Page 1

Greenkeeperen No. 1 // 2017

Uanset om du skal købe gødning til green, tee eller fairway, så køb gødningerne hos BioNutria. Vi har markedets stærkeste og bredeste produktprogram af flydende og effektive makro- og mikronæringsstoffer – oven i købet til markedets skarpeste pris. BioGolf serien er sammensat af flydende gødninger, som er produceret af de absolut bedste og reneste råvarer. Det sikrer den mest effektive optagelse i planterne, og dermed de bedste muligheder, for at styre både væksten og farven på græsserne. BioGolf® tilfører ikke kun planterne næringsstoffer, men med sit indhold af kulhydrater tilføres også jordens mikroliv næring. Kulhydraterne fungerer som en direkte kilde til energi ved genvækst, hvis/når græsset bliver udsat for skade, sygdomme, stress og slitage. Endvidere er kulhydratindholdet i planten en yderst vigtig faktor i græsset vinterfasthed.

Køb direkte ved producenten – der er mange penge at spare!

Sælg golfgødning til jeres medlemmer og tjen samtidigt penge til golfklubben Vi tilbyder samtlige golfklubber, at de kan købe vore plænepakker til engros pris og videresælge dem til klubbens medlemmer til normal udsalgspris. Derved tjener I penge til jeres golfklub. Vejledende udsalgspris for plænepakken er kr. 399,95 og for plæne-væksthuspakken kr. 479,95. Indtjeningen bliver lige under 100 kr. pr. plænepakke og lige under 120 kr. pr. plæne-væksthuspakke. Det vil sige, at ved et salg på 500 pakker, tjener klubben 50.000 kr.! PLÆNEPAKKEN

g r e e n k e e p e r e n

Danmarks billigste golfgødning

RING OG HØR NÆRMERE

SOM EN GÅSEBILLE MELLEM TO NEGLE

LILLEBÆLT

FÅR STOR ANSIGTSLØFTNING

JENS WILLADSEN HAN FIK NOK AF CHEFROLLEN

Læs mere om vore produkter på bionutria.dk – eller kontakt os for yderligere oplysninger. Vi er klar ved telefonen.

Salg og rådgivning Peter Kjærgaard Key Account Manager Jylland Mobil: +45 2880 9087 E-mail: pkj@bionutria.dk

JØRGEN HVILSOM

René Aagaard Andersen Key Account Manager Sjælland & Fyn Mobil: +45 4037 9086 E-mail: ra@bionutria.dk

PLÆNE-/ VÆKSTHUS PAKKEN

1 2017

Kvalitet koster ikke - det betaler sig!

TORBEN KASTRUP PETERSEN

www.bionutria.dk

EN STÆRK LØSNING GENNEM 30 ÅR FØLG OS PÅ FACEBOOK - DANISHGREENKEEPERSASSOCIATION


Vandingsanlæg Vi besøger ca. 135 baner årligt og holder vandingsanlægget i orden. Vi er også klar til at hjælpe jer med

• Etablering • Service • Reservedele


SAMME K VALITE T STØRRE K APACITET Den nye 8900A PrecisionCut fairwayklipper giver dig mere af vores gennemprøvede John Deere kvalitet. Med større klippeled, stærkere motorer på klippecylindrene og endnu større trækkraft giver den din produktivitet et mærkbart løft fra den ene dag til den anden, uden det går ud over klippekvaliteten. Benyttes på verdens bedste baner.

Like os på

og følg os på

Øst for Storebælt A/S Havdrup Maskinforretning Salbjergvej 4, 4622 Havdrup Tlf.: 46 18 55 44 hm@havdrup-maskinforretning.dk www.havdrup-maskinforretning.dk

JohnDeere.dk

2951

Salg og Service Vest for Storebælt Semler Agro A/S Parallelvej 52, 8380 Trige Tlf.: 86 62 73 22 info@semleragro.dk www.semleragro.dk


Indhold

Greenkeeperen nr. 1 - 2017

22 38 72

54

// TEMA 20 Greenkeeperen anno 1987 32 En stærk løsning gennem 30 år 34 1987 - 2017 Hip hurra for Greenkeeperen 42 Græssets pleje i foråret - anno 1987 45 Forventninger til en greenkeeper - anno 1987 62 Græs og vand - anno 1987

// FAGLIGT 6 Planetens holdbarhed - vort fælles ansvar 16 Vinterskader på nordiske golfgreens 38 Udlicitering af større opgaver på klubbens anlæg 40 Bygger golfbranchen bro? 58 Nyt forskningsprojekt: Risiko for udvaskning og overfladestrømning af svampemidler fra sandopbyggede greens 65 Nyt fra scangreen: Rødsvingelblandinger til golfgreens 68 Vinterskader på nordiske golfgreens 4

Greenkeeperen nr. 1 - 2017

46

51

// ØVRIGE 12 22 28 37 46 50 51 52 53 54 72

Han fik nok af chefrollen Lillebælt får stor ansigtsløftning Som en gåsebille mellem to negle Smørum Golfklub vinder natur- og miljøpris Fegga konference i solrige Portugal Referat fra DGA's Generalforsamling Hobro Golfklub spiller på sommer green Hobro Golfklub elsker kritik Den grønne perle i Himmerland Vind et praktikophold på unikke St. Andrews Links Elever baner vejen for ny viden på Have & Landskab

Forsidefoto: Sammen med Thomas Bjørn udtænkte Jens Willadsen i sin tid to nye huller på Vestsløjfen i Silkeborg.


LEDER

AF KARSTEN BJERGØ

30 års jubilæumstidsskrift Ja kære læsere, som tiden dog flyver af sted, tænk bare på det sidste år, ja hvor er det blevet af? Levede det op til dine forventninger og dine mål hvad enten det drejer sig om familielivet eller arbejde?

KOLOFON

no. 1 // 31. årgang

I dette forår, for 3o år siden, helt præcis den 15. marts 1987, kom første nummer af GREENKEPEREN på gaden. Og siden dengang og frem til i dag , har vi årligt produceret 4 tidsskrifter uden undtagelser. Ialt er det blevet til 120 magasiner, fyldt med faglitteratur, hvor vi selvfølgelig har behandlet de faglige emner på en seriøs og lærerig måde. Vi har besøgt golfbaner i indog udland. Vi har beskrevet hverdagen i greenkeepergåden og på golfbanen, efter besøg hos rigtig mange af jer, og til stor gavn og glæde for endnu flere med masser af inspiration og ny viden til brug i hverdagen. Starten på GREENKEPEREN havde i bestyrelsen for Dansk Greenkeeper Forening, været et sikkert samtaleemne, det meste af året, op til årsmødet i 1986. På årsmødet i Aarhus samme år, blev det ved en enstemmig beslutning vedtaget, at der skulle arbejdes videre, med ideen om at foreningen skulle udgive sit eget tidsskrift. Efter en hel del arbejdstimer, i vintermåneder, lå materialet klar til at videre Den 15. marts 1987, sende til trykkeriet i Næstved. Jørgen Klinggaard kom første nummer som var blevet udnævnt til redaktør eller måske af GREENKEPEREN med rette havde tilbudt sin assistance, lagde hele sit liv, sjæl og hjertet i at skrive og videreformidle. på gaden Men det skortede selvfølgelig ikke på opbakning, fra daværende formmand Jørgen Hvilsom, kasserer Harry Kjær Nielsen og de to bestyrelsesmedlemmer Kay C. Hedegaard og Preben Andersen Og hvad så! Ja hvad sker der så de næste 30 år, ja det må guderne vide, min fantasi er forlængst slået fra. Anvendelsen af teknisk videnskabelig viden og tekniske hjælpemidler og metoder til praktiske formål til brug i hverdagen, har i dag en hastighed, så jeg ind i mellem føler, at vi har lagt vores liv og fremtid i teknologiens hænder. Se blot på den digitale revolution, her tænker jeg på mobiltelefonen som har fået fast plads i millioner af danskeres lommer og tasker har ændret hele vores samfund og de fleste menneskers hverdag. Det bliver selvfølgelig ikke med samme hastighed, som mobiltelefonen, at vi kommer til at se ændringer i vores branche, da kunde underlaget er meget beskedent i forhold til den digitale verden Og mens vi venter på vores "nationaltræ" og dens mange artsfæller åbner og folder sig ud til det, vi alle venter på, nemlig foråret som er så livsbekræftende, vil jeg sende alle de bedste ønsker om rigtig god start på en ny sæson.

REDAKTØR Karsten Bjergø Frederikshaldparken 41 8300 Odder

REDAKTION/INFO-UDVALG Karsten Bjergø Karin Normann Vibeke Jensen Asbjørn Nyholt

TRYK Scanprint A/S Saturnvej 65 8700 Horsens Telefon 8733 6699 www.scanprint.dk

LAYOUT Harboe Grafisk N. P. Danmarksvej 19 8732 Hovedgård Telefon 8651 0410 www.harboegrafisk.dk

ANNONCESALG DGA’s sekretariat Vibeke Jensen Telefon 7566 2800

DEADLINE nr. 2, 2017 den 30. maj

Foreningsblad for Danish Greenkeepers Association

Nr. 1 - 2017 Greenkeeperen

5


// FAGLIGT

Planetens holdbarhed – Vort fælles ansvar Vi er begyndt at være vante til mere ekstremt vejr, oversvømmelser, lange perioder med tørke, gletsjere der smelter og havniveauer der stiger. Klimaet påvirker os alle på jorden og vi begynder nu at se en ny type af flygtninge, klimaflygtninge, som må forlade deres hjem som følge af forandringerne. Lande som Kiribati forbereder at evakuere hele sin befolkning når landet stille forsvinder i havet.

TEKST OG FOTOS: KARIN SCHMIDT, OVERSÆTTELSE FRA SVENSK: MARTIN NILSSON, KØBENHAVNS GK

K

an golf være med til at hjælpe mod en større bæredygtighed? Bestemt! Tre af golfverdenens bæredygtighedseksperter giver deres bud på hvad vi kan gøre sammen.

Kloden opvarmes 2014 var et rekord varmt år på jorden, det varmeste siden målinger påbegyndtes, men ikke nok med det, sidenhen er alle år blevet endnu varmere. Verdens politikere har lyttet til eksperternes råd og endeligt forstået at den er gal. Klimaaftalen i Paris fra 2015 blev underskrevet af 195 lande, der blev enige om at den globale temperaturforøgelse skal holdes under 2 grader med en stræben mod at begrænse denne til 1,5 grader. Den nye aftale er rammen for landenes klimaarbejde over de næste mange år.

Hvorfor er bæredygtighed så vigtig? En god overordnet beskrivelse af hvorfor bæredygtighed er vigtig er konceptet ”Planetens holdbare grænser” (se faktaboks). Der beskrives 9 globale processer relaterede til forandringer i miljøet og som beskriver hvad jorden kan tåle når det gælder konsekvenserne af menneskelige aktiviteter. Forskningen viser, at disse processer regulerer hele jordens stabilitet. De regulerer det samspil imellem landjord, hav, atmosfæren og biologisk mangfoldighed som tilsammen skaber de forudsætninger på jorden som vi mennesker er afhængige af. To af processerne er ekstra vigtige og kaldes for ”core boundaries”, det er klimaforandringer og tab af biologisk mangfoldighed. Det betyder, at såfremt vi ændrer for meget, eller overskrider nogle af disse grænser, risikerer vi at drive jordsystemet ind i en ny tilstand. I fire af disse processer er vi allerede gået over grænsen: Klimaforandringer, forandret jordanvendelse, udsivning af kvælstof og fosfor samt tabet af biologisk mangfoldighed. 6

Greenkeeperen nr. 1 - 2017

Jonathan Smith, GEO

Det må også være de områder der påvirker golfsporten mest, men er lykkeligvis også de områder hvor golfsporten kan gøre en vigtig indsats. Situationen er alvorlig, men langt fra håbløs!

// fortsættes side 8 //


Solum er medlem af DGA VIP Erhvervsklub

TER TIL GO LF UK B OD

SE MERE PÅ

ER AN

TOP PR

Solum er Danmarks største leverandør af kompost, vækstmedier og græsplejeprodukter. Vi leverer mere end 200.000 tons vækstmedier om året og vores vækstmedier til golf er produceret efter USGA-standard.

SOLUMGRAES.DK E MM

IF OR

DO

FR

★★★★ UK

RU

D T O G VÆ K S T

SY

G

Topniveau kræver en god bund Vi er specialister i græs og er landsdækkende leverandør af vækstmedier, topdres, sand og maskinydelser til golfbaner. Vi producerer højkvalitetsprodukter som f.eks. TeestedMix, GreenMix, BoldMix, D-GroMix, Topdres kvartssand og bunkersand. Produkterne er kontrollerede og dokumenteret fri for urenheder, ukrudt og vækstsygdomme og vækstprodukterne er med høj mikrobiel aktivitet.

Se mere på solumgraes.dk eller kontakt Claus Svenstrup Nielsen på tel. 21 61 30 45 eller email: csn@solum.dk


// FAGLIGT

Hvad kan golfsporten gøre? Den truede biologiske mangfoldighed er et område hvor golfsporten allerede gør en værdifuld indsats ved at holde landskabet åbnet og levende. Man regner med at ca. 500 dyre- og plantearter er akuttruede alene i Sverige. Her kan der gøres meget mere med relativt små indsatser. Det kan f.eks. være at efterlade døde træer på banen, opsætte fuglekasser, reducere anvendelsen af vand, gødning og bekæmpelsesmidler, anlægge flere søer for padder og lade enge og rough vokse. Forskningsprojektet ”Multifunctional Golf Courses” på SLU viste bl.a. at mangfoldigheden blandt blomstrende vækster og bestøvere var størst i den høje rough på de golfbaner der blev undersøgt. (læs mere på www.sterf.org) Allerede for 10 år siden var de nordiske golfforbund fremsynede nok til at stifte den fælles forskningsinstitution STERF (Scandinavian Turf and Environment Research Foundation) for at kunne skabe nye kundskaber til vores breddegrader. Disse kundskaber er indenfor integreret plantebeskyttelse, holdbar anvendelse af vand, græssets overvintring og multifunktionelle golfanlæg (læs mere på www.sterf.org) Det er ikke kun verdens politikere der er vågnet når det gælder bæredygtighed. Nu er golfsportens ledere, selv udenfor Norden påbegyndt reelle tiltag for en holdbar udvikling. For bare nogle år siden var billedet et andet. De golforganisationer der arbejdede med miljøspørgsmål antoges for at være sære og vældigt få personer forstod hvorfor golfanlæg skal anvende masser af tid til at planlægge og arbejde for at opnå et miljødiplom eller en international certificering.

Eksperternes besyv Jeg har truffet tre personer med stor viden indenfor bæredygtighedsspørgsmål omkring golf for at få deres syn på hvad golfsporten kan gøre for at bidrage til en mere holdbar fremtid for vor planet og hvad vi selv som individer kan gøre?

8

Greenkeeperen nr. 1 - 2017

Steve Isaac, R&A og Maria Strandberg, STERF mødtes i St. Andrews for at tale om deres syn på bæredygtighed.

En af disse er Maria Strandberg, Direktør i STERF som netop nu er i Skotland for at skabe vigtige internationale relationer og hjælpe med den nye version af GEO’s værktøj OnCourse som skal hjælpe golfklubber med at arbejde med en bæredygtig udvikling. ”Jeg ser at golfsporten står overfor en række vigtige udfordringer som f.eks. klimaforandringer, nye love og restriktioner, begrænset tilgang til naturressourcer, øget konkurrence på natur- og kulturværdier tillige med de økonomiske udfordringer. For at kunne håndtere disse udfordringer kræves der nye kundskaber og konstruktivt internationalt


samarbejde. Et godt eksempel på hvor samarbejde er påkrævet er ved golfanlæggenes bidrag til den bynære natur. Ifølge FN kommer 66 % af verdens befolkning til at bo i storbyer i år 2050. Her vil findes et akut behov for grønne områder for at øge menneskers livskvalitet, producere biologisk mangfoldighed m.v. Vores golfanlæg kan blive et nødvendigt og værdifuldt bidrag til dette, siger Maria. Det kan jo føles lidt tungt at tage noget så stort som klimaet og biologisk mangfoldighed på os som individer og golfanlæg. Hvad kan vi gøre rent konkret? Der er meget der kan gøres og som skal gøres og det meste er ganske omfattende og berører os alle i samfundet. Selv de små beslutninger og daglige valg vi gør som individer derhjemme (se faktabox), på arbejdet og i golfklubben har stor betydning. Derfor er det vigtigt at vi skaber et værktøj som hjælper golfklubberne med at arbejde med bæredygtighed og desuden gør det enklere at følge myndighedernes krav, siger Maria. Hvis du sammenligner med andre lande, hvordan ser arbejdet med at skabe bæredygtige golfanlæg ud i Sverige? Hvis jeg laver en international sammenligning ser jeg, at svenske golfklubber ligger langt fremme takket være vores fremsynede investering i programmet ”Golfnytten i Samhället”. Det er inspirerende at fortælle om alle vores gode eksempler indenfor multifunktionelle anlæg (se mere på www.golf.se ), lokalt samarbejde, miljøarbejde, integration mv., afslutter Maria. Steve Isaac er Director – Sustainability dvs. bæredygtighedsansvarlig for R&A. Han mener også, at samarbejde er nøglen til fremgang i arbejdet med bæredygtighed og han fortæller at emnet ligger højt oppe på dagsordenen i dag blandt alle golfens internationale organisationer. ”Der findes en ægte interesse til at løse problemet sammen, igennem tættere samarbejde, bedre kommunikation og et ønske om faktisk at bidrage med løsninger og det

føles godt. For bare nogle få år siden så billedet noget anderledes ud.” Når jeg beder ham om, at nævne nogle af de største udfordringer for golf i forbindelse med bæredygtighed er der tre faktorer der kommer højt på listen: Tilgængelighed, vand og plantebekæmpelsesmidler. ”Det er en skam, at de fleste golfbaner er placeret et sted hvor det er nødvendigt at have en bil for at kunne komme derhen. Vi ved jo, at transporten til og fra banen alene står for den største enkeltstående miljøpåvirkning fra golfindustrien, så hvis vi kan gøre noget på dette område er meget vundet” siger Steve. ”Hvis man skal bygge et nyt anlæg skal man gøre det et sted hvor der er tilstrækkeligt med vand. Jeg synes ikke, at det er rigtigt at bygge golfbaner i ørkenen. Selvom man ofte projektere med beboelse og turistfaciliteter rundt om golfbanerne med intentionen om, at man skal genanvende vandet fra beboelserne på golfbanen, fungerer det ikke altid sådan. Derudover så skal vi kunne klare plejen uden

// fortsættes side 10 //

Golfens ledere er vågnet og er begyndt at gøre reele tiltag for en holdbar udvikling.

Nr. 1 - 2017 Greenkeeperen

9


// FAGLIGT

brug af bekæmpelsesmidler. Det er noget vi må regne med i fremtiden og i golfbranchen er vi ikke særligt gode til at forberede os på dette. Min erfaring som agronom er, at vi selv skaber de fleste problemer som vi har på vores golfbaner. De kommer sjældent af sig selv. Når det gælder bæredygtighed så er det vores job at implementere rutiner som modvirker problemer, ikke at skabe dem, afslutter Steve. Jonathan Smith er leder af GEO (Golf Environment Europe). Her har man bl.a. skabt værktøjet OnCourse for at dokumentere og følge op på det arbejde indenfor bæredygtighed blandt de mange golfanlæg, der er koblet på GEO Certified, det internationale miljøcertificeringsprogram for golfanlæg. Næsten 1300 golfanlæg over hele verden anvender dette værktøj og flere vil komme til når GEO er klar med en ny og enklere version. Hvilke udfordringer og muligheder ser Jonathan for golfen? Den allerstørste og vigtigste udfordring er at mindske forbruget af vand og bekæmpelsesmidler da det er indenfor dette felt, at vi kommer til at se øgede krav og bestemmelser. I mange lande findes der allerede strenge restriktioner, men vi kommer til at se dette i mange lande, siger Jonathan. En anden udfordring eller mulighed er at ændre attituden til golfsporten. Vi skal kunne vise, at vi anvender jorden vi

bruger på en ansvarsfuld måde og at det er værdifuldt for samfundet at vi er der. Hvordan skal vi kunne forsvare vores anlæg når arealerne behøves til beboelse eller til produktion af mad eller energi? Derfor er det vigtigt, at dokumentere vores pleje, indsamle data og de gode eksempler og at miljøcertificere vores anlæg. Her er vores værktøj – OnCourse – et godt initiativ. Denne vinter vil vi lancere en ny version af værktøjet, der vil være mere fleksibelt, hurtigere og sjovere at anvende og som giver klubberne statistik og rapporter som kan bruges ved præsentationer m.v. Jeg ved at der findes klubber i Sverige som har afholdt workshops for offentligheden hvor man har fortalt om natur- og miljøarbejde, multifunktionalitet, socialt engagement m.m. Det er en vældig god måde til at åbne golfen op for offentligheden på. Såfremt vi fortæller om hvad vi gør, ikke bare for vores medlemmer, og viser at vi er en positiv kraft i samfundet er meget vundet, afslutter Jonathan.

Vejen frem Vores eksperter er enige om, at et bredere samarbejde er vejen frem. Vi kommer til at have brug for nye kundskaber og bedre rutiner. Vi må tage fat i forbruget af vand og bekæmpelsesmidler og vi må øge golfbanernes bidrag til den biologiske mangfoldighed og den bynære natur. For at kunne gøre dette har vi brug for, at anvende værktøjer som gør det lettere, at dokumentere det vi gør så vi kan vise omverdenen, at golfsporten tager ansvar og leder udviklingen fremad.

Små indsatser som du selv kan gøre for miljøet For eksempel:

4 Købe økologisk og lokaltproduceret

4 Spise mere grønt og mindre rødt kød

4 Mindskemadspildet 4 Anvend affald til kompostering 4 Producer selv eller sammen med andre

4 Mindske impulskøb 4 Del ejendele, byt, lej, lån og giv bort

10

Greenkeeperen nr. 1 - 2017

4 Købe second-hand 4 Reparer dine ting 4 Energispare (belysning, isolering, vinduesudskiftning)

4 Udlej dele af din bolig 4 Sluk for dine strømslugere 4 Sænk indendørstemperaturen 4 Gå efter miljømærker 4 Tag cyklen eller gå mere

4 Brug kollektiv trafik eller samkørsel 4 Færre flyrejser 4 Delebiler, køb eller lej elbiler 4 Lån/lej biler ved transport


”Planetens holdbare grænser” Planetens holdbare grænser er et koncept som udvikledes af en gruppe forskere under ledelse af professor Johan Rockström vid Stockholm Resilience Centre (SRC). Den publiceredes første gang i 2009. Forskergruppen mener, at der findes 9 forskellige miljøproblemer som hver især har sin egen grænseværdi. Såfremt denne grænseværdi overskrides kan det føre til uoverkommelige miljøeffekter på grund af de ”grænsevirkninger” der opstår. Ifølge forskerne lever vi nu i den sjette masseudryddelsestid, hvor dinosaurenes udryddelse for ca. 60 mio. år siden var den seneste kloden oplevede. Forskellen i dag er, at problemet er forårsaget af menneskelig aktivitet og ikke en naturkatastrofe.

De 9 processer: 1) Klimaforandringer 2) Tab af biologisk mangfoldighed 3) Ozonlagets mindskning i stratosfæren 4) Havets forsuring 5) Biokemiske flow (Fosfor- og kvælstofscyklusser) 6) Jordanvendelse (f.eks. skovhugst) 7) Ferskvandsanvendelse 8) Aerosoler i atmosfæren (mikroskopiske partikler i atmosfæren som påvirker klimaet og levende organismer) 9) Nye kemiske substanser (f.eks. organiske forureninger, radioaktivt materiale, nanopartikler og mikroplastik)

Grafikken beskriver hvad jorden kan tåle i form af konsekvenser af menneskelige aktiviteter. Man har defineret og beregnet et sikkert manøvrerum (det grønne område). Holder vi os indenfor dette område er vi helt sikre på, at vi sikrer os selv en holdbar udvikling af vores planet. De røde områder er en vurdering af den aktuelle situation for hver proces. For syv af disse processer findes der i dag tilstrækkeligt med viden til at kunne vurdere den aktuelle situation, men vi savner det stadig indenfor luftbårne partikler og kemiske forureninger.

I 4 af disse processer har vi allerede overskredet grænsen: Klimaforandringer, jordanvendelse, udsivning af kvælstof og fosfor samt tab af biologisk mangfoldighed. Mangfoldigheden mindskes pga. vores måde at drive landbrug på samt ved overfiskeri. Denne grafiske fremstilling kommer til at være vejledende for beslutningstagere som skal udforme vores mål for en holdbar udvikling, direktiver, love og restriktioner.

Gamle golfsko anvendes som blomsterkrukker udenfor restauranten ved North Berwick

Nr. 1 - 2017 Greenkeeperen

11


// ØVRIGE

Sammen med Thomas Bjørn udtænkte Jens Willadsen i sin tid to nye huller på Vestsløjfen i Silkeborg. Her er det 7. hul, par 3.

