´.DQ,K\JJHMHUVDJGH1LV´6nYLOYLJ¥UHGHW

samme.� Og med de ord gik han ind i stuen og tÌndte op i pejsen. Han lod vÌre med at trÌkke gardinet for, sü jeg rigtig kunne se dem sidde der i varmen. I sikkerhed for den iskolde kannibal, der kom nÌrmere og nÌrmere. �KÌre Gud,� bad jeg. �KÌre julemand. . UH-XOHQV+MHUWH/DGGHWIU\VH/LJHQXPHG GHWVDPPH/DGGHWIU\VHVnKnUGWDWYLLNNHNDQ røre os.� 

-HJYLGVWHLNNHRPMHJKDYGHĂ€HUHÂĄQVNHU

WLOJRGH0HQKYLVMHJQRJHQVLQGHKDYGHÂĄQVNHW noget i mit liv, var det det her.

86


0HQPLQHGHVSHUDWH¡QVNHUEOHYLNNHK¡UW'HW tøede, så sveden løb af mig. Juleaften nærmede VLJ2JGHWVDPPHJMRUGHGHQDIVN\HOLJHVQHPDQG 6QDUWNXQQHMHJK¡UHKDPUDOOHEDJPLQU\J 

´6QH«6QH´ En skarp smerte skød gennem mig. Jeg følte en

NOXPSVQHEOLYHÀnHWXGDIPLQNURS6nO¡GGHUHW NODVNRJHWJU\QW(QGQXHQNOXPSVQHIRUVYDQGW Hvis bare jeg kunne se, hvad der skete … Ups, det skulle jeg aldrig have ønsket. To store klumper sne forlod min krop, jeg skred lidt sammen, og nu NXQQHMHJVHGHW'HQDIVN\HOLJHVQHPDQGYDUQnHW helt hen til mig. Der var ikke meget tilbage af ham. Kun en klam bunke, der var lige så sort som hans tænder af kul. Op fra bunken stak et par grådige øjne, en åben mund og to hænder af grene. 

´0n+DYH6QH´+DQUDNWHXGHIWHUPLJLJHQ

Tog en klump af min krop og satte den på sin HJHQ'HWUHYRJVYHG´6QH´VDJGHKDQ´0HUH 6QH´ 90




-HJPnWWHY UHKXUWLJQX*¡UHQRJHW0HQ

KYDG"-HJNXQQHLNNHU\NNHPLJXGDIVWHGHWXGHQ at vælte. Hvorfor kunne han bevæge sig, når jeg ikke kunne? Jeg var nødt til at få nogen til at hjælpe mig. ”Kalle!” I tankerne kaldte jeg på min gode, gamle hund. Bag ruden i fordøren så jeg hans ører bevæge sig. ”Kom så, gamle dreng!” kaldte jeg. Endnu en klump sne forlod min krop og gjorde snedjævlen større. Langsomt stak Kalle snuden ud gennem lemmen. Han skuttede sig. 

´0LQ´'HQDIVN\HOLJHVQHPDQGWRJHQGQXHQ

KnQGIXOGVQHRJNODVNHGHGHQSnVLQNURS6QDUW var han lige så stor som mig. 

´3nSODGV´NRPPDQGHUHGHMHJPHGWDQNHQV

kraft.

91


Endelig adlød Kalle. Han kom nÌrmere. Først snusede han til mig og sü til snedjÌvlen. Han U\QNHGHVQXGHQRJVnRSSnPLJ 

´3XGVKDP´ Kalle trüdte et skridt tilbage. Han sü pü bunken

af rüdden sne ‌ og sü lettede han benet og pissede SnGM YOHQ'HWV\GHGHIUDEXQNHQ'DPSHQVWRG op, og hans ene øje røg af. �Arrgh!� rallede han og rakte ud efter Kalle. 

