Issuu on Google+

 | december 2010

UDDANNELSE

| LIXEN

UNDERSØGELSE Har du haft et studierelevant bijob under din uddannelse 70

Mener du, at du haft et arbejde, som en uddannet journalist kunne have haft

Hvor vigtigt er det at have noget på CV'et til praktiksøgning? 70

60 50

10%

40

4% 6%

Meget vigtigt 44%

30

36%

20

40

Hverken eller

30

Slet ikke vigtigt

0 Ja

Nej

50

Vigtigt

Ikke vigtigt

10

60

For første gang er de studerendes bijobadfærd blevet kortlagt. Tre ud af ti mener, de har haft et arbejde som en uddannet journalist kunne have haft. Freelancerne kalder opførslen for et brud med solidariteten.

20 10

Hans Redder Nørgaard

0 Ja

Nej

DJStud ønsker studentertakst Det skal være slut med forældede, konservative og ulogisk stramme regler for studerendes studiearbejde. Derfor vil DJStud nu skrotte journalistforbundets nuværende regler. De studerende skal have ret til at arbejde. Freelancerne kalder forslaget tåbeligt.

Hans Redder Nørgaard Søren Dal Rasmussen

FORSLAG. Nu skal det være slut med, at de studerende ikke må tage et studiejob. Det mener DJStud, som vil arbejde for at få indført en såkaldt studentertarif. En sådan tarif vil betyde, at der bliver fastlagt en takst for, hvor meget de studerende skal kræve for deres journalistiske produkter. »Der er to årsager,« siger Søren Geisler, der er generalsekretær i DJStud. »For det første, så mener vi, at de studerende skal have ret til at arbejde ved siden af studiet. Det er den afgørende præmis. For det andet så er det med tanke på freelancerne. Det er et problem, når vi har en gråzone med bijobberi, som der ikke er nogen kontrol med,« fortæller han. En undersøgelse, som er foretaget af DJStud, viser, at 84 procent af de studerende får 200 kroner i timen eller mindre, når de har et studierelevant arbejde. Det er særligt et problem, når de studerende sælger deres artikler. Det er nemlig langt under den vejledede freelancetakst på 750 kroner i timen, som forbundet anbefaler. Den underbetaling skal stoppes. »Der skal være en ordning, så de studerende ikke bliver udnyttet af arbejdspladserne. Som journaliststuderende er man generelt interesseret i at få noget på CV’et. Det ved vi alle sammen. Det gør arbejdspladserne også, og når der ikke er nogen regler inden for dette område, så slipper de af sted med at underbetale os,« siger Søren Geisler. Men en decideret takst for studerende vil være med til at underminere freelancernes arbejdsvilkår. Det mener formanden for FreelanceGruppen i DJ, Kristian Melgaard. Han raser mod forslaget, fordi de studerende på den måde underbyder både freelancere og fastansatte.

Det kan ikke nytte noget, at vi får

et proletariat af journalistsprirer.

Kristian Melgaard, Formand for FreelanceGruppen »Det er et ualmindeligt tåbeligt forslag. Du skal ikke underbyde mig. Færdig! Så er du ikke min ven og min kammerat. Det hører slet ikke hjemme i et fagforbund. Det er slet ikke gennemtænkt. De studerende er nødt til at forstå, at den kortsigtede gevinst ved at få lidt for sit job, kommer til at bide dem selv bagi lige så snart, de er færdige med uddannelsen og skal ud og arbejde til en ordentlig løn,« siger han.

En stor glidebane Dansk Journalistforbund vil ikke afvise idéen om en nedskreven timeløn til studerende. Per Roholt, der er formand for beskæftigelses- og uddannelsesudvalget og medlem af DJ’s hovedbestyrelse,

Bijobberi splitter freelancere og studerende

synes, at der er et åbenlyst behov for at få åbnet op om debatten. »Undersøgelsen viser klart, behovet for at tage en debat om de gældende regler, der er. Det interessante her er ikke at pege fingre af de studerende, der tager et job, fordi de ønsker at blive dygtigere og få noget godt på CV’et. I stedet skal vi have sat en stopper for, at studerende blot bliver brugt som billig arbejdskraft og kan skubbe færdiguddannede væk,« siger Per Roholt. Modellen med studentertakst kender man både fra DJØF og Dansk Magisterforening. Her har man skrevet en decideret timeløn ind i de forskellige overenskomster, som er særligt gældende for de studerende. Kristian Melgaard ser dog problemer i sådan en tankegang. »Hvad er så næste trin? Introduktionsløn? Lavere løn gennem hele perioden? Det er en stor glidebane. Det kan ikke nytte noget, at vi får et proletariat af journalistspirer, der – med vores fagforenings stiltiende samtykke – er med til at underminere os,« siger formanden for FreelanceGruppen.

