Page 1

// LASSE SVANS DRØM GIK I OPFYLDELSE

FLENSBURG GENVANDT MESTERSKABET // NFH GÅR DEN JAPANSKE VEJ

SUCCES MED EN ANDERLEDES HÅNDBOLDKULTUR // DET NYE VIDEO PROOF SYSTEM

TOPDOMMER MADS HANSENS PERSPEKTIV // SOMMERENS UNGDOMSSLUTRUNDER

OPTIMISME TRODS SVINGENDE RESULTATER

Spillernyt HÅNDBOL DS PIL L ER NES EGET MAGASIN | 1 9 . Å RG A N G | O K TO B E R 2 0 1 8 | N R . 3 |


Ny stjerne på kort kontrakt.

Som medlem af Håndbold Spiller Foreningen kan du lease den ny Mercedes A200 DCT i 6-12 måneder for kun 5.495 kr./md. Du får ikke en større chance for at score den ny Mercedes A-Klasse. Bilen er født med mere avanceret udstyr end nogen anden bil i sin klasse. Som den første Mercedes-Benz er den født med MBUX (Mercedes-Benz User Experience). Den er udstyret med kunstig intelligens så den er i stand til at tale og forstå og den indstiller sig automatisk efter dine ønsker og behov. Hessel HiRE giver dig mulighed for at lease bilen i 6-12 måneder for kun 5.495 kr./md. Og det er inklusiv forsikring, service, grøn ejerafgift og 0 kr. i førstegangsydelse. Det eneste du skal, er blot at nyde friheden, den store komfort og sportslige karakter, der kendetegner den ny Mercedes A-Klasse. Slå til med det samme – alt andet ville da være et selvmål.

A

A200 DCT Business. Forbrug v. blandet kørsel 18,9. CO2 emission 123 g/km. Korttidsleasing: 6-12 måneder med gennemsnitlig 1.666 km. til rådighed pr. måned. Inkl. forsikring, grøn ejerafgift og service. Etableringsgebyr på kr. 1.995, første måneds leasingydelse samt depositum svarende til tre måneders leasingydelse afregnes inden levering. De sidste tre måneder af leasingperioden afregnes leasingydelse via det indbetalte depositum. Totalomkostning ved 6 måneder: kr. 34.965 inkl. moms. Alle priser er inkl. moms. Bilen kan være vist med ekstraudstyr. Der tages forbehold for eventuelle trykfejl, pris-rente- og afgiftsændringer. Korttidsleasing tilbydes kun igennem Hessel HiRE og forudsætter positiv kreditvurdering. Priserne er udelukkende gældende for medlemmer af Håndbold Spiller Foreningen. Kontakt din nærmeste Hessel-afdeling eller skriv til os på hire@hessel.dk

Ejner Hessel A/S er autoriseret forhandler og serviceværksted for Mercedes-Benz Holbæk • Næstved • Ringsted • Roskilde • Slagelse • Herning • Holstebro • Horsens • Randers • Silkeborg • Vejle • Viborg • Aalborg • Aarhus • hessel.dk


LEDER

KÆRE HÅNDBOLDSPILLER Efter en forhåbentlig veloverstået sommerferie så er vi tilbage på håndboldens bonede gulve endnu engang. Den hårde opstart er skiftet ud med kampene om point, om at nå et mål – en målsætning. En kamp for at være den bedste sammen med sine holdkammerater – en kamp for at være de bedste. Jeg har en stor tro på, at det vigtigste fundament for at være blandt de bedste er, at man har et stærkt fællesskab. Dette gælder både som hold, men også som håndboldspillere. I Håndbold Spiller Foreningen er vi kommet godt i gang med vores klubbesøg. Noget vi prioriterer højt, da vi får mulighed for at møde jer i vante rammer, og samtidig kan fortælle om fordelene ved at være medlem i Håndbold Spiller Foreningen. Personligt håber jeg, at I husker at dele de mange fordele til andre hold i klubben, herunder i særdeleshed U16- og U18-spillerne, som har mulighed for gratis medlemskab. De vil med garanti sætte pris på jeres henvisning. Blandt de bedste i sidste sæson var SG Flensburg-Handewitt. Vi kommer omkring deres stærke kollektiv, samt vores tidligere bestyrelsesmedlem, Lasse Svan. Danskerklubben vandt lidt overraskende, men på ingen måde ufortjent, det tyske mesterskab i sæsonen 2017/18. Der er med andre ord lagt op til et rigtigt spændende Spillernyt! Med ønsket om en god sæson til jer alle sammen. Lean Bach-Nielsen Formand

SPILLERNYT

06. 11. 14. 19. 20. 22.

VIDEO PROOF SYSTEMET JAPANERNE I NFH FLENSBURGS TRIUMF KLUBBESØG MED RED BOTTOM SOMMERENS SLUTRUNDER AFTALE MED TYSK RÅDGIVER

23. 25. 27. 29. 30.

UDVIKLINGEN I BRASILIEN 4PLAYER MED MADS MENSAH HSF – VI ER TIL FOR DIG 4PLAYER SPØRG EKSPERTERNE

UDGIVER Håndbold Spiller Foreningen c/o Spillerforeningen | Frederiksholms Kanal 4, 2., 1220 København K | tlf. 3312 1128 | e–mail: kontakt@haandboldspiller.dk | www.haandboldspiller.dk | FORMAND Lean Bach-Nielsen | ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Michael Sahl Hansen | REDAKTØR Rasmus Boysen | ANNONCESALG DG Media | Havneholmen 33 | 1561 København V | tlf. 70 27 11 55 | epost@dgmedia.dk | LAYOUT OG PRODUKTION FL SportMarketing | Agerbakken | 8362 Hørning | Tlf. 7022 1870 | e-mail: fl@flsportmarketing.dk | TRYK Strandbygaard Grafisk A/S | FOTO Jan Christensen | EMAS–registreret | ISSN 09 05 – 4111 |

| SPI LLE R NYT | OKTOBER 2018 | SIDE 3 |


Få styr på økonomien Håndboldkarrieren er en forholdsvis kort periode af dit liv – og den kan ende brat og uventet. Derfor er det vigtig, at du som professionel håndboldspiller disponerer dine penge på en klog måde med henblik på fremtiden og er godt dækket, hvis uheldet rammer dig. Spar Nord samarbejder med Håndbold Spiller Foreningen og er vant til at rådgive professionelle sportsfolk.

Book et møde på

96 32 06 20 – og lad os finde en løsning, der passer til dig og dine behov. John Refsgaard Direktør

Spar Nord Nørresundby | Torvet 6 | norresundby@sparnord.dk


Hyggelige hoteller

Small Danish Hotels er mange forskellige kroer, hoteller, slotte og herregårde, der oser af charme, nærvær og varme. Fælles for dem alle er, at de lægger vægt på den personlige betjening og det gode værtskab.

Sønderjysk forkælelse

Sjov weekend i Hirtshals

Pris pr. pe dbl.-være rs. i lse fra

Pris pr. pe dbl.-være rs. i lse fra

1425,-

1195,-

SPAR 20

SPAR 24

0,-

%

Sønderjysk forkælelse

Sjov weekend i Hirtshals

HOTEL EUROPA

MONTRA SKAGA HOTEL

Du får:

• 2 x overnatning • 2 x morgenbuffet • 1 flaske rødvin og snacks pr. værelse ved ankomst • 1 x before-dinner drink i Fox and Hounds på ankomstdagen • 1 x 3-retters menu på ankomstdagen • 1 x kaffe og kage, dag 2

Ankomst torsdag, fredag og lørdag i 2018.

Uanset om det er i rollen som standup’er eller konferencier, brillerer Lars Hjortshøj med sit vanvittige talent for at spidde hverdagens absurditeter og den menneskelige adfærd på en måde, så hans publikum hulker af grin! I mere end 20 år har Lars Hjortshøj været én af landets førende stand-up komikere, og lige så længe har han været en markant skikkelse i det danske mediebillede.

Du får:

• • • •

2 x overnatning i delt dobbeltværelse 2 x morgenmadsbuffet 1 x 2-retters middag fredag aften 1 x 3-retters middag lørdag aften (mindre selskaber skal forvente at sidde sammen med andre) • Ca. kl. 21.30 underholdning ved Lars Hjortshøj (varighed ca. 45 min.)

Ankomst fredag den 2. november 2018.

Priskode: L64b

Rabatkode: 4423

Priskode: L202e

Rabatkode: 4423

Helsingør

Ringkøbing

Pris pr. pe dbl.-være rs. i lse fra

Pris pr. pe dbl.-være rs. i lse fra

799,-

989,-

SPAR 20

SPAR 19

%

%

Søndags-Spa i Nordsjælland

Oplev Vesterhavet

MARIENLYST STRANDHOTEL

HOTEL FJORDGÅRDEN

Marienlyst Strandhotel – et moderne badehotel med historisk romantik og moderne stilfuldhed i skøn forening. Hotellet er internationalt anerkendt, 4-stjernet og med havet lige uden for døren. Med et ophold på Marienlyst Strandhotel har du et hav af muligheder for spændende aktiviteter.

Du får:

• 1 x overnatning i Superior-værelse (havudsigt kan tilkøbes) • Køkkenchefens udvalgte 3-retters menu i Salon Marienlyst • Entre til spa med indendørs og udendørs faciliteter • Lån af badekåbe, slippers og 1 ekstra håndklæde • Stor morgenbuffet i Salon Marienlyst • Fri entré til Casino Marienlyst

Ankomst hver søndag indtil 30.12.2018. Tillæg for værelse med havudsigt: kr. 200 pr værelse. Priskode: L231e

Hotel Fjordgården ligger et stenkast fra Ringkøbing Fjord og danner en perfekt ramme om et afslappet ophold i det vestjyske. Du kan sejle i kajak helt ind i hotellets baghave ad den dejligste å og er samtidig kun knap 10 minutters gang fra Ringkøbings gamle, brostensbelagte gader. Vesterhavet og andre storslåede naturoplevelser er tæt på.

Du får:

• 1 x 3-retters menu • 1 x cocktail i baren • 1 x overnatning • 1 x morgenbuffet • Gratis parkering

Ankomst alle dage i 2018. Rabatkode: 4423

Priskode: L241a

Kan kun bestilles på tlf. 7080 6506 eller www.smalldanishhotels.dk/haandbold

Rabatkode: 4423

Ingen ekspeditions- og afbestillingsgebyr. Forbehold for udsolgte datoer og trykfejl. Begrænset antal værelser til rådighed. Alle priser er oplyst pr. pers. i delt dbl.værelse

Aabenraa er det perfekte udgangspunkt for syddanske oplevelser som shopping i Flensborg, Sønderborg Slot, ture langs Vadehavet, Sort Sol ved Møgeltønder, Dybbøl Mølle, Nolde Museet m.v. Hotel Europa ligger ved gågaden og med 300 m. til lystbådehavnen. Hotellet har en skøn terrasse med aftensol samt en hyggelig skotsk pub, Fox and Hounds, med mere end 80 forskellige øl specialiteter og cocktails.


