Page 44

Tekst > Pia Finne Foto > Claus Peuckert

Masser af

hår!

“Indiske kvinder ofrer deres lange hår til hårguden, når de flytter ind hos deres mand” - Charlotte Elsted

Charlotte Elsted i gang med håret til Designers Remix Collections-showet.

Når modellerne skal på catwalken under Copenhagen Fashion Week kræver det masser af hår, og House of Waldorf leverer.

Masser af hår er super vigtigt i modebilledet netop nu. Langt, tykt, sundt og naturligt. Så når modellerne under Copenhagen Fashion Week går på catwalken, er det ofte med extensions og påsat hår fra House of Waldorf, der er kendt for igennem mange år at levere hår til teaterfore­ stillinger og revyer – og til modeshows. I. april købte stylist Charlotte Elsted, der til dagligt arbejder for Sebastian Professional, House of Waldorf, og dermed forventer hun at kunne forene sin viden og know how på flere fronter. Denne gang stod hun med Sebastian-teamet bag shows som Designers Remix og Bruuns Bazar samt det store show til fordel for Børns Vilkår i Det Kgl. Teater. Men extensions og påsat hår blev brugt til praktisk talt alle shows. ”Når modellerne skal på catwalken, handler det om, at de skal være så ens som muligt. De er levende tøjstativer, og ud over at være smukke, skal de ikke tage opmærksomhed fra tøjet. Tilskuerne skal ikke bruge tid på at overveje om den ene hestehale er flottere, længere eller tyndere end den anden, eller om den ene models hår er længere eller kraftigere 86 > Masser af hår!

end den næstes. Derfor et det påsatte hår uundværligt”, fortæller Char­ lotte Elsted, der absolut taler af erfaring. Og tøjfirmaerne bruger bestemt ikke småpenge på hår. ”I februar brugte Malene Birger 40.000 kr. på trenser. Det betyder så selvfølgelig, at de genbruges denne gang, for håret er indisk tempelhår, den bedste kvalitet, der kan fås”. Til gengæld, fortæller hun, skulle man til Designers Remix showet bruge clip-on extensions i modefarverne som rød og orange, der skulle ligge 10 cm under pigernes eget hår, og kl. 23, aftenen inden showet, kom man i tanke om, at der manglende en kraftig orange. ”Den har man jo ikke lige på lager, så den skulle laves og flyves til Danmark. Det skete og vi modtog den dagen efter kl. 14!”. Fire sæsoner med extensions ”Igennem de seneste fire sæsoner, har der faktisk været brugt rigtig mange extensions til mange af showene”, fortæller Charlotte, ikke

Designers Remix-showet fra februar, hvor House of Waldorf havde leveret de smukke ridehjelme af sort hår.

Så flot ser de farvede extensions ud i modellernes hår.

mindst fordi sundt hår er på mode, og mange af modelpigernes hår er ødelagt og slidt af for mange hårdhændede behandlinger. Skal man have det ypperste inden for extensions er det 1 meter brede trenser af 55 cm langt, indisk tempelhår. ”Indiske kvinder ofrer deres lange hår til hårguden, når de flytter ind hos deres mand. Tidligere brændte man håret, i dag sælger man det. På den måde skaffes penge til templet, og man undgår, at der benyttes hår fra fattige, udsatte kvinder”. Håret indfarves og spaltes, så det kommer til at minde om det tyndere skandinaviske hår, før det kommer på markedet i bl.a. Danmark. Flere kvalitetstyper House of Waldorf har altid arbejdet med hår af allerbedste kvalitet. Men Charlotte Elsted, der overtog virksomheden for fire måneder siden, supplerer nu det eksklusive hår med bl.a. de nye typer fiberhår, der kan krølles og glattes. ”Det er ikke så blankt som andet syntethår, og det passer fint til den danske smag, for vi vil ikke have håret blankt og fejl­

frit, vi kan godt lide det lidt uglet og naturligt”, siger hun. Når det gælder modeshows er det naturligvis clips-on extensions, der bruges, men House of Waldorf har også tape-on extensions, og extensions med keratin. Parykker er også en stor del af House of Waldorfs portefølje, og de laves i salonen på Thorvaldsensvej på Frederiksberg. Charlotte Elsted har læst økonomi, ligesom hun er læreruddannet, før hun uddannede sig til make-up artist og tog frisøruddannelsen, og nu tager hun springet og bliver direktør i egen virksomhed. ”Jeg er 40 og har tre børn, og at være stylist er en hård branche. Derfor synes jeg, tidspunktet til at overtage House of Waldorf var fin”. Ikke at Charlotte opgiver sit stylistjob hos Sebastian – slet ikke. ”I stedet skal vi udnytte den synergi, der er, ved at jeg er ude i marken og kender kunderne”, siger hun. Og ingen tvivl om det, Charlotte har allerede masser af gode ideer til næste sæson, og på programmet står såvel shows som kurser. Masser af hår! < 87

4. udgave 2009  

Hair Magazine 4. udgave 2009

4. udgave 2009  

Hair Magazine 4. udgave 2009

Advertisement