Page 1

Danmarks billigste golfgødning Uanset om du skal købe flydende gødning til green, tee eller fairway, så køb gødningerne hos BioNutria. Vi har markedets stærkeste og bredeste produktprogram af flydende. effektive makro- og mikronæringsstoffer – oven i købet til markedets skarpeste pris. Vi har mere end 25 års erfaring indenfor udvikling og produktion af flydende gødninger – det er din garanti for kvalitet! BioGolf® serien er sammensat af flydende gødninger, som er produceret af de absolut bedste og reneste råvarer. Det sikrer den mest effektive optagelse i planterne, og dermed de bedste muligheder, for at styre både væksten og farven på græsserne.

No. 4 // 2017

g r e e n k e e p e r e n

RING OG HØR NÆRMERE

Greenkeeperen EN UDFORDRENDE

SÆSON!

Læs mere om vore produkter på bionutria.dk – eller kontakt os for yderligere oplysninger. Vi er klar ved telefonen.

FLYVENDE HJÆLP

TIL GREENKEEPERE

Kulhydrater er en selvfølge i en kvalitetsgødning! BioGolf® tilfører ikke kun planterne næringsstoffer, men med sit indhold af kulhydrater tilføres også næring til jordens mikroliv. Kulhydraterne fungerer som en direkte kilde til energi ved genvækst, hvis/når græsset bliver udsat for skade, sygdomme, stress og slitage. Endvidere er indholdet af kulhydrat i planten en yderst vigtig faktor i græssets vinterfasthed.

Køb direkte ved producenten – der er mange penge at spare.

Sælg golfgødning til jeres medlemmer og tjen samtidigt penge til golfklubben PLÆNEVi tilbyder samtlige golfklubber, at de kan købe vore plænepakker til engros pris og videresælge dem til klubbens medlemmer til normal udsalgspris. Derved tjener I penge til jeres golfklub.

Salg og rådgivning

PAKKEN

Vejledende udsalgspris for Plænepakken er kr. 399,95. Indtjeningen bliver lige under 100 kr. pr. Plænepakke.

4 2017

Med et salg på 500 pakker, vil klubben tjene ca. 50.000 kr.!

Kvalitet koster ikke - det betaler sig!

VINTERHÆRDNING

René Aagaard Andersen Key Account Manager Mobil: +45 40 37 90 86 E-mail: ra@bionutria.dk

www.bionutria.dk

SKYGGE OG GØDNING - NYT FRA STERF FØLG OS PÅ FACEBOOK - DANISHGREENKEEPERSASSOCIATION


Vandingsanlæg Vi besøger ca. 135 baner årligt og holder vandingsanlægget i orden. Vi er også klar til at hjælpe jer med

• Etablering • Service • Reservedele


FÅ DET HELE Du behøver ikke finde dig i, at budgettet kun tillader en ny maskine i år! Vores stærke finansieringsløsninger giver dit budget overraskende meget spillerum. Takket være skræddersyede pakkeløsninger, som omfatter planlagt udskiftning af maskinparken og fleksible finansieringsløsninger, kan du få alle de maskiner, du har brug for, til din golfbane. Benyttes på verdens bedste baner. Kontakt din lokale John Deere forhandler for yderligere oplysninger.

Like os på

og følg os på

2827_DKTU_golf_nov2016_181x267.indd 1

Øst for Storebælt A/S Havdrup Maskinforretning Salbjergvej 4, 4622 Havdrup Tlf.: 46 18 55 44 hm@havdrup-maskinforretning.dk www.havdrup-maskinforretning.dk

JohnDeere.dk

2827

Salg og Service Vest for Storebælt Semler Agro A/S Parallelvej 52, 8380 Trige Tlf.: 86 62 73 22 info@semleragro.dk www.semleragro.dk

17/11/2016 14.12


Indhold

Greenkeeperen nr. 4 - 2017

10 12 20 // FAGLIGT

34

// ØVRIGE

6 3.582 golfhuller i Danmark

26 Stor modernisering af Lillebælt-banen

12 Førerløse klippere - erfaring

30 Flyvende hjælp til greenkeepere

14 Tynd rough er lettere at spille fra og

33 Dronestyring og -sikkerhed

åbner op for større biodiversitet

34 DGA-demo kommer med under broen

- forsøget i Herning Golfklub (1 af 2)

38 Livsstil på dansk for Eddy fra Thailand

20 Tynd rough er lettere at spille fra og

41 Får æder den uplejede rough

åbner op for større biodiversitet - forsøget i Herning Golfklub (2 af 2) 22 Vinterhærdning - nyt fra Sterf 36 Formandens klumme 44 DGA-Ugen 2017 50 The Doctor & the Super i København Golf Klub

4

30

14

Greenkeeperen nr. 4 - 2017

// PRESSE 10 En udfordrende sæson! 42 Ny fuldtidsdirektør skal skabe vækst og sikre langvarigt momentum 46 Mindre stress, større overlevelse! Forsidefoto: Silkeborg Ry Golfklubs syd- og vestsløjfe kommer i slutningen af august 2018 i fokus både nationalt og internationalt med European Tour-turneringen Made In Denmark. Af den grund skånes fairways i vinter, hvor alle skal slå fra små kunstgræsmåtter, når banen ikke er lukket på grund af sne og frost. Foto: Per Pedersen.


LEDER

Det nye hold er sat Ved generalforsamlingen i DGA den 15. november 2017 var der formandsskifte. Martin Nilsson overlod stafetten til Jesper Kristensen, Værløse Golfklub. Jesper har nu sat sit hold, som består af en god blanding af gamle og nye bestyrelsesmedlemmer. Du kan læse om, hvem de er her i bladet. Den opmærksomme læser, vil nok tænke, hvorfor skriver I så lidt om formanden? Det er der en god grund til. Vi spurgte Jesper, som huskede os på, at han blev præsenteret i bladet, da han trådte ind i bestyrelsen i 2014. Det giver derfor god mening at vente med et interview af formanden, til han har gjort sig erfaringer med at sidde i formandsstolen. Så Jesper er ikke glemt, men blot gemt til et kommende nummer af Greenkeeperen.

KOLOFON

no. 4 // 31. årgang

REDAKTØR Karsten Bjergø Frederikshaldparken 41 8300 Odder

REDAKTION/INFO-UDVALG

Greenkeeperens verden er under forandring med indtog af robotter og droner. Udfordringen er nu at få omsat den tekniske kunnen til anvendelige praksisnære løsninger.

At sætte tanker i spind I 2017 har vi her på bladet lavet en række små telefoninterviews med foreningens medlemmer. Det har været sjovt og til tider også udfordrende for jer, men der er kommet mange interessante svar.

Under DGA-ugen blev der også stillet mange gode spørgsmål. Redaktionens udsendte medarbejder blev især fanget at et spørgsmål, der blev stillet af flere indlægsholdere uafhængigt af hinanden. De spurgte os ”Hvad giver jer værdi?”. Greenkeeperens verden er under forandring med indtog af robotter og droner. De nye teknologier kan utroligt meget. Udfordringen er nu at få omsat den tekniske kunnen til anvendelige praksisnære løsninger. Det gode spørgsmål sætter tanker i spind. Vi skal huske at stoppe op og vælge fra og til. Ikke alt synes lige godt.

Redaktionen ønsker alle en rigtig glædelig jul og godt nytår

Karsten, Vibeke, Asbjørn og Karin

Karsten Bjergø Karin Normann Vibeke Jensen Asbjørn Nyholt

TRYK Stibo Graphic Saturnvej 65 8700 Horsens Telefon 8733 6699 www.scanprint.dk

LAYOUT Harboe Grafisk N. P. Danmarksvej 19 8732 Hovedgård Telefon 8651 0410 www.harboegrafisk.dk

ANNONCESALG DGA’s sekretariat Vibeke Jensen Telefon 7566 2800

DEADLINE nr. 1, 2018 den 28. februar

Foreningsblad for Danish Greenkeepers Association

Nr. 4 - 2017 Greenkeeperen

5


// FAGLIGT

3.582 golfhuller i Danmark Idrættens Analyseinstitut har netop talt alle landets idrætsfaciliteter op lige fra ridebaner over fitnesscenter til golfbaner. Alle data er samlet i ’Idrætsfaciliter i Danmark 2017’. Heri kan du læse, hvordan landets 197 golfanlæg placerer sig. For hver kommune er det opgjort, hvor mange indbyggere, der er pr. golfanlæg og hvor stort et opland, hvert anlæg skal dække.

AF ASBJØRN NYHOLT, NYHOLT APS

Golfanlæg har et turismepotentiale, hvilket formentlig er en af årsagerne til, at flere ø-kommuner har imponerende golfanlæg i forhold til indbyggertallet.

Kilde: Idrættens Analyseinstitut http://www.idan.dk/

// fortsættes side 8 //

Foto: KaiMook Studio 99/Shutterstock.com

Ser man på det gennemsnitlige opland for hvert golfanlæg i kommunerne (kommuneareal i km2 divideret med antal golfanlæg), bliver det tydeligt, at golfanlæggene ligger tæt i mange københavnske omegnskommuner. Hørsholm og Allerød kommuner udmærker sig i særlig grad: De er blandt topscorerne, både hvad angår antal golfanlæg pr. indbyg-

ger og antal km2 pr. anlæg i kommunerne. Der er desuden stor spredning: Mens der blot er 9,5 km2 for hvert golfanlæg i Vallensbæk, går der 816,8 km2 pr anlæg i Haderslev Kommune.

6

Greenkeeperen nr. 4 - 2017


Solum er medlem af DGA VIP Erhvervsklub

TER TIL GO LF UK B OD

SE MERE PÅ

ER AN

TOP PR

Solum er Danmarks største leverandør af kompost, vækstmedier og græsplejeprodukter. Vi leverer mere end 200.000 tons vækstmedier om året og vores vækstmedier til golf er produceret efter USGA-standard.

SOLUMGRAES.DK

★★★★

E

MM

IF

OR

DO

FR

Topniveau kræver en god bund UK

RU

D T O G VÆ K S T

SY

G

Vi er specialister i græs og er landsdækkende leverandør af vækstmedier, topdres, sand og maskinydelser til golfbaner. Vi producerer højkvalitetsprodukter som f.eks. TeestedMix, GreenMix, BoldMix, D-GroMix, Topdres kvartssand og bunkersand. Produkterne er kontrollerede og dokumenteret fri for urenheder, ukrudt og vækstsygdomme og vækstprodukterne er med høj mikrobiel aktivitet.

Se mere på solumgraes.dk eller kontakt Claus Svenstrup Nielsen på tel. 21 61 30 45 eller email: csn@solum.dk


// FAGLIGT

Golfanlæg: Indbyggere pr. anlæg TOP 15 Placering

BUND 15 Kommune

Indbyggere pr. anlæg

Placering

Kommune

Indbyggere pr. anlæg

1

Læsø

1.793

90

København

602.481

2

Fanø

3.345

89

Århus

67.137

3

Samsø

3.724

88

Odense

66.854

4

Ærø

6.177

87

Haderslev

56.045

5

Hørsholm

8.326

86

Lyngby-Taarbæk

55.240

6

Vesthimmerland

9.321

85

Fredericia

50.868

7

Tønder

9.482

84

Høje-Taastrup

50.246

8

Jammerbugt

9.645

83

Hillerød

50.109

9

Varde

10.090

82

Greve

49.921

10

Syddjurs

10.505

81

Randers

49.059

11

Odsherred

11.008

80

Kolding

46.141

12

Kerteminde

11.887

79

Vordingborg

46.037

13

Allerød

12.471

78

Frederikssund

45.036

14

Langeland

12.578

77

Roskilde

43.508

15

Hjørring

13.061

76

Aalborg

42.387

Otte kommuner har ikke registreret golfanlæg i Facilitetsdatabasen.

Golfanlæg: Opland pr. anlæg (km2) TOP 15 Placering

8

BUND 15 Kommune

1

Vallensbæk

2

Km2 pr. anlæg

Placering

Kommune

Km2 pr. anlæg

9,5

90

Haderslev

816,8

Hørsholm

10,4

89

Ringkøbing-Skjern

735,0

3

Ballerup

17,0

88

Vordingborg

619,5

4

Dragør

18,3

87

Billund

540,2

5

Brøndby

21,0

86

Thisted

536,9

6

Albertslund

23,2

85

Lemvig

508,8

7

Ishøj

26,5

84

Aabenraa

470,4

8

Allerød

33,7

83

Lolland

443,1

9

Rudersdal

36,7

82

Faxe

404,9

10

Fredensborg

37,4

81

Randers

373,9

11

Lyngby-Taarbæk

38,8

80

Morsø

366,4

12

Helsingør

39,6

79

Norddjurs

360,5

13

Solrød

40,1

78

Mariagerfjord

359,1

14

Egedal

42,0

77

Skive

341,7

15

Fanø

54,6

76

Næstved

338,4

Greenkeeperen nr. 4 - 2017

Otte kommuner har ikke registreret golfanlæg i Facilitetsdatabasen. Anlæggenes geografiske opland eller tæthed er beregnet ved at dividere kommunens areal med antal anlæg i kommunen. Lave værdier repræsenterer altså et lille opland (høj facilitetstæthed), mens høje værdier repræsenterer et stort opland (lav facilitetstæthed).


Golfhåndbøger • Faktaark: Forsøg på egen bane • Faktaark: Registrering af angreb af insekter og skadetærskler • Faktaark: Behovstilpasset gødning • Faktaark: Dokumentation af IPM ved pleje af golfbaner • Faktaark: Gåsebiller • Faktaark: Gødskning som integreret plantebeskyttelse • Faktaark: Mælkebøtte • Faktaark: Sprøjteteknik • Faktaark: Stankelben • Faktaark: Valg af græs til golfbaner • Faktaark: Valg af græs til parker, sports plæner og øvrige rekreative græsarealer • Faktaark: Dollarspot • Faktaark: Abiotiske skader • Faktaark: Agertidsler

Faktablad Integreret

Plantebeskyttelse

Græs til golfbaner

• Faktaark: Antraknose • Faktaark: Filt i græsplænen • Faktaark: Gåsebiller • Faktaark: Golfbanens almindeligste ukrudtsarter • Faktaark: Græs til golfbaner • Faktaark: Græs til parker • Faktaark: Gødning • Faktaark: Hekseringe • Faktaark: Hvidkløver • Faktaark: Overvintring • Faktaark: Pythium • Faktaark: Rammebeskrivelse IPM • Faktaark: Ringe i græsset • Faktaark: Rød tråd • Faktaark: Skræpper • Faktaark: Vanding • Græsguiden 2015 (Norsk)

Rigtigt græs til det rigtige

Planter, der tilhører samme art er ikke genetisk identiske, men de er tilstrækkelig ens til at være i stand til at befrugte hinanden og danne levedygtige frø. I naturen udvikles forskellige økotyper, der er tilpasset de lokale forhold. Planteforædlere indsamler økotyper og krydser nye sorter frem. Planter inden for en sort er homogene, da de hele tiden opformeres fra ét bestemt udgangsmateriale. Kun få specialister kan ud fra morfologiske karakteristika skelne forskellige sorter fra hinanden. I praksis er sygdomsresistens , skudtæthed og konkurrencedygtighed over for ukrudt vigtigere end deres sortsegenskaber. Når det gælder vinterhårdførhed kan valg af sort være lige så vigtig som valget af art.

miljø

Sammenfatning Valg af græsart vil påvirke spillekvaliteten, det visuelle indtryk og økonomien. Det vil også have indflydelse på, store ressourcer der i fremtiden hvor anvendes til plantebeskyttelse skal . Hvis planterne er tilpasset til miljøet i det område, hvor de skal vokse, de klare sig bedre i konkurrence vil med ukrudt og sygdomme. At vælge græs med den rigtige genetiske sammensætning er derfor en vigtig del af integreret plantebeskyttelse.

Rapporter fra vores nordlige græstest, giver et godt grundlag for valg af græsser, der kan modstå vinteren, som har modstandsdygtighed over for svampesygdomme og klarer sig godt i konkurrencen mod ukrudt. Resuméer af de vigtigste resultater og lister over anbefalede sorter findes i ”Nordisk sorts guide for græs til grønne område, 2007” som kan downloades fra www.bioforsk.no og sterf.golf.se

FAKTABLAD – Integreret plantebeskyttelse

Forsøg på egen bane Januar 2016

Sammendrag Når der laves forsøg er der nogle få procedurer som kan hjælpe til at mest muligt ud af det. • Forsøget skal planlægges godt hvilket også betyder at der altid

Hvorfor forsøg på egen bane?

skal være kontrolfelter

Inden for plænegræs er udvalget af • Dernæst skal der kommunikeres Manglen på alternativer til kemisk alternative midler og metoder ikke ud omkring forsøget til de der bekæmpelse af skadevoldere på bruger arealet stort, men der er mange erfaringer plænegræs gør, at der bliver udført og ideer blandt de der passer de småforsøg hos de der passer græsa• Under forsøget er det vigtigt klippede græsarealer. realerne. De erfaringer som opnås at registrere systematisk og Disse ideer/erfaringer kan med herigennem kan være meget værdibeskrive hvad der gøres fordel afprøves på egne arealer i lille fulde. målestok før der sætter ind med • Vær realistisk omkring pesticidbekæmpelse. På den måde konklusionerne Al pleje efter IPM principper inde- Faktablad Integreret alternatiom kan videns-grundlaget Plantebeskyttelse bærer, at alternative midler og metover til pesticider blive større. • Når resultaterne foreligger, er der skal vælges inden man overvejer det vigtigt at de formidles ud behandling med pesticider.

antraknose

Colletotrichum

Billede 1. Angreb af C.

Anthracnose

graminicola på green. Foto

E.B. Nelson

antraknose - til skade Colletotrichum, ofte kaldet ”antraknose” er en velkendt græssygdom på enårig rapgræs. Et angreb på en stresset enårig rapgræs green kan have katastrofale konsekvenser. På greens, hvor enårig rapgræs opfattes som ukrudt, kan antraknosen dog være med til at reducere andelen af enårig rapgræs.

Sygdommen Symptomer på angreb af svampen Colletotrichum graminicola (også kaldet Colletotrichum cereale) viser sig først som små, gul til bronze-farvede pletter på 2 -5 cm i diameter i plænen. (Billede 1).

Antraknos Antraknose Keltaläikkä Holmygla

Opdateret marts 2016

Billede 2. Angreb af C. graminicola på stængel af enårig rapgræs. Foto: T. Espevig

eller nytte?