12

Greenkeeperen nr. 1 - 2017


Han fik nok af chefrollen I mere end 40 år har Jens Willadsen været greenkeeper på nogle af Danmarks bedste golfbaner

TEKST OG FOTO: JENS CHRISTENSEN

D

anish Greenkeepers Association fylder 30 år i denne måned, og kun et fåtal af de nuværende medlemmer har været med i foreningen alle årene. Til dem hører 67-årige Jens Willadsen, som i Stensballegaard Golf ved Horsens er i gang med sit sidste job - efter mere end 40 år som greenkeeper på en række af Danmarks bedste golfbaner. - Jeg har nu ikke aktuelle planer om at holde op med at sidde på greeenkeepermaskinerne, hvis nogen tror dét. Så længe min arbejdsgiver, ejeren af Stensballegaard Golf, Henrik Ahlefeldt-Laurvig, vil beholde mig, fortsætter jeg, for jeg kan ikke forestille mig et passivt pensionistliv, siger Jens Willadsen, der altid har elsket - og stadig elsker - arbejdet i den frie natur. Faktisk så meget, at begge hans sønner, Dennis og Jonas, blev smittet af hans arbejdsglæde og udlært som greenkeepere.

- Dennis og Jonas hjalp mig allerede i 10 års-alderen, da jeg var ansat i Silkeborg Golf Club og havde sygdomsramte medarbejdere i greenkeeperstaben. Faktisk kunne de allerede dengang sidde på en greenkeepermaskine, klippe græs og rive bunkers, husker Jens Willadsen.

Mekaniker-start Mens Jens Willadsen aldrig selv fik den officielle danske greenkeeperuddannelse - fordi den simpelthen ikke fandtes - blev både Dennis og Jonas udlært i henholdsvis Stensballegaard Golf og Birkemose Golf Club. I dag er Jonas greenkeeperchef i Birkemose, mens Dennis til

// fortsættes side 14 //

Nr. 1 - 2017 Greenkeeperen

13


// ØVRIGE

Greens har Jens Willadsen altid haft forkærlighed for, og dem vil han gerne fortsætte med at klippe i Stensballegaard Golf.

gengæld har kvittet greenkeeperjobbet og er gået i lære som PGA-pro i Stensballegaard. - Den 1. januar i år var det 40 år siden, jeg første gang kom i en golfklub - fordi jeg var udlært som automekaniker. Søllerød Golfklub søgte en mekaniker til greenkeeperstaben, og heldigvis blev det mig, der fik jobbet. Det varede dog ikke længe, før chefgreenkeeperen Karl Erik Helms bad mig hjælpe ham med at klippe græsset på golfbanen, og det gjorde sig åbenbart så godt, at jeg hurtigt blev fastansat som greenkeeper.

To gange Silkeborg - På den tid lagde selskabet S48 både vækstlag, greendræn og vandingsanlæg på danske golfbaner, og S48-eksperterne lærte jeg meget af i otte år, inden jeg skiftede til Helsingør Golf Club. Her blev det kun et enkelt år, inden jeg søgte - og fik - en en ledig chefstilling i Silkeborg Golf Club. Her kom mine erfaringer fra tiden med S48-folkene i Søllerød mig til gode, da det bestående vandingsanlæg ikke fungerede tilfredsstillende. Et luftfoto afslørede nemlig, at spinklerne ikke nåede sammen og derfor skabte grønne fairway-øer. Det gamle vandingsanlæg blev derfor kasseret og et nyt etableret. Fire år blev det i første omgang til for Jens Willadsen i Silkeborg, inden han savnede Sjælland og vendte tilbage til Helsingør - i to år, indtil han blev headhuntet til chefgreenkeeper i Rungsted Golf Klub. Efter fire et halvt år i Rungsted kaldte Silkeborg Golf Club 14

Greenkeeperen nr. 1 - 2017

- i 1996 - igen på Jens Willadsen, hvor han arbejdede som chef de næste 12 år, indtil han kom på kollissionskurs med den daværende baneudvalgsformand om både en vandboring og rødsvingelgræs og blev fritstillet.

Midlertidig chef - Dermed havde jeg fået nok af chefrollen og valgte at søge et job som førstemand til chefgreenkeeperen her i Stenballegaard, Gunnar Eskildsen. Dét passede mig fint, indtil Gunnar Eskildsen sagde op for halvandet år siden, hvor Henrik Ahlefeldt-Laurvig bad mig overtage chefjobbet midlertidigt. Først til august i år kommer en ny chef, Morten Skytte Hansen, og dét glæder jeg mig til, for administration har aldrig været min store interesse. Jeg har været chef nok og vil hellere sidde på maskinerne fra morgen til aften. Og maskinarbejde er der nok af i Stensballegaard Golf, der har 27 huller med 4000 kvadratmeter greens, 3000 kvadratmeter teesteder, 40 hektar fairways og 40 hektar rough. Tidligere var greenkeeperstaben på 12 mand, men den er efterhånden halveret til seks. Til gengæld løber økonomien rundt - hvad den ikke gjorde i mange år.

Greens-forkærlighed Indtil nu har Stensballegaard Golf ikke investeret noget særligt i selvkørende maskiner, der sparer masser af mandetimer, men i stedet netop renoveret hele den bestående maskinpark. En enkelt hybrid af en elklipper er dog sluppet ind, og på et eller andet ikke så fjernt tidspunkt undgår


man nok ikke at investere i selvkørende fairway- og roughklippere. Om det bliver i Jens Willadsens tid, kan ikke udelukkes bare han får lov at fortsætte med at maskinklippe greens ved egen hjælp, dét arbejde, han nyder allermest. Han har altid haft en forkærlighed for at skabe hurtige, faste greens, og derfor gik det ham meget på, da Stensballegaards greens sidste forår var hårdt ramt af svampeangreb og havde bare pletter - indtil han fandt ud af, at PH-værdien i vandingsvandet var for høj. Dét fandt han en løsning på i form af tilsætning af syre og biokarbonat, og siden har han været tilfreds med »sine« greens. Dét betyder, at man skal være lidt af en kunstner med en putter for at beherske Stensballegaard-banens store og niveaudelte greens.

Ryder Cup-møder Jens Willadsen har arbejdet en del sammen med den amerikanske arkitekt bag Stensballegaards 27 huller, Rick Baril, og dét medfører, at de mødes til Ryder Cup 2018, når Europa møder USA på Le National-banen ved Paris. Det var i sin tid Barils afdøde partner, Robert von Hagge, der designede Le National, og siden von Hagges død i 2010 har Rick Baril ved flere lejligheder justeret og forbedret Le National. Allerede nu arbejder Jens Willadsen på Stensballegaard iført en Ryder Cup 2018-kasket - en gave fra Rick Baril. Ved samme Ryder Cup møder Jens Willadsen også en gammel

Jens Willadsen reklamerer allerede med, at han skal til Ryder Cup i 2018 og møde Stensballegaard-banens arkitekt, Rick Barill.

Silkeborg-dreng, Ryder Cup-kaptajnen Thomas Bjørn. Det var faktisk Jens Willadsen og Thomas Bjørn, der i sin tid i fællesskab udtænkte de såkaldte to Thomas Bjørn-huller i Silkeborg, 7. og 8. hul på Vest-sløjfen. Ikke underligt, at Jens Willadsen glæder sig til september 2018.

Jens Willadsens to sønner, Dennis og Jonas, har begge taget greenkeeperuddannelsen, men Dennis er siden gået i lære som PGA-pro. Jonas (th.) er i dag chefgreenkeeper i Birkemose Golf Club.

Nr. 1 - 2017 Greenkeeperen

15


// FAGLIGT

Vinterskader på nordiske golfgreens (1 af 2) Dette er den første artikel om den stor spørgeundersøgelse i de nordiske lande om vinterskaderårsager og økonomiske konsekvenser lavet i 2015. I denne artikel ser jeg på vinterskadernes omfang og økonomiske konsekvenser med særlig vægt på de danske forhold.

AF KARIN NORMANN, NYHOLT APS

I

2015 gennemførte NIBIO og Norges Golfforbund med støtte fra STERF en netbaseret spørgeundersøgelse om vinterskader i de fem nordiske lande, Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige. Antal svar fordelt på land og gennemsnitlig svarprocent kan ses i tabel 1. Ud af ca. 150 adspurgte golfbaner i Danmark var der 30 % af golfbanerne, der deltog i undersøgelsen.

Omfang af vinterskader – forsinket åbning Et flertal af banerne i de nordiske lande blev ramt af betydelige vinterskader i årene 2010-2015. Hvis man lægger tallene sammen i tabel 2 kan man se, at i løbet af fem år blev åbningen af baner udsat mindst en gang på 62 % af banerne i Danmark, 65% af banerne i Norge, 64 % af banerne i Sverige, 53% af banerne i Finland og 53% af banerne på Island. 8 % af de danske baner udsatte åbning næsten hvert år.

Land Antal år (af 5) hvor åbning blev udsat

0 år

1 år

2 år

3 år

4

5

Sum

% baner med udsat åbning Danmark (37 svar)

38

16

24

14

3

5

100

Finland (17 svar)

47

12

12

18

6

6

100

Island (22 svar)

68

18

0

5

5

5

100

Norge (52 svar)

35

40

12

10

4

0

100

Sverige (97 svar)

36

33

19

9

0

2

100

Gennemsnit

45 24 13 11 3 4 100

Golfbanerne blev også spurgt om, hvor lang tid åbningen blev forsinket. I Danmark svarede 53 % af de danske baner, at de udsatte åbningen 1-2 uger, 31 % udsatte åbningen 3-4 uger og 16 % udsatte åbningen 5-8 uger.

Forringet spillekvalitet Selv om banen åbnes er alle sår nødvendigvis ikke helet op og banen giver derfor en forringet spilleop-

levelse. I Danmark svarede 42 % af banerne, at alle skader var væk efter en måned. På 45 % af banerne tog det op til 2 måneder før skaderne var væk og 12 % af banerne døjede med skader i mere end 2 måneder. Tabel 4. Antal uger det normalt tager før alle vinterskader er helet (33 svar)

% baner

1-2 uger

12

Tabel 1. Antal svar fra golfbaner i de nordiske land

3-4 uger

30

FIN ISL NOR SVE

5-8 uger

45

> 8 uger

12

DAN

Antal golfbaner (ca.)

150

160

60

170

470

Antal brugbare svar

77

24

40

80

125

Gennemsnitlig antal svar

45

19

25

59

102

30%

12%

41%

35%

22%

Gennemsnitlig svarprocent (af antal golfbaner)

16

Tabel 2. Antal år hvor åbning af banen blev udsat på grund af vinterskader (2010-2014).

Greenkeeperen nr. 1 - 2017

Øgede omkostninger Vinterskader giver ekstra udgifter og færre indtægter. I Danmark svarede 40 %, at de havde ekstra udgifter op til 23.000 kr., 37 % havde ekstra ud-


gifter mellem 23.000 og 67.000 kr. og den sidste fjerdedel havde udgifter mellem 67.000 kr. og 223.000 kr. Tabel 5. Skønnede udgifter (DKK) til reparation* af vinterskader på danske greens og fairways (35 svar) < 23.000

% baner

40

23.000-67.000 37 67.000-134.000 18 134.000-223.000 6 *Udgifter omfatter arbejdstid, maskiner, frø, gødning mm.

Tabte spilleindtægter Undersøgelsen spurgte også til, hvor store tab af indtægter

banerne havde i et år med betydelige vinterskader. I Danmark opgav 44 % af banerne, at de tabte op til 23.000 kr., 22 % havde tab mellem 23.000 og 67.000 kr. og 16 % havde tab mellem 67.000 og 134.000 kr. De sidste 18 % af banerne tabte mere end 134.000 kr. Flere baner har derfor vurderet, at de har haft større tab på spilleindtægter end på udgifter til renovering.

Hvilke vinterskader har størst betydning? Typen af vinterskader varierer mellem de nordiske lande (figur 1). I Danmark er svampeskader ubetinget den største skadevolder med 89 % af alle skader. I Norge, Finland og Island forårsager is og vand flest skader. Sverige placerer sig midt imellem med næsten lige dele skader fra svampe og is/vand.

Tabel 6. Skønnede indtægtstab (DKK) som følge af vinterskader i et år med betydelige skader (32 svar) < 23.000

% baner

44

23.000-67.000 22 67.000-134.000 16 134.000-260.000 15 335.000-447.000 3

// fortsættes side 18 //

ᴠ䰀愀瘀琀 戀爀渀搀猀琀漀昀昀漀爀戀爀甀最 漀最 氀愀瘀攀 瘀攀搀氀椀最攀栀漀氀搀攀氀猀攀猀漀洀欀漀猀琀渀椀渀最攀爀 琀樀攀渀攀爀 栀甀爀琀椀最琀  洀攀爀瀀爀椀猀攀渀 椀渀搀 瀀 攀渀 吀漀爀漀 刀攀攀氀洀愀猀琀攀爀 㔀 ㄀ ⴀ䠀⸀ 䔀昀琀攀爀 椀戀爀甀最琀愀最渀椀渀最 栀愀爀 瘀椀 漀瀀氀攀瘀攀琀  昀氀攀爀攀 瀀漀猀椀琀椀瘀攀 猀椀搀攀最攀瘀椀渀猀琀攀爀Ⰰ 瘀椀 椀欀欀攀 瘀愀爀 漀瀀洀爀欀猀漀洀洀攀 瀀⸀ 䔀欀猀琀爀攀洀琀 氀愀瘀琀 猀琀樀ⴀ 渀椀瘀攀愀甀 栀樀渀攀爀 戀爀甀最攀爀欀漀洀昀漀爀琀攀渀 漀最 洀椀渀搀猀欀攀爀 最攀渀攀爀 昀漀爀 猀瀀椀氀氀攀爀渀攀⸀ 䔀琀 猀甀戀氀椀洀琀  欀氀椀瀀瀀攀爀攀猀甀氀琀愀琀 猀椀欀爀攀猀 最愀渀最 瀀 最愀渀最⸀ 䨀攀最 昀漀爀瘀攀渀琀攀爀 洀攀最攀琀 愀昀 搀攀渀渀攀 洀愀猀欀椀渀攀Ⰰ  漀最 樀攀最 攀爀 椀欀欀攀 椀 琀瘀椀瘀氀 漀洀Ⰰ 愀琀 搀攀渀 椀渀搀昀爀椀攀爀 洀椀渀攀 昀漀爀栀戀渀椀渀最攀爀 琀椀氀 昀甀氀搀攀⸀ᴠ   ⴀ 匀爀攀渀 吀洀洀椀渀最Ⰰ 挀栀攀昀最爀攀攀渀欀攀攀瀀攀爀 䠀攀氀猀椀渀最爀 䜀漀氀昀 䌀氀甀戀

䬀漀渀琀愀欀琀 猀愀氀最猀挀栀攀昀 䰀愀爀猀 刀瘀猀愀最攀爀 昀漀爀 戀攀猀琀椀氀氀椀渀最 愀昀 搀攀洀漀 攀氀氀攀爀 洀攀爀攀 椀渀昀漀爀洀愀琀椀漀渀 瀀 琀氀昀⸀㨀 㐀 ㄀㘀 㤀㈀   ⼀ 氀愀爀猀⸀爀愀攀瘀猀愀最攀爀䀀爀攀攀猀椀渀欀琀甀爀昀挀愀爀攀⸀搀欀 ⼀ 眀眀眀⸀爀攀攀猀椀渀欀琀甀爀昀挀愀爀攀⸀搀欀 ℀

Nr. 1 - 2017 Greenkeeperen

17


100

100

90

90

80

80

70

70

60

60

50

50

% svar

Antal svar

// FAGLIGT

40

40

30

30

20

20

10

10

0

0 DAN

FIN

Svampeskade

ISL Barfrost/udtørring

NOR Is og vand

SWE

FIN

DAN Svampeskade

ISL Barfrost/udtørring

NOR

SWE

Is og vand

Figur 1: Den økonomiske vigtigste årsag til vinterskader på greens i de fem nordiske lande, baseret på svar fra i alt 227 golfbaner. Absolutte tal (antal baner) til venstre og relative tal til højre.

Læs mere her Den interesserede læser kan finde mere data i artiklen: Vinterskader på nordiske golfgreener. Spørreundersøkelse om årsaker og økonomiske konsekvenser. Af Agnar Kvalbein,

Wendy Marie Waalen, Trygve Sveen Aamlid og Tatsiana Espevig, NIBIO - Norsk institutt for bioøkonomi og Lise Bjørnstad, NGF – Norges Golfforbund. Du kan kopiere linket her

for at komme direkte til artiklen: www.sterf.org/sv/library/articlesand-other-papers

I Danmark er angreb af Rosa sneskimmel ubetinget den største skadevolder, da 89 % af alle vinterskader forårsages af denne svamp. I de øvrige nordiske lande har skader efter is og vand større betydning end i DK (Foto Asbjørn Nyholt).

18

Greenkeeperen nr. 1 - 2017


Lindholm

Maskiner a s

Vi byder Velkommen til baroness â&#x20AC;&#x201C; kniVskarp japansk kValitet

lindholmmaskiner.dk | info@lindholmmaskiner.dk | T: +45 7244 1112


// TEMA

Greenkeeperen anno 1987 I marts 1987 kom det første blad af Greenkeeperen på gaden. Bladet var i sort/hvid A5 format og på hele 23 tider. Hvilke visioner havde redaktøren og Dansk Greenkeeper Forening for bladet og foreningen?

AF KARIN NORMANN, NYHOLT APS

20

Greenkeeperen nr. 1 - 2017


Nr. 1 - 2017 Greenkeeperen

21

Foto: Antonio V. Oquias / Shutterstoc.com


// ØVRIGE

Piet Hein-kunstværket Superægget kan nydes i Golfklubben Lillebælt. Nu er golfbanen også på vej til at blive et kunstværk.

Lillebælt får stor ansigtsløftning Golfklubben Lillebælt fremtidssikrer sin bane med en udviklingsplan til 3,2 millioner kroner

AF JENS CHRISTENSEN

18

hullers-banen i Golfklubben Lillebælt i den sydlige del af Middelfart - med Middelbart Marina som nabo og med udsigt til både Fænø og Jylland - har i 2018 bestået i 25 år, og det bliver med garanti i bedre form end nogensinde tidligere. Dét skyldes, at banen i løbet af denne sæson får en stor ansigtsløftning, der både udseende- og spillemæssigt forårsager så mange fornyelser, at der i nogen grad bliver tale om en ny bane med større sværhedsgrader, selvom ændringerne faktisk sænker banens par fra 71 til 70. Det skyldes, at et par 4-hul laves om til til et par 3 (15. hul). 22

Greenkeeperen nr. 1 - 2017

Den store ansigtsløftning var oprindelig slet ikke på tale, da klubbens baneudvalg på grund af en for lang kommandovej til bestyrelsen blev nedlagt i 2014, hvorefter chefgreenkeeperen Jesper Hjort fik større ansvar og sammen med bestyrelsen begyndte at spekulere på at lave to huller om, 14. og 15. hul, begge par 4, som lå så tæt på klubbens driving range, at vildfarne bolde fra denne skabte farlige situationer for spillere på 14. green og 15. fairway. Tilmed var driving rangen ikke out of bounds for slicende spillere på 15. hul, så disse kunne også blive ramt på driving rangen.


Lillebælt-banen har altid tiltrukket mange greenfeespillere på grund af sin beliggenhed. I den sidste halvdel af 2017-sæsonen vil den tiltrække endnu flere.

Chefgreenkeeper Jesper Hjort mener, at Caspar Grauballes udviklingsplan fremtidssikrer Lillebælt-banen.

Ny golfoplevelse - Oprindelig var det kun meningen, at vi ville ændre de to farlige huller, men det endte faktisk med flere ændringer, da vi valgte at lade en anerkendt banearkitekt kigge hele banen igennem og komme med nye ideer til forbedringer, fortæller Jesper Hjort, som efterhånden har 20 år på bagen som chef for greenkeeperstaben i Lillebælt. - Vi drøftede tre forskellige danske banearkitekter, og valget faldt ud til fordel for Caspar Grauballe, og dét valg har vi aldrig haft grund til fortryde. Han havde nemlig så mange gode forslag i en decideret udviklingsplan, at det resulterer i en ganske anden og bedre golfoplevelse, end vores bane hidtil har været.

Nye bunkers Ansigtsløftningen starter i april og står formentlig på til begyndelsen af juli, således at klubbens 800 medlemmer og greenfeespillere kan nyde »den nye bane« i den sidste halvdel af sæsonen. Udseendemæssigt får banen i hvert fald et nyt look, idet samtlige gamle bunkers, her nogle på størrelse med miniørkener, nedlægges eller formindskes. Mange af dem var så flade, at det gjorde dem usynlige. - De små, nye fairwaybunkers får høje græsforkanter lige-

som på Made In Denmark-banen i Himmerland, forklarer Jesper Hjort. - Det betyder, at de nødvendigvis må håndrives, men da vores samlede bunkerareal samtidig mindskes fra 5500 til 2500 kvadratmeter, koster håndrivningen ikke ekstra arbejdstimer.

Nye greenomgivelser Den største synsmæssige forskel sker omkring 14 af de gamle greens, som får nye inspirerende konturer, således at vand ledes bort fra greens, samtidig med at spillerne får mere varierede lejer. Én af Europas største eksperter i den retning, engelske David Nelson, hentes faktisk ind fra det anerkendte engelske firma Greenmakers by Nelson & Vecchio. I starten af april indleder han dette arbejde, som vil strække sig over 10-12 uger. I Danmark er David Nelson især kendt for, at han renoverede BackTee Course i Himmerland til den første udgave af European Tour-turneringen Made In Denmark i 2015, li-

// fortsættes side 24 //

Nr. 1 - 2017 Greenkeeperen

23


// ØVRIGE

gesom han også spillede en vigtig rolle i udformningen af både de 27 huller i Lübker Golf på Djursland og Trent Jones Course i Skjoldenæsholm. - Vi forventer os meget af en ekspert i greenomgivelser som David Nelson, fordi han har fået mange roser for sit arbejde i den henseende i både Himmerland, Lübker og Skjoldenæsholm, lyder det fra Jesper Hjort.

Fremtidssikring Kun omgivelserne omkring to af banens greens, på 4. og 5. hul, får lov at forblive uændrede. To af de gamle greens, på 11. og 14. hul, nedlægges og erstattes med to nye, fordi hulretningen og -længden i begge tilfældet er ændret. Det gamle 11. hul, par 3 - som bliver 12. hul på grund af et ændret hulforløb - er vendt 180 grader og må betegnes som et helt nyt hul. Jesper Hjort synes, at Caspar Grauballes udviklingsplan giver banen et bedre helhedsindtryk og en slags rød tråd, fordi de samme markante elementer kendetegner både fairways og greens: - Jeg vil betegne fornyelserne som en slags nødvendig fremtidssikring, som betyder, at vi får endnu flere genganger-greenfeespillere. Hidtil er sådanne først og fremmest kom på grund af banens unikke beliggenhed med betagende udsigter til Fænø og Middelfart Marina, men en investering på 3,2 millioner kroner i udviklingsplanen vil næsten med garanti gøre Lillebælt-banen endnu mere populær, mener Jesper Hjort.

En kunstværk i sig selv Millionudgiften til den store ansigtsløftning gav i øvrigt ikke anledning til større diskussion, da den blev drøftet på dels et medlemsmøde og dels en ekstraordinær generalforsamling i efteråret 2016. Der var nemlig 95 procents opbakning fra de fremmødte medlemmer til at optage et lån, så arbejdet kan værksættes i dette forår. Den næsten uforbeholdne støtte skyldtes nok i nogen grad, at klubben kom ud af 2016 med et overskud på 786.000 - et regnskab, som ikke mange danske golfklubber kunne præstere, og som betød, at det ikke var nødvendigt med en kontingentstigning for klubbens 800 medlemmer. De mange ændrings- og forbedrelsestiltag vil pudsigt nok ikke påvirke spillet synderligt på banen i den kommende sæson bortset fra enkelte provisoriske greens og teesteder i en periode før sommerferien, hvor entreprenørarbejdet står på. Det har i årevis været spændende at komme til Golfklubben Lillebælt, fordi banen bl.a. rummer to Piet Heinskulpturen, Superægget og Kysset, som er skænket af Piet Heins søn, Hugo Peter Hein, der bor nabo til golfbanen. Nu tyder meget på, at golfbanen også er på vej til at blive et kunstværk i sig selv.

De to mini-ørkener af greenbunkers på 9. og 18. hul nedlægges og erstattes af græsklædte jordpukler og græsbunkers.

24

Greenkeeperen nr. 1 - 2017


// PRESSE

Nyt samarbejde omkring salg og service af amenity sprøjter Sprøjtespecialist firmaet Brdr. Toft A/S og forhandler af specialmaskiner Lindholm Maskiner A/S har indgået et nyt samarbejde omkring amenity sprøjter.

S

prøjtespecialist firmaet Brdr. Toft A/S med base i Sabro lige vest for Århus har siden 1996 importeret sprøjteteknologi fra italienske Bargam, der er en af Europas store producenter af sprøjteteknologi. Gennem årene er det primært landbrugssprøjter firmaet har leveret, faktisk er det blevet til næsten 1000 sprøjter på de ca. 20 år. Enkelte sprøjter til den grønne sektor er det dog også blevet til, og de seneste år er interessen markant øget. ”Vi har rødder i landbruget og vores netværk i den grønne sektor er begrænset” udtaler Salgs- og Marketingchef Finn Søndergaard fra Brdr. Toft A/S og fortsætter ”for at styrke vores position i den grønne sektor, har vi derfor søgt efter en samarbejdspartner med det fornødne kendskab til sektoren og med en professionel tilgangsvinkel”. ”Det har vi fundet med Lindholm Maskiner og vi glæder os til sammen at vækste omkring sprøjteteknologi” siger Finn Søndergaard. Lindholm Maskiner A/S med base i Vissenbjerg på Fyn drives af brødrene Per og Lasse Lindholm, der har mange års erfaring i at levere maskiner til golf- og fodboldbaner, kommuner mv. ”Vi har haft en positiv og stabil vækst med flere nye agenturer, således at vi nu dækker bredt omkring græspleje på mange niveauer” udtaler Per Lindholm for fortsætter ”vi har oplevet stigende efterspørgsel efter sprøjteteknik og

vi har ønsket en leverandør med et bredt og komplet produktprogram af en kvalitet som kan matche vores øvrige maskiner, og det har vi fundet med Bargam”. Lasse Lindholm fortsætter, ”sprøjteteknologi er så specialiseret, at vi har fundet det hensigtsmæssigt at engagere os med et virkelig specialist firma, fremfor selv at opbygge ekspertise”. ”Da Brdr. Toft har sprøjteteknik som hovedbeskæftigelse og desuden er store i landbrugssektoren, har de en erfaring og et varelager af reservedele, som ingen andre i branchen kan matche, og det ser vi som en stor fordel, at vi kan drage nytte af” mener Lasse Lindholm.

