Page 1

Danmarks billigste golfgødning Uanset om du skal købe flydende gødning til green, tee eller fairway, så køb gødningerne hos BioNutria. Vi har markedets stærkeste og bredeste produktprogram af flydende og effektive makro- og mikronæringsstoffer – oven i købet til markedets skarpeste pris. Vi har mere end 25 års erfaring indenfor udvikling og produktion af flydende gødninger – det er din garanti for kvalitet!

No. 2 // 2017

g r e e n k e e p e r e n

RING OG HØR NÆRMERE

Greenkeeperen -KAN DET BETALE SIG

Læs mere om vore produkter på bionutria.dk – eller kontakt os for yderligere oplysninger. Vi er klar ved telefonen.

BioGolf® serien er sammensat af flydende gødninger, som er produceret af de absolut bedste og reneste råvarer. Det sikrer den mest effektive optagelse i planterne, og dermed de bedste muligheder, for at styre både væksten og farven på græsserne.

ØKOLOGI PÅ GOLFBANEN

GODE SCORES BLEV BORTE MED BLÆSTEN OG SOLEN

Kulhydrater er en selvfølge i en kvalitetsgødning! BioGolf® tilfører ikke kun planterne næringsstoffer, men med sit indhold af kulhydrater tilføres også jordens mikroliv næring. Kulhydraterne fungerer som en direkte kilde til energi ved genvækst, hvis/når græsset bliver udsat for skade, sygdomme, stress og slitage. Endvidere er kulhydratindholdet i planten en yderst vigtig faktor i græsset vinterfasthed.

Køb direkte ved producenten – der er mange penge at spare.

Salg og rådgivning

Giv golfbanen et sommerløft!

René Aagaard Andersen Key Account Manager Mobil: +45 4037 9086 E-mail: ra@bionutria.dk

BioGolf® Colour - En gødning i harmoni med naturen til farvegødskning af green, tee og fairway. BioGolf® Colour er en gødning som er udviklet specielt til farvegødskning af græsser.

AGNAR KVALBEIN

• Optages meget hurtigt • Der kan påregnes en synlig effekt i løbet af få timer • Giver en smuk, langtidsholdbar, dybgrøn farve • Hæver sukkerindholdet i græsserne Flydende BioGolf® gødninger fra BioNutria Danmark gør danske golfbaner lidt grønnere – også på miljøprofilen!

SOMMERTILBUD

SPAR 20%

KUN kr. 676,00 pr. 100 kg* Normalpris kr. 845,00

Kvalitet koster ikke - det betaler sig!

pr. 100 kg

2 2017

(*BioGolf Colour anvendes i en dose på 100 l/ha = ca. 117 kg. Tilbudsprisen gælder ved bestilling af min. 600 kg og gælder frem til 1. juli 2017)

www.bionutria.dk

DET ER VIGTIGT AT VÆRE TIL NYTTE FØLG OS PÅ FACEBOOK - DANISHGREENKEEPERSASSOCIATION


Vandingsanlæg

Optimal græs- og kunstgræspleje

Vi besøger ca. 135 baner årligt og holder vandingsanlægget i orden. Vi er også klar til at hjælpe jer med

• Etablering • Service • Reservedele

NYHED TERRA SPIKE Dybdelufter. Har både Vibra Stop og Power Pack for beskyttelse af traktor og dybdelufter mod f.eks sten. Markedets hurtigste prikkehastighed op til 5,7 km/t!

Terra Brush

Fairway Ultra 15

TERRA BRUSH - Til kunstgræs Vedligeholdelsesinterval: Ved hyppigt spil mindst én gang om ugen. Dagligt, hvis det er muligt. Brug kun fjederbelastede tænder til stærkt komprimerede arealer!

!

o NU m e d l i t s Be

For mere info og demo kontakt: Salgschef DK Boye Thomsen Jylland og Fyn tlf.: 40 30 12 12 bth@svenningsens.com

Nyhed!

Salgskonsulent Jacob Aakjær Sjælland og Bornholm tlf.: 23 25 02 02 jaa@svenningsens.com

Traktorer Græsklippere Gravemaskiner Læssemaskiner Fejemaskiner Saltspredere El-biler

Maskiner til den professionelle bruger Kastrup Tlf.: 32 50 29 02

Skanderborg Tlf.: 86 52 42 11


SAMME K VALITE T STØRRE K APACITET Den nye 8900A PrecisionCut fairwayklipper giver dig mere af vores gennemprøvede John Deere kvalitet. Med større klippeled, stærkere motorer på klippecylindrene og endnu større trækkraft giver den din produktivitet et mærkbart løft fra den ene dag til den anden, uden det går ud over klippekvaliteten. Benyttes på verdens bedste baner.

Like os på

og følg os på

Øst for Storebælt A/S Havdrup Maskinforretning Salbjergvej 4, 4622 Havdrup Tlf.: 46 18 55 44 hm@havdrup-maskinforretning.dk www.havdrup-maskinforretning.dk

JohnDeere.dk

2951

Salg og Service Vest for Storebælt Semler Agro A/S Parallelvej 52, 8380 Trige Tlf.: 86 62 73 22 info@semleragro.dk www.semleragro.dk


Indhold

Greenkeeperen nr. 2 - 2017

6 16 26 // FAGLIGT

28

20

32

// ØVRIGE

6 Engrapgræs som greengræs?

20 Gode scores blev borte med blæsten og solen

10 Lav rapgræs -slitagemesteren!

26 Smukkere kan det næsten ikke blive

14 Tæl dit græs

28 Thorbjørn Olesens favorithul i Værløse

16 Økologi på golfbanen

32 Agnar Kvalbein - Det er vigtigt at være til nytte

40 Alternativer til pesticider 48 Erfaringer med rulning 50 Det bedste ved mit arbejde

46 Tora Student of the Year finalister dyster ved Made in Denmark - European Tour

// KORT NYT 43 Gode kollegaer, socialt netwærk og en masse faglig snak

Forsidefoto: Årets DM-finale for golfspillende greenkeepere blev spillet på Hobro Golfklubs smukke bane ved Mariager Fjord. Foto: Jens Christensen

4

Greenkeeperen nr. 2 - 2017


LEDER

AF VIBEKE, ASBJØRN OG KARIN

Hvad er det bedste? Hvad er det bedste ved dit arbejde? Det spurgte vi 10 greenkeepere om i sidste nummer af bladet. Stort set alle greenkeepere nævnte friheden, som det bedste i deres arbejde. Det fik vi lyst til at undersøge mere og en ny håndfuld greenkeepere fik det samme spørgsmål og blev bedt om at gå lidt mere i dybden. Det er der kommet flere forskellige svar ud af og som en bornholmsk greenkeeper siger, kan det bedste findes i det helt enkle. Har du tænkt over, hvad det bedste er ved dit arbejde? I bladet kan du også læse om hvilke værdier, som har drevet Agnar Kvalbein igennem et langt virke som underviser, forsker og daglig leder af den Norske Greenkeeperforening. Agnar, som nu har valgt at gå på pension, har stillet os mange gode spørgsmål og været med til at bringe dansk greenkeeping videre. STERF bringer os også videre med nye overraskende resultater fra SCANGREEN-afprøvningerne. Skal du have engrapgræs på greens? Nej, førstevalget er nok umiddelbart et andet. Pointen er, at der er rigtig meget god inspiration og viden at hente i den nordiske Det danske golfmester- forskning. Herfra vil vi gerne opfordre alle til at møde op og være med, når STERF arrangerer skab, DGA Masters, for markvandringer, seminarer mv. Du er selv med greenkeepere afholdes til at skabe det bedste faglige netværk.

i år i Fåborg, Værløse, Skanderborg og Harre Vig golfklubber.

Det danske golfmesterskab, DGA Masters, for greenkeepere afholdes i år i Fåborg, Værløse, Skanderborg og Harre Vig golfklubber. I bladet denne gang præsenterer vi de første to baner, som lægger græs til mesterskabet. Læs mere om hvordan de får det bedste frem i banen. Efter et koldt forår, hvor græsset gik af vækst for sidenhen at tage så grueligt revanche arbejdes der i skrivende stund på livet løs derude. Men husk også at trække stikket ud. Ta´ ud i den lyse sommernat og hør noget god musik, inviter gæster til en kold øl i haven, få blodet til at rulle med en dukket i det friske hav eller spis den største is du og ungerne kan finde. Kort sagt træk stikket ud og gør noget andet end det du plejer. Det er der god energi i. Redaktøren trak stikket ud og tog på en velfortjent tur til Italien. Redaktionsudvalget har stadig den bedste ferie til gode.

KOLOFON

no. 2 // 31. årgang

REDAKTØR Karsten Bjergø Frederikshaldparken 41 8300 Odder

REDAKTION/INFO-UDVALG Karsten Bjergø Karin Normann Vibeke Jensen Asbjørn Nyholt

TRYK Stibo Graphic Saturnvej 65 8700 Horsens Telefon 8733 6699 www.scanprint.dk

LAYOUT Harboe Grafisk N. P. Danmarksvej 19 8732 Hovedgård Telefon 8651 0410 www.harboegrafisk.dk

ANNONCESALG DGA’s sekretariat Vibeke Jensen Telefon 7566 2800

DEADLINE nr. 3, 2017 den 29. august

God sommer Vibeke, Asbjørn og Karin

Foreningsblad for Danish Greenkeepers Association

Nr. 2 - 2017 Greenkeeperen

5


// FAGLIGT

Engrapgræs som greengræs? Overraskende resultater i SCANGREEN 2015-2019 Scandinavian Turfgrass and Environment Research Foundation (STERF) har siden 2003 finansieret afprøvning af nye græssorter på golfgreens, og vi er nu halvvejs gennem den fjerde prøverunde (2015-2018). Den foreløbige rangering af de nye sorter i denne runde kan findes på www.scanturf.org. Men SCANGREEN 2015-2018 indeholder også arter og artskombinationer, som hidtil ikke har været så almindelige på greens i Norge/Skandinavien, og det er resultaterne med disse ikke-traditionelle arter og artskombinationer, der er i fokus i denne artikel.

AF TRYGVE S. AAMLID1, PIA HELTOFT1, GUDNI THORVALDSSON2, ANNE METTE DAHL JENSEN3 OG AGNAR KVALBEIN1 1 NORSK INSTITUTT FOR BIOØKONOMI (NIBIO), 2ISLANDS LANDBRUKSUNIVERSITET, 3KØBENHAVNS UNIVERSITET.

D

et har længe været en accepteret 'sandhed', at engrapgræs ikke kan tåle lav klipning og derfor ikke kan bruges på greens. Mange lærebøger siger, at engrapgræs vil gå ud eller blive udkonkurreret af andre arter, hvis den klippes lavere end 25 mm, og på fodboldbaner er der ofte blevet advaret om, at enårig rapgræs vil tage over i forhold til engrapgræs ved lav klipning. Sidstnævnte stemmer dog dårligt overens med at «fodbold forsøg» udført på Landvik fra 2009-2012, viste at engrapgræs andelen var lige stor uanset om det blev klippet med cylinder klipper på 15 mm eller med rotorklipper på 30 mm. (Aamlid & Pettersen, Grass Forum nr 3/2012). På flere golfbaner har vi også set, at engrapgræs trives på greens, især i kystnære områder, hvor sommertemperaturerne ikke er for høje, og hvor der kun er et lille sygdomstryk. En sådan bane er Bodø golfklub, hvor Agnar Kvalbein tog billede 1. Måske kommer 'den accepterede sandhed', om at engrapgræs ikke kan tåle lav klipning fra USA, hvor græsset har en kortere dag at foretage fotosyntese i, men hvor sommertemperaturerne, og dermed tabet af kulhydrater ved respiration, er større end i Norden? Fra USA, er det kendt, at engrapgræs stopper med at vokse og mister farven, når temperaturen nærmer sig 30 °C (i mange lærebøger benævnt 'summer dormancy'). I USA, har der også været meget fokus på at øge varmen tolerancen i engrapgræs ved at krydse med 'Texas engrapgræs', men i Europa

6

Greenkeeperen nr. 2 - 2017

Engrapgræs på green klippet i 5 mm på Bodø golfbane. Foto: Agnar Kvalbein

har planteforædlerne været mere optaget af at øge klippe tolerancen. Chefforædler Cord Schumann i firmaet DSV (tidligere Euro Grass) hævdede allerede på ETS konferencen i Kristiansand i 2012, at mange nye engrapgræssorter tolererer en klipning ned til 5 mm. Det er nu bekræftet!

// fortsættes side 8 //


Solum er medlem af DGA VIP Erhvervsklub

TER TIL GO LF UK B OD

SE MERE PÅ

ER AN

TOP PR

Solum er Danmarks største leverandør af kompost, vækstmedier og græsplejeprodukter. Vi leverer mere end 200.000 tons vækstmedier om året og vores vækstmedier til golf er produceret efter USGA-standard.

SOLUMGRAES.DK E MM

IF OR

DO

FR

★★★★ UK

RU

D T O G VÆ K S T

SY

G

Topniveau kræver en god bund Vi er specialister i græs og er landsdækkende leverandør af vækstmedier, topdres, sand og maskinydelser til golfbaner. Vi producerer højkvalitetsprodukter som f.eks. TeestedMix, GreenMix, BoldMix, D-GroMix, Topdres kvartssand og bunkersand. Produkterne er kontrollerede og dokumenteret fri for urenheder, ukrudt og vækstsygdomme og vækstprodukterne er med høj mikrobiel aktivitet.

Se mere på solumgraes.dk eller kontakt Claus Svenstrup Nielsen på tel. 21 61 30 45 eller email: csn@solum.dk


// FAGLIGT

Fire græssorter i SCANGREEN-forsøget på Landvik 6.maj 2016. Øverst almindelig rapgræs ‘Sabrena 1’ til venstre og enårig rapgræs ‘Two Put’ (med mikrodochiumpletter) til højre. Nederst almindelig rajgræs ‘Rinovo’ til venstre og engrapgræs ‘Becca’ til højre. Foto: Trygve S. Aamlid.

Bedre helhedsindtryk end rødsvingel og krybende hvene I det igangværende SCANGREEN forsøg indgår engrapgræssorten 'Limousine', på Landvik samt den nye DLFsort 'Becca'. Begge sorter har indtil videre fået overraskende gode karakterer, og i gennemsnit for alle fire steder har 'Limousine' faktisk opnået bedre helhedsindtryk end både rødsvingel og krybende hvene (tabel 1). Engrapgræs er tæt, slidstærk, vinterhårdfør og har - med undtagelse af et kraftigt angreb af rust i afprøvningen på Sydsjælland GK - været fri for både sneskimmel og sygdom i løbet af vækstsæsonen. Engrapgræs klippes i afprøvningerne på 5 mm, det vil sige samme klippehøjde som rødsvingel og almindelig rajgræs, men højere end almindelig hvene,

krybende hvene, almindelig rapgræs og enårig rapgræs. Gødningstildelingen til engrapgræs er som for krybende hvene, enårig rapgræs, almindelig rapgræs og almindelig rajgræs, dvs. ca. 1,5 kg N / 100 m2 / år, mens rødsvingel får ca. 1,0 kg N / 100 m2 / år. Af de fire SCANGREEN teststeder er det interessant at bemærke, at engrapgræs gjorde det specielt godt i Reykjavik på Island. Dette bekræfter vores formodning om, at engrapgræs har en bedre tolerance i forhold til klipning i kystklima med moderate sommertemperaturer.

Etableringshastighed og vinteroverlevelse Bort set fra lav klippetolerance er en af de sædvanlige

Tabel 1. Karakteristik af de forskellige græsarter på greens efter to års afprøvning i SCANGREEN 2015-2018. Engrapgræssorten var 'Limousine', enårig rapgræssorten var 'Two Put' og hundehvenesorten var 'Villa', ellers er der tale om middeltallet af mange sorter. Arterne er rangeret efter faldende gennemsnitlig helhedsindtryk (fremhævet). Dækning 3 uger efter Middel såning, %

Helhedsindtryk, 1-9, hvor 9 er best Reykjavik

Apelsvoll

Landvik

Sjælland

Skud tæthed (1-9, hvor 9 er tættest)

Bladbredde (1-9, hvor 9 er smallest)

Vinterskade, %

Microdochium %

Daglig højdevækst, mm

Engrapgræs

6,9 5,9 5,7 5,0 5,9 59 5,7 3,6 16 0,1 0,69

Krybhvene

4,8 6,0 5,7 5,0 5,4 53 6,8 5,2 16 1,6 0,68

Rødsvingel u/udløbere

5,3 6,2 5,2 4,4 5,3 66 5,7 7,3 21 2,0 0,83

Alm. rapgræs

5,5 6,6 4,1 4,8 5,2 55 5,2 5,3 33 1,9 1,07

Rødsvingel Korte udløbere

4,4 6,4 5,4 4,5 5,1 56 5,8 7,0 19 2,3 0,80

Hundehvene

3,9 5,8 -1 5,3 - - - - - - -

Alm. hvene

3,9 5,1 5,4 4,6 4,8 54 6,7 5,6 29 4,0 0,76

Alm. rajgræs

4,2 6,2 5,0 2,7 4,5 86 4,5 3,7 48 0,2 1,32

Enårig rapgræs 4,5 5,8 3,0 1,6 3,7 79 4,6

4,0 74 55,0 0,70

Mindste sikre forskel

0,1

0,6 0,7 0,4 0,2 0,2 10

0,1

11 6,7 0,07

Pa grund af pladsmangel er hundehvene ikke med i forsøget på Landvik. Det er derfor ikke muligt at angive et balanceret gennemsnit for denne art.

