Issuu on Google+

HAVEMAGASINET

HAVE F LKET DEN ØKOLOGISKE KØKKENHAVE BØGER BEGYNDERKØKKENHAVEN FRØNYHEDER TIPS & TRICKS

+ STOR REPORTAGE OM

ENGELSKE KØKKENHAVER

TE KØKKENMAHAVEN HAVEFOLKET MARTS 2014


HAVEFOLKET MARTS 2014


TE KØKKENHAVEN MA

VELKOMMEN

Velkommen indenfor i denne forårsudgave af HAVEFOLKET.

Du sidder nu med endnu et e-magasin fra os, hvor vi denne gang sætter fokus på den spiselige have. Ja, det vil sige - det er jo egentlig køkkenhaven, som vi stiller skarpt på, men det betyder ikke, at du ikke kan snuppe en masse idéer herfra og overføre dem til din gårdhave, altanhave eller til terrassen, hvis du gerne vil have en spiselig del af haven uden at indrette et helt haveområde til det. Der er flere og flere, der dyrker spiselige urter i krukker og kar. Og ja, det har køkkenhavefanatikere gjort i rigtigt mange år, for når man først bliver ”hooked”, opdager man snart, at der sjældent er plads nok i det område, man har udset sig til køkkenhave, netop fordi man får lyst til at dyrke alverdens lækre grøntsager, når man i foråret står i planteskolen og vælger frø ud til årets have. I dette magasin kan du få inspiration til din indretning af køkkenhaven - både via konkrete råd og vejledninger, tips & tricks, og via inspiration fra forskellige køkkenhaver i ind- og udland. Som du nok har gættet, har vi selvfølgelig været i England og snuse efter inspiration. Vi har ledt efter de gode køkkenhavestemninger, og vi synes, at vi har fundet nogle rigtige gode haver at vise dig. Er det i år allerførste gang du skal tage hul på det med køkkenhaven, så kan du her i magasinet finde gode råd til begynderkøkkenhaven med tips til hvilke grøntsager og urter, du kan starte ud med for at få god succes fra første færd. Har du lyst til at prøve kræfter med nogle af de helt nye ting på markedet, giver vi dig også nogle idéer i den retning. Og så er der jo alle de glæder, der følger med det at have en spiselig have. Vi inspirerer til både blomsterbinding og madlavning med det grønne, og byder på portrætter af alskens løg. Det er svært at stoppe igen, når man skriver om passioner, men vi har forsøgt at begrænse os lidt. Skulle du til gengæld have fået mod på endnu mere læsestof om køkkenhaven, håber vi, du har lyst til at følge med i blogmagasinet på havefolket.com, hvor vi i hele marts måned også stiller skarpt på den spiselige have! Velkommen til køkkenhaven. Og rigtig god fornøjelse. Redaktionen HAVEFOLKET SIDE 3


HAVEFOLKET

FRA DIN JORD TIL DIT BORD SIDE 8

MARTS 2014

ENGELSKE KØKKENHAVER SIDE 18

DANSKE PERLER SIDE 32

DE SKØNNE KRYDDERURTER SIDE 50 HAVEFOLKET MARTS 2014


FRØNYHEDER SIDE 14

INDHOLD

INDHOLD HAVETANKER FRA DIN JORD TIL DIT BORD SIDE 8

SHOPPING DEN INTIME HAVE SIDE 40

FRØNYHEDER SIDE 14

REPORTAGER ENGELSKE KØKKENHAVER SIDE 18 DEN INTIME HAVE SIDE 40

BESØGSHAVER DANSKE PERLER SIDE 32 BIND EN BUKET MED KRYDDERURTER SIDE 55

KRYDDERURTER DE SKØNNE URTER SIDE 50

BUKETTER BIND EN BUKET MED KRYDDERURTER SIDE 56

SIDE 5


INDRET DIN KØKKENHAVE SIDE 58

KÅL UNDER KNIVEN SIDE 45

BEGYNDERKØKKENHAVEN SIDE 74 DEN ØKOLOGISKE KØKKENHAVE SIDE 92

10 SKØNNE BØGER OM KØKKENHAVEN SIDE 104

HAVEFOLKET MARTS 2014

MED LØG PÅ SIDE 86

BATTERY PARK NEW YORK SIDE 108


INDHOLD TIPS & TRICKS I KØKKENHAVEN SIDE 112

HAVENS INDRETNING INDRET DIN KØKKENHAVE SIDE 58 BEGYNDERKØKKENHAVEN SIDE 74

I HAVEN TIPS & TRICKS I KØKKENHAVEN SIDE 112 DEN ØKOLOGISKE KØKKENHAVE SIDE 92

GASTRO MED LØG PÅ SIDE 86 LØGTÆRTE SIDE 90

BØGER LØGTÆRTE SIDE 90 AT HAVE DET I SIG SIDE 116

10 BØGER OM KØKKENHAVEN SIDE 104

URBAN FARMING BATTERY PARK NEW YORK SIDE 108

HAVETANKER AT HAVE DET I SIG SIDE 116

SIDE 7


TE MA

KØKKENHAVEN

HAVEFOLKET MARTS 2014


HAVETANKER

FRA DIN JORD

TIL DIT BORD

Selvforsyning har fået en renæssance. For omkring 150 år siden, og tilbage til den første solstråle ramte Moder Jord, dyrkede folk jorden hver dag. Men så var det som om vi glemte det hele og lod industrialiseringen ordne alting for os. Nu er det at dyrke vores mad i jorden ved at blive vækket til live igen.

TEKST: MARIANNE SELVIG FOTO: MARIANNE SELVIG & LENE MØNTEGAARD

SIDE 9


HAVEFOLKET MARTS 2014


Når nordboere, for 150 år siden, nåede til kyndelmisse - den 2. februar - skulle man have halvdelen af forrådet tilbage. Det var langt fra alle landbofamilier, der havde det, og så måtte man jo rationere. For klare sig, det skulle man, hvis ikke malkekoen skulle lade livet, så der kunne komme mad på bordet. Det siger lidt om, hvor stort et forråd, man selv skulle frembringe. Og ”man selv” var jo husbonden, husmoderen, bedstefar, døtre, sønner, karle og piger + det løse. Alle hjalp de til, og selvforsyning var selve livsprojektet. Sådan er det jo ikke længere, og selvom der er øget fokus på at lave sin egen mad, primært grøntsager, er der jo lang vej til selvforsyning i det 21. århundrede. Og at have det som et fuldtidsprojekt er der vist ikke mange, der har mere - eller endnu. For måske er vi på vej i den retning?

TILBAGE TIL JORDEN

Trangen til at stå af forbrugerræset og genbruge, hvad der én gang er lavet, tager nemlig til. Trangen til at bruge den urkraft og magi, der ligger gemt i et lille frø, breder sig og giver et håb om en bedre fremtid, giver livet perspektiv og fritiden mening hos flere og flere. Både i byerne og på landet. Både her og verden rundt. Både på hospitalerne og i baghaverne, i byrum, på tage, i baggårde og altaner og vindueskarme. Det blomstrer, og vi spiser blomsterne med stor fornøjelse. Når det spirer, følger man med - med tilbageholdt åndedræt - mere optaget, end hvis det havde været en pageturner af en krimi. For klarer de sig mon, de små pus? Hvornår skal de prikles? Skal de have mere sol? Står de for varmt? Osv. osv.

EN BEVÆGELSE?

Det er lidt som om der er ved at være en bevægelse. Ikke sådan en med paroler skrevet på gamle lagner med kulørt maling, korte slagord og lange marcher i gaderne. Nej, sådan én, der ligesom frø, spreder sig i vinden, spirer,

slår rod, og med tiden sender endnu flere frø rundt i den store verden. Helt bogstaveligt! Foreningen Frøsamlerne får konstant øget tilgang af medlemmer, og de er med til at samle og udbrede sjældne og glemte frø. Der byttes også frø på kryds og tværs i diverse frø- og plantebyttegrupper landet over. Baghaverne blomstrer, og vi deler jorden og dens afgrøder sammen med Praktisk Økologi og i selvbestaltede grupper og foreninger. Vi begynder at sætte os ind i, hvordan vi kan holde bier - også i byerne - fordi det er helt ubærligt at se dem falde tungt som regndråber, forgiftet af vores - menneskenes - forurening.

HAVETANKER

Den Nye Nordiske Gastronomis allerførste vilde storm har lagt sig. Men bølgen ruller stadig, og måske er den bare ved at ”falde lidt til ro”, sådan at vi integrerer langt flere af de vilde, spiselige urter i vores egne køkkenhaver som en naturlig del af afgrøderne. Mange af os vælger også at gå turen udenfor køkkenhavens læhegn og høste vilde urter og grøntsager i Danmarks ”vilde køkkenhave”. Vi danskere - ja, vi havefolk verden over, nærmer os jorden mere og mere. Vi opdager, hvordan alle mulighederne ligger lige udenfor og venter. Ikke i form af skal og bør, men i form af har lyst til. At hale rødbeder op af jorden en klar sensommerdag, hvor solsikkerne står overmodne og smiler som solen, og hønsene sidder side om side i en kaffeslabberas og glæder sig til at overtage bedet, er der ikke ret meget rationale i - i hvert fald ikke økonomisk rationale. Det kan på ingen måde betale sig med de priser, man kan indkøbe grøntsager til i dagligvareforretningerne. Men der er masser af irrationel værdi i det. Det har helt sin egen fornuft, og så smager grøntsager, der har fået tid til at vokse til og modnes, altså også meget bedre end dem man henter i supermarkedet. SIDE 11


VIL DU VÆRE MED?

Det enkle liv med kort fra jord til bord giver flere og flere mening i livet. Det giver først og fremmest ro i en fragmenteret og flyvsk hverdag, med mediernes fokus på alt det overfladiske og glimmersmarte. Det giver en følelse af succes at lykkes med noget, og naturen er meget samarbejdsvillig, når blot man arbejder med og ikke mod. Det giver samvær med andre, der har samme passion, og det giver håb om en bedre fremtid. For os selv, for jordens børn, for jorden selv.

Vi har indset, at vi ikke mister noget ved at videregive vores viden. Vi bliver tværtimod rigere af det Vi deler viden med hinanden om måder, hvorpå vi kan have lodrette køkkenhaver i vinduerne ved hjælp af sodavandsflasker og et sindrigt vandingssystem. Hvordan vi kan kompostere vores grøntsagsaffald i et skab på fjerde sal, eller kan få selleri til at vokse én gang til ved at sætte den i vand. Vi har indset, at vi ikke mister noget ved at videregive vores viden. Vi bliver tværtimod rigere af det. Det er ikke længere DIY (do it yourself), men DIT (do it together), fordi vores viden bliver delt, sådan som havefolk har gjort det altid! De digitale medier hjælper os til at udbrede denne viden og diskutere den, udbrede erfaringer, og forfine den viden til glæde for alle. Gartnere spreder frø, dyrker dem, høster afgrøderne og lader nogle frøstande stå, så de kan spredes igen. Og igen. Og igen. Med selvforsyning er vi også begyndt at rette blikket endnu længere bagud. Øget interesse i, hvordan vores forfædre (over) levede, omsættes i nutidige løsninger, og viden om, hvordan HAVEFOLKET MARTS 2014

du høster rør, så du kan tække dit eget hus, ser du nu sammen med tusinder andre i TV med ham den kække med kasketten. Snart vil vi få brug for viden om opbevaringsmetoder - lur mig om det ikke kommer om føje tid. Bøger om syltning, saltning, røgning, syrning og andre næsten glemte, men effektive måder at sikre unplugged langtidsholdbarhed på, vil snart se dagens lys.

I HAVE A DREAM

Skal vi tage afsæt i det berømte citat om en bedre verden, så kan vi bygge videre på ”DEL JORDEN” projektet og lokalt skabe små ”communities”, hvor havefolk kan mødes i byttecentraler - sådan at du kommer med dine overskud af gulerødder og jeg med mine valske bønner, og så går det lige op. Eller at jeg stiller spande med hønsegødning uden for havelågen, og du stiller en kurv med æbler til mit mosteri, og så bliver vi begge glade. Måske er det så småt på vej? Måske ser vi det virkeliggjort om føje år? Måske er det også bare en renæssance, som er på vej? At vi bytter ydelser, sådan som man har gjort, og stadig gør det, i alle små samfund. Et nyt hegn for 4 sække med kartofler. På den måde vil rigtigt mange ting gå hånd i hånd. Både en mere nuanceret smag, langt flere sorter, øget fællesskab, hjertelighed og nærvær samt endnu mere videndeling, sjov og ”sammenhængskraft” og så en langt bedre CO2 økonomi.

FIND BALANCEN

Selvfølgelig kan samfundet ikke fungere, hvis vi alle bliver selvforsynende. Men tanken om, at vi opgraderer på det med at få indflydelse på, hvad vi spiser, er tiltrækkende. Imidlertid tager selvforsyning jo tid - en hel del tid faktisk. Og vi arbejder jo langt de fleste af os. Det efterlader kun afmålt tid til at dyrke fra jord til bord, og så meget desto vigtigere er det så, at

du finder frem til noget, du rigtigt gerne vil dyrke. Selv har jeg været hele turen rundt med afgrøder, der drillede, afgrøder, der skulle til at toppe, når familien netop var på vej på ferie, og afgrøder jeg ikke nænnede at høste, fordi de så så vidunderligt frodige ud. Når børnene har vokset sig større og vi kan tage på sommerferie i ydertidspunkterne af sommeren, dvs. enten så tidligt at grøntsagerne endnu kun er på vej, eller så sent at de er høstet og sensommerens 2. eller 3. såning er på plads, begynder det at give endnu mere mening. Også med en øget viden om grøngødning, sædskifte og om vinterens afgrøder, er det som om det hele falder lidt mere på plads. Og det at kunne gå ud og børste sneen af en timian og klippe lidt ind til stegen, eller at grave nogle jordskokker op af den vintermørke muld, så familien kan få en skøn suppe fra egen have midt i november - det gør, at vi kan føle os rige. Og guldet? Det ligger og venter på os! Fra vores jord til vores bord.


FRA DIN JORD TIL DIT BORD

HAVETANKER

SIDE 13


FRØ NYHEDER TEKST: LONE BIEHL / FOTO & INFO: FORHANDLERE

OSKAR ÆRTER ..................................... Oskar ærter er blandt de sødeste og de tidligste ærter i haven og egner sig til det hele. De er gode at spise direkte fra bælgen, gode til at fryse ned til senere og gode tilberedte. Bælgene er lange og fyldt med de skønneste ærter på 90 cm høje planter. Der er op til 10-12 ærter i hver bælg. Når alle ærter er høstet og nydt, kan jorden stadig få glæde af ærteplanterne, som graves ned og afgiver kvælstof til jorden.

Pisum sativum var. sativum Set hos Frøbutikken

GULE RADISER ................................... ’Zlata’ er en gammel polsk sort af radise, der har en god stærk radisesmag uden at være for peberagtig i smagen. Sprød og smagfuld. ’Zlata’ giver runde til aflange radiser med skind i en lys gul farve, radisernes indre er hvidt. En usædvanlig radisefarve, der vil sætte kulør på salatskålen! ’Zlata’ har modtaget udmærkelse af det engelske haveselskab, der udpeger de bedste haveplanter og sorter af grøntsager. Raphanus sativus ’Zlata’ Set hos Albinus Frø HAVEFOLKET MARTS 2014


SHOPPING

METERBØNNE/ SPAGHETTIBØNNE .................................................

Vigna unguiculata ssp. sesquipedalis. Set hos Albinus Frø

Meterbønne er, som navnet siger, en type bønne, der danner helt imponerende lange bønner på op til næsten en meter. De er meget tynde og slanke (kaldes derfor også spaghettibønne), og kan blive 50-90 cm lange. På engelsk kaldes den blandt andet Yard Long. En yard er 91 cm og det rammer ret præcist, hvad der er den maksimale længde for disse knap-en-meter bønner.