Efterhånden som sygdommen udvikler sig, dannes der store, uregelmæssige pletter med reduceret skudtæthed. På de enkelte planter ser man, at svampen først angriber spidsen af ældste blade og at symptomerne de siden spredes ned ad strået. Når planter er stressede kan svampen også angribe stænglen og de basale dele af planten (stængelbasis, stoloner og rødder). Angrebne områder på stænglen og stængelbasis er først vanddrukne, men de bliver snart sorte, vævet beskadiges, og planten dør. (Billede 2).

Sammenfatning • Det er vigtigt, at greens er godt drænet og luftet. • Vand grundigt og sjældent, men undgå tørkestress. • Prøv at reducere plantestress, især i juli / august. • Udskift enårig rapgræs (Poa annua).

Alle faktaark kan hentes på www.turfgrass.dk/publikationer/golfhaandboeger

Monteret med kraftig Yanmar dieselmotor Udstyret med Toro's Smart Cool system Stor opsamlingskapacitet og mulighed for lav- og højtip God førerkomfort og yderst manøvredygtig Ægte Toro klippebord på 126 cm Sikrer optimal opsamling 4 wd med differentiale

Nyhed fra TORO - PL800H -

Kontakt salgschef Lars Rævsager for bestilling af demo eller for mere information på tlf.: 4016 9200 / lars.raevsager@reesinkturfcare.dk

Nr. 4 - 2017 Greenkeeperen

9


// PRESSE

En udfordrende sæson! Meget nedbør kræver alternative løsninger

AF LARS - SITEWORKS

Frederikshavn Golf klub

Toro Siteworks

Højt placeret i det nordjyske ligger Frederikshavn Golf Klub, som er anlagt på Lerbæk Hovedgårds arealer i byens nordlige udkant. Hullerne er anlagt i meget smukke omgivelser med løvskov, mange søer og store træer og må derfor betegnes som parkbane, om end der er enkelte åbne huller, hvor nordvestenvinden kan være meget i spil. Terrænet er fladt og derfor let at gå.

I Danmark har Reeskink Turfcare DK A/S historisk set fokuseret mest på klippere fra Toro’s brede program, men har til sæson 2017 besluttet at indlemme Siteworks programmet – Vi har vurderet at tiden er inde til at kunne fokusere på et bredere program -udtaler Lars Rævsager og fortsætter- med Toro Siteworks programmet kan vi nu leverer en stor vifte af maskiner til et meget bredere sigment end vi har været vant til. Siteworks dækker reelt over en masse forskellige maskiner der henvender sig en del til det professionelle marked. Vi har for nuværende valgt at fokusere på stubfræserer og på de

Som så mange andre golfbaner har vejret i 2017 været en udfordring for greenkeeperstaben, som har måttet klippe imellem byger og på ekstremt vådt underlag. 10

Greenkeeperen nr. 4 - 2017

såkaldte Dingo’er – siger Lars Rævsager og slutter- Dingo’en er yderst fleksibel maskine, som mest af alt kan sammenlignes med en klon mellem en minigraver, en minilæsser og en lille kampvogn.

En allerede kendt maskine Chefgreenkeeper i Frederikshavn Golf Adam Evans har tidligere i sin karriere stiftet bekendtskab med Toro Siteworks- Da behovet for en multimaskine viste sig var jeg ikke i tvivl -udtaler Adam Evans og fortsætter- vi har brug for en maskine der kan udføre flere forskellige opgaver, samtidigt med at den er konstrueret til at bevæge sig skånsomt på græs.


Vejen til en grøn fremtid www.rts.dk

En grøn frEmtid...

Udbedring og udbyggelse af dræn er et absolut nødvendigt onde og Toro Siteworks er maskinen der netop kan hjælpe. Vi har bestilt den lille Dingo TX 525, den leveres med kædegraver, planerramme og skovl – Udtaler Adam Evans og slutter- ydermere findes der et meget bredt redskabsprogram, som kun gør maskinen mere fleksibel. Det er vist kun næsten fantasien der sætter begrænsningen.

GREEN, Teested, bunker, driving

range, forgreen, FAIRWAY, pot bunker, rough...

Bliv grEEnkEEpEr hos os

Demomaskiner på lager I forbindelse med introduktionen af de nye maskiner har Reesink Turfcare DK A/S valgt at hjemtage et bredt udvalg af maskiner, så der vil være rig mulighed for at afprøve maskinerne på egen jord. Kontakt Salgschef Lars Rævsager for yderligere information. n

EllEr uddan dig til mEllEmlEdEr Læs mere om vores uddannelser og AMU-kurser på www.rts.dk eller scan koden. Roskilde Tekniske Skole Vilvorde Køgevej 131 4000 Roskilde 46 300 400

Danmarks største jordbrugsskole med masser af arbejdsmarkeds- og erhvervsuddannelser inden for alle grønne fag.

Roskilde Tekniske Skole

Nr. 4 - 2017 Greenkeeperen

11


// FAGLIGT

Førerløse klippere - erfaring Det kræver vilje og energi, hvis man vil være med til at forme fremtiden. Den pionerånd har chefgreenkeeper Niels Kvist Sørensen, Randers Golf udvist gennem klippesæsonen 2017. Han har været en del af et udviklingsprojekt om klipning af fairways uden klippefører – men ikke uden brug af mandetimer! Nu hvor børnesygdommene er ved at klinge af, ser Niels lyst på fremtiden. ’Det bliver den menneskelige faktor hos os greenkeepere og ikke mindst i bestyrelserne, der vil bremse udviklingen mere end de tekniske muligheder.’ spår Niels Kvist om fremtiden.

AF ASBJØRN NYHOLT, NYHOLT APS

’Så du vil vide noget om vores førerløse klipper til fairway. Har du god tid? For svaret bliver hverken hurtigt eller entydigt.’ Var det første Niels Kvist fortalte, da jeg talte med ham. ’Grunden til at vi gik ind i projektet var, at det altid er både vanskeligt og besværligt af få en god afløser til klipning af fairway i sommerperioden. De hænger ikke på træerne og de skal oplæres. Samtidigt er klipning af fairways en flaskehals i vores arbejde. Det tager flest timer og vi SKAL være foran spillerne. Vi vil være meget mere uafhængige, hvis fairwayklipperen kører uden fører styret af GPS.’

Børnesygdomme Du kender nok hvordan det er, at få en ny telefon eller et nyt computerprogram. Det tager altid mere tid at lære det at kende, end man lige tror og frustrationerne kan hurtigt melde sig. Det er lidt det samme de har været igennem i Randers, blot med den ekstra udfordring, at alt ikke var

fuldt udviklet, da de fik maskinen. ’Jeg har brugt rigtig – rigtig mange timer på det her’; fortæller Niels Kvist, ’men jeg har været utrolig glad for samarbejdet med leverandøren og nu er det værste overstået.’

Stopper for tit Før klipningen kan blive rationel, skal maskinen have færre stop, sådan at den samlede klippetid bliver kortere. Stop skyldes typisk at GPS-signalet ryger. Det kan være ved træer eller blot at vejret er fugtigt. Hjulslip giver stop og dem har der været mange af i den våde sensommer. Hvis klipperen møder forhindringer, vil en sensor se dem og maskinen stopper og sætter i gang igen - tre gange. Hvis forhindringen fortsat er der, stopper den. Det gælder også bagud. Systemet har været afprøvet over flere år i flade Holland, men i Danmark, hvor fairways er kuperede, stopper klipperen fordi den ser noget bag sig. Niels nævner: ’Jeg kan blive noget stram i ansigtet de morgener, hvor jeg har genstartet maskinen 8 gange inden klokken 9. Jeg kan være noget væk fra den. Samlet tager det min tid og maskinen bliver for sent færdigt. Nu kræver det, at den klipper de fem hverdage for at følge med.’

Under opsyn En klipper uden fører skal være under opsyn. Niels beskriver: ’Der er et EU-regelsæt, som vi skal leve op til. Det betyder, at vi altid er her på matriklen, når den kører, så vi kan være ved maskinen efter et kort tidsrum.’ Det betyder, at det første der sker, når folkene møder ind på greenkeepergården om morgenen er, at sætte klipperen i gang. Randers Golf har været en del af et udviklingsprojekt om klipning af fairways uden klippefører – men ikke uden brug af mandetimer

12

Greenkeeperen nr. 4 - 2017


Det kræver vilje og energi, hvis man vil være med til at forme fremtiden. Den pionerånd har chefgreenkeeper Niels Kvist Sørensen, Randers Golf udvist gennem klippesæsonen 2017.

Sikkerheden

Små tilpasninger

Niels har stor tiltro til sikkerheden ved maskinen. Den stopper ved påvirkning af tryk eller ved at fotosensorer ser en forhindring. I praksis klippes der samtidigt med, at der spilles golf på banen. Niels har sammen med bestyrelsen været meget bevidste om, at informere spillerne om den førerløse klipper og hvordan de skal forholde sig. Niels nævner: ’I begyndelsen kørte den så stærkt frem mod en person inden at den stoppede, at selv jeg blev utryg. Det har vi nu fået justeret ned. Enkelte af de ældre medlemmer er fortsat ikke helt trygge ved den, men det er meget få.’ Der er lavet lokale regler for genplacering af bolden, hvis klipperen skubber til den.

For at få det fulde udbytte af maskinen skal man være villig til at lave små justeringer. Maskinen har sine muligheder og sine begrænsninger. Der kan være tale om at trække fairway lidt væk fra nogle træer. Specielt på transportvejen har Niels oplevet problemer med at træerne tager GPSsignalet. Enkelte steder vil de derfor fælde træer for at maskinen selv kan komme rundt. Klipperen skal hele tiden kunne køre fremad. Man kan derfor ikke have blinde indhak ved greens. Det kan den ikke klippe.

Godt til græs-porno! En greenkeeper arbejder ikke nær så nøjagtigt som en robot. Både medarbejdere og spillere har bemærket at banen har fået et visuelt løft. Den GPS-styrede klipperen kører med en nøjagtighed på ± 1 cm. Ved første klipning skal man selv køre den ydre og indre kant. Derefter regner den selv mønsteret ud og hvordan den klipper det mest rationelt. Klippemønsteret kan forskydes10 grader til hver side. Som Niels siger: ’Den er rigtig god til græs-porno. Den kører lige og altid med den samme kant.’

Fremtiden Da jeg afslutningsvis spørger Niels Kvist, om han tror, at 50 % af landets golfbaner har førerløse klippere om 5 år, er svaret klart: ’NEJ! Det vil ikke være et teknisk problem, men den menneskelige faktor betyder meget. Mange er bange for det ukendte. Først skal vi chefer se lyset. Vi skal kunne skabe tryghed blandt vore ansatte – spørgsmålet om: bliver vi fyret? Og sidst men ikke mindst skal argumenterne og investeringen løftes op i bestyrelsen. Samarbejdet med bestyrelsen bliver det afgørende punkt. Men inden vi når så langt, skal regnearket vise det rigtige og der er vi ikke helt endnu.’ n

Nr. 4 - 2017 Greenkeeperen

13


// FAGLIGT

Forsøget på Oslo GK ligger dels i roughen mellem hul 9 og 10, dels i roughen på skråningen ned mod Bogstadvannet på hul 15. På billedet er projektets humleekspert, Eveliina Kallioniemi, i gang med at samle insekter med net.

14

Greenkeeperen nr. 4 - 2017


Tynd rough er lettere at spille fra og åbner op for større biodiversitet (artikel nr. 1 ud af 2) Dårligt flow i spillet er et dagligt problem på norske golfbaner, fordi golfspillerne bruger for meget tid på at lede efter bolde i roughen. Derfor er åbne og mere spilbare roughs et vigtigt mål med det nye STERF-projekt ”Fra tæt græs til åben rough”, som startede sommeren 2017 på Oslo GK og NIBIOs forskningscenter på Landvik ved Grimstad i Norge. I Danmark laves et mindre forsøg i Herning Golf Klub (se artikel nr. 2 i dette blad). Men projektet har flere mål, først og fremmest at nordiske golfbaner skal bidrage til at øge den biologiske mangfoldighed.

AF TRYGVE S. AAMLID, HANS MARTIN HANSLIN, ELLEN SVALHEIM, EVELIINA KALLIONIEMI, AGNAR KVALBEIN OG BERT SANDELL, NORSK INSTITUTT FOR BIOØKONOMI (NIBIO), NORGE THOMAS HOFFMANN JEPSEN, DANSK GOLF UNION OG HENRIK GIVSKOV LAU, HERNING GOLF KLUB

F

orsøgene på Oslo GK (billede 1) og Landvik er en del af et 4-årigt projekt, som også omfatter byparker og marginale engarealer i landbruget. Foruden de nordiske golfforbunds forskningsfond STERF finansieres projektet af det norske Landbrugsdirektorat og Miljødirektorat samt Øst- og Vest Agder Amtskommuner. Ud over Oslo GK og Landvik er der anlagt parallelle forsøg hos Oslo Universitet samt Den Kgl. Slotspark. To norske landmænd lægger marker til to forsøgsfelter i forsøget på, at opnå de rette forhold for at tiltrække flere bestøvere og derved opnå et større udbytte af deres frøavl i rødkløver. I Danmark er der anlagt forsøgsfelt på Herning GK i Midtjylland, mens det i Sverige er på Sigtuna GK uden for Stockholm. Det tyske golfforbund har også fundet interesse for projektet og vil i 2018 anlægge et forsøgsfelt på en golfbane uden for München.

Prøver at efterligne enge plejet ved høslæt For greenkeepere, parkforvaltere, haveejere eller landmænd, som ønsker at omdanne monotone græsarealer til blomsterenge, er de gamle ugødskede enge i landbruget en vigtig inspirationskilde. Dette er nogle af de mest artsrige arealer, der findes i Norge og omkring 600 af disse enge følges af det norske Miljødirektorat gennem egne handlingsplaner. Men disse arealer ligger ofte som små øer i landskabet med stor afstand til næste ø. Derfor er det vigtigt at øge den biologiske mangfoldighed i hverdagslandskabet, så der skabes spredningskorridorer og såkaldte ”konnektivitet” for blomsterplanter og bestøvende insekter. Særligt vigtigt er dette for den ud-

// fortsættes side 16 //

Nr. 4 - 2017 Greenkeeperen

15


// FAGLIGT

rydningstruede kløverhumle (Bombus distinguendus) og den sårbare jordboende humle (Bombus subterraneus), som i Norge nu kun findes nogle få steder. Dette er den vigtigste årsag til, at de offentlige norske myndigheder støtter dette STERF-projekt. Men det er også vigtigt med en vis realistisk sans: Mange græsarealer ligger på tørkeresistent og næringsrig jord eller er så overgødskede gennem mange års pleje, at det vil tage lang tid at tynde ud i græsset og øge artsrigdommen. Konkurrenceevnen fra etableret græs er den vigtigste forhindring for at øge den botaniske mangfoldighed i roughen.

Hvordan reduceres græssets konkurrenceevne?

I forsøgsfelterne prøver de følgende behandlinger: 1. Pleje som halvlangt græs: Klipning to gange om året med slagleklipper/bioklipper, som findeler (”mulcher”) og tilbagefører afklippet. Dette svarer til plejen af roughen på mange golfbaner (billede 2). 2. Et høslæt med fingerklipper i slutningen af august / begyndelsen af september (billede 3). Høet tørrer i ca. en uge, så frøene drysser af. Herefter rives høet sammen og fjernes. Dette svarer til den tradi-

Figur 1. Sammenhængen mellem stående biomasse og tid til at finde golfbolden i roughen på Oslo GK (øverst) og på NIBIO Landvik (nederst). Dette gjaldt også på Landvik (figur 1b), hvor testen af roughens spilbarhed blev udført af Agnar Kvalbein og hans efterfølger Bert Sandell. For Agnar (billede 8) var dette en af de sidste arbejdsopgaver før han gik på pension den 1. september.

16

Greenkeeperen nr. 4 - 2017

tionelle behandling af enge i landbruget. 3. To høslæt med fingerklipper, i slutningen af maj /begyndelsen af juni og i slutningen af august / begyndelsen af september. Ved første høslæt skal græsset rives sammen og fjernes med det samme for at udpine jorden. Ved det andet høslæt får høet lov til at tørre, så frøene drysser af og herefter rives høet sammen og fjernes som i behandling 2. 4. Som behandling 2, men her ud over tilføres 0,5 kg fint savsmuld pr m2 efter at høet er fjernet (billede 4). Formålet med savsmulden er at binde (immobilisere) nitrogen i jorden, så græsset vokser mindre og derved skaber større mulighed for at andre arter kan etablere sig. I forsøgsfeltet i den Kgl. Slotshave ses det allerede i slutningen af september, at tilførslen af savsmuld i august har givet græsset en lysere farve og mindre tilvækst. Nitrogenet, som bindes af mikroorganismer i jorden, vil i løbet af 4-5 år blive frigjort igen, men i mellemtiden håbes det, at savsmulden har ”åbnet et vindue” til, at blomsterplanterne kan etablere sig. 5. Som behandling 2, men med såning af liden skjaller (Rhinanthus minor, billede 5). Dette er en enårig plante, som snylter på græsset ved at suge næring ud af græsrødderne. Liden skjaller vokser naturligt i hele Norge og i sommers har flere medarbejdere i projektet indsamlet frø fra liden skjaller-bestande i Syd- og Østlandet til brug ved såning i de seks forsøgsfelter i efteråret 2017. Når tiltagene for at udpine jorden har stået på i et år, er det planen, at der i august / september 2018 skal sås en norsk blomsterengblanding i alle forsøgsparceller. Dermed håbes det, at effekten af de forskellige tiltag kan studeres i projektets to sidste år i 2019 og 2020. Generelt er det meget svært at få blomsterengfrø til at etablere sig i eksisterende græs, men det håbes, at nogle af behandlingerne svækker græsset så meget, at det bliver muligt for det indsåede frø at etablere sig. En


sjette behandling forbliver usået og fungerer som kontrol. Indsamling og opformering af frø fra hvid okseøje, honningurt, kællingetand og en række andre flerårige blomsterengarter er også en del af projektet og senest fra 2019 vil den norske blomstereng-blanding være til salg fra NIBIO Landvik.