1

8

Greenkeeperen nr. 2 - 2017


SCANGREEN-forsøget på Apelsvoll lige efter at sneen er smeltet 3.april 2017. De sorte prikker er leca-kugler som var strøet ud for at smelte isen. Græssorterne i rækken tættest på er ‘Limousine’ engrapgræs, som overlevede vinteren, og fire sorter af almindelig rajgræs, som alle var døde. Foto: Pia Heltoft.

'erfaringer' i forhold til engrapgræs, at den er langsom i etableringsfasen. Heller ikke det ses bekræftet i tabel 1, men i SCANGREEN skal det ses i sammenhæng med, at felterne ikke blev sået i det tidlige forår, men ved en god jordtemperatur om sommeren. Tabellen bekræfter ellers den sædvanlige oplevelse af, at almindelig rajgræs og enårig rapgræs er hurtigere end de andre græsarter i forhold til at etablere et plantedække. På Apelsvoll var overlevelsen af engrapgræs efter længere tids isdække om vinteren 2015-2016 omtrent som i krybende hvene og bedre end de andre græsarter. For at nulstille blev alle felterne på dette område alligevel gensået i foråret 2016. Sidste vinter (2016-2017) blev der kørt med isknuser 3 gange i januar / februar og ved slutningen af vinteren blev der desuden spredt Leca kugler for at smelte is. Dette fremgår af billede 2, der også viser, at engrapgræs var hurtigt voksende og havde god vinteroverlevelse.

Højdetilvækst og boldrul Den daglige højdevækst af engrapgræs var lige så lav som den for krybende hvene og omtrent kun halvt så stor som for almindelig rajgræs. Men engrapgræs bladene er betydeligt grovere (og stivere) end bladene af krybende hvene, almindelig hvene, rødsvingel og almindelig rapgræs, og med en klippehøjde på 5 mm vil engrapgræs næppe giver lige så godt boldrul som de mere traditionelle græsarter.

På grund af en græsfeltstørrelse på kun 1 m x 1 m, er det ikke muligt at måle boldrul med stimpmeter i SCANGREEN forsøget. Spillekvaliteten er derfor et afgørende aspekt, der skal undersøges nærmere, før man kan overveje at medtage engrapgræs i greensblandinger.

Enårig rapgræs ‘Two Put’ Den enårige rapgræssort i de igangværende SCANGREENforsøg er amerikansk og hedder 'Two Put'. Ligesom sin forgænger 'True Put' har denne sort heller ikke været overbevisende bl.a. har den været meget modtagelige for microdochium (sneskimmel) i forsøget på Landvik (billede 3). For de greenkeepere der ønsker at satse på enårig rapgræs på greens, er det derfor ikke et godt alternativ at købe enårig rapgræsfrø. I stedet bør der satses på enårig rapgræs fra den lokale frøbank, og hvis der skal indsås andet frø er alm. rapgræs eller krybende hvene et bedre alternativ. Tabel 1 viser at almindelig rapgræs er et interessant alternativ for golfbaner i den nordlige klimazone (Apelsvoll og Reykjavik), måske allermest som 'hjælp græs (ammegræs)' ved reetablering af vinterskadede greens. Referance Aamlid, T.S. & T. Pettersen 2012. Lav klipping av engrapp og raigras på fotballbaner: Ikke mer tunrapp, men redusert rotutvikling. Gressforum 2012(3): 8-9.

Nr. 2 - 2017 Greenkeeperen

9


// FAGLIGT

Lav rapgræs - slitagemesteren! Poa supina (Schrad.), som på dansk hedder lav rapgræs, har været med i norske sortsforsøg siden 2011. Forsøg har vist, at den tåler hård slitage, skygge og lav klipping, reparerer skader hurtigt og overlever hårde vintre. I Finland bruges arten til vinterudsatte greens. I Danmark er arten ikke så aktuel, men græsnørden vil måske finde resultaterne interessante.

AF KARIN NORMANN, NYHOLT APS

T

il den sultne græsnørd, der hungrer efter specialiteter er der nyt om græsarten lav rapgræs i artiklen «Veirapp - slitasjemesteren !» af Trygve S. Aamlid og Agnar Kvalbein, NIBIO Turfgrass Research Group. Du finder artiklen i sin fulde længde på www.sterf.org. Til dig der gerne vil vide lidt om lav rapgræs uden dog at gå i dybden, har jeg her plukket centrale ting fra artiklen.

Naturlig forekomst og kendetegn Poa supina er almindeligt forekommende i mellem-Europa. En schwe-

sizisk græsforsker har fortalt, at det sikreste sted at finde lav rapgræs er på afgræsningsarealer, hvor dyrene står og venter på at komme ind til malkning. Det siger noget om, at det er et græs, som tåler ekstrem slitage og kan lide fugtig og næringsrig jord.

Frøstanden er violet med en tydelig gul kant (billede 1) og skelnes nemt fra enårig rapgræs, hvor frøstanden er lys. Ved klipping i greenshøjde blomstrer lav rapgræs betydelig mindre end enårig rapgræs.

Poa supina regnes for at være en af stamfædrene til enårig rapgræs (Poa annua). Den lyse farve og de brede, lidt slappe blade er et fællestræk, men modsat enårig rapgræs danner lav rapgræs overjordiske stængeludløbere (stoloner), der slår rødder og som danner tætte tæpper.

Lav rapgræs har været med i SCANGREEN afprøvninger, som bl.a. foregår i Danmark på Sydsjællands GK. I Danmark og i Landvik i Norge, hvor vintrene normalt er mindre hårde, klarede arten sig meget dårligere sammenlignet med afprøvningen på Island og Appelsvold i Norge. I tabel

Forsøg på green

Bladene hos Lav rapgræs har en intens lysegul (næsten gulgrøn) farve. Frøstandene har violette nuancer med en gul kant. Foto: Agnar Kvalbein.

10

Greenkeeperen nr. 2 - 2017


Rødsvingel, uden udl.

5.0 5.8 6.1 5.3 5.6 50

7.2 5.6

8 2

1.0

% mos efter tre år

Daglig højdetilvækst mm

Sygdom i vækstsæsonen, %

Gennemsnitlig vinterskade, %

Farve (1-9, 9 er mørkest)

Bladbredde (1-9, 9 er fineste blad)

Egenskaber i gennemsnit for fire forsøgsparceller % dækningsgrad 3 uger efter såning

Gennemsnit

Danmark

Landvik

Apelvoll

Reykjavik

Helhedsindtryk (1-9, 9 er bedst)

4

Rødsvingel, korte udl.

5.5 5.1 6.1 5.4 5.5 49

7.1 5.4

9 1

1.0

2

Hundehvene

3.1 6.2 7.3 4.0 5.1 49

6.0 5.5

16 8

0.5

1

Lav rapgræs

5.9 5.5 4.2 4.4 5.0 36

3.0 3.5

18 1

1.3

0

Krybende hvene

3.7 4.9 6.8 4.2 4.9 48

5.0 5.3

23 5

0.7

0

Alm. hvene

3.6 5.3 5.7 3.9 4.6 50

4.9 5.6

21 7

0.8

2

Alm. rajgræs

4.3 3.5 4.8 5.0 4.4 72

4.3 6.3

53 1

1.5

2

Alm. rapgræs

4.0 4.7 3.9 3.7 4.0 51

5.3 5.9

40 3

1.1

0

Tabel 1. Rangering af lav rapgræs (sorten ‘Supranova’) i forhold til andre græsarter til greens

1 kan du se en del egenskaber for lav rapgræs sammenlignet med de andre græssarter på de forskellige afprøvningssteder. Du kan se, at rapgræsset var langsom til at etablere sig i forhold til de andre græsarter,

havde en lys farve og fremstod som meget grovbladet på greens. Den overvintrede generelt bedre end alm. hvene og krybende hvene, men havde en dårligere overvintringsevne end rødsvingel. Lav rapgræs var stærkere

Vi introducerer de nye Toro Reelmaster 3555-D og 3575-D fairwayklippere. Disse nye modeller er designet til at være over 20% lettere og meget mere kompakte end traditionelle Toro fairwayklippere. Med standard 3-hjulstræk, et lavt tyngdepunkt, balanceret vægtfordeling og en kraftful 24,8 hk motor, er Reelmaster 3555-D og 3575-D udviklet til at levere imponerende bakke-bestigning og skrånings stabilitet, selv i vådt terræn. Udviklet til at yde, designet til ikke at efterlade et aftryk på dit græs.

overfor sygdomsangreb især Rosa sneskimmel og Goldfodssyge og den

// fortsættes side 12 //

REELMASTER®

3555-D & 3575-D Produktivitet, effektivitet og enkelhed

Kontakt salgschef Lars Rævsager for mere info eller demobestilling på tlf. 4016 9200 / lars.raevsager@reesinkturfcare.dk

Nr. 2 - 2017 Greenkeeperen

11


// FAGLIGT

høje tæthed og kraftige udløberdannelse gav ingen plads til mos. Lav rapgræs havde lige så kraftig højdetilvækst som alm. rajgræs og sammen med de grove blade vil det være med til at give et dårligere boldrul.

Slidforsøg Lav rapgræs har også været med i slidforsøg, hvor parcellerne flere gange om ugen blev udsat for slid fra tromler med knopper, som skulle simulere fodboldstøvler. I disse forsøg imponerede den lave rapgræs i andet forsøgsår. Imens helheldsindtrykket for alm. rajgræs og særligt engrapgræs aftog betydeligt fra først til andet år efter såning, blev lav rapgræs bare bedre og bedre og spredte sig mere og mere jo mere slitage den fik (se figur 1 og billede 2). I modsætning til parceller med engrapgræs blev parceller med lav rapgræs ikke invaderet af enårig rapgræs. Slidforsøg på Landvik, september 2015. Lav rapgræs tålte sliddet og spredte sig ind i parcellerne med engrapgræs. Foto: Trygve S. Aamlid.

Lav rapgræs

Rajgræs Engrapgræs

12

Greenkeeperen nr. 2 - 2017


Golfhåndbøger • Faktaark: Forsøg på egen bane • Faktaark: Registrering af angreb af insekter og skadetærskler • Faktaark: Behovstilpasset gødning • Faktaark: Dokumentation af IPM ved pleje af golfbaner • Faktaark: Gåsebiller • Faktaark: Gødskning som integreret plantebeskyttelse • Faktaark: Mælkebøtte • Faktaark: Sprøjteteknik • Faktaark: Stankelben • Faktaark: Valg af græs til golfbaner • Faktaark: Valg af græs til parker, sports plæner og øvrige rekreative græsarealer • Faktaark: Dollarspot • Faktaark: Abiotiske skader • Faktaark: Agertidsler

Faktablad Integreret

Plantebeskyttelse

Græs til golfbaner

• Faktaark: Antraknose • Faktaark: Filt i græsplænen • Faktaark: Gåsebiller • Faktaark: Golfbanens almindeligste ukrudtsarter • Faktaark: Græs til golfbaner • Faktaark: Græs til parker • Faktaark: Gødning • Faktaark: Hekseringe • Faktaark: Hvidkløver • Faktaark: Overvintring • Faktaark: Pythium • Faktaark: Rammebeskrivelse IPM • Faktaark: Ringe i græsset • Faktaark: Rød tråd • Faktaark: Skræpper • Faktaark: Vanding • Græsguiden 2015 (Norsk)

Rigtigt græs til det rigtig

Planter, der tilhører samme art er ikke genetisk identiske, men de er tilstrækkelig ens til at være i stand til at befrugte hinanden og danne levedygtige frø. I naturen udvikles forskellige økotyper, der er tilpasset de lokale forhold. Planteforædlere indsamler økotyper og krydser nye sorter frem. Planter inden for en sort er homogene, da de hele tiden opformeres fra ét bestemt udgangsmateriale. Kun få specialister kan ud fra morfologiske karakteristika skelne forskellige sorter fra hinanden. I praksis er sygdomsresisten s, skudtæthed og konkurrencedygtighed over for ukrudt vigtigere end deres sortsegenskaber. Når det gælder vinterhårdførhe d kan valg af sort være lige så vigtig som valget af art.

e miljø

Sammenfatning Valg af græsart vil påvirke spillekvaliteten, det visuelle indtryk og økonomien. Det vil også have indflydelse på, store ressourcer der i fremtiden hvor anvendes til plantebeskyttels skal e. Hvis planterne er tilpasset til miljøet i det område, hvor de skal vokse, vil de klare sig bedre i konkurrence med ukrudt og sygdomme.

At vælge græs med den rigtige genetiske sammensætning er derfor en vigtig del af integreret plantebeskyttelse.

Rapporter fra vores nordlige græstest, giver et godt grundlag for valg af græsser, der kan modstå vinteren, som har modstandsdygtighed over for svampesygdomme og klarer sig godt i konkurrencen mod ukrudt. Resuméer af de vigtigste resultater og lister over anbefalede sorter findes i ”Nordisk sorts guide for græs til grønne område, 2007” som kan downloades fra www.bioforsk.no og sterf.golf.se

e

FAKTABLAD – Integreret plantebeskyttels

Forsøg på egen bane Januar 2016

Sammendrag Når der laves forsøg er der nogle få procedurer som kan hjælpe til at mest muligt ud af det. • Forsøget skal planlægges godt hvilket også betyder at der altid skal være kontrolfelter

Hvorfor forsøg på egen bane?

Inden for plænegræs er udvalget af • Dernæst skal der kommunikeres alternative midler og metoder ikke ud omkring forsøget til de der bruger arealet stort, men der er mange erfaringer og ideer blandt de der passer de • Under forsøget er det vigtigt klippede græsarealer. at registrere systematisk og Disse ideer/erfaringer kan med beskrive hvad der gøres fordel afprøves på egne arealer i lille fulde. målestok før der sætter ind med • Vær realistisk omkring pesticidbekæmpelse. På den måde konklusionerne Al pleje efter IPM principper inde- Faktablad Integreret om alternatividens-grundlaget kan metoPlantebesk og yttelse bærer, at alternative midler ver til pesticider blive større. • Når resultaterne foreligger, er der skal vælges inden man overvejer det vigtigt at de formidles ud behandling med pesticider.

Manglen på alternativer til kemisk bekæmpelse af skadevoldere på plænegræs gør, at der bliver udført småforsøg hos de der passer græsarealerne. De erfaringer som opnås herigennem kan være meget værdi-

antraknose

Colletotrichum

Billede 1. Angreb af C.

Anthracnose

graminicola på green. Foto

E.B. Nelson

antraknose - til skade Colletotrichum, ofte kaldet ”antraknose” er en velkendt græssygdom på enårig rapgræs. Et angreb på en stresset enårig rapgræs green kan have katastrofale konsekvenser. På greens, hvor enårig rapgræs opfattes som ukrudt, kan antraknosen dog være med til at reducere andelen af enårig rapgræs.

Sygdommen Symptomer på angreb af svampen Colletotrichum graminicola (også kaldet Colletotrichum cereale) viser sig først som små, gul til bronze-farvede pletter på 2 -5 cm i diameter i plænen. (Billede 1).

Alle faktaark kan hentes på www.turfgrass.dk/publikationer/golfhaandboeger

Antraknos Antraknose Keltaläikkä Holmygla

Opdateret marts 2016

Billede 2. Angreb af C. graminicola på stængel af enårig rapgræs. Foto: T. Espevig

eller nytte?

Efterhånden som sygdommen udvikler sig, dannes der store, uregelmæssige pletter med reduceret skudtæthed. På de enkelte planter ser man, at svampen først angriber spidsen af ældste blade og at symptomerne de siden spredes ned ad strået. Når planter er stressede kan svampen også angribe stænglen og de basale dele af planten (stængelbasis, stoloner og rødder). Angrebne områder på stænglen og stængelbasis er først vanddrukne, men de bliver snart sorte, vævet beskadiges, og planten dør. (Billede 2).

Sammenfatning • Det er vigtigt, at greens er godt drænet og luftet. • Vand grundigt og sjældent, men undgå tørkestress. • Prøv at reducere plantestress, især i juli / august. • Udskift enårig rapgræs (Poa annua).