STRIDOLO

......................................................................................................... Stridolo er en krydderurt, der er velkendt i Sydeuropa, især i Italien, men som de færreste i Danmark har i haverne. Den kan dog sagtens dyrkes i vores klima, så holder man af italiensk mad er det oplagt at forsøge sig med at dyrke stridolo. Stridolo har en urteagtig smag, der kan minde lidt om rucola, estragon og endivie, men smagen af stridolo er mildere og vel egentlig bare helt sin egen. Stridolo kendes under mange forskellige navne, som fx scolpit eller carletti - og på spansk kaldes den collejas. Silene inflata. Set hos Albinus Frø

GRÆSKAR ................................................

Cucurbita mixta Set hos Frøbutikken

Tennessee, Sweet potato er tidligere på færde end øvrige græskar og derfor særdeles velegnet at dyrke i vores klima. Græskarrene med de smukke, cremefarvede, pæreformer får lysegrønne striber, hvilket gør dem eftertragtede som dekorationsgræskar. Tennessee, der producerer græskar på 4-5 kg, får ivrige ranker, der stikker af 3,5-4,5 meter hen over jorden. Dette fænomen gør dem gode som bunddækningsplanter, når man har et stykke jord, som skal dækkes med grønne blade. Både bier og sommerfugle elsker at stikke snuden i Sweet potato´s blomster og hjælper således med til bestøvningen. SIDE 15


RØD BLADSELLERI .................................................

Apium graveolens var. dulce Set hos Albinus Frø

Med denne skønne ’Giant Red’ bladselleri kan man nyde det fantastiske farvespil af pink, bordeaux og grøn. Bladselleri er en utrolig smagfuld grøntsag, og hvis man dyrker den selv, kan man løbende plukke et par enkelte stilke og dermed nyde disse sprøde, smagfulde stængler helt knasende friskhøstede. Man har sjældent brug for en hel bladselleri ad gangen i en almindelig husholdning, så man skærer blot de stængler af, som man skal bruge, og planten vedbliver så med at skyde nye stængler, bare man ikke forgriber sig på ”hjerteskuddet” i midten.

KÅL ..................................... ’January King’ er en af de smukkeste sorter af kål med sit fantastiske farvespil på de spændstige, let buklede blade. Bladene er grønne i forskellige nuancer med et violet touch. ’January King’ er en gammel kålsort, der har været dyrket i England siden 1867. Den er en blanding af savoykål og hvidkål med gode egenskaber fra begge de to typer hovedkål. ’January King’ er et virkelig velsmagende medlem af kålfamilien med blade, der har noget af savoykålens krøllethed og crunch og al hvidkålens hårdførhed - og sin helt egen skønhed! Brassica oleracea var. capitata, ’January King’ Set hos Albinus Frø

QUINOA ................................... Quinoa er en etårig plante, der stammer fra Sydamerikas Andesbjerge, hvor den har været dyrket i årtusinder og stadig er en meget vigtig og særdeles proteinrig afgrøde. I de senere år har quinoa også vundet stor popularitet i Vesten. Quinoafrø bruges som en slags ris eller korn og har den fordel, at de er både særdeles næringsrige og desuden ikke indeholder gluten, hvilket kommer glutenallergikere til gavn. ’Cherry Vanilla’ Chenopodium quinoa. Set hos Albinus Frø HAVEFOLKET MARTS 2014


SHOPPING

LYSERØDE GULERØDDER ................................................ ’Cosmic Purple’ er en flot gulerod med nærmest selvlysende farver: Rød-lilla på ydersiden, orange indvendig og den inderste kerne lysegul. Farven bliver kraftigere efterhånden som gulerødderne vokser til. En kosmisk oplevelse, må navngiverne have tænkt. Det er en relativ ny sort, der blev introduceret i 2005. Den giver mellemlange gulerødder, 15-20 cm, og har en ret sød, let krydret smag. Børn vil elske dem for både smag, sprødhed og kulør. ’Cosmic Purple’ beholder farven ved tilberedning.

Daucus carota var. sativus Set hos Albinus Frø

SIESTA COURGETTER

......................................................................................................... Siesta er utrolig smuk med de mest fantastiske citrongule frugter med hvide striber. De stribede squash smager bedst, når de plukkes, inden de bliver for store, og denne tidlige plukning får også planten til at producere flere courgetter. Siesta er både velegnet til at spise i frisk og i tilberedt tilstand, og bierne vil have stor glæde af de store gule blomster, som de vil bestøve i ét væk. De smukke gule blomster er også spiselige. Cucurbita pepo Set hos Frøbutikken

GULERØDDER ................................................

Daucus carota var. sativus Set hos Frøbutikken

’Caracas’ er små gulerødder, som er fortrinlige madkassegulerødder. ’Caracas’ har foruden en rigtig god størrelse, også en rigtig god smag. Har man problemer med evigt og altid afbøjede gulerødder i haven, kan ’Caracas’ være et rigtigt godt valg. På tung jord behøver de små rødder ikke at kæmpe sig vej i samme grad som lange gulerødder. De små gulerødder er derfor også egnede til krukkedyrkning.

DU FINDER LINKS TIL FORHANDLERE BAGERST I MAGASINET SIDE 17


HAVEFOLKET MARTS 2014


REPORTAGE

SMUGKIG I DE

ENGELSKE

KØKKENHAVER KIG MED, NÅR VI TAGER ET SMUGKIG I TRE ENGELSKE KØKKENHAVER - I HVER SIN GENRE. TEKST & FOTO: LONE BIEHL

SIDESID4 19


ENGELSKE KØKKENHAVER

WEST DEAN GARDENS

HAVEFOLKET MARTS 2014


REPORTAGE

SIDE 21


ENGELSKE KØKKENHAVER

WEST DEAN GARDENS Denne unikke køkkenhave i West Sussex er indrettet efter et klassisk, viktoriansk design. Haven er delt i fire store kvadratiske bede af to på hinanden krydsende veje, der er omkranset af en sti, så bedene kan tilgås fra alle sider. På den ydre side af stien er der anlagt lange bede for foden af de smukke gamle mure, der omkranser hele haverummet. ADRESSE: Nr Chichester, West Sussex. PO18 0QZ

EN HELT UNIK HAVE Den muromkransede have bugner af smukke og sunde grøntsager, så langt øjet rækker. Alle stier er velholdte og buksbomhækkene er klippet efter alle kunstens regler. Ukrudt er bortluget og skiltene står fint ved alle rækker og fortæller om bedenes indhold. Som supplement finder man drivepotter i terracotta, lækre zinkskilte med sirlig skråskrift, og smukke, grønne bænke, der både giver mulighed for hvil og supplerer på smukkeste vis. En køkkenhave som denne er et særsyn og en helt unik fornøjelse at gæste. HAVEFOLKET MARTS 2014


REPORTAGE

SIDE 23


ENGELSKE KØKKENHAVER

GRAVETYE MANOR

HAVEFOLKET MARTS 2014


REPORTAGE

SIDE 25


ENGELSKE KØKKENHAVER

GRAVETYE MANOR Gravetye Manor rummer en nærmest hemmelig køkkenhave, der ligger godt gemt i bakkerne bag bebyggelsen i læ af en elliptisk mur af sandsten. Indenfor murene er haven delt på langs af en bred sandstenssti, der suppleres af to omkransende ellipser i stenmel, der leder rundt om de mange bede. Haven er ligeledes inddelt på kryds og tværs af græsstier. I haven dyrkes primært afgrøder til fornøjelse for stedets mange overnattende gæster. ADRESSE: Vowels Lane, West Hoathly, Sussex. RH19

HAVEFOLKET MARTS 2014

EN SKRÅNENDE HAVE Den store atmosfærefyldte køkkenhave ved Gravetye Manor er omgivet af en elliptisk sandstensmur, der både holder varmen inde og vind og sultne dyr ude. Den gamle mur er øverst afsluttet med fine aftrapninger, da køkkenhaven ligger på en skrånende grund og muren følger terrænets fald. Haven rummer et væld af både grøntsager og blomster, der bruges til egen hoteldrift; henholdsvis på menuen i restauranten og i vaser i hotellets mange rum. Kombinationen af grøntsager og blomsterflor fungerer perfekt i denne have.


REPORTAGE

SIDE 27


ENGELSKE KØKKENHAVER

GREAT DIXTER

HAVEFOLKET MARTS 2014


REPORTAGE

SIDE 29


HAVEFOLKET MARTS 2014


REPORTAGE

ENGELSKE KØKKENHAVER

GREAT DIXTER

Som kontrast til de to første havebesøg, er køkkenhaven umiddelbart ikke en af hovedattraktionerne i haven ved Great Dixter. Ikke desto mindre rummer køkkenhaverne, som man finder henholdsvis på et åbent marklignende havestykke, samt indkapslet som en del af prydhaven, deres helt egen attraktive charme på hver deres facon. ADRESSE: Northiam, Rye, East Sussex. TN31 6PH

I UDKANTEN AF PRYDHAVEN Køkkenhaverne ved Great Dixter rummer samme vilde charme, som den øvrige del af haverummene her på stedet. De multifarvede evighedsblomster lyser om kap med store ’Sungold’ solsikker, mens bønner, kål mv. snor sig ind og ud af rækkerne omkranset af smukke og naturlige hegn, der på underdanig vis værner om haverummet. På den store kompostbunke kravler frejdigt lange ranker af græskar.

SIDE 31


HAVEFOLKET MARTS 2014


BESØGSHAVER

DANSKE

PERLER ENGLAND BYDER PÅ MANGE LÆKRE KØKKENHAVER, MEN DER ER BESTEMT OGSÅ PERLER HERHJEMME.

TEKST: LONE BIEHL FOTO: LONE BIEHL, FALSLED KRO, ULF JEPPESEN & ANNE-LI ENGSTRØM

Vi har samlet en lille liste af danske køkken- og urtehaver, som vi anbefaler at gæste, hvis du har lyst til at køre ud i det danske haveland og få mere inspiration til din køkkenhave i den kommende havesæson. Tjek endelig havernes hjemmesider for besøgstidspunkter, når du planlægger din tur. Kender du til en helt ekseptionel køkkenhave, der er åben for besøgende og har sin egen hjemmeside, må du meget gerne skrive til os om den. Vi samler altid på links til gode haveoplevelser og deler dem med læserne på havefolket.com.

SIDE 33


BESØGSKØKKENHAVER ELLIPSEHAVERNE Haven, der ligger på Djursland, rummer en lille intim køkkenhave, der er fyldt med inspiration. Særligt i august er haven absolut et besøg værd. Kjeld Slot åbner få dage om året sin have for besøgende til et arrangement, kaldet ”Havefestival”.

ELLIPSEHAVERNE

JYLLAND v. Kjeld Slot ADRESSE Hyllested Bygade 23 8400 Ebeltoft HJEMMESIDE www.kjeldslot.dk

FOTO: LONE BIEHL

HAVEFOLKET MARTS 2014


BESØGSHAVER

............. JYLLAND ............. SJÆLLAND ............. FYN .............

ØKOLOGIENS HAVE Økologiens have er Nordens største økologiske have med sine 118.000 m2 - eller det, der svarer til 150 parcelhushaver. Haven er inddelt i mange forskellige emnehaver med krydderurter, grøntsager, lægeurter, osv. og der er masser af dyr tilligemed. Haven passes af frivillige og der er altid mulighed for aktiviteter med familien omkring nogle af alle de økologiske dyrkningsprincipper og -metoder. Der afholdes også særarrangementer og markeder med masser af økologisk dyrkede produkter. Se under ”DET SKER” på havens hjemmeside: www.ecogarden.dk

ØKOLOGIENS HAVE JYLLAND ADRESSE Økologiens Have Rørthvej 132, 8300 Odder HJEMMESIDE www.ecogarden.dk

FOTO: LONE BIEHL

SIDE 35


............. JYLLAND ............. SJÆLLAND ............. FYN .............

ØM KLOSTER Har du lyst til at anlægge en urtehave eller måske udvide din eksisterende, må du lægge vejen forbi Øm Kloster. Her gemmer sig en struktureret anlagt lille urtegård med udsigt til de smukke bakkede omgivelser. Urterne er samlet ud fra efterforskning i klosterets oprindelige urtegård.

ØM KLOSTER JYLLAND v. Skanderborg Museum ADRESSE Munkevej 8, 8680 Ry HJEMMESIDE www.skanderborgmuseum.dk

FOTO: LONE BIEHL

HAVEFOLKET MARTS 2014


BESØGSHAVER

............. JYLLAND ............. SJÆLLAND ............. FYN .............

FALSLED KRO Køkkenhaver er ikke kun for private. Ind imellem støder man også på restauranter, der gerne vil være selvforsynende med nogle af køkkenets grøntsager og urter. Derfor finder man midt i den fynske muld en spændende køkkenhave placeret i tilknytning til Falsled Kro. Afgrøderne indgår i kroens menu, der følger årstiderne og havens formåen - alt fra kartofler til ramsløg og fra jordskokker til persillerod. Udover en køkkenhave har Falsled Kro også en tehave, der er bygget op som et formelt haverum med stram symmetri. Afhængig af årstid kan man nyde urterne i kroens teer af friske eller tørrrede blade. Havegæster er velkomne - også selvom man ikke har reserveret bord i restauranten.

FALSLED KRO FYN ADRESSE Assensvej 513, 5642 Millinge HJEMMESIDE www.falsledkro.dk

FOTO: VENLIGST UDLÅNT FRA FALSLED KRO

SIDE 37


............. JYLLAND ............. SJÆLLAND ............. FYN .............

HELBOS HAVE Haven her er åben henover sommeren i 2014 og rummer blandt andet en dejlig køkkenhave - en potager. Haven er et fint eksempel på, hvordan køkkenhaven kan være produktiv, hyggelig og æstetisk på samme tid. Birgits potager - den dekorative køkkenhave - er på vej ind i sin 5. sæson, og har dermed nået skelsår og alder. Dette betyder, at der nu kan evalueres og fældes dom over dens formåen som nyttehave med skønheden i fokus...og den klarer sig rigtig fint! Ifølge Birgit har køkkenhaven aldrig været smukkere og aldrig har den været nemmere at holde, samtidig med, at den forsyner hustanden med grøntsager hele vinteren.

HELBOS HAVE FYN v. Birgit Helbo ADRESSE. Sundsgårdsvej 14, 5772 Kværndrup HJEMMESIDE www.helbohaveplaner.dk

FOTO: ULF JEPPESEN

HAVEFOLKET MARTS 2014


BESØGSHAVER

............. JYLLAND ............. SJÆLLAND ............. FYN .............

FUGLEBJERGGAARD På Fuglebjerggaard har Camilla Plum gennem årene anlagt en stor køkkenhave, der er mange besøg værd. Have og drivhuse er et laboratorium for nye spændende grøntsager, chili, krydderurter og tomater, og så masser af sommerblomster. Det er her der afprøves nye og gamle sorter, som måske ender i planteskolen som planter eller som frø i webshoppen, Planteskolen er lille, men velassorteret; især i nemme stauder, sjældne krydderurter, og frugtbuske - 130 sorter chili og lige så mange tomater.

FUGLEBJERGAARD SJÆLLAND v. Camilla Plum ADRESSE. Hemmingstrupvej 8, 3200 Helsinge HJEMMESIDE www.fuglebjerggaard.dk

FOTO: ANNE-LI ENGSTRØM

SIDE 39


HAVEFOLKET MARTS 2014


HAVENS INDRETNING

DEN INTIME

HAVE DENNE KØKKENHAVES EJERINDE HAR ELSKET HAVER, SIDEN HUN TRÅDTE SINE ALLERFØRSTE TRÆSKO, OG DA HUN I 1999 MED SIN FAMILIE FLYTTEDE FRA BYLIVET I AARHUS TIL HUS OG HAVE I SKANDERBORG, VAR DER INGEN TVIVL OM, AT HUN VILLE ETABLERE EN KØKKENHAVE. TEKST: MARIANNE SELVIG / FOTO: LONE BIEHL

Køkkenhaven er etableret med gulv af betonklostersten, både som belægning og som kantning, for ”det er nemlig så vidunderligt sådan at kunne liste ned på bare tæer og hente noget grønt, når man har lyst, uden at blive beskidt eller få splinter i fødderne fra flis, som vi havde før” siger hun. Og da der blev sten til overs fra en ombygning for 7 år siden, var det oplagt at bruge dem her. Omkring køkkenhaven vokser en bøgehæk, der skaber fint læ og dermed danner et lille intimt haverum for sig selv. Lad os gå på opdagelse derinde.