´6nGDQ*RGGUHQJ(QJDQJWLO´ Kalle lettede atter benet, men nu var han løbet

tør for tis. Han sü bedrøvet op pü mig. Hvad nu? Jeg mütte gøre noget. Jeg sü ned. Lige i tide til at VH]RPELHVQHPDQGHQnEQHVLWVRUWHNXOJDERJ tage en bid af mig. 

´$UUJK´1XYDUGHWPLJGHUUDOOHGH+YRUGDQ

skulle jeg klare mig over for südan en kannibal? Jeg kunne ikke nü ham med mine snearme og kulmund. I hvert fald ikke før han havde Ìdt det halve af min krop, og mit hoved kom ned i jordhøjde. 92




´'¥´VDJGHGHQDIVN\HOLJHWLQJHVWRJWRJHQGQX

en bid af mig. 

1HM0LWWDYVHVNULJJDYHNNRLGHQPÂĄUNH

PRUJHQOXIW6nÂżNMHJHQLGp'HWYDUHQHQRUP chance at tage. Hvis det gik galt, havde jeg mistet mit eneste vĂĽben. 

6QHGMÂ YOHQnEQHGHJDEHWSnQ\.ODUWLODWWDJH

endnu en bid af mig. 

6nJMRUGHMHJGHW-HJOÂĄVQHGHVQHHQLPLQ

YHQVWUHVLGH'HUKYRUNRVWHQVDG*DQVNHOLGW6n lidt mere. Og sü med Êt gik kosten løs. Den faldt VRPHQÀ N¥NVHPHGE¥UVWHUQHI¥UVWRJODQGHGH lige oven i hovedet pü snemonstret. �Arrg‌� Hans hoved var nÌsten vÌk. Det HQHVWHKDQNXQQHJ¥UHYDUDWVS\WWHHWVW\NNHNXO efter mig. 

´7DJGHQGLWEHVNLGWHP¥JG\U´VDJGHMHJ,GHW

VDPPHVNHWHGHUWRWLQJ0LQYHQVWUHDUPIDOGWDI og Kalle kom løbende tilbage. �Tag ham, Kalle,� rübte jeg. 93




0HQ.DOOHWRJLNNHPRQVWUHWÂąKDQWRJNRVWHQL

gabet og løb med den. Han vendte sig og sü pü mig med et kÌmpe hundesmil: Kom og tag den fra mig. Lad os trÌkke om kap. 

0LWKMHUWHVDQNLOLYHWSnPLJ+YRUIRUKDYGH

MHJGRJRJVnOÂ UWKDPGHQGXPPHOHJ"1XKDYGH jeg ikke lĂŚngere kosten at skrive med. 

´*RGELG´,GHWVDPPHNDOGWH)DOVNH1LVSn

Kalle.

Han løb logrende ind, og alt hüb om hjÌlp forsvandt. Jeg mütte klare monstret selv ‌ med pQDUP(OOHUYHQW(QQ\SODQU¥UWHSnVLJ �Der er ingen, der elsker os,� sagde jeg og gjorde min stemme sü trist, som jeg kunne. 

´,QJHQ"´'HQDIVN\HOLJHVQHPDQGVWRSSHGHRJ

O\WWHGH 

´6HGHPGHULQGHLKXVHW6HKYRUGHK\JJHUVLJ

i varmen.�  94

0RQVWUHWVnOLJHIUHPIRUVLJRJVXNNHGH


�Der vil du gerne ind, ikke?� 

´9DUPH+\JJH´'HWVLGVWHO¥GVRPHWVQ¥IW



´0HQGHUNRPPHUVnGDQQRJOHVRPRVDOGULJ

LQG6HEDUHPLJ´0LQVWHPPHEOHYW\NDI JWH VRUJ´0LQIDURJPRUVLGGHULQGHLYDUPHQ sammen med en bedrager, der har stjület min NURSRJPLQIDPLOLH'HK\JJHUVLJRJV\QJHU julesange, mens deres eneste søn stür herude i den kolde sne og er ved at dø.� En sort türe løb ud af snemonstrets kuløjne. Jeg mütte bide mig hürdt i min frosne kind for LNNHVHOYDWEHJ\QGHDWJU GH0HQMHJJMRUGHPLJ hürd og fortsatte: 