Lad ikke golfen sejle Topdressing er en tillidssag. Hvis man ikke anvender det rigtige sand, risikerer man vandlidende greens. Dansand Topdressing: – har gode kapillære egenskaber – udtørrer overfladen – forbedrer iltniveau i greens

Kontakt Ivan Mortensen på tlf. 40 56 58 22 Dansand A/S Tlf. +45 86 82 58 11

Lervejdal 8B, Addit DK-8740 Brædstrup

GR

EENLIN

E

Nr. 2 - 2017 Greenkeeperen

13


// FAGLIGT

Tæl dit græs Hvilke græsarter du har på dine greens og i hvilken fordeling, er afgørende for den pleje, du vælger at lave. En pleje, der både sikrer den ønskede spillekvalitet, men også trækker mod en sund langsigtet udvikling i græsbestanden. Ved at lave en optælling af græsarterne med en nåleramme, får du et pålideligt grundlag, at arbejde ud fra.

AF ASBJØRN NYHOLT, GRÆSKONSULENT, NYHOLT APS

V

i lægger os ofte på knæ og stryger hånden over overfladen på greenen. Klapper måske lidt for at mærke stikket fra rødsvinglen. For derefter med sikker stemme at sige: ’Ja – nu er vi jo oppe på at have 70 % rødsvingel - med mere rødsvingel end almindelig hvene og 30 % enårig rapgræs.’ Heldigvis siger ingen dig imod. Den selvsikkerhed har de færreste. MEN men - hvor god er den vurdering af fordelingen af de forskellige græsarter? Kan du bruge din vurdering til at dokumentere udviklingen

14

Greenkeeperen nr. 2 - 2017

i artsfordelingen fra år til år? Nej vel – det er et usikkert grundlag, at basere din greenkeeping på. Erfa-gruppen i Nordsjælland tog udfordringen op og havde nålerammen med rundt på banebesøg i efteråret 2016.

Nåleramme Med lidt snilde kan du få lavet en ramme på størrelse med et A4-papir og skyde tynde stifter/søm ind langs kanten. Jo mere spidse stifterne er, des nemmere bliver det, at aflæse


Figur 2: Her peger nålen på en plante af enårig rapgræs. Jan Ebdrup fra Hedeland Golf fortalte: ’Vi tog billeder ved vores rundtur i november sidste efterår. Det var nok lidt sent på året, men vi vil helt klart gøre det igen i år.’

Forhandler produkter til professionel græspleje Græsfrø til: • Golf og sportsanlæg. • Kommuner og gartnere.

Ved at tage et billede med en nåleramme ti forskellige steder på greenen, kan du få en langt mere pålidelig opgørelse over fordelingen af græsarter end ved blot at skønne bestanden. Med et hurtigt blik noterer man, hvilken art nålen peger på.

Gødningsløsninger, fast og flydende til: • Greens og teesteder. • Fairways og boldbaner.

Maskiner til Græspleje. Bla: hvilken plante nålen peger på. I den ramme som erfa-gruppen brugte var der indsat samlet 26 stifter. Den var forsynet med et stativ til et kamera, så man kunne tage et billede i samme højde.

• Værtikalskærer og såmaskiner fra Rotadairon. • Frontmonteret zeroturn klipper.

Tag 10 billeder Det bliver hurtigt besværligt at ligge og bestemme græsarterne ude på banen. Det hurtigste og sikreste er at tage 10 billeder rundt på en green. Bruger du et godt kamera og sikrer dig gode lysforhold, er skarpheden så god, at du inde ved pc’en kan forstørre billedet op og dermed let kan aflæse, hvilken græsart nålen peger på. Har du brug for støtte til at bestemme arterne, kan du I første omgang hente hjælp på www.turfgrass.dk eller i DLF’s lille håndbog.

Udviklingen over år Først i oktober kan være en god periode at tage de ti billeder fra f.eks. 3 greens hvert år. Så får du taget billederne inden efteråret har sat sit præg på græsset. Billederne kan du gemme til en vinterdag, hvor der er god tid. Optællingen ved pc’en tager under en time pr. green. Ved at regne procentsatsen ud af de forskellige arter: rødsvingel, alm. hvene, krybende hvene, enårig rapgræs, mos, ukrudt og evt. bar jord, kan du dokumentere effekten af dit arbejde år for år.

True Surface Brush ProGræs Hastrupvej 10 B 4621 Gadstrup Salgskontor tlf. + 45 16 19 00 66 Niels-Peter Jensen tlf. +45 24 27 17 87 E-mail; post@pro-graes.dk www.pro-graes.dk

Nr. 2 - 2017 Greenkeeperen

15


// ØVRIGE // FAGLIGT

Økologi på golfbanen – kan det betale sig? Alle taler om naturen – kun få gør noget aktivt for den! Hvordan takler man naturen ude i golfklubberne? Lønner det sig at bruge energi, tid og penge på områderne rundt om Tee-steder, fairways og greens? Det vil vi prøve at besvare gennem et par ’cases’ – denne gang efter et besøg i Asserbo Golf Club i Nordsjælland.

AF PETER ANDERSKOU FOR DANSK GOLF UNION

E

fter en indledende hyggesnak med Chefgreenkeeper Steen Mikael og klubsekretær Annie Christensen, fyldes notatarket med ord som ”Bistader”, ”Fårehold”, ”Insekthotel”, ”Mælkebøtteturnering” og ”Naturfolder”. Begreber som normalt ikke anvendes i forbindelse med en runde golf, men som giver fantastisk god mening, når dedikerede mennesker fortæller om dem.

Hvad sker der i naturen lige nu Asserbo Golf Club fik i år et kontant skulderklap af DGU med ’Inspirationsprisen’ på kr. 10.000 for deres nytænkning i form af at producere en Naturfolder der, måned for måned, fortæller medlemmerne, gæsterne og andre besøgende (stavgængerne, vandrerne og naboerne) om, hvad der sker i naturen netop nu.

måned forsvandt omkring 500 eksemplarer fra sekretariatet og fra de ’folder-kasser’, som er opsat strategiske steder på banen. Asserbo Golf Club tilbyder faktisk at hjælpe andre klubber i gang med konceptet. Du kan se naturfolderne her: https://agc.dk/index.php/home/banen/keepers-corner-1/2347-hvad-sker-der-i-naturen- og en opringning til Annie kan betyde, at også din klub kan komme i gang med et sådant projekt.

Folderen er i høj grad med til at give klubben et godt omdømme, og allerede nu er den meget efterspurgt. I april

Bistader Den fransk/danske greenkeeper Antoine Challe er også bi-keeper, idet han har opstillet 6 bistader på golfbanen. Antoine bruger nogle timer om ugen på sin hobby, som også giver ham ca. 250 glas honning om året.

16

Greenkeeperen nr. 2 - 2017


Insekthotel I den forgangne vinter fik greenkeeperne lidt tid til overs, som de brugte til at fremstille et insekthotel! Som det ses på billedet har man udelukkende anvendt genbrugs-materialer til hotellet. Insekter i naturen er et nødvendigt onde: de er en vigtig del af fødekæden, og så bestøver insekterne blomster og frugttræer. Læs evt. mere om hvordan du laver et insekthotel på Boliga’s hjemmeside: https://www.bolius.dk/ byg-dit-eget-insekthotel-i-haven-3108/ .

Får Og så har de selvfølgelig et hold får gående i en indhegning omkring græstæpperne i Asserbo. De har valgt at investere i 2 stk. mindre, men flytbare indhegninger, så fårene hurtigt kan flyttes og foretage afgræsning præcis dér, hvor greenkeeperne ønsker det. Man har også indkøbt et lille solcelleanlæg til forsyning af el til indhegningen.

// fortsættes side 18 //

Greenkeeper Antoine Challe tjekker fårene

Nr. 2 - 2017 Greenkeeperen

17


// FAGLIGT

Andre naturtiltag Ligesom i mange andre golfklubber rundt om i Danmark, har man også i Asserbo ophængt redekasser til især stære, men også 2 falkekasser kan man finde i området. Dansk Ornitologisk Forening var sidste år forbi og foretog ringmærkning de første unger. Greenkeeperne har i år ophængt et helt højhus til stære – der er dog endnu ingen, som har taget imod opfordringen og er flyttet ind.

Mælkebøtteturnering Man har i Asserbo haft en turnering, hvor der bl.a. var præmier til det hold, som havde flest mælkebøtter med ind efter runden. Det skulle I prøve alle jer andre klubber! Tilbage i klubbens mødelokale kan Annie og Steen tilføje, at miljøarbejdet i Asserbo Golf Club er selvfinansieret – det koster ikke en krone af medlemmernes penge, men genererer tværtimod et lille overskud. Man har i klubbens kontoplan en speciel miljø-konto, som man – stort set – kan råde over uden at spørge bestyrelsen først. Dette gør, at der ikke er langt fra idé til realitet. Man kan komme langt med en kreativ tanke og lidt snilde på greenkeepergården.

Greenkeepere til svendeprøve, sep. 2016

Greenkeeper – bliver du på

Greenkeeperen og klubsekretæren mener begge, at det godt kan betale sig at bruge nogle penge på natur og miljø på og omkring golfbanen. Ud over at man er med til at gavne natur og miljø får man et positivt omdømme såvel i lokalsamfundet og blandt medlemmerne og de mange gæste-spillere.

Sandmoseskolen

Elever fra hele Danmark mødes på landets største greenkeeperskole – Sandmosen. Bliv uddannet i et fantastisk skolemiljø, hvor du har gode muligheder for at danne faglige og sociale netværk.

Hør hvordan du kommer med på næste hold Kontakt Annie Sønderby på tlf. 2120 7196 eller via: ansb@amunordjylland.dk

Sandmoseskolen l Sandmosevej 486 l 9460 Brovst Tlf. 9633 2626 l www.amunordjylland.dk

18

Greenkeeperen nr. 2 - 2017

Antoine Challe fortæller her om den nye Naturfolder, som har været meget efterspurgt i Asserbo Golf Klub.


Nr. 2 - 2017 Greenkeeperen

19


// ØVRIGE

Gode scores blev borte med blæsten og solen

DM-finalen for greenkeepere blev en alvorligt test, selvom Hobro Golfklubs bane aldrig har stået bedre TEKST OG FOTOS: JENS CHRISTENSEN

D

et er efterhånden et krav fra mange danske chefgreenkeepere, at deres uddannede medarbejdere spiller golf, fordi golfspillende greenkeepere ser anderledes på arbejdet end ikke-spillende. I dag svinger mere end halvdelen af DGA´s over 500 medlemmer selv golfkøllerne, og dét udmønter sig i et Danmarksmesterskab, der starter med fire indledende regionsmatcher, hvorfra de seks bedste i A-, B- og C-rækken kvalificerer sig til DM-finalen det følgende forår.

20

Greenkeeperen nr. 2 - 2017

DM-finalen for de kvalificerede fra regionsmatcherne i 2016 blev i år afviklet torsdag den 1. juni på Hobro Golfklubs bane, og på en blæsende sommerdag med sol fra en skyfri himmel blev den åbne bane højt over Mariager Fjord en alvorlig test for samtlige 42 deltagere - med en enkelt undtagelse, C-rækkens vinder, Jesper Rej fra Midtsjællands Golfklub. Som den eneste i feltet præsterede han, med 22 tildelte slag (fra handicap 18,2), at score over 36 stableford points


HOVEDSPONSOR

med den mindst mulige margin: 1 point. Dét var lidt uventet i betragtning af, at der blev spillet på perfekte fairways og greens, og at feltet bestod af spillere på alle niveauer - lige fra handicap +0,6 til 54,0. Strategisk bane Hobro-banen, der blev indviet i foråret 2009, er designet af Michael Traasdahl Møller efter det strategiske princip: »Tag en chance og bliv belønnet.« Det vil sige, at man mister længde, hvis man spiller safe, men at man til gengæld

Morten From-Nielsen fra Golfbaneprodukter vandt B-rækken, men kunne som leverandør ikke modtage førstepræmien.

så ikke får straffeslag i større antal. I stille vejr er banen ganske tilforladelig, men det er absolut ikke tilfældet i blæsevejr, hvor det er svært at holde bolden på fairway hele vejen rundt, og hvor mange bolde derfor forsvinder i roughen.

// fortsættes side 22 //

Nr. 2 - 2017 Greenkeeperen

21


// ØVRIGE

Boye Thomsen (til venstre) fra Svenningsens blev, udenfor præmierne, nr. 2 i C-rækken. Her nyder han banen og vejret med matchleder Per Sørensen.

Trods de mange beskedne scores lød der kun rosende ord fra greenkeeperkollegaerne til Hobro Golfklubs chefgreenkeeper, Jan Lange, som faktisk også selv mente, at banen aldrig har stået bedre end i denne sæson. Jan Lange spillede selv de 18 huller i DM-finalen med formanden for DGA, Martin Nilsson, der ikke lagde skjul på sin begejstring: Jeg er virkelig imponeret. Det er jo svært at sætte en finger på noget som helst - bortset fra mit eget spil. Både Martin Nilsson (handicap 11,5) og Jan Lange (handicap 5,3) måtte nøjes med 22 stableford points.

Lynhurtige greens For Jan Langes vedkommende gjaldt dog den undskyldning, at han og hans beskedne stab på tre mand havde arbejdet ekstra hårdt og længe i dagene op til DM-finalen, hvor de havde klippet både fairways og greens ekstra mange gange, ligesom greens var tromlet mere end normalt, så hastigheden nåede helt op i nærheden af 10,5 fod på stimpmeteren - mod normalt mellem 9,0 og 9,5. - Det er måske de hurtigste greens, vi nogensinde har haft, lød

22

Greenkeeperen nr. 2 - 2017

det med slet skjult stolthed fra Jan Lange, der ligesom de fleste andre havde besvær med sine putts - sandsynligvis fordi blæsten og solen udtørrede greens mere og mere, som spillerne kom længere frem på runden. Gode scores blev simpelthen borte med blæsten og solen trods en perfekt bane. Flere repræsentanter for leverandørerne til DGA, Michael Møller Larsen, Linds, Morten From-Nielsen, GolfbaneProdukter, Boye Thomsen, Svenningsens og Ivan Mortensen, Dansand, deltog også i DM-finalen og markerede sig flot, idet Michael Møller Larsen - udenfor præmierne - blev nr. 2 i A-rækken med 31 points, Morten From-Nielsen nr. 1 i B-rækken med 32 points, Boye Thomsen nr. 2 i C-rækken med 35 points og Ivan Mortensen nr. 3 med 33 points.

// fortsættes side 24 //


Formanden for DGA, Martin Nilsson (til højre) havde fornøjelsen af at nyde Hobro-banen sammen med chefgreenkeeperen dér, Jan Lange.

Nr. 2 - 2017 Greenkeeperen

23


// ØVRIGE

De tre Danmarksmestre blandt greenkeeperne blev: A-rækken: Mads Høgh Kristensen, Juelsminde (øverst). B-rækken: Kenneth Meggele, Værløse (i midten) og C-rækken: Jesper Rej, Midtsjælland (nederst).

Præmierækkerne for greenkeeperne så således ud: A-rækken: 1. Mads Høgh Kristensen (handicap 4,0), Juelsminde:

34 points.

2. Nick Bosholdt (handicap 6,8), Roskilde: 33 points. 3. Klaus Rasmussen (handicap 3,8), Lillebælt: 30 points. B-rækken: 1. Kent Meggele, Værløse (handicap 13,5): 31 points. 2. Peter Sønderskov (handicap 10,9), Sindal: 30. 3. Klaus Krogh, (handicap 13,0), Faaborg: 30. C-rækken: 1. Jesper Rej (handicap 18,2), Midtsjælland: 37 points. 2. Kasper Sørensen (handicap 30,0), Sindal: 30 points. 3. Palle Nielsen (handicap 30,1), Barløseborg: 30 points.

Populær ændring Det danske golfmesterskab for greenkeepere var i mange år en begivenhed, som ikke havde den store interesse og kun samlede den samme lille flok, som mødte op til en enkelt DM-runde med efterfølgende festmiddag. Andre og mere populære tider blev det, da chefgreenkeeperen i Sydsjællands Golfklub, Per Sørensen, blev valgt ind i DGA’s bestyrelse i 2007. Han syntes, at det sportslige skulle vægtes højere end det festlige, og derfor opfandt han den nuværende turneringsform med fire regionale kvalifikationsmatcher og en finale. Siden har hver regionsmatch tiltrukket 40-50 spillere i Jylland og på Fyn og mellem 80-100 spillere på Sjælland. I alt 72 spillere, 18 fra hver regionsmatch, kvalificerer sig til finalen. Til DM matchen deltager ca. 40-45 spillere af de kvalificerede og det har Per Sørensen, som hver gang fun-

24

Greenkeeperen nr. 2 - 2017

gerer som ikke-spillende matchleder af DM-finalen, en geografisk forklaring på: - Det skyldes simpelthen, at vi med fuldt overlæg placerer finalen på en mindre kendt bane i yderkanten af én af de fire regioner, vi er opdelt i. Dermed samler værtsbanen altid flest kvalificerede fra regionen, som den selv tilhører. Dette års fire regionskvalifikationer spilles i Faaborg (3. oktober), Værløse (5. oktober), Skanderborg (10. oktober) og Harre Vig (12. oktober).


