så umulig at køre i. Jernbaneoverkørslerne var direkte livsfarlig, da der kunne være op til 15 cm forskel på de fliser, som lå mellem sporene. Vi kom gradvist sikkert frem til Hrodna, hvor vi kunne fornemme, hvor vi var på vej hen, da flere cykler skulle samme vej. Ved Kaunas blev vejene meget bedre, mens blev i lange, tykke stråler. Nu kom vi endelig ud på en moderne motorvej, det begyndte at klare op i vest og selv solen begyndte at kigge frem. Det begyndte endelig at blive tørt og et par trætte touring kører, kunne efter 7500 kilometer endelig fornemme målet. Solen kom mere og mere frem bag skyerne og vi kørte bare ved siden af hinanden og grinede over hele hovedet. Selv de legendariske Easy Riders ville være misundelige på denne køretur.
På Super Rally træfpladsen
Da vi endelig kom til træfpladsen trak der igen store sorte skyer frem over himlen. Vi fandt de andre, som havde slået teltene op på noget der lignede en pløjemark. Det er bare for dårligt, når der kommer så mange mennesker, at man ikke bare kan tromle marken, så den er nogenlunde plan. Vi fik dog sat teltene op, og derefter var det ud og hilse på alle de bekendtskaber, som man ellers har rundt omkring. Torsdag aften er åbningsshow, og det var et virkelig fedt show, som de havde fået lavet derovre. Fredag aftalte vi ikke at køre nogle steder, så det blev til en taxatur ind til byen, hvor vi gik lidt rundt og kiggede på det forskellige beværtninger. Vi fandt et lille hyggeligt sted, og der gik ikke lang tid før flere bekendtskaber kom til. Til sidst fik vi lavet det om til en lille fest, og da vi
tog tilbage til træfpladsen, festede vi videre indtil øllene for alvor fik overtaget, og så var det bare på hovedet i posen. Få dag efter var det på tide at komme hjem, selvom man var lidt ør i hovedet. Vi fik pakket cykler, og var derefter parat til at tage de sidste 1800 kilometer hjemover med følgeskab fra Henrik og Niels – far og søn fra Fanø. Vi måtte helt ned til Kaunas for at komme udenom Hviderusland og så gik det ellers slag i slag. Vi kørte til klokken 20 om aftenen, men havde kun lige kørt 900 kilometer den dag, så det var det samme dagen efter. Det lystede noget da vi kom til Tyskland, hvor der begyndte at komme motorveje igen. Derefter kunne vi sætte farten op, og vi var hjemme søndag aften ved otte tiden.
JA N UA RR 2013 H-D JOUR NAL EN
17