VIDEO PROOF R E B Æ L S E L L A Å P ER Spillernyt har sædvanen tro sat topdommer Mads Hansen i stævne forud for den kommende sæson, hvor det nye Video Proof system er blevet søsat. Vi gør status på fokusområderne fra den forgangne sæson, ligesom der bliver set frem mod den nye sæson fra en dommers perspektiv. AF RASMUS BOYSEN

For lige nøjagtig et år siden havde undertegnede Mads Hansen i røret. Forud for sæsonen 2017/18, som nu er historie, fortalte den danske dommer med mange års erfaring både nationalt og internationalt, om de områder, som dommerne skulle have ekstra fokus på. Det største af de fokusområder var kommunikationen trænere/ spillere og dommere imellem. Efter en sæson 2016/17, hvor slutspillet var præget af kampe, hvor brok fyldte rigtig meget, var alle parter på et opstartsmøde blevet enige om, at der skulle fokus på kommunikationen. Et område, som Mads Hansen synes, har været inde i en positiv udvikling. ”Jeg er positiv ovenpå en sæson, hvor kommunikationen ikke er løbet løbsk. Slutspillet har været langt mindre dramatisk med færre protester. I virkeligheden lavede man lovgivning for alle, selvom det sæsonen forinden drejede sig om nogle få kampe. Jeg synes, vi nu er der, hvor vi skal være, hvad angår protester.” Et andet område, som dommerne forud for sidste sæson havde | S IDE 6 | S P IL L ERN YT | OKTOBER 2018 |

fokus på, var skuespil. Et fokusområde, som til forskel fra kommunikationen, ifølge Mads Hansen ikke har haft den ønskede effekt. ”Det er ikke gået ret godt. Vi er ikke der, hvor vi skal være. I min optik er danske dommere ikke blevet dygtigere og har ikke flyttet sig på dette område.” Den danske topdommer nævner to områder, der kan være med til at klæde dommerne bedre på i forhold til skuespil. Han mener, at der skal opnås en accept fra spillere og klubber om, at dommerne kan komme til at træffe forkerte afgørelser, ligesom spillerne og klubberne skal være bedre til selv at få skuespil ud af håndbolden. ”Og så kommer det nye Video Proof system til at understøtte, at man ikke skal kunne slippe afsted med skuespil.” Brug af video Som Mads Hansen kunne fortælle til Spillernyt i slutningen af sidste sæson, har parterne i dansk håndbold valgt at indføre et


VIDEO PROOF

Video Proof system, som dommerne kan tage i brug under alle TV-transmitterede kampe i HTH Ligaen og Herre Håndbold Ligaen. Derfor har Video Proof-systemet naturligvis haft stor fokus for dommerne ved deres årlige opstartssamling i august. Mads Hansen lagde før sommerferien særligt vægt på, at retningslinjerne for hvordan og hvornår video skal kunne bruges, var klare. Reglerne er blevet formet således, at dommerne i 9 tilfælde kan tage systemet i brug (se faktaboks). ”Jeg synes, det er blevet overvejende godt. Det kan selvfølgelig være svært at udpege de 9 områder i søvne, men jeg har respekt for, at det er svært at beskrive uden mange ord. Derfor kunne det være fedt, hvis TV2 lavede en kvikguide – her må det bruges, her må det ikke bruges – som kunne vises i alle kampe, så også TVseere bliver sat ind i det. Informationen er sindssyg vigtig, så folk forstår det,” forklarer Mads Hansen, som har bidt mærke i, at det fysiske setup under kampene er blevet fint, og at afviklingen indtil videre har været hurtig og helt efter bogen. Den danske topdommer påpeger, at det er vigtigt for alle at forstå, at det nye system ikke er ens betydende med, at alle kendelser nu bliver korrekte. ”Vi kommer stadig til at lave fejl, men nu har vi bedre forudsætninger for at lave den rigtige afgørelse. Det er det, det handler om - at få bedre forudsætninger. Nu har dommerne fået et ekstra stykke værktøj i værktøjskassen.” Selvom systemet indtil videre kun bruges under kampe, som TV-transmitteres, er samtlige elitedommere blevet sat ind i systemet. ”Jeg har lavet en præsentation, da det er brugt ved slutrunder og jeg har erfaringer med brug af video. Det blev introduceret ved opstartsmødet. Her gennemgik TV2 også systemet,” beretter Mads Hansen, som tror, der er flere af de 9 tilfælde, hvor videoen kan tages i brug, der bliver meget nyttige for dommerne. ”På de områder, hvor det er sort/hvidt, som ved mål eller ikke mål og om bolden er inde, inden tiden er gået, er systemet meget brugbart. Derudover hjælper systemet også i forhold til udmåling af straf og skuespil. Og så håber jeg, at teknologien er så god, at det kommer til at blive brugt ved forkert udskiftning, da det er så afsindigt svært for observationen at afgøre.” Udfordringer Systemet har også bragt nogle udfordringer med sig. Kritikkere har f.eks. nævnt, at det

ikke er fair, at systemet kun bruges i TV-kampe, ligesom flere frygter, at der kommer flere spilstop. ”I den bedste af alle verden, skulle vi have én standard. Altså have det i alle kampe, der afvikles. Når teknologien er til det – og det tror jeg snart, den er - kan det gøres mere ensartet, men vi bliver nødt til at gøre os nogle erfaringer via de TV-transmitterede kampe først,” forklarer den rutinerede dommer, og fortsætter: ”Jeg ser slet ikke flere spilstop som et problem. Når dommerne kommer ind i systemet, kører det som smurt. Og der er så mange andre måder, hvor mange kan få færre spilstop.” En anden udfordring er for de dommere som Mads Hansen, der både dømmer nationalt og internationalt. Reglerne for brug af video i Danmark og eksempelvis ved slutrunder er nemlig ikke helt ens. ”Det er svært for os dommere, at der er forskel. Jo mere komplekst, jo flere fejl laver vi. Det bliver sværere at navigere i for de internationale dommere i de forskellige turneringer. Der er de samme regler fra IHF i alle håndboldligaer, udover de regler, der angår video proof, men jeg håber og tror på, at det i fremtiden bliver ensrettet.” Brugen af video har ligeledes afstedkommet, at flere ligatræner har givet udtryk for et ønske om muligheden for at gøre brug af én challenge hver halvleg, men det er Mads Hansen ikke tilhænger af. >>

FAKTABOKS: DE 9 VIDEO PROOF OMR ÅDER 1. Mål eller ikke mål – afgørelse om, hvorvidt bolden har krydset mållinjen helt 2. Mål eller ikke mål – afgørelse om, hvorvidt tiden er udløbet, inden bolden har krydset mållinjen helt 3. Alvorlige eller usportslige aktioner uden for dommernes synsvinkel, og uden bolden er i nærheden 4. I tilfælde, hvor der er tvivl om, hvilken spiller der skal straffes med en diskvalifikation 5. I tilfælde af konfrontationer, der involverer mere end 2 spillere 6. I tilfælde af fejlagtig udskiftning eller overtallig spiller på banen, der ikke tydeligt er identificeret fra dommerbordet 7. I de tilfælde, hvor dommerne er i tvivl om, hvorvidt en diskvalifikation skal henføres under regel 8.5 eller regel 8.6 (rødt eller blåt kort) 8. I tilfælde af aktioner, der kan henføres under regel 8.10c eller 8.10d, og hvor dommerne er i tvivl om afgørelsen 9. I de tilfælde, hvor dommerne er i tvivl om, hvorvidt der er sket en forseelse, der skal straffes progressivt, eller der er tale om en spiller der ved brug af skuespil forsøger at vildlede dommerne (Regler fra DHF.dk)

| SPI LLE R NYT | OKTOBER 2018 | SIDE 7 |


BLIV MASTER-MEDLEM

AF HÅNDBOLD SPILLER FORENINGEN

Håndbold Spiller Foreningen har oprettet en ny medlemskategori ”Masters”, hvor du som tidligere elitehåndboldspiller stadig kan drage nytte af Håndbold Spiller Foreningens medlemstilbud og være en del af netværket omkring dansk elitehåndbold. Intern og ekstern rådgivning – få styr på din afsluttede håndboldkarriere og den nye! Rådgivning og hjælp om forsikringer, feriepenge, pension, opsparing, skat, bank mv. Læs på haandboldspiller.dk → Rådgivning

4player – få rådgivning om din second career Study4player – Få rådgivning om alle typer uddannelse – også online Job4player – Få rådgivning om din second career samt adgang til CV-database Sportsalumni.dk – Netværk med nuværende og tidligere elitesportsudøvere om din second career Læs mere på www.4-player.dk

Adgang til kommercielle tilbud: Håndbold Spiller Foreningen har favorable samarbejdsaftaler med en lang række virksomheder, du som medlem kan få glæde af: •

Spar Nord bank hjælper med et godt udgangspunkt for professionel rådgivning om din økonomi, attraktive bankprodukter og specielle tilbud

Hessel Hire giver mulighed for at lease en af Mercedes-Benz eller Renaults fabriksnye personbiler til en særdeles favorabel pris og uden første gangs ydelse.

Metz A/S giver dig mulighed for at købe udvalgte mærkevarer via Metz’ webshop til stærkt reducerede priser. Tilbuddene gælder eksklusivt for Håndbold Spiller Foreningens medlemmer.

Laudrup Vin giver dig 20 pct. rabat på køb af vin og delikatesser på laudrupvin.dk, og de leverer i hele landet.

Les Deux tilbyder Håndbold Spiller Foreningens medlemmer webshop 25 % rabat på deres webshop ved brug af rabatkoder og få fri levering på alle køb over 1.000 kr.

State tilbyder Håndbold Spiller Foreningens medlemmer webshop 25 % rabat på deres webshop ved brug af rabatkoder og få fri levering på alle køb over 600 kr.

Sportmaster tilbyder Håndbold Spiller Foreningens medlemmer muligheden for at handle via Sportmaster webshop med 10 % rabat, når du handler håndboldsko, -udstyr og løbeudstyr. Rabatten gælder også i forvejen nedsatte varer. Tilbuddene gælder eksklusivt for Håndbold Spiller Foreningens medlemmer.

Nyhedsmails og blade

Hvordan bliver jeg medlem?

Du bliver opdateret med nyt fra håndboldens verden via vores nyhedsmails og vores blad Spillernyt, der udkommer fire gange årligt.

Master-medlemskabet koster 300,- årligt og du kan melde dig ind her:

Du kan derudover følge vores gøren og laden på de sociale medier: HSF.dk

/HSF_DK | S IDE 8 | S P IL L ERN YT | OKTOBER 2018 |

haandboldspiller.dk → Bliv medlem → Indmelding Medlemskab forudsætter tilmelding til Betalingsservice. Vi glæder os til at høre fra dig!


VIDEO PROOF

”Der er så mange kampafgørende episoder i løbet af en kamp, så jeg synes, det er dommernes afgørelse. Dommerne er eksperterne. De ved, hvornår noget skal gennemses.”

’’

Et andet problem, som kan foranlediges af Video Proof-systemet, er, at spillerne begynder at opfordre dommerne til at gøre brug af videoen.

”I fodbold skal man straffes, hvis der gestikuleres. Det, der er aftalt, er, at hvis folk opfordrer til video proof, fortæller dommerne, at de ikke vil have det. Hvis det ikke tages til efterretning, skal folk straffes. Det er dommernes afgørelse – ikke spillerne. Dommerne er instrueret.” Positiv modtagelse Mads Hansen har indtryk af, at der er stor opbakning til at gøre brug af video i håndboldkredse. ”Jeg synes, der har været en positiv modtagelse. Vi afholder evalueringsmøde i december med spillere, trænere, dommere, dommerudvalget, DHF og Divisionsforeningen, hvor vi får en bedre indsigt i, om det fungerer. Her skal eksempler bruges og dykkes ned i. Det er en test nu, men jeg tror på, det bliver permanent,” fortæller Mads Hansen, som selv er meget positiv over udviklingen:

VI HAR STADIG FOKUS PÅ SKUESPIL. DET ER ”ON-GOING”. DET BLIVER OGSÅ FORSTÆRKET AF, AT DET ER EN AF DE 9 OMRÅDER I VIDEODELEN.”