Markedets bredeste produktprogram Bargam har et meget bredt program i Amenity sprøjter, og er i flere europæiske lande markedsledende, bl.a. i England, hvor Bargam har den markant største markedsandel. Bargams Amenity sprøjter er opbygget af Europæiske standard komponenter, som går igen i hele fabrikantens produktprogram, hvilket sikrer komponenter af høj kvalitet til konkurrencedygtige priser, og ikke mindst sikrer det en høj grad af forsyningssikkerhed for reservedele. Alle Bargams Amenity sprøjter er med bl.a. dyserør i rustfrit stål og

// fortsættes side 26 //

Nr. 1 - 2017 Greenkeeperen

25


// PRESSE

kraftige oliefyldte membranpumper, der giver stor holdbarhed både til plantebeskyttelse og udbringning af flydende gødning og evt. tømidler. Sprøjterne kan specificeres tilpasset den enkelte brugers behov, med f.eks. skummarkør, kørselsafhængig computer, GPS udstyr mv.

Alle sprøjter specificeres naturligvis så de overholder gældende regler bl.a. omkring vaskepladsbekendtgørelsen. Brdr. Toft tilbyder bomme, computere og komponenter til eftermontering på eksisterende sprøjter af andre fabrikater, og står gerne for montering og servicering af sprøjterne.

Skal der en alsidig mini-rendegraver på banen? Med Eurocomachs 3,8 tons mini-rendegraver kan du let komme rundt på hele banen og udføre dine grave- og læsseopgaver. Knækstyring sikrer, at maskinen er skånsom mod terrænet og meget snild til at komme rundt. Et stort udstyrsprogram giver dig mulighed for at anvende maskinen til mange andre opgaver. Kom til Kastbjerg og se maskinen – vi regner gerne et tilbud. Eurocomach E245K – italiensk, alsidig og snild

Vesterbro 73 • Kastbjerg • 8970 Havndal tlf. 86 47 03 88 • mail@iem.dk • www.iem.dk

26

Greenkeeperen nr. 1 - 2017


The Iconic Collection Kun det bedste til dit græs

B

g

g bære dy l i t r e t ys! pro duk Fair wa g o s special e ens, Te af Gre

Seaweed Juice For Turf

BIo o

oT

NT

PLA

R TuRF

R

andre je tig ple

Fo

RE

NATuRAL BuILD

Biostimulant Natural Root Builder

N

Documented Independent Research

ER

E S SE N

o IL

•T

+ 94

JuICE

PENDE

gRoW TH

Mu STI LA

DE

NT

AWEED SE

NT

AL PL A TI

RESEARCH

g u L AT o

Plant Growth Regulator

n! il ve t g 8 Rin 64 8

30 80 eder: P s n 78 Je 55 26 0 3 : Jan 72 22 0 17 4 : e n Bjar 74 67 0 59 4 : n e Carst

www.emarker.dk

TourTurf® er et registreret varemærke tilhørende E. Marker A/S.

AgEM

EN

T

AN

R

RITI

oN

D

*

uT

MINIMuM Minimum Pesticide Management

Essential Plant Oil Technology

g

N

uMENTE oC

LOW Input Nutrition

HNoLog

RAIN

RAIN

PE S TI CI

T

Y

* * *

NS

N

o

N

F

LEAF

g

B

INP u T

N

Y

PE C

Y

Green-Up

USE Spring/Autumn

EC

Spil sammen med miljøet

uCTIo

EN-u

80%DEW Reduction

LoW

TuMN

ED

80%

RE

D

UV Absorber

Au

S THE u

P

SoRB

ER

1

Extreme DEW Dispersal

RI N g

uSE

IN

IN

Natural Green Colour

AB

SP

DEW *

M

LouR

uV

ZERO Water Repellency

SPERS

AL

T I N TE ES

Best in test in the US

DE

gREEN

Save 30%Water

ELLE

DI

DENIN

*

TR E ME

DEW

NTER

Winter Hardening

*

TuRAL NA

W AT E R

NC

AR

Balanced Nutrition

EX

ZERo EP

RITIo

Rainfast within 4 Hours

ST

WAT E R

30%

uT

WI

IN

100% Complete Rewetting

Co

S AV E

N

4

I

HouRS

Rainfast within 30 Minutes

R

ETTIN

u L AT I o

4 Formulations

R

R

EW

ANCE

ST W

* * *

100%

4

RM

Surface Penetration

PLET E

oM

T R AT I

AL

FA

NuTES

H

Penetration Max Effect

NE

* * *

* Fo

FECT

PE

EF

Leaf Max Uptake

D

R FA C E

N

MAX

Su

Fertilizer Max Effect

30

MI

TA K E

I

TH

T R AT Io

NE

Leaf Uptake After 1 Minute

ICIE

uP

NC

ST W

IN

Leaf Penetrate Technology

FF

MAX

FA

TH

ER

MIN TE u

LEAF

TILIZ

MAX E

1

ER

ER

TAKE A FT

LPT

uP


// ØVRIGE

Som en gåsebille mellem to negle Som banechef i Dansk Golf Union med ansvaret for miljøarbejdet skal Torben Kastrup både kæmpe for klubberne og for miljøet. Han sidder nu i DGU på trettende år, og så er han glad for, at han aldrig er blevet kaldt en idiot af en hærdebred greenkeeper med hår mellem tænderne.

AF HENRIK SØE

D

u har nu siddet i Dansk Golf Union i 13 år. Hvordan havnede du der?

Jeg fik et tip fra en studiekammerat om, at Bente Mortensen, der på det tidspunkt var miljøkonsulent i DGU, skulle skifte stilling. Jeg skrev en uopfordret ansøgning, men fik 28

Greenkeeperen nr. 1 - 2017

at vide at stillingen skulle slås op. Så jeg søgte jobbet og fik det. Jeg havde ingen golfmæssige forudsætninger overhovedet. Min tilgang til stillingen var, at vi her havde nogle store områder, hvor der var mulighed for at gøre noget positivt for natur, miljø og landskab. Det var ikke spillet som sådan, der vakte min interesse.


Om Torben Kastrup Petersen Uddannet Cand. Scient fra Den Kgl. Veterinær og Landbrughøjskole i 2001. Efter jobs i Roskilde - og Storstrøms Amter blev han ansat i Dansk Golf Union i 2004, hvor han siden har fungeret som banechef. Har sideløbende taget en lederuddannelse på CBS og en master i kommunikation fra RUC.

Var golfverdenen, som du havde forestillet dig? Jeg havde mine forestillinger og fordomme om rige mennesker i sjove bukser, og jeg er nok blevet positivt overrasket over, at det indeholdt mere end bare det. Jeg har har også fået bekræftet nogle fordomme, for de findes jo af en årsag, men den dybde, der også er i golfsporten, har overrasket mig meget positivt.

Hvordan er det så gået, hvis du skal fælde dom over dine 13 år? Det har taget tid at acceptere, at det er en lang proces, og at man aldrig når i mål med det her job. Men kigger jeg tilbage på, hvad man snakkede om, da jeg startede, synes jeg, det har rykket sig i en positiv retning. Jeg husker et møde for mange år siden med nogle daværende formænd, hvor jeg kom med det her lidt frelste budskab om, at vi skulle

skære ned på pesticiderne. Så var der en der rejste sig op og sagde, at han da godt vidste, hvor man kunne købe de her ulovlige midler, og at folk bare kunne komme hen til ham efter mødet. Det var socialt acceptabelt dengang, men det er det ikke i dag, og det er for mig et pejlemærke på, at tingene har udviklet sig i den rigtige retning. Jeg har også oplevet til møder, at medlemmer fra en klub har rejst sig op og sagt, at de er glade for at være i en klub, hvor man tænker på miljøet. Det oplevede jeg heller ikke for 10 år siden.

Hvad er årsagen til det skred i holdningerne? Der er masser af ting, der har hjulpet den holdningsæn-

// fortsættes side 30 //

Nr. 1 - 2017 Greenkeeperen

29


// ØVRIGE Nu står vi i stedet med en lovgivning fra oven, som vi skal indordne os under. Og selv om det på mange måder gør tingene nemmere at forholde sig til, når der er faste rammer, så ville en frivillig aftale absolut have været at foretrække. Hvor står du og DGU egentlig i forhold til brugen af pesticider? DGU har ikke noget rendyrket økologisk syn på golfsporten, og vi betragter os som “balanceret grønne”. Det handler om at have en pragmatisk tilgang til tingene. Selvfølgelig ser vi os helst fri for pesticider, men omvendt ved vi også godt, at vi ikke kan klare os uden på nuværende tidspunkt. Det bliver en balancegang, og det er svært ikke at komme i skudlinjen fra enten den ene eller den anden side. Hvordan navigerer du mellem den virkelighed, der findes ude i klubberne og den politiske virkelighed, som du også er nødt til at indordne dig under? Jeg har haft en position som en lus, eller en gåsebille om du vil, mellem to negle med golfsporten på den ene side og omverdenen på den anden. Jeg har stået i midten og skulle fortælle golfsporten, hvad kravene fra omverdenen var. Det har ikke altid været lige populært. Og den anden vej har jeg skullet fortælle ministerier, styrelser og forskere hvad golfsporten har brug for. Det er en position, som jeg befinder mig godt i, og som konstant udfordrer både ens faglighed og kommunikative evner. dring på vej. Uden de skærpede krav udefra tror jeg ikke, det fokus havde været der i dag. Et budskab skal jo være relevant, hvis folk skal tage det til sig, og det er klart, at når der tales om bøder, så bliver det pludselig relevant. DGU’s rolle har været at formidle de budskaber videre, og den rolle, synes jeg vi har taget til os, og det har gjort det lettere at få ørenlyd. Men samtidig har vi også oplevet et pres fra klubberne til at trække den anden vej. Derfor fylder kommunikation meget i mit job, og der er ingen tvivl om, at den formidlingsmæssige rolle har fyldt mere, end jeg forestillede mig i sin tid. Hvilke succeser kan du se tilbage på? Det, at vi gennem en årrække har været i stand til at indsamle data fra golfklubberne og få dem til at indrapportere de grønne regnskaber, har været en succes. Det betyder, at vi har et helt andet faktabaseret fundament, når vi eksempelvis taler med myndighederne. I mange andre europæiske lande har de haft meget svært ved at samle data, så det er jeg stolt over, at vi har været i stand til i Danmark. Selv om vi i DGU ikke kan tage æren for det hele, føler jeg, at jeg har været med til at påvirke holdningen til miljø og pesticider i klubberne og samtidig også tale golfsportens sag overfor myndighederne. Der er kommet mere fokus på området i dag, og jeg skal ikke kæmpe så meget for at gøre opmærksom på vores arbejde hverken internt i golfsporten eller for omverdenen. Har der været bump på vejen? Jeg synes det var ærgerligt, at vi ikke fik forhandlet os frem en frivillig pesticidaftale igen. Det hele havde været så meget mere åbent og fleksibelt, og det ærgrer mig, at vi i golfsporten ikke kunne blive enige om det, når vi var så tæt på. 30

Greenkeeperen nr. 1 - 2017

Hvordan er det for sådan en halvstuderet røver som dig at tale med folk, der har jord under neglene? Da jeg var til jobsamtale i DGU fik jeg spørgsmålet om, hvad jeg ville gøre, når der kom en otte meter bred mand med hår mellem tænderne og sagde noget grimt til mig. Det vidste jeg ærlig talt ikke, og jeg har heldigvis heller aldrig mødt de typer, tværtimod. Jeg har aldrig følt, at det er blevet personligt. Det er helt fair at være være uenig i indholdet af de budskaber man kommer med, men jeg har aldrig mødt greenkeepere, der åbent har sagt, at jeg var en stor idiot, selv om jeg igen og igen kommer og fortæller dem, hvad de må og ikke må. Generelt må jeg sige at der findes utrolig mange søde og rare mennesker i denne branche, der gerne vil hjælpe til. Jeg har eksempelvis endnu ikke oplevet at en greenkeeper har sagt nej til at vise sin bane og fortælle om det miljøarbejde der foregår. Hvordan har du tacklet, at du ikke er en “insider”? Jeg har altid været åben om, at jeg aldrig har været greenkeeper eller golfspiller med handicap et-eller-andet. Det kan være en fordel, når man taler med folk uden for golfsporten, men i andre sammenhænge kan det være en ulempe, når folk som det første spørger “hvad er dit handicap?” Jeg har været medlem af Roskilde Golfklub et par år, men spillede kun på par 3-banen, så min golfkarriere afhænger af, hvem der spørger… Hvor ser du de største udfordringer for de danske golfklubber/baner i de kommende år? Golfklubberne skal blive bedre til at registrere, hvad de gør. De skal blive bedre til at lave en plan for, hvor de skal hen, og hvad de har at gøre med, når det handler om banepleje. Det er helt fundamentale ting som at vide, hvor deres dræn


ligger, og hvad de har af græssorter. De er ikke gode nok til at lave de her basisregistreringer, som er fundamentet for at lægge en plan for, hvor de skal hen med banen. For at hjælpe dem på vej, har vi for et halvt år siden lavet en app, hvor de kan tage billeder af de ting man registrerer det kan være svampeangreb, gåsebiller eller kløver. Og via GPS’en kan man så på et kort danne sig et overblik over,

hvordan det ser ud. Der er ca 50 klubber, der har taget det redskab til sig. Men det handler også om, at være bevidst om, hvordan man bruger de data, der indsamles. At kunne se værdien i registreringer.

5 TIPS fra Torben Kastrup Petersen til greenkeepere, der skal kommunikere til bestyrelsen og baneudvalg 1

Sørg for at dit budskab er relevant for modtageren, ellers vil der ikke blive lyttet. Et bestyrelsesmedlem vil eksempelvis lytte mere intensivt til fortællingen om pesticidreglerne, hvis de samtidig får at vide at bestyrelsen har et ansvar i denne sammenhæng og potentielt kan modtage bøder.

2

Tag selv ansvar for en eventuel manglende forståelse af en problemstilling hos dit baneudvalg eller bestyrelse. Hvad har du selv gjort for at dit budskab bliver hørt?

3

Sørg for at kende din målgruppe, når du skal kommunikere. Jo bedre du kender den, des bedre kan du gøre dig forståelig. En fortælling om hvorfor greens luftes skal eksempelvis fortælles forskelligt afhængig af, om det er baneudvalget eller en juniorspiller, der skal informeres.

4

Sørg for at kommunikere der, hvor din målgruppe er, i stedet for at opfinde en ny platform. Twitter er eksempelvis ikke det rette medie for golfspillere over 80 år.

5

Afsenderen af budskaber har stor betydning. Brug eksempelvis DGU som afsender af budskaber om rammerne for baneplejen overfor medlemmerne i klubben. DGU vil meget gerne ud og fortælle om pesticidreglerne på medlemsmøder. Det kan være med til at give noget arbejdsro for greenkeeperne.

Nr. 1 - 2017 Greenkeeperen

31


// TEMA

En stærk løsning gennem 30 år -Viden til den almindelige mand Bladet Greenkeeperen har 30 års jubilæum i marts i år. Jeg besøger Jørgen Hvilsom, som var med til at tage initiativ til bladet. Hvad var det de ville med bladet og hvordan gjorde de?

AF KARIN NORMANN, NYHOLT APS

V

i sidder i Jørgens køkken. Jørgen har lavet kaffe. Jeg har taget Greenkeeperen med. Bladet ligger nu på bordet foran os. Jørgen tager det op i sine hænder. Han lader fingrene løbe hen over forsiden. Han siger: ”Det er sådan et blad, der ville gøre sig godt i et venteværelse. Jeg tror, at folk, der ikke kender noget til en greenkeeper, ville tage det op og kigge i det. Det er et flot blad. Bladenes kvalitet er god”, siger Jørgen og mærker på en side med to af sine fingre.

Hvordan opstod ideen om at lave et blad? ”I 1986, hvor jeg blev formand for Dansk Greenkeeper Forening, var foreningen en selskabelig forening. Jeg syntes, der skulle ske noget mere og i bestyrelsen var der et ønske om, at vi skulle løfte foreningen videre mod et højere fagligt niveau. Bladet skulle være en af de veje, hvorpå foreningen kunne få faglig viden ud til den almindelige mand, for hvordan skulle han ellers få fat i den viden?”, siger Jørgen spørgende. Og Jørgen fortsætter: ”Dengang var der kun ganske få kurser vi kunne deltage i. På et af de kurser mødte jeg

Jørgen Hvilsom var en af initiativtagerne til bladet Greenkeeperen. I dag er bladet vokset sig større og pænere, synes Jørgen.

Jørgen Klinggaard og vi faldt i hak med hinanden. Vi tog sammen initiativ til at lave det første blad. Jeg kunne snakke, men ikke sætte to ord sammen. Det kunne Klinggaard, så det blev ham, der blev bladets første redaktør. Han var en meget stærk drivkraft”, fortæller Jørgen Hvilsom. I forbindelse med udgivelsen af det første blad fik foreningen også sit første logo, som Klinggaard stod for at lave. Et logo som Jørgen Hvilsom den dag i dag holder meget af og han synes det er en skam, at det helt er røget ud.

Markvandring i silende regn i 80érne. I forreste række fra venstre: Bent fra Køge, i midten Jørgen Hvilsom, til højre Jørgen Klinggaard. Bagerst bl.a. Villy fra Søllerød Golf og Kruse fra Mølleåens Golf. Navne på de øvrige, huskes desværre ikke (Foto udlånt af Jørgen Hvilsom).

32

Greenkeeperen nr. 1 - 2017


DGA´s første logo, som blev lavet til udgivelsen af foreningens nye blad i marts 1987.

Hvor fik I midler fra? ”Vi ringede rundt til de forskellige maskinforhandlere og spurgte, om de ville være med og via annoncer kunne vi rejse kapital til bladet. Vi fik også et kamera af en af maskinforhandlerne, så Klinggaard kunne tage billeder fra møder og arrangementer”, fortæller Jørgen.

Hvor fik I inspiration fra til indholdet i bladet? ”Det vi fik fra vores dagligdag. Det der rørte sig derude”, fortæller Jørgen. Og Jørgen har gemt en håndfuld gamle blade. Vi sidder og kigger i dem. Bladene var bygget op omkring faglige artikler om græs og det der stak ind til det. Gunner Dener fra firmaet S/48 og Martin Petersen, Dæhnfeldt, var tilbagevendende skribenter i bladet. Statens planteavl kom også med faglige artikler sammen med mange andre. Her ud over var der nyt fra bestyrelsen, reportager fra markvandringer, top-job-tips og andre gode råd krydret godt med annoncer fra leverandører og lidt efter lidt begyndte golfklubberne også at annoncere efter medarbejdere i bladet. Fra starten af 4 numre pr. år. Det er der stadig. Og grundsubstansen er egentlig også meget den samme, tænker jeg, suppleret med menneskelige beretninger. En stærk løsning, der nu har holdt i 30 år. En løsning, der opstod ud fra et konkret behov om at skabe en højere faglighed blandt de danske greenkeepere.

Top -Job- Tips Overfladevertikalskæring På mine besøg i sommer har jeg flere gange snakket filt med dem. Der har nogen steder været lidt meget og når det har været nævnt, har man sagt, at maskinen ikke har kunnet slæbe knivene ned i denne dybde. Man har så forklaret mig, at man har lært, at man skal mindst 4 mm ned i jorden. Én fortalte, at det tog ham to dage at vertikalskære ni greens og at han ikke ville skære mere, fordi greens led frygteligt under det. Ja, det tror da pokker! Når man overfladevertikalskærer, skal det være over fladen og den flade det skal være over er jordoverfladen. Uddrag fra rubrikken Top-Job-tips af redaktør Jørgen Klinggaard. Greenkeeperen 4. årgang nr. 3. 1990.

Kan-du-ikke-lige-rubrikken alle greenkeepere Det ville nok være en god ide for edlen. Kan-duat lave denne tilføjelse på arbejdss steder og der re ikke-lige- rubrikken koster jo and rutinearbejlige er ingen tvivl om, at det er de dag lidt kendbare der, det går ud over. Og enhver med elsen hold over er skab til greenkeeping ved, at det e. ban af rutinerne, der giver den perfekte .

Redaktøren. 7. årgang. Nr. 2, 1993

Træsko på greens!!

Jo, fan´me har jeg set det i den forløbne sommer og indtil flere gange. Jeg har set folk stå med vægten på hele ydersiden af træskoe n og trykke en dyb rende. Jeg har set folk i kap-løs e træsko, der har stået med hele foden ude på hæl en, som har lavet centimeterdybe mærker. Det er godt at Werner Hansen ikke så det i hans tid – det havde forkortet hans liv med ti år hver gang. Man går ikke med træsko på gree

ns!!

Greenkeeperen, 7. årgang nr. 4, 1993

.

Nr. 1 - 2017 Greenkeeperen

33 33


// TEMA

1987-2017

Hip hurra for Greenkeeperen! Magasinet GREENKEEPEREN udkom for første gang i marts 1987 og fejrer dermed 30 års jubilæum. I den anledning har vi taget en snak med en række garvede greenkeepere fra hele landet og stillet dem tre spørgsmål. 1 Hvad er det bedste ved arbejdet som greenkeeper? 2 Hvad får du ud af at læse Greenkeeperen? 3 Hvad vil du gerne have mere af i bladet?

AF HENRIK SØE

Bendy Sørensen, chefgreenkeeper i Odense

Hans Erik Mogensen, greenkeeper i Kaj Lykke Golfklub i 26 år, hvoraf de seneste 25 år har været

Eventyr siden 1994.

som chefgreenkeeper

1 Det er friheden i sig selv, og det at kunne se en udvikling. At være greenkeeper er også et socialt job, hvor man møder en masse glade mennesker, fordi de dyrker deres fritidsinteresse. Og så kan jeg godt lide at komme tidligt op...

1 Jeg tror næppe, man finder et job med mere frihed end som greenkeeper, og jeg er meget taknemmelig for at kunne udføre mit arbejde i frihed under ansvar - ude i den fri natur. Jeg har samtidig været heldig kun at have tre baneudvalgsformænd over mig i de 25 år her i klubben, så jeg er sluppet for den turbulens, som kan opstå i en golfklub med meget udskiftning. Samtidig har jeg haft den samme førstemand i næsten alle år, og det har været et rigtigt godt parløb.

2 Det er fint med fagstof og input, som gør, at man holder sig opdateret på, hvad der foregår i branchen. Og så kan jeg godt lide at læse om andre greenkeepere, der har succes med deres projekter.

2 Det er et blad med mange gode faglige indspark, og det er rart at kunne holde sig ajour med, hvad der rører sig i branchen.

3 Det er ikke nogen videnskab at være greenkeeper, så vi skal passe på med ikke at gøre det alt for akademisk. Jeg ville gerne læse mere om det sociale arbejdsliv, som fylder lige så meget for mig, og så synes jeg også, at der både generelt og i Greenkeeperen kunne sættes mere fokus på problemerne med frivillig arbejdskraft på banerne.

34

Greenkeeperen nr. 1 - 2017

3 Umiddelbart kan jeg ikke komme i tanke om noget jeg savner - og det må jo være en kompliment til bladet.


Stig Helm-Petersen, chefgreenkeeper i Silkeborg-Ry Golfklub siden 2009. Tidligere chefgreenkeeper i

Joe Thomsen, chefgreenkeeper i Ree Golf, hvor han har været i 16 år. Før det var han 10 år i Søllerød som chefgreenkeeper.

Skanderborg.

2 Der er indimellem nogle ganske gode faglige artikler, men jeg er ikke en af dem, der læser bladet for det faglige indhold, da jeg søger viden andre steder. Men jeg synes det er meget hyggeligt at læse en gang imellem. 3 Jeg læser det ikke så meget, men jeg kan måske godt savne de gamle artikler, hvor man besøgte nogle greenkeepere og spillede lidt golf.

Per E Knudsen, chefgreenkeeper i Viborg Golfklub. Har været de seneste 30 år i Viborg og før det et enkelt år i Silkeborg. 1 Det er den frihed, man har. Og muligheden for at præge en udvikling og arbejde med mennesker samtidig. 2 Der er rigtig mange gode faglige artikler om den nyeste udvikling, og der er også noget socialt i at kunne læse om kollegerne. Den del hjælper hjemmesiden også med til. 3 Jeg holder meget af at læse de faglige artikler om de nye metoder og produkter, som hjælper os til at servicere golfspillerne bedst muligt. Det giver mig inspiration.

1

Det bedste ved jobbet som greenkeeper er, at man kan være i naturen og arbejde med den.