SIDE 41


Slangehvidløg i selskab med store gule tagetes. Køkkenhaven er en kombination af højbede og På pind en potte med sammenrullet græs, der massevis af krukker med urter og blomstrende fungerer som opsamlingssted for ørentvister. planter. I det største krukker vokser engelske roser.

HAVERUM Netop rum i haven er meget vigtigt for Lone, og at det derfor er et intimt velkomponeret rum med 9 kvadratiske bede på 110 x 110 cm er ingen overraskelse. Der er tænkt over tingene! Lone arbejdede da også på en planteskole i sine unge år, så et og andet er lagret og bliver naturligvis anvendt i praksis. Også Lones og hendes families mange rejser til Middelhavslandene – særligt Italien - har smittet af på den måde, haven er indrettet på. For Lone er nemlig glad for terracottakrukker, og ud af alle dem hun har, er 8 store smukke bestilt hjem fra ferielandene. ”Hvorfor ikke nyde feriestemningens charme og fortættede stemning herhjemme, når det nu er her vi er mest?” som Lone siger. Selvom der er 9 højbede, er alle krukkerne også ”bede”. Her dyrker Lone for det meste krydderurter, men da hun er meget optaget af at tingene tager sig æstetisk ud - samt at skabe en hyggelig lille oase bor der også en del blomstrende planter i hendes HAVEFOLKET MARTS 2014

køkkenhave. Langt de fleste er spiselige, men ikke alle. Derfor kan man også ind imellem få øje på en selvsåer, når den viser sit optimistiske ansigt blandt persille og gulerødder. Enkelte får lov til at blive stående, og netop det gør, at haven har utrolig megen personlighed. Selvom tingene står i rækker og geled, kan man mærke, at en sand haveelsker bor her. Og der er utroligt mange ting at gå rundt og falde i staver over. Tag nu de hjemmelavede stativer af bambus. De har alle hånddrejede toppe af træ, der samler pindene foroven. Toppene er hjembragt fra én af de mange haverejser, som Lone har været på gennem tiderne. ”Jeg synes at bambus falder naturligt ind i bedene, og så er det jo både praktisk og nemt at have med at gøre. Jeg eksperimenterer ofte med nye stativer - i både bambus, pil, hegn mv. Aflagte pilestativer placerer jeg ude i diverse bede i den øvrige have, indtil de er udtjente og ryger ud”.


HAVENS INDRETNING

SIDE 43


DEN INTIME HAVE

Appelsin- og citrontagetes vokser i hullerne efter de første afgrøder. Her også imellem porrerne. HAVEFOLKET MARTS 2014


HAVENS INDRETNING

Mørkerøde dahlia ’Arabian Night’ på rad og række Spisebordet i køkkenhaven bruges i dele af sæpå stien mellem hus og køkkenhave. sonen som plantebord. Her blandt andet fyldt med forspirede kæmpeverbena.

FROKOST I DET GRØNNE I køkkenhaven er der også et bord og 6 stole, og i højsommeren en stor hvid torveparasol. ”Spiser I nogle gange i haven, Lone” spørger jeg, og det gør de ind imellem, fortæller Lone med glæde i stemmen. ”Som regel når jeg går rundt hernede, så forsvinder jeg jo helt i mine egne tanker og tiden går bare. Så kan mine piger finde på at lave frokost, og så sidder vi her og hygger os sammen. De føler at de er kommet på besøg hos mor”. Vi griner begge, Lone og jeg, og mon ikke der også i Lones hoved dukker den samme type minder frem om de skønne ”komme på besøg” lege, vi legede da vi hver især var småbørn rundt om i vores legehuse? ”Her kan jeg jo gå og forsvinde helt – jeg har ”min tid”. Resten af vores have er meget åben, og man kan se rundt over alt - også fra huset. Men her kan jeg gå og blive væk – også helt bogstaveligt. Her tanker jeg op. Jeg går her tit meget tidligt lørdag morgen og vander

og luger og sådan, mens jeg kan høre de små klap fra postkasserne under postens morgenrunde i kvarteret. Så snart der kommer liv i haverne hos naboerne og min familie vågner, går jeg ind og starter dagen”. Det er gyldne øjeblikke, der leves i denne køkkenhave! Der er ingen tvivl om, at Lone er passioneret. Når jeg spørger til, hvad hun absolut ikke kan undvære, bliver der stille lidt. ”Der er altid bladgrønt i køkkenhaven”, siger hun så. ”Persille – det har jeg hvert eneste år. Jeg går hele sommeren og spiser direkte af persillebedene, det smager skønt! Derfor har vi også en hel masse af det hvert eneste år. Salater også, men sorterne skifter. Og så er der den grønne basilikum ’Genovese’. Den vokser fast i min mistbænk, for vi laver så meget pesto i løbet af sommeren”. Og nu vi siger mistbænk, så får jeg øje på sten, der er lagt på jorden omkring planterne i bænken. ”Det er smart”, siger hun, ”for de holder på solens varme i timerne efter solnedgang”. SIDE 45


Store sten i mistbænken, hvor der vokser basilikum, holder på varmen på kølige sommernætter.

Vi vender tilbage til det uundværlige og årligt tilbagevendende - ærter. ”De gror her også hvert eneste år, for min nabo, som ferievander for os, når vi er af sted på sommerferie, er så glad for ærter. Hvad vi også har hvert år, er de der små grønne, smagfulde, runde squash (Tondo di Nizza). Dem er jeg ret begejstret for”, siger hun. Og så fortæller Lone, hvordan de kan finde på at spise dem rå i salater. Rå? Det må vi vist høre noget mere om en anden gang, for det lyder da til, at vi er nogle, der kunne inspireres af en opskrift der! HAVEFOLKET MARTS 2014

FARVEGLÆDE OG KONTRASTER Jeg bemærker at farver som lilla, blå, orange og gul findes i Lones køkkenhave, og det får en farvefreak som mig til at føle en intens varme i hjertet. Lone er nemlig også rigtig farveglad og forklarer, at her i køkkenhaven står en dybrød dahlia jo både til tomater og rødbeder, og derfor får den røde blomst plads her. ”Og så er der i øvrigt også så mange urter, der har lilla og violette blade eller blomster, og derfor får morgenfruer også lov til at give en frodig og humørfyldt kontrast”.


HAVENS INDRETNING

Squash bindes op for at reducere brug af pladsen i bedet. Hermed sikres rum til ledsagende bønner i samme bed.

Ærter er fast afgrøde i haven. De dyrkes primært til den ærteelskende nabo, der nu i mange år har været venlig havepasser i sommerens ferie.

SIDE 47


Selvsåede digitalis og løvefod vokser i sommerens løb udover de brede lavendelkanter og tilføjer haven lidt cottage-stemning.

Da jeg spørger Lone om det er en potager, hun har skabt, siger hun, at den måske godt kan være lidt inspireret af de franske køkkenhaver, hvorfra potageren stammer, men at hun egentlig ikke har tænkt på sin køkkenhave som sådan. Mere som et intimt haverum, der inviterer til afstressning, fordybelse, vækst, skønhed og nydelse. Det må man i sandhed sige, den gør. Tak fordi vi måtte besøge den! HAVEFOLKET MARTS 2014


DEN INTIME HAVE

HAVENS INDRETNING

Der er mange grunde til at dyrke koriander i køkkenhaven. Udover urten smager fantastisk, så tiltrækker den også svirrefluer, der er en kærkomne hjælpere i haven. SIDE 49


de skønne

KRYDDERURTER

HAVEFOLKET MARTS 2014


KRYDDERURTER

Bolognesen har sin oregano og bearnaisen sin estragon. Tænk sig, hvor fersk vores køkken ville være uden alle de skønne krydderurter. I et tema om køkkenhaven må et lille smut forbi krydderurtehaven være på sin plads. Vi stiller skarpt på 9 af de mest almindelige urter derfra. TEKST & FOTO: KARINA REVSBÆK LAUESEN

SIDE 51


2 1

4 3 5

6 7

8 HAVEFOLKET MARTS 2014

9


KRYDDERURTER

KRYDDERURTER 1 / Dild Anethum graveolens Dild kender vi alle. Smagen er frisk og helt sin egen. Til fisk, i snaps, eller som drys over et par nye kartofler er den et sikkert hit. Bladene er lette og takkede og bør spises friske eller drysses over de varme retter lige inden servering for ikke at miste smag. Til syltede agurker og snaps bruges de smukke, gule blomsterskærme, som i øvrigt også er vældigt dekorative i haven. Dild er en etårig plante, som sås hvert år, så gem et par frø når de er modne engang hen på sensommeren. Dild kan sagtens nå en højde på 1,50 meter, og er altså lidt af en kæmpe. Den har pælerod, hvilket betyder at planten, når den først har etableret sig, bryder sig meget lidt om flytning.

2 / Mynte Mentha spicata Den ufatteligt friske smag, som sidder i mynten, bruges både i mad og i plejeprodukter. Mynte tilhører en ret stor planteslægt og har en meget varierende smagsintensitet. Den grønne mynte mister hurtigt sin gode smag ved opvarmning, så brug den hellere som drys til sidst. Har man prøvet at dyrke mynte i haven, vil man vide, at den har en lidt fandenivoldsk måde at gro på. Den breder sig med underjordiske udløbere og kan være ret svær at stoppe. Den bedste måde at holde mynte i ave på, er at omringe rødderne med en spand under jorden eller holde den i krukker. Mynte er flerårig og fuldt hårdfør og kan vokse under de fleste forhold. Dog trives den bedst i en ikke for fugtfattig jord, så husk at vande, hvis disse betingelser ikke kan opfyldes.

3 / Rosmarin Rosmarinus officinalis Rosmarin er en halvbusk og tilhører læbeblomstfamilien. Blomsterne er blålige, og de stedsegrønne, nåleagtige blade er grålige med en let håret overflade. Rosmarin bruges kulinarisk og har en grannålsagtig smag over sig. Den har et højt indhold af æteriske olier og bruges også som en bakteriehæmmende og beroligende urt. I haven er rosmarin ikke fuldt hårdfør. Den stammer fra Middelhavsområderne, og trives bedst, hvor der er solrigt og tørt. Sørg derfor for at give den den bedste og mest solrige plads i haven og giv den godt med dræn. For at komme ud over problemet med vinterens kulde, kan det være en god idé at dyrke rosmarin i krukker, og så tage den ind inden frosten begynder at bide.

SIDE 53


KRYDDERURTER 4 / Timian Thymus vulgaris Duften og smagen er intens, og ligesom rosmarin er planten fyldt med æteriske olier. Timian er blevet brugt som lægeplante i årtusinder, og den findes i et hav af varianter. I de sydlandske køkkener er den en gammel traver, og er ligeledes en værdsat urt i det nordiske køkken. Den almindelige havetimian, Thymus vulgaris, vokser vildt omkring Middelhavet og trives bedst under meget tørre forhold. Timian er en dværgbusk og bliver ikke meget højere end 30 cm. De unge skud er urteagtige og bliver med årene mere træede. Plant den solrigt og med et godt drænlag, og klip ned for at holde den ung.

5 / Basilikum Ocimum basilicum Basilikum har en parfumeret og sødmefyldt duft og smag. Den sprøde urt bruges i salater, i pastaretter og som en vigtig ingrediens i den klassiske pesto. Listen er lang, og urten er højt skattet. Desværre er den ikke hårdfør, så dyrk den i vindueskarmen og forkæl den om sommeren under åben himmel. Erhverver man sig en potte basilikum fra supermarkedet, kan man nemt få en hel hær af planter ud af købet. Skil forsigtigt planterne fra hinanden og plant dem ud i en god pottemuld i hver deres krukke. Husk også at vande godt. Basilikum må ikke tørre ud, ej heller soppe i vand, for så rådner de. Hold øje med planten, stop en finger i jorden og mærk efter.

6 / Koriander Coriandrum sativum Den lidt sæbeagtige smag som koriander kendes for, kan virkelig dele vandene. Enten kan man lide den eller også kan man ikke. I indiske og thailandske retter er den en jævnlig gæst, for ikke at tale om de mexicanske retter, hvor det næsten vil være helt upassende at være den foruden. Koriander er etårig og sås fra frø i midten af maj, men kan også anskaffes i potte og deles ud på samme måde som basilikum. Bladene er nærmest trådagtigt tynde, og de lyserøde blomster sidder på lette skærme. Når koriander plantes ud skal den stå solrigt og have en god porøs jord omkring rødderne.

HAVEFOLKET MARTS 2014


KRYDDERURTER

7 / Salvie Salvia officinalis Salvie er også en halvbusk, og er især en urt vi kender fra det italienske køkken. Busken, som er stedsegrøn i de varmeste egne af Danmark, bliver omkring 50 cm høj. Bladene er grågrønne med en dunet overflade, men kan, afhængig af sort, også være rødlige eller limegrønne. Plantens kønne løv og de fine blåviolette blomster er en prydværdi i sig selv, og den skønne og intense smag er helt vidunderlig. Dyrkes salvie i haven, skal den stå solrigt og tørt. Den er nogenlunde hårdfør, men kommer bedst gennem vinteren med lidt dække af gran og blade. For en tættere vækst kan den klippes lidt ned i starten af sommeren, men det er absolut ikke en tvingende nødvendighed.

8 / Oregano Origanum compactum. Oregano compactum er nært beslægtet med Oregano vulgare, som også kendes under navnet vild merian. Vild merian har en meget mild, ja nærmest ikke eksisterende smag. Går man efter en mere karakterfuld og krydret smag, er det derfor compactum man skal række ud efter. Oregano er hårdfør, men vil takke dig for lidt vinterdække. Den må ikke stå for fugtigt og trives i sol. Blomsterne er rosa, og selve planten er kompakt og omkring 20-30 cm i højde og drøjde. Oregano kan både sås fra frø - dette gøres i slutningen af marts - eller plantes ud i foråret, hvis den købes i potter. Brug oregano til pizzaen, i pastasaucen og til talrige andre italienske retter.

9 / Fransk estragon Artemisia dracunculus Ser man bort fra bearnaisesaucen, er estragon måske ikke den mest anvendte urt her til lands. Om det skyldes at den er en smule sart, kan være en af grundene, ligesom man måske overser alle dens fine anvendelser. Til fjerkræ er den super og i fiskeretter ligeså. I olier, eddiker og marinader er den eminent, og til tomater er den en velsignelse. Fransk estragon kan ikke sås fra frø, og anskaffes derfor som stiklinger eller i potter. Sørg endelig for at den ikke står for fugtigt, så dør den med sikkerhed. Plant den i sol med let jord om fødderne, eller endnu bedre i en krukke, som stilles et køligt og tørt sted vinteren over.

SIDE 55


Bind en BUKET MED

KRYDDERURTER

HAVEFOLKET MARTS 2014


BUKETTER

Hvem siger, at man ikke kan bruge krydderurter til en smuk forårsbuket? Her har vi bundet en buket med de skønneste og mest velduftende krydderurter. TEKST & FOTO: MARIANNE SELVIG & LENE MØNTEGAARD

Gid man kunne fastfryse tiden, for de minutter, man er om at binde en buket fuld af krydderurter, syrener og hyacinter, er nogle af de allerbedste. Giv derfor dig selv den glæde at blive ”beruset” af krydderurternes duft. Her er et tip til, hvad du kan bruge, selvom der faktisk er helt fri leg. Og husk dig selv på, at alle krydderurter har godt af at blive ”studset” jævnligt. Du behøver ikke at frygte, at der så ikke er nok, når du skal bruge dem i maden - de skyder hurtigt igen. Eller også skal du blot sørge for at have så mange, at du altid har noget ekstra til buketter.