Ydermere fortæller den garvede dommer, at der er kommet ganske få justeringer af fortolkninger af specifikke områder. Blandt andet en præcis definition af reglerne for de sidste 30 sekunder og reglen omkring de 6 afleveringer efter varskotegn. Dommerne på rette vej Før sommerferien fortalte Mads Hansen, at Divisionsforeningen i højere grad er begyndt at støtte udviklingen af elitedommerne økonomisk. Det har haft en positiv effekt. ”Vi måler på forskellige parametre. Dommertruppen er kommet i bedre fysisk form og der er blevet råd til en personlig træner, som sætter mål op. Det er svært at

måle på, om det giver bedre dommere, men det er min klare overbevisning, at det er tilfældet,” siger Mads Hansen og fortsætter:

”Derudover er nogle af pengene gået direkte til den gruppe, som hedder talentgruppen og som på nuværende tidspunkt består af 6 dommerpar. De arbejder med mange elementer. De har vildt mange spændende ting i gang – og det kunne ikke lade sig gøre uden økonomi.” Håbet er naturligvis, at Danmark i fremtiden får endnu flere dygtige og veluddannede dommerpar: ”På den lange bane giver det forhåbentligt flere internationale dommere, men nationalt set skulle det også gerne afføde flere dommerpar, der kan dømme de svære kampe. Unge dommere skal også blive tidligere klar til svære opgør,” afslutter Mads Hansen, der understreger, at de igangsatte projekter for dommerne hidtil har været en stor succes.

”Vi er på en fed vej og skal fortsætte med at innovere. Jeg synes, det er godt, vi ikke er så konservative som f.eks. fodbold, men i stedet bare springer ud i det. Så kan vi udvikle og optimere lidt efter lidt.” Andre fokusområder Selvom Video Proof-systemet naturligt har taget meget fokus hos dommerne, er der også et par enkelte andre områder, hvor dommerne skal have ekstra fokus i sæsonen 2018/19, afslører Mads Hansen. ”Vi har stadig fokus på skuespil. Det er ”on-going”. Det bliver også forstærket af, at det er en af de 9 områder i videodelen. Så det er et tema, der får endnu mere bevågenhed.”

>> | SPI LLE R NYT | OKTOBER 2018 | SIDE 9 |


CODE OF CONDUCT FOR ATHLETES

Kend reglerne - din karriere kan afhænge af det Rapporter enhver mistænkelig henvendelse

Enhver form for aftalt spil er kriminelt

Insider informationer skal blive inden for dit hold

Det er sikrest ikke at oddse på din egen sport

Any questions?

visit www.protect-integrity.com


NFH

DET JAPANSKE SAMARBEJDE I NFH I kampen om at forblive en del af dansk tophåndbold har Nykøbing Falster Håndboldklub aldrig været bange for at tænke nyt. Klubben har ad flere gange tilknyttet spillere med en anden håndboldkultur end dansk. De seneste par sæsoner er valget faldet på japanske spillere. AF RASMUS BOYSEN

På to år er Nykøbing Falster Håndboldklub gået fra at have 0 til nu at have 3 japanske landsholdsspillere i truppen. Det med at hente japanske spillere til klubben begyndte som lidt af en tilfældighed, fortæller assistenttræner og Key Account Manager i klubben, Kenneth Sahlholdt. ”Vi havde brasilianske Mariana Costa, men så fik hun et tilbud fra Ungarn. Derfor kiggede vi på forskellige muligheder, og Ulrik Kirkely (den japanske landstræner fra Danmark, red.) havde flere gange sagt, at han havde en rigtig god højre fløj, Ayaka Ikehara. Vi var lidt betænkelige ved det, vil jeg gerne indrømme. Jakob Larsen (NFH’s cheftræner, red.) så hende til en træning i Odense, og vi tænkte, ”det gør vi sgu”, velvidende at hun ikke kunne engelsk. Så det var lidt tilfældighedernes vej.”.

Det skulle vise sig at være en rigtig god idé for NFH at satse japansk. Den nu 27-årige japanske højre fløj, Ayaka Ikehara, tog den danske liga med storm i sin første sæson. I 23 kampe scorede den hurtige japaner 67 rene mål. En præstation hun efterfølgende blev hædret for, da hun blev kåret til ligaens bedste højre fløj i forbindelse med Dansk Håndbold Award 2018. Et større samarbejde Ayaka Ikehara fik, foruden sine præstationer indenfor de 40x20 meter, også betydning udenfor banen, hvor hendes altid glade humør gjorde indtryk og udviklede et samarbejde. ”Sportsdirektøren for det japanske håndboldforbund var på besøg i Nykøbing.

Rigtig mange af vores spillere bor i København, så hver mandag til tirsdag overnatter de på Hotel Falster. Det gjorde han også. Her oplevede han Ayaka sammen med sine holdkammerater efter 2-3 måneder. Han var vant til at se en meget lukket pige, som ikke talte med nogen. Nu oplevede han en utrolig glad, smilende og kommunikerende Ayaka, selvom hun hverken kunne tale dansk eller engelsk. Det motiverede det japanske håndboldforbund til at lave et mere formaliseret samarbejde, så de blandt andet sender unge landsholdsspillere på træningslejr i Nykøbing i 14 dage ad gangen,” fortæller Kenneth Sahlholdt, som ydermere kan berette om et japansk forbund, der er åbne overfor den vestlige kultur. ”Sportsdirektøren var meget imponeret over den menneskelige udvikling, som Ayaka havde gennemgået. De vil gerne have en lidt mere vestlig tilgang til tingene ind i deres piger, så de begynder at tænke selv og får nogle holdninger til spillet. Det er også det, Ulrik Kirkely præger det japanske landshold hen mod,” forklarer Kenneth Sahlholdt, som understreger, at kontakten til japansk håndbold

Ayaka Ikehara - i hvidt til venstre - kåres til årets højre fløj i forbindelse med Dansk Håndbold Award 2018. | SPI LLE R NYT | OKTOBER 2018 | SIDE 11 |

>>


går noget længere tilbage. Den tidligere japanske landstræner har tidligere holdt træningslejre i Danmark, ligesom det japanske landshold var på træningslejr i Nykøbing i 2013. Han fastholder dog, at det var tilfældigt, at Ayaka Ikehara endte i Nykøbing. Assistenttræneren for NFH lægger ikke skjul på, at Ayaka Ikeharas succes og det forbedrede samarbejde med det japansk håndboldforbund har gjort det lettere for NFH at hente japanske spillere. Op til denne sæson havde NFH held med at tiltrække den eftertragtede japanske højre back, Yui Sunami. ”Systemet i Japan er anderledes end i Danmark. Der er det jo både en klub og et forbund, der ligesom præger og bestemmer, hvor spillerne skal skifte hen. Yui

Sunami havde mange attraktive tilbud andre steder fra op til denne her sæson, men der gjorde samarbejdet, at vi fik hende overbevist om, at det var en god idé at tage til Nykøbing. Det er vi selvfølgelig rigtig glade for og stolte over.” Strategi ”anderledes håndboldkultur” Da NFH hentede japanske Ayaka Ikehara til klubben før sidste sæson, var det ikke første gang, at klubben gjorde sig erfaringer med spillere fra en anden håndboldkultur. Årene forinden blev der satset på flere brasilianske spillere. ”Det er blevet til en strategi at kigge efter spillere fra andre håndboldkulturer. For 3 år siden kunne vi se, at lønningerne begyndte at stige. Vi har altid haft en filosofi om at spille hurtigt, og så har vi været nødsaget til at tænke andre veje. Vi har ikke penge til at købe de bedste fra Europa. Så er det så lidt tilfældigt, at det nu er blevet japanske spillere. Den brasilianske tilgang var også en tilfældighed. Det var anden gang, vi rykkede op. Der var ikke særlig mange spillere at få, og så havde vi muligheden for det. Men det blev

Cheftræner Jakob Larsen til venstre og assistenttræner Kenneth Sahlholdt til højre

Sakura Hauge – foto: Peter Larsen – PL-photo

ikke den helt store succes sportsligt. Nu har vi fundet et godt mix af mindre spillere, der kan spille hurtigt, og nogen med noget fysik.Det hurtige spil går vi ikke på kompromis med. Vi vil hellere vinde 37-36 end 19-18. Det tror jeg også på, er en af grundene til, at publikum bakker os så meget op,” fortæller Kenneth Sahlholdt, der selvom de i NFH ikke er bange for at gøre sig erfaringer med andre håndboldkulturer, samtidigt afviser, at klubben ønsker at blive en japansk koloni. ”Det er ikke sådan, at vi har en ambition om, at vi skal være en japansk koloni. Med 2 ”rigtige” japanere og Sakura Hauge, som er både norsk og japansk statsborger, men japansk landsholdsspiller, så tror jeg også, vi er ved at nå vores maks. Vi skal ikke have mange flere ind. Det vil give problemer, for spillerne kræver ekstra fokus.” Udfordringer med kommunikationen Både på-, men særligt udenfor banen, giver det udfordringer at have japanske spillere på et dansk hold. Den største udfordring er kommunikationen, fortæller Kenneth Sahlholdt. ”Vi har store problemer med at kommunikere med Yui Sunami udenfor banen. Selvfølgelig også på banen, men håndboldsproget er bare så internationalt, så hun forstår det meste. Men hun kan jo ikke ligesom forklare, hvordan hun gerne vil spilles op. Derfor tager det også tid at få det hele til at fungere. Og vi har da også kigget lidt på hinanden i løbet af træningskampene, Jakob (Larsen, cheftræner, red.) og jeg.” Derfor er der også stor fokus på, at de nye, udenlandske spillere i klubben skal lære dansk. ”De har danskundervisning gennem Guldborgsund Kommune, som er rigtig dygtige til at hjælpe med det. Det fungerer rigtig fint. Sakura snakker norsk og et gebrokkent japansk, så hun agerer tolk en gang imellem, men vi vil ikke belemre hende for meget med det. Det kører på den hårde måde. Det meste foregår på dansk. Vi har taktikmøder på dansk. Ayaka har været utrolig åben og smilende, så det har været let at komme ind på hende, hvor Sunami er lidt mere tilbageholdende. Hun skal vænne sig til den danske kultur og humor.”

| S IDE 1 2 | S P IL L ERN YT | OKTOBER 2018 |


NFH

Yui Sunami – foto: Peter Larsen - PL-photo

Japanske kvaliteter Udfordringerne med kommunikationen er én ting. Hvad de japanske spillere kan bidrage med på håndboldbanen, er en anden. ”De kommer med en ekstrem fart i spillet. Og så er de utrolig dedikerede. De kan nogle tekniske ting, som ingen danskere kan. De mangler selvfølgelig noget fysik og størrelse. Men Ayaka er brølstærk og har nogle fantastiske skudformer. Sunami er ikke så fysisk stærk, men har et godt blik for spillet. De træner på en helt anden måde, hvor man laver sidebevægelser fra minut 1. I Japan har man ingen storskytter, så der bearbejder de forsvaret meget mere. De operer med tusind pladskifter og kryds. De japanske spillere skal have bolden, når de er i virkelig høj fart, så kan de lave vilde retningsskift. Temposkiftet er ikke til stede i japansk håndbold. Det er bare maks fart hele tiden. Det gør dem svære at spille imod,” forklarer Kenneth Sahlholdt. På træningslejr i Tokyo NFH-spillerne har haft en hård opstart, der blandt andet har budt på 11 dage til Japans hovedstad, Tokyo. Her fik alle på holdet en større forståelse for forskellene på kulturen i Danmark og Japan. ”Det var først på træningslejren, vi fik et billede af, hvad det er for en kultur, de kommer fra. Du kan ikke sammenligne den vestlige kultur med den japanske. Der er så mange hierarkiske ordener. Det er jo faktisk sådan, at hvis man er yngre end en anden person på holdet, så må du ikke give din mening til kende. Det er kun de