´6HOYKYLVMHJNXQQHNRPPHLQGWLOGHPLQGL

YDUPHQRJWU\JKHGHQVnYLOOHGHWY UHGHQYLVVH G¥G-HJYLOOHVPHOWHSnVWHGHW6nMHJPnEOLYHKHU Ensom og forladt i mørket og kulden. Indtil solen kommer og tager mig. Glemt af alle: mine forÌldre, min hund, selv julemanden ‌ Og südan er det ogsü for dig. Alle har glemt os. Ingen elsker os. Ingen.� 95




1XY OWHGHGHYDUPHWnUHUIUHPDIPRQVWUHWV

¡MQH'HO¡EVRPHQÀRGRJRSO¡VWHGHQVLGVWHUHVW af hans krop. 

´$UU«´'HQDIVN\HOLJHVQHPDQGJDYHWOLOOH

VSM W6nYDUKDQG¡G 

-HJnQGHGHOHWWHWRS0HQNXQHWNRUW¡MHEOLN

0LQNODJHVDQJKDYGHLNNHEDUHWDJHWOLYHWDI snedjævlen. Den havde også fået mig til at indse, at jeg kun havde en eneste chance for at redde mig selv: at julemanden ville komme i tanke om, at han havde givet mig Julens Hjerte, inden jeg smeltede. I det samme gik fordøren op. Far kom ud. Havde han allerede set mig? Et vildt håb rejste sig. 

0HQIDULNNHVnPHJHWVRPNLJJHGHLPLQ

retning. Han sneg sig bare over i skuret bag carporten. Der, hvor han troede, vi ikke vidste, han gemte sine julehemmeligheder. Hvad skulle KDQGHU"9DUKDQEHJ\QGWDWU\JHLJHQ"/LGWHIWHU kom han ud med noget i munden. Og noget i hver KnQG+DQW\JJHGH6DQN6XNNHGHDIIU\G 96


�Uhm, klejner!� sagde han og smed to til i gabet. �Kogt i Ìgte svinefedt.� Han sneg sig til at W QGHIRUO\VN GHUQH%DUHNRUW6nVWRGKDQGHU RJQ\QQHGHHQJODGOLOOHMXOHYLVH2JGHWYDULNNH en af dem om fred og frelse. Det var en af dem om mad og gaver i lange baner. Hvis jeg kunne, ville jeg have grinet højt. I stedet prøvede jeg at rübe ham op, men far kunne intet høre for sin egen gumlen. Far gik ind igen. Lidt efter kom mor ud. Hun ORGVRPRPKXQVNXOOHVPLGHHQSRVHD̆DOGXG I stedet gik hun ind i carporten og übnede posen. Hun tog noget op. Et glas af en slags. Hun tog lüget af og gav sig til at drikke direkte af glasset. 

´8KPEUXQVRYV´0RUnEQHGHHQSRVH

À VNHVY URJG\SSHGHGHPLJODVVHW+XQ knasede med üben mund, mens hun sukkede af IU\G6nPHJHWVPDVNHQYDUXPXOLJDWRYHUG¥YH med mine tavse rüb. Alligevel tÌnkte jeg: hurra! Der var stadig hüb. Far og mor savnede ogsü julen. 97


Og jeg savnede dem, sü det gjorde helt ondt. Jeg ¥QVNHGHVnGDQQHMMHJ.811(VnGDQ¥QVNH ‌ at de ogsü savnede mig. At de ikke havde tabt deres hjerter til den lille, falske møgnisse, der lod, som om han var mig – hvis jeg med Êt var blevet artig og fuldstÌndig skudt i lüget. Gennem ruden kunne jeg se ham sidde glad som en julegris og gnaske rü rosenkül og lave lektier. Det mütte VWRSSHQX6nGDQHUGHULQJHQE¥UQGHUHU Bare tanken om, at Alf sü sig selv som en bedre version af mig, gjorde mig rasende og vred. 6nYUHGDWGHWV\GHGHLPLQIRUIURVQHNURS7DJ GHWN¥OLJWQnHGHMHJOLJHDWW QNH6nVNHWHGHU noget ‌ Den midterste del af min krop skred en kvart millimeter til siden, og min højre arm faldt af!