2 Bladet har rigtig gode fyldige artikler, og jeg nyder især de faglige artikler, som jeg bruger til inspiration. 3 Jeg synes der er et godt mix af de faglige artikler og de mere bløde historier. Der skal også være plads til at læse om de mere bløde ting som fødselsdage og den slags. Jeg har svært ved at forestille mig et bedre blad.

Carsten J. Jensen, tidligere chefgreenkeeper i Horsens Golfklub fra 1991 til 2012. 1 At opleve den kæmpestore udvikling, der skete i de år, hvor jeg var greenkeeper - både i forhold til antallet af klubber og ikke mindst med opbygningen af greenkeeperuddannelsen. 2 Det er et vældigt flot blad med mange gode faglige artikler, som giver et indblik i udviklingen. 3 Man kunne måske følge mere op i de videnskabelige artikler, som beskriver udenlandske forsøg. Og hvis man kigger fremad, kan man også diskutere om ressourcerne er brugt rigtigt i forhold til at udgive et trykt blad. Måske skulle man overveje at gå over til en elektronisk udgave.

// fortsættes side 36 //

Foto: Branko Jovanovic / Shutterstoc.com

1 Der er selvfølgelig noget frihed i jobbet, men vi har efterhånden så stor en biks med 17 ansatte, at det for mig handler mere og mere om kontorarbejde og at få tingene til at fungere.

Nr. 1 - 2017 Greenkeeperen

35


// TEMA

Jan Ebdrup, chefgreenkeeper i Hedeland Golfklub siden 2010. Tidligere greenkeeper i Greve, Dragør, Hillerød og Fredensborg. 1 At være greenkeeper er mere end bare et job, det er en livsstil. Det er et fantastisk job med engagerede kolleger og masser af kontakt med medlemmerne, som 99 procent af tiden er glade og tilfredse, fordi de dyrker en hobby, som de selv har valgt. Og så har jeg en indflydelse på, hvordan banen skal se ud - ikke bare nu, men også i fremtiden.

1 Det at få lov at arbejde ude i naturen og pleje banen, som jeg også bruger som golfspiller.

2 Jeg synes godt om bladet og holder af at læse baggrundsartikler, som går i dybden med udviklingen i vores branche. Og når man ikke kommer så meget rundt i landet, er Greenkeeperen også med til at samle branchen.

3 Jeg synes artiklerne kommer godt omkring, så jeg savner ikke noget.

3 Jeg kunne godt tænke mig at læse mere om, hvorfor golfbanerne ser ud, som de gør. Ikke i et historisk perspektiv, men mere ud fra en nuværende banearkitekts synspunkt. Og så kunne man også godt tage en debat om, hvordan vi skal kommunikere med vores medlemmer i fremtiden. Skal det være på Facebook, Twitter eller noget helt tredje?

Ole Nielsen, chefgreenkeeper i Holmsland Klit Golf siden 1993. 1

Det er det det frie liv i naturen. Og det er meget frit, fordi jeg er på en privatejet bane og har meget frie hænder til at passe mit arbejde med banen.

2 Jeg synes det er et meget fint blad i betragtning af, hvor lille en branche vi er. Jeg holder meget af at læse de faglige artikler, nyheder fra andre baner og om hvad der sker af nye forsøg.

Foto: Branko Jovanovic / Shutterstoc.com

3 Jeg tænker aldrig over, at der er noget, jeg mangler. Jeg synes bladet kommer godt omkring.

36

Niels Chr. Hansen, chefgreenkeeper i Skærbæk Mølle Golfklub. Har været greenkeeper siden 1992 og var ansat i Breinholtgaard indtil 2004, hvor han skiftede til den nystartede Skærbæk Mølle som chefgreenkeeper.

Greenkeeperen nr. 1 - 2017

2 Jeg synes det er et rigtig godt blad, som giver mulighed for at følge med i, hvad der sker rundt omkring i landet. Der er masser af god inspiration at hente for mig.

Per Christensen, chefgreenkeeper i Fredensborg Golf Club. Har arbejdet som greenkeeper i 32 år. De første 12 et halvt år som assistent i Hillerød og siden som chefgreenkeeper i Fredensborg. Og så har han vundet DM for greenkeepere syv gange. 1 Det bedste ved jobbet er, at man gør en masse mennesker glade. Og så er det altid en udfordring at arbejde med naturen og årstiderne. Der er ikke to sæsoner, der er ens, og jeg gad f.eks. ikke arbejde på en bane i Spanien, hvor der er vækst hele året. 2 Jeg får en masse faglig viden og inspiration til nye tiltag, og så er det fint med nyheder fra sponsorer om nye produkter osv. 3 Som golfspiller kommer jeg selv rundt på mange andre baner, og jeg holder meget af at læse, hvordan andre greenkeeperne arbejder rundt omkring i landet. Generelt synes jeg man skal passe lidt på med at gøre artiklerne for lange, så folk ikke går død i dem.


// ØVRIGE

Tre repræsentanter fra Smørum Golfklub var til stede for at modtage Golfsportens Natur- og Miljøpris. Yderst til venstre er det Dansk Golf Unions formand, Jim Staffensen. Yderst til højre er det Martin Nielsson, der er formand for Danish Greenkeepers Association

Smørum Golfklub vinder natur- og miljøpris Smørum Golfklub modtager Golfsportens Natur- og miljøpris 2017.

P

risen blev overrakt på Dansk Golf Unions repræsentantskabsmøde, som blev afholdt i Kolding.

Smørum Golfklub vinder hæderen for mange års målrettet indsats for at beskytte naturen omkring klubbens i alt 51 golfhuller. Smørum Golfklub har blandt andet udsat får og urokser, der ved græsning plejer en stor del af klubbens anlæg, og hele plejeindsatsen på banen er gennemsyret af hensyntagen til naturen og miljøet.

Han benyttede lejligheden til at takke Per Rasmussen, der er chefgreenkeeper i Smørum, for sin mangeårige indsats for at optimere hensynet til naturen. Prisen er indstiftet af Dansk Golf Union og Danish Greenkeepers Association. Den uddeles af en miljøpriskomité, hvor Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet og Danmarks Idrætsforbund deltager. Den blev lørdag overrakt af Jim Staffensen, der er formand for Dansk Golf Union. Det skete på Dansk Golf Unions repræsentantskabsmøde.

Prisen er på i alt 75.000 kroner. Det er fjerde år, at prisen uddeles. Den blev sidste år vundet af Viborg Golfklub, og der har gennem årene været mange kvalificerede ansøgninger.

De to andre nominerede til prisen var Herning Golfklub og Roskilde Golf Klub. Vejen og Asserbo Golfklubber modtog juryens inspirationspris for etablering af en blomstereng og for produktion af månedlige naturfoldere til besøgende på golfbanen.

- Tusind tak for prisen. Det har været en hård konkurrence. Der lægges et kæmpe arbejde ude i klubberne på dette område, så det er en stor ære, lød det fra Peter Borregaard fra Smørum Golfklub. Nr. 1 - 2017 Greenkeeperen

37


// FAGLIGT

Udlicitering af større opgaver på klubbens anlæg

Ændringer i golfbranchens betingelser har gennem årene resulteret i færre greenkeepere og heftig sæsontravlhed. Hvem skal udføre, og har medarbejderstaben tid til ekstraopgaver, eller skal ekstern entreprenør indbydes?

AF NIELS NIELSEN OG GUNNAR ESKESEN, RANDSKOVHUS ANLÆG

G

olfbranchen har ændret sig de senere år. Med reduceret mandskab har greenkeeperne i sommersæsonen travlt med den nødvendige pleje af banerne for at sikre et stabilt vedligehold og spilbare baner. Når klubben beslutter, at banen skal renoveres, eller der skal etableres nye baneelementer, kan der mangle hænder til at udføre opgaven, og måske skal der suppleres med eksterne kræfter. Den reducerede mandskabsstyrke er en myretue af travlhed i sommerhalvåret, mens der i den knap så travle vinter ofte er plads til opgaver, som dog kan være svære at udføre på grund af dårligt vejr og afspadsering af sommerens opsparede overarbejdstimer.

Erfaringer med både golf og anlægsprojekter ”Lerjord, sandjord, skygge eller sol. Golfbaner er forskellige, og baneprojekternes løsninger er derfor heller ikke ens, og det gode resultat kræver erfaring. Resultatet afhænger desuden af projektets økonomi og mandskabets arbejdsbetingelser efter projektafslutningen”, fortæller Gunnar Eskesen. Han henviser til, at greenkeeperne har stort kendskab til etablering af baneelementer og golfspillets krav til banen, men har oftest ikke så meget erfaring med projektering af nye anlæg og med tilrettelæggelse af projektet. Til gengæld har anlægsentreprenøren både materiel, mandskapacitet og erfaringer med større projekter. 38

Greenkeeperen nr. 1 - 2017

”Men baneprojektet har sådan set bare brug for begge faggruppers erfaringer,” mener Gunnar Eskesen, der udover chefgreenkeeper- og projekterfaring på store golfbaner også har flere års baggrund som beregner og entrepriseleder i entreprenørbranchen. Han råder klubberne til at vurdere baneprojekternes behov og fremgangsmåde nøje.

Hvornår, hvordan og af hvem skal projektet udføres? Klubben kan overveje følgende allerede i den tidlige projektfase: • Krav til erfaring og kompetencer mht. golf og anlægsprojekter • Hvilket grej er det helt rigtige til opgaven? • Er der behov for at have garanti for opgavens kvalitet på længere sigt, hvis noget går galt? • På hvilken årstid er det mest optimalt at udføre opgaven, og har staben da tid til at løfte opgaven? • Skal vi yde en kort, effektiv indsats for at få opgaven færdig hurtigt, og kan golfbanen undvære greenkeepernes indsats i driften i opgaveperioden? • Vil projektarbejdet give vedligeholdelses- og driftsafbrydelser og dermed skade effektivitet og forløb på alle opgaver?

Og med hvad? Tidligere chefgreenkeeper Niels Nielsen har erfaring med


fornyelse af golfbaner og planteavl. Han mener, at klubben også bør tænke på ressourceforbruget: • Hvad kræver projektet af specialmaskiner, og vil leje af eksternt materiel belaste budgettet? • Hvilken rækkefølge og hvor mange timer kræver planlægningen af delopgaverne, og hvor finder vi ressourcerne til denne planlægning? • Hvem har fagligt overblik og kan overskue projektet i detaljer, så klubben kan undgå ekstraregninger i projektfasen? • Hvordan kan vi bruge begge fags stærke sider og erfaring, så projektet kan forløbe effektivt, og der samtidig er et godt arbejdsklima i projektperioden? • Har vi behov for garanti og for at have krav på evt. reparation af det udførte arbejde?

Inden tilbudsgiverne vælges Inden tilbudsgivere udpeges, kan klubben undersøge hvem, der har erfaringer fra lignende opgaver, og om materiel, mandskab og økonomi rækker til at gennemføre den påtænkte opgave. ”Golf og anlægsbranchen er to verdener. Da det meste af golf-projektet sker under jorden og derfor ikke ses bagefter, er det meget vigtigt at få sikkerhed for korrekt udførelse. Ellers holder banekvaliteten og levetiden ikke i det lange løb.” Som et sidste godt råd mener Gunnar Eskesen og Niels Nielsen, at klubben også skal sikre sig, at samarbejdet med anlægsentreprenøren kan overføre erfaringer fra golfbanens drift til banens færdige design og finish. ”Hvis banen skal fungere optimalt efter projektafslutningen, skal klubben i sit valg af mandskab sikre sig, at golfen kommer ind i projektets anlægsarbejde fra starten, slutter de to erfarne chefgreenkeepere.

Nr. 1 - 2017 Greenkeeperen

39


// FAGLIGT

Bygger golfbranchen bro? Golfsporten har et ansvar at yde i forhold til det øvrige samfund. Hvordan rækker vi ud mod det omkringliggende samfund? Og hvordan lader vi andre komme ind på vore enemærker? Det var temaet for seminaret ’Multifunktionella landskab.’ Når andre personer har adgang til banen, bliver sikkerheden det store spørgsmål. Når det lykkes, er det til gavn for alle.

AF ASBJØRN NYHOLT, HORTONOM, GRÆSKONSULENT

D

en multifunktionelle golfbane var sat på dagsordenen af STERF ved et seminar i Stockholm nu i februar. Fremmødet var flot med 65 personer på deltagerlisten, men ud over Anne Mette Dahl Jensen og Martin Nilsson, der begge skulle hold indlæg, var vi kun to andre fra Danmark.

Vi er alle gæster Martin Nilsson, Københavns Golf Klub, var indkaldt, som et af de gode eksempler ved seminaret. På Martins bane i Dyrehaven nord for København er golfbanen født ind i en multifunktionel sammenhæng. ’Alle andre end de 2000 hjorte er gæster i Dyrehaven,’ indledte Martin Nilsson. ’Det gælder både de 8 millioner årlige gæster i parken såvel som golfspilleren, svampeplukkeren mv. Det er en forudsætning for, at golfbanen kan være her, at det er os, der viger for alle andre. Vores medlemmer har heldigvis stor forståelse for, at klubben på denne måde SKAL interagere med omverdenen.’

Københavns Golf Klub i Dyrehaven nord for København er født ind i en multifunktionel sammenhæng. Alle andre end de 2000 hjorte er gæster i Dyrehaven. Bemærk hvor velopdragne hjortene er. De holder sig alle uden for greenen. Foto: Martin Nilsson

Sikkerhed først Anne Mette Dahl-Jensen, Københavns Universitet, har været med til at udvikle og afprøve et værktøj, klubberne kan bruge til at kortlægge banes multifunktionelle muligheder. Det er en metode, der kan bruges direkte af klubberne, og som er beskrevet i en håndbog fra STERF (www.sterf.org). Metoden lægger op til at klubben synliggører, hvordan man kan udvikle klubbens samspil med omgivelserne. En af de vigtige pointer er, at man kortlægger hvor på banen, det er sikkert for andre brugergrupper at færdes. Værktøjet beskriver også på systematisk vis, hvilke herlighedsværdier (natur, fortidsminder, kulturhistorie, udsigtspunkter mv) banen gemmer på. Hvordan kan disse goder udvikles både til gavn for klubbens medlemmer, men også for det omkringliggende samfund? Det første skridt kan være, at lade andre grupper komme 40

Greenkeeperen nr. 1 - 2017

ind på banen, når der ikke er spil på banen. Der var eksempler på orienteringsløb, der fandt sted om natten og om vinteren.

Gensidig nytte Maria Strandberg, direktør STERF, indledte dagen med at beskrive, hvor vigtigt det er, at branchen udvikler dette ’grænseoverskridende arbejde’. Der er så mange fordomme, der skal nedbrydes, for at golfen fortsat kan udvikle sig, og finde sin naturlige og aktive plads i samfundet. ’Hvis vi som branche formår at åbne os op, er der mange fordele at hente også for den lokale klub. Det kan være alt fra at rekruttere nye medlemmer, finde nye sponsorer, få øget medieopmærksomhed, styrke omdømmet, finde andre brugere at dele udgifter med, til at klubben står stærkere over for myndighederne, når golfklubben indgår i lokale samarbejder.’


Mange succeshistorier er båret af ildsjæle og dermed den åbenlyse risiko for, at engagementet falder med den pågældende person. Der ligger derfor et stort arbejde i, at forankre gode initiativer i organisationen, så ikke alt står og falder med én person.

Biodiversitet

Gold Klub kunne fortælle, hvordan de havde fået udviklet et vådområde på et vejprojektets regning. Etableringen af vådområdet blev til glæde for alle. ’De to huller blev langt mere interessante at spille, vi har nu mange tudser og pressen har givet os ubetalelig omtale,’ fortalte Bruno Hedlund.

Der findes stor viden om, hvordan vi kan udvikle biodiversiteten på golfbanen - naturpleje. Det kan Taler vi om det samme? f.eks. være vandhuller uden stejle brinker, Når man samarbejder med personer, der så padderne også kan komme op igen. ikke har den samme baggrund som en Eller hvordan vi styrker naturkorridoselv, er der fare for, at man misforstår Når man samarbejder rer så vildtet, insekter mv har redhinanden, fordi man ikke forstår tinningsplanker i landskabet, som de gene på samme måde. Der skal dermed personer, der ikke kan søge til i et ellers sterilt dyrket for bruges ekstra tid og opmærkhar den samme baggrund landskab. somhed på at drøfte det endelige som en selv, er der fare mål igennem igen - igen og igen, inden man går i gang med projekter Biologerne vil gerne samarbejde med for, at man misforstår med folk ’udefra.’ Det blev en stående golfklubben. De har set, at golfspilhinanden joke gennem seminaret: ’Byt lige brillerne er en ressourcestærk og ensartet ler med din nabo, så kan du opleve, hvorgruppe, der har evner til at indgå i samdan han ser på verden.’ arbejder og som kan langt mere, end de gør i dag.

Sælg erstatningsarealer? Når der anlægges veje, bygges sygehuse, beboelse mv. kommer anlægsarbejdet let til at gå ud over bevaringsværdig natur, vandhuller og lignende. Her vil myndighederne stille krav om, at der etableres nye tilsvarende arealer som erstatning. Disse arealer kan ligge i nogen afstand fra byggeprojektet. Golfbaner har rig mulighed for at byde sig til som værter for disse arealer. Bruno Hedlund, Chalmers

Social bundlinje

Håkan Rasmusson, Värpinge Golf brænder for sin private bane og er altid god for en provokation. ’For at jeg kan overleve, bruger jeg meget tid på at studere, hvad andre gør, for så selv bevidst at gå i den stik modsatte retning. Det skaber udvikling!’ Hvert år på denne tid, når vi laver det økonomiske regnskab, opstiller vi også et økologisk regnskab. Hvad har vi gjort for naturen? Har vi selv været med til at skabe et bedre miljø? ’Den tredje bundlinje er den sociale. Hvordan bruger vi vores golfbane til at styrke lokalsamfundets sammenhængskraft? Hvordan kan vi bevidst styrke vi-følelsen og inddrage personer, der føler sig marginaliseret?’ For år tilbage modtog Håkon golfens miljøpris. Han besluttede at betale de 20.000 SEK videre som en ny pris for social bæredygtighed.

Er du klædt på? Greenkeeperen har og vil i øget omfang få en central rolle i dette arbejde med at producere biodiversitet, samarbejde med andre faggrupper og idrætsgrene. Er greenkeeperfaget rustet til denne opgave? Ved du nok om pleje af vandhuller, om hvordan vi fremmes levesteder for humlebier, hvordan du bruger høet fra afhøstet rough som kompost til gavn for udrugning af snogens æg mv. Hvor på banen det vil være forsvarligt, at have andre personer inde, eller skal der laves nye hegn/værn for at kunne byde andre ind?

Se det store i det små

Håkan Rasmusson, Värpinge Golf: ’Den tredje bundlinje er den sociale. Hvordan bruger vi vores golfbane til at styrke lokalsamfundets sammenhængskraft?’ Foto Karin Schmidt, STERF.

Hvis man ser det store i det små, kan man lidt karikeret sige; nu med Donald Trump i USA og muligvis Marine Le Pen i Frankrig, så må vi som lokal sport kunne vise, at vi kan række ud over egne grænser. Vi kan skabe værdi for hinanden. Både i verden og lokalt lever vi i segmenterede samfund, med ringe forståelse for hinandens forudsætninger. Har du prøvet naboens briller? Nr. 1 - 2017 Greenkeeperen

41


// TEMA

Græssets pleje i foråret - anno 1987 Forsøgsleder Martin Petersen, Dæhnfeldt, gav gode råd om plejen om foråret i det første nummer af Greenkeeperen. Dengang som nu er forebyggelse bedre end helbredelse. Forskningen fra STERF og større fokus på rødsvingel har justeret flere arbejdsgange.

AF ASBJØRN NYHOLT, NYHOLT, APS

Efter nogle få dage med varmt og mildt vejr i foråret forventer mange spillere, at græsset på golfbanerne er i perfekt kondition og i aktiv vækst, således at banerne kan tages i brug. Enhver greenkeeper ved, at det ikke er så enkelt.… Det kan her være nødvendigt at gøre opmærksom på, at det er den pleje, man giver græsset om efteråret, der er bestemmende for græssets udseende det følgende forår….

Temperaturens indflydelse på græsvæksten Det må være klart for enhver, at man ikke foretager sig noget som helst vedr. græssets pleje, før frosten er gået af jorden. Aktiviteter på våd og uoptøet jord kan øge jordens komprimeringsgrad og give sætninger, der kun vanskeligt udbedres. Det er temperaturen omkring græsplanternes vækstpunkt, der er bestemmende for græssets bladvækst. Da vækstpunkterne er placeret i jordoverfladen, må de første plejeforanstaltninger gå ud på at øge jordtemperaturen mest muligt. Da man ved, at krybende hvene starter forårsvæksten ved temperaturer på ca. 10 gr. C, og da man ved, at de fleste typer énårig rapgræs først starter forårsvæksten ved ca. 13 gr. C, har man her en god mulighed for allerede i foråret at kunne kontrollere mængden af énårig rapgræs senere i sæsonen. Fotos: Daboost og Tim UR / Shutterstoc.com

Græssets rodvækst starter ved lavere temperatur end bladvæksten. Allerede ved temperatur 0-2 gr. C kan man finde celledelinger i græsrødderne. Den optimale temperatur for rodvækst er meget mindre end for bladvækst. Rodvæksten er størst forsommer og eftersommer….

Vertikalskæring Der kan tidligt i foråret forekomme pletter med vissent græs, enten som følge af sygdomsangreb, frostskader 42

Greenkeeperen nr. 1 - 2017

Enårig rapgræs – “ready to go” Om foråret handler det om at gøre så lidt som muligt, så spiring af enårig rapgræs undgås. Vent med de større arbejder til varmen er tilbage i jorden. Forskning har vist, at når temperaturen er forholdsvis lav vil enårig rapgræs ofte få et forspring, fordi den spirer hurtigere end krybende hvene og rødsvingel, og fordi frøets rødder vokser hurtigere end hos hvenerne. Kilde: Wendy Walen, NIBIO

eller simpelt snetryk. Det visne græs vil ligge som et isolerende lag over græssets vækstpunkter og holde temperaturen på et lavere niveau. Det visne eller halvdøde græs må fjernes ved vertikalskæring med tæt stillede knive. Knivene bør ikke gå ned i vækstlaget. Det afklippede græs må naturligvis fjernes.

Dybdeluftning Har der været spil på græsset sent efterår, medens jorden var meget fugtig, kan man forvente, at vækstlaget vil være komprimeret og måske vandlidende. Komprimeret og vandlidende jord vil altid være koldere end jord med passende porøsitet. For at fremme vandinfiltreringen i vækstlaget og for at fremme luftskiftet og temperaturens indflydelse på rodvæksten kan man foretage dybdeluftning til 15-16 cm dybde med f.eks. Huxley eller SISIS dybdelufter. Man må i forårstiden kraftigt fraråde al anvendelse af maskiner med hugpiber. En hvilken som helst operation, der giver bar jord, fremmer etableringen af énårig rapgræs og tokimbladet ukrudt…


Topdressing Såfremt der i vinterens løb af forskellige årsager er opstået differenssætninger på greens, kan topdressing med egnet materiale være en god ide. Topdressing kan være finsand 0/1 eller 0/2 eller blanding af sandsphagnum, eller evt. stenfrit sandmuld, såfremt man tager højde for tilstedeværelse af ukrudtsfrø. Skal der foretages eftersåning, må man anbefale en blanding af sand-sphagnum…. Efter dybdeluftning må man anbefale finsand som topdressingsmateriale.

Langsigtet plejestrategi - anno 2017

I dag har erfaringen lært os, at hver gang vi åbner jordoverfladen op inden græsset er i sikker vækst, inviterer vi enårig rapgræs indenfor. Der er i dag langt større fokus på at lave alle større plejeopgaver i selve vækstsæsonen.

Eftersåning …. Da man ved, at énårig rapgræs kræver meget lys for at kunne spire, og da man ved, at mørk jord giver temperaturstigning, må eftersåning foretages hurtigst muligt i foråret. Da man ved, at skygge hæmmer spiring og etablering af énårig rapgræs må man til eftersåning anvende frø i ren bestand eller blanding, som etablerer sig hurtigt. Det kan være krybende hvene i ren bestand eller blanding af 20 % krybende med 80 % rødsvingel. Rødsvingelen vil spire forholdsvis hurtigt, men også tillade at hvenen etablerer sig. Ved senere tæt klipning forsvinder rødsvingelen, og hvenen vil hurtigt danne vegetation, der hæmmer det énårige rapgræs i at etablere sig…

Langsigtet plejestrategi - anno

2017

Tæt klipning er ikke længere den eneste vej til hurtige greens. Bevidst restriktiv brug af vand og gødning giver opret stift græs og mindre tilvækst over dagen. Rulning mange gange i ugen stryger spillefladen jævn til glæde for spil lerne og græssets sundhed.

vækstlag. Dette medfører, at kvælstofniveauet i foråret er meget lavt…. Da planterne ånder hele tiden, og når vækstlaget er næsten tømt for gødning, kan der opstå et gødningsbehov. Formålet med gødskning af græsset er bl.a. at vedligeholde den vegetative vækst og skabe en tæt slidstærk græsbestand. Mangler planterne kvælstof i foråret, får de dårlig bladfarve, dårlig fotosyntese, dårlig rodvækst og manglende konkurrenceevne mod énårig rapgræs…. Forholdet mellem kvælstof og Kalium bør ved gødskning af greens være

// fortsættes side 44 //

TETRASTAR* erobrer toppen af Scanturf • Plænekvalitet – nr. 1 • Skudtæthed – nr. 1 • Vinterstyrke – i top 3 (alle 3 er 4turf sorter)

Tromling Græsset på greens med stort humusindhold er ofte udsat for opfrysninger i vinterens løb. Opfrysninger medfører, at græssets rødder rives over, og at græsset visner, hvis ikke græsset bringes i kontakt med underlaget. Det kan derfor blive aktuelt at tromle særligt udsatte græsarealer…

Gødskning Greens opbygges i disse tider på meget sandholdigt

* Resultater af førsteårs afprøvning

Råd og vejledning: Per Knudsen – mobil: 4011 9505 www.dlf.dk

Nr. 1 - 2017 Greenkeeperen

43


// TEMA

Gødning – anno 2017

1:1 eller måske 1:1,2. Vi kan endvidere konstatere, at når tilførslen af Kalium øges, formindskes behovet for kvælstof. På greens tilsået med hvene synes fosfor at spille en mindre rolle. Fosfor i større mængder fremmer væksten af énårig rapgræs…. Ammoniumkvælstof synes at hæmme væksten af énårig rapgræs, medens nitratkvælstof synes at fremme væksten af énårig rapgræs…. Man kan til tider konstatere, at græssets vækst i foråret er hæmmet, selv om græsset er gødet, og selv om betingelserne for græsvækst egentlig skulle være i orden. Dette kan skyldes manglende optagelse af såvel fosfor som kalium, ofte på grund af lav jordtemperatur. Bladgødskning med Diamoniumfosfat, ca. 1 kg pr. 100 m2 vil i de fleste tilfælde klare problemerne.

