Den lille forskel

Page 1

EN SAG FOR FILIP M. LUND – HEMMELIG DETEKTIV

ELLEN HOLMBOE

Den LILLE forskel


Filip M. Lund – hemmelig detektiv.

Mor Mona – Filips labre assistent.

Gurli – posedame og fuglemor.


Lisa, skønne Lisa – suk!

Hr. Kost – vicevært i Filips hus.

Karlo – ejer af Karlos Kiosk.


Man hører så meget Man hører så meget om det der med mænd

og damer.

Og den lille forskel. Især hvis man læser dame-blade. Ikke at jeg læser dame-blade. Kun når jeg er til frisør. Men man hører jo så meget. 6


Man hører tit, at damer ikke kan finde vej.

Og at mænd ikke kan finde ud af at spørge om vej.

Men hvordan kan de så komme nogen vegne? 7


Man hører også, at mor er den bedste i verden. Men at fatter ved bedst. Det fatter jeg bare ikke. Min mor, øh, jeg mener Mona, ved altid bedst. Hun ved i hvert fald altid, hvad der er bedst for MIG. Kort sagt: Det var på tide at opklare:


Syg og dårlig Det hele begyndte en tidlig morgen, hvor min labre assistent kaldte på mig. Med meget lille stemme.


Jeg gik ind til hendes seng. Der lå hun. Hun var syg og dårlig. Og langt fra laber.

sagde hun mellem to host.


”Tænk ikke på det, dame,” sagde jeg. ”Du skal bare blive rask. Er der noget, jeg kan hente? Mad? Te? Kaffe?” Bare tanken om mad fik hende til at se endnu mere syg ud. ”Nej tak. Jeg vil bare sove. Men gider du hente et dame-blad? Så er du sød,” sagde hun. Hun sendte mig et halvt smil og faldt helt i søvn. Med et brag.

11


Perfekt, perfekt, perfekt Jeg købte hendes blad. Skyndte mig hjem og så ind til hende: Hun sov tungt.


Jeg kunne ikke rigtig lide det. Må man godt sove så meget? Og så midt på dagen? Hun var også meget varm. Skulle hun ikke drikke en masse vand? For at tænke på noget andet gav jeg mig til at læse damens dame-blad. Og så blev jeg først for alvor bekymret for Mona.

13




Som hun lå der, så hun alt andet end perfekt ud. Der var kun en ting at gøre: At gemme bladet langt væk, til hun var rask igen. Og så én ting til: At komme til bunds i sagen om den lille forskel.


Damerne først Mit første vidne var Gurli. Hun sad på sin bænk og delte en kop kaffe med sine kære duer.

sagde hun.


”Det ved jeg ikke. Men jeg har jo også al plads i hele verden.” Hun slog ud med armen og lo.

Og så kørte hun sin vej med alt, hvad hun ejer. 18


Mit næste vidne var Lisa, skønne Lisa. Hun var på vej ud til sine kære heste. Suk. Jeg tog damens dame-blad frem og læste op. ”Hvorfor kan damer ikke finde vej?”

19



Hun så lidt sur ud. Men hvis jeg skulle løse sagen, var der kun en vej frem. Og det var fuld fart frem.

Inden hun kunne nå at svare, lød der et råb … 21


Det var Børge B, der kom forbi. Med Kalle lige i hælene. Som altid. 22


sagde han med et grin.

Lisa lagde armene over kors.

Inden Børge Bæ kunne nå at grine dumt, lagde Lisa armene over kors. Børges arme. På Børges ryg.

hylede han og gik halvt i knæ. 23


”Sig be-be,” sagde Lisa. ”Be-be,” peb Børge. Men Lisa gav ikke slip. Nu så hun på mig. Og ikke på nogen rar måde.


sagde jeg.


”Nå. Men så er du damechauvinist, og det er meget værre,” sagde Lisa. Og skred. Det samme gjorde Børge B og Kalle. Suk, siger jeg bare. Damer er ikke til at blive kloge på. Måske var det bedre at spørge en mand om den lille forskel? 26


Damer og skabe Min næste vidne var hr. Kost. Han vil altid gerne snakke. Når han ellers får lov af sin kone. Jeg spurgte ham om det med damer og skabe. Han holdt sig på kosten af grin.