I DENNE BUKET HAR VI BRUGT FØLGENDE Blå virginsk ærenpris Blå hyacinter Hvide ranunkler Hvide syrener Blade fra hyacinterne Rosmarin Timian Kruspersille Dild Bronzefennikel

SIDE 57


INDRET DIN

KØKKENHAVE Måske går du lige nu og drømmer om din allerførste køkkenhave? Måske drømmer du om at få din eksisterende køkkenhave udvidet? Måske er du helt tilfreds med størrelsen - det er mere den indædte kamp mod ukrudtet, du er træt af? Vi giver her et par ideer til, hvordan du kan indrette din køkkenhave.

HAVEFOLKET MARTS 2014


HAVENS INDRETNING

Er pladsen i bedene brugt op? Suppler med krukker der kan bruges til et væld af afgrøder – både krydderurter og grøntsager.

Så i lange rækker for det ultimativt mest frugtbare udseende af køkkenhaven i højsæsonen.

INDRET DIN

KØKKENHAVE VI SER NÆRMERE PÅ DESIGN AF KØKKENHAVEN. HER ER INSPIRATION TIL, HVORDAN HAVEN KAN BLIVE FUNKTIONEL, BRUGBAR, ÆSTETISK OG PRAKTISK. TEKST & FOTO: LONE BIEHL

SIDE 59


Hvis man er til orden i køkkenhaven er højbede et godt alternativ. Her er alt i faste rammer, og selv når vinteren har sat ind er der system i kaos. Hvis du vil have en køkkenhave, der passer til dine specifikke ønsker, er det aldrig for sent at sætte sig ned med pen og papir og få styr på mulighederne. Læs med her og få et par ideer til, hvad du kan overveje, og hvordan du evt. kan sammensætte din have. Blot du har et stykke jord med 6-8 timers daglig sol - gerne fra morgenen af - så er du godt på vej mod en vellykket køkkenhave. Skal køkkenhaven være indhegnet? Måske! Bor du i nærheden af mark eller skov, kan det være en rigtig god idé. Der er en del vilde dyr, der med stor fornøjelse finder adgang til haven, og inden du har set dig om, er en stor del af årets afgrøder væk. Hvis du vil holde dyr ude af haven, så skal du i gang med hegn – måske en hæk suppleret af et billigt trådhegn fra byggemarkedet. Det forsvinder hurtigt i bladene og bliver nærmest usynligt. En anden fordel ved at omkranse sin køkkenhave med hæk eller forholdvis tæt hegn er, at du skaber HAVEFOLKET MARTS 2014

læ i haverummet. Det sætter de fleste afgrøder nemlig stor pris på. Vælg en hæk der passer til din øvrige have, og som du kan holde i fast form. Når det drejer sig om et haverum som køkkenhaven, hvor indholdet skifter facon over sæsonen, er det fint at supplere med faste former, der holder lidt på rummets struktur. Her er fx bøg og liguster velegnet. De stedsegrønne taks er også en suveræn flot ramme om en køkkenhave - dog en lidt mere bekostelig affære. Etabler gerne flere huller i hæk eller hegn, så du kan komme til rummet fra de tilstødende haverum. Det gør det lettere at komme rundt - fx med bakker af forspirede planter, trillebør eller hvad man nu bakser rundt med - og så kan du opleve det foranderlige rum fra flere sider, når du går dine haveture. Der er meget arbejde i en køkkenhave, men der er også stor glæde ved at passere den ofte, da der igennem hele vækstsæsonen er en rivende udvikling - fra små spirer til sprøde afgrøder.


DIREKTE I TERRÆN ELLER I HØJBEDE? Når du har skabt rammerne om haven, er det næste at skabe rammerne inde i haven. Om man vil dyrke sine grøntsager direkte i jordniveau, eller om man hellere vil etablere højbede, er en smagssag. Højbedene har den fordel, at de er lidt lettere at komme til, og så kan man sidde på kanten, når der skal sås, luges mv. Desuden har højbede den fordel, at man ofte får etableret fliser eller anden fast belægning mellem dem, og det mindsker jo behovet for lugning i haverummet. Selvom du vælger at dyrke i terræn, kan det også anbefales, at du vælger arealer ud, der bruges til dyrkning og så kanter med fx træ eller metalrammer. Ved at holde bedene i niveau med terrænet sparer du en anelse på vandingen i forhold til højbedene. Omvendt er der lidt længere ned, når man skal nå ukrudt, så og tynde ud. BEDENES STØRRELSE Udlæg gerne bedene så de er ca. 110-120 cm i bredden. Denne bredde er velegnet til både højbede og bede i terræn, da man dermed kan nå ind i bedene fra begge sider uden at skulle træde ind. Dan gerne et mønster af flere bede, der passer til sædskifte (skifte mellem forskellige type afgrøder fra år til år) i 3 eller 4 hold, og udlæg herudover områder/bede til faste afgrøder som asparges, jordskokker, bærbuske, frugt mv. Plant evt. de faste afgrøder lidt symmetrisk i haverummet, så de er med til at give haverummet karakter.

HAVENS INDRETNING

INDRET DIN KØKKENHAVE

MELLEMRUM TIL TRANSPORT Køkkenhaven indrettes ofte primært efter hvad der er funktionelt. Det betyder, at der på kryds og tværs af rummet skal være en form for transportveje - læg fx et kryds gennem haverummet som hovedveje. Anlæg også gerne en fast sti hele vejen rundt langs rummets kant (indenfor hæk eller hegn), så du kan komme hele vejen rundt og betragte rummet fra alle sider. De primære færdselsveje i køkkenhaven bør være så brede, at du kan komme rundt med trillebøren (fx 100 cm), mens du ved øvrige gange kan gå ned til 40-80 cm afhængig af dine krav til vejene og bedenes højde. Har du bede der er udlagt i fast form, som højbede eller kantede bede i terræn, kan du etablere gangarealer med en form for fast belægning - betonfliser, tegl, flis, stenmel eller måske blot græs (hvis man er ihærdig med kantningen). Fordelen er at man derved fortrinsvis bevæger sig i de arealer, der er udlagt til færdsel, og at jorden i bedene betrædes minimalt med det resultat til følge, at jorden år for år bliver nemmere og nemmere at bearbejde. En anden fordel ved at bedene ikke betrædes er, at der kan plantes tættere og dermed opnås højere udbytte pr. areal. Ligeledes er vandingen reduceret til et mindre areal med mindre vandspild til følge. SIDE 61


OPHOLD Det kan varmt anbefales at have en lille opholdsplads i køkkenhaven. Placer et bord og et par stole, så der er mulighed for at sidde her og pille jordbær eller indbyde til at et familiemedlem kommer ud og byder på kaffe midt i havearbejdet. Så er der rig lejlighed til at sidde og nyde udsigten til udbyttet af årets hårde arbejde - og nyde solens stråler på klare dage. KANTNING AF BEDENE Hvis køkkenhaven får karakter af en potager, støder man ofte på kantninger med planter mellem bede og transportveje. Planterne har det fine formål at holde på formerne året rundt. De giver en let afskærmning mod ”ulovlig” indtrængen i bedene, og så kan der vælges planter, der fremmer tilstedeværelsen af ønskede insekter eller på anden vis har en positiv indvirkning på de afgrøder, de ”passer på”. Buksbom er den klassiske, stedsegrønne kant, mens lavendler eller katteurt er klassikere, hvis man søger blomstring. Plant fx purløg, hvis gulerodsfluen skal forvirres. Generelt er krydderurter gode som forebyggelse mod skadedyr.

HAVEFOLKET MARTS 2014


HAVENS INDRETNING

Den traditionelle form for køkkenhave ses her med store bede dyrket i lange lige rækker. Bemærk kantningen mod en sti med en række af farvestrålende orange tagetes.

SIDE 63


Et frugttræ placeret midt i køkkenhaven kræver beskæring flere gange om året, så det holdes i ave og ikke kommer til at skygge for store dele af afgrøderne. Er man villig til at bruge arbejdet på det, er et træ som dette en fantastisk stemningsgiver i køkkenhaven, og igen får man god nytte af insekterne på tværs af grøntsager og frugt. HAVEFOLKET MARTS 2014


HAVENS INDRETNING

FRUGTTRÆER For at få indbyrdes glæde af insekterne, er det en god idé, at plante bær, frugt - og ja, også blomster i køkkenhaven. I den klassiske køkkenhave kan kantning af bedene dannes af lave, espalierede æbletræer. Du kan fint supplere køkkenhaven med et eller to frugttræer afhængig af havens størrelse. Det plantes i en ende af haven, så det ikke skygger for bedene, og så må du nok indstille dig på at være aktiv med beskæring, så kronen ikke på sigt bliver for dominerende og stjæler kostbart lys fra afgrøderne.

SIDE 65


Opstammede bærbuske er geniale i den lille køkkenhave. Planterne giver plads til andre under kronerne, og så er de året rundt et fint element i haven som små træer.

INDRET DIN KØKKENHAVE HAVEFOLKET MARTS 2014


HAVENS INDRETNING BÆRBUSKE Bærbuske kan slet ikke undværes i køkkenhaven. Til dem skal du finde en fast placering og gerne velovervejet, da planterne er med til at danne havens struktur. Som nævnt kan de med fordel placeres symmetrisk, og har du kun lidt plads til dem, kan der vælges opstammede planter, der dermed sparer plads i den lille have. Vil du sikre din bærhøst mod sultne fugle, kan du afsætte et helt bed til buskene og beskytte dem med huse af net. Disse kan udføres på mange spændende måder, og kan bestemt gøres til et æstetisk aktiv for haven, hvis man bruger lidt omhu på konstruktionen.

SIDE 67


DER ER MEGET MERE I EN KØKKENHAVE END BARE GRØNTSAGER

PLANTESTATIVER Efterhånden som afgrøderne tager fat henover forår og sommer, er stativer ikke til at komme udenom. I handlen kan man finde alverdens forslag i både pil, jern og træ, men de kan også forholdsvis let opbygges af bambuspinde eller hasselkæppe. Mulighederne er utallige, og det hjemmegjorte kan være mindst lige så charmerende som dyrt købte stativer. Om plantestativer vælges i træ, bambus eller jern er måske underordnet for afgrøderne, men de er med til at give haven sin stil. HAVEFOLKET MARTS 2014


HAVENS INDRETNING

INDRET DIN KØKKENHAVE

Pil er et smukt materiale også i køkkenhaven. Har du ikke selv evner som pilefletter kan de erhverves forholdsvis billigt på planteskolen. Eneste ulempe er at de kun holder i få år. SIDE 69


INDRET DIN KØKKENHAVE HAVEFOLKET MARTS 2014


HAVENS INDRETNING

TERRACOTTA & TEGL Ler er et genialt materiale til køkkenhaven. De gule og rødlige farver er, som kontrastfarver til alt det grønne, et smukt bidrag til hele indretningen.

Genbrug fx de skadede krukker der har tabt bunden pga. frosten. Grav dem ned på række i køkkenhaven og brug dem til de invasive krydderurter. Eller brug potteskår til opbygning af køkkenhavens insekthotel.

SIDE 71


ANNONCE

28.980,Solskærm kr. 2.800,Leveret på adressen. Montage kan også aftales.

11 m2

Kiphøjde 250 cm 4 mm hærdet glas 2 tagvinduer Skydedør

Tagdekoration

Solskærm

Enkelt skydedør

Tagvinduer med automatiske åbnere

Charmerende Junior Orangeri

Vores populære junior orangeri er et charmerende orangeri med plads til både planter, krydderurter og en lille hyggekrog. Orangeriet har mange smukke og lækre detaljer: tagdekoration, enkelt skydedør, tagvinduer og sikkerhedsglas.

Gør drømme til virkelighed www.pavillondanmark.dk Tlf. 63 18 18 40


HAVENS INDRETNING

INDRET DIN KØKKENHAVE EN PERSONLIG HAVE Selvom du indretter din køkkenhave meget funktionelt og måske efter en plan fra en havearkitekt, så vil haven uomtvisteligt med årene blive mere og mere personlig. Afgrøderne vil blive et spejl af hele familiens præferencer indenfor det kulinariske, og der suppleres med yndlingsblomster, en arvet vandkande, hjemmelavede plantestativer og møbler efter din helt personlige smag. Inden længe bliver køkkenhaven måske det rum i haven, hvor du kommer allermest - ikke blot for at arbejde, men også for at nyde.

VÆKSTHUSET Til brug for opstart af forkultiverede grøntsager, dyrkning af middelhavskrydderurter som basilikum og naturligvis til dyrkning af tomater, agurker mv., er et væksthus eller drivhus det helt rigtige valg. Placer det endelig i forbindelse med køkkenhaven, så du kun skal ét sted hen, når der skal vandes, høstes mv.

HUSK OGSÅ VANDING Har du en stor køkkenhave kan det være en fordel at lægge vand ind i haven, så der er en vandhane lige ved hånden. Det kan også være du har et lille skur eller drivhus i køkkenhaven og kan samle regnvand herfra.

KOMPOST Har du plads til det, er placering af komposten i forbindelse med køkkenhaven en stor fordel. Der er ofte afklip mv. der kan ryge på komposten, men husk at gulerodstoppene skal helt væk - ellers trækker du gulerodsfluen til.

KOLDBÆNK En koldbænk eller mistbænk i køkkenhaven er en stor hjælp i forår og forsommer. Her kan forkultiveres, afhærdes planter og dyrkes afgrøder, der er for kuldskære til den danske sommer.

ARBEJDSBORD Indret gerne køkkenhaven med et lille arbejdsbord eller reol, hvor du kan potte om, prikle ud mv. Opbevaring af potter, skilte, gødning mv. er også nyttig at have lige ved hånden i køkkenhaven.

SIDE 73


HAVEFOLKET MARTS 2014


KØKKENHAVEN

BEGYNDER-

KØKKENHAVEN

Hvad skal man gribe og gøre i, når man gerne vil gøre drømmen om en køkkenhave til virkelighed? Der er mange muligheder, og det er egentlig det, der er problemet. Derfor har vi her en guide til, hvor du med fordel kan starte - og hvad dine videre steps skal være.

SIDE 75


BEGYNDERKØKKENHAVEN Du ser det for dig: Store, dejlige, frodige bede fulde af høstklare, struttende grøntsager. Ikke en gulerodsflue, ikke et bart nysået bed, nej, lange snorlige rækker. Og mange. Sådan starter drømmene om køkkenhaven ofte, og det er drømmene, der er drivkraften i hele projektet. Men også tiden og lysten, og derfor skal du samtidig overveje med dig selv, om du virkelig har lyst. Lyst til at gå i haven dagligt. Lyst til at se det mirakel det er at så, og der så rent faktisk kommer noget op, som du og din familie kan spise. Lyst til at luge og luge og luge, at vande i tørre perioder, og så faktisk at høste alt ”guldet”, rense det, tilberede det, sætte det på bordet og spise det. TEKST: LENE MØNTEGAARD & MARIANNE SELVIG / FOTO: LENE MØNTEGAARD, MARIANNE SELVIG & LONE BIEHL

Det kræver tid og passion, og du sparer ikke voldsomt med penge på det, men det giver en dyb tilfredshed og taknemmelighed, der er vanskelig at sætte ord på. Sådan en slags opfyldelse af ens grundlæggende og naturlige behov for at kunne klare sig selv. At vide, hvordan det vi spiser er dyrket, og at gøre noget, man har gjort og gør verden over til alle tider. Du sidder sikkert og læser denne artikel, fordi du faktisk har lyst til at have lyst. Eller fordi du overvejer det. Måske tror du, det er vildt svært? Det behøver det ikke at være, for man kan faktisk ”snyde” lidt. Du får nogle genveje her, og resten fortæller vi om i løbet af foråret. Her kigger vi på, hvordan du får taget fat.

