H-D Journalen 03 2018

Page 82

DISTRIKT 5 MIDT AF STEEN LARSEN

Forårets komme

E

ndelig synes foråret at være på vej. Der er grøde i naturen og der er grøde her i Distrikt Midt. Vores nye bestyrelse er kommet godt fra start, og hvad vigtigere er, medlemmerne støtter godt op om vores nye tiltag. Der er godt gang i Turudvalget, i Husudvalget og i Træfudvalget. Foråret er i luften, som det kunne mærkes til sæsonstart med sol og lunt vejr. Det var stærk tilslutning på fællesturen fra klubhuset til Caps i Aarhus og særdelshed en flot tilslutning fra Caps og retur til klubhuset i Hårup ved Silkeborg, der bød på standerhejsning med efterfølgende kilometeraflæsning, grillpølser, øl, vand samt varm kaffe. Samlet tjekkede mere end 40 medlemmer ind, hvilket må siges at være et flot antal. Der var knap så meget forår til distriktets første fællestur den første april, hvor i alt fem motorcykler dukkede op til morgenkaffen. Herefter havde Turudvalget arrangeret en lille tur med kaffepause ved Ørnsø Fiskesø i Funder Ådal og slut hos Okkels Is i Silkeborg. Det var ikke nok for deltagerne, så videre gik turen lige rundt om Himmelbjerget og via Ry til Rasses Skovpølser ved Skanderborg med retur til klubhuset. En frisk lille tur på godt 100 kilometer. I foråret gør vi et forsøg med klubaftener på onsdage, og i skrivende stund har vi netop haft den første med succes. Der var både god tilslutning og tilbagemelding fra flere af de fremmødte medlemmer, at nu havde de også fået en mulighed for at komme til klubaften. Efter aftale prøver vi klubaftener på onsdage frem til onsdag d. 4.juli. Senest her vil vi tage stilling til, om ordningen skal gøres permanent. Husudvalget har for alvor smøget ærmerne op og gået i gang med renoveringen. Selve klubhuset er ryddet, lamper og rionet er pillet ned og når dette læses er der (forventelig) hængt nye lofter op, kommet beklædning på væggene og måske er lokalerne endda frisket op med

82

H-D JOU RNALEN M A J 2 0 1 8

nye farver. Vi kan dog fortsat bruge et par ekstra frivillige kræfter i Klubhusudvalget, også når hverdagen melder sig og arbejdet mere drejer sig om rengøring og vedligehold ude som inde. Hold dig endelig ikke tilbage. Træfudvalget er også kommet godt fra start. De overordnede linjer er lagt fast og ideerne står i kø. Alle kan roligt glæde sig til en fantastisk weekend den 8.- 10. juni til Danish Bikemeet 2018, som i øvrigt er nummer 14 i rækken – så vi har jubilæum til næste år. Har du endnu ikke fået dig meldt som frivillig til træffet, kan

”Vi har brug for alle: Snakkehovederne og dem med hænderne, de sociale og de mere reserverede.” du stadig nå det. Der er fortsat behov for friske frivillige. Så kom frisk og vær med til at skabe en forrygende fest for glade motorcyklister. Hold også øje med Turudvalget. De sprudler med ideer og fantastiske forslag til ture. Bemærk såvel turen til gratis kaffebord hos MC Bethesda Kr. Himmelfartsdag, turen til Strøjer Samlingen i Assens i juni og Vesterhavsturen i juli. Vær samtidig opmærksom på, at turen til Strøjer Samlingen er med egenbetaling. Rundvisningen på samlingen koster 250,- kr. pr. deltager, distriktet betaler de 100 kroner, så du skal selv slippe 150 kroner for at deltage. Din tilmelding til turen er først gyldig, når du har betalt og det senest den 23. maj.

Onsdag den 23. maj er i øvrigt samme dag, som vi holder Ny Medlemsdag, og her er især du, som er nyt medlem i distriktet, velkommen. Alle nye medlemmer fra det seneste år vil få en personlig invitation. Jeg håber selvfølgelig, at også rigtig mange af jer, som har en højere anciennitet kommer og siger pænt velkommen til de nye. Aftenen er planlagt med en fællestur med stop ved en ”oase”, hvor distriktet er vært. Sluttelig har vores bestyrelsesmedlem Flemming Andersen fået en sjov ide; at samle et H-DCDK Midt orkester. Flemming er selv musiker og søger en håndfuld ligesindede, så spiller du og synes også, det kunne være sjovt med et H-DCM Band – så tag endelig kontakt til Flemming. Sidst men ikke mindst, så husk nu på, også du kan gøre din indflydelse gældende ved at møde op og deltage. Jo flere vi er, jo sjovere bliver det, og jo mere kan vi udrette. Vi har brug for alle: Snakkehovederne og dem med hænderne, de sociale og de mere reserverede. Det blev det, jeg valgte at sætte på print denne gang. Husk at tjekke hjemmeside og Facebook fra tid til anden for nyheder og øvrig nyttig information samt få dig tilmeldt distriktets SMS-tjeneste. God sæson - vi ses derude.


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.