Baroness – knivskarp japansk kvalitet Lindholm

Maskiner a s

Verti-Drain – markedets hurtigste

lindholmmaskiner.dk | info@lindholmmaskiner.dk | T: +45 7244 1112


// ØVRIGE

Smukkere kan det næsten ikke blive Faaborg Golfklub skal lægge græs til den første kvalifikation til DM-finalen for greenkeepere

AF JENS CHRISTENSEN

D

anmarks bedste udsigt fra en golfbane. Dét mener Faaborg Golfklub at have bag 10. green på klubbens bane i de smukke Svanninge Bakker mellem Arresø og Faaborg - banen, der den 3. oktober danner rammen om årets første af fire kvalificerende regionsmatch til finalen om greenkeepernes eget danske golfmesterskab i foråret 2018. - På vores signaturhul, 10. hul, par 4, er der bag greenen 180 graders panoramaudsigt til både Als, Ærø, Fåborg og Det sydfynske Øhav. Smukkere kan det næsten ikke blive, lyder det fra Klaus Krogh, chefgreenkeeperen i Faaborg Golfklub, som sidste år afløste Poul Simonsen. Denne havde bestridt chefjobbet, siden arbejdet med banen startede i 1991. Poul Simonsen arbejder faktisk

26

Greenkeeperen nr. 2 - 2017

stadig som »menig« greenkeeper, idet han - på reduceret tid - er Klaus Kroghs eneste fastansatte medarbejder. Derudover får Klaus Krogh kun hjælp af to fleksjobbere på timeløn. Det betyder, at anlægget på årsbasis kun passes af tre mand, som ikke desto mindre holder anlægget i fornem stand.

Kun tre stejle huller Men tilbage til signaturhullet, der slutter med panoramaudsigten. Hullet, et langt par 4, går opad hele vejen fra tee til green, og man skal til fods absolut ikke forcere tempoet i opstigningen, for så mister man pusten, hvis man ikke er veltrænet og konditionsstærk.


Dette er denne udsigt bag 10. green til Fåborg og Det Sydfynske Øhav, som kandiderer til Danmarks smukkeste på en golfbane.

Klaus Krogh: - Desværre betragter mange af vores første-gangs-greenfeegæster 10. hul som ren bjergbestigning og karakteriserer hele banen som stærkt kuperet. Dét er faktisk ikke rigtigt, for udover 10. hul er det kun 11. og 12. hul, som har kraftige kuperinger. Personligt har Klaus Krogh 11. hul, par 4, stejlt nedad bakke og med et 90 graders dogleg-knæk mod venstre som sit favorithul, fordi han - med handicap 13 - i medvind kan slå drivet over det roughklædte dogleg-hjørne. 12. hul, par 5, byder på to kraftige fairway-pukler, mens de fleste andre huller kun opererer med bløde kurver. Banen slutter faktisk med tre flade par 4-huller, som i øvrigt ofte spilles i medvind fra sydvest.

Formede fairways Siden Klaus Krogh tiltrådte, er der sket mange forbedringer på Faaborg-banen. Mest markant er det, at han har afskaffet kasselignende fairways til fordel for mere forskelligt formede fairways - uden at det har mindsket gennemsnitsbredden. »Formgivningen« af fairways medfører et synsmæssigt bedre helhedsindtryk af hvert enkelt hul, når man står på teestedet. Vindens styrke og retning spiller en stor rolle for sværhedsgraden på Faaborg-banen, fordi mange teesteder og greens ligger højt i terrænnet. Desuden er greens mindre end gennemsnittet på danske baner og kræver derfor meget præcise indspil - et ekstra svær disciplin, hvis det blæser i Svanninge Bakker.

Nr. 2 - 2017 Greenkeeperen

27


// ØVRIGE

Thorbjørn Olesens favorithul i Værløse Værløse Golfklub skal huse sjællandske greenkeepere i årets anden DM-kvalifikationmatch

AF JENS CHRISTENSEN

T

horbjørn Olesens hjemmebane - i Værløse Golfklub - skal den 5. oktober være vært for årets anden regionsmatch - for sjællandske greenkeepere, der vil forsøge at kvalificere sig til DM-finalen i foråret 2018. Det gør de seks bedste spillere i A-, B- og C-rækken. På Værløse-banen har Thorbjørn Olesen og chefgreenkeeper Jesper Kristensen samme favorithul, 7. hul, et langt par 4, der har fire forskellige teesteder (49, 52, 58 og 63) måler henholdsvis 330, 330, 384 og 405 meter. Jesper Kristensen: - Sværhedsgraden ligger i, at en større sø krydser fairway foran greenen. Det betyder, at man skal slå et langt drive, hvis man vil slå andetslaget efter green. Et middelmådigt drive betyder, at man må spille kort af søen i andetslaget. Ryet-skoven som baggrundskulisse og et lille stykke fairway mellem søen og greenen gør det svært at slå den rigtige længde, uanset det gælder et langt andetslag eller et kort tredjeslag. Lidt overraskende har hullet ikke handicapnøgle 1 - men 5. Det er i øvrigt planen, at Jesper Kristensen på 7. hul vil opsætte en messingmindeplade med Thorbjørn Olesens sejre som professionel.

Blødere fairways Værløse-banen er tegnet af den svenske banearkitekt Jan Cederholm og blev åbnet i 2016. 12 af hullerne løber gennem i et åbent og kuperet morænelandskab på grænsen til Ryet Skov, mens de resterende seks huller ligger ovenpå en en gammel grusgrav og en gammel losseplads. Fairways på grusgrav- og lossepladshullerne var tidligere noget tørrere og hårdere end på de bløde moræne-huller, men det

28

Greenkeeperen nr. 2 - 2017

er ikke tilfældet mere, fordi Jesper Kristensen og hans stab gennem de seneste otte år har luftet og topdresset på de tørre/hårde fairways så meget og så tit, at det har kostet omkring fire millioner kroner. Selvom banen på en tredjedel af hullerne er stærkt kuperede, mener Jesper Kristensen, der selv spiller fra handicap 10, at det er rimeligt let at komme fra tee til green på stort set alle huller, fordi de dels har brede fairways i drivelængde, og fordi der dels kun findes et enkelt blindt drive undervejs.

Udfordrende greens - De største udfordringer ligger på vores små greens og


i vinden. I gennemsnit måler vores greens kun omkring 430 kvadratmeter, og de har tilmed forskellige former og kuperinger, som gør puttelinierne svære at læse, forklarer Jesper Kristensen. - Med væsentlige højdeforskelle i et åbent terræn spiller vinden næsten altid en vigtig rolle, og det gør, at man altid skal spille med vores bane med stor omtanke.

Søen foran greenen og Ryet Skov som baggrundskulisse gør 7. hul til favorithullet for både Thorbjørn Olesen og Jesper Kristensen.

Selv betragter Jesper Kristensen 4. hul, par 3, som det sværeste på grund af vand langs højre side, en diagonalgående bæk og en smal, aflang green. Sværhedsgraden illustreres også af, at hullet trods beskedne længder - fra 109 til 160 meter - har handicapnøgle 7.

Nr. 2 - 2017 Greenkeeperen

29


HL’17

HELE DANMARKS GRØNNE FAGUDSTILLING

GOLFBANEN ER MENNESKETS MØDE MED DET STORSLÅEDE LANDSKAB Og den grønne fagudstiling Have & Landskab i Slagelse den 30. - 31. august samt 1. september er golfbanens mulighed for at møde menneskerne og løsningerne bag det storslåede landskab. På Have & Landskab står flere leverandører af løsninger til de danske golfbaner klar end noget andet sted. Her møde du hele paletten af klippere, prikkere, jordløsningsgrej, sanddressere, slæbenet, arbejdskøretøjer, golfbiler og meget mere. Det gælder ikke mindst indenfor elektriske køretøjer, hvor der sker store landvindinger for tiden. Men en naturoplevelse kræver også store træer, velplejede beplantninger og åbne vandhuller. Det stiller

mange krav til både planter og materiel. Her står landets planteskoler og maskinleverandører klar med viden, inspiration og produkter til hele golfbanens beplantning og ikke kun græsset. Og glem ikke klubhuset! Flotte fliser, behagelige bænke, skærmende beplantninger og funktionelt, stilrent inventar er et must. Heldigvis kan Have & Landskab også på inventarområdet præsentere hele branchens ypperste.

KORT SAGT: HØRER DU TIL PÅ GOLFBANEN, HØRER DU TIL PÅ HAVE & LANDSKAB

30

Greenkeeperen nr. 2 - 2017


Der er ingen tvivl om, at græsset fylder meget i golfspillernes bevidsthed. Måske også mere end arealet berettiger til. Det er i runde tal kun halvdelen af golfbanen, som består af spilareal. Der er altså rigeligt fokus på ordentlige greens, så vi forsøger at hjælpe golfbanerne med at sætte fokus på resten. Her ser jeg Have & Landskab som et oplagt forum, hvis man vil hele vejen rundt.” Banechef Torben Kastrup Petersen – Dansk Golf Union

Der sker meget for tiden indenfor elkøretøjer. Maskinerne bliver mindre, og kraften bliver større. Her kommer vi med vores greensklipper Eclipse 322, der med lithiumbatteri kører op til 2,2 hektar på en opladning, men vi har også andre elektriske arbejdskøretøjer og golfbiler med. Derudover kommer vi både med klippeprogrammet fra Jacobsen og Wiedemanns produkter til græspleje, så der bliver nok at se på.” Salgschef Golf og Idrætsanlæg Boye Thomsen – Svenningsens

Ved hver Have & Landskab tager vi mere og mere golfmateriel med. Især det tungere grej såsom større fairway- og roughklippere, hvor ny teknologi i væsentlig grad har sænket brændstofforbruget med 15-20% samt luftningsudstyr og topdressere. Desuden vil vi præsentere maskiner fra SISIS, der anvendes på traditionelle græsoverflader samt på kunstgræsanlæg samt redskabsbærere fra LM-Trac” Adm. Direktør Carsten Brandt - Reesink Turfcare DK A/S

SKAL VI MØDES? VI BRINGER GRØNNE FAGFOLK SAMMEN. VIDEN OG FAGLIGHED ER VORES STYRKE.

SLAGELSE - 30. 31. AUGUST OG 1. SEPTEMBER WWW.HAVEOGLANDSKAB.DK

Nr. 2 - 2017 Greenkeeperen

31


// ØVRIGE

Det er vigtigt at være til nytte Efter 17 år i forskningens og formidlingens tjeneste er Agnar Kvalbein på vej på pension. Den norske græsforsker kan se tilbage på en tid i golfbranchen, som har været præget af alt lige fra stor optimisme til pressede budgetter - og følelsen af at være til nytte. Og så er Agnar Kvalbein i øvrigt stor fan af det danske greenkeeper-miljø, som han roser til skyerne.

AF HENRIK SØE. FOTO: PRIVAT

Hvordan havnede du i forskning? Jeg tog landbrugsuddannelsen på universitetet og underviste på gartnerskolen i 25 år. Her udviklede vi et kursus for greenkeepere, som vi udbød i syv år indtil markedet var mættet i Norge, og vi derfor måtte lukke det ned. Det gav mig interesse for turfgrass-management, og jeg havde lært så meget af de greenkeepere, som var inde på skolen, at jeg søgte en stilling som PhD-kandidat. Men jeg fik at vide, at jeg var for gammel til at være studerende, men da jeg havde lidt erfaring fra golfbranchen, 32

Greenkeeperen nr. 2 - 2017

blev der i 2007 organiseret en stilling som forsker på halv tid og halv tid som leder af NGA, den norske greenkeeperforening.

Hvad er det, der har drevet dig? Drivkraften bag handlinger er ikke så nemme at analysere, men jeg er meget nysgerrig på at finde sandheder. At undersøge om de sandheder vi har, er holdbare. Jeg har været drevet af nysgerrighed hele livet, og interessen for naturvidenskab blev vakt allerede på gymnasiet. Jeg


Om Agnar Kvalbein Uddannet fra den norske landbrugshøjskole i 1980 og som lærer fra Eik Lærerhøgskole i 1981. Fra 1982 Lektor på Gjennestad Gartnerskole, hvor han fra 1999 og til 2007 underviste greenkeepere. Fra 2003 til 2013 daglig leder i Norwegian Greenkeepers Association og siden 2007 sideløbende som forsker/konsulent i Bioforsk - NIBIO Turfgrass Research Group. Har desuden været redaktør og skribent for bladet Gressforum.

kan godt lige at finde gode teorier og formidle dem på en enkel måde, så folk forstår det. Og på den måde har min stilling været enormt interessant, fordi den har været lige dele forskning og formidling.

get om gødskning af planter, og vi har en unik viden, som ikke findes andre steder i verden, og mit mål har været at sprede denne viden om gødskning af greens til USA.

Hvad har det betydet for dig, at du har en baggrund som underviser?

Det ikke så enkelt, fordi amerikanerne sjældent kigger til udlandet, når de søger ny viden. Men jeg har har arbejdet målrettet på at overbevise amerikanske greenkeepere om, at vi har nyttig viden, som de kan bruge. Jeg tror aldrig, jeg når det mål, men forhåbentlig kommer der nogen efter mig, som når det. Men det er ikke så vigtigt, at jeg lykkedes med det. Målet med projekterne er vigtigere end mine egne ambitioner.

Det har vel betydet, at jeg er relativt god til at formidle teoretisk viden. Jeg har taget en evne til at sige tingene enkelt med mig og har været i stand til at gøre det på en lidt provokerende måde, så det skaber lidt modstand og tankevirksomhed hos modtagerne.

Har du sat dig mål - og hvordan har du nået dem? Jeg har vel aldrig været bevidst om at sætte mig egentlige mål. Mine motiver har primært været at udføre et godt job fra dag til dag. I Skandinavien har vi lært me-

Hvordan er det lykkedes?

// fortsættes side 34 //

Nr. 2 - 2017 Greenkeeperen

33


// ØVRIGE

Agnar Kvalstein i selskab med Mari Myhrene, som er daglig leder i NGA og redaktør af det norske blad Gressforum.

Har du haft succeser, som du husker tilbage på? Jeg har altid stor glæde af, når tidligere elever eller greenkeepere kommer tilbage til mig efter nogle år og siger, at de har haft stor nytte af de ting, de lærte. Når de kommer tilbage og fortæller, at det jeg sagde, var rigtigt. Det har jeg altid haft glæde af - følelsen af at være til nytte. De medmenneskelige relationer har vel været det grundlæggende motiv for mit arbejdsliv. Og heldigvis er greenkeepere en meget engageret gruppe, som arbejder hårdt for at få tingene til at lykkes.

Har det været bump på vejen? Jeg har på mange måder haft et enkelt og godt liv. Jeg bor med min kone, som jeg mødte, da jeg var 16, og jeg har fem børn, som ikke har givet mig anledning til bekymringer. De 14 børnebørn giver glede, og er også en af grundene til at jeg vælger at gå på pension så tidligt som muligt (som 62-årig, red). Det at kunne være frisk sammen med børnebørnene er vigtigere end så meget andet.

Spiller du selv golf? På det allerførste hold af greenkeepere, som jeg underviste, blev jeg spurgt, om jeg spillede golf. Da jeg svarede nej, sagde de: Så kan du ikke være vores lærer! Så tog de mig med på golfbanen og lærte mig at spille golf. Det har jeg haft meget glæde af siden, og nu hvor jeg får mere tid, håber jeg at kunne besøge nogle danske golfbaner. Men eleverne havde ret: Jeg tror, man skal spille golf for at forstå dette fag. De greenkeepere, som er gode til at spille golf, har det lidt nemmere. Det giver en vis form for respekt hos golfspillerne, når man kan bruge den golfmæssige viden i det professionelle virke.