START I DET SMÅ Allerførst: Start i det små. Et par højbede og nogle krukker vil være rigeligt til at begynde med, og så kan du altid udvide, hvis du får blod på tanden. En planteskovl, en spand og en vandkande plus en håndrive og en lille hakke, er det også hensigtsmæssigt at have, når du skal luge. Endelig er tålmodighed også en udmærket ting, for det tager jo lidt tid, før det vokser til og du kan høste. Men mere behøver du ikke til en start. Højbede er ret hensigtsmæssige. Dels har du afgrænsede områder, du skal passe, dels hæver du jorden lidt, så den bliver hurtigere lun, og endelig kan du så/plante tættere og dermed udnytte pladsen bedre. Højbede kan man selv lave. Man kan købe dem som pallerammer og evt. male dem, man kan købe dem færdige med og uden sneglekant på. Faktisk kan du, udover højbede, anvende alt muligt - kasser, baljer og spande. De skal blot være omkring 15-20 cm dybe og have dræn, så overskydende vand kan løbe fra. Du skal bare huske, at højbede og krukker kræver ekstra vanding.

HAVEFOLKET MARTS 2014


HAVENS INDRETNING

FULD SOL ER BEDST Spurgte vi planterne, hvor de helst ville stå, ville langt de fleste sige ”i fuld sol”, dvs. mere end 6 timers sol dagligt. Men let halvskygge fra luftige træer noget af dagen kan også gå an. Dernæst skal de også have noget at vokse i, og her er jord og vand ikke tilstrækkeligt til at skabe afgrøder, du vil holde af at sætte tænderne i. Du skal også gøde, så de kan gro ordentligt til. Her er organisk gødning at foretrække, så du undgår at sende gift i jorden og i din og dine børns krop.

meget, så du kan nøjes med nogle stykker på en altan eller en lille terrasse, hvis du har et ”frimærke af en have”, på din husbåd, i dit sommerhus eller i din kolonihave. Såmænd også i din vindueskarm eller omkring dit udekøkken.

Hvis du gerne vil have dine bede direkte på et stykke jord kan det sagtens lade sig gøre. Det er bare at grave et stykke fri for ukrudt og skabe løs jord, så planterne ikke skal kæmpe for meget, når de gror. Du kan både grave et jordstykke ud, hvis du har tung lerjord, eller hvis din jord er sandet, Du skal blot sørge for at vende meget - rigtig meget - gødning, kompost og humusrig jord i. Jorden i langt de fleste haver er almindelig havejord, som er glimrende at dyrke i.

BRUG HVAD SOM HELST Der er i øvrigt ikke grænser for, hvad du kan anvende som ”potter” eller ”bede”. Sodavandsflasker, tubtrugs, vinkasser, frugtkasser, vandkander, tagrender, altankasser, kapilærkasser, betontrug, trillebøre, zinkbaljer, spande - ja, det er kun din æstetiske sans og din fantasi, der sætter grænsen. Blot der er huller i bunden, så vandet kan løbe fra. Ellers risikerer du, at planternes rødder rådner.

KØKKENHAVE I DINE KRUKKER Krukker er smarte at dyrke i, fordi de kan flyttes rundt. Desuden er der ikke så meget ukrudt, der skal luges, og du har mulighed for at være mere fokuseret på, hvad der kommer op. Krukker fylder heller ikke ret

Udfordringen her er, at du skal være mere opmærksom på at vande, da selve potten jo er et mindre mikroklima, og der fordamper meget mere vand sådan en varm sommerdag. Ja, når planterne rigtigt er i vækst, skal du formentlig vande op til flere gange dagligt.

PASNING Når småplanter spirer skal de have vand og næring. Men de skal lige blive på størrelse med en spædbarnehånd før du begynder at gøde, ellers går de til. Gød gennem hele sæsonen, sørg for at vande, hvis det er granulat, du gøder med. Ellers kan du lære at lave din egen bæredygtige gødning. SIDE 77


BEGYNDERKØKKENHAVEN Alle begår fejl, og i vores haver er der rigtigt mange ”parametre”, dvs. jordens beskaffenhed og fugt, vejret, frøenes spireevne, pasningen osv. osv., og derfor er der rigtigt mange ”muligheder” for, at ét eller andet går anderledes end vi havde regnet med. Derfor er det vigtigt, at du som begynder siger til dig selv, at du blot lærer af alle de fejl, der kan opstå. Men det må også gerne være lidt nemt, og der er ingen grund til at lægge ud med at dyrke nogle af de planter, der nemt kommer utøj i; gulerødder og kål, fx. Start med det ultranemme og gå så videre derfra. Husk, at du har et langt liv til at lære at blive en god gartner. Endelig er tålmodighed også en udmærket ting, for det tager jo lidt tid, før det vokser til og du kan høste. Men mere behøver du ikke til en start. Højbede er ret hensigtsmæssige. Dels har du afgrænsede områder, du skal passe, dels hæver du jorden lidt, så den bliver hurtigere lun, og endelig kan du så/plante tættere og dermed udnytte pladsen bedre. Højbede kan man selv lave. Man kan købe dem som pallerammer og evt. male dem,

man kan købe dem færdige med og uden sneglekant på. Faktisk kan du, udover højbede, anvende alt muligt - kasser, baljer og spande. De skal blot være omkring 15-20 cm dybe og have dræn, så overskydende vand kan løbe fra. Du skal bare huske, at højbede og krukker kræver ekstra vanding. OVERVEJELSER Man kan være mange år om at finde ud af, hvad der passer én at dyrke. De første år prøver man ofte alt muligt og umuligt. Synes man arbejder og arbejder uden at kunne høste alverden, fordi man glemte at læse på posen, at selleri og pastinak først er høstklar i september. Eller uden at tænke på, at de fleste grøntsager skal passes hen over sommeren, hvor familien plejer at være bortrejst på ferie. Hvis du så kommer hjem et par gange i træk til visne bede - og i øvrigt glemmer, at du kan genså i juli - så er der ikke meget sjov ved det. Så er der det æstetiske. Hvilke planter har man lyst til og vil glæde sig over at dyrke? Og det rent praktiske, hvilke kan du lide at springe ud i køkkenhaven efter og hente ind i dit køkken - måske dagligt i højsæsonen?

GODE KANTPLANTER HOLDER UTØJ VÆK Det er ikke rart at opdage, at alle de gulerodspus, man har gået og passet, pludselig er fulde af utøj. Men her kommer blomsterne os til hjælp. Visse planter sender nemlig dufte ud, som forvirrer diverse utøj. Heldigvis er de også rigtigt dekorative, men sørg for at afsætte plads til dem - de vokser jo kraftigt til. Her er et udvalg, der vil være egnede som kantbeplantning:

Hvidløg Purløg Tallerkensmækker Tagetes Morgenfrue Kalamintha Lavendel Katteurt HAVEFOLKET MARTS 2014


HAVENS INDRETNING

SIDE 79


FLERÅRIGE GRØNTSAGER, DER (STORT SET) PASSER SIG SELV Peberrod

Pas på, den breder sig. Plant den evt. i potte eller en nedgravet bundløs spand.

Persille (toårig)

Kan være vanskelig at få til at vokse fra frø, men du kan købe en potte og dele de små planter ud og plante dem. De vokser sig hurtigt store.

Anisisop

Skøn at bruge som te. Den tiltrækker bier og er bare dejlig at se på. Vokser bedst på tør jord i fuld sol.

Mynte

Plant den i en bundløs spand eller dens eget bed, da den breder sig voldsomt ved udløbere. Kan godt tåle halvskygge og holder af fugt. Høst gerne ofte, så busker den.

Jordbær

Erstat de gamle planter hvert tredje år ved at plante udløberne. Gød ikke for kraftigt, for så får du flere blade end bær. Giver flest bær i fuld sol. Husk at vande godt efter blomstringen, når bærrene skal til at modnes. Klip evt. de fleste af bladene af efter høst.

Rabarber

Meget robust. Høst ved at hive skråt opad i stænglerne. Husk at lade nogle stængler med blade stå tilbage, og gød efter høsten. Hvis den går i blomst, så klip stilken af, så kraften går ned i roden i stedet for.

Rucola

Sørg for at den står fugtigt - særligt når den spirer. Høst jævnligt, men lad selve planten stå.

Bronzefennikel

Bliver ret høj og blomstrer smukt. Kan bruges til fisk. Skal dækkes til i hårde vintre. Trives fint i næringsfattig jord.

Purløg

Ret robust plante, der kommer igen og igen, blot du klipper den ned ind imellem. Du kan også spise blomsterne. Planten trives bedst i halvskygge, og må ikke stå alt for vådt.

HAVEFOLKET MARTS 2014


HAVENS INDRETNING

SIDE 81


HAVEFOLKET MARTS 2014


HAVENS INDRETNING

NEMME GRØNTSAGER DU FÅR TIL AT LYKKES Løg

Stikløg kan købes i net i dit plantecenter - zittauerløg (de almindelige gule) og rødløg fx. De stikkes ned i jorden med spidsen af ”nissehuen” over jorden. Tryk let til. Vand og gød moderat. Dæk til hvis der er frostvarsel, ellers går de i blomst.

Bønner

Skal først sås/plantes ud, når jorden er over 10 grader. Det er omkring 1. juni. Kan sås ad flere gange. Læg dem gerne i blød et døgn i forvejen, så spirer de hurtigere. Vær opmærksom på, om det er buskbønner eller bønner, der skal have noget at klatre op ad, du har købt. Husk bønner skal koges før du spiser dem.

Ærter

Læg ærterne i blød inden du sår dem. Sørg for at de har noget, de kan klatre op ad. Kviste fx, eller et stativ af grene.

Pralbønner

Læg dem først i blød i et døgns tid, og sørg så for først at så/plante ud, når frosten er gået af jorden. Sørg for et stort stativ til dem. De vokser kraftigt og blomstrer i øvrigt smukt.

Tallerkensmækker

Meganemme - blot de får plads til at brede sig, evt. klatre, og blot du lader være med at gøde. De skal stå i ”næringsfattig”” jord, for ellers får du kun bladene at se.

Hestebønner

Kan sås fra februar til juni. Er en glimrende afgrøde sammen med kartofler. Hestebønner er de eneste bønner, hvor både plantens top og selve bønnerne kan spises friske.

Hvidløg

Du kan sagtens sætte feddene fra hvidløgene i køleskabsskuffen, men vil du være sikker på, at de ikke får sygdomme, så køb feddene i et plantecenter eller på nettet. De skal sættes i efteråret, hvis du vil have dem til at dele sig i fed, men det behøver de jo ikke. De kan spises som ”babyer”, men også høstes senere hen på sommeren, hvor de tørres og gemmes.

Salat

Det er noget af det allernemmeste at have med at gøre, blot der ikke er ”adgang” for snegle. Så den evt. i kasser på forhånd, og plant ud hen ad vejen. Eller så flere gange hen over sæsonen. Den må ikke tørre ud, og spirer bedst i fugtig jord. Du behøver ikke at tage hele salathovedet op, men kan skære af roden, så spirer den igen.

Bladbede

Robust plante, der både er smuk og som smager godt. Kan bruges i salat og som spinat. Pas på med at plante for tæt, da den kommer til at fylde godt.

Spinat

Spinat sås i ydertidspunkterne, dvs. tidligt forår og sent på sommeren. Det er fordi den hurtigt går i blomst, hvis det er for varmt. Den spirer og kommer hurtigt, så det er en god idé at så løbende - gerne en stor portion, da der går utrolig meget spinat til et enkelt måltid.

Radise

Den er noget af det nemmeste og kommer op på ”et øjeblik”. Lad være med at lade dem stå for længe, for det bliver de træede af.

Kartofler

Giv dem plads, ca. 30 cm mellem hver kartoffel. Læg dem i lun jord, gød og vand godt. Sørg for at hyppe jord op omkring planten, så den laver flere kartofler. Undgå at spise dem, der evt. er blevet grønne.

Rødbede

Så med god afstand og sørg for at tynde ud, ellers bliver de ikke gode. Spis de små bladplanter, du har udtyndet. Høst først i sensommeren, men de kan også klare sig igennem milde vintre.

Jordskok

Giv den god plads eller plant den i en balje. Den breder sig nemlig. Skal høstes i efteråret og hen over vinteren. Den kan godt blive 2-3 meter høj.

SIDE 83


HURTIGE BEGYNDERRÅD

15

TIL KØKKENHAVEN

HAVEFOLKET MARTS 2014


HAVENS INDRETNING

Tjek vandbeholdningen ved at stikke en finger i jorden. Er der fugtig jord på den, har planterne det ok. Drysser jorden af, skal du vande. Det er bedst at gøre det om aftenen eller tidligt om morgenen. Slå dig sammen med en ven eller nabo om frø eller plantekøb. Så modstår du fristelsen til at så for meget på én gang. Snyd og køb forspirede småplanter i supermarked eller planteskole. Grav gødningen ned i jorden. Brug en såpind, så rillerne bliver lige. Husk navneskilte. Så så tilstrækkeligt meget, at du kan nænne at klippe af urterne. Nøjes med at klippe af urter og grøntsager (salat, beder, kål m.v.). De vokser fra centrum af planten igen, og du kan høste videre efter kort tid. Lad være med at gøde gulerødder, og sørg for at de er sået i løs jord. Overvind dig selv, og klip eller hiv de små planter op, når der er sået for tæt. De kan skylles og bruges i salatskålen. Flyt afgrøder over i en potte eller en kasse, hvis du skal bruge jorden i bedene til noget andet. Sørg for at høste blomsten inden den sætter frø. Eller høst frøene lige når de er modne, så dine planter ikke sår sig selv overalt i dine bede. Hvis du dyrker i højbede, så husk at vande ekstra grundigt. Vand i sårillen inden du sår. Så spirer ukrudtet i jorden ved siden af ikke så nemt. Hav tålmodighed. Nogle planter giver sig god tid. SIDE 85


MED PÅ

HAVEFOLKET MARTS 2014 HAVEFOLKET MARTS 2014

LØG


GASTRO

Midt i den svovlede aroma, og med tårerne trillende ned af kinderne, er du ikke i tvivl, når du står med et løg på skærebrættet. Lugten er ikke til at tage fejl af. Med kniven i hånden og med snottet hængende faretruende fra næsen, tænker man måske et øjeblik, om det er det hele værd. Det er det! For ikke alene er løget et absolut must i køkkenet, det er også sundt som bare pokker. Løg er sprængfyldt med C-vitaminer og antioxidanter og en masse andet, som er godt for helbredet. I køkkenhaven er løg ret lette at have med at gøre, så meget bedre kan det næsten ikke blive. I denne artikel beskriver vi de mest velkendte af slagsen. TEKST & FOTO: KARINA REVSBÆK LAUESEN

Både zittauerløg, rødløg og de hvide salatløg er kepaløg, Allium Cepa, og findes i et væld af sorter. Kepaløg kan både dyrkes fra frø og fra stikløg. Fordelen ved at dyrke fra frø, er til dels at planterne bliver mere resistente end stikløgene, og dertil kommer, at udvalget af frø også er langt bredere. Til gengæld kan frøene være lidt længe om at komme i gang, hvor stikløgene vokser hurtigere og er nemmere at have med at gøre, navnligt for begynderen. Hvis du er tålmodig og vælger at dyrke løgene fra frø, er såtidspunktet fra marts til april. Frøene sås direkte i jorden og med 3-4 cm’s mellemrum. Derefter dækkes de med et tyndt lag jord. Vælger du at dyrke fra stikløg, som kan erhverves i de fleste plantecentre, kan du næsten være forvisset om en god høst. De små stikløg sættes engang i slutningen af april, eller når jorden igen er til at arbejde med. Høsttidspunkterne er lidt forskellige, afhængigt af løget, men en god indikator for hvornår høsten kan skydes i gang er, når bladene er blevet slappe og har lagt sig ned.

HVIDLØG Hvidløg er én af de ældste kulturplanter vi kender, og er i flere tusinde år blevet anvendt som smagsgiver, såvel som den er blevet brugt som lægeplante. Den meget kendetegnende aroma er kraftigst i rå tilstand, og bliver mere nøddeagtig og rund, når den tilberedes. Hvidløg sættes om efteråret. Et fed giver et løg, og sættes med den tynde del lige over jordoverfladen. Når de små fed har fået fat, vil de allerede få uger efter begynde at spire. Spirerne, som i øvrigt også er spiselige, vil blive stående vinteren over, mens løget vokser sig stort og fedt under jorden.