”Godt set, Filip. Damer kan aldrig få skabe nok. Det er fordi, de heller aldrig kan få sko nok. Fru Kost, hun har et par sko til hver dag i året.”

Han så på sit ur. ”Hov, jeg har travlt. Kom med.” 28


Jeg gik med ned i hans kælder. Han skulle ned og stille kosten for i dag. Hr. Kost tog en nøgle frem og låste op til sit koste-skab. Og så var jeg ellers den, der tabte både næse og mund. Og tungen med.



”Men …” sagde jeg. ”Hvorfor har du så mange koste?” ”Fordi jeg samler,” sagde hr. Kost. Han så stolt ud. ”Og det gør fru Kost ikke?” spurgte jeg. ”Nej! Hun skraber bare til sig, gør hun. Og nu må jeg løbe. Der er en ægte fjer-kost fra 1912 til salg på nettet. Med lidt held kan jeg få den for under 1000 kroner.” Og væk var han.

31


’Til den pris må vi håbe, den kan flyve,’ tænkte jeg.

Jeg lukkede døren til det største skab i verden. Det var ejet af en mand.


Desværre var jeg ikke blevet klogere. Måske var hr. Kost bare ikke en rigtig mand? Måske var han bare ikke rigtig klog? Det var vist på tide at spørge en rigtig mand. Den mest rigtige, jeg kender. Jeg satte straks kursen mod Karlos Kiosk.


Tøse-drenge og drenge-piger På vejen løb jeg ind i en flok børn. De var vist på vej til fest. I hvert fald var de klædt ud. Først kom en flok prinsessepiger.

34


Så en flok Superman-drenge.

Ha! Måske var der alligevel noget om det med den lille forskel? Det nåede jeg lige at tænke. Så kom de sidste to:

35


En pige klædt ud som Batman og en dreng klædt ud som Askepot.

Jeg så på mit dame-blad. Og tænkte mit. 36


Karlo og Karla Mit sidste vidne var Karlo. Store, stærke Karlo, der laver byens bedste kaffe. Han stod med ryggen til, da jeg kom. Men han kender mine skridt. Han hældte straks en kop op til os hver. ”Vær så artig,” sagde han og vendte sig om. Og så var jeg ellers den, der tabte både næse og mund. Og koppen med.

37


”Nå, det?” Karlo trak ud i forklædet og slog med det hår, han ikke har. ”Fikst, ikke? Det er min nye stil.”


Så kom han til at grine. ”Der fik jeg dig, Filip. Det er bare, fordi mit eget er til vask. Derfor.” Han gav mig en ny kop, og vi skålede. ”Har du det der på i kiosken?” sagde jeg. Jeg så mig om og var glad for, at vi var alene. ”Nemlig,” sagde Karla, der kom ind i det samme. ”Han er mand nok til at bære det.” Karlo gav sin kone et kys. ”Vil du med ud i kolonihaven i dag, Filip?” sagde Karlo. ”Vi skal gøre rent.”

39


”Ja, Karlo skal vaske vinduer, og jeg skal rense kloak,” sagde Karla. ”Vaske vinduer? Er det ikke mere et dame-job?” sagde jeg. ”Uha, nej.” Karla slog sine store hænder op for munden. ”Sådan nogle ruder er fulde af edderkopper.” ”Jeg kan heller ikke lide edderkopper,” sagde Karlo, da konen var gået.

40



Jeg tog en tår kaffe til. ”Hvad var det, du ville spørge om?” sagde Karlo. ”Ikke noget,” sagde jeg og lo for mig selv. ”Jeg har vist allerede fået svar.” ”Vi kører om lidt. Vil du med? Så kan vi to ordne roser, mens Karla fyrer op under grillen.” ”Ellers tak,” sagde jeg. ”Det lyder skønt, men jeg har min egen rose at passe. Og hun har været alene længe nok.” Og væk var jeg.

42



Forskellen er ens Det havde været en skør dag. Men pyt. Sagen om den lille forskel var opklaret. Der ER nemlig en lille forskel på mænd og damer. Men der er endnu større forskel på mænd og mænd. Og på damer og damer. For at gøre en lang sag kort: Forskellen er ens. Mænd og damer er lige forskellige.