98


�Nu  er  det,  nu  er  det  jul,  jul,  jul. Ja,  nu  er  det  endelig  jul.�

)DOVNH1LVKDYGHVNUXHWVnK¥MWRSIRUWYœHWDWMHJ ikke kunne undgü at høre deres lede julesang. Ja, nu var det endelig jul. Den aften, jeg havde ventet pü hele üret. Og her stod jeg. Uden kost, uden arme. Jeg havde tabt halvdelen af mine kultÌnder og det halve af min gulerodsnÌse. Kasketten sad skÌvt pü den lille bunke, der var tilbage af mig. Jeg stod stadig uden for huset og var nu sü lav, at jeg kun lige kunne kigge ind. Og GHWW¥HGHY UUHHQGHQXO\NNH 

,QGHLVWXHQVDQJIDURJPRURJ1LVPHGSnGHQ

nĂŚste sang:

�Pü  en  bÌnk  ved  Søndersø   sidder  stakkels  frøken  Tø.   Snemand  Frost  er  tøet  op.   Hun  kan  ha’  ham  i  en  kop.� 102


´+RKRKR´O¥GGHWRYHUPLWKRYHG 

-HJVnRS2SSHLOXIWHQÀ¥MHQNDQHPHGVHNV

VOLGWHUHQVG\U.DQHQODQGHGHPHGHWEXPSOLGW bag huset. Det var ikke til at tro. Julemanden havde ellers sagt, at der ikke var nogen gave til mig i ĂĽr, PHQKHUNRPKDQDOOLJHYHO0nVNHYDUKDQNRPPHW IRUDWUHGGHPLJ0nVNHYDUPLQHÂĄQVNHUEOHYHWKÂĄUW 

1XNRPKDQJnHQGHRPKMÂĄUQHW



´*O GHOLJMXO´VDJGHMHJ0HQGHWK¥UWHKDQ

LNNHIRULGHWVDPPHNRP)DOVNH1LVXGSnWUDSSHQ med en kop urtete i hünden og sagde glÌdelig jul. �Det sagde du, ikke jeg,� mukkede den sure, gamle julemand fra centret. �Hvordan gür det sü PHG-XOHQV+MHUWH1LV"+DUGXIXQGHWSnQRJOH ordentlige ønsker?� 

´+M OS´VNUHJMHJXGHQO\G´+M OSGHWHU

PLJGHUHU1LV´ 

´'HWNDQGXWUR´VDJGH)DOVNH1LVKXUWLJWRJ

højt. �Faktisk har jeg fundet ud af, at jeg ikke behøver at bruge magi for at gøre julens ünd til 103


YLUNHOLJKHG6HHQJDQJ´+DQI¥UWHMXOHPDQGHQ hen til vinduet. Og mens julemanden kiggede ind, JDY$OIPLJ¿QJHUHQEDJKDQVU\J 

´6HGHWNDQMHJOLGH´VDJGHMXOHPDQGHQ

´)DPLOLHQ+YLLG-XKOHULIXOGJDQJPHGDWE\JJH HQPRGHORYHUKYRUGDQGHNDQInSODGVWLO À\JWQLQJHLGHUHVKXV+YLVEDUHDOOHYDUOLJHVn gode, sü ville det vÌre jul hele üret.� �Åh tak, nu mü jeg rødme. Jeg gør jo bare, hvad enhver artig dreng burde gøre.� 