RØDLØG Ja, som navnet jo også afslører, er dette løg rødt. Skallen er nærmest bourgognefarvet, og i kødet vil man finde forskellige nuancer af hvid og rosa. Den gode smag og de flotte farver klæder rigtig mange retter, hvilket måske også er én af grundene til at løget er så populært .............................................. ZITTAUERLØG Zittauerløget er, sammen med rødløget, nok ét af de mest anvendte løg herhjemme. Skallen er gyldenbrun og kødet et sted mellem hvidt og lyst gul. I forhold til sin røde fætter er løget ret kraftigt, både i smag og lugt. .............................................. SALATLØG Det hvide salatløg er på størrelse med zittauerløg og rødløg. Salatløg er ret saftige og har en mild smag. Som navnet også antyder, passer det fint i salater, eller i retter, hvor man ikke ønsker at smagen skal blive for overdøvende.

Uanset om det er kepaløg eller hvidløg det drejer sig om, så skal de endelig hænge eller ligge tørt og have godt med luft omkring sig. Et ideelt sted at tørre dem er under et tagudhæng eller i trådkurve indenfor, hvis det er fugtigt i vejret. Afhængigt af løget, tager det omkring 3-5 uger, inden det er helt tørt og klar til at blive spist.

Hvidløg høstes når løget er godt opsvulmet og inden skallen begynder at sprække. Høsttiden er omkring slut juni og frem til juli, men som sagt - hold endelig øje med skallerne omkring. SIDE 87


SKALOTTELØG Skalotteløg, Allium ascalonicum, er en varietet af kepaløget og er meget pikant og delikat i smagen. Skallen har et lilla skær over sig, og kødet er hvidt til rosafarvet. Det er mindre end et almindeligt gennemsnitsløg, og også mere aflangt af ”kropsbygning”. At løget er mindre end fx zittauerløget gør det måske lidt mere besværligt at pille, men til gengæld har det den fordel, at der kommer flere løg pr. stikløg. Gevinsten er altså stor, både hvad angår smag og høst, og så holder det sig i tillæg også længere ved opbevaring. Sættetiden er i starten af april, når jorden er porøs og til at håndtere, og høsten kan begynde i løbet af sensommeren, når toppene har lagt sig ned. ....................................................................................................................................................... FORÅRSLØG De skønne forårsløg er også en variation af kepa. De er aflange som porrer, men meget slankere og slet ikke så høje. Forårsløg er lækre, når de er lynstegte, men er også fantastiske i rå tilstand, fx i salater. Forårsløg spises nu og her, eller ihvertfald så længe de er sprøde og spændstige. De sås fra frø i begyndelsen af april i en dybde på 1 cm. Du kan også komme spiringen i forkøbet ved at så dem indenfor omkring marts og plante dem ud omkring maj måned. Høsttiden er fra slut juni. .......................................................................................................................................................

PORRE Smager skønt, og er i mange køkkenhaver en del af den trofaste bestand. Porre har en ret skarp smag, som mildnes og bliver mere nøddeagtig ved tilberedning. Porren er, som forårsløget, også en afgrøde som bør spises, inden den mister potensen. Der findes to slags porrer - sommerporrer og vinterporrer. Sommerporren tåler ikke frost og høstes inden vinteren. Mere sejlivet er vinterporren, og det særligt fine ved den er, at den bare står der og står, ganske uanfægtet af kulden, hele vinteren igennem. Både sommer- og vinterporrer kan sås direkte på friland, men da de ikke bryder sig om for meget konkurrence fra ukrudt, vil man gøre sig selv en stor tjeneste ved at så dem indendørs. Sommerporrer sås fra februar og plantes ud sidst i marts, og vinterporrer sås fra marts og kan plantes ud i maj.

HAVEFOLKET MARTS 2014

MED LØG PÅ Udover de gængse løg, som vi her har haft kig på, findes selvfølgelig et væld af mindst lige så skønne løgtyper. Ramsløget, blandt andet, hvorfra vi spiser bladene. Elefanthvidløget med sine enorme fed, for ikke at forglemme etageløget, der både sætter spiselige løg over og under jorden. Derudover er alle nævnte løg også enormt dekorative, hvis man lader dem gå i blomst, og sådan kan man blive ved med løgenes mange fortræffeligheder.


GASTRO

HAVEFOLKET MARTS 2014

SIDE 89


LØGTÆRTE

HAVEFOLKET MARTS 2014


GASTRO

Tærter havde sin storhedstid i 80’erne, og er måske nok lidt ”gammeldags” mad nu. Ikke desto mindre er det stadigvæk noget af det bedste jeg kan servere. Denne løgtærte er en sikker hitter! TEKST: LENE MØNTEGAARD / FOTO: KARINA REVSBÆK LAUESEN

Ingredienser: 250 g mel 150 g smør 1 spsk vand 1 æg ...........................................................................................................

Fyld: 4-5 store løg 3 æg 1 dl græsk yoghurt 50 g revet ost Krydderurter, fx rosmarin og timian Salt og peber Smør til stegning ...........................................................................................................

Smør smuldres i melet - brug evt. en røremaskine. Derefter tilsættes vand og æg. Lad tærtedejen hvile en halv time i køleskabet. ...........................................................................................................

Rul dejen ud og læg den i en tærteform. Prik dejen med en gaffel og forbag tærtebunden ved 225 grader i ca. 10 minutter. Jeg ruller gerne dejen ud mellem 2 lag bagepapir, så er den nemmere at komme i formen. ...........................................................................................................

Lav fyldet imens. Løgene skæres i ringe og steges klare i smør - de må ikke blive brune. Rør græsk yoghurt sammen med 3 æg og 50 gr. revet ost. Tilsæt en masse friske krydderurter efter eget valg (jeg brugte rosmarin og timian). Krydr med salt og peber, og tilsæt løgene. ...........................................................................................................

Server eventuelt løgtærten sammen med en grøn salat.

Fyldet fordeles over den forbagte tærtebund og tærten bages midt i ovnen i 30 minutter ved 200 grader. Tærten skal føles fast, men hold øje med den, så den ikke bliver for mørk.

SIDE 91


HAVEFOLKET MARTS 2014


KØKKENHAVEN

DEN ØKOLOGISKE

KØKKENHAVE ÅR FOR ÅR

VED DYRKNING UDEN KEMISKE MIDLER TIL BEKÆMPELSE AF SKADEDYR OG PLANTESYGDOMME, MÅ DER SÆTTES NOGET ANDET I STEDET, OG DET MEST NÆRLIGGENDE ER AT BRUGE NATURENS EGNE MIDLER. VI LADER PLANTERNE HJÆLPE HINANDEN PÅ SAMME MÅDE SOM DET SKER I NATUREN. DET KALDER VI FOR BLANDINGSKULTUR. TEKST & FOTO: JENS JUHL & SØLVA FALGREN

Blandingskultur er viden om hvilke planter der kan hjælpe hinanden, dele gødning og plads sammen. Det er ikke ny viden, for den har været brugt af grøntsagsavlere i mange år. Vi har benyttet metoden i de 20 år vi har dyrket vores have økologisk. Samtidig med vi har udviklet os, har vi også lært af egne erfaringer .

SIDE 93


BLANDINGSKULTUR -HØJERE UDBYTTE Blandes planterne sammen på den måde vi gør det, giver det højere udbytte. Det skyldes, at vi blander planter sammen, som ikke er konkurrenter til gødningen, og som har en positiv indvirkning på hinanden. Vi kan derfor plante væsentligt tættere end ved konventionel dyrkning. Vi ved, at nogle planter beskytter naboplanterne - især imod svampesygdomme, og at visse planter afskrækker nogle skadedyr fra at angribe planter, som de typisk ville angribe. Desuden kan der med fordel plantes blomster eller krydderurter, der tiltrækker de gavnlige insekter og dyr, som så bekæmper skadedyrene. I det følgende vil vi give en række eksempler på vores erfaringer.

HAVEFOLKET MARTS 2014


KØKKENHAVEN

DEN ØKOLOGISKE KØKKENHAVE - ÅR FOR ÅR

KÅL OG KLØVER Et godt eksempel på planter der gavner hinanden, er blodkløver mellem kål. Vi sår kløveren ud i det tidlige forår, når jorden er omkring 7 grader, og lader den vokse til omkring 1. juni, hvor den forkultiverede kål plantes ud. Kløveren fjernes kun der, hvor kålen skal stå, og skal i begyndelsen holdes nede rundt omkring kålen. Kålen vil hurtigt vokse hen over kløveren, og det hele vil se meget smukt ud. Blodkløver er en bælgplante, der samler kvælstof fra luften og fikserer den på rødderne. Efter blomstring kapper man dem af over jorden, og planternes overjordiske dele beskytter jorden imod udvaskning, medens roden formulder og kvælstof frigøres til kålen, som først høstes sidst på året. To ting opnås. Den ene er, at jorden mellem kålen ikke ligger bar. Det sikrer jorden imod regnens udvaskning, alt imens kålen vokser. Den anden ting er, at man sparer en masse gødning til de grådige kål.

SIDE 95


JORDBÆR, HVIDLØG OG SPINAT Som eksempel på en plante der beskytter naboen imod svampesygdomme, er hvidløg mellem jordbærrene, eller mellem flere andre slags planter. Der er plads mellem jordbærrækkerne, og god plads til hvidløg, som også godt kan lide at gro i den lidt sure jord (ca. 6,2 – 6,5 pH) som jordbær gror bedst i. Man får altså en dobbeltafgrøde, og da hvidløg virker antiseptiske, kommer der stort set aldrig gråskimmel i jordbærrene. Jordbær har vi 3 år samme sted, mens hvidløg ikke kan dyrkes flere år på samme sted, så risikerer man løgrust. Det er kun det første år vi har hvidløg mellem jordbærrene. De følgende år er jordbærplanterne blevet så store, at de dækker jorden mellem rækkerne. Der er en del planter der kan gro sammen med jordbær, og samtidig trives godt med det. Det er f.eks. hjulkrone, buskbønne, hovedsalat, porre, cikoriesalat, spinat og løg. Dyrker man hvidløg mellem jordbærrene det første år, udelukker det alle løgarter de efterfølgende år, fordi der helst skal gå 4 år før der igen kommer planter af samme familie i samme bed. Hvis man sår spinat mellem jordbærrene så snart jordtemperaturen er over 5 grader, kan de nå at gro op inden jordbærrene lukker rækkerne, og spinaten kan høstes i sidste halvdel af maj.

HAVEFOLKET MARTS 2014


KØKKENHAVEN

Et andet eksempel på, at planter beskytter hinanden imod skadedyr er gulerødder og løg. Gulerødder angribes ofte af gulerodsfluen, som finder gulerødderne ved at lugte sig frem. Når den har fundet gulerodsbedet, lægger den sine æg i den bare jord mellem rækkerne, og når æggene klækkes kryber larverne ind og angriber planterne. Det giver kedelige orm i gulerødderne. Hvis der lægges en række løg mellem gulerodsrækkerne giver det dobbeltafgrøde, fordi gulerødder og løg ikke henter deres næring samme sted. I tilgift beskytter de hinanden. Gulerodsfluen overvintrer som puppe i jorden, fx hvor der er brugt animalsk gødning. I sidste halvdel af maj klækkes de som voksne fluer, og flyver så ud for at finde et bed med gulerødder. Når de kommer frem til bedet lægges æggene, som efter et par uger udklækkes, og så angriber de gulerødderne. Med løg mellem gulerødderne forandres duften i bedet, og gulerodsfluen kan ikke finde stedet og flyver videre. Gulerodsfluen flyver igen i august–september, og da er løgene fjernet, så derfor er det godt at der er plantet tagetes i kanten af bedet, eller mellem løgene. De ændrer nemlig også duften. Det er især tagetes ’Patula’, som er velegnet til dette formål. Blomstens stærke duft skaber en anden duft i gulerodsbedet. Samtidig renser den jorden, fordi dens rodsekreter afskrækker nematoder. Plantens duft afskrækker også mellus og andre skadedyr. Nogle mennesker kan ikke lide duften af denne tagetes, men der er mange andre tagetestyper som f.eks. citrontagetes, appelsintagetes og lakridststagetes. Deres effekt er bare ikke så høj som patula, men duften er bedre. Dild mellem gulerødderne kan også bruges, da det også giver en anden duft i bedet som forvirrer gulerodsfluen.

LØG, GULERØDDER OG TAGETES

SIDE 97


KÅL OG SOMMERBLOMSTER Kål der gror blandt duftende sommerblomster er mere i sikkerhed for kålsommerfuglens larver, end hvis den vokser i et bed for sig selv. Sammen med duftsalvie, kæmpejernurt, honningurt og mange andre slags blomster, gror især de forskellige slags grønkål, som her ’Red russian’ eller palmekål, som samtidig ser flot ud i haven. Kålene kan plantes med samme afstand, som hvis der ikke er blomster omkring dem. Blomster og kål deles fint om gødningen og alle giver godt udbytte.

HAVEFOLKET MARTS 2014


DEN ØKOLOGISKE KØKKENHAVE - ÅR FOR ÅR

KØKKENHAVEN

Hestebønner eller valske bønner, som de hedder, er en dejlig og velsmagende bønne. Det er den eneste bønne der kan spises rå i salaten, og den giver et stort udbytte af fine bønner, som kan tørres og gemmes. Vi lægger bønnerne samtidig med kartoflerne og i samme række. Det giver god trivsel til begge dele. Metoden er enkel. Vi laver en rende på 6–7 cm og lægger kartoflerne med 30 cm afstand. Derefter lægges en hestebønne midt imellem, og renden dækkes til. Ikke noget med at hyppe endnu. Kartofler og bønner vil komme op næsten samtidig, og så hypper man i takt med at begge dele gror op. Det kan være praktisk at sætte en stok ved hestebønnerne, for de bliver høje og knækker let. Rækkeafstanden holder vi på 45 cm. Det gør hypningen lidt vanskeligere når kartoflerne er vokset op, men så supplerer vi ved at lægge velomsat kompost over - så gøder og jordforbedrer vi samtidig. Hestebønner har det godt med at blive hyppet ligesom kartoflerne, og de tilfører jorden kvælstof på samme måde som andre bælgplanter. Vi dyrker dem sammen med de sene kartofler, da det giver bønnerne en længere udviklingstid og dermed højere udbytte. Kartoffelsorten ’Sava’ og ’Ditta’ har vi gode erfaringer med sammen med hestebønner. Stangbønner gror også godt sammen med kartofler, men her er det mellem rækkerne vi dyrker dem. Vi laver en rækkeafstand på 60 cm og planter bønnerne ud omkring 1. juni, når nattefrosten er ovre. Også her er det de sene sorter vi dyrker dem sammen med.

KARTOFLER, HESTEBØNNER OG STANGBØNNER

SIDE 99


RØDBEDER, DRUEAGURKER, LØG, KORIANDER OG SALAT Denne blanding gror fint i samme bed. Vi starter med at plante salat ud så tidligt som muligt, og sår rødbederne imellem salaten og løgene langs kanten. Drueagurker gror fint på friland, og hvis man lader dem gro op ad et espalier, bliver der plads til andre afgrøder. Løg har den samme mission mellem rødbederne, som den har blandt gulerødder. De afskrækker gulerodsfluen, som også kan angribe rødbeder. Koriander medvirker også til at skabe en anden duft. På denne måde dyrkes der flere afgrøder på en lille plet. Dild kan også passes ind, eller udskiftes med koriander, men porrer og kartofler dur ikke sammen med de andre. Bønner er heller ikke egnede, de kan ikke gro sammen med løg.

HAVEFOLKET MARTS 2014


KØKKENHAVEN

SALATER, TAGETES OG KRYDDERURTER De fleste salatsorter kan man plante sammen med de fleste andre - dog ikke sammen med persille. Begge dele vil mistrives, især persillen. En god naboplante til salater er vintersar og tagetes. Tagetes tiltrækker gavnlige insekter som svirrefluen, som også kaldes blomsterfluen, og de bekæmper bladlus i salaten. De holder dog ikke salaten helt fri for agersnegle. Det er til gengæld en opgave for vintersar, som lige kan anes på billedet. Den afskrækker snegle, og vi har faktisk aldrig set en dræbersnegl i de bede hvor vi dyrker vintersar, som også er en glimrende krydderurt, som er grøn både sommer og vinter. Den beholder sin gode kryddersmag når den bliver tørret, men den kan også klippes af og bruges i mange retter hele vinteren. Vi dyrker en del krydderurter i store krukker. Så kan de flyttes hen hvor der er brug for dem. De er med til at beskytte salatbedet, men kan også være mange andre steder.

