Greenkeeperen nr1 2017

Page 25

// PRESSE

Nyt samarbejde omkring salg og service af amenity sprøjter Sprøjtespecialist firmaet Brdr. Toft A/S og forhandler af specialmaskiner Lindholm Maskiner A/S har indgået et nyt samarbejde omkring amenity sprøjter.

S

prøjtespecialist firmaet Brdr. Toft A/S med base i Sabro lige vest for Århus har siden 1996 importeret sprøjteteknologi fra italienske Bargam, der er en af Europas store producenter af sprøjteteknologi. Gennem årene er det primært landbrugssprøjter firmaet har leveret, faktisk er det blevet til næsten 1000 sprøjter på de ca. 20 år. Enkelte sprøjter til den grønne sektor er det dog også blevet til, og de seneste år er interessen markant øget. ”Vi har rødder i landbruget og vores netværk i den grønne sektor er begrænset” udtaler Salgs- og Marketingchef Finn Søndergaard fra Brdr. Toft A/S og fortsætter ”for at styrke vores position i den grønne sektor, har vi derfor søgt efter en samarbejdspartner med det fornødne kendskab til sektoren og med en professionel tilgangsvinkel”. ”Det har vi fundet med Lindholm Maskiner og vi glæder os til sammen at vækste omkring sprøjteteknologi” siger Finn Søndergaard. Lindholm Maskiner A/S med base i Vissenbjerg på Fyn drives af brødrene Per og Lasse Lindholm, der har mange års erfaring i at levere maskiner til golf- og fodboldbaner, kommuner mv. ”Vi har haft en positiv og stabil vækst med flere nye agenturer, således at vi nu dækker bredt omkring græspleje på mange niveauer” udtaler Per Lindholm for fortsætter ”vi har oplevet stigende efterspørgsel efter sprøjteteknik og

vi har ønsket en leverandør med et bredt og komplet produktprogram af en kvalitet som kan matche vores øvrige maskiner, og det har vi fundet med Bargam”. Lasse Lindholm fortsætter, ”sprøjteteknologi er så specialiseret, at vi har fundet det hensigtsmæssigt at engagere os med et virkelig specialist firma, fremfor selv at opbygge ekspertise”. ”Da Brdr. Toft har sprøjteteknik som hovedbeskæftigelse og desuden er store i landbrugssektoren, har de en erfaring og et varelager af reservedele, som ingen andre i branchen kan matche, og det ser vi som en stor fordel, at vi kan drage nytte af” mener Lasse Lindholm.

Markedets bredeste produktprogram Bargam har et meget bredt program i Amenity sprøjter, og er i flere europæiske lande markedsledende, bl.a. i England, hvor Bargam har den markant største markedsandel. Bargams Amenity sprøjter er opbygget af Europæiske standard komponenter, som går igen i hele fabrikantens produktprogram, hvilket sikrer komponenter af høj kvalitet til konkurrencedygtige priser, og ikke mindst sikrer det en høj grad af forsyningssikkerhed for reservedele. Alle Bargams Amenity sprøjter er med bl.a. dyserør i rustfrit stål og

// fortsættes side 26 //

Nr. 1 - 2017 Greenkeeperen

25


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.