Ayaka Ikehara – foto: Peter Larsen - PL-photo

ældre, der taler. Man har utrolig meget respekt for alderdommen. Ayaka spurgte på et tidspunkt sidste år, om det var i orden, at Lærke Nolsøe fik lov at give sin mening til kende. Ikke at hun er en rebel eller noget, men bare det, at hun er en af de unge, som tør sige sin mening. Det blev hun nødt til at forstå, var okay. Hun var nervøs for på Lærkes vegne, om det var i orden,” forklarer Kenneth Sahlholdt, som ydermere påpeger vigtigheden af sådanne kulturelle oplevelser for et hold. ”Det var 11 dage med meget hård træning. Vi trænede med det japanske landshold. Det er træninger, vi ikke vil kunne genskabe herhjemme. Som hold har vi fået nogle oplevelser sammen, som er guld værd. Det med at skulle skabe relationer til hinanden, det er verdens bedste teambuilding. Vi trænede i det Olympiske Center, hvor faciliteterne var helt i top. Vi havde også sightseeing, hvor de japanske landsholdsspillere fik til opgave at vise os rundt i Tokyo. Det var fedt at opleve japanerne på deres hjemmebane. Så på den måde fik vi jo et indblik i den japanske kultur, og dermed en bedre forståelse for måden hvorpå vores japanske spillere agerer.” Kommercielle muligheder En stor del af succesen for NFH de seneste par år skyldes den store opbakning fra omverdenen. NFH bliver støttet af loyale fans både på hjemme- og udebane, ligesom klubben har et stort sponsornetværk. Både fans og sponsorere har taget godt imod japanerne. ”Det er klart, når man starter med

Ayaka Ikehara, som bliver kåret som den bedste højre fløj i sidste sæson og er sådan et glad menneske, så er det svært at være negativ. I forhold til vores sponsorere så har vi en kommerciel indgang til Japan, som vi er i gang med at udvikle på. Det kan blive rigtig spændende på sigt, og allerede på træningslejren derovre fik vi åbnet nogle kommercielle døre, som vi kommer til at dyrke det næste stykke tid. Så vi forventer, at vi på et tidspunkt sender en delegation af virksomheder til Japan. På den måde kan det også blive en stor oplevelse og mulighed for vores sponsorere,” beretter Kenneth Sahlholdt. Til slut er det jo oplagt at spørge om, der skal flere spillere fra andre håndboldkulturer til NFH. ”Det er ikke sådan, at vi bare skal have spillere fra andre håndboldkulturer. Vi kigger først og fremmest på de håndboldmæssige kvaliteter, og på den strategi som vi har haft succes med gennem de seneste 4 år med fokus på det hurtige og kreative spil. Om det så er en japaner, en dansker, en svensker eller en hollænder, er ikke så vigtigt. Selvfølgelig skal det overvejes nøje, før der hentes en spiller, som man ikke kan kommunikere så godt med. Vi har ikke været i tvivl om, at vi skulle hente Sunami, men vi ved godt, at det kræver en ekstraordinær indsats for at få hende integreret. Det er vi slet ikke i mål med endnu, men vi er på vej. Men det er hårdt arbejde, og ikke altid lige let,” slutter Kenneth Sahlholdt, der sammen med resten af NFH i skrivende stund har fået en rigtig god begyndelse på den nye sæson med sejre i samtlige af sæsonens officielle kampe. | SPI LLE R NYT | OKTOBER 2018 | SIDE 13 |


FLENSBURG ER IGEN TYSK MESTER

ENDELIG: FLENSBURG ER IGEN TYSK MESTER Efter 14 års kamp for at genvinde det tyske mesterskab gik alt op i en højere enhed i slutningen af sidste sæson for danskerklubben SG Flensburg-Handewitt. En af klubbens mest rutinerede spillere er danske Lasse Svan. Spillernyt har mødt den danske landsholdsspiller til en snak om betydningen af det tyske mesterskab, genopbygningen af ”det nye SG Flensburg-Handewitt” og en forestående VM-slutrunde på hjemmebane.

Den tredje juni 2018 vil for altid være en helt speciel dag for alle, der har en relation til SG Flensburg-Handewitt. Efter 14 års mesterskabstørke kunne SG FlensburgHandewitt igen lade sig hylde som vindere af den tyske Bundesliga efter en nervepirrende hjemmekamp mod Frisch AUF! Göppingen, der først blev afgjort i de døende sekunder. Men inden da var det én lang kamp for SG Flensburg-Handewitt, der inden sæsonen ikke var levnet de store chancer, der undervejs i sæsonen var langt bagefter RheinNeckar Löwen, men der til sidst kunne stå med den store tallerken. ”Der var ingen tvivl om, at hvis man så på favoritværdighed og hvordan vi stod som hold, så var vi nok bedre rustede året forinden. Vi havde skiftet cheftræner (fra Ljubomir Vranjes til Maik Machulla, red.) og begynder Bundesligaen med at smide 5 point i september måned. Allerede der var forventninger sat en lille smule ned. De var store fra start – det er de altid i SG Flensburg-Handewitt – men de blev skruet ned,” fortæller Lasse Svan, da Spillernyt taler med ham i begyndelsen af den nye sæson. På trods af danskerklubbens dårlige begyndelse på Bundesliga-sæsonen bibeholdt Lasse Svan og co. alligevel en tro på tingene. ”Vi havde egentlig stadig, på trods af den svigende begyndelse, en god tro på | S IDE 1 4 | S P IL L ERN YT | OKTOBER 2018 |

og et mål om at kvalificere os til Champions League året efter. Da Tyskland så pludselig kun fik 2 pladser, så krævede det jo virkelig en indsats. Da vi nåede til jul, så det rigtig fint ud. Forårssæsonen begyndte også fint, men da vi taber i Magdeburg, følte vi, at det var den sidste chance for mesterskabet, der røg. Så vi gik all-in på Champions League, indtil vi blev kørt midt over af Montpellier (de senere vindere, red.). Herefter var målet at bibeholde andenpladsen, og det krævede, vi vandt i Kiel. Vi tager til Kiel, spiller en fantastisk kamp og vinder,” husker danskeren, som er i gang med sin tiende sæson i grænseklubben. ”De værste ti dage i mit liv” Efter det kommer perioden på slutningen af sæsonen, hvor Rhein-Neckar Löwen, der af mange allerede på det tidspunkt var blevet kåret til en sikker mester, taber sit forspring på 3 kampe. ”Vi havde afskrevet mesterskabet. Men så fik vi foræret chancen. Fra Rhein-Neckar Löwen taber deres hjemmekamp mod Melsungen, er der ti dage, til alt er slut. De ti dage var de værste i mit liv. Alle gik bare og ventede på, at vi skulle spille kamp. Vi havde spillet 3 kampe om ugen hele året, og så nåede vi til maj måned, hvor vi pludselig kun skulle spille i weekenderne. Det var et helvede at gå og vente på de kampe. Det kunne man også se på banen – både i Lübbecke og særligt i den sidste kamp hjemme mod Göppingen. Det var så nervøst det hele, fordi det bare ikke måtte glippe. Man kunne mærke det på alle.”


Lasse Svan var ikke rar at omgås i disse dage, hvor alt spidsede til. ”Efterfølgende blev jeg nødt til at undskylde overfor min kone, fordi jeg godt vidste, jeg havde været forfærdelig. Jeg kunne ikke koncentrere mig.” Betydningen ”Først og fremmest var var en kæmpe lettelse og massiv stolthed, at vi rent faktisk fik mesterskabet tilbage til Flensburg,” forklarer Lasse Svan, der stolt fortæller om betydningen af klubbens 2. tyske mesterskab for klubben, for byen og for området. ”Hele byen identificerer sig med SG Flensburg-Handewitt. Mange kommer i hallen og er kommet i hallen i mange år. Folk i alle aldre går op i det med liv og sjæl. Efter mesterskabet kom folk hen lykkelige og sagde tak med tårer i øjnene. Når det går håndboldklubben godt, så går det også godt for dem. Det kan man tydeligt mærke. Stemningen i byen er bare bedre, når det går SG godt. Det har jeg kunnet føle, i de ti år jeg har været i Flensburg. De gange vi har vundet noget, har der været kæmpe eufori. Det er så fedt at være en del af. Det betyder rigtig meget for os spillere, at man kan dele triumferne med en hel by.” Man taler ofte om, at de tyske klubber og fans går mere op i Bundesligaen end Champions League. Lasse Svan har nu vundet begge titler med SG Flensburg-Handewitt, og han kan godt mærke, at der er forskel. ”Der er ingen tvivl om, at det var større for fansene at vinde det tyske mesterskab end Champions League. Det var også stort for dem at vinde Champions League, fordi det var første gang og det kom som en kæmpe overraskelse. Hvorimod mesterskabet har været én lang ørkenvandring i 14 år. Det er der, det store fokus er for fansene. Bundesligaen er bare hele året. Hvis du skal blive tysk mester, så skal du bare præstere hver eneste gang over en hel sæson. Det gør det større for folk,” understreger den danske landsholdsspiller, som specielt husker en episode efter klubbens 2. mesterskab. ”Der var en fan med sin søn, der kom hen efter mesterskabet, som var helt oppe at køre og med tårer i øjnene. Han havde været med til at fejre mesterskabet i 2004, og der var intet, han ønskede | SPI LLE R NYT | OKTOBER 2018 | SIDE 15 |

>>


FLENSBURG ER IGEN TYSK MESTER

mere, end at kunne fejre mesterskabet igen sammen med sin søn – og det lykkedes. De små ting gør, at det bare på en eller anden måde er større at vinde det tyske mesterskab.” Klubikoner som Thomas Mogensen og Jacob Heinl vandt efter mange år i klubben det tyske mesterskab i deres sidste sæson. Et faktum, der ifølge Lasse Svan gjorde triumfen endnu mere speciel. ”Det gjorde det ekstra specielt. Selvfølgelig ville jeg gerne have vundet det et år tidligere, så Eggert også kunne have fået den med. Men det var fedt at se Mogensen slutte af med at få den tallerken, som han havde snakket om i så mange år. En perfekt afslutning for især Mogensen og Heinl. Lidt ligesom da vi vandt Champions League og sagde farvel til Michael V. Knudsen. At kunne sige ordentligt farvel til nogle af de store igennem tiden i Flensburg - det var både fortjent og en rigtig god historie.”

riere, har han svært ved at give et endegyldigt svar på.

fordi alle kampe er vigtige uanset modstander.”

”Det er svært. Det tyske mesterskab er noget, du kæmper for hele sæsonen. Der er noget specielt ved at kæmpe for noget i 10-11 måneder, og man kan mærke på alle i byen, at det betyder så meget. At blive europamester og blive hyldet af 20.000-30.000 danskere på Rådhuspladsen var fantastisk. Men at vinde et OL-guld, er i mine øjne det største, fordi det kun afholdes én gang hvert fjerde år. Og de titler, jeg har vundet med landsholdet, det er bare noget specielt, fordi jeg sætter meget stor pris på at spille for landsholdet. Men det er også svært

Cheftræner Maik Machulla vandt noget overraskende det tyske mesterskab i sin første sæson som cheftræner i Bundesliga. Måske tilfældigt, men Lasse Svan påpeger, at der er nogle forskelle på ham og den tidligere cheftræner Ljubomir Vranjes.

’’

Ingen tid til fejring Lasse Svan og de andre danske landsholdsspillere i SG Flensburg-Handewitts trup fejrede det tyske mesterskab hele natten, men på grund af håndboldens tætpakkede program skulle de allerede dagen efter møde op i landsholdslejren.