SIDE 101


DEN ØKOLOGISKE KØKKENHAVE - ÅR FOR ÅR

HAVEFOLKET MARTS 2014


KØKKENHAVEN

HVOR KAN MAN LÆSE OM BLANDINGSKULTUR? Der findes en del litteratur om blandingskultur. Vi har selv skrevet en bog, der mere indgående behandler emnet, men også andre har skrevet om emnet, ligesom der findes lister over gode og dårlige naboforhold i planteverdenen. Man skal være opmærksom på, at selvom en grøntsag trives godt sammen med de nævnte på listen, er det ikke sikkert at alle på listen gror godt sammen. Et eksempel er ærter og bønner, der mistrives i hinandens selskab. De eksempler vi omtaler her, er kun et uddrag, og der er mange andre planter, der er gode naboer for hinanden. En del er neutrale, så de kan gro fint sammen uden at påvirke hinanden, men for os har det været spændende at arbejde med det, vi kan kalde planternes mere sociale side - den hvor de optræder som gode naboer. Der findes en mere udførlig liste over gode og dårlige naboer på www.slottet-i-smoermosen. com. Og skulle du få lyst til også at lære om sædskifte, så kan du læse udførligt om det i forfatternes bog ”Økologisk have - selvforsyning til husbehov”, som vi har anmeldt her.

SIDE 103


10 SKØNNE

BØGER OM KØKKENHAVEN

HAVEFOLKET MARTS 2014


BØGER

NYHEDER PÅ VEJ TIL BOGHANDLERENS HYLDER AARSTIDERNES KØKKENHAVE af Frank van Beek, Søren Ejlersen og Jacob Dietz People’s Press ”Aarstidernes køkkenhave” er en grundbog i, hvordan du dyrker din egen køkkenhave med klare anvisninger til 90 forskellige grøntsager, urter og bær, som du kan dyrke i haven, drivhuset og på altanen. Bogen er skrevet med muld på fingrene af en professionel og to amatører, som har hevet en fuldstændig overdådig høst hjem. Den er spækket med uvurderlige tips til og dyrekøbte erfaringer om, hvordan du får styr på ukrudtet, kommer overens med snegle, bliver god til jord og får de grønneste fingre.

DESIGN DIN HAVE MED HØJBEDE af Nina Evald Dia Press Den 12. marts udkommer ”Design din have med højbede” af Nina Ewald. I bogen beskrives alle aspekter af højbede, og hvordan de kan anvendes på et utal af måder i haven: Om de moderne højbede i private haver og i storbyernes ”urban farming”, om højbede til terrassen, prydhaven og køkkenhaven, om mulighederne for at grænse af og skabe rum. Desuden gives der råd til valg af materialer og beplantning og meget meget mere. Bogen rummer alt i alt masser af inspiration og ideer for både erfarne samt nybegyndere i haven.

SIDE 105


POLITIKENS STORE HAVEBOG af Jane Schul og Laila Sølager Politikens Forlag Dette leksikon af en havebog fra Politiken indeholder masser af inspiration til havens indretning og plantevalg - også til køkkenhaven. Den omfatter de emner, man som haveejer har brug for at vide i forbindelse med indretning af haven, valg af planter og herunder en del solid information om dyrkning af køkkenhaven, der blandt andet favner en grundig beskrivelse af de forskellige slags afgrøder, køkkenhavens rutiner, jordforbedring mv.

NY I HAVEN af Karina Demuth Politikens forlag En sympatisk havebog, der gør det let for den nye i haven at få lyst og mod på at gå i gang med havearbejdet. I haven er man også med en tur i køkkenhaven, hvor korte, letlæselige beskrivelser gør det nemt for enhver at følge rådene og kaste sig ud i et beriget liv med køkkenhave.

TIL HUSBEHOV - selvforsyning året rundt af Alison Candlin Lindhardt & Ringhof En grundig bog med masser af viden til dig der vil være selvforsynende - altså gå hele vejen. Du kan læse om husdyrhold og grøntsager, planlægning af dyrkning og om jordforbering - og meget, meget mere. Har du blot en lille køkkenhave, men stor interesse for selvforsyning, er bogen absolut også en anbefaling værd.

TIL NYTTE OG NYDELSE af Birgit Helbo Klematis Birgit Helbo har med denne bog skrevet en hyggelig gave til alle haveejere med fokus på både udbytte og æstetik i køkkenhaven. Bogen for æstetikere og livsnydere, der ikke vil nøjes med lige grøntsagsrækker, men insisterer på at livet skal være smukt - også i køkkenhaven. Det er en særdeles veldrejet bog om dyrkningen af egne grøntsager i køkkenhaven, med inspiration til udformning af køkkenhaven som en potager - både for dig, der aldrig har haft køkkenhave før, og dig der allerede har rig erfaring med samme. HAVEFOLKET MARTS 2014


BØGER

ØKOLOGISK HAVE - SELVFORSYNING TIL HUSBEHOV af Jens Juhl og Sølva Falgren Koustrup & Co

At dyrke økologisk i ens private have er sund fornuft – så enkelt kan det siges, men ikke gøres. I denne bog forklares, hvordan man kommer i gang, og hvordan man fortsætter, så det bliver en sport at få de flotteste, sundeste og bedste afgrøder ved at bruge naturens egne principper. Der er ingen hokuspokus ved økologi, det er lige ud ad landevejen, men man har brug for god vejledning til at komme i gang. Ikke mindst til sædskifterne, der her vises meget overskueligt med Kirsten Tinds smukke tegninger af grøntsager.

KRYDDERURTER Af Anemette Olesen Politikens Forlag I ”Krydderurter” giver Anemette Olesen gode råd om dyrkning af krydderurterne i haven - i køkkenhaven eller i krukker og kar. Hun beskriver hvordan man kan anlægge et krydderurtebed eller giver tips til hvordan man lykkes med dyrkning af urterne i krukker. Bogen indeholder en illustreret gennemgang af 107 krydderurter med baggrundshistorie samt tips til pasning, formering og anvendelse. Du støder her på både de velkendte krydderurter samt nye og mere ukendte krydderurter.

CAMILLAS KØKKENHAVE af Camilla Plum People’s Press Hvis man har været ved at gå til at savn fordi Camilla Plums Grønt I & II udgik fra forlaget, kan man nu godt glæde sig. I denne udgivelse kommer vi på besøg i Camillas store og rige køkkenhave i Helsinge. Du finder personlige og velfortalte beskrivelser af hver enkelt plante og her er morskab, detaljerigdom og ”storytelling” fra både hjerne og hjerte. Ved at følge Camilla rundt i haven til hver enkelt grøntsag og urt, får du en indsigt i at verden er meget større end du gik og troede, og at der findes så mange ultraspændende grøntsager, at du bare må prøve det selv.

SPIS VILDE PLANTER af Dorte Rhode Nissen, Edith Agerbo Gyldendal Her er bogen, du smider i din rygsæk eller din kurv, inden du tager ud for at samle urter fra Danmarks vilde køkkenhave. I bogen gennemgår forfatterne et udvalg af vilde planter, hvis smagsoplevelse også beskrives - det er ikke sket før. Bogen skaber en smittende lyst til at begive sig ud og finde planterne, og beskrivelserne af, hvor de vokser, hjælper på vej. Kirsten Tinds vidunderlige illustrationer giver bogen et poetisk anstrøg, samtidigt med, at de opskrifter, der er vedlagt hver enkelt plante, ser så delikate ud, at de inviterer til at afprøve både turen ud og turen ind (i køkkenet) for at prøve selv. SIDE 107


URBAN

FARMING

HAVEFOLKET MARTS 2014


BATTERY PARK

URBAN FARMING

NEW YORK Vi har set det sprede sig som frø med vinden i løbet af de sidste 3-5 år og tendensen er stadig opadgående: Køkkenhaver og dyrkning af grøntsager i byerne. TEKST: MARIANNE SELVIG / FOTO: LONE BIEHL

Ud fra et teknologisk synspunkt kan det jo undre, når vi ved, at der både er forurening i luft og jord i byerne, men da de fleste dyrker i uforurenet jord og da videnskaben ind til videre holder på at det er en forsvindende lille del af forureningen, der rent faktisk ryger med ned i maven, så har trenden rigtig gode chancer for at slå rod. For ud fra et mere socialpsykologisk synspunkt er der rigtigt meget at vinde ved at dyrke køkkenhaver i byerne. Grønne ærtebælge og morgenfruer er usigeligt meget mere livsbekræftende end beton, asfalt, og røde lys. Det fællesskab, der opstår omkring etableringen og dyrkningen af grøntsagerne binder mennesker sammen på tværs af skel som trappeopgange, etnicitet, alder, social status, indkomst, religiøst og politisk ståsted. For at sige det kort - sammenhængskraften, fællesskabsfølelsen og interessen for de naboer, der omgiver én øges helt grundlæggende. Det samme gør glæden for de, der passerer gennem de grønne rum, der opstår i byen. Og så er det tilmed så fjollet, skønt, skævt og gakket meget af det, at kun kan lokke smilet frem i et forjaget storbymenneskes ansigt. Og smil smitter. Om det på sigt kan være med til at nedbringe kriminalitet, vil vise sig, men det skulle jo ikke undre! Gud ske lov er kommunalbestyrelserne, vej- park og gartnerafdelingerne rundt omkring allerede godt i gang med at bryde skrankerne og ’enevældet’ ned og der bliver givet flere og flere tilladelser til at byboerne kan få lov til at dyrke på tomter, ubebyggede grunde, på tage af skure, under mortorvejsarealer m.v. By-landbrugene findes også i den helt lille skala, for der skal ikke ret meget til: En vindueskarm,en altan, taget på et skraldeskur. Det er de mest opfindsomme påhit, der bliver taget i brug som ”containere”, dvs. som beholdere til jorden og planterne. SIDE 109


Noget af udfordringen ved bylandbrug er vandingen. Det er nemlig ikke ret mange steder, at der lige er en vandhane i nærheden - og at skulle op og ned af en stige med to vandkander, der først er blevet fyldt henne i nummer 14 nede i vaskekælderen, det kræver virkelig gå-på-mod og engagement. MEn det trives heldigvis også i stor skala i byerne. Og det er jo et fænomen,d er breder sig ud over hele verden. I USA; hvor Fru Obama dyrker sin egen køkkenhave som forbilledde for sit lands folk, har man fx. systematiseret tingene en smule. Ikke at det hele skal retlines, men når en bybo eller komplet nybegynder - skal til at lære at dyrke grøntsager, er der jo alligevel en del at sætte sig ind i. Det har de taget hånd om på Manhattens ”The Battery”, som er en vidunderlig oase i New Yorks buldrende storby.

HAVEFOLKET MARTS 2014

Her har man nemlig ansat lærere med viden om grønsagsdyrkning og køkkenhaver og så kan skolerne over hele NYC tage ”på kursus” i Urban Farming, så de kan tage hjem til deres eget distrikt og realisere deres egne køkkenhaver. Det er med det mål at så et ”frø” i børnene: De er jo de kommende generationers byboere - og hvis deres viden og bevidsthed om kost, om hvor maden kommer fra, om sundhed øges, kan de være med til at udbrede storbyens ”havebrug”. De får slet ikke tid til at ”hænge på gadehjørnerne”, når de skal ned og hyppe kartofler eller samle æg eller udtynde i gulerødderne. Eller når de skal planlægge næste års sædeskifte eller tørringen af frø. Jo jo, det er et af det allermest optimistiske storbytiltag, vi længe har hørt om - måske det er på vej til Danmark?


URBAN FARMING

BATTERY PARK NEW YORK

SIDE 111


TIPS

s k c i r t &

At dyrke sin køkkenhave indbefatter idéer, tips og fif, som gennem tiderne er blevet videregivet fra generation til generation, over hækken, på nettet og i utallige havebøger og -blade. Derfor har HAVEFOLKET samlet en spandfuld for at gøre det hele lidt nemt og praktisk. Og husk, idéerne vokser bedst, hvis du høster af dem! TEKST & FOTO: MARIANNE SELVIG & LENE MØNTEGAARD

PLANTESKILTE AF SKEER ......... Der findes mange idéer til små skilte, og her er det små skeer af bambus, der har fået skrift med en særlig ”kridt-tusch”. Den kan også bruges til sten, til den sorte målepind og meget andet. Du kan såmænd også skrive direkte på en terracottapotte. Det ser alt sammen sødt ud.

TØR URTERNE TIL VINTERENS MADLAVNING Det er bare så skønt at gemme til forråd. Og urter bliver blot kraftigere af at blive klippet ned jævnligt. Derfor - inden du tager på ferie - klip da alle dine krydderurter ned og hæng dem til tørre. Husk at sætte navneskilte på for en god ordens skyld, for de skifter udseende, når de er tørre. Sørg også for at de hænger et tørt sted med god gennemstrømning af luft, da de ellers vil kunne mugne - og så smager de ikke godt. Læg mærke til, at mange tørrede urter også kan drikkes som teer.

.........

......... SÅ OG SKÆR AF - REGROW I POTTER Nu vi er ved at gøre tingene lidt lettere: Hvem siger at du skal have en masse bede, bare fordi du vil dyrke din egen salat? Der er mange der er ”faldet på halen” for det nye fænomen ”regrow”. Det handler om, at man køber grøntsager, bruger dem og genplanter deres rødder. Glimrende! Men det har gartnere gjort i mange, mange år. De (vi, for det er overhovedet ikke svært!) sår først fx salaten og prikler den ud i en urtepotte (god værtindegave - og dekorativ). Dernæst klipper vi af salaten uden at trække det hele op. Så vokser den bare videre. Sætter nye fine skud - ganske som stauderne, hvis de klippes ned. Det er da smart ikke! HAVEFOLKET MARTS 2014


HAVETIPS

KØB FORSPIREDE GRØNTSAGER Det er tilladt at snyde lidt. Og vil du bare megagerne have nogle ......... grøntsager - fx i potter, trækasser eller andre ”mindre” bede, så slå dig sammen med en veninde og gå på planteskole. Der kan du købe forspirede porrer, kål, blegselleri, persille, basilikum og meget andet. Nogle gange kan du også være heldig at supermarkedspersillen, korianderen osv. kan overleve på friland, men giv dem da en klokke på - evt. af en omvendt sodavandsflaske - så vænner de sig langsomt til udelivet og det nogen gange lidt kølige forår. Her er det basilikum, der er købt i en potte og så delt op i selvstændige planter. Bare en måned senere har du hele små basilikumtræer.

EN MÅLEPIND GØR DET NEMT AT SÅ ......... Det kan være svært at så med den rigtige afstand, hvis man bruger det ”forkromede øjemål”. I stedet for at bruge en tommestok, der er lidt ”ustabil”, kan man lave sig en målepind. Køb en liste på 15 x 15 mm, sav den af i den ønskede længde og mal den et par gange med sort tavlelak. Herpå sætter du mærker med en kridttusch alt efter den såafstand du skal bruge. Du har jo 4 sider – og 4 valgmuligheder! Du kan også bruge målepinden til at få lige sårækker med! Når du nu er i gang med tavlemalingen, kan du samtidig male dine plantepinde og skrive navne på med kridttuschen. Så er de næsten usynlige!