34

Greenkeeperen nr. 2 - 2017

Hvordan har du set branchen udvikle sig gennem årene? Da jeg kom ind i branchen i 2000, var der en stor optimisme i golf, og der blev investeret meget. De senere år har vi oplevet en dramatisk ændring til en langt mere

Æresmedlem i DGA Som påskønnelse af Agnar Kvalbeins store indsats for at udbrede viden om greenkeeping og græsforskning via blandt andet en lang række artikler i Greenkeeperen, har Danish Greenkeepers Association valgt at udnævne Agnar Kvalbein som æresmedlem af foreningen. DGA vil gerne sige tak til Agnar for den utrættelige indsats - og ønsker god vind med livet som pensionist!


realistisk hverdag i forhold til økonomi. Det sørgelige er, at golfbranchen i Norge har mistet mange dygtige greenkeepere på grund af de hårde krav, som betød, at de ikke kunne nå deres ambitioner med de stærkt reducerede budgetter. Samtidig har det betydet, at kravene til viden er øget markant, og man skal være dygtig for at drive en golfbane. Jeg savner mange af de greenkeepere, som er forsvundet, men heldigvis er der mange dygtige greenkeepere tilbage, som har formået at tilpasse sig. Hvordan ser du forskellen mellem de nordiske lande? Der er stor forskel på landene. Jeg vil gerne benytte denne anledning til at rose det danske greenkeepermiljø, som har udviklet sig helt fantastisk og i mine øjne er førende i Norden, når det gælder udvikling af kompetencer. De har dette magasin, Greenkeeperen, som har udviklet sig til det bedste blad, der samles flere deltagere på kurser i efteråret end noget andet land, og de har udviklet

et fagbrev til greenkeepere - noget ingen andre nordiske landet er lykkedes med. De har gennemgået en udvikling, som er helt enestående. Det har jeg set på med stor glæde, og jeg har draget meget nytte af mine møder og samtaler med danske greenkeepere gennem tiden.

Hvad er årsagen til dette, tror du? Der har været et fantastisk finansielt system bag greenkeepermiljøet i Danmark, og det kan forklare noget af det. Men man må jo fremhæve Martin Nilssons indsats. Han har i høj grad været med til at hæve niveauet, ligesom samarbejdet med DGU har været godt. Set i et historisk perspektiv har det internationalt været mere typisk med konflikter mellem greenkeeper-organisationer og de nationale golfforbund end et godt samarbejde. Og det har undret mig lidt. I Danmark virker det til, at DGU og DGA har fundet deres roller på en positiv måde og formår at kommunikere.

TRE GODE RÅD TIL ET GODT ARBEJDSKLIMA Skab gode relationer til mennesker omkring dig. På de små arbejdspladser er det meget vigtigt at gøre hinanden gode, for vi har alle et behov for at blive set, omfavnet og udfordret. I det ligger der et behov for at blive værdsat og få tilgivelse, når vi gør noget forkert og blive udfordret med opgaver, så vi føler os nyttige. Min barndom var præget af “Set, omfavnet og udfordret”, og det har givet mig en grundlæggende god selvfølelse. Giv positiv opmuntring og anerkendelse. Alle greenkeepere er afhængige at udvikle en assistent, som kan dele ansvaret, og som også kan blive så god, at han eller hun bliver i stand til at udfordre en på det faglige plan og tør stille spørgsmål. Konkret er det vigtigt, at en greenkeeper kan rejse eller tage fri og vide, at der findes en med viden til at drive banen. Står du alene med hele ansvaret, er der stor risiko for at brænde ud, så det er vigtigt at kunne delegere arbejdsopgaverne. Søg uafhængig viden. Jeg er blevet meget inspireret af Martin Pedersen (dansk pioner indenfor turfgræs, red.), som lagde vægt på at søge og formidle uafhængig viden. Leverandørerne leverer meget viden, men deres mål er altid drevet af at sælge og tjene penge. Hvis du som person og branchen generelt skal udvikle sig, er det vigtigt at søge uafhængig viden hos forskere og uafhængige konsulenter. De kan dig være svære at finde, så et godt råd vil være at søge mest mulig viden og hjælp fra dine kolleger i branchen.

Nr. 2 - 2017 Greenkeeperen

35


// PRESSE

– mere end du normalt kan forvente! SISIS har siden 1923 produceret maskiner af høj kvalitet. Det drejer sig om et engelsk produkt, der primært involverer græsplejeudstyr.

I

Danmark bliver SISIS distribueret af Reesink Turfcare DK A/S, der har erfaret en stadig stigende interesse for maskiner af denne slags: ”I takt med, at fokussen på omkostningerne stiger, stiger interessen for alternative metoder også.”, udtaler Lars Rævsager, salgschef for Reesink Turfcare DK, og fortsætter: ”Mixet mellem simple maskiner, lave priser, stor effekt og lang levetid tiltaler mange kunder.” SISIS producerer knivluftere og prikkere, der laves i forskellige størrelser - dog alle trepunktsophængt. Udover disse, producerer SISIS et stort udvalg af børster til fairway og greens samt den kendte Veemo vertikalskærer. Specielt børster til fairway, herunder SISIS Flexibrush og forskellige slags luftere, har genvundet interesse fra kundernes side af. ”Jeg var på udkig efter en enkel og effektiv måde, hvorpå jeg kunne lufte mine greens.”, udtaler Chefgreenkeeper i Skovbo Golf Klub, Mads Kragh, og fortsætter: ”Det tager omtrent samme tid at lufte som at klippe. Dette betyder, at greens nu kan blive luftet en gang om ugen – hvilket er meget oftere end normalt”. Alle luftere er monteret med en kraf-

tig bagrulle, der sikrer, at der ikke er en synlig effekt efter luftningen. ”Vi kan køre med vores SISIS Multitiner med 1,8 meters arbejdsbredde uden nogen negativ effekt på spillet. Dette har stor betydning for, hvornår der kan luftes og for hvor ofte det gøres. Gennem sæsonen har vi en klippefri dag på greens. Tidligere kørte vi ud med en gammel greensklipper monteret med tunge ruller og rullede dug af. Dermed var greens”normalt klippet” for langt de fleste spillere, og medlemmerne var og er tilfredse med det. Bagrullen på SISIS Mul-

titiner’en giver samme effekt, men samtidigt er filtlaget og det øverste vækstlag luftet, og vi har kun hørt om positiv respons fra medlemmer, når de får forklaringen på, hvad vi laver.”, siger Mads Kragh. Den traktormonterede SISIS Multitiner 1,8 er beregnet til luftning af underlag. Maskinen efterlader et dybt, rent hul med minimal forstyrrelse af overfladen. Pindene er monteret på en fjederbelastet bom, som sikrer pindens bevægelse i jorden med minimal overfladeforstyrrelse. Derudover gør maskinens simple design den let at servicere og vedligeholde. SISIS Multitiner 1,8 er velegnet til både vedligeholdelse af sportspladser, græsplæner, haver og andre faciliteter. Generelt er SISIS lufterne alle konstrueret således, at det udelukkende er maskinens egen vægt, der presser knivene ned. Dette kan under ekstremt hårde forhold være en udfordring, men samtidigt forhindres store og omkostningsrige skader.

36

Greenkeeperen nr. 2 - 2017


// PRESSE

Nellemann Gruppen køber aktiemajoriteten i Svenningsens Maskinforretning A/S Med opkøbet i Svenningsens er Nellemann stærkt tilbage som hovedaktør inden for vej-, parkog landbrugsbranchen, nu i hele Skandinavien.

B

eslutningen om at forene de to gamle, hæderkronede familievirksomheder skal ses i lyset af de store ændringer og den rivende udvikling, som markedet for især landbrugstraktorer i dag er inde i. Kundernes krav og ønsker til købsmåder, fleksibilitet og servicering har ændret sig og nærmer sig mere og mere det, man oplevede i bilbranchen allerede for flere år siden – en trend, man også ser i resten af verden. Det stiller nye og anderledes krav til leverandørerne og lægger op til nogle større enheder, der har de fornødne ressourcer til at imødekomme og håndtere kundernes individuelle behov inden for køb, leje, leasing, deleordninger og eftermarkedsservice.

På billedet ses til venstre Niels Svenningsen og Jac Nellemann til højre.

Her kompletterer Nellemann og Svenningsens hinanden som to tandhjul. Hvad den ene ikke har, har den anden. Det er den perfekte win-win situation.

2012. Med købet af Svenningsens ser vi en enestående mulighed for at vende stærkt tilbage i branchen.

Adm. direktør for Nellemann Gruppens importselskaber, Mogens Lyngsø, ser store muligheder for Svenningsens: ”Vi er glade for, at det har været muligt at knytte Svenningsens sammen med Nellemann Gruppen. Vi har i mere end 30 år været en markant spiller på det danske traktormarked som importør af John Deere landbrugsmaskiner i perioden 1978 til

Svenningsens har en meget interessant agentur-portefølje med stærke, globale mærker såsom japanske Kubota, amerikanske Bobcat og Textron samt tyske Schmidt, Nido og Holder, der sammen med Svenningsens lange erfaring og gode fodfæste som skandinavisk importør er et rigtigt godt match til vores egne kompetencer inden for import, servicering og mærkerepræsentation i almindelighed.

Vi ser frem til igen at skulle servicere de professionelle kunder inden for landbruget, såvel som i vej- og parkbranchen, ligesom vi glæder os til at blive en del af Kubota’s meget ambitiøse vækstplan for Europa. Der er ingen tvivl om, at det bliver rigtig spændende!” Opkøbet markerer afslutningen på seks generationers eneejerskab

// fortsættes side 38 //

Nr. 2 - 2017 Greenkeeperen

37


// PRESSE

På billedet ses fra venstre Niels Svenningsen, Mogens Lyngsø, Jac Nellemann og Benny Svenningsen.

af Svenningsens. Familien beholder dog stadig aktier i virksomheden, ligesom Niels Svenningsen vil være til rådighed i en periode. Benny Svenningsen fortsætter som salgsdirektør og glæder sig også over de nye muligheder: ”Svenningsens blev grundlagt i 1861, så det er naturligvis en stor beslutning efter 156 års ubrudt familieejerskab. Men vi føler os sikre på, at beslutningen er rigtig. Hvis vi fortsat vil være blandt de stærkeste i branchen, er den bedste løsning helt klart at forene Svenningsens’ store produktportefølje, erfaring og praktiske evner med de styrker og ekstra ressourcer, som en langt større virksomhed har til rådighed. Nellemann er det perfekte match – oven i købet også en over 100 år gammel familievirksomhed med de samme, stolte traditioner gennem

generationer, som vi selv har. I en alder af 156 år har vi fået en ”storebror”. Svenningsens lange historie er historien om konstant vækst. Nu er vi glade for, at Nellemann tager over og bringer virksomheden ind i det næste udviklingsstadie. Jeg er sikker på, at vores kunder vil blive glade for den meget større vifte af muligheder, som den nye virksomhed kan tilbyde og – som en af vores vigtigste prioriteringer – at vores medarbejdere over hele Skandinavien vil føle sikkerhed og udviklingsmuligheder i det nye setup.” NB! Transaktionen afventer konkurrencemyndighedernes godkendelse.

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til: Mogens Lyngsø +45 2125 7688 mly@nellemann.dk

38

Greenkeeperen nr. 2 - 2017

Benny Svenningsen +45 2122 4589 bsv@svenningsens.com

Niels Svenningsen +45 4050 2902 nsv@svenningsens.com


The Iconic Collection Kun det bedste til dit græs

B

g

N

Seaweed Juice For Turf

BIo

g PLA

R TuRF

RE

NATuRAL o

R

andre e ig plej t g y d e ær er til b t k u d o ir ways! pr a l F a i g c e o p s es ens, Te af Gre

Fo

oT

NT

ER

E S SE N

o IL

•T

+ 94

JuICE

BuILD

Biostimulant Natural Root Builder

N

gRoW

TH

Mu STI LA

PENDE

Documented Independent Research

NT

AWEED SE

NT

AL PL A TI

DE

g u L AT o

Plant Growth Regulator

n! en ve l i t 88 Ring 0 64

30 8 eder: Jens P 26 78 0 55 Jan: 3 72 22 0 17 4 : e 67 Bjarn 59 74 0 4 : en Carst

www.emarker.dk

TourTurf® er et registreret varemærke tilhørende E. Marker A/S.

AgEME

T

N

RESEARCH

R

RITIo

AN

D

*

uT

MINIMuM Minimum Pesticide Management

Essential Plant Oil Technology

RAIN

RAIN

* * *

uMENTE oC

T

Y

N

B

NS

N

o

N

F

LEAF

g

Y

PE S TI CI

D

INP u T

LOW Input Nutrition

HNoLog

EN-u

Green-Up

N

Y

PE C

uCTIo

USE Spring/Autumn

EC

Spil sammen med miljøet

ED

80%

RE

80%DEW Reduction

LoW

TuMN

S THE u

P

UV Absorber

Au

1

Extreme DEW Dispersal

RI N g

uSE

IN

IN

Natural Green Colour

SoRBER

SP

DEW *

M

LouR

uV

AB

ZERO Water Repellency

SPERSAL

T I N TE ES

Best in test in the US

DE

gREEN

Save 30%Water

ELLENC

DENIN

*

TR E ME

DEW DI

NTER

Winter Hardening

*

TuRAL NA

W AT E R

AR

Balanced Nutrition

EX

ZERo EP

RITIo

Rainfast within 4 Hours

ST

WAT E R

30%

uT

WI

IN

100% Complete Rewetting

Co

S AV E

N

4

I

HouRS

Rainfast within 30 Minutes

R

ETTIN

u L AT I o

4 Formulations

R

R

EW

ANCE

ST W

* * *

100%

4

RM

Surface Penetration

PLET

E

oM

T R AT I

AL

FA

NuTES

H

Penetration Max Effect

NE

* * *

* Fo

FECT

PE

EF

Leaf Max Uptake

D

R FA C E

N

MAX

Su

Fertilizer Max Effect

30

MI

TA K E

I

TH

T R AT Io

NE

Leaf Uptake After 1 Minute

ICIE

uP

NC

ST W

IN

Leaf Penetrate Technology

FF

MAX

FA

TH

ER

MIN TE u

LEAF

TILIZ

MAX E

1

ER

ER

TAKE A FT

LPT

uP


// FAGLIGT

Alternativer til pesticider - Et kort resume fra et hollandsk litteratur-studie I Holland har der længe været diskussioner om fremtidens pesticidanvendelse på golfbaner, og i den såkaldte ”Greel deal sport-turf 2020”, er ambitionen at nedbringe pesticidforbruget. Det er selvsagt en udfordring, og præcist som i Danmark er viden vejen til løsningerne. For at hjælpe golfsporten på vej med at finde løsninger har Wageningen UR (University og Research centre), i samarbejde med hollandske golfpartnere gennemgået eksisterende litteratur for at se på muligheder for at nedbringe pesticidforbruget, og se på alternative metoder og hjælpemidler.

AF TORBEN KASTRUP PETERSEN, BANECHEF I DANSK GOLF UNION. FOTO: KATI MOLIN/WWW.SHUTTERSTOCK.COM

Foruden en beskrivelse af den eksisterende viden udvalgte skadevoldere, indeholder rapporten en række gode opsummeringer, som jeg også syntes er interessante for danske greenkeepere.

Hovedkonklusioner Ved hjælp af et litteraturstudie på stress-faktorer, der fremmer skadevoldere af forskellig art, analyserede man sig frem til forventede effekter af forskellige former for praksis. Resultaterne er vist i nedenstående tabel:

Tabel: Forventet effekt af behandling: 1. positiv effekt (+), 2. negativ virkning (-), og 3. ukendt virkning (0).

Effekt af behandling Vejbred

40

Klipning

Vanding

Gødning

Rulning

Luftning

Topdressing

-

-

-

-

+

-

Tråd- Ærenpris

-

-

-

0

-

-

Mark- Ærenpris

-

+

-

+

+

+

Mælkebøtte

+

+

-

0

-

-

Bellis

-

-

-

0

+

-

Hvidkløver

-

-

-

-

-

-

Firling

-

-

+

-

-

-

Dollar spot

+

-

+

0

+

+

Sneskimmel

+

-

-

0

+

+

Goldfodssyge

+

-

-

0

+

+

Rød tråd

+

-

+

0

+

+

Antraknose

-

-

-

+

+

+

Heksering

-

+

+

+

+

+

Stankelben

+

+

-

+

+

+

Gåsebiller

+

+

-

+

+

+

Nematoder

0

0

0

0

0

0

Greenkeeperen nr. 2 - 2017


Ovenstående forventninger bygger i høj grad på engelske og amerikanske erfaringer, men det kunne være interessant at se nærmere på hvordan dette stemmer overens med de danske erfaringer på området. Viden om mange af skadevolderne er fortsat begrænset, og derfor forskes der i dette via vores fællesnordiske forskningsfond STERF. Du vil kunne finde mere viden om de enkelte skadevoldere og den nordiske viden i STERF´s faktaark, der findes på STERF´s hjemmeside.

Igen skal man tage en masse forbehold for ovenstående i forhold til effektivitet, og især koblingen til de nordiske forhold. Ingen af de to tabeller giver således noget endegyldigt svar på problemstillingerne, men de giver måske en god indikation på hvor der skal findes fremtidens løsninger under nordiske forhold. Måske har du som greenkeeper selv gjort dig nogle erfaringer, der enten bakker op om ovenstående konklusioner eller sætter spørgsmålstegn ved dem?