-XOHPDQGHQNODSSHGH)DOVNH1LVSnKnUHW6n

gav han sig til at lÌse højt fra sin sorte bog: �Årets DUWLJKHGHU1LV+YLLG-XKO*DYVLQSDNNHNDOHQGHU WLOGHIDWWLJH5HGGHGHKDYHQVWU HU%UXJWHVLQH ORPPHSHQJHSnHWVSRQVRUEDUQL$IULND6SLVHU ikke kød og sukker. Laver lektier uden brok. HjÌlper gamle damer over vejen. Gür i kirke KYHUV¥QGDJ5\GGHUVQHIRUQDERHQRJMHJNDQ blive ved.� Han holdt en lille pause og smilede til )DOVNH1LV 104




´0HQGHWHUMRPLJGHUHU1LV´UnEWHMHJ

straks. �Han er mig, og jeg er en snemand, og ‌� �‌  julen  varer  lige  til  püske!� skrülede Alf for at overdøve mig. Han tog sin far under armen og førte ham over til kanen. �Farvel og tak for nu, julemand. Der er andre artige børn, der venter SnGLJ6nQXPnGXKDœGHW-HJVNDOWLOEDJHWLO festen.� 

´0HQMHJV\QHVMREDUHMHJKDUJOHPWQRJHW´



´0LQJDYH"1HMS\WPHGGHQ'HQNDQGXJLYH

til de fattige. Kom, nu skal jeg hjÌlpe dig videre. 6HOYDUWLJHE¥UQNDQEOLYHXWnOPRGLJH´$OIKDYGH allerede füet julemanden om bord i kanen. Jeg mütte gøre noget. �Julens Hjerte!� skreg jeg i tankerne. Hvis Alf kunne høre mig, kunne julemanden nok ogsü. �Du har glemt Julens Hjerte. Julens Hjerte. Julens Hjerte!� Og med mine sidste krÌfter lod jeg mit hoved falde pü jorden med et plask.

105


�Hør, hvad var nu det?� Julemanden vendte sig RPHIWHUO\GHQ 

´-8/(16+-(57(-8/(16+-(57(´VNUHJ

jeg af al magt. 

´'HWHUGDRJVnULJWLJW1LV´VDJGHMXOHPDQGHQ

´1XKDUGXEHYLVWDWGXNDQJ¥UHGHWEHGUHHQG PLJ+XUUDRJWLOO\NNH2JVnNDQGXJRGWJLYHPLJ Julens Hjerte igen.� 

´9HOYLOMHJHM´KY VHGH$OIPHGVLQHJHQ

VWHPPH´-XOHQV+MHUWHHUPLW'HWHUPLW0LW 0LW0LW´ 

´0HQKRY´-XOHPDQGHQO¥IWHGH)DOVNH1LV

helt op under sin nÌsetip og stirrede pü ham. �Jeg V\QHVGHUHUQRJHWEHNHQGWYHGGLJ´ 

´1nJ¥UGXGHW"0HQMHJHUVJXRJVnGLQV¥Q´

1XVWRGGHUJU¥QU¥JXGDI)DOVNH1LVœ¥UHU´0HQ du har müske glemt, at du har en søn? Har du overhovedet opdaget, at jeg har vÌret vÌk i tre lange uger, hva’?�

106




´1XGXVLJHUGHW´-XOHPDQGHQVDWWH)DOVNH

1LVQHG´6nHUGHWVJXQRNGHUIRUGHUKDUY UHW südan en velsignet ro.� 

´5R-HJVNDOJLYHGLJUR´)DOVNH1LV¿VNHGH

Julens Hjerte frem fra sin lomme. Han holdt det frem mod sin far, som om han ville blÌse hovedet DIKDP(OOHUWU\OOHKDPRPWLOQRJHWJULPW Drillenissen dirrede af raseri. Grøn røg sivede ud af hans nÌsebor. Han var sü vred, at han snublede RYHURUGHQH´+RKRKRNXVSRNXVRJPDJL havenisse skal du bli‌� �Haps! Det tager jeg.� Julemandens arm fór ud og snuppede Julens Hjerte fra Alf, inden han kunne nü at sige resten af remsen. 