Forskning har ikke kunnet påvise, at græsplanter har et ekstra stort behov for kalium. I dag sigter vi efter et næringsstofforhold mellem N, P og K på 100:14:65. Kilde: Behovstilpasset gødskning, STERF.

Behovstilpasset gødskning – anno 2017

Græsarterne har forskellige vækstpotentialer. Ud fra Tom Erikssons behovstilpasset gødningsstrategi skal mængden af gødning tilpasses græssets vækstpotentiale. Gødskning af greens bør i højere grad ske ved hjælp af små og hyppige tilførsler af gødning, hvor mængderne afpasses græssets vækstmulighed gennem vækstsæsonen.

Den første gødning til golfgreens i foråret kan være: 600 g kalkammonsalpeter pr. 100 m2 350 g superfosfat pr. 100 m2 375 g svovlsur kalium pr. 100 m2 100 g magnesiumsulfat pr. 100 m2 Teesteder kan tilføres: 2 kg N.P.K., 16:5:12 pr. 100 m2 Fairways kan tilføres: 250 kg N.P.K., 16:5:12, bør ikke tilføres før medio maj.

Græsklipning Af hensyn til græssets konkurrenceevne mod énårig rapgræs må klippehøjden især på greens være så høj som praktisk muligt… I løbet af foråret kan man gradvist sænke klippehøjden til 5-6 mm. Klippehøjder på 3-4 mm bør kun anvendes i forbindelse med større turneringer.

Skadedyrsbekæmpelse

Fotos: Daboost og Tim UR / Shutterstoc.com

Hvis man ikke i efteråret nåede at sprøjte mod tilstedeværende stankelbenslarver og evt. hårmyglarver, kan det nås endnu i foråret. Der findes i kemikaliefirmaernes kataloger mange midler, der kan anvendes.…Når man iblandt ser dårlige resultater, er det ofte, fordi man bruger for lidt vand ved sprøjtningen … Ved pleje af … alle arter gælder har den fællesnævner, der hedder ”Forebyggelse er bedre end helbredelse”. Dette betyder, at der i ethvert plejeprogram må være forebyggende eller præventive komponenter. (Artiklen fra Greenkeeperen nr. 1, 1987 er forkortet af redaktionen) 44

Greenkeeperen nr. 1 - 2017

Greenkeepere til svendeprøve, sep. 2016

Greenkeeper – bliver du på

Sandmoseskolen

Elever fra hele Danmark mødes på landets største greenkeeperskole – Sandmosen. Bliv uddannet i et fantastisk skolemiljø, hvor du har gode muligheder for at danne faglige og sociale netværk.

Hør hvordan du kommer med på næste hold Kontakt Annie Sønderby på tlf. 2120 7196 eller via: ansb@amunordjylland.dk

Sandmoseskolen l Sandmosevej 486 l 9460 Brovst Tlf. 9633 2626 l www.amunordjylland.dk


Forventninger til en greenkeeper - anno 1987 Det var vigtige emner som tillid, respekt og forventninger til en greenkeeper, som blad. nr. 1 tog hul på i 1987. Problemstillinger som også er aktuelle her i 2017 og som DGA til stadighed har fokus på.

Fotos: Daboost og OtmarW / Shutterstoc.com

AF KARIN NORMANN, NYHOLT APS

Nr. 1 - 2017 Greenkeeperen

45


// ØVRIGE

FEGGA konference i solrige Portugal TEKST OG FOTOS: MARTIN NILSSON, KØBENHAVNS GOLF KLUB

I

midten af februar rejste Niels Kvist Sørensen og jeg til respektive uddannelser og strengere og strengere miljødejlige Cascais vest for Lissabon for at deltage i den lovgivning giver problemer alle steder. Men små nyheder årlige FEGGA konference. Det var Niels’ første og ”aha”-oplevelser er der hver gang og det er gang og min 10. FEGGA er den fælleseurodem vi tager med hjem til vores lille forpæiske greenkeeperforening. Den mødes ening. F.eks. har italienerne lige mistet hvert år og mødestedet går på skift retten til at bruge ukrudtsmidler på Udover at imellem landene. Udover at foreninderes golfbaner. Overnight! Sådan implementeres EU’s pesticiddirekgerne deler viden har FEGGA to hoforeningerne deler vedformål: Uddannelse og miljø. Og tiv åbenbart i nogle lande. Jeg foreviden har FEGGA to disse to – for greenkeeperforeninger trækker vores version. – kæmpeemner er altid på programhovedformål: met. Og ting tager tid på fælleseuro1.dag: Miljø. Dagen startede med Uddannelse og miljø. pæisk greenkeeper niveau ligesom Edwin Roald som fortalte om det gør til daglig i Bruxelles. Det er STERF’s arbejde. Roald er islænnu heller ikke fordi, at vi behøver at nå ding og golfbanearkitekt, men sidnoget i fællesskab, men historierne gender også i STERF’s bestyrelse. Norden har en lækkerbisken som alle de andre tages år efter år: Uddannelse tager lang tid er misundelige på nemlig STERF. På kun ti år og der tages små skridt med at forbedre vores

46

Greenkeeperen nr. 1 - 2017


stråler STERF over i Europa. For utroligt nok er der kun få græsforskningsinstitutioner i Europa, der både batter noget og er uafhængige. Englænderne har STRI, men megen uafhængig forskning kommer der ikke derfra andet end måske deres sortsliste. Nu er Hollænderne så vågnet op ved, at de har grebet dybt i lommerne og skabt Europas første Turfgrass Professorat ved Wageningen Universitetet. De har vidst det i nogle år, hollænderne, at de kan risikere at skulle være pesticidfri i år 2020, men nu dirrer øksen henover deres hvide halse så nu kom der gang i dem. Men den hollandske greenkeeper forenings

nye sympatiske formand Koert Donkers, som gav dagens tredje præsentation om ovennævnte, glæder sig faktisk til de pesticidfri dage. Imellem de to kom så en evergreen i FEGGA sammenhæng nemlig Mr. Sustainability Jonathan Smith, GEO’s direktør. Hans præsentationer er altid en tour-de-force

// fortsættes side 48 //

En pErfEkt kombination

af styrke og effektivitet.

Nu er de kommet, de Nye G885 oG G85B GolfspriNklere

Den ultimative kombination af styrke og ydelse.

G885 og G85B har det kraftigste drejningsmoment af alle golfsprinklere på markedet. Det patenterede gear er så stærkt, at det forcerer alle forhindringer. Allerede når man har sprinkleren i hænderne og drejer på pop-up-tårnet, oplever man sprinklerens overlegne styrke og holdbarhed. Der er et stort udvalg af dyser, også bagdyse. Med Total Top Service har du i G885 tilmed adgang til magnetventil, spole og dekoder direkte fra toppen uden opgravning. G885 og G85B Golfsprinklere

www.danregn.dk - tlf. 56 72 52 00 - danregn@danregn.dk www.danregn.dk - tlf. 56 72 52 00 - danregn@danregn.dk

Nr. 1 - 2017 Greenkeeperen

47


// ØVRIGE

i skotsk speedsnakning med de vildeste namedroppende organisationsforkortelser (angelsaksere elsker forkortelser), men det er her, at vi får den nyeste sladder fra de bonede gulve om hvor store skridt det bæredygtige har taget i det seneste år i golfverdenen. Og der sker faktisk en del – også en del greenwashing fra de store som f.eks. EuropaTouren og golfbaneejerne, men GEO og deres certificering fylder mere og mere og så meget at vi måske i Danmark skulle tage det op igen og promovere det overfor klubberne. GEO certificeringen er nu fuldt anerkendt og det styrker golfindustrien hvis så mange som muligt er i programmet. Tænk over det.

Fotos: Kati Molin / Shutterstoc.com

Der var også andre præsentationer, bl.a. én fra jeres kære formand, men dagens program sluttede i solskin med en gåtur på hotellets golfbane Quinta da Marina.

48

2. dag: Uddannelse. Der var mange præsentationer denne dag, men en præsentation stod frem for de andre. En helt almindelig spansk chefgreenkeeper Xavier Giol har sat sig for, at gøre noget ved vores fags sproglige udfordringer. Engelsk er sproget til forskning og det betyder at næsten alle nye forskningsresultater er på engelsk og det udfordrer den spanske greenkeeper som det udfordrer den danske. Webinars er populære i USA og nysgerrige, engelskkyndige spanske greenkeepere søger deres viden via dette medie. Men det udelukker flertallet af den spanske greenkeeperstand, så Xavier har skabt sit eget firma hvor en gruppe professionelle oversættere simultantolker disse webinars. Webinar’ene båndes tillige så du kan se dem igen. Og det fungerer super. Den nyeste viden på dit eget sprog når du har lyst. Mod betaling selvfølgelig. Xaviers system blev demonstreret ved, at chefgreenkeeper Alejandro Reyes, Le Golf National, var vært på en 30 minutters webinar direkte fra Paris. Alejandro skal afholde Ryder Cup om 18 måneder, men sikkert førte han os igennem alle hans minutiøse planer og projekter. Der er styr på banen og intet er overladt til tilfældighederne. Der vil sågar være en generalprøve for det samlede greenkeeperteam (faste som supportteam) på 180 mand lang tid før selve afholdelsen af Ryder Cup! FEGGA konferencen afsluttedes med foreningens generalforsamling. Her tog vi afsted med vores dygtige og vellidte formand Olli fra Island og sagde velkommen til Kamil fra Tjekkiet.

Greenkeeperen nr. 1 - 2017


Optimal græs- og kunstgræspleje amler og Super 500/600: Vertikalskærer, ops slagleklipper i én og samme maskine

Meget støjsvag løvblæser med 180 0 hydraulisk sving. Højdejusterbar udblæsningstud. Kan leveres til front eller bagmontering med støttehjul eller rulle. Kapacitet (Whisper) 50m/sek – 200m3/min

TOPDRESSER 1550WS NU MED FJERNBETJENT KALKULATOR Turfco topdresser 1550WS – Nyhed Ny patenteret fjernbetjent kalkulator giver greenkeeperen mulighed for at beregne mængderne og giver dig samtidig mulighed for at justere spredebredde og mængde under arbejdskørsel. Greenkeeperen kan indtaste sine favoritter ved brug af kalkulatorens fire forudindstillinger. Nyt hydraulik system og spinner design gør den patenterede WideSpin teknologi endnu mere alsidig samtidig med, at den leverer en konstant og jævn spredning. Skift fra superlet spredning til en meget kraftig spredning, og selvfølgelig alt der imellem. 95% af alle justeringer foretages med den fjernbetjente kalkulator.

!

o NU m e d l i t s Be For mere info og demo kontakt: Salgschef DK Boye Thomsen Jylland og Fyn tlf.: 40 30 12 12 bth@svenningsens.com

Salgskonsulent Jacob Aakjær Sjælland og Bornholm tlf.: 23 25 02 02 jaa@svenningsens.com

Traktorer Græsklippere Gravemaskiner Læssemaskiner Fejemaskiner Saltspredere El-biler

Maskiner til den professionelle bruger Kastrup Tlf.: 32 50 29 02

Skanderborg Tlf.: 86 52 42 11


// ØVRIGE

Referat fra DGA’s Generalforsamling den 16. november 2016, kl. 18.00 Formand for bestyrelsen Martin Nilsson bød forsamlingen velkommen til årets generalforsamling. Herefter foreslog formanden straks at gå til første punkt på dagsordenen. 1. Valg af dirigent Advokat Morten Ligaard blev enstemmigt valgt til generalforsamlingens dirigent og kunne konstatere, at indkaldelsen til generalforsamlingen var rettidigt udsendt den 24. oktober. 2. Valg af stemmetællere I lighed med sidste års generalforsamling afventer dette punkt med henblik på, om det bliver nødvendigt, at tage stemmetællere i brug. 3. Formanden aflægger beretning Formandsberetningen blev godkendt af generalforsamlingsdeltagerne. Beretningen vil blive lagt på foreningens hjemmeside www.greenkeeper.dk 4. Regnskab til godkendelse Foreningens kasserer Per Sørensen fremlagde regnskabet for 2015/2016 og blev godkendt med applaus fra salen. 5. Fremlæggelse af budget og fastsættelse af kontingent Budgettet for 2016/2017 blev godkendt uden anmærkninger fra salen. Bestyrelsens forslag om kontingentændring blev skubbet til punkt 7: Rettidige indkomne forslag. 6. Valg af bestyrelsesmedlemmer og bestyrelsessuppleant De 3 bestyrelsesmedlemmer, Niels Kvist Sørensen, Rene Juel Andersen og Jesper Kristensen, der var på valg blev alle enstemmigt genvalgt. Mikael Rasmussen, Ishøj Golfklub blev foreslået af bestyrelsen til bestyrelsessuppleant. Mikael takkede ja til denne post og forsamlingen godkendte valget.

7. Rettidige indkomne forslag fra medlemmerne Morten Ligaard kunne her konstatere, at der var 2 forslag fra bestyrelsen angående ny kontingentstruktur. Forslag 1 kræver ikke en vedtægtsændring og blev vedtaget ved håndsoprækning: Fra den 1. juli 2017 bliver kontingentet hermed hævet til Kr. 1.500,- for chefgreenkeepere, kr. 1.000,- for greenkeeperassistenter, kr. 500,- for greenkeeperelever og kr. 500,for passive medlemmer. Hvem der er greenkeeperelev, og i elevperioden kun skal betale kr. 500,-, findes der ud af i samarbejde med skolerne. Forslag 2 Oprettelse af ny kategori: Aktivt medlemskab som Senior for kr. 500,- for dem, der har forladt branchen, men ønsker at være tilknyttet foreningen stadigvæk. Dette kræver en vedtægtsændring og dirigent Morten Ligaard foreslog, at han og bestyrelsesformand Martin Nilsson afholder en ekstraordinær generalforsamling for at oprette denne nye kategori, hvilket blev godkendt af forsamlingen.

Forudsætningen for seniormedlemskab: Man skal være fyldt 50 år og have min. 10 års erfaring fra branchen samt have været medlem af DGA i 10 år. Som seniormedlem får man stemmeret, modtager magasinet ”Greenkeeperen” og kan deltage i DGA’s arrangementer inkl. DGA Masters (med gyldigt DGU nr.). Man kan ikke få fritspilsordning på andres golfbaner.

8. Eventuelt Årets Greenkeeper blev i år hele to greenkeepere, der i samarbejde havde gjort sig særlig bemærket i branchen. Udnævnt blev Birger Drost og Esben Vandsø Thorup fra Langelands Golfklub og modtog hver en gavecheck på kr. 2.500,- samt en lille satirisk plakat. Referent: Vibeke Jensen, DGA sekretariatet

50

Greenkeeperen nr. 1 - 2017


// ØVRIGE

”DM for Greenkeepere” afholdes her den 1. juni.

Hobro Golfklub spiller på sommer green Ved frostfrit spilles der på sommer greens i Hobro Golf.

Jeg synes vores bane er i rimelig fin stand efter årstiden og det er muligt at spille ordentligt golf- udtaler Jan Lange og fortsætter - Vi spiller fra teestederne og putter på sommer greens så snart frosten er af jorden. Vores gode jordbundsforhold her på Hobro golfbane gør det muligt at vedligeholde banen så godt at vi kan holde hele banen åbent året rundt. Hobro Golf henviser til de officielle vinterregler for golfspillere, som eneste forudsætning for at spille de kommende måneder frem mod foråret. Følger alle disse regler vil banen være en fornøjelse at spille på indtil der igen kommer blade på træerne og varmen vender tilbage til Danmark.

K

lubbens Green Keeper Jan Lange og hans mandskab, arbejder hver dag på vedligehold og forbedringer af banen, på nordsiden af Mariagerfjord, lige uden for Hobro.

Klubbens lounge har åbent hver dag, så man kan få varmen og en øl/vand efter en go runde golf. Se mere på www.hobrogolf.dk

Nr. 1 - 2017 Greenkeeperen

51


// TEMA

”DM for Greenkeepere” afholdes her den 1. juni.

Hobro Golfklub elsker kritik

De har nemlig stor succes med at bruge feedback til at finde ud af, hvordan de bedst optimerer besøgsoplevelsen for deres brugere

H

os Hobro Golfklub elsker man kritik – også den negative af slagsen. Kritikken er nemlig vigtige parametre, når man i klubben forsøger at finde ud af, hvilke knapper der skal skrues på, for at give medlemmer og gæstende spillere den bedste helhedsoplevelse, når de bruger klubbens faciliteter.

• Det er ikke raketvidenskab. Både medlemmer og gæstespillere kommenterer og anmelder os på hjemmesiden www.golfspillerenicentrum.dk. Som klub tager vi dataene derfra og bruger dem til konstant at optimere oplevelsen for vores brugere. Vi begyndte på dette sidste år, og siden er vi gået markant frem. Besøgstilfredsheden er steget med 52 %, og vi oplever også en stigning i besøgstallene. Det viser tydeligt, at det sagtens kan svare sig at lytte og ikke mindst reagere aktivt på kritik, fortæller Per Mølgaard, næstformand i Hobro Golfklub.

Ændrede åbningstider og mere bemanding Hjemmesiden Golfspilleren i centrum stiller analyseværktøjer til rådighed for de tilmeldte golfklubber, som de kan bruge til at dissekere og analysere de anmeldelser og kommentarer, sidens brugere har til de forskellige golfklubber. Det har Hobro Golfklub allerede gjort succesfuldt brug af: • Vi fandt ud af, at mange spillere var utilfredse med den lave bemanding vi tidligere kørte med og at åbningstiderne i vores lounge var for korte. Vi har taget kritikken til os, ændret på bemandingen og indført længere åbningstider i vores lounge, som nu også er åben i weekenden. Det har vi kunnet mærke på vores ratings og efterfølgende også på vores faktiske besøgstal, forklarer Per Mølgaard, der allerede er blevet gjort opmærksom på de næste punkter, hvor klubben skal forbedre sig:

Flot bane trænger til bedre skiltning • Jeg kan se, at der på det seneste bliver kommenteret, at det kan være svært at finde rundt. Det er noget vi skal have kigget på. Blandt andet kan vi jo eventuelt se, om vi kan gøre noget for at forbedre vores skiltning, vurderer Per Mølgaard, der gør opmærksom på, at størstedelen af anmeldelserne er særdeles positive. • Vi får for eksempel meget ros for vores bane. Snakken på Golfspilleren i Centrums hjemmeside går på, at Hobro Golfklubs bane står utroligt flot. Når sådan noget rygtes, så er det næsten den bedste reklame, man som golfklub kan få. 52

Greenkeeperen nr. 1 - 2017


// TEMA

”DM for Greenkeepere” afholdes her den 1. juni.

Den grønne perle i Himmerland Hobro Golfklubs bane er en lækker veltrimmet bane – skøn om sommeren og dejligt tør om efteråret, og når det blæser, skal banen nok gøre sit til at give dit handicap noget modvind.

U

dsigten til den ene side, udover mariagerfjord, er gudeskøn og er med til at gøre Hobro Golfklubs 18-hullers bane til en mindeværdig oplevelse. Og banen selv, ja den er en drøm at spille på. Med dejligt udfordrende let kuperede greens og drilske åbne områder, der lader vinden drille, når du forsøger at beregne boldens bane, på de hurtige Greens.

er det en bane, som nok skal give gode og udfordrende spiloplevelser, blandt andet på grund af vores hurtige let kuperede greens, og bredde fairways fortæller Jan Lange., og fortsætter. • Og i og med, at banen er forholdsvist åben, så øges sværhedsgraden også i takt med, hvor meget det blæser, den dag man er ude at spille, forklarer Jan Lange.

Banen 2017

Kun det bedste græs er godt nok

Det er Jan Lange, der som chefgreenkeeper, er ansvarlig for, at banen er lækker og velfriseret -hele sæsonen igennem. En opgave han tager seriøst. Selvom der op til sæsonstarten ikke er sket de store forandringer med Hobro Golfklubs imponerende bane, hverken teknisk eller udseendemæssigt, så mener Jan Lange stadig, at Hobro Golfklubs medlemmer og besøgende gæster i høj grad kan glæde sig til at gå de små 6 kilometer på 18-hulsbanen 2017. • Det er en udfordrende bane, som ligger med en fantastisk udsigt udover Mariagerfjord. Uanset handicap, så

Jan Lange er selv golfspiller, så han ved, lige præcist hvad der skal til for at give den bedste golfoplevelse. Noget som kommer Hobro Golfklubs medlemmer til gode. • Græsset på vores greens består af krybende hvene, som er en sort, der er virkeligt eminent til formålet , det gør at vi kan lave hurtige og jævne greens, og så er vi ligeså stille gået i gang med at opgradere græsstandarden på vores fairway for at få en mere ensartet spiloverflade, som er med at give spillerne de optimale forhold, når de udfordrer hinanden på golfbanen, fortæller Jan Lange.

Nr. 1 - 2017 Greenkeeperen

53


// ØVRIGE

Vind et praktikophold på unikke St Andrews Links! Er du greenkeeper under uddannelse eller har du netop færdiggjort din uddannelse i 2016? Så har du nu chancen for at styrke dine kompetencer, få en oplevelse for livet og tilføje et enestående punkt til dit CV. Dyst mod de bedste greenkeeperelever i Danmark om at blive Toro Student Of the Year 2017 og accelerér din karriere.

T

itlen som Toro Student Of the Year medfører et fire ugers betalt praktikophold på unikke St Andrews Links i Skotland. Praktikopholdet sponsoreres af Reesink Turfcare DK A/S, den danske distributør af Toro, der efter fem succesrige år med Toro Student Of the Yearinitiativet har valgt at gentage succesen i 2017.

I 2012 løb Finn Nielsen med titlen, herefter Mikael Henriksen i 2013, Gediminas Rudokas i 2014, Jesper Bentsen i 2015 og senest løb Jarl Jørgensen med titlen i 2016. Dette betød, at han kunne se frem til et prestigefyldt praktikophold på St Andrews Links, Skotland, i efteråret 2016.

En oplevelse for livet ”Vores samarbejde med DGA, de grønne fagskoler, DGU og ikke mindst St Andrews Links Trust omkring Toro Student Of the Year-programmet er blevet en unik tradition. Det er min klare opfattelse, at alle involverede parter er yderst tilfredse og dybt engagerede i projektet og det er derfor helt naturligt, at Reesink Turfcare DK A/S også i

54

Greenkeeperen nr. 1 - 2017

2017 sender et dansk greenkeepertalent på et sponseret fire ugers praktikophold til The Home of Golf i Skotland”, siger Carsten Brandt, administrerende direktør for Reesink Turfcare DK, og fortsætter: ”Jeg har sjældent oplevet så taknemmelige og glade mennesker som vores til dato fem prisvindere. For mig fremstår det meget klart, at vi med Toro Student Of the Year har skabt et enestående projekt, der gør en forskel for alle involverede parter. Man behøver blot at læse de fem tidligere vinderes beretninger fra opholdet. Så forstår man, at det er en oplevelse for livet – og derudover er det da en stor tilfredsstillelse, at St Andrews Links Trust igen i år ser frem til at tage imod vores Toro Student Of the Year. Jeg håber, at alle kvalificerede potentielle kandidater vil kaste sig ind i kampen om titlen.”


Carsten Brandt tilføjer, at det naturligvis ikke er en forudsætning, at den kandiderende greenkeeperelevs arbejdsplads anvender maskiner fra Toro for at kunne deltage i dysten om ”Toro Student Of The Year 2017”.