Alternativer – 5 skadevoldere Et andet sted i rapporten ses der nærmere på 5 skadevoldere, som litteraturstudiet har afstedkommet. De fleste af de gennemgåede studier viste desuden, at tilpassede græssorter, der er genetisk resistente over for biotisk og miljømæssige belastninger, har færrest ukrudt / problemer med skadedyr. Dette er ikke overraskende, men understøtter et fortsat behov for forskning og udvikling af græssorter med forbedrede egenskaber. Nedenstående tabel præsenterer de 5 skadevoldere, hvor man har haft succes med anvendelse af alternativer til pesticider. Det skal understreges, at anvendelsen af de alternative muligheder til bekæmpelse af ukrudt, svampe og skadedyr i plænegræs stadig kræver yderligere validering i forhold til lokale miljøforhold og greenkeeperpraksis. Skadevolder

Hvis man vil læse hele rapporten, og bl.a. se de henvisninger som konklusionerne er hentet fra, kan rapporten findes på DTRF´s hjemmeside: http://www.turfgrass-sciences.com/

Succesfuldt alternativ

Vejen til en grøn fremtid www.rts.dk

Dollar spot Gødning med kvælstof Rulning Sneskimmel Kompost Kvælstof som urea Mykorrhiza Gødning med fosfor Stankelben Nematoder Sort peber Hvidkløver

En grøn frEmtid...

Gødning med kvælstof

GREEN, Teested, bunker, driving

Mælkebøtte Svampen Sclerotinia minor Svampen P. macrostoma Majsglutenmel

range, forgreen, FAIRWAY, pot bunker, rough...

Bliv grEEnkEEpEr hos os EllEr uddan dig til mEllEmlEdEr Læs mere om vores uddannelser og AMU-kurser på www.rts.dk eller scan koden. Roskilde Tekniske Skole Vilvorde Køgevej 131 4000 Roskilde 46 300 400

Danmarks største jordbrugsskole med masser af arbejdsmarkeds- og erhvervsuddannelser inden for alle grønne fag.

Roskilde Tekniske Skole

Nr. 2 - 2017 Greenkeeperen

41


// PRESSE

Reesink Turfcare DK A/S udvider produktporteføljen med introduktionen af redskabsbærerprogrammet fra LM Trac Helms TMT-Centret A/S overdrager forhandlingen af LM Trac til Reesink Turfcare DK A/S. Med tilføjelsen af LM Trac programmet udvider Reesink Turfcare DK sin produktportefølje til løsning og udførelse af offentlige og private vedligeholdelsesopgaver.

L

M Trac produceres af den finske virksomhed Oy LAI-MU AB, der startede produktionen af maskinerne i 1987. Produktpanelet omfatter multifunktionelle maskiner samt redskaber til disse. Maskinerne findes i fire forskellige størrelser mellem 1,5 og 6 ton og er alle karakteriseret ved innovativt design, god førerkomfort og lang levetid. De multifunktionelle maskiner er produceret af materialer af høj kvalitet med komponenter udelukkende fra velrenommerede underleverandører. Udstyrslisten til LM Trac er meget omfattende - eksempelvis tilbydes de danskproducerede Stensballe og Nesbo redskaber m.fl. og mod et beskedent tillæg leveres redskabsbærerne præcis i den farve, kunden ønsker.

Overdragelsen af forhandlingen sker efter aftale med LM Trac (Oy LAI-MU), RTC og Helms TMTCentret A/S. ”Vi har gennem en periode ledt efter et firma, der kunne overtage importen af LM, da vi vil fokusere på vores nye redskabslæsser fra Schäffer. Vi er fra Helms TMT-centret glade for at kunne give LM videre til en velrenommeret kollega i branchen og ønsker Reesink Turfcare DK held og lykke med LM.”, udtaler Kristian Helms, medindehaver af Helms TMTCentret A/S. "Overtagelsen af LM Trac er et naturligt led i at styrke vores position i Have & Park-segmentet.", siger Carsten Brandt, administrerende direktør for Reesink Turfcare DK A/S. "Med LM Trac udvider vi vores sortiment af højkvalitetsprodukter og understreger vores bestræbelse på at blive kundernes foretrukne leverandør af innovative og professionelle maskiner og udstyr.” For mere information Carsten Brandt, administrerende direktør for Reesink Turfcare DK A/S Tlf.: +45 4016 7374 Carsten.Brandt@ReesinkTurfcare.dk

Om Reesink Turfcare DK A/S Siden 1966 har Svend Carlsen A/S, nu Reesink Turfcare DK A/S, været enedistributør af Toro i Danmark. Reesink Turfcare DK varetager Toro’s store portefølje af kvalitetsudstyr til professionel græspleje. Produktpanelet indeholder desuden udvalgte produkter fra SISIS og Foley United. For mere information, besøg www.reesinkturfcare.dk.

42

Greenkeeperen nr. 2 - 2017


// KORT NYT

Gode kollegaer,

socialt netværk

og en masse faglig snak Mandag den 24. april havde region Østjylland arrangeret markvandring på Lübker Golf Resort.

AF RENÉ JUEL, CHEFGREENKEEPER HIMMELBJERGET GOLF CLUB OG ANSVARLIG FOR REGION JYLLAND

V

i mødte op derude kl. 10 til en rigtig grundig gennemgang og fortælling af course manager Spencer. Kaffen gled ned, og vi gjorde klar til en rundvisning på banen. Vejret var ikke det bedste, men alle tog det med oprejst pande, og nå ja, når det var så dårligt vejr, så kunne de ikke have lavet noget derhjemme på egen bane alligevel, så der var god tid til spørgsmål på runden.

Regnvejret var ingen hindring for 65 gæve greenkeepere, der ville høre, hvordan de arbejder på Lübker Golf Resort.

mandag d. 24. april havde region Østjylland arrangeret markvandring på Lübker Golf Resort. Der var fint dækket op til en kop kaffe.

Vi fik en omfattende rundvisning på banen, og endte i maskinhuset, hvor den store grill var tændt. Det var så her solen kiggede frem, og der var godt gang i den sociale snak, og folk fik en rigtig god frokost. Alt i alt en rigtig fin dag midt på Djursland. Det var gode kollegaer, socialt netværk og en masse faglig snak. Ca. 65 deltog på dagen, og jeg er sikker på, de vil opfordre alle andre til at hive en dag ud af kalenderen for at komme ud og se, hvad andre arbejder med.

Den store grill var tændt og solen kiggede frem. Der var godt gang i den sociale og faglige snak. Det er netværking, når det er bedst.

Mange tak til Lübker Golf Resort for en rigtig fin dag.

Nr. 2 - 2017 Greenkeeperen

43


// PRESSE

The Iconic Collection - kun det bedste til dit græs E. Marker A/S i Bov ved Padborg har udviklet en serie flydende specialprodukter samt granulerede organiske gødninger med Mykorrhiza og bakterier til bæredygtig pleje af golfbaner, fodboldbaner samt grønne parkanlæg.

P

roduktserien markedsføres under varemærket TourTurf og består af 94 græsplejeprodukter, der hver for sig er udviklet med henblik på at kunne afhjælpe de udfordringer, som tidens greenkeepere, groundsmen og anlægsgartnere står over for.

- Da vores TourTurf-produktsortiment er meget omfattende, har vi udviklet et produktlabeldesign, der gør det let for fx greenkeepere og groundsmen at vælge det rigtige produkt, udtaler direktør Carsten Marker. Designlinjen består af farvekoder inddelt efter, hvilken kategori pro-

44

Greenkeeperen nr. 2 - 2017

duktet hører ind under samt en serie illustrerede ikoner, der anviser produktets funktion, siger Carsten Marker. - Anvendelse og funktion skal lynhurtigt kunne afkodes, når brugeren ser en TourTurf-produktlabel. Vi har også implementeret QR-koder på alle labels. Hver QR-kode linker direkte til produktdatablade og sikkerhedsdatablade for det enkelte produkt, fortæller Carsten Marker og fortsætter. Det funktionelle labeldesign med QR-koder skal være med til at forstærke vores position som en af de stærkeste spillere på markedet.


De illustrerede ikoner har E. Marker samlet i ”The Iconic Collection – kun det bedste til dit græs”.

- På samme måde, som vi ønsker at gøre det let for vores kunder at kunne vælge det rigtige TourTurf-produkt, ønsker vi også at sende et klart signal om, at miljøet ligger os meget på sinde. Lovgivningen strammer op på miljøområdet - og kravene til gødning og græspleje uden brug af fx kemikalier bliver heldigvis større og større, fastslår Carsten Marker. Produktudviklingen sker i et tæt samarbejde med professionelle institutter og laboratorier rundt om i verden, og hvor fokus er at udvikle effektive græsplejeprodukter, der naturligt stimulerer vækst og forebygger sygdomme. E. Marker står selv for produktion og markedsføring af TourTurfprodukterne i Skandinavien og i Tyskland. Firmaet er desuden repræsenteret af distributører i 14 lande på verdensplan.

En pErfEkt kombination

af styrke og effektivitet.

Nu er de kommet, de Nye G885 oG G85B GolfspriNklere

Den ultimative kombination af styrke og ydelse.

G885 og G85B har det kraftigste drejningsmoment af alle golfsprinklere på markedet. Det patenterede gear er så stærkt, at det forcerer alle forhindringer. Allerede når man har sprinkleren i hænderne og drejer på pop-up-tårnet, oplever man sprinklerens overlegne styrke og holdbarhed. Der er et stort udvalg af dyser, også bagdyse. Med Total Top Service har du i G885 tilmed adgang til magnetventil, spole og dekoder direkte fra toppen uden opgravning. G885 og G85B Golfsprinklere

www.danregn.dk - tlf. 56 72 52 00 - danregn@danregn.dk www.danregn.dk - tlf. 56 72 52 00 - danregn@danregn.dk

Nr. 2 - 2017 Greenkeeperen

45


// ØVRIGE

Toro Student Of the Year finalister dyster ved Made in Denmark – European Tour I forbindelse med Made in Denmark – European Tour i slutningen af august dyster de tre finalister til Toro Student Of the Year 2017 på Himmerland Golf & Spa Resort. Her konkurrerer de om den eftertragtede titel samt et fire ugers sponsoreret praktikophold på unikke St. Andrews Links, Skotland.

D

en 24. august udfordres tre af Danmarks bedste greenkeeperelever, når de dyster til finalen i Toro Student Of the Year 2017 og står overfor dommerkomiteen. For tredje år i træk afvikles TSOY-finalen i forbindelse med Made in Denmark – European Tour på Himmerland Golf & Spa Resort. De tre finalisters faglige kompetencer sættes på prøve, når de skal overbevise dommerkomiteen om at opnå den eftertragtede Student Of the Year titel og dermed blive den heldige vinder af et fire ugers praktikophold på selveste ”The Home of Golf”, der sponsoreres af Reesink Turfcare DK A/S. Dommerkomiteen vil vurdere finalisterne ud fra deres faglige niveau, ambitioner indenfor branchen, potentialet som greenkeeper samt en lang række af kriterier.

46

Greenkeeperen nr. 2 - 2017

Den heldige vinder af titlen som Toro Student Of the Year 2017 sendes i en periode på fire uger til St Andrews Links, hvor greenkeepereleven vil blive en del af greenkeeperteamet under ”The Dunhill Links Championship” og derefter indtræde i den daglige drift på The Old Course. En unik mulighed for at tilegne sig uvurderlig viden og erfaring i drift samt pleje af den mest kendte golfbane i verden – viden og erfaring, som kan booste den danske greenkeeperelevs karriere. De tre danske greenkeeperelever er af Toro Student Of the Year-komiteen blevet udpeget til at deltage i finalen, hvor vinderen udvælges ved en individuel interviewrunde. Dommerkomiteen er sammensat af formanden for Danish Greenkeepers Association, Martin Nilsson, Dansk Golf Unions direktør, Morten Backhausen, Chefgreen-


keeper Niels Kvist Sørensen samt Golfmanager Peter Bjulf Gindrup. Vinderen af Toro Student Of the Year 2017 vil blive offentliggjort straks efter interviewrunden, der finder sted torsdag den 24. august samtidig med, at første runde ved Made in Denmark-turneringen spilles. Alle er velkomne til prisoverrækkelsen i DGUs telt. I 2016 var det Jarl Jørgensen, Herning Golf Klub, der vandt Toro Student Of the Year. Til årets kommende vinder forsikrer Jarl, at den heldige kan se frem til en fantastisk og lærerig oplevelse: ”Jeg vil anbefale alle greenkeeperelever, der gør sig overvejelser om at deltage i Toro Student Of the Year, at gøre det. Det er bestemt en titel og præmie, der er værd at kæmpe for. Præmien består ikke blot af et lærerigt praktikophold, men også en enorm anerkendelse fra sine kolleger – og dét varmer meget!”.

finalister Joen Petersen, Hjortespring Golfklub

Jakob Blønd, Dragør Golfklub

Vinderen vil på opholdet på St. Andrews Links møde Gordon Moir, Director of Greenkeeping ved St. Andrews Links Trust og øverst ansvarlig for banedriften på de syv baner, der drives af Trust’en. Gordon Moir byder Toro Student of the Year-vinderen velkommen og sikrer, at opholdet bliver en faglig og personlig oplevelse samt udfordring. Gordon Moir udtaler i den forbindelse, hvad den heldige vinder kan se frem til: ”Although the winner is arriving after the main golfing season is finished I hope the student has the opportunity to learn and understand how a golf course is prepared and presented to stage large events and to satisfy the many people who visit and play here, for some it is a once in a lifetime game or visit so their expectations are high as they have seen the Old Course on television so often.

Ann Nørgaard Nielsen, Haderslev Golfklub

They will also have the chance to understand what the best maintenance practices are to maintain a Links course where the dominant grass is fine fescue and brown top bent and that the fertilizer program does not have to be high input.”

Nr. 2 - 2017 Greenkeeperen

47


// FAGLIGT

Erfaringer med rulning Ved DGA-ugen 2015 var rulning på programmet med indlæg af professor Thom Nikolai fra Michigan State University. Jeg har spurgt en række greenkeeperen, hvilke erfaringer de sidenhen har gjort sig med rulning. Jeg stillede dem følgende 3 spørgsmål:

1

Ruller du på din bane og hvorfor?

2

Hvilke effekter ser du?

3

Hvordan vil du bruge rulning fremadrettet?

AF KARIN NORMANN, NYHOLT APS. FOTO: AMENIC181/WWW.SHUTTERSTOCK.COM

Per Sørensen, chefgreenkeeper Sydsjællands Golfklub 1 Ja, vi ruller to gange om ugen fast tirs-

dag og fredag. Vi starter sidst i marts og fortsætter til midt i november. Først og sidst på sæsonen bliver greens kun rullet om tirsdagen og fredagen. Hen over sommeren klipper vi også greens på disse dage. Vi ruller lidt efter Thom Nikolai devisen, at rulning skulle give mindre svampeangreb.

Klaus Kappel, chefgreenkeeper Nordvestjysk golfklub 1 Vi bruger vibratortromler. Vi tromler 3

gange i ugen. Samtidig klipper vi lavere og så klipper vi hver anden dag, så det bliver til klip 4 gange om ugen. Vi er gået godt en mm ned i klippehøjde til 3,2-3,5 mm. Vi klipper, når der er behov og går ned i kadence om efteråret i takt med, at græsset afslutter sin vækst. Vi tromler til november måske hen i december måned alt efter forholdene.

2 I princippet ved vi ikke, hvilken betydning rulningen har.

Det, vi gør lige nu, virker, så det er der ingen grund til at lave om på. Vi sprøjter, som vi må mod vintersvampe, men ellers har vi ingen svampeangreb. Hvad det er, der giver den gode effekt, er svært at sige. Det kan være, at det er kombinationen af de forskellige plejetiltag vi laver, som giver bedre græsvækst. Vi gøder efter Tom Ericsson modellen med behovstilpasset gødskning, udbringer 170 tons topdressing om året og har brugt tangekstrakt de sidste 5 år. I disse år har vi fået et større rodnet og sundere græs. Før rulning måler vi typisk en stimpmeter på 8,5 og efter rulning 9,5. Så vi får mere jævne og hurtigere greens ved at rulle. 3 Hvis vi havde økonomi til det, ville jeg gerne rulle mere,

men lige nu har jeg ikke flere timer, jeg kan bruge til rulning.

48

Greenkeeperen nr. 2 - 2017

2 Vi stresser græsset mindre, for en bedre overflade

og slider mindre på klippegrejet. Vi har 1-2 hurtigere i stimpmeter. Baneudvalget havde på et tidspunkt et spørgeskema med til bestyrelsen, hvor de 7 bestyrelsesmedlemmer skulle udpege, hvilke dage der blev tromlet i stedet for klippet. Det kunne de ikke. Så der er stor tilfredshed med metoden. 3 Vi vil fortsætte med det, vi gør nu. Vi har en ekstra

greensklipper, hvor vibratortromlerne sidder fast på, så vi nemt kan udføre arbejdet. Vi sparer på den måde en masse tid, da det er hurtigere at tromle end at klippe, vi skal f.eks. ikke bruge tid på at tømme kasserne for afklip, når vi tromler.