´'HWHUPLW´YU OHGH$OI´0LW+YRUGDQ

kunne du give mit hjerte til en dum møgunge som 1LV"´+DQSHJHGHSnUHVWHUQHDIPLQKRYHGO¥VH snemandskrop. 

´0LPLPLPLPLK´-XOHPDQGHQVnRSJLYHQGH

pü sin søn, der stod foran ham i min krop og 107


trampede i jorden som en vanvittig. Lige ud for mit hoved. 

´) UGLJEDVWDEDJKMXO´VDJGHMXOHPDQGHQ

3ODVWLFKMHUWHWLKDQVKnQGO\VWHVRPQHRQ2JVn gik det hele meget hurtigt: Jeg voksede halvanden meter i vejret. Guleroden faldt af, min nĂŚse voksede ud, og resten af min krop kom tilbage. Et NRUWVHNXQGVWRGGHUWRJDQJH1LV+YLLG-XKORJ JORHGHSnKLQDQGHQ6nOÂĄIWHGHMXOHPDQGHQKMHUWHW LJHQRJIRUYDQGOHGH)DOVNH1LVWLOGULOOHQLVVHQ$OI 

´'HWYDUKDPGHUEHJ\QGWH´PXNNHGH$OI



´1nVnGHWYDUGHW´VDJGHMHJK¥MW(QGHOLJ

KDYGHMHJInHWO\GSnVWHPPHQLJHQ´0HQ det var dig, der stjal Julens Hjerte fra mig. Du forvandlede mig til en snemand, mens jeg sov. Du tog min plads. Du efterlod mig til en langsom død. Du ødelagde mine forÌldres jul ...� �Jamen jeg er jo en drillenisse,� forsvarede Alf sig. �Det er mit job at drille.�

108




´'HWKHUOLJQHUPHUHW\YHULPRUGIRUV¥J

XORYOLJLQGWU QJHQLGHQWLWHWVW\YHULRJVnGDQ noget som 20 ür i fÌngsel.� Julemanden tog sin sorte bog frem og sü strengt pü Alf. �Du har lige VDWQ\UHNRUGLDWY UHXDUWLJPLQGUHQJ´ �Jeg ville jo bare bevise, at det var mig, der VNXOOHKDYH-XOHQV+MHUWHRJLNNH1LV´ 

´6nKDUGXGDJMRUWGHWVNLGW´



´0HQ´ �Ikke noget men.� Julemanden løftede Julens

Hjerte og pegede pü Alf, som om han holdt en WU\OOHVWDYPuf!VDJGHGHWRJHQKYLGÀDSJURHGH frem pü Alfs skulder. Puf!RJHQGQXHQÀDSJURHGH frem pü den anden skulder. Julemanden pegede LJHQRJQXEOHY$OIVnÀDGVRPSDS 

´1nGH´EDG$OI



0HQMXOHPDQGHQYLVWHKDPLQJHQQnGH+DQ

pegede pü sin søn en sidste gang med Julens Hjerte. Alf skrumpede ind, til han kun var ti

109


centimeter høj, og sü var drillenissen forvandlet til en kravlenisse. 

´0PPP´IRUV¥JWH$OIDWVLJHPHGVLQÀDGH

mund. Julemanden lagde ham ind i sin sorte bog og NRPGHQLEXNVHORPPHQ´6nNDQGXEOLYHGHU indtil du har lÌrt at opføre dig ordentligt.� Julens +MHUWHJHPWHKDQGHULPRGRPK\JJHOLJWLVLQ LQGHUORPPH´'HWKHUEHKROGHUMHJ6nGDQHQ ting er alt for farlig for smü drenge ‌� 

´0PP´VDJGHMHJ-HJNXQQHLNNHY UHPHUH

enig. 