Spillekvalitet Projektet indebærer regelmæssig udtagning af jordprøver og registrering af biomasseproduktion, botanisk sammensætning samt forekomst af bestøvende insekter. I roughen på Oslo GK og Landvik registreres også spillekvalitet. Konkret gøres dette ved, at der kastes en golfbold ind i hver forsøgsparcel (8 m x 8 m) og så registreres tiden, som en golfspiller bruger på at finde bolden. Efter bolden er fundet, skal golfspilleren slå den ud mod et nærmere angivet punkt i fairway.

På Oslo GK var det så heldigt, at tidligere pro-spiller Marius Thorp stillede op for projektet (billede 6). Han fandt boldene i rough-parcellerne og slog dem med wedge til et målpunkt ca. 80 m væk, hvor chefgreenkeeper John Riiber dokumenterede, hvor langt fra målet boldene stoppede. Græsset i roughen på hul 15 og mellem hul 9 og 10 på Oslo GK var rimeligt tykt (billede 7), men det var imponerende at se, hvor tæt på målpunktet Marius klarede at placere boldene. For os som arbejder med projektet var det også tilfredsstillende at se en rimelig klar sammenhæng mellem stående biomasse og hvor lang tid Marius brugte på at finde boldene i de forskellige ruder (figur 1a). n

// fortsættes side 18 //

Klipning/mulching af roughen i kontrolruderne på Oslo GK 24.aug 2017. Den kraftige bioklipper var venligst udlånt fra Svenningsen maskiner v/Kåre Martin Grasmo.

NIBIO-tekniker Thor Einar Nytræ i gang med høslæt i den Kgl. Slotspark 23. aug. 2017.

Nr. 4 - 2017 Greenkeeperen

17


// FAGLIGT

Landskabsarkitekt Thor Johansen ved det Kgl. Hof drysser savsmuld på en af ruderne i den Kgl. Slotspark.

Marius Thorp slår bolden mod et målpunkt ca. 80 m væk på fairway. I baggrunden er John Riiber klar til at måle hvor langt fra målpunktet bolden stopper.

Når bolden ligger sådan, er det ikke let at få et præcist slag!

Agnar Kvalbein klar til slå ud af roughen på NIBIO Landvik. Denne rough havde meget mindre stående biomasse end roughen på Oslo GK.

18

Greenkeeperen nr. 4 - 2017


// KORT NYT

Jeg elsker at sidde på maskinen Bendy Sørensen blev udnævnt til æresmedlem af DGA ved dette års generalforsamling for sit store engagement og arbejde i foreningen.

AF KARIN NORMANN, NYHOLT APS

Du blev udnævnt til æresmedlem af foreningen på uge 46 i år. Hvad betyder udnævnelsen for dig? Bendy kigger ned og svarer: ”Det er da en anerkendelse for det arbejde, jeg har lavet”. Herefter slår han ud med hånden, for ligesom at sige - og så snakker vi ikke mere om det -. Men hans øjne lyver ikke, jeg ser det selv, de stråler af glæde og stolthed. Det er bare så pokkers svært at snakke om sig selv.

Du sad som formand for foreningen i 10 år, men hvordan kom du egentlig til at arbejde som greenkeeper? ”Jeg er jo oprindelig uddannet murer og havde mit eget murerfirma, da jeg kører galt på min motorcykel og får et åbent benbrud. Jeg får stafylokokker i benet og må gennemgå en stor operation, hvor de flytter væv fra min krop til benet. Operationen går godt og jeg mister ikke mit ben. Sådan en chance får man kun en gang! Jeg fik at vide, at jeg skulle finde mig et andet arbejde”, fortæller Bendy. ”I min fritid var jeg begyndt at spille golf. Jeg kom bl.a. her på banen, da den var nyåbnet. Her mødte jeg Niels Ibsen (initiativtageren til banen). Jeg var murer og havde ikke forstand på græs. Men Ibsen syntes, det var en god ide at ansætte mig og han fik Martin Petersen fra Dæhnfeldt til at hjælpe. Jeg måtte ringe til Martin lige så mange gange, jeg havde brug for hjælp. Den eneste begrænsning var, at jeg ikke måtte ringe efter kl. 22 om aftenen. Det var en meget fin backup for mig at have”, fortæller Bendy. ”På et tidspunkt tænkte jeg, at jeg også hellere måtte melde mig ind i foreningen, så jeg kunne lære noget mere her. Første år kom jeg ind som suppleant og sidenhen blev jeg formand. Jeg synes, vi har en forpligtigelse til at være med i foreningen. Vi behøver ikke at være enig om alting, vi skal turde at diskutere, men vi skal vise, at vi støtter op om foreningen”, mener Bendy.

Det vil sige, at du har været i branchen i 24 år og så på det samme sted. Hvad er det, der har holdt dig fast i alle årene?

Bendy Sørensen blev udnævnt til æresmedlem af DGA ved dette års generalforsamling for sit store engagement og arbejde i foreningen.

her under 4 ejere. Der sker hele tiden en masse ting og nye ting. Jeg elsker at sidde på maskinen. Jeg sidder der som regel fra kl. 5-9 om morgenen. Resten af dagen har jeg mange møder. Og Bendy tilføjer ”Jeg kan godt lide at bygge og lave noget med mine hænder og jeg kan lide mennesker. Jeg tror, jeg er født sådan. Forskellen mellem murerfaget og greenkeeperfager er, at man som murer bygger noget, som er blivende. I Greenkeeperfaget får man ikke lov til at sove, der holder det, du har lavet ikke ret længe. Du skal hele tiden ud igen. Jeg sætter en ære i at tingene er i orden”.

Hvad tænker du, når du står op om morgenen? ”Det er godt, at jeg er vågen. Jeg er da glad. Det er fantastisk at kunne leve af sin hobby og få lov til at rejse, som jeg gør. Jeg bliver ved sådan her til jeg er 65, men så har jeg også sagt, at jeg vil ned på 37 timer om ugen”, slutter Bendy.

”Odense Eventyr Golf er et specielt sted. Jeg har været

Nr. 4 - 2017 Greenkeeperen

19


// FAGLIGT

Dårligt flow i spillet er et dagligt problem på norske golfbaner, fordi golfspillerne bruger for meget tid på at lede efter bolde i roughen. Derfor er åbne og mere spilbare roughs et vigtigt mål med det nye STERF-projekt ”Fra tæt græs til åben rough”, som startede sommeren 2017 på Oslo GK og NIBIOs forskningscenter på Landvik ved Grimstad i Norge. I Danmark laves et forsøg i mindre målestok på Herning Golf Klub.

Tynd rough er lettere at spille fra og åbner op for større biodiversitet – Forsøget i Herning Golf Klub (artikel nr. 2 ud af 2) 20

Greenkeeperen nr. 4 - 2017


AF TRYGVE S. AAMLID, HANS MARTIN HANSLIN, ELLEN SVALHEIM, EVELIINA KALLIONIEMI, AGNAR KVALBEIN OG BERT SANDELL, NORSK INSTITUTT FOR BIOØKONOMI (NIBIO), NORGE THOMAS HOFFMANN JEPSEN, DANSK GOLF UNION OG HENRIK GIVSKOV LAU, HERNING GOLF KLUB

Forsøget i Herning Golf Klub er et såkaldt demonstrationsforsøg, som ikke har samme størrelse og funktion som forsøgene, der foregår i Norge (se artikel nr. 1). I Herning er der afsat tre forsøgsfelter á 8x8 meter, hvor det kun er behandling 1, 2 og 5, som udføres og der er således ikke nogen gentagelse af de tre behandlinger. Du kan genopfriske hvilke behandlinger, der udføres i Herning her:

Hvordan reduceres græssets konkurrenceevne? I forsøgsfelterne prøver de følgende behandlinger: 1. Pleje som halvlangt græs: Klipning to gange om året med slagleklipper/bioklipper, som findeler (”mulcher”) og tilbagefører afklippet. Dette svarer til plejen af roughen på mange golfbaner. 2. Et høslæt med fingerklipper i slutningen af august / begyndelsen af september. Høet tørrer i ca. en uge, så frøene drysser af. Herefter rives høet sammen og fjernes. Dette svarer til den traditionelle behandling af enge i landbruget. 5. Som behandling 2, men med såning af liden skjaller (Rhinanthus minor). Dette er en enårig plante, som snylter på græsset ved at suge næring ud af græsrødderne.

Liden skjaller (Rhinanthus minor) sås ind i efteråret for at snylte på græsset og tynde roughen ud. Billede: Wikipedia.

Udsultning med Liden Skjaller Den primære interesse fra Herning Golfklub er at undersøge, om det er muligt at udnytte Liden skjallers (Rhinanthus minor, billede 1) evne til at snylte på græssets rødder og derved opnå en tyndere, mere lysåben og mere spilbar rough. I første omgang bliver det dog spændende at følge om frøene overhovedet vil etablere sig i den tætte rough. Liden skjaller en normalt forekommende plante i Danmark og vokser på lysåbne arealer som enge, strandenge, overdrev, heder og klitter. Det til trods var det faktisk ikke muligt at opspore danske frø fra planten. Derfor var det frø fra Thüringen i midt-Tyskland, som blev sået i jorden i midt oktober. Udviklingen i de tre felter dokumenteres gennem jordprøver, registrering af biomasseproduktion samt registrering af flora. I de norske forsøg registreres også forekomsten af bestøvende insekter, men det blev vurderet til at være en for stor opgave i Herning, hvorfor dette ikke indgår i demonstrationsforsøget. Det er primært chefgreenkeeper Henrik Lau (billede 1), som står for tilsyn med arealerne og den praktiske del af projektet. DGU har det overordnede ansvar for demonstrationsforsøget og er således tovholder på implementeringen af behandlingerne samt registreringerne og agerer bindeled til projektlederne i NIBIO. n Henrik Lau i gang med at klippe roughen med fingerklipperled monteret på en buskrydder på Herning Golf Klub. Det var en hård omgang og næste år skaffes der en rigtig fingerklipper.

Greenkeepere til svendeprøve, sep. 2016

Greenkeeper – bliver du på

Sandmoseskolen

Elever fra hele Danmark mødes på landets største greenkeeperskole – Sandmosen. Bliv uddannet i et fantastisk skolemiljø, hvor du har gode muligheder for at danne faglige og sociale netværk.

Hør hvordan du kommer med på næste hold Kontakt Annie Sønderby på tlf. 2120 7196 eller via: ansb@amunordjylland.dk

Sandmoseskolen l Sandmosevej 486 l 9460 Brovst Tlf. 9633 2626 l www.amunordjylland.dk

Nr. 4 - 2017 Greenkeeperen

21


// FAGLIGT

Vinterhærdning Skygge og gødning – nyt fra STERF Græsbestanden på greens kan let lide skade i løbet af efteråret og vinteren. Den danske vinter er uforudsigelig. Får vi en grøn mild vinter igen eller er det i år, at sneen bliver liggende i tre måneder? Får vi en sen vinter med hård frost og skorper af is og sne først i marts? STERF har nu opsamlet meget dokumenteret viden om vinterens problemer på greens. I november havde STERF indbudt til seminar i Oslo om Winter stress management.

AF ASBJØRN NYHOLT, NYHOLT APS

D

e uforudsigelige danske vintre stiller ekstra store krav til viden hos den enkelte greenkeeper. Du skal have forberedt greens, så de kan modstå både en grøn og en hvid vinter. Samtidigt skal du have viden til at takle vejrets luner, helt frem til at græsset igen er i sikker vækst. Er du forberedt? Det er forskerne i STERF. Viden og praktiske anvisninger er nu samlet i Faktablade og håndbøger. Alt det materiale, der handler direkte om vinterens udfordringer, har jeg listet i boksen i denne artikel. Neden-

22

Greenkeeperen nr. 4 - 2017

for vil jeg fokusere på betydningen af skygge og gødskning for græssets overlevelse gennem vinteren.

Igangsætning af hærdning Der var brikker, som faldt på plads i mit hoved, da Sigridur Dalmannsdottir, NIBIO, fortalte om, hvilke mekanismer i græsplanten, der sætter hærdningen i gang om efteråret. Vi skal helt ind i klorofylet i bladene. Helt ind i grønkornene, som laver fotosyntesen. Fotosyntesen består af to proces-


Ustoppelig! Græs med etableringsgaranti

NYHED! Plant Survival Zone: Græs, som gror i skyggen, producerer og oplagrer mindre sukker end græs der gror i sol. Dertil kommer, at de skyggede områder ligger beskyttet mod den første rim og frost om efteråret. Det er en påvirkning, der ellers ville igangsætte og fremme de livsvigtige processer, som hærder græsset inden vinteren. Græs i skygge tåler derfor mindre kulde og angribes lettere af Rosa sneskimmel.

• En vellykket spiring • Etableringssikkerhed • Flere overlevende og sunde planter

Henri Beck Poulsen: Mobil +45 21270436 Michael Møller Larsen: Mobil +45 21747699 ser: Lysprocessen, hvor solens lys sammen med vand omdannes til energi og ilt. Energien bruges videre sammen med CO2 i Calvins cyklus, der bygger plantens sukkermolekyler op. I efteråret, når der sker et hurtigt fald i tem-

// fortsættes side 24 //

Finn Linnet Juul: Mobil +45 40165073

Great in Grass Nr. 4 - 2017 Greenkeeperen

23


// FAGLIGT

Ca. 70 personer fra golfbranchen havde STERF samlet til seminar i Oslo om vinterproblemer på greens. Det var bemærkelsesværdigt, at tyskerne var mødt talstærkt op. Den viden, der er opbygget i samspillet mellem STERF, forskere og greenkeepere, vækker interesse og kan bruges også uden for Norden.

peraturen, forløber den sidste del af processen pludselig meget langsommere end ellers og energien hober sig op. Denne pludselige energi-forstoppelse sætter hærdningsprocesserne i gang. De første kolde morgener har derfor stor betydning.

Skygge Græs, der gror i skygge, får lettere Rosa sneskimmel end græs, der gror i solen. Skygge giver et højere behov for svampemidler. Græs, som gror i skyggen, producerer og oplagrer mindre sukker end græs der gror i sol. Dertil kommer, at de skyggede områder ligger beskyttet mod den første rim og frost om efteråret. Det er en påvirkning, der ellers ville igangsætte og fremme de livsvigtige processer, som hærder græsset inden vinteren. ’De forskellige kombinationer af gødning, som indgik i forsøg, kunne ikke hjælpe på den negative situation. Motorsav og grensaks er langt mere effektivt!’ afsluttede Wendy Waalen, NIBIO.

Tørre overflader Arbejdet gennem hele vækstsæsonen er med til at forberede greens til den næste vinter. Alt god greenkeeping, der fremmer en tør overflade på greens er med til at sikre græsset levende gennem vinteren. Her er kontrol af filtmængden afgørende og dermed bliver regelmæssig luftning og udbringning af topdress kerneopgaver. Du skal gøre alt, hvad der er muligt, for at få vind og sol ned på greenen. Og undgå at vand samler sig på greens. Er forgreens så høje, at vandet ikke kan løbe fra greens? Har omgivelserne en hældning så vandet løber ind på greens? Opsummerede Tatsiana Espevig, NIBIO.

Sen efterårsgødning Forsøgene viste, at vi ikke skal tilføre ekstra gødning i efteråret i et mildt kystklima som i Danmark. Hvis græsset forsynes med unødvendigt meget kvælstof, oplagres der 24

Greenkeeperen nr. 4 - 2017

mindre sukker i planten. Plantens energireserver bliver derved mindre, modstandskraften lavere og græsplanten bliver derfor mere udsat gennem vinteren. Det betyder ikke, at planterne ikke skal tilføres næring. Husk på at hærdningsprocesserne i september, oktober og november er en aktiv proces som planten gror sig til. Du

BRUGBAR VIDEN LÆS MERE! Hent brugbar viden i de korte Faktablade på www.sterf.org under det danske flag: 1. Vinterhærdning og vinterstress 2. Efterårsklargøring af golfgreens 3. Vinterarbejde på golfgreens 4. Vinterspil på sommergreens 5. Varmeperioder om vinteren 6. Isbrand – hvornår skal isen brydes 7. Vinterdækning af greens 8. Græsarter og sorter til et hårdt vinterklima 9. Forårsskader – den vanskelige overgang til en ny sæson 10. Re-etablering efter vinterskader Den nyeste forskning fra STERF er endnu ikke oversat til dansk, men du kan finde den på engelsk under det engelske flag/Library/Handbooks/Winter stress management: 1. Regneark til beregning af efterårsgødning 2. Winter stress management – Håndbog


Lav tilførsel af gødning

Høj tilførsel af gødning

• • • • • •

• Styrker farven efterår og forår • Styrker væksten forår og efterår hos rødsvingel og hvene • Udsigt til mild vinter • Greens i fuld sol • Lavt sygdomstryk

Utilstrækkelige adgang til fungicider Styrker resistensen mod sygdom Styrker kuldetolerance Giver minde udvaskning Ved udsigt til en hård vinter Skyggede forhold Højt sygdomstryk

Effektiv adgang til fungicider

En forsyning med gødning gennem efteråret er gavnligt i forhold til at styrke græsset inden vinteren, men mængde og tidspunkt skal tilpasses de lokale forhold. Frit efter Agnar Kvalbein, NIBIO.

De forskellige græsarter har forskellige behov for næring i efteråret. Enårig rapgræs kræver mest, derefter kommer krybende hvene, almindelig hvene og endelig hundehvene samt rødsvingel, som kræver mindst. På www.sterf.org kan du finde et regneark, der kan beregne hvor meget kvælstof du ca. skal udbringe i løbet af efteråret (september – oktober – november). I figur 4 ser du et eksempel med data for krybende hvene, som jeg lagde ind i regnearket. Det gav et samlet behov for tilførsel af kvælstof på ca. 26 kg N/Ha over de tre efterårsmåneder. Tilsvarende var behovet på 15 kg N/ha for rødsvingel og i begge tilfælde med den forudsætning, at der var et højt smittetryk af Rosa sneskimmel.

Kvælstof (g/m2 pr. uge)

Tilførsel af kvælstof (g/m2) Kryb. hvene med højt smittetryk af sneskimmel

Dato På www.sterf.org finder du et regneark, som kan regne et bud på dit behov for efterårsgødning. Eksemplet her er med krybende hvene og med en høj risiko for sneskimmel. Fra midt i september drosler man gødningen ned fra 4,5 kg N/ha til 0,5 kg/ha om ugen sidst i november. Udarbejdet af Agnar Kvalbein, NIBIO. Foto: Kati Finell/ www.shutterstock.com

skal derimod være ekstra opmærksom på plantens forsyning med alle de nødvendige næringsstoffer i efterårstiden. Du skal neddrosle græsplantens forsyning med næringsstoffer i takt med, at plantens mulighed for vækst falder (temperatur, daglængde, lysintensitet falder). ’Græsset må ikke komme til at mangle næringsstoffer. Du skal altid sikre, at planten er velforsynet med K, Mg, Fe og Mn. Disse næringsstoffer må aldrig være den begrænsende vækstfaktor. Modsat er der ingen forsøg der viser en gevinst ved, at tilføre et enkelt næringsstof i ekstra stor mængde om efteråret f.eks. kalium.’ Afrundede Agnar Kvalbein, NIBIO.