Jesper Hjort, chefgreenkeeper Lillebælt Golfklub

Jørgen Slothuus, chefgreenkeeper Åbenrå Golfklub

1 Ja, vi ruller 2-3 gange om ugen i vækst-

1 Ja, vi ruller af og til. Det er ikke sat i sy-

sæsonen for at få mere jævne greens, som er dejlige at potte på for spillerne.

stem, men ca. et par gange om ugen. Vi ruller også op til turneringer og andre events og efter prikning/vertidræning for at lægge overfladen på plads.

2 Vi ruller primært for at få mere jævne greens. Jeg har

spekuleret på, hvor godt det er at rulle i forhold til at sprede et svampeangreb og jeg har nok holdt igen med at rulle, da jeg har været bange for at lave en spredning af svampene.

2 Jeg synes, vi får et jævnere og hurtigere boldrul. Jeg

kan ikke lige sætte et tal på det. Det afhænger af vejret og tidspunktet i sæsonen, vi gør det på.

3 Det kunne være interessant at rulle hen i det sene ef-

3 Som udgangspunkt vil jeg bruge rulning, som jeg gør

terår for at se, hvilken effekt man kan få overfor mos. Det kunne jeg godt tænke mig at lave forsøg med. Udfordringen er bare at have mandskab til at lave arbejdet.

det i dag. Men jeg følger med i forskningen, om der kommer ny viden frem om andre gavnlige effekter ved rulning.

Per Rasmussen, chefgreenkeeper Smørum Golfcenter 1 Vi ruller, men vi gør det ikke regelmæs-

sigt, da vi ikke har kapacitet til det. I 2015 under DGA ugen hørte jeg Thom Nikolai, som meget overbevisende fortalte om 10 grunde til at rulle og jeg blev inspireret af at høre ham. Tendensen med at rulle var startet rundt omkring om end det var nyt at rulle på mere regelmæssig basis. Jeg har dog efterfølgende afholdte mig lidt fra at rulle vores rødsvingelgreens, da Thom Nikolais forsøg var lavet på enårig rapgræs og krybhvene greens. Vi forsøger os nu frem her på banen med, hvor meget vi kan rulle vores rødsvingelgreens. 2 Vi får mere jævne greens, højere stimpmeter og her-

med hurtigere greens. Sidste efterår, hvor vi rullede mere regelmæssigt, synes jeg også, at vi fik mindre angreb af svampen Leptosphaerulina, som vi har haft på banen i flere år. 3 Lige nu har vi har ikke kapacitet til at gøre det regel-

mæssigt. Havde jeg overskud og personale til det, tror jeg, vi ville rulle mere regelmæssigt og systematisk. Hvis vi havde kapacitet til det, kunne jeg måske også godt forestille mig at rulle fairways for at forebygge mos og få et bedre rul på fairways. Men det bliver nok ikke i min tid, vi kommer til det.

Kim Johnsen, chefgreenkeeper, Århus Golfklub 1 Ja, det gør vi, men ikke regelmæssigt, måske 1,5 gange

i gennemsnit pr. uge. Der er flere årsager til, at vi ruller, men den vigtigste er i forhold til spillet. Jeg vil også gerne undgå at klippe i ydersæsonerne og rulle i stedet for, for at skåne græsset, hvor det er mere sårbart overfor sygdomme. 2 Når vi ruller, får vi jævnere greens og en lille smule

mere speed. Rulning giver os også mere råderum til vores arbejde. Når vi topdresser, vertidræner eller tager propper op, afslutter vi disse plejeopgaver med at rulle. Det bevirker, at generne efter plejearbejdet ikke er store for spillerne. De får en oplevelse af, at vores arbejde ikke er et problem for dem og der kommer ingen klager ind. At vi efterlader greens tilfredsstillende for spillerne giver os mere råderum til vores arbejde. Vi kan f.eks. lave en propning i juli, uden medlemmerne synes, det er et problem. Det er en stor gevinst for os. Rulning bruger vi også som en markør for vores daglige arbejde. Når vi ruller kan vi typisk fornemme, hvor greenen er på vej hen. Er den ved at tørre ud, er det tid til at vande? 3 Jeg kunne godt tænke mig at rulle mere rutinemæssigt

i faste rytmer, men det er et spørgsmål om tid og ressourcer.

Nr. 2 - 2017 Greenkeeperen

49


// FAGLIGT

Det bedste ved mit arbejde En stor del af vores voksenliv bruger vi på at arbejde. Hvad er det, der får os til at holde fast i vores arbejde? Arbejder vi for at ”skaffe smør på brødet” eller ligger drivkraften i andre værdier? Jeg har været en tur rundt i landet og spurgt en række greenkeepere om følgende 3 spørgsmål:

1

Hvad er det bedste ved arbejdet som greenkeeper?

2

Hvilken løsning har gjort en forskel for dig?

3

Hvad vil du gerne give videre til andre?

AF KARIN NORMANN, NYHOLT APS

Søren Petersen, Chefgreenkeeper Hornbæk Golfklub Har været greenkeeper i 15 år. Alle år i Hornbæk Er uddannet landbrugsmekaniker og startede i klubben som mekaniker 1 Det er det, at være ude i naturen og at arbejde med den og få lov til at sætte sit eget præg på den. Hvis jeg ikke var greenkeeper, ville jeg være i landbruget eller være gartner. Jeg vil være ude hele året, og følge naturens gang, også når det er koldt. Og så elsker jeg at stå tidligt op. 2 Det gør mig glad at se hul 3 i dag. Kommunen pålagde

os for år tilbage at ændre området til en fersk eng. Det var lidt med hånden på ryggen, at vi gik i gang med arbejdet. Området var groet til og var et lukket krat. Vi tyndede ud i beplantningen, lavede hegn til får med egetræsstolper og færiste, så arealet ikke er decideret lukket. I dag står området flot. Det gør mig virkelig glad.

Lars H. Nielsen, Chefgreenkeeper Grenaa Golfklub Har arbejdet som greenkeeper i 9 år i Grenaa Golfklub. De sidste 2 år som chefgreenkeeper Blev uddannet greenkeeper i 2015 1 Jeg kan godt lide friheden, naturen og at arbejde med naturen. Det, at jeg kan bestemme selv og kan planlægge mit arbejde selv, det kan jeg godt lide. Det er frihed under ansvar. Greenkeeping er ikke et fabriksarbejde, hvor man laver det samme hele tiden. Før arbejdede jeg som mekaniker på et værksted, hvor jeg var inde hele tiden. Jeg kan godt lide at være ude - så tit regner det jo heller ikke i Danmark! 2 Det, der betyder mest for mig, er, at jeg udvikler mig

hele tiden og at banen udvikler sig. Der skal være fornyelse, så det ikke bliver den samme trummerum dag ud og dag ind. Jeg kan lide at lave om på banen, nye tee-steder f.eks., og at pleje naturen, stamme træer op og gå i søerne og ordne siv.

3 Jeg vil gerne passe på miljøet og lave et godt stykke

arbejde. Så synes jeg, man skal stå fast på sine holdninger og ikke lade sig vælte omkuld. Man skal f.eks. ikke lade sig kyse af et baneudvalg, som vil have klippehøjden helt i bund. Forklar dem hvorfor det er vigtigt at lade være. Jeg ved godt, det er nemmere sagt end gjort. Jeg er heldig med mit baneudvalg, som jeg har et godt samarbejde med. For mig er det vigtigt at arbejde med at bevare en god bestand af rødsvingel. Måske får jeg aldrig 100 % rødsvingel, men en god bestand er afgørende.

3 Jeg vil gerne give min viden videre til de nye lærlinge

og se dem udvikle sig. Og så naturligvis give medlemmerne en fantastisk oplevelse på banen.

Jan Birk Hübschmann, Chefgreenkeeper Ribe Golfklub Har arbejdet som greenkeeper i klubben siden 1999 Blev uddannet greenkeeper i 2003 1 Det frie job med udendørsarbejdet, hvor jeg selv bestemmer og planlægger min dag. 2 Jeg har en rigtig god mekaniker, som finder fine ikke

for dyre maskiner til os. Så vi har gode maskiner stående. Vi har f.eks. 3 fairwayklippere, som vi kan sætte ind nu, hvor græsset gror som en sindssyg. Så kan vi hurtigt komme i bund med arbejdet. Vi har også købt 50

Greenkeeperen nr. 2 - 2017


singleklippere, som man måske tænker, man ikke har tid til at bruge. Men vi får klemt en klipning ind 1 gang om ugen. Det gør en stor forskel og giver stor tilfredshed hos spillerne. Vi har de maskiner vi skal bruge, så vi kommer ikke bagud, som vi før gjorde. 3 Det er altid positivt at have en velplejet bane og en til-

Viden om plæner og vækst henvender sig først og fremmest til dig, der arbejder professionelt med plænegræs og har behov for uvildig rådgivning.

freds bestyrelse, glade medlemmer og gæstespillere. Det er rart at få ros og en hilsen i stedet for en nedadvendt tommelfinger. Så går man glad på arbejde. Jeg har også prøvet, hvor det ikke var lige så sjovt. Hvis banen er velplejet og der er tilfredshed med vores arbejde, kan vi også tillade os at arbejde mere ude på banen uden at få kritik. Når vi laver et godt stykke arbejde, får vi noget godt igen. Det bliver en win-win situation.

Knud Olsen, Chefgreenkeeper Gudhjem Golfklub, Bornholm Har arbejdet som greenkeeper i klubben siden 2003 Er uddannet i landbruget og har været med til at bygge banen 1 Jeg kan godt lide at være ude i naturen og så kan jeg godt lide at ordne banen. Jeg har været med helt fra starten af, hvor banen blev bygget. Jeg havde en ejendom, hvor noget af jorden skulle bruges til golfbanen, og så kunne jeg lige så godt arbejde på banen. 2 Det, at være med til at opbygge en golfbane, har væ-

ret fantastisk, men også krævende. Vi har dog altid haft nemt ved at få folk til banen. Der er mange, som gerne vil arbejde som greenkeeper. Tidligere havde jeg 10 mand til at ordne de to baner, men i dag har vi 6 mand, men det afspejler nok det generelle billede rundt omkring på golfbanerne.

Asbjørn Nyholt Hortonom Gl. Nyborgvej 61 DK-5772 Kværndrup Tlf. +45 6227 2292 Mobil +45 4020 9613 asbjoern@nyholt.dk www.nyholt.dk

Ring gerne - så ser vi, hvor vi kan samarbejde

3 Jeg kan godt lide at ordne banen, så den tager sig godt

ud. Det er en stor glæde i sig selv.

Henrik Christiansen, Marielyst Golfklub, Falster Har været chefgreenkeeper i klubben i 12 år 1 Det er arbejdet i naturen i de forskellige årstider. Der er også alle de glade og hyggelige mennesker, jeg møder på banen. Så kan jeg godt lide at se tingene gro, lave nyt og forbedre. Det har været spændende at være med i udviklingen og opbygningen af klubben. Vi startede med ”det lille skur” og har i dag et moderne klubhus med drivingrange. Vi har udvidet de 9 huller til en 18. hullers bane og har yderligere fået en 9 hullers Pay & Play bane. 2 Vi sætter tæring efter næring. Vi tager tingene i etaper,

når der er økonomi til det. Det fungerer for os, så vi har en sund økonomi. 3 Jeg vil gerne lave en fin bane med gode greens, hvor

spillerne kan få et ordentligt slag golf.

Nr. 2 - 2017 Greenkeeperen

51


FIRMAGUIDE 2017 DA N I S H G R E E N K E E P E R S A S S O C I AT I O N DA N I S H G R E E N K E E P E R S A S S O C I AT I O N

Firmalogo

Firma

Kontaktperson Produkt

Agrometer a/s Fælledvej 10 7200 Grindsted Tlf. 76721300 Fax 76721398 www.agrometer.dk agrometer@agrometer.dk

Salg & projektering: Mads P. Brodersen Mobil 2917 7633 mpb@agrometer.dk

BioNutria Danmark ApS Europavej 6 8990 Fårup Tlf. 8645 2888 Fax 8628 2814 e-mail: bio@bionutria.dk www.bionutria.dk

Peter Kjærgaard Key Account Manager, Jylland Mobil: +45 2880 9087 E-mail: pkj@bionutria.dk

CMATE ApS www.cmate.eu Birkemosevej 77 • 6000 Kolding Tlf. 2185 5660 • info@cmate.eu Kontakt: Jørgen Vestergaard

Service, reservedele: Lars F. Dahlmann Mobil 4029 0888 lfd@agrometer.dk

René Aagaard Andersen Key Account Manager, Sjælland & Fyn Mobil: +45 4037 9086 E-mail: ra@bionutria.dk

Hos Agrometer finder du alle komponenter til dit vandingsanlæg fra bl.a. Rain Bird, Toro, Hunter og Perrot.

Nyetablering, renovering og daglig service, vedligehold og reservedele til alle typer vandingsanlæg på golfbaner, tennisbaner, ridehaller, idrætspladser m.v.

Producerer og forhandler: Flydende biologiske gødninger opbygget på basis af firmaets egne patentanmeldte biologiske aktivatorer.

Bionutria Danmark ApS henviser til nærmeste forhandler.

• Mobil Sprøjtesyn. • Sprøjter og Sprøjteudstyr. • Kawasaki Mule UTV og ATV. • Valpadana og Landini kompakttraktorer. • Marolin Arm Klippere. • Salg og udlejning af Træflytter.

Dansand A/S Lervejdal 8b, Addit 8740 Brædstrup Tlf. 8682 5811 Fax 8680 1472

Poul K. Beck Ivan Mortensen e-mail: im@dansand.dk www. dansand.dk

DELTA OIL – SYD Østvej 5, Esbønderup 3230 Græsted steger@deltaoil.dk www.deltaoil.dk

Johannes Steger Østvej 5, Esbønderup DK-3230 Græsted www.deltaoil.dk E-mail: steger@deltaoil.dk

Formål

Vi kommer til dig og udfører det lovpligtige sprøjtesyn. Salg af sprøjter og udstyr tilpasset forholdene på Golf baner. Kvalitetsarbejdsbiler fra Kawasaki. Efterløbne klippere, samt armKontakt: Jørgen Vestergaard klippere med fuld probational joystik.

Topdressing, vækstlag, bunkersand, ovntørret sand, filtersand, sandblæsningssand, faldsand m.m.

Vi leverer følgende produkter: • DELTA OIL-SYD Super-X • Fuchs • Petro-Canada • Prolong – USA (her har vi DELTA OILs moder)

Vi har smøremidler, der kan klare de hårde og våde vilkår, som greenkeeperens maskiner arbejder under.

• TOTAL – Danmark

52

Solum Roskilde A/S Vadsby Stræde 6 2640 Hedehusene Tlf. 4399 5020 Fax 4399 5231 www.solum.com

Knud Hvid Petersen Mobil: 2161 3040 khp@solum.dk Claus Svenstrup Nielsen, salgskonsulent, csn@solum.dk Jylland/Fyn/Sjælland, mobil 2161 3045

Topdressprodukter, vækstlag, bunkersand m.v. GreenMix, BoldMix, FairwayMix bl.a.

Vertikalskæring og verti-drain. Topdressing, eftersåning m. m. med specialmaskiner.

Dansk Overfladebehandling I/S Rugårdsvej 206 5464 Brenderup Tlf. 6444 2533 Fax 6444 2507

Charlotte Nyeng Tlf. 2168 1835 E-mail: cn@dob.dk www.dob.dk

Vi udfører belægninger på STIER, PLADSER, KØREVEJE OG P-AREALER. Kan anvendes på underlag som stabilt grus, asfalt og lign.Belægningen har mange fordele, så som:

• Vedligeholdelsesfri

Greenkeeperen nr. 2 - 2017

Ingen støvgener /-afledende • Fås i naturafstemte farver • Konkurrencedygtig i pris • Kvalitet til tiden •

• Vandtæt


DA N I S H G R E E N K E E P E R S A S S O C I AT I O N DA N I S H G R E E N K E E P E R S A S S O C I AT I O N

Firmalogo

Firma

Kontaktperson Produkt

Formål

FSH machines aps Klokkestøbervej 31 8800Viborg Tlf: 8725 0015 Email: info@fshmachines.com www.fshmachines.com

Finn Hansen Tlf: 8725 0015 Email: info@fshmachines.com

eCutter – det elektriske hulbor, O-System – verdens absolut bedste flagstangssystem, Easy Bunker – elektrisk kantskærer, samt en masse andre smarte løsninger

Vi udvikler, producerer og forhandler et bredt udvalg af produkter til golf baner i hele verden. Alle vore produkter udvælges nøje med fokus på anvendelighed, kvalitet og pris.