Mindre værd Næstformand i DJ Fred Jacobsen er heller ikke glad for forslaget om en studentertakst. For slutbrugeren er ifølge ham ligeglad med, hvem det er, der har lavet produktet. Derfor er der et vigtigt princip. Alt indhold er som udgangspunkt lige meget værd. »En studentertakst signalerer, at det her stykke arbejde ikke er ligeså meget værd, som hvis det var en anden, der havde lavet det. Hvis man laver journalistik, som bliver vurderet til at kunne bringes, uanset platform, så har det altså en værdi. Man skriver jo ikke nogen steder: Det her er lavet af en studerende, og derfor har det en dårligere kvalitet,« konstaterer han. Er det så realistisk at få indført studentertarif? »Hvis der kommer et rendyrket forslag om, at vi skal afskaffe bijobreglen og indføre studentertarif, så tror jeg ikke, det kommer igennem. Men der kan ske alt på et delegeretmøde, så det vil jeg ikke kunne sige noget om med sikkerhed. Men jeg kan godt forstå, hvis de studerende er utilfredse. For vi har ikke defineret et rum, der hedder studierelevant arbejde,« svarer Fred Jacobsen. DJStud forstår godt bekymringen hos forbundet og freelancerne. Generalsekretær Søren Geisler understreger, at man vil gå i dialog med dem begge. For han mener også, at det er i deres interesse. »Vi vil gerne have noget realisme ind i debatten. Sådan som jeg ser det, så kan freelancerne bestemt ikke være tilfreds med den situation, som er her lige nu. Hvor bijobberi foregår i det skjulte, og hvor vi ikke har et overblik over, hvem der laver hvad,« siger han. »Men de studerende skal have lov til at have et studierelevant arbejde og producere noget journalistik. Og det skal være til en ordentlig takst.« Sidst et regelbrud var til diskussion i hovedbestyrelsen var i 2002. hanoe09@student.sdu.dk soera09@student.sdu.dk

Søren Dal Rasmussen

USOLIDARISK. Dansk Journalistforbunds love og vedtægter. Paragraf 7, stykke 3. Et medlem må ikke ved siden af fuldtidsbeskæftigelse, uddannelse, orlov fra uddannelse eller praktiktid have journalistisk beskæftigelse, som hindrer arbejdsløse medlemmers beskæftigelsesmuligheder. Hovedbestyrelsen kan ved overtrædelse heraf idømme medlemmet bøde. Alligevel arbejder de journaliststuderende ved siden studiets deadlines og forelæsninger. Ifølge DJStuds undersøgelse vurderer 31 procent, at de har haft et arbejde, som en færdiguddannet kunne have haft. Formanden for Freelancegruppen, Kristian Melgaard er rystet over tendensen. »Bijobberi er som at pisse i bukserne. De 31 procent skyder sig selv i foden og er så med til at fjerne tilsvarende arbejdspladser. Det er med til at ødelægge det jobmarked, som man skal selv skal ud på. Det er dybt åndssvagt,« siger han. En forældet tilgang Bijobreglen stammer helt tilbage fra dengang, der kun var én journalistuddannelse. Den blev lavet for at tage hensyn til freelancerne. Man kunne kalde det en solidarisk holdning, der udsprang af tidsånden. Men der er sket meget siden. I dag danner reglen en kløft mellem de studerende og freelancerne. To modstridende interesser inden for samme forbund. Men det er ikke engang et spørgsmål om at tænke på freelancere, hvis man spørger Kristian Melgaard. »Det handler ikke om solidaritet. Det går jo ud over de studerende lige på den anden side af uddannelsen. Så vær egoistisk på lang sigt, og lad være med at tage de job. For I vil jo selv opleve, hvordan det er at blive udskiftet med en studerende, så snart I selv bliver færdiguddannet. Vi må appellere til de studerendes sunde fornuft.« Men denne løsning er sur mælk i et ny karton, mener Søren Geisler, der er generalsekretær i DJStud. Han har svært ved at se, hvordan det skulle hjælpe. »Den tilgang har vi brugt i lang tid,« siger han. »Vi kunne godt blive ved med at appellere til solidariteten, men det har jo vist sig, at det ikke fører nogen steder.« Pres fra Panikdagen Den såkaldte Panikdag er et andet aspekt, der rammer de studerendes motivation. I undersøgelsen kalder 44 procent det ’meget vigtigt’ at have noget på CV’et til praktiksøgning. Det rangerer højere end lønnen, der kun er ’meget vigtigt’ for 30 procent. »De studerende tager alt, hvad de kan for at få noget på CV’et. På den måde kan de være bedre rustet til Panikdagen,« siger Søren Geisler. Kristian Melgaard kan dog ikke se, hvor problemet er. Han maner til besindighed. »Argumentationen om at man skal have noget på CV’et: Ro på. Hvis ingen har noget på CV’et, er alle jo lige,« konstaterer han. hanoe09@student.sdu.dk soera09@student.sdu.dk

Hvad så nu? Dansk Journalistforbunds beskæftigelses- og uddannelsesudvalg holder møde i december. Her vil de diskutere bijobreglerne. Reglerne kan ændres på DJ’s delegeretmøde. Her kræves det, at ti ud af de femten medlemmer af hovedbestyrelse er enige om at ændre reglerne.


DJStud ønsker studentertakst