Nr. 4 - 2017 Greenkeeperen

25


// ØVRIGE

Stor modernisering af Lillebælt-banen Golfklubben Lillebælt i Middelfart har investeret millioner i baneforbedringer op til sit 25 års-jubilæum

AF JENS CHRISTENSEN

N

år Golfklubben Lillebælt i Middelfart i juni 2018 fylder 25 år, sker det med en golfbane i en bedre udgave end nogensinde tidligere, siden den blev åbnet i 1993. Det skyldes, at banen siden foråret 2017 har gennemgået en stor modernisering både udseende- og spillemæssigt - et projekt til den nette sum af 3,2 millioner kroner. Der er faktisk tale om en delvis ny bane, som den anerkendte danske banearkitekt Caspar Grauballe har været hyret til at omforme, anerkendt, fordi han gennem 15 år arbejdede for den berømte britiske arkitekt Martin Hawtree i firmaet Hawtree Limited, der har verdenskendte baner som Ballybunion, Lahinch og Portmarnock i Irland, Royal Birkdale og Sunningdale i England og Royal Aberdeen og Trump International Golf Links i Skotland »på samvittigheden.« Faktisk sluttede Caspar Grauballe sin Hawtree-karriere i 2012 som udførende arkitekt på Trump International Golf Links, som blev bygget ved Aberdeen af den nuværende amerikanske præsident Donald Trump. Siden har

26

Greenkeeperen nr. 4 - 2017

Casper Grauballe, med base i Danmark, drevet sin egen virksomhed, Golf Course Architecture by Caspar.

Decideret udviklingsplan Caspar Grauballe blev faktisk berømmet og anbefalet i høje toner af Donald Trump, da han havde ansvaret for etableringen af Trump International Golf Links: »Casper Grauballe er en dedikeret, yderst professionel golfbanearkitekt og mesterhåndværker. Han har en dyb forståelse for golfspillet, og for hvad der kræves for at skabe en god golfbane. Caspar vil uden tvivl blive én af sin generation største golfbanearkitekter,« lød det fra Donald Trump. Golfklubben Lillebælt havde tre danske arkitekter i kikkerten til moderniseringen af sin 18 hullers-bane med udsigt til både Lillebælt, Fænø og Jylland, og valget faldt på Caspar Grauballe, fordi han havde de bedste forslag til en decideret udviklingsplan, der samlet set skulle resultere i en anden og bedre golfoplevelse end hidtil.


Professionelle shapere - Og sådan er resultatet heldigvis også blevet, lyder det fra chefgreenkeeperen i Golfklubben Lillebælt gennem de seneste 20 år, Jesper Hjort, som sammen med klubbens bestyrelse i første omgang kun spekulerede på at lave to huller - 14. og 15. - om, fordi de lå for tæt på driving rangen, så vildfarne bolde fra denne skabte farlige situationer for spillere på henholdsvis 14. green og 15. fairway. Da Casper Grauballe kiggede hele banen igennem, kom han med en hel række forslag til forbedringer, og det var disse, som blev gennemført i løbet af april, maj og juni i år. - Det gav selvfølgelig nogle spillemæssige gener i sommeren, hvor nye græsområder dels skulle vokse til og nye bunkers falde til, men generelt tog vores medlemmer generne med godt humør, fordi der i 2018 venter dem en betydelig bedre bane, end de før har haft, fortæller Jesper Hjort. - Det skyldes ikke mindst, at vi havde professionelle engelske shapere fra ekspertfirmaet Greenmakers By Nelson & Vecchio til at forme to nye greens, nye greenomgivelser og nye bunkers. Vi var så heldige, at det holdt tørt i foråret, da shaperne arbejdede for os, så vi aldrig oplevede skyllerender eller andre vandskader.

Halveret bunkersareal Moderniseringen af banen er især markant med hensyn til det samlede bunkersareal, der er skåret ned fra 5000 til 2500 kvadratmeter. Samtidig er alle bunkers, både på fairways og omkring greens - gjort synlige i kraft af forhøjede bagkanter. De nedlagte greenbunkers er i erstattet med små græsdale og små græspukler, der giver nogle interessante lejer til delikate chip- eller wedgeslag. - Men generelt er det blevet lettere at spille ind til vores greens, som

Chefgreenkeeper Jesper Hjort viser, at de nye græsdale og -pukler omkring greens delvist består af genbrugt og nysået græs

// fortsættes side 28 //

Nr. 4 - 2017 Greenkeeperen

27


// ØVRIGE To forkantbunkers på 10. hul er afløst af en enkelt bunker i venstre side.

2. green har i stedet for to forkantbunkers fået en enkelt bunker i venstre side.

næsten alle var skærmet af to forkant-bunkers, så bolden altid skulle flyves ind til flaget. Det er ikke tilfældet mere, idet vi kun har én forkant-bunker pr. hul, så bolden i hvert fald kan spilles fladt ind fra den ene side af fairway, forklarer Jesper Hjort

Genbrugsrullegræs Trods investeringen på over tre millioner kroner i moderniseringen er der i stor udstrækning benyttet genbrugsrullegræs til at forme græsdalene og -puklerne omkring greens. Man skar simpelthen de gamle, flade græsarealer omkring én green op som langstrakte tørv og lagde dem ned i dalene og over over puklerne omkring den næste green, indtil man var færdige med samtlige nye greenomgivelser. De opgravede tørv rakte dog ikke helt til, så der måtte også

28

Greenkeeperen nr. 4 - 2017

foretages en del nysåning, som heldigvis både farve- og slitagemæssigt ventes at matche de gamle genbrugstørv i løbet af det kommende forår. Til den tid vil nysået græs på 10 nye teesteder og to nye greens formentlig også falde naturligt ind i landskabet. - Det kostede os en del utilfredse greenfeegæster, at vi f.eks på skift havde to provisoriske greens og en del blå pæle greens på banen i den forløbne sæson. Desværre skyldtes utilfredsheden i de fleste tilfælde, at vores samarbejdshoteller glemte at nævne generne for køberne af golfpakker, som vi laver sammen med golfbanerne i Fredericia og Kolding. Jeg håber, at de utilfredse trods alt vender tilbage i 2018, hvor jeg så garanterer dem en anden og bedre oplevelse, end de nogensinde har fået hos os, slutter Jesper Hjort. n


Baroness – knivskarp japansk kvalitet Lindholm

Maskiner a s

TrILo – alsidig, effektiv og driftssikker

lindholmmaskiner.dk | info@lindholmmaskiner.dk | T: +45 7244 1112


// ØVRIGE

Sådan ser den ud, eBee-dronen, der kan afsløre problemområder, inden greenkeeperne selv finder dem.

Flyvende

HJÆLP til greenkeepere Århusiansk drone-ekspert mener at kunne hjælpe danske golfbaner til at opnå en bedre stand

AF JENS CHRISTENSEN

M

sted, jeg demonstrerede dronen, skyldtes det, at jeg har et ange danske chefgreenkeepere beder til vejrgupar kammerater, som spiller golf dér, fortæller Jesper Maderne om bedre vejr, så deres golfbaner får bedre thiesen. - De fortalte på min foranledning chefgreenkeevækstbetingelser. Men der findes også en anden peren Max G. Hansen om eBee-dronen, som den rettelig og mere effektiv hjælp fra oven, nemlig en drone - et mihedder, og han viste heldigvis så megen interesse niature-fly i isoleringsmaterialet flamingo, med et for drone-ideen, at jeg fik lov at komme på vingefang på kun halvanden meter og en vægt besøg og demonstrere dronen for ham og på kun 700 gram. hans forgænger, Karsten Bjergø, som En sådan drone bruger den århusianske stadigvæk hjælper lidt til i greenkeedrone-ekspert Jesper Matthiesen til - Når 18 hullers-banen perstaben. forskellige formål i firmaet Pigeon Air i Odder Golfklub blev det Max G. Hansen: - Det er interesPhoto ApS, som han selv har stiftet, sant, hvad donen kan afsløre - før og hvor han fungerer som både priførste sted, jeg demonstrerede vi greenkeepere selv bemærker det. vatpilot og dronepilot. Hans nytårsdronen, skyldtes det, at jeg Desværre fandt optagelserne hos forsæt lyder på, at drone-hjælpen har et par kammerater, os sted i den tørreste sommertid, helst også skal vinde indpas på dansom spiller golf dér, mens det rette tidspunkt nok burde ske golfbaner. Pigeon Air Photo har fortæller have været i oktober, hvor banen som rent fysisk i til huse i Eco Park på BauJesper Mathiesen. regel får vand til overflod og dermed betavej i Aarhus Vest, men løser droneopgyndende gener, som vi straks kunne have gaver over det meste af Danmark for komtaget hånd om. muner, ejendomsmæglere og landinspektører. Han har også »flyvende« opgaver for f.eks. Syddansk Universitet og Facebook-byggeriet i Odense. Vegetationsindex - Det er først og fremmest en NDVI-græsanalyse, vi kan tilbyde ved hjælp af dronen, der overflyver hele golfbanen Første demonstration i 100 meters højde, forklarer Jesper Matthiesen. - PlanDet er simpelthen drone-principperne fra sine tidligere ter udsender forskellige tegn på stress længe før, at de er jobs, som Jesper Matthiesen gerne vil popularisere hos synlige for det blotte øje. Jordbundsforskelle, tilstoppede danske golfbaners chefgreenkeepere. Selvom han først dræn, sygdomme, skadedyr og mangel på gødning og vand, omkring nytårstid offentliggør sit præsentationsmateriale viser sig som ændringer i det synlige og usynlige lys, som for den danske greenkeeperverden, har han allerede deplanterne reflekterer. Dette lys opfanger dronen med et monstreret dronens færdigheder og muligheder i Odder Golfklub. Demonstrationen bestod dels af en 3D-kortlægning i almindelige farver og dels af en 2D-kortlægning med et særligt multi-spektralt kamera, der registrere både døde, stressede og sunde græsplanter. // fortsættes side 32 // - Når 18 hullers-banen i Odder Golfklub blev det første 30

Greenkeeperen nr. 4 - 2017


Jesper Mathiesen er klar til at sende sin eBee-drone op i lufttrummet over danske golfbaner.

Nr. 4 - 2017 Greenkeeperen

31


// ØVRIGE

På et 3D-oversigtskort kan deltajer skelnes helt ned til to centimers størrelse ved at zoome ind.

specialkamera, hvorefter vi analyserer og omregner lyset til et vegetationsindex, NDVI, som står for Normalized Difference Vegetation Index. Teknikken har været brugt i landbruget i årevis - men med målinger via satellitter. På en golfbane er der imidlertid behov for en langt større nøjagtighed, end en satellit kan levere. Satellit-målingerne opererer typisk med målinger på 10 x 10 kvadratmeter store felter mens drone-målingerne leverer en 10.000 gange bedre detaljeringsgrad - nemlig 10 x 10 centimeter pr. felt. Derfor bruger Pigeon Air droner med et påmonteret multi-spektralt kamera til dataopsamlingen. Det har fire linser og registerer fire forskelligtfarvede bølgelængder (Red, Green, Red-Edge & Near Infrared), som NDVI’et beregnes ud fra. Firmaet råder også over højtydende termografiske kameraer, som bl.a. kan bruges til at kortlægge problemer med dræn og lokalisere brud på vandrør. Drone-kortlægningen af en 18 hullers golfbane klares på en times tid, og det færdige, farvelagte NDVIkort beregnes i løbet af nogle få timer. Det giver mulighed for hurtigt at udbedre problemområder, inden skaderne breder sig og bliver synlige for både klubmedlemmer og greenfeespillere.

Ned til to centimeter Jesper Matthiesen: - Klubbens opdaterede 3D-oversigtskort kan lægges på hjemmesiden og signalere til banens gæster, at der er styr på tingene. Ved brug af orto-foto i højkvalitet tilføjet relevante serviceinformationer får banens brugere således mulighed for at skabe sig et samlet overblik og for samtidig at zoome tæt ind på banens udformning og detaljer. Den enkelte golfbane bestemmer selv, hvornår på året oversigtskortet skal laves, så farverne kommer til at fremstå maksimalt klare og indbydende. Før og efter løv-fald er normalt bedst, da trækronerne kan skygge for vigtige detaljer. Oversigtskortet er sammensat af over 1300 fotos, og dermed er det komplette 3D-kort så detaljeret, at man kan skelne ting ned til to centimeters størrelse. Det er op til 100 gange mere detaljeret end f.eks. Google Earth. 3D-model32

Greenkeeperen nr. 4 - 2017

len gør det muligt at følge hullernes forløb i terrænet, og man kan frit rotere og zoome ind i billedet. Man kan enten vise hele golfbanen eller nøjes med at vise en 3D-model af de enkelte huller. Ovenikøbet kan 3D-modellen printes i gips, så man ender op med en optimal skalamodel af hele banen.

Fly over-video eBee-dronen kan også bruges til at producere en fly overvideo, der viser boldens perfekte bane fra tee til green, en video, der både kan forsynes med gode råd i tale eller tekst fra f.eks. den lokale protræner eller klubbens bedste spiller. Udover klubbens hjemmeside kan en sådan video lægges ind på videoplatformene youtube og Vimeo. Videoen filmes i 4k kvalitet og redigeres af en samarbejdspartner med speciale i videoproduktion. Endelig kan Pigeon Air også levere en 3D-banemodel med mulighed for at vende og dreje modellen på smartphone eller tablet, placere sig på et virkårligt sted i modellen og betragte banens konturer på en naturtro måde. En sådan model har hidtil været bekostelig, ligesom det har været svært at videregive 3D-animationerne til banens brugere. Ved at anvende det nyeste 3D software og dermed overflødiggøre dyre 3D-scannere er prisen på 3D-banemodel blevet mere økonomisk overkommelig. n


Dronestyring og -sikkerhed Fra en PC styres dronen via et to-vejs radiolink, så piloten hele tiden kan følge både position, strømforbrug og temperatur. eBee-donens rute programmeres på en bærbar PC, hvor flyvehøjde og minimumsafstande til f.eks. flyvepladser og jernbaner lægges ind i planen. Der skal også udpeges et start- og landingsområde. Slutteligt lægges vindretning og hastighed ind. Den optimale rute udregnes så automatisk. Når dronen er sendt i luften, styres den af PC'en via et to-vejs radio-link, så man løbende kan følge dronens po-

sition, strømforbrug og temperatur. Dronepiloten har dronen indenfor synsvidde under hele flyvningen og har mulighed for at gribe ind øjeblikkeligt, hvis der f.eks. nærmer sig et lavtgående fly, eller hvis vinden bliver for kraftig. I tilfælde af, at PC'en skulle gå ned, har dronepiloten som backup en manuel fjernbetjening, så dronen om nødvendigt kan flyves og landes manuelt. Skulle der opstå en situation, hvor en sikkerhedslanding er nødvendig, sker det uden risiko for folk på jorden. Dronen vil påbegynde sin landing, men når den er ca. tre meter over jorden, slår motoren bak og standser dronen i luften, hvorefter den daler til jorden med meget lav fart og med motoren slukket. Dronen er lavet af noget, der ligner sort flamingo, har ingen skarpe kanter og vejer altså blot 700 gram. www.pigeonairphoto.dk Sådan ser et skærmbillede ud fra den PC, der styrer Ebee-dronen.

En pErfEkt kombination

af styrke og effektivitet.

Nu er de kommet, de Nye G885 oG G85B GolfspriNklere

Den ultimative kombination af styrke og ydelse.

G885 og G85B har det kraftigste drejningsmoment af alle golfsprinklere på markedet. Det patenterede gear er så stærkt, at det forcerer alle forhindringer. Allerede når man har sprinkleren i hænderne og drejer på pop-up-tårnet, oplever man sprinklerens overlegne styrke og holdbarhed. Der er et stort udvalg af dyser, også bagdyse. Med Total Top Service har du i G885 tilmed adgang til magnetventil, spole og dekoder direkte fra toppen uden opgravning. G885 og G85B Golfsprinklere

www.danregn.dk - tlf. 56 72 52 00 - danregn@danregn.dk www.danregn.dk - tlf. 56 72 52 00 - danregn@danregn.dk

Nr. 4 - 2017 Greenkeeperen

33


// ØVRIGE

DGA-demo kommer med under Broen DGA-demo bliver en del af Maskiner under Broen. Et særligt messeområde er forbeholdt golfudstillerne

AF PER BANG, FREELANCEJOURNALIST FOR MASKINER UNDER BROEN

D

et er især maskinudstillerne på DGA-demo, der har efterspurgt et samarbejde med Maskiner under Broen. De er typisk med begge steder, for de leverer både til golfsektoren og til have-, park- & vejsektoren, som står bag Maskiner under Broen. - Vi har også haft dialog med de udstillere, der ikke har maskiner, men andre produkter til greenkeeperne, og der har været god forståelse for at arbejde sammen med brancheforeningen Maskinleverandørerne Park, Vej og Anlæg, som de hedder. Det er en omkostning for alle at deltage på messe, og kan vi bringe DGA-demo ind i en sammenhæng, hvor der i forvejen er mange relevante besøgende, er det til gavn for alle, siger DGA’s sekretariatsleder Vibeke Jensen.

DGA-demo er de seneste år holdt på Odense Eventyr Golf, men er tidligere blevet afviklet forskellige steder. Tidligere blev demo-dagene holdt hvert år, men i de senere år er de afviklet hvert andet år i de år, hvor der ikke bliver holdt Have & Landskab. Den samme rytme har Maskiner under Broen, som blev holdt første gang i 2016 med 65 udstillere og ca. 2.200 besøgende. Ud over selve området med golfbanerelaterede udstillere har Maskinleverandørernes medlemmer allerede fordelt sig på området, og de udstillere, der plejer at være med på DGA-demo har placeret sig tæt ved selve golfarealet, så de både kan tiltrække de besøgende fra kommuner, anlægsgartnere, boligforeninger, kirkegårde og andre med primær interesse for maskiner og så greenkeeperne.