Golf baneProdukter ApS Svendestykket 10 3230 Græsted Tlf. 4920 0699

Patrick Garnild pg@golf baneprodukter.dk

Vi kan levere alt udstyr til din golf bane. Autoriseret StandardGolf partner og egen produktion af både standard produkter og individuelle løsninger. Vi har eget skilteværksted og trykkeri. Vi er lagerførende af egne produkter og har direkte adgang til StandardGolfs europæiske lager. Det giver dig garanti for det største sortiment, markedets bedste priser og hurtig levering.

Vi vil være din foretrukne leverandør af alt udstyr til golf baner: Fordi vi kan give dig de bedste priser, service i verdensklasse og markedets hurtigste levering. Hos os får du samtidig den mest professionelle rådgivning og mulighed for udvikling af individuelle løsninger i top kvalitet for dig, dine baner og din klub.

www.golfname.com

Morten From-Nielsen Mobil: 2213 0891 e-mail: morten@golfbaneprodukter.dk

DSV Frø Danmark A/S Energivej 3 7500 Holstebro Tlf. 9742 0533 www.dsv-froe.dk

Ole Sams Falkenberg Produktmanager turf ole.sams.falkenberg@dsv-froe.dk

Blandinger og enkeltsorter med stærke golf-egenskaber: • f.eks krybhvene 007DSB og MacKenzie. • Stærke specialblandinger til Tee, Fairway, Green og Rough.

• Plænegræsfrø – til alle formål • Vi tager plænegræsset seriøst! • Forskning, forædling og markedsføring af plænegræsser – også til golfmarkedet. • Altid kvalitetssorter specielt udvalgte til formålet.

E. Marker A/S

Carsten Marker

TourTurf – afspændingsmidler, gødning, biostimulanser, jern og mikronæring

At tilbyde miljøvenlige gødnings- og plejekoncepter til græs på greens, tees og fairways så golfbanerne kan undgå kemikalier, kunstgødning og pesticider. En biologisk løsning fra os giver golfbanen 100 % problemfrie greens hele året. Med dokumentation for effekt og virkning. Produkterne tilpasses i plejeplanen til bane, græstype og analyser.

Padborgvej 3 6330 Padborg Tlf. 7467 0808 Fax 7467 0890 www.emarker.dk

carsten@emarker.dk · Mobil: 40 59 74 67 Administration og Salg

Bjarne Palsov bjarne@emarker.dk · Mobil: 40 17 72 22 Salgschef Danmark

Jan Kjær Rasmussen jan@emarker.dk · Mobil: 30 55 26 78 Salgskonsulent · Sjælland / Skåne

HumberPalmers – prisbilligt gødningskoncept til fairways og stadions Osmo – organiske og biologiske gødningsprodukter Hunsballe Frø – frø af højeste kvalitet

Jens Peder Lilholt jp@emarker.dk · Mobil: 30 80 64 88 Salgskonsulent · Danmark

Reesink Turfcare DK A/S Lunden 10, Aasum 5320 Agedrup Tlf. 6610 9200 Fax 6610 9255 www.reesinkturfcare.dk info@reesinkturfcare.dk

Kontor: 6610 9200 info@reesinkturfcare.dk Salgschef: Lars Rævsager 4016 9200 lars.raevsager@reesinkturfcare.dk Direktion: Carsten Brandt 4016 7374 carsten.brandt@reesinkturfcare.dk

Toro importør, leverandør af maskiner til alt indenfor plænepleje, jordbearbejdning og vandingssyste­mer til landets mest krævende golf ­baner, sportspladser, parker og private haver, samt øvrige grønne områder. Der er tanke bag vore produkter.

Vi tilbyder maskinløsninger, der lever op til de stadigt stigende krav. Produktudvikling på højeste niveau sikrer maskiner i særklasse, både når det gælder kvalitet, sikkerhed og komfort.

Svenningsens Turf Care Tømmerupvej 13-15 2770 Kastrup Tlf. 3250 2902 Fax 3246 5460

Boye R. Thomsen Salgschef, Golf Mobil 4030 1212 bth@svenningsens.com

Cylinder- Rotor & Slagleklippere.

Jacob AAkjær Salgskonsulent Sjælland og Bornholm Mobil 2325 0202 jaa@svenningsens.com

Vogne & Transport, Golfvogne, Eftersåningsmaskiner, Traktorer – Redskaber, Flishuggere, Saltspredere.

Svenningsens produktprogram omfatter i dag nogle af de største og mest attraktive mærker inden for maskiner og udstyr til pleje og vedligeholdelse af græs- og vejområder.

Jyllands afd.: Danmarksvej 32 H 8660 Skanderborg Tlf. 86 52 42 11 Fax 86 52 55 60

X3Mgolf Telefon: 7020 2207 Mobil: 2886 2727 info@x3mgolf.dk www.x3mgolf.dk

Fejemaskiner, Topdresser, Prikluftere.

Kvalitet til golfanlæg X3Mgolf er total leverandør til golfbaner. Vi har fokus på samarbejdet med vores kunder, baneudstyr, boldautomater, bagskabe, måtter, bagmærker og meget mere. Vores sortiment er komplet, servicen i top og vi holder hvad vi lover.

Nr. 2 - 2017 Greenkeeperen

53


DGA S

ER RTN

ARBEJDSPA AM

e r h v e rv s k lu b 2017

VIP

medlemmer

Svenningsens A/S Solum Roskilde A/S

BioNutria Danmark

medlemmer

54

Reesink Turfcare DK A/S

Svenska John Deere AB

E. Marker A/S

DLF Seeds & Science

Dansand A/S

Havdrup Maskinforretning

ProGræs ApS

Capillary Concrete AB

Lindholm Maskiner A/S

Helms TMT Centret A/S

Rainbird Sverige AB

EcoConcept Earth AB

FSH Machines

Semenco A/S

X3Mgolf

Hauna Golf

GolfbaneProdukter A/S

Semler Agro A/S

SM Entreprenørfirma A/S

Greenkeeperen nr. 2 - 2017


s g a l s op

fødselsdage

tavlen

Niels Pallesen,

Poul Hjort,

Silkeborg Ry Golfklub

Tange Sø Golfklub

40 år den 9. juli

70 år den 16. august

Erik Jørgensen,

Bedri Bejtuli,

Sydsjællands Golfklub

Smørum Golf Center

70 år den 15. juli

50 år den 25. august

Ole Røntoft Pedersen,

Bent Kristensen,

Jens Bjarne Hansen,

Breinholtgaard Golfklub

Åskov Golfklub

Rungsted Golfklub

60 år den 15. juli

60 år den 1. september

60 år den 29. september

Poul Bregendahl,

Rasmus Krogh Petersen,

Albertslund Golfklub

Odder Golfklub

60 år den 14. august

20 år den 22. september

Sekretariatet er ferielukket i hele juli måned Rigtig god sommer til alle

Foto: S_Photo/www.shutterstock.com

De bedste hilsner Vibeke

Nr. 2 - 2017 Greenkeeperen

55


Kasserer: Per Sørensen Sydsjællands Golfklub Ansvarlig for: STERF, DGA Masters, DGA Erhvervsklub, Regioner/mark­ vandringer samt Økonomi Mobil: 5124 0771 E-mail: greenkeeper@ssgm.dk Redaktør: Karsten Bjergø Odder Golfklub Ansvarlig for: Greenkeeperen og DGA Demodage Henvendelse via Sekretariatet

Bestyrelsesmedlemmer: Næstformand: Niels Kvist Sørensen Randers Golf Klub Ansvarlig for: FEGGA og Uddannelse Mobil: 5360 2452 E-mail: nk@randersgolf.dk

René Juel Andersen Himmelbjerg Golf Club Ansvarlig for: Uddannelse Mobil: 4230 1667 E-mail: reneandersen1@ hotmail.com Jesper Kristensen Værløse Golfklub Ansvarlig for: DGA-ugen Mobil: 2898 7640 E-mail: greenkeeper@vaerloese-golfklub.dk Dennis Willadsen Stensballegård Golfklub Mobil: 2387 1429 E-mail: denniswilladsen@gmail.com Henrik Hvilshøj Lindberg Give Golfklub Mobil: 2264 5799 E-mail: hvilshoejlindberg@ gmail.com Bestyrelsessuppleant: Mikael Rasmussen Ishøj Golfklub Mobil: 4033 4667 E-mail: mir@ishojgolf.dk

Sekretariat Danish Greenkeepers Association Vibeke Jensen Kirkedalsvej 6, 8732 Hovedgård Telefon: 7566 2800 E-mail: dgf@greenkeeper.dk www.greenkeeper.dk Kontortid Mandag-torsdag: 8.00-16.00 Fredag: 8.00-12.00 DGA’s advokat: Morten Ligaard Mobil: 3234 0180 E-mail: mli@oadv.dk

DGU Konsulenter: Banekonsulent: Thomas Hoffmann Jepsen Mobil: 5116 2695 E-mail: thj@dgu.org Banekonsulent: Allan Brandt Petersen Mobil: 4040 9103 Direkte nr. DGU: 4326 2695 E-mail: abp@dgu.org Banechef: Torben Kastrup Petersen Mobil: 4040 9102 Direkte nr. DGU: 4326 2709 E-mail: tkp@dgu.org

REGIONSLEDERE

BESTYRELSESINFO

Bestyrelsen i DGA: Formand: Martin Nilsson Københavns Golfklub Ansvarlig for: DGU, GAF, PGA, DGA-ugen, TSOY samt Miljøprisen Mobil: 4128 4905 E-mail: greenkeeper@kgkgolf.dk

Jylland Nord Jan Lange Hobro Golfklub Tlf.: 5137 0073 langekeeper@os.dk

Susanne Olsen Sindal Golfklub Tlf.: 5237 4110 dyksus@gmail.com Jens Mølgaard Aabybro Golfklub Tlf.: 2522 8254 greenkeeper@aabybrogolf.dk Jylland Syd Jørgen Slothuus Aabenraa Golfklub Mobil: 2426 4044 E-mail: keeper@aabenraagolf.dk Jylland Øst Rene Juel Andersen Himmelbjerg Golfklub Tlf.: 4230 1667 reneandersen1@hotmail.com Jylland Vest Claus Studsgaard Nielsen Ikast Golfklub Tlf.: 4075 6266 clausstudsgaardnielsen@gmail.com Fyn Stefan Andersen Vestfyns Golf Klub Mobil: 2342 3849 E-mail: annogstefan@live.dk København/Nordsjælland Nicholas Juul Andersen Dragør Golfklub Mobil: 2068 4242 E-mail: cgk@dragor-golf.dk Lolland/Falster/Møn Jesper Jacobsen Falster Golfklub Mobil: 2859 9613 E-mail: jesper.stubben@gmail.com Sjælland Midt/Syd Per Sørensen Sydsjællands Golfklub Mobil: 5124 0771 E-mail: greenkeeper@ssgm.dk

Alle henvendelser omkring markvandringer m.v. skal rettes direkte til regionslederen.

56

Greenkeeperen nr. 2 - 2017


Ansvarlige for regionerne

Rene Juel Andersen, JYLLAND

Stefan Andersen FYN

Per Sørensen, SJÆLLAND + ØERNE

Nr. 2 - 2017 Greenkeeperen

57


DGA S

ER RTN

ARBEJDSPA AM

Glade basic jacket

Havsten pullover

100% polyester Sort Vejl. udsalgspris

S

M

L

80% cotton 20% polyamide Grå

699,XL

XXL

Vejl. udsalgspris

XXXL

S

Cleek trousers

S

M

XL

XXL

XL

XXL

XXXL

100% polyester Sort eller hvid

699,-

L

L

Clark polo

96% polyester 4% spandex Sort Vejl. udsalgspris

M

499,-

Vejl. udsalgspris

S

XXXL

M

L

399,XL

XXL

XXXL

SUPER TILBUD - SUPER TILBUD Pakke 1

består af 1 stk. pullover og to stk. polo t-shirts

Pakke 2

består af 1 stk. jakke, 1 stk. pullover og to stk. polo t-shirts

SPAR

SPAR

32200 Pris kr. incl. moms

975,-

498

Pris kr. incl. moms

Pakke 3

består af 1 stk. jakke, 1 stk. pullover, to stk. polo t-shirts og et par bukser.

SPAR

67000

00

1498,-

Pris kr. incl. moms

2025,-

Pakkerne er incl. DGA-logotryk og forsendelse. Send bestilling til Sekretariatet eller på mail: dgf@greenkeeper.dk Navn: Adresse: By: Golfklub: Pakkenr.:

58

Greenkeeperen nr. 2 - 2017

Tlf.:


Vandingsanlæg

Optimal græs- og kunstgræspleje

Vi besøger ca. 135 baner årligt og holder vandingsanlægget i orden. Vi er også klar til at hjælpe jer med

• Etablering • Service • Reservedele

NYHED TERRA SPIKE Dybdelufter. Har både Vibra Stop og Power Pack for beskyttelse af traktor og dybdelufter mod f.eks sten. Markedets hurtigste prikkehastighed op til 5,7 km/t!

Terra Brush

Fairway Ultra 15

TERRA BRUSH - Til kunstgræs Vedligeholdelsesinterval: Ved hyppigt spil mindst én gang om ugen. Dagligt, hvis det er muligt. Brug kun fjederbelastede tænder til stærkt komprimerede arealer!

!

o NU m e d l i t s Be

For mere info og demo kontakt: Salgschef DK Boye Thomsen Jylland og Fyn tlf.: 40 30 12 12 bth@svenningsens.com

Nyhed!

Salgskonsulent Jacob Aakjær Sjælland og Bornholm tlf.: 23 25 02 02 jaa@svenningsens.com

Traktorer Græsklippere Gravemaskiner Læssemaskiner Fejemaskiner Saltspredere El-biler

Maskiner til den professionelle bruger Kastrup Tlf.: 32 50 29 02

Skanderborg Tlf.: 86 52 42 11


Danmarks billigste golfgødning Uanset om du skal købe flydende gødning til green, tee eller fairway, så køb gødningerne hos BioNutria. Vi har markedets stærkeste og bredeste produktprogram af flydende og effektive makro- og mikronæringsstoffer – oven i købet til markedets skarpeste pris. Vi har mere end 25 års erfaring indenfor udvikling og produktion af flydende gødninger – det er din garanti for kvalitet!

No. 2 // 2017

g r e e n k e e p e r e n

RING OG HØR NÆRMERE

Greenkeeperen -KAN DET BETALE SIG

Læs mere om vore produkter på bionutria.dk – eller kontakt os for yderligere oplysninger. Vi er klar ved telefonen.

BioGolf® serien er sammensat af flydende gødninger, som er produceret af de absolut bedste og reneste råvarer. Det sikrer den mest effektive optagelse i planterne, og dermed de bedste muligheder, for at styre både væksten og farven på græsserne.

ØKOLOGI PÅ GOLFBANEN

GODE SCORES BLEV BORTE MED BLÆSTEN OG SOLEN

Kulhydrater er en selvfølge i en kvalitetsgødning! BioGolf® tilfører ikke kun planterne næringsstoffer, men med sit indhold af kulhydrater tilføres også jordens mikroliv næring. Kulhydraterne fungerer som en direkte kilde til energi ved genvækst, hvis/når græsset bliver udsat for skade, sygdomme, stress og slitage. Endvidere er kulhydratindholdet i planten en yderst vigtig faktor i græsset vinterfasthed.

Køb direkte ved producenten – der er mange penge at spare.

Salg og rådgivning

Giv golfbanen et sommerløft!

René Aagaard Andersen Key Account Manager Mobil: +45 4037 9086 E-mail: ra@bionutria.dk

BioGolf® Colour - En gødning i harmoni med naturen til farvegødskning af green, tee og fairway. BioGolf® Colour er en gødning som er udviklet specielt til farvegødskning af græsser.

AGNAR KVALBEIN

• Optages meget hurtigt • Der kan påregnes en synlig effekt i løbet af få timer • Giver en smuk, langtidsholdbar, dybgrøn farve • Hæver sukkerindholdet i græsserne Flydende BioGolf® gødninger fra BioNutria Danmark gør danske golfbaner lidt grønnere – også på miljøprofilen!

SOMMERTILBUD

SPAR 20%

KUN kr. 676,00 pr. 100 kg* Normalpris kr. 845,00

Kvalitet koster ikke - det betaler sig!

pr. 100 kg

2 2017

(*BioGolf Colour anvendes i en dose på 100 l/ha = ca. 117 kg. Tilbudsprisen gælder ved bestilling af min. 600 kg og gælder frem til 1. juli 2017)

www.bionutria.dk

DET ER VIGTIGT AT VÆRE TIL NYTTE FØLG OS PÅ FACEBOOK - DANISHGREENKEEPERSASSOCIATION

Greenkeeperen nr 2 2017  
Greenkeeperen nr 2 2017  
Advertisement