Og det er godt det samme. Verden bliver meget mere skæg på den her måde. Og meget mere skør. Men nu var det slut med at være detektiv for i dag. Sådan en syg moster passer jo ikke sig selv. Nu var det bare at håbe, at hun stadig sov. Hende damen. Jeg stak hendes blad under armen. Det var blevet lidt nusset.


Den store forskel Jeg susede ind til Mona. Og satte mig. Helt stille. Hun var lige ved at vågne. Hun gabte højt og kom til at hoste. Så fik hun øje på mig og blev helt blød i blikket.


Nu var det mig, der kom til at hoste.

”Nej, nej. Slet ikke.” Jeg skyndte mig at skifte emne. ”Er der noget, du trænger til? Mad? Te? Kaffe?” ”Nej, tak. Bare mit blad.” Her kom jeg til at hoste igen. 47


”Det får du ikke,” spruttede jeg. ”Du skal ikke læse sådan noget, når du er syg. Heller ikke når du er rask for den sags skyld. Der står alt for meget vrøvl.” ”Det ved jeg da godt,” sagde Mona. ”Det er også derfor, jeg kun læser det, når jeg er syg.” Hun rakte ud og aede min kind. ”Du er vist en rigtig lille hønemor.” ”Hønemor?! Må jeg være fri?” Jeg sprang op. ”Hvis du skal kalde mig noget, skal det i det mindste være hane-far.”

48


”Gør det nogen forskel?” sagde hun.

49


Og så gik jeg ud og lavede noget mad til damen. Hun havde jo hverken fået vådt eller tørt hele dagen. Det var lige til at blive syg om hjertet af. Fatter her ved nemlig bedst, hvad der er godt for den bedste mor i verden. Som man siger.

50



rie detektiv.

I form

I en fart

EN SAG FOR FILIP M. LUND – HEMMELIG DETEKTIV

l i form. Og e vil i form er kun en

Ellen Holmboe

KURE

ELLEN HOLMBOE

Mysteriet om nytårskure Det er januar. Alle går på kur. Alle vil i form. Og helst i en fart. Men hvad er det, de vil i form til? Det forstår Filip ikke. Og så er der kun en vej frem, og det er i dybden.


Ellen Holmboe

FAR

ELLEN HOLMBOE

En rigtig

far-mand

ttet historie i elig detektiv.

EN SAG FOR FILIP M. LUND – HEMMELIG DETEKTIV

? Hvorfor vil or synes Karlo, p bliver nødt til at måske vil knuse

Mysteriet om Filips far Hvorfor har Filip ikke nogen far? Hvorfor vil Mona ikke tale om ham? Hvorfor synes Karlo, Filip skal lade sagen ligge? Filip bliver nødt til at finde svaret. Også selvom det måske vil knuse hans hjerte.


Skør

I BOLDEN

”Den lille forskel” er en afsluttet historie i serien om Filip M. Lund, hemmelig detektiv.

Lix:

EN SAG FOR FILIP M. LUND – HEMMELIG DETEKTIV

EN SAG FOR FILIP M. LUND – HEMMELIG DETEKTIV

Meningen med livet

Damer kan ikke finde vej. Og mænd kan ikke spørge om vej. Mor er den bedste i verden. Men fatter ved bedst. Forvirret? Det er Filip også. Så han går straks i gang med at opklare sagen om det der med mænd og damer.

ELLEN HOLMBOE

EN SAG FOR FILIP M. LUND – HEMMELIG DETEKTIV

EN SAG FOR FILIP M. LUND – HEMMELIG DETEKTIV

livet

YSTERIET OM DEN LILLE FORSKEL

Den lille forskel

ENINGEN med M

ELLEN HOLMBOE

Ellen Holmboe

Ellen Holmboe

M

HEST

En mand til Mona

Helt til hest

ELLEN HOLMBOE

Helt til

Ellen Holmboe

Ellen Holmboe

ELLEN HOLMBOE

HEKSENS

HUS

EN SAG FOR FILIP M. LUND – HEMMELIG DETEKTIV

ELLEN HOLMBOE

EN SAG FOR FILIP M. LUND – HEMMELIG DETEKTIV

ELLEN HOLMBOE

En mand til

MONA

Den LILLE forskel