Lillebælt og Lillebæltsbroen er en smuk ramme for Maskiner under Broen, som har mange af de samme maskinudstillere som DGA-demo havde sidste gang i 2016 ved Odense Eventyr Golf.

34

Greenkeeperen nr. 4 - 2017


DGA-demo flytter til Maskiner under Broen i 2018. Greenkeeperne har mange maskinfirmaer som udstillere, men også andre leverandører til golfsektoren ventes at flytte med.

- Vi tror på en god synergi. Mange maskinudstillere har både maskiner til golfbaner og til de øvrige kundegrupper, og det gælder også for nogle af de øvrige udstillere, at de ikke alene har golfbaneudstyr, men også gerne vil i kontakt med andre kundegrupper inden for den grønne sektor, siger Vibeke Jensen. DGA-demo plejer at have 22-30 udstillere, mens antallet af besøgende ikke er registreret. - Maskiner under Broen tiltrækker i forvejen mange mennesker, og der er meget forskelligt at se. Derfor tror vi, at endnu flere af vore medlemmer vil komme. Og det har ingen betydning, at det ikke foregår på en golfbane. Vi glæder os til at se både vores maskinudstillere og de øvrige udstillere af specialudstyr, græsfrø, vandingsudstyr og andet til golfbaner, siger Vibeke Jensen.

rift blandt Maskinleverandørerne om stande i nærheden af golfarealet, så vi forventer høj kvalitet for greenkeeperne, fortæller Erik Nissen. Maskiner under Broen holdes den 22.-23. august 2018 på det grønne areal på Fyns-siden af den nye Lillebæltsbro, og der er gratis adgang. Læs mere på www.maskinerunderbroen.dk eller www.facebook.com/maskinerunderbroen/

Vores kompetencer - din styrke

Formanden for Maskiner under Broen, Niels Kirkegaard ser frem til samarbejdet, som kan gøre Maskiner under Broen mere attraktiv for flere besøgende. - Vi glæder os over samarbejdet. Jo mere, vi kan centralisere messeaktiviteterne, jo bedre, og disse parter passer rigtig godt sammen. Med mange udstillere med produkter til golfbanerne kan vi tiltrække endnu flere besøgende med golfbaner som interesse, og det ser vi som udstillere naturligvis frem til, siger Niels Kirkegaard. Udstillingsleder Erik Nissen ser også kun fordele ved at få DGA-demo knyttet til Maskiner under Broen. - Vi har planlagt et særligt areal tæt ved vandet til golffolkene. Det betyder selvfølgelig, at der forhåbentlig kommer nogle udstillere, som ikke har maskiner på deres stande, men der vil alligevel være så mange maskiner på messen, at besøgende fra kommuner, anlægsgartnere, boligforeninger, kirkegårde og andre med primær interesse for maskiner alligevel får rigeligt med inspiration på Maskiner under Broen. Golfen er blot et supplement, men et godt og værdifuldt supplement, som vi ser meget frem til. Der er allerede solgt stande på det særlige golfareal, og der var

• Græsfrø • Gødning • Plejeprodukter Din konsulent: Per Knudsen – mobil: 4011 9505 www.dlf.dk – tryk på “plænegræs/gødning”

Nr. 4 - 2017 Greenkeeperen

35


KLUMME

Formandens Klumme

En stor tak til alle som var med til at gøre Uge 46 til noget helt særligt. Rekord mange tilmeldte, mange gode og relevante indslag, samt tre dage fyldt med godt humør. Af // Jesper Kristensen

D

et første synlige initiativ fra min side, er genoplivning af ”Formandens Klumme” her på siden. Jeg synes, at det er et godt sted at udtrykke mine tanker og holdninger. Ikke mindst er det et perfekt sted for mig til, på hele foreningens vegne, at takke Martin Nilsson for det meget store arbejde, han har gjort for foreningen i hans tid i bestyrelsen og ikke mindst, for hans kæmpe indsats gennem hans 8-årige formandstid. Tak, Martin. Jeg er taknemmelig for din hjælp og dit tilsagn om forsat assistance, så vi får et så gnidningsløst skifte på posten, som muligt. Også en stor tak til Niels Kvist Sørensen for hans tid i bestyrelsen. Niels har kæmpet for forbedringer på uddannelsesområdet, især har en Diplomuddannelse ligget højt på listen. Niels valgte at trække sig fra bestyrelsen i samarbejde med mig, da han ikke mente, at han kunne identificere sig med den nuværende bestyrelse. Niels har ligeledes lovet at hjælpe med hans kompetencer i overgangsperioden, hvilket bestyrelsen er glade for. Der skal også lyde en tak til Dennis Willadsen og Mikael Rasmussen, for deres arbejde i bestyrelsen. Synd, at også jeres tid er blevet mindre, da også I bød positivt ind i bestyrelsen.

36

Greenkeeperen nr. 4 - 2017

En stor tak til alle som var med til at gøre Uge 46 til noget helt særligt. Rekord mange tilmeldte, mange gode og relevante indslag, samt tre dage fyldt med godt humør. Det er dog tydeligt, at der stadig er plads til forbedringer fra vores side, ligesom det er tydeligt, at der er emner, som skal belyses nærmere. En måde kan være målrettede en dags kurser i DGA eller AMU-regi. Vi vil, sammen med Sandmosen og Bente Mortensen, arbejde på at gøre næste års udgave endnu bedre.

Hvad så nu? Det er et spørgsmål, som sikkert stilles flere steder. Skal den nye bestyrelse så til at ændre alt det, som Martin og de tidligere bestyrelser har bygget op? Nej. Det er på ingen måde planen. Vi vil måske se lidt mere pragmatisk på det hele, men der bliver på ingen måde tale om nogen revolution. Vi vil stadig være vagthunde i forhold til DGU, som udover at være vores vigtigste samarbejdspartner, også til tider synes at være vores største modstander. Men det er vel sundt nok med et had/kærlighedsforhold, så længe der er gensidig respekt. Vi arbejder jo trods alt for samme sag – at give golfspillere i Danmark en god oplevelse.

Vi vil stadig vægte uddannelse meget højt og allerede nu, ser der ud til at være godt gang i det nye uddannelsesudvalg. Vi vil også forsøge at styrke relationerne til Erhvervsklubben – inden DGU kaprer alle vore sponsorer. Sidst, men bestemt ikke mindst, vil vi prøve at holde os i øjenhøjde med alle medlemmer, vi vil forsøge at afdække de behov og forventninger I har til bestyrelsen og til DGA. I skrivende stund, har vi endnu ikke haft vort første bestyrelsesmøde, men jeg kan sige, at vi i bestyrelsen er enige om, at vi løfter i flok. Ingen af os har tid til kun at være bestyrelsesmedlem, vi skal, ligesom alle jer andre, passe golfbane. Men jeg tror på, at vi med fælles hjælp og en tilpas uddelegering af arbejdsopgaver når i mål med de opgaver, som venter os. Med ønske om en glædelig jul og et tørt Nytår.

Jesper Kristensen


The Iconic Collection Kun det bedste til dit græs

B

Seaweed Juice For Turf

BIo o

oT

g

NT

PLA

R TuRF

R

andre eje gtig pl y d e r æ il b ukter t d o r ir ways! p a l F a i g c e o sp es ens, Te af Gre

Fo

RE

NATuRAL BuILD

Biostimulant Natural Root Builder

N

Documented Independent Research

ER

E S SE N

o IL

•T

+ 94

JuICE

PENDE

gRoW

TH

Mu STI LA

DE

NT

AWEED SE

NT

AL PL A TI

RESEARCH

g u L AT o

Plant Growth Regulator

n! en ve l i t 88 Ring 0 64

30 8 eder: Jens P 26 78 0 55 3 : n a J 72 22 40 17 : e n r 67 Bja 9 74 40 5 : n e t Cars

www.emarker.dk

TourTurf® er et registreret varemærke tilhørende E. Marker A/S.

AgEM

EN

T

AN

R

RITI

oN

D

*

uT

MINIMuM Minimum Pesticide Management

Essential Plant Oil Technology

RAIN

RAIN

* * *

uMENTE oC

T

Y

g

B

PE S TI CI

D

INP u T

LOW Input Nutrition

HNoLog

EN-u

N

Y

NS

N

o

N

F

LEAF

g

uCTIo

RE

Green-Up

N

Y

PE C

ED

80%

USE Spring/Autumn

EC

Spil sammen med miljøet

DEW *

80%DEW Reduction

LoW

TuMN

S THE u

P

UV Absorber

Au

ST

SoRB

ER

1

Extreme DEW Dispersal

RI N g

uSE

IN

IN

Natural Green Colour

AB

SP

SPERS

AL

T I N TE ES

Best in test in the US

*

TR E ME

M

LouR

uV

ZERO Water Repellency

DI

DENIN

Winter Hardening

Balanced Nutrition

DEW

Rainfast within 4 Hours

NTER

DE

gREEN

Save 30%Water

ELLE

NC

AR

*

TuRAL NA

W AT E R

RITIo

EX

ZERo EP

uT

WI

IN

WAT E R

N

4

I

HouRS

Rainfast within 30 Minutes

R

ETTIN

100% Complete Rewetting

Co

S AV E

R

R

EW

u L AT I o

4 Formulations

30%

ANCE

ST W

* * *

100%

4

RM

Surface Penetration

PLET

E

oM

T R AT I

AL

FA

NuTES

H

Penetration Max Effect

NE

* * *

* Fo

FECT

PE

EF

Leaf Max Uptake

D

R FA C E

N

MAX

Su

Fertilizer Max Effect

30

MI

TA K E

I

TH

T R AT Io

NE

Leaf Uptake After 1 Minute

ICIE

uP

NC

ST W

IN

Leaf Penetrate Technology

FF

MAX

FA

TH

ER

MIN TE u

LEAF

TILIZ

MAX E

1

ER

ER

TAKE A FT

LPT

uP


Livsstil på dansk for Eddy fra Thailand En thailandsk mekaniker mødte en dansk pige på en bar i London og havnede i sit ønskejob i Hammel Golf Klub AF JENS CHRISTENSEN

I

2018 er det 30 år siden, at Eddy Glinjui i en alder af 20 år forlod sin fødeby, Thailands hovedstad Bangkok, for at opleve andre af verdens storbyer og blandt andet besøge sin faster i London. Her mødte han en dansk pige, Bettina Rosborg Mathiesen, og de blev så forelskede i hinanden, at de to år senere flyttede til og blev gift i Danmark. Siden har Eddy Glinjui - bortset fra vejret - også elsket Dan-

38

Greenkeeperen nr. 4 - 2017

mark og de seneste 20 år ligeledes sit job - som greenkeeper i henholdsvis Aarhus Aadal Golf Club og Hammel Golf Klub. I sidstnævnte har han været chefgreenkeeper siden 2010 og fået stor anerkendelse for sit aldrig svigtende engagement og Hammel-banens altid fine standard. - Jeg mødte Bettina, da jeg var bartender på et hotel i London, hvor hun var receptionist, fortæller Eddy Glinjui, der er


Eddy Glinjui (til venstre) med sine fire greenkeeperassistenter i Hammel Golf Klub: Stefan Bedsted Ravnsbæk, Keld Madsen, Martin Krogsdal og Charlotte Rosborg Rafn.

50-årige Eddy Glinjui elsker greenkeeperarbejdet, som han foretrækker at kalde en livsstil. Foto: Jens Morten.

uddannet som mekaniker i Thailand og også arbejdede som sådan i London, inden Bettina og han satte kursen mod Danmark i 1990. De bosatte sig i Aarhus, hvor Eddy gik i lære som tjener på Hotel Marselis og blev som sådan udlært i 1994. Som udlært arbejdede han på henholdsvis Bygholm Parkhotel i Horsens, Aarslev Kro og Låsby Kro, inden han ved en tilfældighed skiftede til greenkeeperbranchen.

Mere livsstil end job - Jeg var begyndt at spille golf i Aarhus Aadal Golf Club i foråret 1996, fordi jeg som dreng spillede meget golf med min far på Royal Dusit-banen på inderkredsen af en galopbane i hjertet af Bangkok, husker Eddy Glinjui. - Da jeg erfarede, at Aarhus Aadal manglede en sæsonarbejder i greenkeeperstaben, søgte jeg stillingen og blev ansat af chefen for alle de Pensam-ejede baner, Bendy Sørensen. Efter kun én sæson blev jeg fuldtidsansat, og det blev i alt til 10 år i Aarhus Aadal, inden Bendy Sørensen i sommeren 2006 anbefalede mig som førstemand til den daværende chefgreenkeeper i Hammel Golf Klub, Jens Engedahl. - Da Engedahl stoppede i 2009, blev jeg først konstitueret som chef og siden tilbudt at blive det, hvad jeg med stor glæ-

de takkede ja til fra 1. januar 2010, fordi jeg forlængst havde opdaget, at det mere var blevet en livsstil end et job for mig at være greenkeeper. Jeg ynder specielt at arbejde tidligt på sommermorgener, når solen står op, og der er fred for spillere på banen.

Ingen timesedler Så meget elsker Eddi Glinjui sin greenkeepertilværelse, at han aldrig har skrevet en timeseddel, der har ført til overarbejde. Han er altid første mand, der møder om morgenen og sidste mand, der går hjem - ofte efter at have arbejdet om aftenen, hvis banen skal stå toptrimmet til en match den følgende dag. - Jeg har altid været et udemenneske og nyder de fire forskellige årstider i Danmark, selvom det omskiftelige og uberegnelige vejr gør det svært at holde en dansk golfbane i helt tilfredsstlllende stand. Det kræver handling hele tiden, selv med hensyn til de mindste detaljer, hvis tingene på banen skal fungere optimalt overfor spillerne, og dét sætter jeg en ære i, at de gør, forklarer Eddy Glinjui, som bl.a. har opdraget både sine to fuldtidsansatte greenkeepere, sin flexjobber og sin sæsonarbejder til at f.eks. at samle både efterladt affald og visne blade op, så snart de bemærker noget sådant på banen.

Fire-fem sygdomme Det er først og fremmest den stigende mængde regn over Danmark, som gør det svært for Eddy Glinjui og hans stab at skabe helt perfekte baneforhold: - Vi har både haft den vådeste sommer og det vådeste efterår i min tid som green-

// fortsættes side 40 //

Nr. 4 - 2017 Greenkeeperen

39


// ØVRIGE Det er en filosofi fra gamle dage, at en greenkeeper skal gå med en maskine fremfor at sidde på den. Her går Eddy Glinjui med sin Verti-Power med Verti-Drain.

keeper, og det betyder, at vi i denne vinter skal bekæmpe fire-fem slags sygdomme i græsset, mens der tidligere kun var tale om én eller to sygdomme. Det er også et problem, at de meget milde vintre, som vi efterhånden har, gør, at mange skadedyr ikke udtørrer og dør i frostperioder i vinterhalvåret. Disse vintergener skal vi faktisk forebygge et helt år i forvejen med gødning, eftersåning og prikling, og det er både dyrt og tidskrævende.

Begrænsede kemikalier Det er i øvrigt efter Eddy Glinjuis mening en fordom, at der bruges for mange pesticider på danske golfbaner til at holde græssygdommene nede. - Vi overholder naturligvis de pesticidgrænser, som er fastsat for golfbaner, og som ligger langt under det tilladte i landbruget. Dermed er det er umuligt helt at undgå kløver og mælkebøtter, som vores medlemmer og greenfeegæster således må leve med i perioder. - Vores par 3-bane ligger på kommunal jord og holdes derfor af kommunen, som ikke bruger kemikalier overhovedet. Her ses det tydeligt, at ukrudtet udelukkende minimeres med klipning. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre at opretholde en tilfredsstillende standard på en dansk golfbane uden kemikalier i det regnfulde vejr, vi har i Danmark.

Lettere maskine Eddy Glinjui har ikke mindst fået mange rosende ord for »sine« greens på Hammel-banen gennem de seneste fem år. Det skyldes, at han siden 2012 har efterlevet sin egen særlige filosofi gående ud på ikke mere at bruge store maskiner på greens, der alle klippes med singleklipper. Men mest vigtig var investeringen i en ny redskabsbærer, VertiPower med Verti-Drain 1513, der løsner og lufter vækstlaget på greens med kraftige spyd. Selve Verti-Poweren vejer 520 kilo og Verti-Drain-enheden 530 kilo, altså tilsammen 1050 kilo. Tidligere kørte Eddy Glinjui eller én af hans medarbejdere ind på greenen med en 2,5 tons tung traktor, når vækstlaget skulle løsnes og udluftes. - Det gav jo ingen mening at køre ind på en green med en tung maskine for at løsne og lufte en overflade, som i forvejen var komprimeret af andre tunge maskiner, lød Eddy Glinjuis logiske forklaring på skiftet til Verti-Poweren, som 40

Greenkeeperen nr. 4 - 2017

dengang - i 2012 - blev den første af slagsen i Danmark fra det hollandske producent Redexim.

Gammel filosofi Eddy Glinjui: - Det er greenkeeping-filosofien fra gamle dage, jeg er vendt tilbage til - at vi skal gå bag maskinerne i stedet for at sidde på dem. Verti-Poweren er ganske vist selvkørende, men vi styrer den ved, at vi går bagved den. Det betyder masser af motion i forhold til at sidde på en maskine, og dét nyder både jeg og mine assistenter. Selvom vi går rundt med maskinen, sparer vi faktisk tid sammenlignet med, da vi sad på en traktor. Inklusiv transport rundt på banen bruger jeg selv kun 10 timer, når jeg lufter alle 18 greens med VertiPoweren. Med traktor tog det mindst halvanden arbejdsdag - omkring 11-12 timer. Men jeg forstår skam godt, at mange greenkeepere på større golfanlæg nødvendigvis må sidde på maskinerne af tidsmæssige årsager. Verti-Poweren kan også andet end at køre med Verti-Drain. Den kan nemlig også påmonteres en eftersåningsmaskine og en vertikalskærer. Verti-Drain 1513 har en arbejdsbredde på 130 centimeter, motoren yder 32 hk og har hydrostatisk gearkasse. Når spyddene går i jorden, løsnes og luftes ned til 15 centimeters dybde - det dybeste på markedet for en hurtigprikker, Derudover kan maskinen indstilles til »bræk« for at løsne ekstra komprimerede områder.