HVAD HAR JEG SÅET I ÅR? ......... Det er ofte, at frøposerne, som du har sået fra, bliver blandet sammen med de andre frøposer, du har liggende. Og så bliver de foldet et par gange eller tre og det roder og besværliggør at læse på bagsiden. For at få overblik over, hvad du har sået, og for at du nemt lige kan læse dig til, hvornår du skal gøre hvad, kan du bruge et fotoalbum som ”organizer”. Det fotoalbum, der er brugt, er åbent i begge sider, så for at frøposerne ikke skal falde ud, kan du lige sætte lidt tape i den ene side. Husk at lukke frøposerne med en clips eller tape, så frøene ikke rasler ud. Er dine frøposer tykke, kan du nøjes med at bruge hver anden lomme. SIDE 113


Tips & tricks

......... JERNBUER HOLDER INSEKTNETTET Selvom det ikke pynter, er insektnet ofte nødvendigt for at holde larverne fra kål og andet. Men nettet har det med at lægge sig hen over afgrøderne, og det dur ikke. Hvis du bøjer en 6 mm jernpind, så den passer til dine bede, har du et nemt lille stativ, som du med nemhed kan flytte rundt på, når du skal bruge det andre steder.

BRUG KAPILÆRKASSER SOM HÆK OG BED ......... Du kan sagtens bruge en kapilærkasse som rumdeler. Hvis du ikke bryder dig om farven, kan du enten købe ”kasseskjulere” i pileflet eller andet, eller du kan male kasserne. Her har vi sået valske bønner, eller hestebønner, som de også kaldes. De bliver høje og står selv, det er ret smart. Når de er færdige er det også smart at have bønner eller ærter stående i forspirede potter, så du blot kan skifte jorden ud og plante de nye med støttestativer, de kan klatre op ad. Squash og græskar kravler også og vil hurtigt dække, så det fungerer som hæk.

......... PAS PÅ DINE ØJNE Der er mange, der bruger pinde i havens bede, enten til at binde op med eller til at afmærke med. Det er jo ret smart og ser også fint ud. Men hverken du eller det ser fint ud, hvis du kommer til at bøje dig ned i en pind og stikker dig (uh gys) i øjet fx. Sæt derfor en urtepotte på din pind. Det ser samtidig kært ud.

HAVEFOLKET MARTS 2014


Slagtilbud

æ

renpris

er b p e V e na m

10 stk.

10 stk. K

A

-Æ ks

Art. 89017

Kun kr. 79,-

10 planter

Art. 89016

Kun kr. 79,-

Art. 98366 Kun kr. 85,Foderhus + 3 glas a 330 g jordnøddesmør.

10 planter

p pi issi ss

M i Slagtilbud

Art. 93024

Foderhus 16 x 12 x 28 cm

alog

Nyt Gratis 148 siders kat

Kun 75,


HAVEFOLKET MARTS 2014


HAVETANKER Jeg anede ikke, at jeg kunne så. Eller rettere, at der ville komme planter ud af det. Jo jo, små forkølede spirer, der af én eller anden grund blev glemt, gik til, fik stængelråd eller andet, som gjorde, at jeg mistede både lysten og gejsten. Det er der rigtig mange grunde til. Nogle af dem er, at jeg havde skabt mig en hæmmende overbevisning om, at det der med at så sine egne grøntsager, stauder, træer og planter - det var vildt svært. Her skal I høre om transformationen fra at være en botanisk analfabet til at få succes med planteformering. TEKST: MARIANNE SELVIG ILLUSTRATION: KARINA REVSBÆK LAUESEN

Hvor starter vi? Måske ved ”den glemte viden”, den, at verden klarer sig selv fint nok uden vores indblanding. At en plante, hvis frø lander i den rette blanding af god jord, sol, skygge, læ, væde og varme er den, der klarer sig, blomstrer, sætter frø og mangfoldiggør sig. Altså - at verden og naturen sådan set godt kan selv. At den er så klog, så klog - at vi bare skal lære at tyde ”naturens sprog”, ”læse mellem linjerne”, og så ellers prøve at gøre den ”kunsten” efter. Ydmygt og indstillet på både at overraskes, lære af de fejltagelser vi gør, og allerhelst også huske de succeser vi får. Den viden havde jeg - den tror jeg egentlig alle har - men så er det vi glemmer det. Formentlig fordi der jo faktisk står rigtigt meget alle mulige steder. Om disciplinen ”at have have” står bøger side om side på bibliotekerne, og i de bøger er der de lækreste urte- og blomsterbede, som bare ser så delikate ud, og som er pletfrie, vellykkede og frodige. Jeg forestillede mig, at det var noget, der var meget, meget vanskeligt, at det var noget for deciderede specialister, og at når man først

kunne, så kørte det ligesom bare. Lidt som efter en drejebog. Intet kunne være mere forkert, eller det er der sikkert meget, der kan, men det blokerede i hvert fald for min egen forståelse og tro på, at jeg også kunne.

hvad det var der var anderledes, hvad jeg gjorde rigtigt, og hvad jeg så kan gøre bedre næste gang, at ét liv her på jorden, nærmest er for kort til at sætte sig ind i det hele. Og af dén grund - så bare gør det.

I mange, mange år vedblev jeg derfor med at låne/købe bøger for børn om køkkenhaven, granskede dem som var det en universalteori af Jürgen Habermas, og fik aldrig rigtigt omsat det hele til praksis. Når jeg så på billederne fra diverse haveblade, hvor det hele bugnede, så så det hele så perfekt ud, og så dalede min selvtillid; det der kan jeg bare ikke. Der var snorlige rækker, der var ren, brun jord mellem hver eneste afgrøde, intet utøj og stor frodighed - ja, kan det da være svært!

Kast dig ud i det med at så. Noget skal nok lykkes. Et lille barn rejser sig jo igen, når det for 117. gang falder med et bums på blebagen, mens det er ved at lære at gå. Det gjorde vi jo også - nogle af os, heriblandt altså også jeg. Jeg har blot glemt at overføre optimismen og gåpåmodet til andre ting her i livet. Så som at så.

JUST DO IT At et så banalt faktum som ”just do it” faktisk er vejen til succes og selvtillid, er kun morsomt. For det er sådan det er. JUST DO IT! Kom i gang - tænk ikke - BARE GØR DET. Og lær hen ad vejen, snak med andre, vær indstillet på det uventede. Jo mere du så får jord under neglene, smidt på komposten og sået om igen, jo flere gange noget er lykkedes, desto mere ”blod på havetanden” får du, og jo mere får du lyst til at vide lidt mere om alt det, der nu er at vide om emnet. For det kommer vi jo ikke udenom. Hold da op, hvor er der mange parametre, der skal spille sammen og lykkes, for at få hele ”melodien til at spille” og bedene til at bugne. Noget vil altid lykkes, et år i hvert fald, måske to eller ti. Men så er der pludselig mere skygge, større rødder fra træerne ved siden af, foråret var ekstra koldt, frosten kom tidligt, frøene var blevet gamle eller feriepasningen glippede - (fyld selv ud) og så går det galt. Men det at vi ved, at det har kunnet lykkes og at andre kan lykkes med det, skaber alligevel så megen nysgerrighed omkring,

GRO Som mange vil vide, har jeg været sygemeldt med senskader efter en hjernerystelse de sidste snart 4 år, og er præget af bl.a. ikke at kunne koncentrere mig ret lang tid ad gangen. Derfor var det med at læse ret meget, ikke lige et issue. Men så må ”nøgen kvinde jo spinde”. For ved især at følge med i bl.a. Camilla Plums og Claus Dalbys skønne TV-udsendelser om deres haver og bede, samt ved at gå på biblioteket og låne alle de havebøger, jeg kunne komme af sted med (man får en del ud af billedtekster og fotos), kom jeg et ret godt stykke af vejen, og jeg begyndte at føle mig klar. Herefter gik jeg i gang med at drysse frø - både staudefrø og grønsagsfrø og frø af sommerblomster. Jeg dryssede i flamingokasser, plastbokse fra take away, avispotter og så fremdeles. Nu havde jeg noget at stå op til. Det larmede ikke, det ventede tålmodigt på mig - ja, var afhængigt af min indsats, og det holder jo én ”til ilden”. Jeg delte også erfaringer med rigtigt mange meget erfarne havefolk på nettet. Og så begyndte jeg at tro på det - lige så stille og roligt. Havens bede blev udvidet - i starten kun med 2-3 græstørv ad gangen, fordi jeg ikke kunne klare mere, men større blev de og mindre blev græsplænen. SIDE 117


For det kom jo op, hele skidtet. Selvfølgelig gjorde det det. Det fik jo både vand, lys og opmærksomhed. Og det er vel egentlig de vigtigste ingredienser for et frø, foruden potte og jord. Ja, og så alle drømmene naturligvis. Det var dem, der var mit brændstof, og drømme havde jeg masser af har altid haft det - og de formerede sig som ukrudt, mens jeg lå og ventede på at min hjerne havde hvilet færdigt. Tankerne og fantasierne om, hvordan det ville tage sig ud, hvor mange kartofler jeg kunne (få min mand til at) grave op, hvor mange purløgsblomster, jeg kunne drysse over salaten, hvor vidunderligt det ville være at kunne sidde og lytte til bierne, dufte til isopen, nippe i geranierne, iagttage fuglene i rosernes hyben osv osv. Det kan man overleve på længe. Det ved andre, der har været syge eller haft andre lidelser. Det er drivkraften til at overvinde alt muligt - og umuligt. Og det er ret stort så at opdage, at man jo bare er en lille brik i det store billede. En lille lyd i det store musikstykke, og én af de levende væsner, der får lov til at udvælge, hvilke frø der skal spire, og hvilke, der ikke skal.

HAVEFOLKET MARTS 2014

MAN SKAL TURDE DRØMME På en måde giver det jo noget helt unikt at kunne drømme. Men det er jo ikke alle, der kan det. Eller som husker, hvad det kan gøre for ens liv. Jeg underviste en gang for lang tid siden ledige akademikere i jobsøgning, og introducerede så en øvelse, der kaldes ”Disney”øvelsen, inspireret af Walter Disneys metode til udvikling af de kreative tanker, der skulle omsættes i tegneserier og film. Her skal man visualisere tre rum - først drømmerummet, så kritikerrummet og til sidst realiseringsrummet. Øvelsen er noget længere, men det bliver lidt for omstændeligt at komme ind på her. For nogle af mine kursister virkede det, og de kom faktisk senere i job til trods for svære odds. Men for nogle stykker af mine kursusdeltageres vedkommende gik det slet ikke. De rejste sig og gik ud af lokalet. Nogle ligefrem grædende, andre bare mere forstenede. Det var slet ikke muligt for dem at komme i en tilstand, hvor de kunne drømme. De var så ”tynget” af alle de realiteter, der var omkring dem, alle de krav og alle de indre (og ydre) kritiske stemmer, der fortalte dem, hvad der ikke duede, hvor de skulle stramme op, og hvor de lige så godt kunne give op på

forhånd. De var fulde af negative forventninger til deres egne kompetencer, og de mente ikke selv, at deres drømme på nogen måde kunne realiseres. Derfor lod de være på forhånd. Med den indstilling var der ikke noget der groede. Drømmene var blevet forgiftet inden de nåede at spire. Så den indlysende løsning var og er, at for at kunne drømme, for at kunne vide, hvad vi gerne vil have, så er det vigtigt først at kunne lægge alle sine hæmmende forestillinger og tanker bort. Al kritikken og alle de der hæmmende overbevisninger, der blot kvæler kreativitet og fantasi i sin vorden. På kompostbunken med dem, så de kan transformeres over i noget, der giver et eller andet. Et afkast. En drøm. En afgrøde. Noget, der gør dig glad. At række ud efter frøposerne og ”bare” give sig i kast, det hjælper faktisk på håbet om at vi kan skabe noget selv. Også andet end ”blot” at så planter. Jeg vil vove ”pelsen” og blive lidt rørstrømsk, måske ligefrem tæt på en floskel? Men nu siger jeg det altså alligevel: Vi er selv som små frø - og det hele ligger og venter - inde i os selv!


HAVEFOLKETS

KUNDEKLUB

Vi samler på gode havevenner! Havevenner, der elsker haver lige så meget, som vi selv gør. Vi stiller ingen krav til, hvad du ved, hvor du bor, eller hvad du kan. Det er ikke det, det gælder om her. Det handler bare om ren og skær lyst og nysgerrighed, gå-på-mod og passion. For her er der plads til alle, blot du deler vores interesse for alt det grønne!

TILMELD DIG HER


LÆS MERE I HAVEFOLKETs blogmagasin på havefolket.com har vi ofte fokus på køkkenhaven. Vi skriver om planterne, indretningen, havearbejdet mv. Herunder kan du finde et lille udvalg af alle de mange artikler, der ligger i blogmagasinet allerede. Du kan finde mange flere ved at klikke ind på havefolket.com, scrolle ned i bunden til stikordsregisteret og klikke på ord som ”køkkenhave” eller ”grøntsager”. Du kan også læse med på blogmagasinet i hele marts måned, for der stiller vi nemlig en stor del af måneden skarpt på alt om køkkenhave og selvforsyning. NORDISKE KØKKENURTER - REBORN Der er gået mode i at hive de gamle, glemte køkkenurter frem af gemmerne og op på køkkenbordet. Mange af dem kan både nydes for deres pryd og for mavens fryd. Vi kommer her med nogle forslag til, hvad du kan dyrke i din have i år. Alle er også velegnede til krukkedyrkning.

HVIDLØG TIL RESTEN AF ÅRET Hvidløg er eminent. Til alt muligt. Og særligt til at spise. Der er derfor rigtigt mange gode grunde til at sætte nogle hvidløg, og det skal gøres nu - her i efteråret. Så kan de vokse sig til og dele sig, inden du i juni/juli næste år høster de dejligste løg til resten af året.

FENNIKEL Fennikel er én af de grøntsager, der virkelig kan dele vandene. Enten kan man lide den, eller også kan man bare ikke.

RØDBEDER Rødbeder er sådan en dejlig spise. Der er nogen, der påstår, at det er kvindernes grøntsag, men jeg tror nu, at alle kan komme til at lide den. Og den er SÅ anvendelig! Ikke bare i køkkenhaven, men også i prydhaven. Også i alskens retter - både rå og tilberedte. Vi ser her nærmere på den gode, gammeldaws, røde rødbede. HAVEFOLKET MARTS 2014


HAVEFOLKET

STØTTE TIL AFGRØDERNE Find her nogle forskellige forslag til, hvordan du kan give dine afgrøder støtte. Vi kigger på bønner, squash, frilandstomater og bærbuske.

VÆK FRA MIN KØKKENHAVE! Med en lettere omskrivning af ”hvor godtfolk er, kommer godtfolk til” vil jeg sige: ”Hvor katte er, kommer katte til”!

KNÆHØJ KARSE I KØKKENHAVEN Du kan sagtens dyrke almindelig karse i dit urtebed. Den smager fortrinligt som urt, lidt á la rucola, og så er den yndig i blomst!

RØDE RABARBER Du kan trække rabarber frem til omkring midten af juli. Og vil du have sunde planter, så må du huske at give lidt tilbage.

SIDE 121


HAVEFOLKET MARTS 2014


HAVEFOLKET FORHANDLERGUIDE

SKRIBENTER, FOTOGRAFER, REDAKTION I REDAKTIONEN Karina Revsbæk Lauesen Lene Møntegaard Lone Biehl Marianne Selvig Olsen ART DIRECTOR Karina Revsbæk Lauesen LAYOUT Lone Biehl Karina Revsbæk Lauesen FOTO: FORSIDE & BAGSIDE Lone Biehl KUNDESERVICE & ANNONCESALG info@havefolket.com

ADRESSER NETBUTIKKER Albinus Frø www.albinusfro.dk Frøbutikken www.froebutikken.dk FORLAG Dia Press www.diapress.dk Forlaget Klematis www.klematis.dk Gyldendal www.gyldendal.dk Koustrup & Co www.koustrupco.dk Lindhardt & Ringhof www.lindhardtogringhof.dk People’s Press www.artpeople.dk Politikens forlag www.politikensforlag.dk

SIDE 92 SIDE 123


FØLG OS www.havefolket.com Følg os hver dag på blogmagasinet og få din daglige dosis havestof helt gratis. facebook Hold dig opdateret via facebook, hvor alle haveartiklerne postes dagligt.

pinterest De lækreste af vores billeder er samlet på Pinterest. Klik på linket og lad dig inspirere.

HAVEFOLKET MARTS 2014


HAVEFOLKET NR 1 2014