Til glæde for alle I Danmark er det skolerne Vilvorde og Sandmosen, der sammen med Danish Greenkeepers Association (DGA) tilbyder denne unikke mulighed med finansiel støtte fra Reesink Turfcare DK. For en ambitiøs greenkeeperelev er det en oplagt mulighed at deltage i konkurrencen under eller umiddelbart efter afsluttet skoleuddannelse fra Vilvorde eller Sandmosen. Vinderen tilbydes et fire ugers praktikophold på en skotsk golfbane, som er helt uden sammenligning, hvilket gør det endnu mere interessant for den studerende greenkeeperlev. ”Det er en fantastisk oplevelse og ære at kunne være med til at sende så dygtige og ambitiøse greenkeepere afsted til Skotland som vindere af Toro-stipendiet. Det er lige præcis derfor, at DGA er med i prisen: For at være med til, at ambitiøse greenkeepere kan sætte afgørende skub i deres karriere til gavn for dem selv og i sidste ende golfDanmark som hele.”, udtaler formanden for DGA, Martin Nilsson, chefgreenkeeper i Københavns Golf Klub og fortsætter:

modtaget af Gordon Moir [Director of Greenkeeping på St Andrews Links] og en St Andrews Links’ minibus gik det op for mig, at jeg rent faktisk havde vundet Toro Student Of the Year og nu var på vej til noget af det fornemmeste! Jeg kan ikke med ord beskrive synet, da vi krydser 1. og 18. fairway på selveste Old Course. Det var meget svært at sige farvel til St Andrews Links og mandskabet, men jeg håber på, at jeg kan tage derover som frivillig næste år, da jeg synes det er rigtig vigtigt, at man som greenkeeper får set og oplevet greenkeeping fra et andet perspektiv. Der er ingen tvivl om, at denne tur har åbnet

”Vi har brug for disse spydspidser for at kunne blive ved med at drive standarden op på landets golfbaner til glæde for alle.”

// fortsættes side 56 //

Noget af det fornemmeste! ”Først, da vi kom ud af lufthavnen i Edinburgh og blev

Vejen til en grøn fremtid www.rts.dk

En grøn frEmtid... GREEN, Teested, bunker, driving

range, forgreen, FAIRWAY, pot bunker, rough...

Foto: photofriday, Shutterstock.com

Bliv grEEnkEEpEr hos os EllEr uddan dig til mEllEmlEdEr Læs mere om vores uddannelser og AMU-kurser på www.rts.dk eller scan koden. Roskilde Tekniske Skole Vilvorde Køgevej 131 4000 Roskilde 46 300 400

Danmarks største jordbrugsskole med masser af arbejdsmarkeds- og erhvervsuddannelser inden for alle grønne fag.

Roskilde Tekniske Skole

Nr. 1 - 2017 Greenkeeperen

55


// ØVRIGE

Titlen som Toro Student Of the Year medfører et fire ugers betalt praktikophold på unikke St Andrews Links i Skotland".

56

Greenkeeperen nr. 1 - 2017


døre for mig og vil byde på nye muligheder i fremtiden. Jeg sender en stor tak til St Andrews Links og Gordon Moir for en uforglemmelig oplevelse! Jeg vil anbefale alle greenkeeperelever, der gør sig overvejelser om at deltage i Toro Student Of the Year, at gøre det. Det er bestemt en titel og præmie, der er værd at kæmpe for. Præmien består ikke blot af et lærerigt praktikophold, men også en enorm anerkendelse fra sine kolleger – og dét varmer meget!”, beretter Jarl Jørgensen, Toro Student Of the Year 2016. Du kan læse mere om Jarls oplevelser på The Old Course på Reesink Turfcare DKs hjemmeside www.reesinkturfcare.dk eller Facebook-profil www.facebook.com/ ReesinkTurfcareDK/.

Nomineringskriterier For at komme i betragtning til den ærefulde titel ”Toro Student Of the Year 2017” skal du være greenkeeperelev på overbygningen af greenkeeperuddannelsen ved enten Vilvorde eller Sandmosen med svendeprøve i enten 2017, 2018 eller 2019 eller greenkeeper, der afsluttede uddannelsen det foregående år. Det vil sige, at du som minimum skal have gennemført uddannelsen på assistentniveau i kalenderåret 2016. Du kan enten indstilles til prisen af dit uddannelsessted, af din arbejdsplads/arbejdsgiver eller indstille dig selv. Kandidater til titlen vurderes ud fra deres viden omkring greenkeeping, faglige kompetencer, forståelse for jobrollen, personlige udvikling samt bevidsthed om industrien - og ikke deres jobtitel. Dommerpanelet vil tilstræbe, at alle kandidater har lige chance for succes. Du skal være ansat og bosiddende i Danmark og helst have gode engelskkundskaber.

Hvordan vælges du? En dommerkomite vil forestå tildelingen af prisen ”Toro Student Of the Year 2017”. Denne komite vil bestå af fire personer, herunder en repræsentant fra DGA, Dansk Golf Unions direktør Morten Backhausen samt to fagpersoner.

Ud fra alle nomineringer, der opfylder kriterierne, vil komiteen udvælge i alt fem kandidater til at indgå i et finalefelt. Alle fem kandidater inviteres til en finale, der finder sted den 24. august 2017, hvor vinderen findes ved en individuel interviewrunde af finalisterne. Finalen afholdes under ”Made in Denmark” på Himmerland Golf & Spa Resort.

den daglige drift sammen med det resterende greenkeeperteam og opnå uvurderlig viden og erfaring i drift og pleje på verdens mest kendte golfanlæg, hvilket Gordon Moir, der er Director of Greenkeeping på St Andrews Links, beretter om:

”Although the winner is arriving after the main golfing season is finished I hope the student has the oppor”Alene det at være med til denne tunity to learn and understand how interviewrunde er et stort a golf course is prepared skulderklap og en ære. and presented to stage Den største ære er large events and to dog i sidste ende satisfy the many at blive valgt som people who visit Vores samarbejde med årets greenkeeand play here, DGA, de grønne fagskoler, for some it is a perstuderende. DGU og ikke mindst once in a lifeDenne titel kan bruges aktivt time game or St Andrews Links Trust i eksempelvis visit so their omkring Toro Student Of fremtidige jobex p e c ta t i o n s the Year-programmet are high as they forhandlinger, er blevet en unik have seen the lønforhandlinger tradition. Old Course on telemm. Meget sandsynligt er det desuden, vision so often. at titlen i sig selv vil åbne nogle døre rundt om i Danmark - They will also have the chance og i verden - såfremt man får brug to understand what the best mainfor det.”, udtaler Torben Rønnebæk, tenance practices are to maintain faglærer på Vilvorde, og fortæller a Links course where the dominant desuden: grass is fine fescue and brown top bent and that the fertilizer program ”Arbejdsopgaverne på St Andrews, does not have to be high input.” selveste golfsportens grundsten, Alle omkostninger forbundet med svinger i forhold til, hvilke arbejdsstipendiet afholdes af sponsoren Reopgaver, der er det enkelte år, men esink Turfcare DK. Din løn afholdes renovering af bunkere og teesteder dog af din arbejdsgiver. Alle finalister er noget af det, der har været genbelønnes desuden med et års gratis medlemskab af DGA startende fra nemgående de tidligere år. Netop udløbsdatoen af deres eksisterende her er der noget at lære, da arbejdsmedlemskab. procedurerne og normerne er helt anderledes end i Danmark. Hvis man lader sig falde ind i greenkeeHvordan kan du deltage? perstabens vaner og tilgange, så vil Du kan hente et nomineringsSt Andrews’ greenkeepere hellere skema på www.reesinkturfcare.dk/ end gerne lære fra sig.” toro-tsoy/, hos skolerne Vilvorde og Sandmosen eller ved DGA. Kun disDen ærefulde titel se skemaer er gyldige. Deadline for deltagelse i konkurrencen er fredag Vinderen af finalen vil blive udnævnt den 5. maj 2017. Det udfyldte nomi”Toro Student Of the Year 2017”. Det er en internationalt anerkendt titel, neringsskema skal sendes til: Dasom udover hæderen og diplomet nish Greenkeepers Association, DGA medfører Toro-stipendiet som be– Kirkedalsvej 6 – 8732 Hovedgård. Att.: Vibeke Jensen. Nomineringslønning. skemaet kan også sendes scannet på e-mail til dgf@greenkeeper.dk. I løbet af et fire ugers praktikophold på St Andrews Links vil du indgå i

Nr. 1 - 2017 Greenkeeperen

57


// FAGLIGT

Nyt forskningsprojekt:

Risiko for udvaskning og overfladeafstrømning af svampemidler fra sandopbyggede greens Vi har begrænset viden om udvaskning og afstrømning af planteværnsmidler fra greens med hældninger, og i særdeleshed gælder det de nyeste planteværnsmidler på markedet. Nogle golfbaner ligger i områder med værdifulde grundvandsforekomster, og her er der et ekstra stort behov for at dokumentere faren for udvaskning af forskellige planteværnsmidler.

AF TRYGVE S. AAMLID, MARIT ALMVIK OG AGNAR KVALBEIN OG TROND PETTERSEN, NIBIO

De sidste 5-6 år er nye svampemidler blevet godkendt til brug på golfbaner.

Fokus på nye svampemidler og nedbrydingsprodukter I Norden gælder det fludioxonil (Sverige, Norge og Finland: Medallion TL; Danmark: Switch 62.5 WG), som har vist god effekt overfor Rosa sneksimmel i en række forsøg i regi af STERF og DGU. I Danmark bruges også prothioconazol (Proline EC 250), og i Norge er prothioconazol godkendt i Delaro SC 325, som også indeholder trifloksystrobin. I Tyskland er de aktive stoffer boscalid og pyraklostrobin (Signum) godkendt til brug på golfbaner. I Norge er nogle af disse stoffers udvaskning fra landbrugsarealer tidligere blevet undersøgt, men udvaskningsrisikoen fra golf greens er ikke tidligere blevet klarlagt. Det er uklart i hvor høj grad udvaskningsmodellerne fra landbruget kan bruges på sandbaserede vækstlag til greens. For bestemte nedbrydningsprodukter (metabolitter) af svampemidlerne knytter der sig endda større usikkerhed. Nogle af svampemidlerne nedbrydes hurtigt til mere stabile nedbrydningsprodukter, som kan være lige så eller mere miljøskadelige end det oprindelige aktivstof. En del svampemidler er meget giftige for vandlevende organismer – en oversigt over miljøfarlighedsgrænserne (MF-værdier) for midlerne findes her:

58

Greenkeeperen nr. 1 - 2017

http://www.bioforsk.no/ikbViewer/page/prosjekt/tema/ artikkel?p_dimension_id=18844&p_menu_id=18851&p_ sub_id=18845&p_document_id=91227&p_dim2=18854

Både udvaskning og overfladeafstrømning er vigtig Spredning af planteværnsmidler sker ikke bare ved udvaskning igennem jorden, men også ved afstrømning fra jordoverfladen. I Norge har landbrugsarealerne generelt mere hældning end i vores nabolande, og derfor har de norske myndigheder meget fokus på afstrømning fra jordoverfladen. Fra nordamerikanske golfbaner er det kendt, at planteværnsmidler kan havne i vandløb efter overfladeafstrømning fra skrånende fairways, men få eller ingen har undersøgt dette på greens med hældninger. Nogle af grundene kan være, at sandbaserede greens har stor infiltrationskapasitet de første år efter anlæg og herved sker der lille afstrømning af vand. Men på lidt længere sigt kan greens udvikle et betydeligt filtlag, og vækstmassen kan blive vandafvisende, så der dannes tørkepletter. I store dele af Norden vil greens være frosne om vinteren, og sprøjtning med svampemidler kort tid før frosten sætter sig i vækstlaget kan da føre til overfladeafstrømning i perioder med regn eller smeltevand på greens. I vores klima er det derfor vigtigt, at vi undersøger overfladeafstrømningen af planteværnsmidler foruden udvaskningen.


Parceller med forskellige sammensætninger af vækstjord og 5% hælning mod syd. Vækstjorden med 1 % tørv havde en lysere farve end vækstjorden med 1 % have/park-kompost. Billedet blev taget ved udlægning af vækstjorden i oktober 2015. Foto: Trygve S. Aamlid

Udvidelse af NIBIO’s forsøgsanlæg NIBIO Landvik på den norske sydkyst har siden 2003 haft Nord-Europas eneste fuldskala lysimeteranlæg til opsamling af drænvand fra USGA-greens. I efteråret 2015 og foråret 2016 blev dele af dette anlæg bygget om for også at kunne samle overfladevand op fra greens med en hældning på 5%. Dette er sandsynligvis den maximale hældning, som findes i praksis på greens. I bunden af hver forsøgsparcel er der installeret en metalramme og et kar til opsamling af overfladevandet. Vækstjorden i parcellerne er USGAsand tilsat enten godt omsat have/park-kompost eller tørv, begge dele med 1.0 vægtprocent organisk materiale. Målet med dette er at undersøge, hvordan kvaliteten af det organiske materiale i vækstjorden påvirker udvaskning af planteværnsmidler fra greens. Vi forestiller os, at der vil blive mindre udvaskning fra greens med kompost på grund af en større biologisk aktivitet i vækstmassen og mere mikrobiel nedbrydning af planteværnsmidler. I maj 2016 blev greens sået med krypende hvene eller der blev udlagt rullegræs med de samme sorter af græs. På denne måde vil vi sammenligne en ny og en «gammel» green med mere filt. Vi var så heldige at få rullegræsset fra Oslo GK, som købte et større parti fra Sverige.

Filtlaget på greens med krybende hvene anlagt fire måneder tidligere ved direkte såning sammenlignet med filtlaget i to år gammelt rullegræs (til højre i billedet). Billedet blev taget i september 2016. Foto: Trygve S. Aamlid.

// fortsættes side 60 //

Udtagning af vandpøver igennem hele vinteren I overensstemmigelse med almindelig praksis på mange

Nr. 1 - 2017 Greenkeeperen

59


// FAGLIGT

planteværnsmidler og nedbrydningsprodukter ved NIBIOs Afdeling for pesticider og naturstofkemi. Der ud over blev der desuden lavet undersøgelser af, hvor hårdt svampemidlerne bindes i jorden og filten på de forskellige greens i forsøget.

Bred sammensat projektgruppe Foruden STERF finansieres projektet af NIBIO og af Den norske handlingsplan for planteværnsmidler. En fjerde finansieringkilde er den tyske greenkeeperforeningen (GVD, Greenkeeeper Verband Deutschland), som ønsker at få nødvendig dokumentation for at beholde muligheden for at kunne sprøjte med svampemidler på tyske golfbaner.

To rækker med forsøgsparceller kort tid efter såning og udlægning af rullegræs i maj 2016. Foto: Trond Pettersen.

golfbaner i Norden, blev der sprøjtet to gange med svampemidler, først med en blanding af systemiske midler mens græsset stadig var i vækst i midten af oktober og derefter med et kontaktmiddel tre uger senere. Vi sprøjtede med Delaro og Signum i oktober og Medallion i november. Overfladevand og drænvand fra greens blev opsamlet flere gange igennem hele vinteren og analyseret for indholdet af

Projektet skal efter planen løbe frem til 31.12.2018 og har en total budget på 1.86 mill. norske kroner. Med i referancegruppen for projektet er repræsentanter fra STERF, GVD, Svenska Golfförbundet, Svenska Miljöinstitutet (IVL), Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse og godkendelsesmyndighederne for planteværnsmidler i Danmark og Norge. Vi vil komme tilbage med mere information fra projektet når de første resultater foreligger.

Anlægget til opsamling af afstrømmet overfladevand fra de forskellige forsøgsparceller. Foto: Trygve S.Aamlid.

60

Greenkeeperen nr. 1 - 2017


// PRESSE

Semler Agro overtager John Deere Have & Park-agenturet på Fyn Den fynske Semler Agro-forhandler i Odense overtager nu alt inden for salg og service af John Deere Have & Park-maskiner og dedikerer en afdeling hertil, hvor et fast personale skal sørge for, at kunderne oplever det bedst mulige partnerskab.

S

emler Agro har været til stede på Fyn siden august sidste år, hvor de overtog John Deere-aktiviteterne. Dog fortsatte den tidligere forhandler Glamsbjerg Maskin Center med Have & Park-aktiviteterne indtil en ærgerlig konkurs i december. Siden har Semler Agro arbejdet hårdt på at skabe det team omkring aktiviteterne, der kan sørge for, at de fynske kunder også fremadrettet har en lokal partner. - Vi har arbejdet på at finde den bedste løsning for de kunder, der kommet i klemme, og den løsning har vi nu fundet. Vi er sikre på, at vi med dedikerede folk til at dække have & park-området på Fyn vil kunne leve op til vores kunders forventninger og bevise, at Semler Agro er den bedste partner for dem, siger Kim Skovgaard Rasmussen, adm. direktør hos Semler Agro.

Fast personale til Fyn Til hverdag kommer der til at være en serviceafdeling i Odense, hvor en mekaniker kun vil arbejde med Have & Park-maskiner. Ligeledes vil Egon Dalum, der har stor erfaring inden for arbejdsfeltet, også rykke ud mobilt og servicere de fynske kunder ugentligt.

- Med Egon Dalum, der har stor erfaring fra vores Have & Park-kunder i Sønderjylland, får vores fynske kunder en engageret og vidende mand til at sikre, at de hele tiden har de bedste løsninger til netop deres opgaver. Semler Agro Odense er allerede i gang med at servicere kunderne med den nye organisation på John Deere Have & Park-området, ligesom Egon Dalum er i gang med sine første ture rundt på Fyn.

- Med en dedikeret afdeling i vores Odense-afdeling sikrer vi, at vi er central placeret på Fyn, og at vi har mandskabet til at løse de serviceopgaver, der opstår i løbet af sæsonen, siger Kim Skovgaard Rasmussen og fortsætter:

Nr. 1 - 2017 Greenkeeperen

61


// TEMA

Græs og vand - anno 1987 Hvorfor skal vi egentlig vande greens? Sådan spurgte Gunner Dener fra firmaet S 48 i første blad af Greenkeeperen i 1987. Det nye dengang var, at greenkeeperen nu kunne arbejde med kontrolleret vanding om natten styret af et ’EDB-system’. På den måde blev det muligt at spare på vandet.

AF KARIN NORMANN, NYHOLT APS

Teknologi og sprogbru

Det er der flere grunde til. Vandet benyttes af græsserne – som af alle andre planter i øvrigt – i forbindelse med de kemiske processer, der skaber plantecellerne og dermed er med til at forme og opbygge planten. Uden vand ingen celleopbygning – ingen celleopbygning nul vækst… Så enkelt er det…

bilten der kobles op via mo -”Med GPS moduler ka ren. lle tro con til on fra en PC lefon eller fastnettelef kan PC r rba bæ leres på en Hvis softwaren instal et ns ua n ere oll dings-contr man få kontakt til van hvor man er”.

Fotos: Daboost, Fisher Photostudio og Tim UR / Shutterstoc.com

Vandet opløser og transporterer de i jorden værende næringsstoffer hen til og op i planten. Opstår der vandbalanceunderskud i vækstperioden, standser denne livsvigtige transport, hvorefter græsplanten går i stå, sygner hen og visner – ja, måske dør den. Vandet holder planten saftspændt – og dermed stærk. Mister græsplanten sin naturlige saftspændthed, mister den samtidig sin styrke over for slid og modstandskraft over for angreb af svampe og invadering af uønsket vegetation.

62

g anno 2017

Gunner Dener svarede selv således på spørgsmålet:

Vi må derfor – om vi vil nå at skabe det græstæppe, vi i hele vort arbejde stiler mod – hjælpe vore dyrebare græsser ved at tilføre vand i mængder, der så nogenlunde svarer til vandbalanceunderskuddet i vækstperioden, dvs. forskellen mellem fordampning og nedbør. Da hverken fordampning eller nedbør er ens over hele landet – landets beskedne størrelse til trods – er der derfor ikke to golfbaner, der stiller helt de samme krav til kunstig nedbør. Dette er der ikke noget nyt i, det har man vidst – og erkendt – i mange år. Tidligere var man henvist til at vande sine græsser med slanger påkoblet flytbare sprinklere – en i øvrigt kostbar metode vor vanding, kostbar fordi det evige flytten slanger var meget arbejdskrævende og ødelæggende for arbejdsrytmen,

Greenkeeperen nr. 1 - 2017

(Kilde: Hunter om IMMS styring via PC).

ng til

3.0 software opgraderi

kostbar fordi denne form for vanding næsten altid var det rene vandspild. Man vandede i reglen for lidt, og man sørgede aldrig for korrekte overlapninger. Kort sagt gik man og sjattede – til ødelæggelse for græs og pengepung… I dag går det heldigvis både nemmere, bedre og billigere – i dag klarer vi nemlig opgaven automatisk, kontrolleret natvanding… Ideen med automatisk nat-vanding er i sig selv såre enkelt – men genial… Ved automatisk vanding om natten opnår vi nemlig flere såvel økonomiske som kulturmæssige fordele, bl.a. følgende: Mindre vandforbrug fordi fordampningen om natten er mange procent mindre end dagens – omkring 20 %. Mindre arbejdsindsats fordi vandingen programmeres og derefter styres automatisk via styreskab. (Det nyeste på dette felt er styring efter et EDB-system konstrueret af S/48).


Bedre arbejdsrytme fordi vandingen hverken hindrer eller sinker arbejdet. Bedre spillerytme fordi dag-vanding undgås. Man kan gå uforstyrret fra hul til hul. Bedre og sundere græsplanter fordi de får det vand de har behov for på rette tidspunkter. Flere og flere golfklubber ser da også de store fordele ved den automatiske nat-vanding – også de økonomiske fordele…. Alene S/48 har i skrivende stund monteret elstyrede vandingsanlæg på ikke mindre end 132 golfbaner rundt om i Skandinavien…. Desværre har den automatiske vanding på enkelte golfbaner fået et mindre godt ry. Dette kan skyldes misbrug, men skyldes først og fremmest dårlig projektering …, men ikke mindst, for få og for små sprinklere, sådan at græsset nok tilføres vand, men ikke i tilstrækkelige mængder over hele arealet, eksempelvis hele green’en, hvilket tydeligt ses ved pletvis dårligt græs – til stor gene vedligehold og spil… Ordet misbrug blev nævnt. Her tænkes på de græsplejere, der bruger deres automatiske vandingsanlæg til en evig sjatvanding – om dagen…. Jo, det er der virkelig nogen, der gør…. Det er meningsløst, unødvendigt, generende og ødelæggende… Der kan naturligvis opstå situationer, hvor en lettere douche af græstæppet kan være påkrævet, men en gylden regel er, at al vanding skal være en omhyggelig grundvanding, dvs. en vanding der berører hele rodzonen og ikke kun en del af denne. Derefter må vækstlaget tørre passende, inden næste grundvanding. Er vækstlaget konstant vådt, kvæles rødderne og de nye rødder bliver oppe under jordoverfladen, ganske tæt ved denne. Da er græstæppet faktisk godt på vej til at blive ødelagt. På de fleste af de golfbaner der råder over automatiske vandingsanlæg dækkes kun greens og teesteder, vel fordi man betragter græsset her som banens vigtigste, men der spores en tydelig tendens til også at inddrage fairways-områderne…. Det er just derfor, vi skal vande vore græsser. (Artiklen fra Greenkeeperen nr. 1, 1987 er forkortet af redaktionen)

Underskudsvanding - anno 2017

Forskning i regi af STERF, har vist, at græsser styrkes, når de udsættes for en smule kontrolleret tørke. Ved underskudsvanding er målet at holde vandindholdet i jorden mellem 50 og 70 % af markkapacitet. Samtidig må vand-indholdet aldrig bliver så lavt, at der dannes tørkepletter. Dette betyder, at vandindholdet aldrig må ligge under 8 %. Man anbefaler i dag at bruge en fugtighedsmåler for at afgøre, om en vanding skal sættes i gang. (Kilde: Vanding af græs på golfbaner, STERF, 2013).

De bedste rødsvingler fra Scangreen og STRI • SISKIN - nr. 1, STRI, 10-15 mm klip • CALDRIS - nr. 1, Scangreen, skudtæthed • CALDRIS - nr. 1, Scangreen, finbladethed • NIGELLA - nr. 1, Scangreen, vinterstyrke

Ressourcer anno 2017 Vand er i dag en begrænset ressource. Derfor ser STERF bæredygtig anvendelse af vand som en af sine 4 kerneområder for udvikling og forskning. I dag har forskningen fokus på betydningen af ensartede og kontrollerede fugtighedsforhold i vækstlaget på greens til gavn for spillekvalitet, ensartethed mellem greens og græssets sundhed.

Råd og vejledning: Per Knudsen – mobil: 4011 9505 www.dlf.dk

Nr. 1 - 2017 Greenkeeperen

63


// PRESSE

– lidt ud over det sædvanlige!

S

iden 1923 er der produceret kvalitets maskiner fra SISIS. Der er tale om et engelsk produkt, som hovedsagligt beskæftiger sig med græsplejeudstyr. SISIS bliver i Danmark distribueret af Reesink Turfcare DK A/S (www.reesinkturfcare.dk), som har oplevet en stadig stigende interesse for denne type maskiner. ”I takt med, at fokussen på omkostningerne stiger, stiger interessen for alternative metoder også.”, udtaler Lars Rævsager, salgschef for Reesink Turfcare DK, og fortsætter: ”Mixet mellem simple maskiner, lave priser, stor effekt og lang levetid tiltaler mange kunder.” SISIS producerer forskellige størrelser knivluftere og prikkere – alle trepunktsophængt. Endvidere er der et bredt udvalg af børster til fairways og greens samt den kendte Veemo vertikalskærer. Især børster til fairways, SISIS Flexibrush, og forskellige typer luftere har genvundet kundernes interesse. ”Jeg var på udkig efter en enkelt og effektiv måde, hvorpå jeg kunne lufte mine fairways.”, udtaler chefgreenkeeper i Værløse Golfklub, Jesper Kristensen, og fortsætter: ”Det tager omtrent samme tid at lufte som at klippe. Dette betyder, at fairways er blevet luftet oftere i 2016 end normalt.”