Take-it-or-leave-it Det er ikke noget stort banebudget, Eddy Glinjui kan operere med i Hammel Golf Klub, men takket være hans livsstilforhold til chefgreenkeeper-hvervet lykkes det hvert år ham og hans fire medarbejdere at skabe en velplejet bane, som de kan være stolte af - og er det. - Det er take-it-or-leave-it hvert år, når klubbestyrelsen giver mig et banebudget. Jeg har selvfølgelig en smertegrænse, men den er heldigvis ikke nået endnu, selvom der stort set hvert år sker budgetnedskæringer. Så længe jeg synes, at jeg og mine medarbejdere stadig kan være bekendt at levere det arbejde, vi har præsteret, fortsætter jeg, slutter den venlige og populære thailandske chefgreenkeeper med fødderne solidt plantet i Danmark gennem snart 30 år. n


24 får æder den uplejede rough Firbenede hjælpere sparer leje af en støjende og osende maskine

C

hefgreenkeeper Eddy Glinjui i Hammel Golf Klub har i de seneste to sæsoner også haft firbenede hjælpere til banepasningen. Det gælder 24 får, som i højsæsonen æder det uplejede rough på 8-10 forskellige områder, der på skift indhegnes til fåreflokken - en uge ad gangen, hvor de spiser roughen så meget i bund, så bolden kan findes og bliver spilbar i den. - Derved sparer vi at leje en maskine til at klippe den uplejede rough en gang om året, fortæller Eddy Glinjui, som også ser andre fordele ved de firbenede hjælpere, nemlig at golfbanens naboer så ikke udsættes for maskinstøj og -os. Golfklubben ejer faktisk fårene, hvoraf de fleste om vinteren indkvarteres hos en lokal fåreavler. Moderfårene går og æder derimod på golfbanen hele året - med mulighed for at gå indendørs. n

Fårene æder den uplejede rough i bund på en uge og flyttes så til et nyt område.

Lad ikke golfen sejle Topdressing er en tillidssag. Hvis man ikke anvender det rigtige sand, risikerer man vandlidende greens. Dansand Topdressing: – har gode kapillære egenskaber – udtørrer overfladen – forbedrer iltniveau i greens

Kontakt Ivan Mortensen på tlf. 40 56 58 22 Dansand A/S Tlf. +45 86 82 58 11

Lervejdal 8B, Addit DK-8740 Brædstrup

GR

EENLIN

E

Nr. 4 - 2017 Greenkeeperen

41


// PRESSE

Pressemeddelelse:

Ny fuldtidsdirektør skal skabe vækst og sikre langvarigt momentum Morten Buus overtager i dag titlen som direktør for Semler Agro i et længe planlagt skifte, der skal sikre flere kræfter til udvikling og drift af Semler Agro. Samtidig frigives der flere ressourcer til Lars Frederik Henningsen, der kan koncentrere sig helt om salgsarbejdet. Semler Agro har siden ankomsten i landbruget sat mange skibe i søen og skabt stor vækst. Nu styrkers organisationen også helt i toppen, hvor Morten Buus skifter stillingen som driftsdirektør ud med titlen som CEO for Semler Agro. Her afløser han Kim Skovgaard Rasmussen, der har fungeret som direktør siden oktober 2016, men nu helliger sig arbejdet som vicekoncerndirektør i hovedkoncernen, Semler Gruppen. Skiftet sker som et planlagt skridt for at sikre, at Semler Agro har ressourcerne til at kunne fortsætte udviklingen med øget kundeservice til landbruget og samtidig arbejde langsigtet med målene om fremtidens maskinhandel i 2025. - Semler Agro er en virksomhed i fremdrift, og vi har masser af dygtige og ambitiøse medarbejdere, der vil være med i den udvikling, vi gennemgår netop nu. Jeg vil i min nye rolle bygge videre på de mange kompetencer, vi allerede har, og skabe nye muligheder for både de ansatte og kunderne. Vi er stadig en ung virksomhed i branchen, men vi har masser af ambitioner og værktøjer, der gør, at vi også får succes på den lange bane, siger den nyudnævnte CEO, Morten Buus.

42

Greenkeeperen nr. 4 - 2017

Øget fokus gavner kunderne Med forfremmelsen af Morten Buus til CEO betyder det, han kan bygge videre på den viden, han har tilegnet sig, siden han startede i Semler Agro for snart et år siden. Dermed har han også allerede et godt blik for, hvad landmændene efterspørger. Samtidig skaber det frie hænder til, at salgsdirektør Lars Frederik Henningsen kan koncentrere sig om at fremtidssikre landmændene med de rigtige maskiner. - Jeg føler, at vi med Morten Buus som CEO og Lars Frederik Henningsen som salgsdirektør har sammensat en direktion, der kan fortsætte med at skabe de innovative løsninger for kunderne, som vi er kendt for hos Semler Agro. Samtidig beholder vi branchekendskabet på nøglepositionerne, som er afgørende for at kunne udvikle forretningen til at passe til behovet i branchen, siger afgående direktør, Kim Skovgaard Rasmussen. Den fremtidige direktion i Semler Agro tegnes af salgsdirektør Lars Frederik Henningsen og CEO Morten Buus med reference bestyrelsesformanden i Semler Agro, Jens Bjerrisgaard.


Optimal græspleje

NYHED TERRA SPIKE Dybdelufter. Har både Vibra Stop og Power Pack for beskyttelse af traktor og dybdelufter mod f.eks sten. Markedets hurtigste prikkehastighed op til 5,7 km/t!

Terra Brush

Fairway Ultra 15

TERRA BRUSH - Til kunstgræs Vedligeholdelsesinterval: Ved hyppigt spil mindst én gang om ugen. Dagligt, hvis det er muligt. Brug kun fjederbelastede tænder til stærkt komprimerede arealer!

U!

mo N e d l i t s e B

For mere info og demo kontakt: Salgschef DK Boye Thomsen Jylland og Fyn tlf.: 40 30 12 12 bth@svenningsens.com

Nyhed!

Salgskonsulent Jacob Aakjær Sjælland og Bornholm tlf.: 23 25 02 02 jaa@svenningsens.com

Traktorer Græsklippere Gravemaskiner Læssemaskiner Fejemaskiner Saltspredere El-biler

Maskiner til den professionelle bruger Kastrup Tlf.: 32 50 29 02

Skanderborg Tlf.: 86 52 42 11


// FAGLIGT

DGA-UGEN 2017 Ugens bedste spørgsmål

Vi var mange, rigtig mange. Nogle ville måske hævde, at der var for mange. Men det er nu en af de gode ting ved ugen at kunne mødes, snakke sammen, lære og at være sammen. Tænk, hvis jeg sad der alene med mig selv! Nej vel, det giver ikke mening. Der var heldigvis mange, der gerne ville snakke. Jeg spurgte en række greenkeepere om følgende: 1

Hvorfor tager du til uge 46?

2

Hvad var det bedste ved dagene?

3

Hvad ønsker du dig mere af?

Hans Jacob Tækker, Greenkeeperelev, Sønderborg Golfklub

Lise Ardal Jakobsen, chefgreenkeeper, Struer golfklub

Jeg kommer der af to grunde. For det første på grund af det faglige. Uge 46 har tit emner, der er oppe i tiden. I år var det meget passende, at der var noget med dræning. For det andet kommer jeg for at netværke og skabe kontakter til andre i faget. Når man først har snakket med en, generer det dig ikke at tage kontakt til ham efterfølgende i telefonen. Lige nu er jeg under uddannelse og kommer ind på skolen med jævne mellemrum, så jeg får opdateret min faglighed her. Det bedste for mig i år var derfor at netværke og udbygge mine kontakter. Jeg synes, det er vigtigt, at vi kender hinanden. Jeg vil gerne være med til at hjælpe andre i stedet for at vi bekriger hinanden.

Jeg synes programmet så spændende ud og så blev jeg chefgreenkeeper den 1. februar i år, så jeg tænkte, at det var tid at komme afsted nu.

Jeg vil gerne have noget mere om ledelse. I dag er det ikke nok for en greenkeeper kun at være god til græs. Ledelse er også nødvendigt. Det har vi bare ikke på skolen. Når jeg er færdig med uddannelsen kunne jeg godt tænke mig at gå efter nogle kurser med ledelse. Jeg mener, det er vigtigt, at vi har nogle redskaber til at kunne lede, ikke bare greenkeeperstablen, men også de frivillige, som giver en hånd med i klubberne.

Jeg synes programmet var godt. Jeg fik en del ny faglig viden. Det sociale om aftenen var også godt. Jeg har fået en masse nye kontakter, som jeg vil kunne ringe til og spørge til råds. Jeg kunne godt ønske mig, at der blev afsat tid til at gå i dybden med nogle emner. Ugen skal som sådan ikke være længere, 3 dage er fint, da det er et pakket program. Jeg har også allerede opfordret de andre derhjemme til at tage med til næste år.

Leo Jensen, Greenkeeper, Golfklubben Storstrømmen Det er hovedsagelig for at blive opdateret omkring det faglige. Jeg har været med på DGA-ugen 4 eller 5 gange før, så er det også for at møde og være sammen med de andre greenkeepere. Jeg synes, der var en masse input, men jeg kan særligt godt lide de praktiske ting, som bliver fortalt af greenkeeperne selv. Det kan vi ofte tage med os hjem. Og så er der maden, den er god. Den husker vi også hver gang.

44

Greenkeeperen nr. 4 - 2017


Jeg savner egentlig ikke rigtig noget, vi kommer vidt omkring. Det, jeg synes er godt, er, når andre greenkeepere fortæller deres historie eller om deres erfaringer. Det er godt med ”mennesker fra den virkelige verden”, der selv har haft arbejdet i hænderne. Indslaget med meditation, der var for år tilbage, var ikke lige mig, men sådan er det jo. Jeg husker til gengæld særligt greenkeeperen fra Helsingør Golfklub, som fortalte om det at være ordblind og hvordan han så i stedet for kunne bruge sin mobil, som et godt redskab. Det er værdifuldt, at vi snakker om sådan noget.

Marcus Garfield Hansen, Greenkeeperelev, Furesøen Golfklub Jeg er helt ny i branchen, jeg har kun været i lære i 3 uger. Så jeg tog med for at lære noget og for høre, hvad andre greenkeepere snakker om. Jeg er lige blevet færdig med gymnasiet og i stedet for at finde et alm. job, vil jeg prøve greenkeeperfaget. Jeg spiller golf og har været landsholdsspiller i 3 år, så derigennem kender jeg golfverdenen. Jeg kunne godt lidt at være på udflugten til Slettestrand og lære de nye mennesker at kende. Og så spiser man jo god mad på hotellet. Jeg kunne godt tænke mig at lære noget mere om bunkers. Hvordan skal de rives for at de ser godt ud?

Værdi er noget vi skaber sammen

kanal sig med. Jeg siger, værdi er noget vi skaber sammen og giver til hinanden. Ugen viste, at greenkeeperfaget er i forandring, robotter og droner vinder indpas. De tekniske muligheder er mangfoldige, men teknologien skal tøjles og tilpasses. Det er linket mellem teknologien, og den praktiske hverdag, der nu er udfordringen, var Rene Gislums, Århus Universitet, svar på, hvor vi står i dag med dronerne. Hvordan kan vi bruge teknologien på en god måde, som skaber værdi for os, spurgte René? Det skal ikke være teknologi for teknologien skyld. For hvad med os, mennesket? Agner Kvalbein, BIOFORSK i Norge, stillede nok ugens bedste spørgsmål. Hvordan opretholder vi vores selvfølelse, når robotter trænger sig mere og mere ind på vores gebet? Hvad giver mig følelsen af værdi, spurgte Agnar også? Det må og skal vi definere. Det er her foreningsarbejdet er vigtigt.

God stil Dagene sluttede med maskinteknik og eksempler på miljøarbejdet i klubberne. Jeg var på naturens side. Her præsenterede bl.a. Asserbo Golfklub arbejdet med deres naturfolder. En folder, som hver måned fortæller om naturen netop nu i Asserbo. Et godt eksempel på en enkel og praksisnær løsning. Afslutningsvis trak Asserbo lod om 3 abonnementer til naturfolderen. De 3 heldige vindere, som du ser på billedet, skal nu hjem og finde små ”naturhistorier”, som de vil skrive om i en folder, til brug på deres egen bane. Abonnementet går ud på, at Asserbo Golfklub vil være behjælpelige med at få omsat historierne til en fysisk folder af papir i 3 måneder. Det er godt set af Asserbo. At give sin egen succes videre til andre.

Licens er noget vi giver til hinanden, forsøgte en kendt tv-

Dagens vindere af Asserbos konkurrence, som gik ud på at få praktisk hjælp til at udarbejde en naturfolder til sin egen klub i 3 måneder. Fra højre ses Benny Jørgensen, Nordborg GK, Antoine Challe, Asserbo GK, Stefan Andersen, Vestfyens GK og Jørgen Riis Ebbesen, Svendborg Golfklub.

Nr. 4 - 2017 Greenkeeperen

45


// PRESSE

Yellow Jacket Water Manager:

Mindre stress, større overlevelse! Eftersåning med et optimalt resultat kræver varme og fugtighed. Forårs- og sommermånederne er derfor velegnede til eftersåning i forhold til temperatur – sommerens varmestress er ikke begyndt endnu, og blomstringen af enårig rapgræs har toppet måneden før - men mangel på vand og udsving i fugtigheden betyder at de nye planters chance for at spire og etablere sig er stærkt reduceret. Denne abiotiske stress vil få mange spæde planter til at bukke under efter den første etablering. Dette gælder ikke frø, som er behandlet med Yellow Jacket Water Manager!

B

arenbrug har lanceret Yellow Jacket Water Manager, der sikrer spiring og etablering af nyt græs. Yellow Jacket Water Manager er nøglen til spiring og etablering under ekstreme forhold! Tilbagemeldingerne fra brugere bekræfter, hvad de mange videnskabelige undersøgelser allerede har vist.

46

Greenkeeperen nr. 4 - 2017

Hvad er Yellow Jacket Water Manager? Yellow Jacket Water Manager er verdens første frøforbedringsteknologi, der skaber en god fugtbalance omkring frøet, og dermed sikrer optimal spiring og etablering. Yellow Jacket Water Manager er udviklet af Aquatrols i samarbejde med Barenbrug.


Ved vanding af de udsåede frø flyder midlet frøet er behandlet med ud i jorden, hvor det hæfter sig til sandkornene. Herved opstår der en såkaldt "Plant Survival Zone". Det er en zone i jorden omkring frøet, som ved fugtkontrol sikrer, at frøet kan spire, og at den unge plante kan etablere sig og overleve uden stress. Vækstforholdene optimeres, så græsplanten kan udvikle sig hurtigt og livskraftigt.

Vellykket spiring De hurtigt skiftende fugtighedsforhold, vi har set i de senere år, har stor indflydelse på, om spiringen lykkes. Fremspiringshastigheden er genetisk bestemt, og den har vi ikke indflydelse på. Men vi har indflydelse på om spiringen lykkes, da den primært afhænger af den tilgængelige vandmængde. Ved at sikre, at vandmængden i jorden er optimal, øger vi chancerne for en vellykket spiring.

Fugtighedsregulering er afgørende for overlevelse Fugtighedsregulering er altafgørende, hvis man vil undgå abiotisk stress i græssets etableringsfase. Den opståede Plant Survival Zone fastholder ikke alene vandet i jorden, men regulerer også fugtbalancen

// fortsættes side 48 //

Nr. 4 - 2017 Greenkeeperen

47


// PRESSE

omkring frøet. Vandet når ind til frøet, hvor det er tilgængeligt for den unge plante. Når planten har adgang til vand, kan fotosyntesens første fase finde sted, og planten kan optage næringsstoffer, vokse og køle af. Yellow Jacket Water Manager sørger således for en komplet fugtighedsregulering, og bidrager bl.a. til en vellykket spiring, meget mere sikker etablering, flere overlevende og sunde planter samt større overlevelsesmuligheder under ekstreme forhold.

Hvad sker der under ekstreme forhold? Yellow Jacket Water Manager har vist sit værd i måneder med uregelmæssig nedbør og vanding. Høje temperaturer og udtørring medfører ofte tørkepletter med vandafvisende jord. I disse hydrofobe pletter når vandet slet ikke ind til frøet og den unge plante. Når der ikke længere er vand, er der ingen næring til planten, og planten vil desuden opleve varmestress, fordi den ikke kan køle af. Denne kombination tager livet af mange spæde planter. Planter af frø, som er behandlet med Yellow Jacket Water Manager, udviser ikke disse tegn på stress. Jorden bliver ved med at absorbere vand, når der vandes, eller når det regner, så planterne kan fortsætte med at vokse både over og under jorden. Et forbedret rodnet øger overlevel-

48

Greenkeeperen nr. 4 - 2017

sesraten i tørkeperioder. Planter af frø behandlet med Yellow Jacket Water Manager kan tåle selv lange perioder uden vand, hvor planter af ubehandlede frø bukker under. Hvis det regner, stiger vandmængden på kort tid. For meget vand i jorden kan også være en stressfaktor for planten og for mikrolivet i jorden. Hvis jorden fastholder vandet for længe, påvirker det udvekslingen af ilt og CO2 i jorden. Porerne i jorden er fyldt op med vand i stedet for luft, og det forringer transpirationen. Yellow Jacket Water Manager sikrer, at vandet hurtigt fordeles i jorden, og at overskydende vand ledes bort, så porerne kan fyldes med luft.

Dine græsplanter er forsikret med Yellow Jacket Water Manager Yellow Jacket Water Manager sikrer et optimalt fugtindhold i jorden, så frøene kan spire og planterne vokse uden stress, selv under ekstreme forhold som tørke og varme. Yellow Jacket Water Manager er som en forsikring til dit græs!. n


// KORT NYT

UGE 46 - i glimt

Jeg er så glad for min cykel….

Og Jesper tog ordet….

Agnar Kvalbein blev udnævnt til æresmedlem af DGA.

Vi har fundet en Kortkapsel. Lad mig se, om det er en Sølvmos?

Nr. 4 - 2017 Greenkeeperen

49


// FAGLIGT

The Doctor & the Super i Københavns Golf Klub I 2016 blev Ryder Cup afholdt i Hazeltine National Golf Club. Men hvad kræver det både fagligt og ledelsesmæssigt at sætte en golfbane op til Ryder Cup? Det fik deltagerne i arrangementet den 25. oktober mulighed for at få at vide af de 2 oplægsholdere: Doctor Brian Horgan, Professor University of Minnesota og Superintendent Chris Tritabaugh, Hazeltine National Golf Club.