”Programmet er så tætpakket, at der desværre ikke var meget tid til at fejre. Bundesligaen slutter senere og senere. Det betyder så også, at lige så snart vi er færdige, kommer der landsholdssamling. Vi festede samme aften, og så var der landshold dagen efter. Der er ingen tvivl om, at det var en god fest, men når man opnår sådan noget der, som man har kæmpet så mange år for, så er det selvfølgelig også ærgerligt, at vi ikke havde et par dage med holdet, hvor vi kunne feste, men rent faktisk også snakke med hinanden om, hvad der var sket. Jeg følte i hvert fald ikke, at jeg fik bearbejdet det ordentligt. Det synes jeg, var rigtig ærgerligt. Men det tager ikke noget fra hele følelsen, glæden og stolthed ved at have vundet.” Hvordan han rangerer mesterskabstriumfen blandt de mange titler, som Lasse Svan har vundet gennem sin håndboldkar| S IDE 1 6 | S P IL L ERN YT | OKTOBER 2018 |

MESTERSKABET HAR GIVET EN TRO PÅ OS SELV – AT DET RENT FAKTISK GODT KAN LADE SIG GØRE.

at rangere det, fordi det skal ikke heller ikke tage noget fra at vinde en Champions League-titel, for der er så meget historie bag den sejr og den sæson.” Tro på tingene Foruden hæder og fest har det tyske mesterskab også givet tro på tingene og ro til holdet, der tidligere har gået under navnet ”den evige toer”. ”Mesterskabet har givet en tro på os selv – at det rent faktisk godt kan lade sig gøre. Folk snakker altid om, at Flensburg er den evige toer, men vi har trods alt vundet pokalen, Champions League og mesterskabet imens jeg har været her, så hvis det betyder at være den evige toer, så kan jeg godt leve med det. Nu handler det om at vinde den samme titel to gange. Det er jeg utrolig stolt af, og det giver også en eller anden form for ro i forhold til bestyrelse, fans, holdet generelt og træneren. Der er en lidt anden ro, og det har vi også brug for, fordi vi har skiftet væsentligt ud. Og det tager noget tid, så på trods af, vi har fået en god start, er der stadigvæk ting, vi skal arbejde med. Der er mange nye, som ingen erfaring har fra Bundesligaen og det er bare noget andet,

”Det var helt objektivt set tilfældigt, at vi vandt mesterskabet sidste år i forhold til forrige år. Det er få marginaler, som afgør det. Det som jeg synes, er den store forskel på Ljubomir Vranjes og Maik Machulla, som jeg nyder rigtig stor gavn af, er, at Maik giver mere frihed og ansvar til sine spillere. Vranjes gjorde det på sin måde og kun sin måde. Det var rigtig fint i starten, fordi vi havde mange unge spillere, som ikke behøvede at finde selv sig, fordi det klarede Vranjes for dem. Men i længden blev det også for meget. Maik kan derimod godt lide at inddrage spillerne og få input, og man kan altid komme til ham, hvis man har et eller andet. Han fejer aldrig en af. På det menneskelige plan er Maik på et helt andet niveau, end Ljubomir var. Det er en helt anden stil. Det indholdsmæssige indenfor de 40x20 og det taktiske er meget det samme, hvilket giver god mening, da Ljubomir og Maik jo arbejdede tæt sammen tidligere.” En ny begyndelse Da fejringen af mesterskabet- og sommerferien var ovre, var det igen tid til at tage arbejdshandskerne på for Maik Machulla og co. i den nordtyske klub. Holdet har forud for denne sæson oplevet stor udskiftning. Hele 6 spillere, der alle på hver sin måde havde en stor rolle på SG Flensburg-Handewitts hold, er blevet skiftet ud med 6 yngre kræfter, hvoraf kun 2 har erfaring med Bundesligaen fra tidligere. I cheftræner Maik Machullas 2. sæson har han altså først for alvor fået tid til at sætte et præg på holdet, der dog på grund af den store udskiftning har haft svært ved at sætte en egentlig målsætning. ”Det har været svært. Alle vil være tysk mester. Det er uhåndgribeligt. Vi har et mål om, at vi så hurtigt som muligt vil


udvikle os som hold og finde hinanden. Det bliver lidt klichéagtigt, men vi vil rigtig gerne vinde alle de kampe, vi spiller. Og så er vi godt klar over, at der kommer nogle udfordringer undervejs, men på dagen tror jeg på, vi kan slå alle,” siger den lynhurtige højrefløj, der mener, underdog-rollen passer Flensburgholdet glimrende. ”Især for mange af de nye er der et væsentligt mindre pres på deres skuldre. Det passer os meget fint. Jeg er på en eller anden måde glad for, at der ikke er nogen, der tror på os, for det giver os bare ekstra motivation.” Netop motivationen vil nogen nok tænke, kan være svær at bibeholde for en spiller med snart ti års Bundesligaerfaring, som samtidig har vundet alt, der er værd at vinde, når man spiller i en tysk klub. Men sådan er det ikke for rutinerede Lasse Svan. Tværtimod. ”Jeg har snakket meget med Tobias Karlsson om det, fordi vi er nogle af de eneste, der har været rigtig mange år i klubben. Og vi glædede os rigtig meget til at komme i gang igen. Det bliver fedt at prøve noget helt nyt. At vi skifter så meget ud, og så være en del af denne her genopbygning. Jeg var en del af genopbygningen som den unge spiller, dengang jeg kom til. Nu er jeg en del af genopbygningen som en af de rutinerede, som skal tage hånd om de nye. Det synes jeg, er vanvittigt spændende. Det gør det ekstra fedt, når vi lykkes med det her hold. Folk er oprigtigt glade for at vinde ude mod Minden. Det er ikke bare en selvfølge – og det er fedt. Det er også derfor, jeg i hvert fald ikke har mistet lysten til at spille.” Fremtiden I den nærmeste fremtid, nærmere betegnet i januar, venter der et verdensmesterskab på hjemmebane for Danmark. Det er den eneste titel, der for alvor mangler i Lasse Svans titelsamling, der blandt

andet tæller en Champions League-titel, en tysk pokal titel, et tysk mesterskab, et EM-guld og et OL-guld. Derfor ligger slutrunden også i baghovedet. ”Der er ingen tvivl om, at det fylder noget. Selvfølgelig fylder det ikke alt for meget lige nu, men det er da noget, som vi snakker om, og som alle håber bliver en succes. Hvis alle er 100% klar, så er der ingen tvivl om, at vi har en god chance for at blive verdensmestre til januar. Det går vi benhårdt efter. Det er den, der mangler, og den, som har været så tæt på et par gange. Det er da et kæmpe mål. Det er noget, vi allerede kigger frem mod nu – mest i spænding. Men der er lang tid til januar og mange kampe, som skal spilles inden – så fokusset er et andet sted lige nu,” fortæller den 34-årige højre fløj, som har kontraktudløb med SG FlensburgHandewitt i sommeren 2020.

”Jeg tænker på tiden efter karrieren. Jeg er begyndt at forberede mig på, hvad der skal ske. Jeg har taget en uddannelse som mentaltræner, og det er noget, som jeg er helt sikker på, at jeg vil arbejde med, når jeg er færdig. Men hvornår det bliver, ved jeg ikke. Jeg har kontrakt til 2020 og det er næsten to år ud i fremtiden, og når vi når derhen, ved jeg ikke, om jeg føler, jeg er færdig med at spille. Uanset om det er i Flensburg eller et andet sted. Det kommer meget an på, hvordan kroppen har det, og om lysten stadigvæk er der. Hvis den er det, fortsætter jeg med håndbolden. Hvis min kontrakt løb ud i dag, ville jeg ikke overveje at stoppe. Jeg synes stadig, det er sjovt. Der er ikke noget, der lige nu peger i retningen af et karrierestop, men meget kan ske på 2 år,” slutter den danske landsholdsspiller. | SPI LLE R NYT | OKTOBER 2018 | SIDE 17 |


BOOST DIN UDHOLDENHED OG KONCENTRATION!

Berthelsen MultiSport® er et komplet tilskud designet til sportsudøvere og folk med en aktiv hverdag. De 13 vitaminer og 11 mineraler sørger for, at din krop har de bedste forudsætninger for at fungere optimalt selv i pressede situationer. MultiSport® er desuden tilsat omega-3 fedtsyrer samt 6 aminosyrer, herunder BCAA, som er vigtige, når man træner og motionerer. B-vitaminerne sørger for mentalt overskud ved at mindske træthed og udmattelse og Zink bidrager til at vedligeholde normale kognitive funktioner, herunder koncentration. Berthelsen MultiSport® - et komplet tilskud til dig, som er aktiv. dansk farmaceutisk industri a-s www.dkpharma.dk

Berthelsen Mag-Citrat er et vegansk, letoptageligt magnesiumtilskud med en optimal kombination af magnesium-citrat og aminocheleret magnesiumbisglycinat samt vitamin B6. De to magnesiumkilder bidrager til normal funktion af muskler, nervesystem, psyke, elektrolytbalance, celledeling og energistofskifte, og modvirker dermed træthed og udmattelse. Vitamin B6 bidrager til omsætning af protein og glykogen, regulerer hormonaktiviteten, dannelse af røde blodlegemer. Både MultiSport og Mag-Citrat fås hos Matas, i helsekostbutikker, førende apoteker og webshops!


MATCHFIXING

KAMPEN MOD MATCHFIXING FORTSÆTTER MED RED BUTTON APP Foto: Af ptashka/www.shutterstock.com

I samarbejde med EU Athletes introducerer Håndbold Spiller Foreningen nu Red Button appen, der gør det nemt at indrapportere mistænkelige hændelser relateret til matchfixing i håndbold. AF KRESTEN BLÆSILD

Håndbold Spiller Foreningen (HSF) har i en årrække arbejdet mod matchfixing og med uddannelse i reglerne mod matchfixing som en del af EU Athletes projektet PROtect Integrity. Dette projekt er nu gået ind i fase to, PROtect Integrity Plus, og her er HSF valgt til at være én af syv europæiske spillerforeninger, der skal arbejde med denne udvidelse af kampagnen, som skal bekæmpe match-fixing ved at indføre Red Button rapporteringsapp til mere end 3.000 atleter i 5 sportsgrene i 7 europæiske lande. De 6 andre udvalgte spillerforeninger er: AJFS: Asociación De Jugadores De Fútbol Sala. Den spanske Futsal Spillerforening GIBA: Giocatori Italiani Basket Associati. Den italienske Basketball Spillerforening HPVPA: Hellenic Professional Volleyball Players Association. Den Græske Volleyball Spillerforening RPA: Rugby Players’ Association: Den Engelske Rugby Spillerforening RPI: Rugby Players Ireland: Den Irske Rugby Spillerforening PROVALE: Union Des Jours De Rugby Professionnels: Den Franske Rugby Spillerforening HSF’s direktør Michael Sahl Hansen er glad for, at EU Athletes udvalgte HSF som samarbejdspartner på PROtect Integrity Plus: ”Jeg er meget glad for, at EU Athletes sætter pris på området hidtil og udvalgte HSF som en af de syv europæiske spillerforeninger, der skal være med til at implementere Red Button appen. HSF ser der som en vigtig opgave, at fortælle og uddanne vores medlemmer i hvad man må, og ikke mindst, ikke må, og på den måde bidrage til at elitehåndbolden i Danmark er fri for snyd og matchfixing, som ikke hører hjemme nogle steder. Vi skal have en ren sport uden konkurrenceforvridende elementer”.

Red Button appen gør det nemt at indrapportere mistænkelige hændelser relateret til matchfixing i håndbold Red Button appen blev oprindeligt udviklet af Finish Football Players Association (JPY) og FIFPro, der er involveret i projektet. Det er et rapporteringsværktøj, der gør det nemt at indrapportere mistænkelige hændelser relateret til matchfixing i håndbold. Appen er baseret på professionelle sikkerhedsprocedurer og er skabt til at beskytte spillernes rettigheder. En spiller, der oplever noget mistænksomt, kan indrapportere dette anonymt og helt fortroligt. Indrapporteringer fra HSFs version af appen går ind til Anti Doping Danmark, der har stor ekspertise i at behandle fortrolige oplysninger Red Button appen implementeres på klubbesøg Appen bliver implementeret på de kommende klubbesøg, hvor spillerne skal downloade appen og herefter indtaste en individuel kode, der er med til at sikre en eventuel indrapporterings pålidelighed uden at gå på kompromis med fortroligheden og anonymiteten PROtect Integrity Plus 2018 Code of Conduct I forbindelse med projektet er der indført en Code of Conduct, der lyder: KEND REGLERNE - DIN KARRIERE KAN AFHÆNGE AF DET Du skal sørge for at kende reglerne for sportsvæddemål, også selvom du ikke selv oddser. Reglerne kan ændre sig fra sæson til sæson. Hvis du ikke er sikker på reglerne, skal du kontakte Håndbold Spiller Foreningen.