64

Greenkeeperen nr. 1 - 2017

Alle luftere er monteret med en kraftig bagrulle, der sikrer, at der ikke er en synlig effekt efter luftningen. ”Vi kan køre med vores SISIS Megaslit med 2,5 meters arbejdsbredde uden nogen negativ effekt på spillet. Dette har stor betydning for, hvornår der kan luftes og for, hvor ofte det gøres.”, siger Jesper Kristensen. Lufterne er alle konstrueret således, at det udelukkende er maskinens egen vægt, der presser knivene ned. Dette kan under ekstremt hårde forhold være en udfordring, men på den anden side forhindres store og dyre skader. ”Vi har oplevet at bruge samme sum penge på reparation på én sæson af vores almindelige dybdelufter, som vores SISIS kostede i indkøb.”, fortæller Jesper og fortsætter: ”Vi er på vores bane meget udfordret af store sten og andre forhindringer, som simpelthen smadrer almindelige luftningsmaskiner.”


// FAGLIGT

Nyt fra SCANGREEN

Rødsvingelblandinger til golfgreens: En 50/50 blanding af sorter uden udløbere og sorter med korte udløbere egner sig bedst til brug i Syd-Skandinavien SCANGREEN - skandinavisk sortsafprøvning af plængræs på golfgreener - startede i 2003, og den fjerde testrunden startede i 2015 og slutter i 2018. Forsøgene gennemføres på Korpa golfklub i Reykjavik på Island, forskningscenter Apelsvoll og Landvik i Norge, og Sydsjællands golfklub i Danmark. Af disse afprøvningssteder har Landvik og Sydsjællands GK størst relevans for Danmark, Skåne og kystnære områder i Syd-Sverige og Syd-Norge. Vi kalder dette for den syd-skandinaviske testzone.

AF TRYGVE S. AAMLID, NIBIO TURFGRASS RESEARCH GROUP OG ANNE METTE DAHL JENSEN, KØBEHAVNS UNIVERSITET

P

længræs af rødsvingel deles traditionelt i tre underarter, men kun rødsvingel uden udløbere (Festuca rubra ssp. commutata) og rødsvingel med korte udløbere (Festuca rubra ssp. litoralis også kaldet Festuca rubra ssp. trichophylla) har tilstrækkelig skudtæthed til at være aktuelle i forhold til brug på greens.

Sorter af rødsvingel til greens Med baggrund i SCANGREEN-forsøgene til og med 2015, blev fuldstændige lister af sorter indenfor hver af disse underarter præsenteret i Greenkeeperen nr 1/2015. Fra 2015

til 2018 testes fire nye sorter uden udløbere, nemlig ‘Barchip’, ‘Humboldt’, ‘Wagner I’ og ‘Aureline’, og tre nye sorter med korte udløbere, nemlig ‘Aporina’, ‘Borluna’ og ‘Mirador’. Ved opgørelse af resultaterne for 2015 og 2016, det vil sige halvvejs i prøveperioden, har ingen af disse nye sorter gjort det så godt, at det giver grund til at udskifte nogle af de sorter, som hidtil har været højest rangeret, nemlig

// fortsættes side 66 //

Fig. 1. De bedste sorter af rødsvingel uden udløbere til golfgreens i SydSkandinavien, rangeret efter helhedsindtryk og skudtæthed. (www.scanturf. org)

Nr. 1 - 2017 Greenkeeperen

65


// FAGLIGT

Fig. 2. De beste sorter af rødsvingel med korte udløbere til golfgreens i Syd-Skandinavien, rangeret efter helhedsindtryk og skudtæthed. (www. scanturf.org)

‘Barlineus’, ‘Caldris’, ‘Musica’ og ‘Bodega’ af rødsvingel uden udløbere, og ‘Finesto’, ‘Viktorka’, ‘Cezanne’ og ‘Nigella’ af rødsvingel med korte udløbere. Helhedsindtryk og skudtæthet for de nye sorter er vist længst til højre i figur 1 og 2. Flere detaljer om de forskellige sorter findes på www. scanturf.org. Det understreges, at resultaterne fra de nye sorter er foreløbige, og at rækkefølgen kan ændre sig i løbet af de to tilbageværende år af SCANGREEN 2015-2018.

Mængdeforholdet mellem de to underarter i frøblandingerne Rødsvingel uden udløbere og rødsvingel med korte udløbere har egenskaber som gør, at de erstatter hinanden over sæsonen i frøblandingerne til greens. Rødsvingel med korte udløbere har sædvanligvis dårligere overvintringsevne og er mere modtagelig for rød tråd og microdochium-

pletter (herunder både sneskimmel og såkaldt ‘fusarium’ i vækstsæsonen) end rødsvingel uden udløbere (billede 1). Modsat konkurrerer rødsvingel uden udløbere bedre mod mos og enårig rapgræs, og i områder uden snedække har den sædvanligvis bedre vinterfarve. På baggrund af disse egenskaber er det rimeligt at tro, at mængdeforholdet mellem rødsvingel uden udløbere og rødsvingel med korte udløbere bør være anderledes i Syd-Skandinavien end i Nord-Skandinavien, men dette er ikke blevet belyst i nordiske forsøg tidligere. For at finde frem til det optimalte mængdeforhold har vi i de igangværende SCANGREEN forsøg foruden rene rødsvingelsorter også medtaget de to referencesorter ‘Musica’ og ‘Cezanne’ sået i vægtforholdet 75/25, 50/50 og 25/50. Tabel 1 viser resultater fra disse felter på nuværende tidspunkt i projektperioden. Ikke overraskende gav den rene ‘Musica’ bedst helhedsindtryk om foråret, mens den rene ‘Cezanne’ havde den bedste kvalitet om efteråret. Midt på sommeren var forskellen mindre, men aligevel sådan at blandinger med 50 % af hver underart eller overvægt af rødsvingel med korte udløbere var signifikant bedre end de rene sorter. Analyse af middelværdien for alle årstider viste ingen sikker forskel, men peger i retning af 50/50, som den mest optimale frøblanding. Med hensyn til tæthed og sommerfarve var der ingen sikker forskel mellem de forskellige frøblandinger. Vinterfarven var som ventet dårligst på felter med ren ‘Musica’, men det er også interessant at se, at indblanding af kun 25 %

Rødsvingelsorter med korte udløbere har en friskere vinterfarve, men er også mere udsat for svampesygdomme end rødsvingelsorter uden udløbere. Billedet er taget på Landvik 8.januar 2014. Foto: Tatsiana Espevig.

66

Greenkeeperen nr. 1 - 2017


Tabell 1. Resultater fra forsøg med forskellige vægtforhold mellem rødsvingel uden udløbere ‘Musica’ og rødsvingel med korte udløbere ‘Cezanne’ på rene rødsvingelgreens. Helhedsindtryk (1-9)

Sort/ frøblandning

1

Sommer Efterår

Tæthed Sommer- Vinter(1-9) farve farve (1-9) (1-9)

Vinter- Rød tråd, Daglig skade % af højde% af areal tilvækst, areal mm

Totalt

Forår

100% Musica

5.1

5.9

5.0

5.6

5.8

5.3

5.1

0.3

0.1

0.88

75% Musica + 25% Cezanne

5.1

5.5

5.1

5.4

5.9

5.2

6.0

0.3

0.1

0.77

50% Musica + 50% Cezanne

5.3

5.6

5.2

5.6

5.9

5.2

6.0

0.3

0.1

0.73

25% Musica + 75% Cezanne

5.2

5.1

5.2

5.6

5.9

5.3

5.9

0.3

0.1

0.70

100 % Cezanne

5.2

5.0

5.0

6.2

5.9

5.4

6.2

1.2

0.3

0.54

Signifikans1

NS

(*)

**

***

NS

NS

*

*

NS

*

Minste sikre forskel

-

-

0.2

0.2

-

-

0.5

0.6

-

0.16

Jo flere stjerner, jo sikrere forskelle. NS = ikke signifikant Måling af højdetilvækst ved hjælp af prisme i SCANGREEN på Landvik, Norge. Foto: Trygve S. Aamlid.

‘Cezanne’ var nok til at give en signifikant bedre farve om vinteren. Både på Sydsjælland og Landvik har vinterskader, så langt i prøveperioden, været moderate og begrænset til microdochium-pletter. Her viser tabellen, at angrebet var størst for den rene ‘Cezanne’, men at indblanding af 25 % ‘Musica’ var tilstrækkelig til at reducere angrebet. Det samme gjaldt for rød tråd, selv om denne forskel ikke var statistisk sikker. Daglig højdetilvækst blev kun målt på Landvik (billede 1). En analyse af middelværdien for fem målinger gennem sæsonen viste, at ‘Musica’ voksede ca. 60 % stærkere end ‘Cezanne’. Den store forskel hænger sammen med, at ‘Musica’ er blandt de mest kraftigtvoksende sorter af rødsvingel uden udløbere, mens ‘Cezanne’ vokser mindre end de fleste andre sorter af rødsvingel med korte udløbere. Med dette som udgangpunkt er det ingen overraskelse at højdetilvæksten steg nærmest lineært med stigende andel ‘Musica’ i frøblandingen.

Konklusion En analyse af middelværdien for alle årstider viste, at der ingen statistisk forskel var i helhedsindtryk uanset forholdet mellem de to underarter i frøblandingen. Middelværdierne gik alligevel i retning af en 50/50 blanding, som det mest optimale for rødsvingelgreens i Syd-Skandinavien. Vi har ingen garanti for, at dette også vil gælde ved brug af andre sorter end ‘Musica’ og ‘Cezenne’, men det er interessant at konstatere, at de tre store frøfirmaene på det danske markedet, nemlig DLF, DSV-Frø og Barenbrug, alle tilbyder blandinger, som indeholder omtrent lige meget frø af hver underart. For at få en bredere genetisk baggrund anbefaler vi altid at blande frø af mindst to sorter af hver underart, og man må også gerne blande frø fra forskellige firmaer. Afslutningsvis skal det bemærkes, at SCANGREEN forsøgene i Reykjavik og på Apelsvoll peger i retning af 75 % ‘Musica’ + 25 % ‘Cezanne’ som den mest optimale frøblandingen for Nord-Skandinavien. Men det må vi skrive om i greenkeeper-tidsskifterne for de andre nordiske lande. Nr. 1 - 2017 Greenkeeperen

67


// FAGLIGT

Vinterskader på nordiske golfgreens (2 af 2) Dette er den anden artikel om vinterskader i de nordiske lande. I denne artikel ser jeg på sammenhængen mellem typen af vinterskader og græsart, geografi samt greens alder og konstruktion.

AF KARIN NORMANN, NYHOLT APS

I

2015 gennemførte NIBIO og Norges Golfforbund med støtte fra STERF en netbaseret spørgeundersøgelse om vinterskader i de fem nordiske land; Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige. Ca. 30 % af 150 danske golfbaner svarede på spørgsmålene i undersøgelsen.

Græsarter på greens De forskellige græsarter har forskellig evne til at overvintre. I undersøgelsen blev golfbanerne bedt om, at angive i rækkefølge de tre mest dominerende græsarter på deres

Rødsvingel Rødsvingel + hvener + enårig rapgræs Hundehvene Enårig rapgræs + alm. rapgræs

68

Greenkeeperen nr. 1 - 2017

greens. Figer 1 viser de mest dominerende græsarter i de 5 lande. Island skildte sig klart ud med mest rødsvingel (Festuca rubra spp). Krybende hvene dominerede i kun 26 % af greens i Norden. Brugen af hundehvene (A. canina) var typisk finsk. Brugen af alm. rapgræs (P. trivialis) var typisk svensk. Der ud over var fordelingen mellem arter relativt ens i Danmark, Finland, Norge og Sverige. Enårig rapgræs havde invaderet greens i alle lande. I gennemsnit for alle lande var den enårige rapgræs blandt de 3 dominerende arter på 70

Rødsvingel + enårig rapgræs Alm. eller krybende

hvene Hundehvene + enårig rapgræs Enårig rapgræs

% af alle greens (sorte tern på søjler i diagrammet). Det typiske græs på greens i Danmark var rødsvingel i kombination med hvene (61 %) efterfulgt af greens med krybende hvene med 22 % og 12 % rene rødsvingelsgreens.

Sammenhæng mellem typen af vinterskade og græsart Den økonomiske vigtigste årsag til vinterskader blev opgivet ved afkrydsning. Der var 3 muligheder: is/ vand, barfrost/udtørring og svampe-

Rødsvingel + alm. / kryb. hvene Alm. / kryb. hvene + enårig rapgr. Enårig rapgræs og rajgræs

Figur 1. Forekomsten af græsarter og blanding af arter på greens i Norden. Svar fra 225 baner, tallet i parentes angiver, hvor mange svar der kom fra hvert land.


I Danmark var skader efter svampe den mest udbrede årsag til vinterskader tabel 1. Skaderne fordelte sig overraskende lidt mellem græsarterne. De stærke restriktioner på svampemidler i Danmark kan have påvirket resultatet ved at mest fungicid prioriteres til de mest følsomme arter.

Greenens alder De fleste af de 227 greens var nyere end 30 år. Der var en klar tendens til, at der kom flere svampeskader jo

100 90 80 % svar

skader (sneskimmel). Svarene blev sat i sammenhæng med de mest brugte græsarter (figur 2). Enårigt rapgræs og krybende hvene synes at blive skadet lige meget af sneskimmel og is/vand, mens alm. hvene blev mest skadet af sneskimmel. På rødsvingel udgjorde frost/udtørring halvdelen af skaderne og den anden halvdel af is/vand/svampe.

70 60 50 40 30 20 10 0 Enårig rapgræs (78)

Alm. hvene (10)

Kryb. Hvene (45)

Rødsvingel (53)

Hovedart på golfgreens Svampeskade

Barfrost/udtørring

Is og vand

Figur 2. De økonomiske vigtigste vinterskader i Norden fordelt på de fire mest almindelige græsarter. Tallene er gennemsnit af alle lande. 186 golfbaner afgav svar. Antal svar for hver græsart er angivet i parentes.

Tabel 1. Økonomisk vigtigste årsag til vinterskader i Danmark i 2010-2014 sat i forhold til græsart Årsag (35 svar)

Græsart

Svampeangreb

Enårig rapgræs

% baner 23

Alm. hvene

17

Krybende hvene

23

Rødsvingel (F. rubra)

26

Hundehvene 0

Barfrost/udtørring Enårig rapgræs

0

Alm. hvene

0

Krybende hvene

0

Rødsvingel (F. rubra)

6

Hundehvene 0

Is og vand

Enårig rapgræs

0

Alm. hvene

0

Krybende hvene

0

Rødsvingel (F. rubra)

6

Hundehvene 0

// fortsættes side 70 //

Nr. 1 - 2017 Greenkeeperen

69


// FAGLIGT

ældre greens blev. Dette hænger formodentlig sammen med, at andelen af enårig rapgræs er størst på ældre greens.

Undersøgelsen viste få tydelige forskelle mellem de forskellige opbygninger af greens. Godt drænende jordgreens havde flest svampeskader, mens de dårligt drænende havde flest skader efter is-og vand. Dette underbygger påstanden om, at sneskimmel kræver ilt for at kunne udvikle sig. Der var ikke færre is-skader på godt drænende greens. Dette kan skyldes, at disse fryser hurtigere om efteråret og derfor giver grundlag for isdannelse ved regn (data ikke vist).

80 70 60 Antal svar

Opbygning af green

90

50 40 30 20 10 0 < 10 år

10-20 år

20-30 år

30-40 år

40-50 år

> 50 år

Alder greens Svampeskade

Barfrost/udtørring

Is og vand

100 90 80

Breddegrad, højde over havet og afstand fra havet

60 % svar

Forfatterne så også på, hvilken betydning breddegraden, højde over havet og afstand fra havet havde på typen af vinterskader. I den sydlige del af Norden er svampe den største skadegører og der synes at være en skillelinje ved 60° nord. Længere mod nord er det is, som giver skader af størst økonomisk betydning.

70 50 40 30 20

< 10 år

10-20 år

De fleste golfbaner i undersøgelsen (71%) lå mindre end 100 meter over havet. På disse baner udgjorde svampeskaderne 50%, mens svampeskader var den vigtigste skadegører på

70

Greenkeeperen nr. 1 - 2017

30-40 år

40-50 år

> 50 år

Alder greens Svampeskade

Afstanden til havet havde betydning for typen af vinterskade. Baner, som lå mindre end 10 km fra kysten, havde lige mange skader efter svampe som efter is. Baner som lå mere end 50 km fra kysten svarede, at svampe kun stod for 23% af skaderne.

20-30 år

10 0

Barfrost/udtørring

Is og vand

Figur 2. Vinterskader i forhold til greenens alder (alle 5 lande). I alt svarede 227 golfbaner. Til venstre absolutte tal til højre relative tal.

kun 23 % af de baner, som lå 300 meter over havet.

Læs mere her Den interesserede læser kan finde mere i artiklen: Vinterskader på nordiske golfgreener. Spørreundersøkelse om årsaker og økonomiske konsekvenser. Af Agnar Kvalbein,

Wendy Marie Waalen, Trygve Sveen Aamlid og Tatsiana Espevig, NIBIO - Norsk institutt for bioøkonomi og Lise Bjørnstad, NGF – Norges Golfforbund. Du kan kopiere linket her for at komme direkte til artiklen: www.sterf.org/sv/library/articlesand-other-papers


// PRESSE

Den danske distributør af Toro® forstærker service- og salgsstyrke For at imødekomme alle behov og markedets efterspørgsel opruster den danske Toro® importør service- og salgsstyrken

R

eesink Turfcare DK A/S, enedistributør af Toro i Danmark, har netop ansat Søren Drejer Jensen og Jannik Olsen til henholdsvis salgs- og serviceafdelingen. Søren Drejer Jensen er tiltrådt rollen som salgskonsulent på Sjælland og er ansvarlig for Have & Park-segmentet på Sjælland. Søren Drejer Jensen bidrager med betydelig erfaring, motivation og viden om markedet samt kundernes behov, der er oparbejdet gennem adskillige år som sælger i branchen. ”Jeg kan se, at der er brug for Reesink Turfcare DKs produkter i markedet – samtidig er det en solid virksomhed med gode kollegaer.”, fortæller Søren Drejer Jensen. ”Med Søren Drejer Jensens ansættelse sætter vi yderligere kræfter ind på et øget fokus i sports-, have- og parkmarkedet. Søren er i forvejen anerkendt som en seriøs og troværdig samarbejdspartner. Jeg kan konstatere, at flere kommuner, sportsanlæg og anlægsgartnere allerede nu har ønsket at drøfte kommende maskininvesteringer med Søren, hvilket er meget glædeligt og viser, at vi har valgt den rigtige person til jobbet.”, udtaler Carsten Brandt, administrerende direktør for Reesink Turfcare DK A/S. Udover styrkelsen af Reesink Turfcare DKs salgsafdeling, udvikles serviceforretningen ligeledes med ønsket om et øget fokus på service- og værkstedsydelser. Serviceforretningen bliver oprustet med servicetekniker Jannik Olsen. Jannik bidrager med en alsidig erfaring, håndværksmæssig dygtighed samt et fokus rettet mod at løse opgaven til kundens fulde tilfredshed. ”Det er en kendsgerning, at vores kunder i højere grad fokuserer på optimal maskindrift med størst mulig udnyttelse af maskinparken og færrest uforudsete driftsstop. Derfor får vi stadig flere henvendelser fra kunder, der ønsker at indgå et servicesamarbejde, hvor vi leverer teknisk service og vedligeholdelse af kundens maskinpark enten delvist eller helt. For at kunne efterkomme den øgede - og positive - efterspørgsel, har det været helt oplagt at øge vores ressourcer på værkstedet med an-

sættelsen af Jannik Olsen. Det er min klare opfattelse, at vi med udvidelsen af servicestaben er klar til at løse store som små serviceopgaver til glæde for vores kunder.”, siger Carsten Brandt. Med servicepartnere på landsdækkende plan, udover hovedkontoret i Odense, er Reesink Turfcare DK altid tæt på, når uheldet er ude. ”Vores fysiske placering midt i landet forhindrer os ikke i at have en servicetekniker fremme til en teknisk opgave i løbet af kort tid - uanset geografi. Vores egne teknikere samt landsdækkende servicesamarbejde i form af eksterne servicecentre gør det muligt for os at løse serviceopgaver hurtigt og smidigt for kunderne, hvor end i landet det måtte være.”, slutter Carsten Brandt. Om Reesink Turfcare DK A/S Siden 1966 har Svend Carlsen A/S, nu Reesink Turfcare DK A/S, været enedistributør af Toro i Danmark. Reesink Turfcare DK varetager Toros store portefølje af kvalitetsudstyr til professionel græspleje. Produktpanelet indeholder desuden udvalgte produkter fra SISIS og Foley United. For mere information, besøg www. reesinkturfcare.dk.

Om The Toro Company Siden 1914 har Toro udviklet banebrydende produkter af høj kvalitet og maskiner, der er uden sammenligning indenfor markedet til vedligeholdelse af golfbaner, parkanlæg etc. På alle niveauer er Toro udviklet til at tilfredsstille særlige behov, som den enkelte bruger måtte have. For mere information, besøg www.toro.com.

Nr. 1 - 2017 Greenkeeperen

71


// ØVRIGE

Elever baner vejen for ny viden på

Have & Landskab I disse dage er både anlægsgartnerelever, forskere og maskinførere ved at gøre Have & Landskab klar til slutningen af august. Udstillingens udvidelse på alle fronter indebærer nemlig også et omfattende forskningsprojekt, som over årene skal udvikle sig sammen med udstillingen.

80%. Så stor en del af det praktiske arbejde skal anlægsgartnerelever fra Selandia i Slagelse stå for, når et storstilet forskningsprojekt om buskbeplantninger fra Københavns Universitet skal se dagens lys på Have & Landskab den 30. august til 1. september i år.

mere kvalificeret, men sådan er det ikke med buskbeplantninger. Og når vi nu bruger dem meget i forvejen, er det underligt, at vi ikke ved mere om det. Det kan dette projekt forhåbentligt være med til at rode bod på. Det er i hvert fald en start,” fortæller Marie Schnell.

Dermed sætter Have & Landskab i år en fed streg under sin status som hele den grønne branches fagudstilling, fastslår udstillingsleder Dina Overgaard.

Eleverne ude med riven

”Her har vi nogle af fagets mest kyndige kræfter i gang med at tilvejebringe helt ny viden i samarbejde med unge, nysgerrige mennesker, som først er begyndt at snuse til faget. Og det synes jeg er et meget godt billede på den smeltedigel, som Have & Landskab rent faktisk er. Desuden er det jo noget af et scoop, at det er lykkede os at få forskerne fra Københavns Universitet til at bruge vores udstillingen til at fremvise og udvikle den allernyeste forskning indenfor en underbelyst forskningsområde,” lyder det fra udstillingslederen.

Førende forskning Der er tale om et pilotprojekt, som skal prøve grænser af i forhold til buskbeplantning, eksempelvis i forhold til artsvalg, plantetæthed, plantehøjde mv. Bag projektet står Ph.d.-studerende Marie Schnell, som allerede vakte opmærksomhed med sit speciale som netop buskbeplantninger for tre år siden. Nu er hun så klar til at bygge videre på de erfaringer og spørgsmål som rejste sig tidligere, og det er tiltrængt, pointerer hun. ”Vi grønne fagfolk bruger faktisk buske lidt tilfældigt. Sidste optælling vidste, at 45% af de anvendte planter i vores branche er buske og småtræer, men der er stort set ingen forskning og meget lidt tilgængelig viden om det. Når jeg eksempelvis underviser landskabsarkitektstuderende, så spørger de altid, hvor tæt de skal plante. Men det ved vi ikke. For stauder kan vi angive det væsentligt 72

Greenkeeperen nr. 1 - 2017

I disse dage er anlægsgartnerelever fra Selandia derfor i fuld gang med at rydde et gammelt læhegn mellem udstillingsarealerne Strøget og Parken, hvor planteskolernes stande kommer til at stå. Her vil eleverne og forskerne senere på året etablere en række bede med forskellige buskbeplantninger, som de besøgende kan vurdere resultaterne af under selve udstillingen. Det er aftalen, at Selandia og eleverne skal stå for den efterfølgende vedligeholdelse af forskningsbeplantningen, og det ser underviser og ansvarlig for skolepraktik på Selandia, Alexander Lauener, som en stor fordel for eleverne. ”Eleverne kommer jo til at være med til det hele, de har allerede beskåret og ryddet stubbe op, og de kommer også til at være med til plantningen, og selve plejen bliver en del af skolepraktikken, hvor vi jo har brug for undervisningstimer i både almindelige vedligeholdelsesopgaver og ikke mindst i at udarbejde og følge en plejeplan, eksempelvis for en buskbeplantning. Så det er et rigtigt godt projekt for eleverne, og et projekt som vi ser frem til at hjælpe frem med en god, stabil pleje,” fortæller Alexander Lauener. Altså er det ikke kun gæsterne til Have & Landskab ’17, som kommer til at se lys blive kastet over en essentiel men underprioriteret del af faget. Også ved de kommende udstillinger vil alle kunne følge de forskellige beplantningers udvikling og altså ved selvsyn holde sig ajour med et yderst relevant forskningsprojekt. Danske Planteskoler, som også er en af de fire arrangører bag Have & Landskab, er sponsor på projektet. Fra


Københavns Universitet – endnu en af udstillingens arrangører – er lektor Torben Dam hovedvejleder og professor Anders Busse Nielsen og professor Björn Wiström fra Sveriges Lantbruksuniversitet medvejledere.