AF HORTONOM BENTE MORTENSEN, GREENPROJECT

Golfbanen er ret stor med et areal på 142 ha. Greens er på ca. 500 m2, er opbygget efter USGA´s anbefalinger og tilsået med krybende hvene (A-4). Mere end 100 personer deltog i arrangementet ”The Doctor & the Super” i Københavns Golfklub.

Med deres fortællelyst, viden og inddragelse af de over 100 fremmødte, blev det en meget levende og lærerig dag, om alt det der skal fungere for at gøre en stor turnering som Ryder Cup til en succes. Der blev desuden fokuseret på fagligheden bag beslutningerne, så udover nogle gode diskussioner undervejs, var der også flere guldkorn af tage med hjem - uanset golfbanens størrelse. Nogle er disse er videregivet her

Ifølge både Brian (doctor) og Chris (super) ved det lidt af en udfordring, at få gjort banen klar til turnering sidst i september/først i oktober - en tid af året, hvor græssets vækst normalt er begrænset på grund af den naturlige dagslængde og temperatur. I ugerne op til turneringen faldt der desuden store mængder regn, som oversvømmede flere dele af banen.

Krav til spillerne For at få den bedste banekvalitet, fik spillerne en række restriktioner, der startede ca. 2 måneder før turneringens start. • 1. august: Alt spil fra tees og fairways forgår fra måtter • 29. August: Ingen kørsel med golfbiler • 6. September: Lukket for spil for alle andre end Ryder Cup deltagere.

Hazeltine National Golf Club Golfklubben ligger i staten Michigan og er fra starten anlagt med henblik på at afholde store turneringer. Siden etableringen af golfklubben i 1962, har missionen været, at være stedet, hvor de største golfturneringer finder sted.

Hazeltine National Golf Club - større turneringer • • • • • • •

50

1966 & 1977 Women’s US Open 1983 US Senior Open 1994 Mid-Amateur 1999 NCAA Championship 1970 & 1991 US Open 2002 & 2009 PGA Championship 2016 Ryder Cup

Greenkeeperen nr. 4 - 2017

Udfordringer med voldsom nedbør ugen inden start. Foto Chris Tritabaugh.


Ansatte og frivillige, der har deltaget i arbejdet med at få det hele til at fungere. Foto Chris Tritabaugh.

Frivillige De mange ansatte og frivillige var med at få det til at fungere. Dette er i sig selv en bedrift, at styre de mange 100 mennesker, som skal arbejde rundt om på banen.

Filt er en udfordring på greens Greens var renoveret i 2010 og tilsået med krybende hvene A4. På grund af problemer med væksten blev der startet forfra et par gange og tilført gødning i størrelsesorden 150 – 200 kg N/ha per gang i alt 3 gange i løbet af 18 måneder. Hermed blev opbygget betydelige mængder filt, som skulle brydes for at få en fast og god spilleflade. Strategien for forbedringerne blev udformet i et tæt samarbejde mellem superintendent Chris og Doctor Brian. De var ikke interesserede i at ødelægge overfladen og ønskede at få sandet ned igennem det tykke lagt filt, så vandet havde mulighed for at dræne væk med henblik på at få en bedre rodudvikling og græsvækst. Der blev anvendt en Dryjet maskine, som er i stand til at lufte og tilføre store mængder sand til vækstlaget på samme tid. Maskinen tilfører kontinuerligt sand, der pumpes det ned i de huller i vækstlaget, som vandet under stort tryk har lavet i vækstlaget.

Væksthæmmere eller ej? Der blev i sæsonen op til turneringen anvendt forskellige vækstreguleringsmidler for at hæmme græssets vækst. Der udspandt sig herefter en livlig diskussion om brug af væksthæmmere til brug på greens og fairways.

Der er 3 årsager til bruge væksthæmmere: • Færre antal klipninger • Bedre græskvalitet • Kontrol af Poa Chris fortalte, at væksthæmmerne skal anvendes kontinuerligt i sæsonen, ca. hver 14. dag, så længe planterne er i

vækst for at opnå den ønskede effekt. Ellers kommer den såkaldte rebound effekt, hvor græsset gror mere end normalt, når man stopper med at anvende væksthæmmeren og effekten forsvinder igen. Brian kunne oplyse, at flere væksthæmmere ingen virkning har på hverken rødsvingel eller krybende hvene, men primært er målrettet til anvendelse på greens tilsået med enårigt rapgræs.

Hvordan virker vækstreguleringsmidler? Midlerne er syntetisk fremstillet. De optages igennem bladvævet og svækker plantens produktion af gibbereliner. Gibberelliner er plantehormoner, der sørger for at cellerne strækker sig. Ved udbringning af vækstreguleringsmidler reduceres plantens højdevækst med 25 – 75% - alt efter græsart, middel og dosering.

Der blev spurgt til, om mængden af ormeskud blev forværret eller forbedret ved brug af stoffet. Til dette svarede Chris, at der var flere af hans kolleger, der mente, at de får flere ormeskud ved brug af midlet, hvorpå doktor Brian brød ind og sagde, at det er de praktiske erfaringer, men at dette ikke er efterprøvet i forsøg endnu. Der er også praktiske erfaringer, der fortæller, at væksthæmmere kan være med til at påvirke vækstlaget kompakthed og græssets sundhed negativt, men det er heller ikke dokumenteret. Chris kunne nikke genkendende til, at brug af vækstreguleringsmidler kan være et skråplan, hvor man som greenkeeper bevæger sig bort fra og måske kommer til at glemme de klassiske greenkeeper dyder. Han havde personligt brugt

// fortsættes side 52 //

Nr. 4 - 2017 Greenkeeperen

51


// FAGLIGT

Klipning og rulning flere gange om dagen. Foto Tritabaugh.

stigende mængder væksthæmmer indtil det ikke længere havde en virkning bl.a. fordi input af gødning og vand oversteg virkningen af vækstreguleringsmidlet. I dag er han gået tilbage til at styre væksten ved at styre tilførsel af kvælstof til græsset.

#RyderCupSpeed Klipning med single-klipper og rulning I løbet af turneringen Torsdag: Klipning Onsdag: Klipning og rulning Torsdag: Klipning og rulning Fredag formiddag: Klipning + fredag eftermiddag: Klipning Lørdag formiddag: Klipning + lørdag eftermiddag: Klipning Søndag: Klipning og rulning

Gødning I USA har de derfor gode erfaringer med at tilføre gødning på baggrund af den samlede fordampning fra henholdsvis jordens overflade og fra bladmassen. Det kalder vi Evapotranspiration (ET). Der er jo ingen grund til at tilføre gødning på tidspunkter af årets, hvor planten ikke kan optage dette og ikke har mulighed for vækst.

Måling af fordampning - ifølge Doctor Brian • Sæt en stor skål med vand ud og mål hvor mange mm, der forsvinder i løbet af en dag. • Brug de gratis, lokale fordampningstal, som findes på landbrugsinfo.dk. Evapo-transpirationen fra en klippet græsflade på en golfbane svarer typisk til 80% af fordampningstallene.

52

Greenkeeperen nr. 4 - 2017

Optagelse af kvælstof fra vækstlaget og ind i planternes rødder sker på 2 måder: - 85% ved masseflow (N optages med vandet, når det fordamper fra planterne og optages fra jorden) - 15% ved diffusion (N optages på grund af koncentrationsforskelle i henholdsvis jordvand og rødder. Optagelsen af N i planterne afhænger derfor primært af, hvor meget vand, der fordamper fra planterne. Chris udbringer først gødning sidst i april først i maj måned og slutter i september for det nytter ikke noget at tilføre gødning, hvis græsset alligevel ikke kan optage dette.

Efterårsgødning eller ej? Hvorfor bliver tilførsel af efterårsgødning diskuteret så ofte, blev der spurgt til? Der skyldes ifølge Brian et forsøg, der viste god respons for tilførsel af gødning i løbet af vinteren. Dette gav god mening i staten Virginia, hvor forsøget blev udført og hvor græsset gror hele året rundt uden at komme i vinterhvile. Problemet er, at dette resultat har spredt sig fra den ene stat til den anden og videre til Europa. Det fortæller, at vi skal huske på at spørge til forudsætningerne for resultaterne før vi begynder at bruge disse. Afslutning

Ryder Cup 2016 blev en stor succes. 290.000 tilskuere besøgte Hazeltine i løbet af ugen, hvor Ryder Cup fandt sted og det var besøgsrekord.


Foto: Ollyy/www.shutterstock.com

Viden om plæner og vækst henvender sig først og fremmest til dig, der arbejder professionelt med plænegræs og har behov for uvildig rådgivning.

Gl. Nyborgvej 61 DK-5772 Kværndrup Tlf. +45 6227 2292 Mobil +45 4020 9613 asbjoern@nyholt.dk www.nyholt.dk

60 A Optagelse af kvælstof (kg/ha)

Asbjørn Nyholt Hortonom

50

St. Paul sand

Efterår Forår

Ring gerne - så ser vi, hvor vi kan samarbejde

40

30 B 20 C

10

C

C C

0 Sept. low Sept. high Oct. low Oct. high Nov. low Nov. high

Planternes optagelse af kvælstof (N) ved tilførsel af henholdsvis 25 kg N/ha (low) og 50 kg N/ha (high) i september, oktober og november måned. I oktober og november er der praktisk talt ingen N-optagelse.

Antal tilskuere: Tirsdag: 35.000 Onsdag: 37.000 Torsdag: 48.000 Fredag: 55.000 Lørdag: 57.000 Søndag: 57.000 Chefgreenkeeper Martin Nielson, som havde taget initiativ til dette arrangement, kunne ved afslutningen konstatere, at også denne dag havde været en succes. Han tilføjede, at spørgelysten blandt de fremmødte deltagere, var endnu større end den var på Harrogate, da Doctor & The Super optrådte her. n

Nr. 4 - 2017 Greenkeeperen

53


// KORT NYT

Hvem er vi? Velkommen til DGA´s nye bestyrelse. AF KARIN NORMANN, NYHOLT APS

René Juel, Næstformand Per Sørensen, kasserer Jeg hedder Per Sørensen. Jeg er 62 år. Jeg har været Chefgreenkeeper i Sydsjællands Golfklub siden 2004. Før det var jeg varehuschef i Bauhaus og var i Bilka, som driftschef i 18 år. Jeg har været i DGA`s bestyrelse igennem de sidste 10 år, alle årene som kasser. Det har bl.a. været mit ansvarsområde med DGA masters. Jeg har igennem alle årene som greenkeeper samarbejdet med de forskellige forskningsinstitutioner vi har i Skandinavien. Det har lært mig at arbejde med mange af de nye plejemetoder. Min livsfilosofi har altid været ”man skal lære noget nyt hver dag” inden man lægger sig til at sove. Grunden til jeg gik ind i bestyrelsesarbejdet er, at jeg har den holdning, at hvis man ønsker indflydelse på udviklingen, må man også tage ansvar og det arbejde, der følger med.

Jeg hedder René Juel. Jeg startede i branchen i 2004 og blev udlært som greenkeeper i 2008. I dag er jeg chefgreenkeeper i Himmelbjerg Golf Club Jeg har siddet i bestyrelsen i 5 år. Jeg vil gerne deltage i bestyrelsesarbejdet for at være med omkring bordet, hvor vi kan påvirke forholdene for de danske greenkeepere og lave sociale arrangementer for dem. Det er jo fedt at gøre andre "glade" når en markvandring eller maskindemo lykkes.

Jørgen Mirdahl Pedersen Jeg hedder Jørgen Mirdahl Pedersen og er 45 år. Jeg er chefgreenkeeper i Mølleåens Golf Klub, hvor jeg har været siden 2008. Min interesse for greenkeeping startede ved et tilfælde, da jeg via min uddannelse som anlægsgartner fik job som greenkeeper i Österåkers Golf Klub i Sverige. Herfra startede jeg uddannelsen som greenkeeper på Sandmosen - en lille tur på godt 700 km! Jeg kan lide det uforudsigelige ved at arbejde med naturen og det, at der ikke findes nogen facitliste for, hvad man præcist skal gøre. Jeg prøver hele tiden at optimere og jeg prøver at arbejde med synergieffekter. Det er det, der motiverer mig i det daglige arbejde. Jeg glæder mig meget til arbejdet i bestyrelsen og mener, at den linje, der har været lagt de seneste år, er rigtig god og er noget, der skal arbejdes videre med.

54

Greenkeeperen nr. 4 - 2017

Jesper Kristensen, formand Jeg hedder Jesper Kristensen. Jeg er chefgreenkeeper i Værløse Golfklub. Jeg blev uddannet greenkeeper i 2009 og blev valgt ind i DGA´s bestyrelse i 2014. Samme år kunne du kunne læse om mig i julenummeret af Grenkeeperen.


Joe Stachowiak - suppleant Jeg hedder Joe Stachowiak. Jer er 62 år født og opvokset i Wisconsin, USA. Jeg arbejder som greenkeeper i Dragør Golf Klub. Jeg kom til Danmark, da jeg var 20 år for at læse på Københavns Universitet, men jeg endte med at uddanne mig til væksthusgartner og driftsleder. Jeg har været selvstændig i 10 år med Joes Planteservice, der arbejdede med kontorbeplantning, vedligeholdelse og anlæggelse af grønne områder. For mig er det en stor glæde og værdi at arbejde tæt på naturen hver dag. Jeg håber, jeg kan bidrage med input til greenkeeperuddannelsen.

Nicholas Juul Andersen Jeg hedder Nicholas Juul Andersen. Jer er 44 år. Jeg er chefgreenkeeper i Dragør Golf Klub. Jeg er greenkeeper fordi, det er et fantastisk job på alle måder. Jeg glæder mig hver dag til at stå op og gøre en forskel for en masse mennesker, der sætter pris på det, vi laver. I bestyrelsen vil jeg gerne arbejde med uddannelsesområdet, da jeg mener, at de unge mennesker, der skal ud på golfbanerne, skal have en mere ensartet uddannelse, hvad enten de tager den på Sjælland eller i Nordjylland. Jeg vil gerne besøge uddannelsesstederne for at få et bedre indblik i, hvad det er, de unge vil have og vil lære. Jeg synes også, det er vigtigt, at eleverne ikke havner på en fairwayklipper hele deres læretid igennem, men prøver mest muligt under uddannelsen.

Henrik Hvilshøj Lindberg Jeg hedder Henrik Hvilshøj Lindberg. Jeg er 45 år og chefgreenkeeper i Give Golfklub. Jeg har lige afsluttet min greenkeeperuddannelse. Jeg bor på Fyn og min fritid bruger jeg på "Gardenpulling" og traktortræk sammen med min søn. Jeg sidder i bestyrelsen for Vandpolo-klubben og den lokale idrætsforening. Jeg trådte ind i DGA´s bestyrelse for 2 år siden. Da jeg har været i uddannelse i en del år, falder det mig naturligt at engagere mig i uddannelsen. Det er også vigtigt for mig, at vi involverer os i de organisationer, vi nu engang samarbejder med f.eks. DGU, PGA, GAD, GAF miljøstyrelsen og skolerne.

Henning Nissen Jeg hedder Henning Nissen. Jeg er 55 år. Jeg er chefgreenkeeper i Skanderborg Golfklub. Jeg er foreningsmand og vil gerne gøre noget for andre mennesker. Jeg er oprindelig bankuddannet, men efter 23 år, så skulle der ske noget nyt. Jeg startede i Haderslev Golf Klub og var sidenhen på Brundtland Golfcenter. I februar 2016 kom jeg til Skanderborg Golf - og det er bare den bedste beslutning, jeg har taget. Jeg synes, at dialogen med ledelsen, myndigheder og spillere er vildt spændende. Jeg kan godt lide, at arbejde med mennesker og sammensætte det rigtige team og udvikle det. Jeg vil gerne arbejde for, at vi får flere medlemmer. Det bør være naturligt, at man er medlem hos os, hvis man arbejder på en golfbane.

Nr. 4 - 2017 Greenkeeperen

55


FIRMAGUIDE 2017 DA N I S H G R E E N K E E P E R S A S S O C I AT I O N DA N I S H G R E E N K E E P E R S A S S O C I AT I O N

Firmalogo

Firma

Kontaktperson Produkt

Agrometer a/s Fælledvej 10 7200 Grindsted Tlf. 76721300 Fax 76721398 www.agrometer.dk agrometer@agrometer.dk

Salg & projektering: Mads P. Brodersen Mobil 2917 7633 mpb@agrometer.dk

BioNutria Danmark ApS Europavej 6 8990 Fårup Tlf. 8645 2888 Fax 8628 2814 e-mail: bio@bionutria.dk www.bionutria.dk

Peter Kjærgaard Key Account Manager, Jylland Mobil: +45 2880 9087 E-mail: pkj@bionutria.dk

CMATE ApS www.cmate.eu Birkemosevej 77 • 6000 Kolding Tlf. 2185 5660 • info@cmate.eu Kontakt: Jørgen Vestergaard

Service, reservedele: Lars F. Dahlmann Mobil 4029 0888 lfd@agrometer.dk

René Aagaard Andersen Key Account Manager, Sjælland & Fyn Mobil: +45 4037 9086 E-mail: ra@bionutria.dk

Hos Agrometer finder du alle komponenter til dit vandingsanlæg fra bl.a. Rain Bird, Toro, Hunter og Perrot.

Nyetablering, renovering og daglig service, vedligehold og reservedele til alle typer vandingsanlæg på golfbaner, tennisbaner, ridehaller, idrætspladser m.v.

Producerer og forhandler: Flydende biologiske gødninger opbygget på basis af firmaets egne patentanmeldte biologiske aktivatorer.

Bionutria Danmark ApS henviser til nærmeste forhandler.

• Mobil Sprøjtesyn. • Sprøjter og Sprøjteudstyr. • Kawasaki Mule UTV og ATV. • Valpadana og Landini kompakttraktorer. • Marolin Arm Klippere. • Salg og udlejning af Træflytter.

Dansand A/S Lervejdal 8b, Addit 8740 Brædstrup Tlf. 8682 5811 Fax 8680 1472

Poul K. Beck Ivan Mortensen e-mail: im@dansand.dk www. dansand.dk

DELTA OIL – SYD Østvej 5, Esbønderup 3230 Græsted steger@deltaoil.dk www.deltaoil.dk

Johannes Steger Østvej 5, Esbønderup DK-3230 Græsted www.deltaoil.dk E-mail: steger@deltaoil.dk

Formål

Vi kommer til dig og udfører det lovpligtige sprøjtesyn. Salg af sprøjter og udstyr tilpasset forholdene på Golf baner. Kvalitetsarbejdsbiler fra Kawasaki. Efterløbne klippere, samt armKontakt: Jørgen Vestergaard klippere med fuld probational joystik.