At blive anklaget for at overtræde reglerne omkring indgåelse af sportsvæddemål kan ødelægge din karriere og skade dit ry for altid. ENHVER FORM FOR AFTALT SPIL ER KRIMINELT Det er lige så alvorligt at fixe den mindste del af en kamp, som det er at fixe en kamp om verdensmesterskabet. Hvis du fixer og påvirker en kamp én gang, risikerer du at blive fanget for altid af matchfixerne. RAPPORTER ENHVER MISTÆNKELIG HENVENDELSE Manglende rapportering er en lovovertrædelse, der kan få konsekvenser for dig, der er lige så alvorlige som matchfixing i sig selv og det kan føre til lange karantæner. Hvis det er muligt, skal du bruge din RED BUTTON App til at rapportere noget mistænksomt sikkert og nemt. Her kan du indrapportere anonymt, hvis du er bekymret for sikkerheden, men det er bedst, hvis du tilføjer dine kontaktoplysninger. DET ER SIKREST IKKE AT ODDSE PÅ DIN EGEN SPORT Og du må ikke bede andre om at oddse for dig. Bettingfirmaerne har højt udviklede overvågningssystemer til at overvåge og opdage snyderi. Hvis du oddser, vises du i deres system. Oplysninger på din telefon og computer kan bruges som bevis mod dig. INSIDER INFORMATIONER SKAL BLIVE INDEN FOR DIT HOLD Det er imod reglerne at videregive insider information eller ikke-offentlig viden, som folk kan misbruges til gambling i forbindelse med en sportsbegivenhed.

| SPI LLE R NYT | OKTOBER 2018 | SIDE 19 |


SVINGENDE RESULTATER VED SOMMERENS UNGDOMSSLUTRUNDER AF RASMUS BOYSEN

Resultaterne for de danske ungdomslandshold på både herrerog damesiden under sommerens ungdomsslutrunder går ikke over i historien. Dertil var resultaterne for svingende. Alligevel er der optimisme at spore.

U18-herrerne vandt bronze i Kroatien De danske U18-herrer skulle for første gang prøve kræfter med en ungdomsslutrunde denne sommer. Slutrunden foregik i Kroatien i august måned og blev en positiv oplevelse for de danske drenge, der var anført af cheftræner Ole Damgaard og assistenttræner Simon Dahl. Efter et hårdt gruppespil, hvor Danmark slog henholdsvis Rumænien, Norge og Frankrig, blev det i hovedrunden ydermere til flotte sejre over værterne fra Kroatien og nabolandet Serbien. I semifinalen ventede naboerne fra Sverige, der desværre blev en for stor mundfuld. Svenskerne vandt hele 31-22, og efter finalesejr over Island kunne de blå-gule lade sig hylde som europamestre. Danskerne formåede at rejse sig i bronzekampen, hvor værterne fra Kroatien endnu en gang stod for skud.

| S IDE 2 0 | S P IL L ERN YT | OKTOBER 2018 |

Landstræner Ole Damgaard fortalte efterfølgende til DHF.dk, at han var meget tilfreds med slutrunden, hvor de danske drenge var godt forberedt både fysisk og konditionelt, og hvor de spillemæssigt høstede dyrebar international erfaring. U20-herrerne missede VM-kvalifikationen Der ventede på forhånd landstræner Stefan Madsen en stor udfordring ved U20-EM i Slovenien. U20-landsholdet bestod af syv debutanter og manglede flere store profiler fra det U19-landshold, der sidste år vandt bronzemedaljer ved VM i Georgien. Læg dertil, at danskerne var havnet i lidt af en dynamitpulje med Ungarn, Portugal og Frankrig. Efter en smal sejr over Ungarn i gruppens første kamp, blev det til et smalt nederlag mod Portugal. Derfor skulle det videre avancement sik-


AF MICHAEL SAHL HANSEN

UNGDOMSSLUTRUNDERNE

res mod Frankrig, men efter endnu en tæt kamp, tabte danskerne til sidst 31-30. I stedet for hovedrunden ventede derfor 4 placeringskampe, hvor det for Danmark handlede om at ende blandt de 11 bedste og sikre kvalifikation til U21-VM i 2019. Det mislykkedes efter sejre i de to første kampe mod Polen og Rumænien og nederlag i de to sidste kampe mod Sverige og Ungarn. Den tunge tolvteplads, som betyder, Danmark på nuværende tidspunkt ikke er kvalificeret til U21-VM, var en realitet.

U18-damerne fik dyrebar erfaring ved VM i Polen U18-damerne, anført af landstræner Flemming Dam Larsen, var ved VM i Polen kommet i pulje med Kroatien, Sverige, Egypten, Chile og Ungarn. Efter 4 sikre sejre ventede i sidste kamp en hård gruppefinale mod Ungarn. Efter 14-14 ved pausen var de senere finaledeltagere fra Ungarn for stærke i 2. halvleg og vandt 28-25. I 1/8-finalen ventede værtsnationen fra Polen. Foran 3000 tilskuere i håndboldbyen Kielce vandt de danske piger en sikker 30-20-sejr. Kvartfinalen, hvor Danmark tørnede ud mod favoritterne fra Rusland, som senere blev verdensmestre, blev desværre endestationen for Danmark.

Stefan Madsen berettede efterfølgende til DHF.dk, at han var ærgerlig over den missede kvalifikation, men samtidig at det var vigtigt at forblive tro mod strategien, og at han ydermere ikke kunne sætte en finger på spillernes indsats.  

Herefter ventede to placeringskampe mod henholdsvis Holland og Tyskland. Førstnævnte blev slået efter straffekast, mens sidstnævnte slog Danmark i straffekastkonkurrence. Danskerne endte dermed som nummer 6. Flemming Dam Larsen gjorde efterfølgende status overfor DHF.dk. Han kunne, foruden at være tilfreds med resultaterne, fortælle, at de danske piger havde udviklet

sig flot i begge ender af banen grundet kampe mod de allerbedste nationer. Urutinerede og skadesramte U20-damer kæmpede sig til sjetteplads Ligesom for U18-damerne spillede U20damerne sig til en sjetteplads ved sommerens ungdomsslutrunde. Det begyndte ellers rigtig lovende for Heine Eriksens tropper, som i det indledende gruppespil gik ubesejret igennem efter kampe mod Angola, Japan, Paraguay, Rumænien og Holland. I en tæt 1/8-finale blev naboerne fra Tyskland besejret, inden de fodrappe sydkoreanere tog fusen på danskerne i kvartfinalen. Placeringskampene mod Rumænien og Holland blev henholdsvis tabt og vundet, og dermed endte det med en sjetteplads ved VM i Ungarn for de danske damer. På trods af det ikke blev til medaljer denne gang, understregede landstræner Heine Eriksen overfor DHF.dk, at årgangen 1998/99 er stærk, og at han tror, at flere af spillerne kommer til at udmærke sig på højeste seniorniveau.

| SPI LLE R NYT | OKTOBER 2018 | SIDE 21 |


RÅDGIVNING

Håndbold Spiller Foreningen indgår samarbejde med tysk rådgiver indenfor pension, forsikring og formue AF MICHAEL SAHL HANSEN

Som professionel håndboldspiller i Tyskland er der en lang række forhold, som du skal have styr på - også gerne inden du flytter til Tyskland. Du skal helt sikkert tegne en løbtabsforsikring, du skal tilmeldes til den offentlige (eller muligvis den private) sygeforsikring mv. Alt dette kan vores nye rådgiver hjælpe dig med. Derudover kan Tolga Yazici hjælpe dig med at få oprettet en tysk bankkonto, som står klar, når du lander i Tyskland, samt en lang række andre forhold, som du måske ikke i første omgang havde tænkt over. ”Vi har gennem en årrække modtaget feedback fra flere af vores medlemmer med et ønske om mulighed for mere rådgivning, når spillerne stod foran et klubskifte til en tysk håndboldklub. I samme periode er vi via den internationale spillerforening EHPU stødt på flere og flere dårlige sager for blandt andet norske og svenske spillere, som har modtaget dårlig og forkert rådgivning på det tyske marked omkring diverse pensionsordninger, som spillerne har etableret via diverse rådgivere. Senest er jeg blevet bekendt med, at også flere danske spillere er blevet ramt økonomisk grundet tegning af blandt andet pensionsordninger, som i bund og grund ikke har kunnet svare sig for spillerne. En af udfordringerne har været, at spillerne har oprettet ordninger med statsstøtte, som kan være gode, hvis man planlægger at blive bosiddende i Tyskland indtil pensionsalderen. Disse ordninger kan dog blive pålagt mange omkostninger, hvis man ønsker at få pensionsordningen med til hjemlandet og ordningerne vil have et højt årligt gebyr, hvis man ønsker at lade dem stå i Tyskland indtil pensionsalderen er nået,” udtaler direktør Michael Sahl Hansen om samarbejdet og fortsætter: ”Det er derfor vigtigt, at vi nu har en troværdig og kompetent person, vi kan sende spillerne videre til, hvis de skal til Tyskland og spille professionel håndbold, eller hvis man ønsker en second-opinion på allerede etablerede ordninger i Tyskland. Det er | S IDE 2 2 | S P IL L ERN YT | OKTOBER 2018 |

helt klart min mavefornemmelse, at der er et stort behov for, at spillerne får tjekket deres ting igennem, således der ikke kommer en ubehagelig overraskelse, når man flytter fra Tyskland, eller når man skal have flyttet- eller udbetalt sin pensionsordning.” Hvis du allerede spiller i Tyskland, eller hvis du står foran et klubskifte til Tyskland, så tag en snak med Tolga Yazici. Han vil helt sikkert kunne hjælpe dig. Det er en del af dit medlemskab af HSF at modtage rådgivning fra Tolga Yazici, så det koster dig ikke noget. Løntabsforsikring i Tyskland via EHPU Via den internationale håndboldspillerforening, EHPU, er der indgået et samarbejde med et velrenommeret tysk selskab, der sikrer dig en fordelagtig rabat på din løntabsforsikring. Dette er eksklusivt for dig som medlem af HSF eller en af de andre håndboldspillerforeninger under EHPU. Løntabsforsikringen kan du også tale med Tolga Yazici om, eller du kan tage direkte kontakt til os i HSF, så skal vi formidle kontakten. Kontakt til Tolga Yazici Mobil: +49 0171 8304898 E-mail: ty@ya-co.de

Foto: Af Ioannis Pantzi/www.shutterstock.com

Håndbold Spiller Foreningen har indgået et samarbejde med den tyske rådgiver Tolga Yazici, som du som medlem af HSF kan gøre brug af, hvis du spiller- eller skal spille håndbold i Tyskland. Tolga Yazici er tilknyttet Deutsche Vermögenberatung og har mangeårig erfaring med rådgivning af professionelle håndboldspillere fra forskellige lande. Derfor kender Tolga problemstillingerne for blandt andet de danske spillere, når de flytter til Tyskland for at spille professionel håndbold.


BRASILIANSK HÅNDBOLD BLØDER STADIG

BRASILIANSK HÅNDBOLD STADIG Før sommerferien satte Spillernyt fokus på brasiliansk håndbold, der er ramt af økonomiske problemer og anklager om korruption. Siden da er der sket en udvikling i det sydamerikanske håndboldland. Derfor giver vi dig i denne opdateringsartikel det seneste nye. AF RASMUS BOYSEN

Hvis du vil forstå hele miseren omkring håndbolden i Brasilien, vil vi anbefale, at du læser artiklen om korruptionsskandalen i brasiliansk håndbold i seneste udgave af Spillernyt, inden du giver dig i kast med denne artikel. Den kan findes via Håndbold Spiller Foreningens hjemmeside.

flyet til Europa skulle afgå. Det var en stor skam for alle i brasiliansk håndbold. Håndboldforbundets begrundelse var, at der ikke var økonomi til at sende holdet af-

Foto: Af Ioannis Pantzi/www.shutterstock.com

Ligesom i maj har Spillernyt været i kontakt med den brasilianske landsholdsstjerne fra FC Barcelona, Thiagus Petrus dos Santos, der er en af foregangsmændene for at skabe forandringer i brasiliansk håndbold. Han fortæller, at de forandringer, som en stor del af de mest profilerede brasilianske håndboldspillere har kæmpet- kæmper for, lader vente på sig.