´2J1LV"´-XOHPDQGHQYHQGWHVLJPRGPLJ´'X

PnXQGVN\OGHMHJYDUOLGWVXUGHQGDJLFHQWUHW -HJKDYGHYLVWHQGnUOLJVN JGDJ6PXWGXQXLQG og hold jul med dine forÌldre.� Han nikkede over PRGNDQHQKYRUUHQVG\UHQHYDUEHJ\QGWDWU¥UH uroligt pü sig. �Og hold lige øje med skorstenen.� +DQEOLQNHGHWLOPLJ´0nVNHHUGHUDOOLJHYHOQRJHW til en dreng, der ikke kun har vÌret uartig ‌� 110


´)DU0RU´-HJIyULQGLVWXHQ Der sad mine forÌldre og spiste salat. Uden WU XGHQO\VXGHQS\QWXGHQJDYHU Jeg kastede mig om halsen pü dem. Hvor var det godt at se dem. Hvor var det godt at vÌre inde i varmen igen. Hvor havde jeg dog savnet dem. Kalle sprang og dansede op ad mig. Han gav pote og lavede alle sine tricks pü en gang. �Jamen, Kalle, dog,� udbrød mor. �Hvad er der PHGGLJ"'XVHUMRXGVRPRPGXLNNHKDUVHW1LV LÀHUHXJHU´ 

+HUNRPMHJWLODWKRVWH0HQGHUYDULQJHQ

grund til at fortÌlle det hele til far og mor. Det lød jo som en stor, fed løgn. Det var lige før, jeg ikke selv kunne tro pü, at jeg havde stüet tre uger ude i den kolde sne. 

´9HG,KYDGMHJ¥QVNHUPLJ"´VN\QGWHMHJPLJ

at sige. 

´1QHM"´'HVnKHOWIRUVNU NNHGHXG6RPRP

jeg ogsĂĽ ville tage salaten fra dem. 114




´-HJ¥QVNHUPLJHQULJWLJMXO0HGPDVVHUDI

julemad og julegaver.� 

´cK1LV´0RUVSUDQJRSPHGWnUHUL¥MQHQH

�Jeg tror müske, jeg har gemt noget godt ‌ ude i skuret.� �Ogsü mig!� Far røg op som en raket. �Al den godhed var ved at tage livet af os,� indrømmede mor. �For ikke at tale om salaten!� Og sü fór de ud ad døren for at hente trÌ og mad og gaver. 

´3HUIHNW´PXPOHGHMHJIRUPLJVHOY

Oppe pü taget kunne jeg høre julemanden mosle rundt. Jeg gik hen til pejsen og kiggede op gennem skorstenen. �For hulen da ogsü!� lød det inde fra røret. ´,NXQQHJRGWWDJHDWInUHQVHWGHQVNRUVWHQ1X er jeg helt sort af sod. Det bliver skrevet ned, gør det.� Det lød, som om han rodede med sin sorte 115


ERJ´6nGDQ,QJHQJDYHULnURJVnPnYLVHRP der bliver nogen nÌste ür.� Han smÌkkede bogen LPHGHWVP OG2JVnIRUVYDQGWKDQLHQVN\DI støv. 

1RJHWODQGHGHLSHMVHQ-HJWRJGHWRS



´-DPHQMDPHQ´VDJGHMHJ´6nP¥GHVYLLJHQ´



´6OLSPLJXG´VDJGHHQOLOOHÀDGVWHPPH

Kravlenissen Alf sendte mig et rasende blik. �Tak for sidst, Alf!� sagde jeg og satte ham fast SnNDPLQK\OGHQPHGGHKYLGHÀDSSHU

,GHWVDPPHNRPIDULQGPHGNDVVHQPHGMXOHS\QW fra skuret. �HjÌlp!� peb Alf, men far hørte intet. Ligesom det kun var Alf, der kunne høre mig ude i sneen, var jeg nu den eneste, der kunne høre ham. �Hvad er det for en grim kravlenisse?� spurgte far. 