Topdressing, vækstlag, bunkersand, ovntørret sand, filtersand, sandblæsningssand, faldsand m.m.

Vi leverer følgende produkter: • DELTA OIL-SYD Super-X • Fuchs • Petro-Canada • Prolong – USA (her har vi DELTA OILs moder)

Vi har smøremidler, der kan klare de hårde og våde vilkår, som greenkeeperens maskiner arbejder under.

• TOTAL – Danmark

56

Solum Roskilde A/S Vadsby Stræde 6 2640 Hedehusene Tlf. 4399 5020 Fax 4399 5231 www.solum.com

Knud Hvid Petersen Mobil: 2161 3040 khp@solum.dk Claus Svenstrup Nielsen, salgskonsulent, csn@solum.dk Jylland/Fyn/Sjælland, mobil 2161 3045

Topdressprodukter, vækstlag, bunkersand m.v. GreenMix, BoldMix, FairwayMix bl.a.

Vertikalskæring og verti-drain. Topdressing, eftersåning m. m. med specialmaskiner.

Dansk Overfladebehandling I/S Rugårdsvej 206 5464 Brenderup Tlf. 6444 2533 Fax 6444 2507

Charlotte Nyeng Tlf. 2168 1835 E-mail: cn@dob.dk www.dob.dk

Vi udfører belægninger på STIER, PLADSER, KØREVEJE OG P-AREALER. Kan anvendes på underlag som stabilt grus, asfalt og lign.Belægningen har mange fordele, så som:

• Vedligeholdelsesfri

Greenkeeperen nr. 4 - 2017

Ingen støvgener /-afledende • Fås i naturafstemte farver • Konkurrencedygtig i pris • Kvalitet til tiden •

• Vandtæt


DA N I S H G R E E N K E E P E R S A S S O C I AT I O N DA N I S H G R E E N K E E P E R S A S S O C I AT I O N

Firmalogo

Firma

Kontaktperson Produkt

Formål

FSH machines aps Klokkestøbervej 31 8800Viborg Tlf: 8725 0015 Email: info@fshmachines.com www.fshmachines.com

Finn Hansen Tlf: 8725 0015 Email: info@fshmachines.com

eCutter – det elektriske hulbor, O-System – verdens absolut bedste flagstangssystem, Easy Bunker – elektrisk kantskærer, samt en masse andre smarte løsninger

Vi udvikler, producerer og forhandler et bredt udvalg af produkter til golf baner i hele verden. Alle vore produkter udvælges nøje med fokus på anvendelighed, kvalitet og pris.

Golf baneProdukter ApS Svendestykket 10 3230 Græsted Tlf. 4920 0699

Patrick Garnild pg@golf baneprodukter.dk

Vi kan levere alt udstyr til din golf bane. Autoriseret StandardGolf partner og egen produktion af både standard produkter og individuelle løsninger. Vi har eget skilteværksted og trykkeri. Vi er lagerførende af egne produkter og har direkte adgang til StandardGolfs europæiske lager. Det giver dig garanti for det største sortiment, markedets bedste priser og hurtig levering.

Vi vil være din foretrukne leverandør af alt udstyr til golf baner: Fordi vi kan give dig de bedste priser, service i verdensklasse og markedets hurtigste levering. Hos os får du samtidig den mest professionelle rådgivning og mulighed for udvikling af individuelle løsninger i top kvalitet for dig, dine baner og din klub.

www.golfname.com

Morten From-Nielsen Mobil: 2213 0891 e-mail: morten@golfbaneprodukter.dk

DSV Frø Danmark A/S Energivej 3 7500 Holstebro Tlf. 9742 0533 www.dsv-froe.dk

Ole Sams Falkenberg Produktmanager turf ole.sams.falkenberg@dsv-froe.dk

Blandinger og enkeltsorter med stærke golf-egenskaber: • f.eks krybhvene 007DSB og MacKenzie. • Stærke specialblandinger til Tee, Fairway, Green og Rough.

• Plænegræsfrø – til alle formål • Vi tager plænegræsset seriøst! • Forskning, forædling og markedsføring af plænegræsser – også til golfmarkedet. • Altid kvalitetssorter specielt udvalgte til formålet.

E. Marker A/S

Carsten Marker

TourTurf – afspændingsmidler, gødning, biostimulanser, jern og mikronæring

At tilbyde miljøvenlige gødnings- og plejekoncepter til græs på greens, tees og fairways så golfbanerne kan undgå kemikalier, kunstgødning og pesticider. En biologisk løsning fra os giver golfbanen 100 % problemfrie greens hele året. Med dokumentation for effekt og virkning. Produkterne tilpasses i plejeplanen til bane, græstype og analyser.

Padborgvej 3 6330 Padborg Tlf. 7467 0808 Fax 7467 0890 www.emarker.dk

carsten@emarker.dk · Mobil: 40 59 74 67 Administration og Salg

Bjarne Palsov bjarne@emarker.dk · Mobil: 40 17 72 22 Salgschef Danmark

Jan Kjær Rasmussen jan@emarker.dk · Mobil: 30 55 26 78 Salgskonsulent · Sjælland / Skåne

HumberPalmers – prisbilligt gødningskoncept til fairways og stadions Osmo – organiske og biologiske gødningsprodukter Hunsballe Frø – frø af højeste kvalitet

Jens Peder Lilholt jp@emarker.dk · Mobil: 30 80 64 88 Salgskonsulent · Danmark

Reesink Turfcare DK A/S Lunden 10, Aasum 5320 Agedrup Tlf. 6610 9200 Fax 6610 9255 www.reesinkturfcare.dk info@reesinkturfcare.dk

Kontor: 6610 9200 info@reesinkturfcare.dk Salgschef: Lars Rævsager 4016 9200 lars.raevsager@reesinkturfcare.dk Direktion: Carsten Brandt 4016 7374 carsten.brandt@reesinkturfcare.dk

Toro importør, leverandør af maskiner til alt indenfor plænepleje, jordbearbejdning og vandingssyste­mer til landets mest krævende golf ­baner, sportspladser, parker og private haver, samt øvrige grønne områder. Der er tanke bag vore produkter.

Vi tilbyder maskinløsninger, der lever op til de stadigt stigende krav. Produktudvikling på højeste niveau sikrer maskiner i særklasse, både når det gælder kvalitet, sikkerhed og komfort.

Svenningsens Turf Care Tømmerupvej 13-15 2770 Kastrup Tlf. 3250 2902 Fax 3246 5460

Boye R. Thomsen Salgschef, Golf Mobil 4030 1212 bth@svenningsens.com

Cylinder- Rotor & Slagleklippere.

Jacob AAkjær Salgskonsulent Sjælland og Bornholm Mobil 2325 0202 jaa@svenningsens.com

Vogne & Transport, Golfvogne, Eftersåningsmaskiner, Traktorer – Redskaber, Flishuggere, Saltspredere.

Svenningsens produktprogram omfatter i dag nogle af de største og mest attraktive mærker inden for maskiner og udstyr til pleje og vedligeholdelse af græs- og vejområder.

Jyllands afd.: Danmarksvej 32 H 8660 Skanderborg Tlf. 86 52 42 11 Fax 86 52 55 60

X3Mgolf Telefon: 7020 2207 Mobil: 2886 2727 info@x3mgolf.dk www.x3mgolf.dk

Fejemaskiner, Topdresser, Prikluftere.

Kvalitet til golfanlæg X3Mgolf er total leverandør til golfbaner. Vi har fokus på samarbejdet med vores kunder, baneudstyr, boldautomater, bagskabe, måtter, bagmærker og meget mere. Vores sortiment er komplet, servicen i top og vi holder hvad vi lover.

Nr. 4 - 2017 Greenkeeperen

57


e r h v e rv s k lu b 2017/2018

VIP

Solum Roskilde A/S

BioNutria Danmark

E. Marker A/S

DLF Seeds & Science

Svenska John Deere AB

Pro GrĂŚs

Dansand A/S

medlemmer

Reesink Turfcare DK A/S

Svenningsens A/S

Lindholm Maskiner A/S

medlemmer

58

Semler Agro A/S

Havdrup Maskinforretning

Capillary Concrete AB

SM Entreprenørfirma A/S

Helms TMT Centret A/S

Rainbird Sverige AB

GolfbaneProdukter A/S

Hauna Golf

FSH Machines

Linds A/S

X3Mgolf

Greenkeeperen nr. 4 - 2017


s g a l s op

fødselsdage

tavlen

Mogens Daugård,

Jens Engedal Christensen,

Gyttegård Golf

Lyngbygaard Golf

60 år den 1. januar 2018

60 år den 20. januar 2018

Michael Møller Riis,

Mads Hurup-Andersen,

Skanderborg Golf

Søllerød Golf

40 år den 3. januar 2018

60 år den 28. februar 2018

Finn Salk,

Christian Lind Rasmussen,

Ørnehøj Golf

Simons Golf

60 år den 14. januar 2018

30 år den 25. Marts 2018

Sekretariatet

ønsker Jer alle en

rigtig glædelig jul

Foto: jannoon028, Shutterstock.com

samt et godt nytår. Vibeke

Nr. 4 - 2017 Greenkeeperen

59


Bestyrelsesmedlemmer: Nicholas Juul Andersen Dragør Golfklub Mobil: 2068 4242 E-mail: cgk@dragor-golf.dk Ansvarsområder: Uddannelse på Vilvorde, regioner i Øst

Næstformand: René Juel Andersen Himmelbjerg Golf Club Mobil: 4230 1667 E-mail: reneandersen1@ hotmail.com Ansvarsområder: Uddannelse på Sandmosen, administrator facebook, regioner i Vest, DGA Masters Jylland og Fyn

Jørgen Pedersen Mølleåens Golfklub Mobil: 3042 8635 E-mail: greenkeeper@mgk.dk Ansvarsområder: Regioner i Øst, DGA Masters Øst

Kasserer: Per Sørensen Sydsjællands Golfklub Mobil: 5124 0771 E-mail: greenkeeper@ssgm.dk Ansvarsområder: DGU repræsentantskabsmøde, DGA Masters Øst, DM for greenkeepere, Sterf, DGA Erhvervsklub Redaktør: Karsten Bjergø Odder Golfklub Ansvarlig for: Greenkeeperen, bladudvalget og DGA Demo sammen med "Maskiner under Broen" Henvendelse via Sekretariatet

Henning Hans Nissen Skanderborg Golfklub Mobil: 2234 9940 E-mail: henninghansnissen@live.dk Ansvarsområder:Administrator på hjemmesiden, regioner i Vest, DGA Masters Jylland og Fyn Henrik Hvilshøj Lindberg Give Golfklub Mobil: 2264 5799 E-mail: hvilshoejlindberg@ gmail.com Ansvarsområder: Uddannelsesudvalgsformand, uddannelse på Sandmosen Bestyrelsessuppleant: Joseph Peter Stachowiak Dragør Golfklub Mobil: 6065 1792 E-mail: joestachowiak@icloud.com

Sekretariat Danish Greenkeepers Association Vibeke Jensen Kirkedalsvej 6, 8732 Hovedgård Telefon: 7566 2800 E-mail: dgf@greenkeeper.dk www.greenkeeper.dk Kontortid Mandag-torsdag: 8.00-16.00 Fredag: 8.00-12.00 DGA’s advokat: Morten Ligaard Mobil: 3234 0180 E-mail: mli@oadv.dk

DGU Konsulenter: Banekonsulent: Thomas Hoffmann Jepsen Mobil: 5116 2695 E-mail: thj@dgu.org

REGIONSLEDERE

BESTYRELSESINFO

Bestyrelsen i DGA: Formand: Jesper Kristensen Værløse Golfklub Mobil: 2898 7640 E-mail: greenkeeper@vaerloese-golfklub.dk Ansvarsområder: DGU, DGA-ugen, Miljøstyrelsen, Miljøprisen og TSOY

Jylland Nord Susanne Olsen Sindal Golfklub Tlf.: 5237 4110 dyksus@gmail.com Jylland Syd PT. ingen Jylland Øst Rene Juel Andersen Himmelbjerg Golfklub Tlf.: 4230 1667 reneandersen1@hotmail.com Jylland Vest Henrik Lau Herning Golfklub Tlf.: 2146 7308 greenkeeper@herninggolfklub.dk Fyn Stefan Andersen Vestfyns Golf Klub Mobil: 2342 3849 E-mail: annogstefan@live.dk København/Nordsjælland Nicholas Juul Andersen Dragør Golfklub Mobil: 2068 4242 E-mail: cgk@dragor-golf.dk Lolland/Falster/Møn Jesper Jacobsen Falster Golfklub Mobil: 2859 9613 E-mail: jesper.stubben@gmail.com Sjælland Midt/Syd Per Sørensen Sydsjællands Golfklub Mobil: 5124 0771 E-mail: greenkeeper@ssgm.dk

Banekonsulent: Allan Brandt Petersen Mobil: 4040 9103 Direkte nr. DGU: 4326 2695 E-mail: abp@dgu.org Banechef: Torben Kastrup Petersen Mobil: 4040 9102 Direkte nr. DGU: 4326 2709 E-mail: tkp@dgu.org

Alle henvendelser omkring markvandringer m.v. skal rettes direkte til regionslederen.

60

Greenkeeperen nr. 4 - 2017


Ansvarlige for regionerne

Rene Juel Andersen, JYLLAND

Stefan Andersen FYN

Jørgen Mirdahl Pedersen SJÆLLAND + ØERNE

Nicholas Juul Andersen SJÆLLAND + ØERNE

Nr. 4 - 2017 Greenkeeperen

61


// KORT NYT

Nyuddannede 2017 Den 15. september bestod et nyt hold greenkeepere og groundsmen svendeprøven på Sandmoseskolen.

AF KARIN JUUL HESSELSØE, FAGLÆRER, SANDMOSESKOLEN.

I midten fra venstre ses: Jarl Tranekær Jørgensen, Herning Golfklub, Kit Tuure Pedersen, Blokhus Golfklub, Benny Jørgensen, Nordborg Golfklub, Henning Hans Nissen, Skanderborg Golfklub, Nicklas Paysen Juul Kramer, Juelsminde Golfklub, Søren Kvistgaard Vindelbo, Holmsland Klit Golfklub, Chris Larsen, Aalborg Golfklub, Jacob Fredberg Jensen, Ebeltoft Golfklub, MajBritt Petersen, Brønderslev Golfklub, Morten Knudsen Jensen, Struer Golfklub, groundsman Brian Nielsen, Aalborg Kommune og Poul Bent Nielsen, Odense Boldklub. Forrest fra venstre ses: Henrik Normand, Frederikshavn Golfklub, Bo Marquardt Frosch, Aabenraa Golfklub, Johnny Bull, Vejen Golfklub, Rikke Sofie Pedersen, Great Northern A/S og groundsman Brian Ladefoged, OK Nygaard.

62

Greenkeeperen nr. 4 - 2017

Fotos: Ase, Matej Kastelic og LilKar, Shutterstock.com

Bagerst fra venstre ses: Henrik Hvilshøj Lindberg, Give Golfklub, Mathias Altenburg, Aars Golfklub, Nikolaj Aagaard Andersen, Øland Golfklub, Chris Johannesen, Hirtshals Golfklub, Niklas Smedemark, Lyngbygaard Golfklub, Allan Mortensen, Hjarbæk Fjord Golfklub, Robin Bakke, Nordvestjysk Golfklub, og groundsman Anders Priess Straarup, Haderslev Idrætscenter.


Vandingsanlæg Vi besøger ca. 135 baner årligt og holder vandingsanlægget i orden. Vi er også klar til at hjælpe jer med

• Etablering • Service • Reservedele


Danmarks billigste golfgødning Uanset om du skal købe flydende gødning til green, tee eller fairway, så køb gødningerne hos BioNutria. Vi har markedets stærkeste og bredeste produktprogram af flydende. effektive makro- og mikronæringsstoffer – oven i købet til markedets skarpeste pris. Vi har mere end 25 års erfaring indenfor udvikling og produktion af flydende gødninger – det er din garanti for kvalitet! BioGolf® serien er sammensat af flydende gødninger, som er produceret af de absolut bedste og reneste råvarer. Det sikrer den mest effektive optagelse i planterne, og dermed de bedste muligheder, for at styre både væksten og farven på græsserne.

No. 4 // 2017

g r e e n k e e p e r e n

RING OG HØR NÆRMERE

Greenkeeperen EN UDFORDRENDE

SÆSON!

Læs mere om vore produkter på bionutria.dk – eller kontakt os for yderligere oplysninger. Vi er klar ved telefonen.

FLYVENDE HJÆLP

TIL GREENKEEPERE

Kulhydrater er en selvfølge i en kvalitetsgødning! BioGolf® tilfører ikke kun planterne næringsstoffer, men med sit indhold af kulhydrater tilføres også næring til jordens mikroliv. Kulhydraterne fungerer som en direkte kilde til energi ved genvækst, hvis/når græsset bliver udsat for skade, sygdomme, stress og slitage. Endvidere er indholdet af kulhydrat i planten en yderst vigtig faktor i græssets vinterfasthed.

Køb direkte ved producenten – der er mange penge at spare.

Sælg golfgødning til jeres medlemmer og tjen samtidigt penge til golfklubben PLÆNEVi tilbyder samtlige golfklubber, at de kan købe vore plænepakker til engros pris og videresælge dem til klubbens medlemmer til normal udsalgspris. Derved tjener I penge til jeres golfklub.

Salg og rådgivning

PAKKEN

Vejledende udsalgspris for Plænepakken er kr. 399,95. Indtjeningen bliver lige under 100 kr. pr. Plænepakke.

4 2017

Med et salg på 500 pakker, vil klubben tjene ca. 50.000 kr.!

Kvalitet koster ikke - det betaler sig!

VINTERHÆRDNING

René Aagaard Andersen Key Account Manager Mobil: +45 40 37 90 86 E-mail: ra@bionutria.dk

www.bionutria.dk

SKYGGE OG GØDNING - NYT FRA STERF FØLG OS PÅ FACEBOOK - DANISHGREENKEEPERSASSOCIATION

Greenkeeperen nr4 2017  
Greenkeeperen nr4 2017  
Advertisement