”Situationen for håndbolden i Brasilien er meget uvis. Vi har ingen idé om, hvad der kan ske. Det eneste positive lige nu er, at den olympiske komité hjælper A-landsholdene.”

Foto fra de brasilianske håndboldp rofilers kampagne for forandring i brasiliansk håndbold. Thiaugus Petrus dos Santos i midten.

Før sommerferien var én af den brasilianske venstre backs største bekymringer, at den dårlige økonomi i det brasilianske håndboldforbund ville betyde, at landsholdene måtte melde afbud til slutrunder - og i værste fald lukke. Det har desværre ikke kunnet undgås. Det brasilianske U20-damelandshold skulle i august have deltaget ved VM i Polen, men de kom aldrig afsted.

”De blev informeret samme uge, som

sted, men pigerne fik ikke selv mulighed for at betale turen,” fortæller Thiagus Petrus dos Santos, der samtidig understreger, at strandhåndboldlandsholdene, som er meget populære i Brasilien, heller ikke fik nogen økonomisk støtte til at tage afsted. De betalte selv alle omkostninger. Herrerne vandt guld og kvinderne vandt bronze. Thiagus Petrus dos Santos understreger ydermere, at han tror, aflysningerne af ture til slutrunder for de brasilianske landshold

fortsætter, med mindre der sker store forandringer i forbundet. Ingen udsigt til forandringer Præsidenten, der gennem de seneste 28 år sad på magten i det Brasilianske Håndbold Forbund, Manoel Luiz de Oliveira, er stadig på fri fod. Der kører i øjeblikket en retssag mod ham omkring diverse korruptionsskandaler. I stedet er en ny mand på magten i brasiliansk håndbold, ”Ricardinho”.

”Han siger, ligesom sin forgænger, at han vil ændre en masse ting, og at han med næsten sikkerhed har fundet en ny hovedsponsor, men det er ikke sket endnu. Problemet er, selvom forbundet forsøger hårdt på at finde økonomi, at ingen virksomheder vil associeres med et forbund, som lige nu anklages for korruption,” forklarer den brasilianske landsholdsspiller. Til slut understreger Thiagus Petrus dos Santos, at de mange brasilianske håndboldstjerner, der startede en kamp mod den forhenværende præsident for håndboldforbundet, nu gør alt for at hjælpe forbundet mod bedre tider for brasiliansk håndbold. Spillernyt følger udviklingen i brasiliansk håndbold tæt, og vil, hvis der sker nyt i sagen, formidle det i en af de kommende udgaver af magasinet. | SPI LLE R NYT | OKTOBER 2018 | SIDE 23 |


TILBUD TIL MEDLEMMER

AF HÅNDBOLD SPILLER FORENINGEN

SE MERE PÅ WWW.HAANDBOLDSPILLER.DK --> MEDLEMSFORDELE --> SAMARBEJDSAFTALER SPAR NORD giver Håndbold Spiller Foreningens medlemmer et rigtigt godt udgangspunkt for professionel rådgivning om din økonomi, attraktive bankprodukter og specielle tilbud. Se mere på www.sparnord.dk Kontakt: Bjarne Krogh, Kunderådgiver tlf. 96 32 06 40 · bjk@sparnord.dk

HESSEL HiRE tilbyder medlemmer af Håndbold Spiller Foreningen attraktive leasingpriser på fabriksnye MercedesBenz og Renault personbiler. Kontakt Håndbold Spiller Foreningen, hvis du vil have en brochure tilsendt, eller find den på hjemmesiden ved at følge stien i toppen af denne side. Se mere på www.hessel.dk Kontakt: Christian Lind, Afdelingsleder, mobil 20 85 44 12 · c.lind@hessel.dk

Håndbold Spiller Foreningen har indgået en samarbejdsaftale med Metz A/S, som betyder at medlemmer af Håndbold Spiller Foreningen får mulighed for at købe udvalgte mærkevarer via Metz’ webshop til stærkt reducerede priser. Tilbuddene gælder eksklusivt for Håndbold Spiller Foreningens medlemmer. Se mere på www.haandboldspiller.dk

Håndbold Spiller Foreningen har indgået en samarbejdsaftale med Laudrup Vin & Gastronomi, som betyder at medlemmer af Håndbold Spiller Foreningen får mulighed for at handle via Laudrup Vin & Gastronomis webshop med 20 % rabat på ikke allerede nedsatte varer, smagekasser og events. Tilbuddene gælder eksklusivt for Håndbold Spiller Foreningens medlemmer. Se mere på laudrupvin.dk

Les Deux tilbyder Håndbold Spiller Foreningens medlemmer webshop 25 % rabat på deres webshop ved brug af rabatkoder og få fri levering på alle køb over 1.000 kr. Tilbuddene gælder eksklusivt for Håndbold Spiller Foreningens medlemmer. Rabatkoden rekvireres ved at skrive til kontakt@haandboldspiller.dk Se mere på www.lesdeux.dk

State tilbyder Håndbold Spiller Foreningens medlemmer webshop 25 % rabat på deres webshop ved brug af rabatkoder og få fri levering på alle køb over 600 kr. Tilbuddene gælder eksklusivt for Håndbold Spiller Foreningens medlemmer. Rabatkoden rekvireres ved at skrive til kontakt@haandboldspiller.dk Se mere på www.statedrinks.com/da/

Bang & Olufsen Frederikshavn, Loewe Gallery Frederikshavn og Lyd og Billede Specialisten Som medlem af Håndbold Spiller Foreningen får du bl.a. 20% rabat på vejledende priser på Loewe samt særligt gode aftaler på produkter fra bl.a. Sonos, Bose og B&O Play. Rabatten rekvireres ved at oplyse dit medlemsnummer som du får ved at skrive til: kontakt@haandboldspiller.dk

Sportmaster Medlemmer af Håndbold Spiller Foreningen får mulighed for at handle via Sportmaster webshop med 10 % rabat, når du handler håndboldsko, -udstyr og løbeudstyr. Rabatten gælder også i forvejen nedsatte varer. Tilbuddene gælder eksklusivt for Håndbold Spiller Foreningens medlemmer. Rabatkoden rekvireres ved at skrive til: kontakt@haandboldspiller.dk


MADS MENSAH LARSEN

MADS MENSAH LARSEN:

DET HAR VÆRET RIGTIG DEJLIGT AT KOMME I GANG MED AT BRUGE HOVEDET PÅ ANDET END HÅNDBOLD IGEN AF KRESTEN BLÆSILD

Alle spillere, der har spillet tophåndbold i Tyskland, ved, at dagligdagen indebærer

utallige timer på motorvejen og perioder med god tid mellem træning og kampe. Rhein-Neckar Löwen- og landsholdsspiller, Mads Mensah Larsen, har valgt at fylde noget af denne tid ud med at læse HD som fjernuddannelse via Syddansk Universitet (SDU). Mensah Larsen fortæller om sit valg af uddannelse:

’’

”Jeg har valgt at læse HD, fordi det er en god basisuddannelse, der åbner op for mange muligheder. Håndbold er stadig min førsteprioritet og jeg føler stadigvæk, at livet efter håndbold ligger langt ude i fremtiden. Jeg ved heller ikke præcist, hvad jeg vil, men med HDuddannelsen er jeg sikker på, at have en forholdsvis åben uddannelse, som giver adgang til mere uddannelse og specialisering, hvis jeg skulle få brug for det.”

mærke, der gerne måtte ske lidt mere. Det har været rigtig dejligt at komme i gang med at bruge hovedet på andet end håndbold igen og få nogle andre udfordringer end dem, som kommer gennem håndbolden. På længere sigt så tænker jeg, at det kommer til at give en dejlig ro, at jeg ikke først går i gang med uddannelse, når der er nogle få år tilbage af karrieren. Ligeledes kunne jeg godt mærke i starten, at det var lang tid siden jeg havde gået i skole, og det tænker jeg kun bliver værre med årene.”

SDU HAR VÆRET EN KÆMPE HJÆLP, SPECIELT I FORBINDELSE MED EKSAMENER.

Uddannelsen sker ikke på bekostning af håndbolden Nogle af de spørgsmål som 4playerrådgiverne oftest møder i deres dialog med elitesportsudøveren, omhandler bekymringen for- og tvivlen om det at tage en uddannelse ved siden af sportskarrieren, kommer til at influere negativt på de sportslige præstationer. Men meget ofte er feedbacken fra udøvere, der er kommet i gang med en uddannelse, at det faktisk er rart at have andre ting at tænke på end sporten, og at uddannelse er med til at genoplade de mentale batterier. Mensah Larsen siger om dette: ”Jeg har haft mange gode år med serier og PlayStation på sofaen, men kunne

Fjernuddannelser gør det muligt for mange Ved at tage en uddannelse via fjernstudie, bliver man i højere grad selv bestemmende over, hvornår man gør hvad i sin dagligdag. Fjernuddannelse kræver selvdisciplin og planlægning, men giver også en høj grad af frihed. ”Min struktur byder på 100 procent fokus på træning og kamp. Den tid, der er tilbage, kan jeg bruge på uddannelse. Jeg kommer aldrig til at droppe noget, der har med håndbold at gøre, fordi jeg er bagud med lektierne. Heldigvis er der jo mange korte dage, så udover nogle få gange sidste år synes jeg, at jeg var godt med. Jeg har en lille studiegruppe med to andre studerende, og vi prøver som udgangspunkt at “mødes” på Skype hver mandag og lige vende tingene et par timer. Det fungerer rigtig godt, og undervisningen prøver jeg også at få set live, hvis det er muligt. Hvis ikke det er muligt, bliver undervisningerne optaget. Det giver en super fleksibilitet, som er nødvendig for at få det til at hænge sammen. Det kræver lidt selvdisciplin og planlægning, men om- >> | SPI LLE R NYT | OKTOBER 2018 | SIDE 25 |


vendt, de fleste, der læser HD, gør det ved siden af et arbejde, så det gælder egentlig for alle - sportsfolk eller ej.” siger Mensah Larsen.

Online Academy Læs mere om HD på Syddansk Universitet her: https://www.sdu.dk/da/efter_videreuddannelse/diplom/hd_fjern Læs mere om Study4player Online Academy her: http://study4player.dk/study4player-onlineacademy.aspx Vil du vide mere om uddannelserne på Study4player Online Academy? Kontakt koordinator for Study4player Online Academy, Jesper Mølgaard Kristensen, Tlf.: 27 14 49 22, Mail: jesper.kristensen@spillerforeningen.dk Ønsker du at få hjælp til afklaring om fremtidens karriere nummer 2? Kontakt karriererådgiver i 4player, Kresten Blæsild, Tlf.: 22 32 18 55, Mail: kresten.blaesild@spillerforeningen.dk

| S IDE 2 6 | S P IL L ERN YT | OKTOBER 2018 |

Udnyt den hjælp du kan få! Ligegyldigt hvor disciplineret og struktureret man er, kan der dog opstå udfordringer undervejs i uddannelsen, som man ikke selv kan løse. Her er det vigtigt at bede om hjælp, hvis behovet opstår. 4player har syv ansatte, der kan hjælpe med rådgivning, afklaring og support i forbindelse med uddannelse, men også ved ønsker om civile jobs ved siden af sportskarrieren. Derudover har 4player en lang række uddannelses- og virksomhedspartnere, der kan hjælpe lokalt. Mensah Larsen siger følgende, om den hjælp han har fået af SDU: ”SDU har været en kæmpe hjælp, specielt i forbindelse med eksamener. Alle mine eksamener har enten måtte flyttes eller tages hernede fra Tyskland, og det har ikke været noget problem endnu. De er utroligt hjælpsomme med at få det til at fungere og det betyder meget for mig.” Tag en uddannelse - også selvom du ikke er helt afklaret med, hvad fremtiden skal bringe Selvom man ikke er helt afklaret med, hvad fremtiden efter sportskarrieren skal bringe, er uddannelse det bedste afsæt til en god karriere nummer to. Afklaringen skal nok komme og 4players rådgivere kan ligeledes hjælpe med dette. Det vigtigste er, at man giver sig selv et brugbart fundament, hvilket Mensah Larsen er i gang med. ”Som nævnt tidligere ved jeg ikke præcist, hvad jeg vil med uddannelsen, men det er jeg sikker på, at jeg kan blive klogere på i løbet af studiet. Jeg tænker også at jeg skal have HD2 på et tidspunkt. Lige nu er mine tanker, at det kunne være sjovt at være i en virksomhed, eller måske prøve at komme lidt på den anden side af tingene i en klub. Men jeg satser på, jeg stadigvæk har mange år til at finde ud af det.”