OM HAVE & LANDSKAB Have & Landskab bliver arrangeret af fire centrale parter i branchen: Københavns Universitet, Danske Planteskoler, Danske Anlægsgartnere og Maskinleverandørerne – Park, Vej & Anlæg. På udstillingen mødes den grønne branche for at få information, inspiration og mulighed for at sammenligne maskiner, udstyr, produkter og metoder i selskab med andre grønne fagfolk. På tre dage kan du møde op mod 300 udstillere og mere end 10.000 fagfolk, som repræsentere flere end 2.100 virksomheder: Anlægsgartnere, brolæggere, kommuner, regioner, kirkegårdsledere, gravere, entreprenører, ma-

skinstationer, boligselskaber, golfbaner og idrætsanlæg, tegnestuer og rådgivning. Udstillingen afholdes i Slagelse ved Selandia i slutningen af august i ulige år, næste gang fra onsdag 30. august til fredag 1. september 2017.

FOR YDERLIGERE OPLYSNINGER, KONTAKT: Udstillingsleder Dina Overgaard Mail: dina@haveoglandskab.dk Telefon: 53 60 38 30 eller 96 96 60 60 Bestyrelsesformand for Have & Landskab, Palle Kristoffersen Mail: pal@slks.dk Telefon: 26 19 80 07 Ellers se mere på www.haveoglandskab.dk eller på www.facebook.dk/haveoglandskab

Nr. 1 - 2017 Greenkeeperen

73


// PRESSE

Semler Agro udvider produktsortimentet til Gator-transporteren John Deere-importøren Semler Agro skaber nye muligheder for Gator-transporteren med nye redskaber.

S

elv om John Deeres serie af transportere i forvejen kan meget, så kan en Gator faktisk gabe over mere. Det demonstrerer den danske John Deereimportør Semler Agro nu med nye redskabsmuligheder til de grøn/gule arbejdskøretøjer.

topproducent C-Dax, som giver komplette løsninger til sprøjtning og spredning. Beslagene er konstrueret specielt for Semler Agro til C-Dax-produkterne sammen med John Deere Gator.”

”Via firmaet Rødkilde ATV lancerer vi nu en række redskaber til brug med ATV’er, men som i virkeligheden er lige så ideelle til anvendelse med en Gator. Derfor skaber vi nu flere muligheder for Gator-ejere. I første omgang lancerer vi et komplet system med sprøjte og sprøjtebomme samt to forskellige spredere, som nemt monteres på en Gator,” forklarer Michael Nielsen, salgschef for Vej & Park hos Semler Agro og fortsætter:

Semler Agro tilføjer hele tiden nye produkter til porteføljen, der kan effektivisere kundernes hverdag. Her passer det øgede udbud af Gator-tilbehør, der omfatter C-Dax sprøjten, som kan kombineres med fem forskellige sprøjtebomme fra tre til seks meter, rigtig godt ind. Under transport klappes bommen sammen og holder sig dermed inden for Gatorens bredde.

”Vi har en ambition om at være førende på teknikfronten, og der har vi sammen med Rødkilde fået specialudviklet beslag til sprøjter og spredere fra den new zealandske 74

Greenkeeperen nr. 1 - 2017

Øget udbud og kvalitet

De forskellige tilbehørsprodukter og -mærker er valgt, fordi de er unikke på den ene eller anden måde. Med nogle enkle tilpasninger fungerer ATV-udstyret nu også fuldt ud som Gator-specialgrej. Adapter og udstyr monte-


Forhandler produkter til professionel græspleje Græsfrø til: • Golf og sportsanlæg. • Kommuner og gartnere.

Gødningsløsninger, fast og flydende til: • Greens og teesteder. • Fairways og boldbaner.

Maskiner til Græspleje. Bla: • Værtikalskærer og såmaskiner fra Rotadairon. • Frontmonteret zeroturn klipper.

res på ét minut uden værktøj. Derefter er det ”klik og kør” og skift mellem alle redskaber på ingen tid. ”Vi har længe ønsket at udvide tilbehørsprogrammet med nogle muligheder, som kvalitetsmæssigt matcher John Deere. Foruden at tilbyde et bredt tilbehørsprogram gælder det for os om, at kvaliteten er i orden, og at vi aldrig løber ind i problemer med at skaffe nye dele,” siger Michael Nielsen, der fortæller, at Semler Agro har 24-timers vagtordning hele året – også om søndagen – på både reservedele og service. Semler Agro har netop udvidet antallet af kørende servicespecialister, der hurtigt og effektivt kan rykke til ud, hvis der opstår problemer. Det sker som et led i Semler Agros ambition om at skabe en moderne, landsdækkende og topprofessionel maskinforretning med kunden i fokus. For yderligre information kontakt: Kristian Torp, 2878 2500

True Surface Brush ProGræs Hastrupvej 10 B 4621 Gadstrup Salgskontor tlf. + 45 16 19 00 66 Niels-Peter Jensen tlf. +45 24 27 17 87 E-mail; post@pro-graes.dk www.pro-graes.dk

Nr. 1 - 2017 Greenkeeperen

75


FIRMAGUIDE 2017 DA N I S H G R E E N K E E P E R S A S S O C I AT I O N DA N I S H G R E E N K E E P E R S A S S O C I AT I O N

Firmalogo

Firma

Kontaktperson Produkt

Agrometer a/s Fælledvej 10 7200 Grindsted Tlf. 76721300 Fax 76721398 www.agrometer.dk agrometer@agrometer.dk

Salg & projektering: Mads P. Brodersen Mobil 2917 7633 mpb@agrometer.dk

BioNutria Danmark ApS Europavej 6 8990 Fårup Tlf. 8645 2888 Fax 8628 2814 e-mail: bio@bionutria.dk www.bionutria.dk

Peter Kjærgaard Key Account Manager, Jylland Mobil: +45 2880 9087 E-mail: pkj@bionutria.dk

CMATE ApS www.cmate.eu Birkemosevej 77 • 6000 Kolding Tlf. 2185 5660 • info@cmate.eu Kontakt: Jørgen Vestergaard

Service, reservedele: Lars F. Dahlmann Mobil 4029 0888 lfd@agrometer.dk

René Aagaard Andersen Key Account Manager, Sjælland & Fyn Mobil: +45 4037 9086 E-mail: ra@bionutria.dk

Hos Agrometer finder du alle komponenter til dit vandingsanlæg fra bl.a. Rain Bird, Toro, Hunter og Perrot.

Nyetablering, renovering og daglig service, vedligehold og reservedele til alle typer vandingsanlæg på golfbaner, tennisbaner, ridehaller, idrætspladser m.v.

Producerer og forhandler: Flydende biologiske gødninger opbygget på basis af firmaets egne patentanmeldte biologiske aktivatorer.

Bionutria Danmark ApS henviser til nærmeste forhandler.

• Mobil Sprøjtesyn. • Sprøjter og Sprøjteudstyr. • Kawasaki Mule UTV og ATV. • Valpadana og Landini kompakttraktorer. • Marolin Arm Klippere. • Salg og udlejning af Træflytter.

Dansand A/S Lervejdal 8b, Addit 8740 Brædstrup Tlf. 8682 5811 Fax 8680 1472

Poul K. Beck Ivan Mortensen e-mail: im@dansand.dk www. dansand.dk

DELTA OIL – SYD Østvej 5, Esbønderup 3230 Græsted steger@deltaoil.dk www.deltaoil.dk

Johannes Steger Østvej 5, Esbønderup DK-3230 Græsted www.deltaoil.dk E-mail: steger@deltaoil.dk

Formål

Vi kommer til dig og udfører det lovpligtige sprøjtesyn. Salg af sprøjter og udstyr tilpasset forholdene på Golf baner. Kvalitetsarbejdsbiler fra Kawasaki. Efterløbne klippere, samt armKontakt: Jørgen Vestergaard klippere med fuld probational joystik.

Topdressing, vækstlag, bunkersand, ovntørret sand, filtersand, sandblæsningssand, faldsand m.m.

Vi leverer følgende produkter: • DELTA OIL-SYD Super-X • Fuchs • Petro-Canada • Prolong – USA (her har vi DELTA OILs moder)

Vi har smøremidler, der kan klare de hårde og våde vilkår, som greenkeeperens maskiner arbejder under.

• TOTAL – Danmark

76

Solum Roskilde A/S Vadsby Stræde 6 2640 Hedehusene Tlf. 4399 5020 Fax 4399 5231 www.solum.com

Knud Hvid Petersen Mobil: 2161 3040 khp@solum.dk Claus Svenstrup Nielsen, salgskonsulent, csn@solum.dk Jylland/Fyn/Sjælland, mobil 2161 3045

Topdressprodukter, vækstlag, bunkersand m.v. GreenMix, BoldMix, FairwayMix bl.a.

Vertikalskæring og verti-drain. Topdressing, eftersåning m. m. med specialmaskiner.

Dansk Overfladebehandling I/S Rugårdsvej 206 5464 Brenderup Tlf. 6444 2533 Fax 6444 2507

Charlotte Nyeng Tlf. 2168 1835 E-mail: cn@dob.dk www.dob.dk

Vi udfører belægninger på STIER, PLADSER, KØREVEJE OG P-AREALER. Kan anvendes på underlag som stabilt grus, asfalt og lign.Belægningen har mange fordele, så som:

• Vedligeholdelsesfri

Floratine Scandinavia AB c/o Floratine Norge A/S Gullfunnet 50 N-1570 Dilling Tlf. +46 120 103 12 www.floratine.se

Jørgen Rømer Sales Manager jorgen@floratine.se Mobil 51 34 10 25

• Floratine • Andersons • Gro Power • Plant Marvel • JRM Pipes – underknive

Att erbjuda gödning, jordprover och rådgivning till golfbanor och fotbollsplaner. För att uppnå miljövänlig skötsel och starkt gräs.

Greenkeeperen nr. 1 - 2017

Ingen støvgener /-afledende • Fås i naturafstemte farver • Konkurrencedygtig i pris • Kvalitet til tiden •

• Vandtæt


DA N I S H G R E E N K E E P E R S A S S O C I AT I O N DA N I S H G R E E N K E E P E R S A S S O C I AT I O N

Firmalogo

Firma

Kontaktperson Produkt

Formål

FSH machines aps Klokkestøbervej 31 8800Viborg Tlf: 8725 0015 Email: info@fshmachines.com www.fshmachines.com

Finn Hansen Tlf: 8725 0015 Email: info@fshmachines.com

eCutter – det elektriske hulbor, O-System – verdens absolut bedste flagstangssystem, Easy Bunker – elektrisk kantskærer, samt en masse andre smarte løsninger

Vi udvikler, producerer og forhandler et bredt udvalg af produkter til golf baner i hele verden. Alle vore produkter udvælges nøje med fokus på anvendelighed, kvalitet og pris.

Golf baneProdukter ApS Svendestykket 10 3230 Græsted Tlf. 4920 0699

Patrick Garnild pg@golf baneprodukter.dk

Vi kan levere alt udstyr til din golf bane. Autoriseret StandardGolf partner og egen produktion af både standard produkter og individuelle løsninger. Vi har eget skilteværksted og trykkeri. Vi er lagerførende af egne produkter og har direkte adgang til StandardGolfs europæiske lager. Det giver dig garanti for det største sortiment, markedets bedste priser og hurtig levering.

Vi vil være din foretrukne leverandør af alt udstyr til golf baner: Fordi vi kan give dig de bedste priser, service i verdensklasse og markedets hurtigste levering. Hos os får du samtidig den mest professionelle rådgivning og mulighed for udvikling af individuelle løsninger i top kvalitet for dig, dine baner og din klub.

www.golfname.com

Morten From-Nielsen Mobil: 2213 0891 e-mail: morten@golfbaneprodukter.dk

DSV Frø Danmark A/S Energivej 3 7500 Holstebro Tlf. 9742 0533 www.dsv-froe.dk

Ole Sams Falkenberg Produktmanager turf ole.sams.falkenberg@dsv-froe.dk

Blandinger og enkeltsorter med stærke golf-egenskaber: • f.eks krybhvene 007DSB og MacKenzie. • Stærke specialblandinger til Tee, Fairway, Green og Rough.

• Plænegræsfrø – til alle formål • Vi tager plænegræsset seriøst! • Forskning, forædling og markedsføring af plænegræsser – også til golfmarkedet. • Altid kvalitetssorter specielt udvalgte til formålet.

E. Marker A/S

Carsten Marker

TourTurf – afspændingsmidler, gødning, biostimulanser, jern og mikronæring

At tilbyde miljøvenlige gødnings- og plejekoncepter til græs på greens, tees og fairways så golfbanerne kan undgå kemikalier, kunstgødning og pesticider. En biologisk løsning fra os giver golfbanen 100 % problemfrie greens hele året. Med dokumentation for effekt og virkning. Produkterne tilpasses i plejeplanen til bane, græstype og analyser.

Padborgvej 3 6330 Padborg Tlf. 7467 0808 Fax 7467 0890 www.emarker.dk

carsten@emarker.dk · Mobil: 40 59 74 67 Administration og Salg

Bjarne Palsov bjarne@emarker.dk · Mobil: 40 17 72 22 Salgschef Danmark

Jan Kjær Rasmussen jan@emarker.dk · Mobil: 30 55 26 78 Salgskonsulent · Sjælland / Skåne

HumberPalmers – prisbilligt gødningskoncept til fairways og stadions Osmo – organiske og biologiske gødningsprodukter Hunsballe Frø – frø af højeste kvalitet

Jens Peder Lilholt jp@emarker.dk · Mobil: 30 80 64 88 Salgskonsulent · Danmark

Reesink Turfcare DK A/S Lunden 10, Aasum 5320 Agedrup Tlf. 6610 9200 Fax 6610 9255 www.reesinkturfcare.dk info@reesinkturfcare.dk

Kontor: 6610 9200 info@reesinkturfcare.dk Salgschef: Lars Rævsager 4016 9200 lars.raevsager@reesinkturfcare.dk Direktion: Carsten Brandt 4016 7374 carsten.brandt@reesinkturfcare.dk

Toro importør, leverandør af maskiner til alt indenfor plænepleje, jordbearbejdning og vandingssyste­mer til landets mest krævende golf ­baner, sportspladser, parker og private haver, samt øvrige grønne områder. Der er tanke bag vore produkter.

Vi tilbyder maskinløsninger, der lever op til de stadigt stigende krav. Produktudvikling på højeste niveau sikrer maskiner i særklasse, både når det gælder kvalitet, sikkerhed og komfort.

Svenningsens Turf Care Tømmerupvej 13-15 2770 Kastrup Tlf. 3250 2902 Fax 3246 5460

Boye R. Thomsen Salgschef, Golf Mobil 4030 1212 bth@svenningsens.com

Cylinder- Rotor & Slagleklippere.

Jacob AAkjær Salgskonsulent Sjælland og Bornholm Mobil 2325 0202 jaa@svenningsens.com

Vogne & Transport, Golfvogne, Eftersåningsmaskiner, Traktorer – Redskaber, Flishuggere, Saltspredere.

Svenningsens produktprogram omfatter i dag nogle af de største og mest attraktive mærker inden for maskiner og udstyr til pleje og vedligeholdelse af græs- og vejområder.

Jyllands afd.: Danmarksvej 32 H 8660 Skanderborg Tlf. 86 52 42 11 Fax 86 52 55 60

X3Mgolf Telefon: 7020 2207 Mobil: 2886 2727 info@x3mgolf.dk www.x3mgolf.dk

Fejemaskiner, Topdresser, Prikluftere.

Kvalitet til golfanlæg X3Mgolf er total leverandør til golfbaner. Vi har fokus på samarbejdet med vores kunder, baneudstyr, boldautomater, bagskabe, måtter, bagmærker og meget mere. Vores sortiment er komplet, servicen i top og vi holder hvad vi lover.

Nr. 1 - 2017 Greenkeeperen

77


DGA S

ER RTN

ARBEJDSPA AM

e r h v e rv s k lu b 2017

VIP

medlemmer

Svenningsens A/S Solum Roskilde A/S

BioNutria Danmark

medlemmer

78

Reesink Turfcare DK A/S

Svenska John Deere AB

E. Marker A/S

DLF Seeds & Science

Dansand A/S

Havdrup Maskinforretning

ProGræs ApS

Capillary Concrete AB

Lindholm Maskiner A/S

Helms TMT Centret A/S

Rainbird Sverige AB

EcoConcept Earth AB

FSH Machines

Semenco A/S

X3Mgolf

Hauna Golf

GolfbaneProdukter A/S

Semler Agro A/S

SM Entreprenørfirma A/S

Greenkeeperen nr. 1 - 2017


s g a l s op tavlen

fødselsdage

Rasmus Kofoed, Værløse Golfklub, 40 år den 5. maj

Lad ikke golfen sejle Topdressing er en tillidssag. Hvis man ikke anvender det rigtige sand, risikerer man vandlidende greens. Dansand Topdressing: – har gode kapillære egenskaber – udtørrer overfladen – forbedrer iltniveau i greens

Kontakt Ivan Mortensen på tlf. 40 56 58 22 Dansand A/S Tlf. +45 86 82 58 11

Lervejdal 8B, Addit DK-8740 Brædstrup

GR

EENLIN

E

Nr. 1 - 2017 Greenkeeperen

79


Kasserer: Per Sørensen Sydsjællands Golfklub Ansvarlig for: STERF, DGA Masters, DGA Erhvervsklub, Regioner/mark­ vandringer samt Økonomi Mobil: 5124 0771 E-mail: greenkeeper@ssgm.dk Redaktør: Karsten Bjergø Odder Golfklub Ansvarlig for: Greenkeeperen og DGA Demodage Henvendelse via Sekretariatet

Bestyrelsesmedlemmer: Næstformand: Niels Kvist Sørensen Randers Golf Klub Ansvarlig for: FEGGA og Uddannelse Mobil: 5360 2452 E-mail: nk@randersgolf.dk

René Juel Andersen Himmelbjerg Golf Club Ansvarlig for: Uddannelse Mobil: 4230 1667 E-mail: reneandersen1@ hotmail.com Jesper Kristensen Værløse Golfklub Ansvarlig for: DGA-ugen Mobil: 2898 7640 E-mail: greenkeeper@vaerloese-golfklub.dk Dennis Willadsen Stensballegård Golfklub Mobil: 2387 1429 E-mail: denniswilladsen@gmail.com Henrik Hvilshøj Lindberg Give Golfklub Mobil: 2264 5799 E-mail: hvilshoejlindberg@ gmail.com Bestyrelsessuppleant: Mikael Rasmussen Ishøj Golfklub Mobil: 4033 4667 E-mail: mir@ishojgolf.dk

Sekretariat Danish Greenkeepers Association Vibeke Jensen Kirkedalsvej 6, 8732 Hovedgård Telefon: 7566 2800 E-mail: dgf@greenkeeper.dk www.greenkeeper.dk Kontortid Mandag-torsdag: 8.00-16.00 Fredag: 8.00-12.00 DGA’s advokat: Morten Ligaard Mobil: 3234 0180 E-mail: mli@oadv.dk

DGU Konsulenter: Banekonsulent: Thomas Hoffmann Jepsen Mobil: 5116 2695 E-mail: thj@dgu.org Banekonsulent: Allan Brandt Petersen Mobil: 4040 9103 Direkte nr. DGU: 4326 2695 E-mail: abp@dgu.org Banechef: Torben Kastrup Petersen Mobil: 4040 9102 Direkte nr. DGU: 4326 2709 E-mail: tkp@dgu.org

REGIONSLEDERE

BESTYRELSESINFO

Bestyrelsen i DGA: Formand: Martin Nilsson Københavns Golfklub Ansvarlig for: DGU, GAF, PGA, DGA-ugen, TSOY samt Miljøprisen Mobil: 4128 4905 E-mail: greenkeeper@kgkgolf.dk

Jylland Nord Jan Lange Hobro Golfklub Tlf.: 5137 0073 langekeeper@os.dk

Susanne Olsen Sindal Golfklub Tlf.: 5237 4110 dyksus@gmail.com Jens Mølgaard Aabybro Golfklub Tlf.: 2522 8254 greenkeeper@aabybrogolf.dk Jylland Syd Jørgen Slothuus Aabenraa Golfklub Mobil: 2426 4044 E-mail: keeper@aabenraagolf.dk Jylland Øst Rene Juel Andersen Himmelbjerg Golfklub Tlf.: 4230 1667 reneandersen1@hotmail.com Jylland Vest Claus Studsgaard Nielsen Ikast Golfklub Tlf.: 4075 6266 clausstudsgaardnielsen@gmail.com Fyn Stefan Andersen Vestfyns Golf Klub Mobil: 2342 3849 E-mail: annogstefan@live.dk København/Nordsjælland Nicholas Juul Andersen Dragør Golfklub Mobil: 2068 4242 E-mail: cgk@dragor-golf.dk Lolland/Falster/Møn Jesper Jacobsen Falster Golfklub Mobil: 2859 9613 E-mail: jesper.stubben@gmail.com Sjælland Midt/Syd Per Sørensen Sydsjællands Golfklub Mobil: 5124 0771 E-mail: greenkeeper@ssgm.dk

Alle henvendelser omkring markvandringer m.v. skal rettes direkte til regionslederen.

80

Greenkeeperen nr. 1 - 2017


Ansvarlige for regionerne

Rene Juel Andersen, JYLLAND

Stefan Andersen FYN

Per Sørensen, SJÆLLAND + ØERNE

Nr. 1 - 2017 Greenkeeperen

81


DGA S

ER RTN

ARBEJDSPA AM

Glade basic jacket

Havsten pullover

100% polyester Sort Vejl. udsalgspris

S

M

L

80% cotton 20% polyamide Gr책

699,XL

XXL

Vejl. udsalgspris

XXXL

S

Cleek trousers

S

M

XL

XXL

XL

XXL

XXXL

100% polyester Sort eller hvid

699,-

L

L

Clark polo

96% polyester 4% spandex Sort Vejl. udsalgspris

M

499,-

Vejl. udsalgspris

S

XXXL

M

L

399,XL

XXL

XXXL

SUPER TILBUD - SUPER TILBUD Pakke 1

best책r af 1 stk. pullover og to stk. polo t-shirts

Pakke 2

best책r af 1 stk. jakke, 1 stk. pullover og to stk. polo t-shirts

SPAR

SPAR

32200 Pris kr. incl. moms

975,-

Pakke 3

best책r af 1 stk. jakke, 1 stk. pullover, to stk. polo t-shirts og et par bukser.

SPAR

49800

Pris kr. incl. moms

1498,-

67000

Pris kr. incl. moms

Pakkerne er incl. DGA-logotryk og forsendelse. Navn: Adresse: By: Golfklub:

82

Greenkeeperen nr. 1 - 2017

Tlf.:

2025,-


Vandingsanlæg Vi besøger ca. 135 baner årligt og holder vandingsanlægget i orden. Vi er også klar til at hjælpe jer med

• Etablering • Service • Reservedele


Greenkeeperen No. 1 // 2017

Uanset om du skal købe gødning til green, tee eller fairway, så køb gødningerne hos BioNutria. Vi har markedets stærkeste og bredeste produktprogram af flydende og effektive makro- og mikronæringsstoffer – oven i købet til markedets skarpeste pris. BioGolf serien er sammensat af flydende gødninger, som er produceret af de absolut bedste og reneste råvarer. Det sikrer den mest effektive optagelse i planterne, og dermed de bedste muligheder, for at styre både væksten og farven på græsserne. BioGolf® tilfører ikke kun planterne næringsstoffer, men med sit indhold af kulhydrater tilføres også jordens mikroliv næring. Kulhydraterne fungerer som en direkte kilde til energi ved genvækst, hvis/når græsset bliver udsat for skade, sygdomme, stress og slitage. Endvidere er kulhydratindholdet i planten en yderst vigtig faktor i græsset vinterfasthed.

Køb direkte ved producenten – der er mange penge at spare!

Sælg golfgødning til jeres medlemmer og tjen samtidigt penge til golfklubben Vi tilbyder samtlige golfklubber, at de kan købe vore plænepakker til engros pris og videresælge dem til klubbens medlemmer til normal udsalgspris. Derved tjener I penge til jeres golfklub. Vejledende udsalgspris for plænepakken er kr. 399,95 og for plæne-væksthuspakken kr. 479,95. Indtjeningen bliver lige under 100 kr. pr. plænepakke og lige under 120 kr. pr. plæne-væksthuspakke. Det vil sige, at ved et salg på 500 pakker, tjener klubben 50.000 kr.! PLÆNEPAKKEN

g r e e n k e e p e r e n

Danmarks billigste golfgødning

RING OG HØR NÆRMERE

SOM EN GÅSEBILLE MELLEM TO NEGLE

LILLEBÆLT

FÅR STOR ANSIGTSLØFTNING

JENS WILLADSEN HAN FIK NOK AF CHEFROLLEN

Læs mere om vore produkter på bionutria.dk – eller kontakt os for yderligere oplysninger. Vi er klar ved telefonen.

Salg og rådgivning Peter Kjærgaard Key Account Manager Jylland Mobil: +45 2880 9087 E-mail: pkj@bionutria.dk

JØRGEN HVILSOM

René Aagaard Andersen Key Account Manager Sjælland & Fyn Mobil: +45 4037 9086 E-mail: ra@bionutria.dk

PLÆNE-/ VÆKSTHUS PAKKEN

1 2017

Kvalitet koster ikke - det betaler sig!

TORBEN KASTRUP PETERSEN

www.bionutria.dk

EN STÆRK LØSNING GENNEM 30 ÅR FØLG OS PÅ FACEBOOK - DANISHGREENKEEPERSASSOCIATION

Greenkeeperen nr1 2017  
Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you