INGEN SVÆR BESLUTNING ”Da jeg solgte, var jeg 57 år. Det viste sig, at jeg ikke kunne få understøttelse fra de selvstændiges arbejdsløshedskasse, som jeg har betalt til i mange år. Det synes jeg var ganske uretfærdigt. Men jeg var ikke i tvivl om, at jeg ville følge Charlotte, da hun fik chancen. Vi har altid sagt til hinanden, at hvis vi fik mulighed for at komme ud i verden, ville vi springe til. Jeg havde været selvstændig i så mange år, at hvis jeg skulle prøve noget andet, måtte det være nu. I dag arbejder jeg ikke mere som frisør. Jeg er heller ikke meldt arbejdsledig. Mit arbejde i dag er at passe min familie, som også tæller mine to yngste børn, Elisabeth på 12 år og William på ni år.” Fra et tidligere ægteskab har Per Johs sønnerne Frederik på 29 år, der er fotograf og har fotograferet til denne artikel, samt Kristoffer på 24 år, der læser til lærer. ET ANDET ARBEJDE ”Jeg købte salonen i 1975 og solgte den i oktober 2003 til Trine, som er udlært hos mig. Min kone arbejdede hos Dandy tyggegummi-fabrikken Vejle. Hun sad i en afdeling, som blev solgt til et engelsk firma, Cadbury Schweppes, der er Englands største chokoladefirma. Hvis familien skulle forblive samlet, var svaret ligesom givet på forhånd og jeg måtte slippe min forretning.”
“
�����������������
HVIS JEG IKKE VAR BLEVET FRISØR, VAR JEG SIKKERT BLEVET NOGET MED AT SY
”
�������������������� ������������������� ������������������ ����������������������� ���������������������� �������� ���������� ����������� ������������������������������������ ������������������������������� ���������������������������������� ������������� ��� �������� ��� �����������
Sidste sommer blev hun direktør for en stor afdeling.” Som hjemmearbejdende ægtemand sørger Per Johs for det praktiske med børnene. Han kører dem til skole og til sportsaktiviteter. Han deltager som frivillig i forskelligt arbejde indenfor skole- og fritid. Skolen er endda begyndte at regne med hans hjælp til forskellige arrangementer, når eleverne for eksempel skal på tur. Han fik dog først tilladelse til at tage med, efter at hans straffeattest var konstateret pletfri. Inden salonen blev afviklet nåede den tidligere så aktive frisør og forretningsmand Per Johs både at sidde i bestyrelsen for Danmarks Frisørmesterforening og Fyns Stifts Frisørlaug. HELST IKKE FRISØR ”Min far holdt meget af at rode med biler. Det skulle jeg også helst kunne lide, men det interesserede mig slet ikke. Jeg har fire søstre, og de tre yngste måtte lægge hår til, fordi jeg altid gerne ville pynte og frisere dem. Min far mente ikke frisøruddannelsen var noget for en mand. Piger kunne til nød blive det, hvis de ikke havde andre muligheder. Men en søn! Nej, det syntes mine forældre ikke var så godt. Heller ikke socialt set. I en søskendeflok på syv er der meget drilleri, jantelov og indbyrdes opdragelse. Min ene bror blev ingeniør og den anden maskinmester. Derfor var jeg nødt til at bevise min dygtighed for at få deres anerkendelse. Mine forældre blev stolte af mig. Hvis jeg ikke var blevet frisør, var jeg sikkert blevet noget med at sy.” Per Johs kommer fra en meget syngende familie, hvor alle hans søskende kunne synge. Selv sang han i kor i 12 år, sopran som dreng og senere, da stemmen var gået i overgang blev han tenor. Men tenoren fandt han for kedelig, så han lagde stemmen om og blev bas. Flemløse Sangkor havde glæde af Per Johs i 12 år, hvor han også sang solo. ”Jeg har det på bånd. Min far spillede banjo og min mor klaver, og vi havde meget musik hjemme.” Motion har altid været og er stadig en væsentlig del i Per Johs’ dagligdag. Som ung gik han til gymnastik igennem mange år, og i dag løber han 2-3 gange om ugen. GODT LÆRESTED ”Jeg er udlært i en salon i Assens i 1969. Min læremester sendte mig på skole i Odense, hvor jeg skulle lære at lægge makeup. Det var hos 18 > Succes-frisør i et ikke-frisørliv
������������������������ ������������������������� ���������������������������