VI ER TIL FOR

DIG...

Kontakt HSF for nærmere rådgivning om:

ER DU TILSTRÆKKELIGT FORSIKRET, OG HAR DU HUSKET AT OPLYSE DIT FORSIKRINGSSELSKAB OM, AT DU TJENER PENGE PÅ AT SPILLE HÅNDBOLD? Din klub er kun forpligtet til at tegne en lovpligtig arbejdsskadeforsikring. Har I aftalt supplerende ulykkesforsikring og/eller karrierestopforsikring - eller har du selv tegnet sådanne forsikringer?

HAR DU HUSKET AT FÅ EN HELTIDSULYKKESFORSIKRING? Din egen ulykkesforsikring dækker med al sandsynlighed ikke, hvis du kommer til skade i håndbold. Tjener du bare 1 kr. på håndbold, dækker din ulykkesforsikring kun, hvis det er en heltidsulykkesforsikring – og vel at mærke kun, hvis den ikke undtager professionel sport.

HAR DU FÅET EN ALVORLIG SKADE, OG VED DU ENDNU IKKE, OM DEN MEDFØRER MÉN? Få hjælp af HSF til at anmelde skaden til Arbejdsskadestyrelsen. Både i tilfælde af mén og for en sikkerheds skyld, så en eventuel senere skade samme sted ikke bliver afvist.

SKAL DU TIL AT SKRIVE KONTRAKT? Har du tænkt på det hele i din nye kontrakt? Send den ind til HSF til gennemlæsning. Er du i tvivl om kontraktens længde, lønniveau m.m.? Ring til HSF og få en snak om karriereplanlægning og lønforhandlinger.

HAR DU LAVET EN MUNDTLIG AFTALE MED DIN KLUB? Så husk, at du ofte ikke kan bevise aftalen, hvis klubben måtte mene, at den ikke eksisterer.

FÅR DU IKKE DINE LØNSEDLER? Så har du ingen vished for, at der er svaret skat, hvilket du i sidste ende vil blive gjort økonomisk ansvarlig for.

FÅR DU IKKE DIN LØN? Er du blevet bedt om at gå ned i løn, eller har du indtryk af, at din klub har økonomiske problemer? Kontakt Håndbold Spiller Foreningen hurtigst muligt - vi har stor erfaring med at forhandle med klubber i en sådan situation og kan medvirke til at beskytte dig og dine penge.

SKRIV ALDRIG UNDER PÅ EN KONTRAKT FORDI DU BLIVER LOVET SPILLETID, ELLER AT DER IKKE BLIVER HENTET FLERE PÅ DIN POSITION Medmindre du får det nøje formuleret i din kontrakt, og det kan være vanskeligt. Håndbold Spiller Foreningen erfarer adskillige gange om året, at klubber løber fra mundtlige aftaler om sportslige vilkår.

HER KAN DU SØGE MERE RÅDGIVNING: Håndbold Spiller Foreningens: - sekretariat - hjemmeside - eksterne rådgivere. Se kontaktinfo bagerst i bladet.

HAR KLUBBEN SKAFFET DIG BOLIG? Så husk, at ’fri bolig’ nu beskattes efter markedslejen eller -værdien. Hvis du har fraflytningspligt ved ansættelsens ophør, er det muligt at opnå en skatterabat. Kontakt Håndbold Spiller Foreningen for nærmere skatterådgivning.

SPARER DU OP TIL TIDEN EFTER HÅNDBOLDEN? Med en opsparingsordning for sportsudøvere kan du spare op på yderst fordelagtig vis til tiden efter karrieren. Kontakt HSF og få en snak om den ny opsparingsordning.

Har du ikke fået

SPILLERNYT ?

Hvis du er medlem af Håndbold Spiller Foreningen og ikke har modtaget Spillernyt, skal du kontakte Håndbold Spiller Foreningens sekretariat. | SPI LLE R NYT | OKTOBER 2018 | SIDE 27 |


Stoler du blindt på din lønseddel? Der er fejl i flere lønsedler, end du tror. Måske også i din. Og selv en lille fejl kan koste dig dyrt. Derfor er det vigtigt, at du tjekker din lønseddel. Din OK fagforening kender detaljerne om din løn, dine tillæg og optjening til din ferie og pension. For det er os, der har forhandlet din overenskomst. Vi hjælper dig gerne med at tjekke, om din lønseddel er OK. Find os på ErDuOK.dk eller facebook #erduok Det er os med overenskomster og faglige fællesskaber

FTF og LO er de to store hovedorganisationer for lønmodtagere i Danmark. Vi taler på vegne af godt 1,5 millioner lønmodtagere, som er med i de næsten 100 faglige organisationer i LO og FTF.


- din vej til en karriere efter sporten!

www.study4player.dk

Jens Franck: 65 50 22 72 s4p@spillerforeningen.dk

Få rådgivning om valg og gennemførelse af alle typer uddannelser sideløbende med sporten Kortlægning af ønsker og muligheder · Individuel uddannelsesplan · Lokale rådgivnings- og støtteordninger

Online Academy

www.study4player.dk

Jesper M. Kristensen: 27 14 49 22 jesper.kristensen@spillerforeningen.dk

Spræng rammerne, og tag din uddannelse online. Fleksibel uddannelse på DINE vilkår! Coaching · Finansøkonom · HD · HF enkeltfag · Int. Handel & Markedsføring · Jura · Kommunikation og formidling · Kostvejleder · Ledelse · Lærer · Massør · Master i Business Coacing · Oplevelsesøkonomi · Personlig Træner · Positiv Psykologi Vejleder · Pædagog · Sport Management · Sprogundervisning

CV-database

www.job4player.dk

Mette Schou Brix: 26 56 19 98 mette.brix@spillerforeningen.dk

Få rådgivning omkring jobs og din erhvervskarriere efter sporten, og markedsfør din profil i CVdatabasen med fokus på de kompetencer, du har opnået i elitesporten! Opret dit CV cv.job4player.dk og: - Fremhæv dine kompetencer fra sportens verden - Få et CV med en blåstempling af dine unikke kompetencer - Bliv synlig overfor vores profilerede partnervirksomheder og dedikerede rekrutteringspartnere www.sportsalumni.dk

Kresten Blæsild: 22 32 18 55 kresten.blaesild@spillerforeningen.dk

Karrierefremme og networking med nuværende og tidligere elitesportsudøvere Eksklusivt netværk · Netværksmøder med oplæg · Mentorordning · Lokale alumniceller tæt på dig

Organisationspartnere

..........................................................................................................................

Virksomhedspartnere

Uddannelsespartnere

..........................................................................................................................

(certificerede)

..........................................................................................................................

Onlinepartnere

Alumnipartnere

..........................................................................................................................


SPØRG VORES EKSTERNE

EKSPERTER

ERNST & YOUNG, SKATTERÅDGIVERE - ERNST & YOUNG kan hjælpe dig med skattemæssige spørgsmål. Spillerforeningen betaler for den første times rådgivning. Kontakt: Ernst & Young P/S · Osvald Helmuths Vej 4 · Postboks 250 2000 Frederiksberg · tlf. 73 23 30 00 · www.ey.com/dk Eller henvend dig til Håndbold Spiller Foreningens sekretariat

ADVOKAT MARTIN DAHL PEDERSEN - kan hjælpe dig, hvis du er i tvivl om dine rettigheder, har brug for hjælp til forståelsen af din kontrakt, brug for hjælp til kontraktforhandlinger eller brug for hjælp til at føre din sag.

Håndbold Spiller Foreningen drives af en bestyrelse: Lean Bach-Nielsen (formand) Ann Grete Nørgaard (næstformand) Camilla Dalby Pernille Vaaben Søren Westphal Bo Spellerberg Henrik Møllgaard Jannick Mazur Suppleanter: Lærke Møller Torben Vinther Rasmus Boysen

Der er et sekretariat til den daglige drift og rådgivning af medlemmerne: Michael Sahl Hansen, direktør Kresten Blæsild, spillerrådgiver Anne Jakobsen, chefjurist Nikolaj Koch-Hansen, juridisk rådgiver

Håndbold Spiller Foreningen Sundkrogsgade 5 · 2100 København Ø · Tlf. 70 12 12 11

SPAR NORD BANK – tilbyder dig rådgivning, der er skræddersyet til dig og din situation som håndboldspiller og kan hjælpe dig i spørgsmål om formuepleje, bolig, pension og investering”. Kontakt: Bjarne Krogh · Kunderådgiver · tlf. 96 32 06 40 · bjk@sparnord.dk

AGENT SIMON FRIIS - kan hjælpe med vejledning af din karriere som håndboldspiller og rådgivning om kontraktforhold, samt være med til at forhandle din kontrakt og være sparringspartner igennem hele forløbet, så du trygt og sikkert kan træffe de rigtige valg. Håndbold Spiller Foreningen · c/o Spillerforeningen · Frederiksholms Kanal 4, 2. 1220 København K · Tlf. 33 12 11 28 | S IDE 3 0 | S P IL L ERN YT | OKTOBER 2018 |

c/o Spillerforeningen Frederiksholms Kanal 4, 2. 1220 København K Tlf. 33 12 11 28 Fax 33 12 56 21

Vi er til for dig...

Håndbold Spiller Foreningen er din interesseorganisation som elitehåndboldspiller. Håndbold Spiller Foreningen varetager dine interesser og vilkår og sikrer dine rettigheder over for Dansk Håndbold Forbund, Divisionsklubberne, Team Danmark, Kulturministeriet og øvrige parter inden for og uden for sportsverdenen. Vi stiller ekstern juridisk rådgivning og skatterådgivning til din rådighed. Derudover forsøger Håndbold Spiller Foreningen løbende at forbedre dine arbejdsvilkår, hvad enten du er bi-, del- eller fuldtidsansat. Håndbold Spiller Foreningen tager aktivt del i debatten vedrørende håndboldens udvikling for bedst muligt at sikre, at vi spillere kan sætte vores kvalificerede fingeraftryk. Som medlem modtager du desuden fire gange årligt Spillernyt, som er fyldt med spændende og relevante artikler fra håndboldverdenen. Har du ris, ros, kommentarer eller idéer til bladet, er du velkommen til at kontakte sekretariatet.


Hjælp dine børn med at dele

Opret et testamente på testaviva.dk; en ny online platform fra Arbejdernes Landsbank, som giver dig mulighed for at oprette juridisk bindende ægtepagt, samejekontrakt, testamente m.m. – nemt, sikkert og gratis for alle. Som medlem af Håndbold Spiller Foreningen får du op til fem timers GRATIS juridisk rådgivning hos TestaViva.

I samarbejde med


Afsender: Håndbold Spiller Foreningen, Frederiksholms Kanal 4, 2., 1220 København K

Rise XT FUSE 1 RASMUS LAUGE

Spillernyt 3 2018  
Spillernyt 3 2018  
Advertisement