116

´'HWHUHQMHJ¿NDIMXOHPDQGHQ´


�Er du ikke for stor til at tro pü julemanden, 1LV"´1XORKDQK¥MW 

´-RGD´VN\QGWHMHJPLJDWVLJH



´3\QWHUGXRS"´VSXUJWHIDU´6nJnUMHJXGRJ

henter gaver.� Og vÌk var han. 

´2ND\´VDJGHMHJWLONUDYOHQLVVHQ$OIGDYLYDU

blevet alene igen. �Det var sü en løgn. Kald mig EDUHXDUWLJPHQVDQGKHGHQHUDWMHJLNNH7525 SnMXOHPDQGHQPHUH1X9('MHJDWKDQ¿QGHV 2JMHJYHGRJVnDWMXOHPDQGHQVV¥Q¿QGHV´-HJ WRJ$OIQHGIUDNDPLQK\OGHQ´(OOHUVNXOOHMHJVLJH -HJYHG+925KDQ¿QGHV´(QJUXVRPODWWHU WU QJWHVLJSn´+DQ¿QGHVLNDVVHQPHGMXOHS\QW nede i bunden, allerbagest i skuret. Og der kan han fü lov til at ligge, indtil han har lÌrt at vÌre en artig dreng,� sagde jeg og gemte ham under en ÀDSLNDVVHQ´9LVHVQ VWHnUKYLVIDULNNHV\QHV du er for grim til at komme op at hÌnge. GlÌdelig MXORJJRGWQ\WnU´ �HjÌlp,� lød det svagt fra kassen. 117




-HJE¡MHGHPLJQHGRJVDJGH´9HGGXKYHP

jeg er, Alf? Jeg er den eneste, der kan høre dig … KYLVMHJHOOHUVJLGHU´6nVDWWHMHJOnJHWSnRJGHQ VLGVWHO\GIRUVYDQGW 

+RKRKRVLJHUMHJEDUH'HQGHUOHUVLGVWOHU

bedst.

I det samme kom mor og far ind med favnen fuld DIJDYHURJMXOHO\VL¡MQHQH+DOYGHOHQDIJDYHUQH var sikkert på vej til Afrika og regnskoven, men GHWYDU¿QWPHGPLJ+HOW¿QWIDNWLVN Jeg tørrede soden af mine hænder og gav mig WLODWG NNHRSWLOMXOHIHVW6nGDQVRPPDQNXQ NDQKROGHIHVWQnUPDQKHGGHU1LV+YLLG-XKORJ HOVNHUVQHRJMXORJJDYHU«(OOHUYHQW5HWGHWWLO 1nUPDQHOVNHUMXORJJDYHU±RJUHJQYHMU

118


Illustreret af Lasse Bekker Weinreich


HjĂŚlp jeg er en snemand Š 2017 Ellen Holmboe og Løse Ænder 1. udgave, 1. oplag, 2017 Omslag og illustrationer: Lasse Bekker Weinreich *UDÂżVNWLOUHWWHO JJHOVH0HWWH6FKRXJLS\VJUDSKLFV .RUUHNWXU/DUV&KULVWHQVHQ'DQVN6SURJUHYLVLRQ /LWWHU UVSDUULQJ0RUWHQ' UURJ%R6NMROGERUJ 7U\N/LYRQLD3ULQW ,6%1 /L[

ZZZOÂĄVHÂ QGHUGNĹ‚ZZZHOOHQKROPERHGN

Profile for Forlaget Løse Ænder

Hjælp jeg er en snemand (HELE BOGEN)  

Del af gratisbørnebøgers vinterkampagne

Hjælp jeg er en snemand (HELE BOGEN)  

Del af gratisbørnebøgers vinterkampagne

Profile for he2011
Advertisement