Issuu on Google+

Hadets Vanvid : Web-Artikel


Introduktion til rollespil Af Morten Pauch Baggrund: Sirius sdz Tegning: Logo: Selina Fenech Hvad er rollespil, hvad bruges det til, og hvordan spiller man det? Alt dette gennemgås i denne introduktion. Denne introduktion er taget med udgangspunkt i Hadets Vanvid. Der kan derfor være elementer der adskiller sig fra andre, men som udgangspunkt, kan dette benyttes i alle rollespil.

H

vad er Rollespil?

Psykologer bruger rollespil til terapeutiske fremgangs metoder for at give personer indblik i sociale relationer, men for alle os andre - vi som kalder os selv for rollespillere, og som andre kalder nørder - handler det om, at have det sjovt sammen. Til rollespil samles typisk tre til 6 personer. Disse sætter sig hver især ind i en rolle, der spilles omkring stuebordet over en historie, som spillederen står for at levere. Før vi begiver os ud i dette, må vi hellere først se på nogle af de begreber, der anvendes i rollespil. Spiller Spillerne har hver især et skema, en blyant, nogle terninger og et viskelæder. Med disse elementer, er de bevæbnet til at træde ind i rollespillets verden. Det er spillernes opgave, at leve sig ind i en fiktiv rolle og udøve dennes handlinger i en måske ligeså fiktiv verden. 2

Det er spillerne, der fungerer som spillets “skuespillere” og spillederen som “instruktøren”. Den primære forskel, ligger i at ingen af spillerne kender til “filmens” handling. De får intet manuskript og ingen drejebog. Derimod får de en beskrivelse af den verden, deres karakterer (forklares senere - se spiller karakter), befinder sig i. De bestemmer mere eller mindre selv, hvad deres karakterer foretager sig i et spil. Dette kan være i form af handlinger (forklares senere) eller direkte tale. Det er meningen, at de skal give sig ud for at være den karakter, de har valgt at spille. Spilleder Det er spillederen, der skal lede spillets gang (instruktøren). Spillederen skal forklare alt for spillerne - det være sig; ting spillerne kommer ud for, beskrivelser af omgivelserne og af andre karakterer de møder osv. Det er spillederens opgave at have enten et færdigt skrevet scenario (forklares senere) klart til spillerne, eller selv sørge for at skrive et. Det er ligeledes hans opgave, at gøre spillet så interessant som muligt. Spillederen fungerer lidt som en “Gud”, da det er op til ham, hvad spillerne kan foretage sig af handlinger, og hvordan disse lykkes for dem – dels ud fra diverse terningeslag. Spiller Karakter Spiller Karakteren er den rolle, som spillerne påtager sig i spillet. En spiller karakter bør passe til det spil, der spilles. Således fungerer det ikke særligt godt, hvis ens spiller karakter er ”James Bond”, og spillet er i stil med ”Borte med Blæsten”. Denne karakter har ikke rigtig noget at lave i en verden som ”Borte med Blæsten”. Det kan anbefales at spille en karakter, der ligger ens egen personlighed fjernt, da dette kan kræve et større “skuespiller-talent”. Men det er vigtigt at man vælger en rolle, man har lyst til at spille.

Hadets Vanvid : Web-Artikel | Introduktion til rollespil | af Morten Pauch


Afhængigt af det enkelte scenario, kan det være, der er tale om prædefinerede karakterer. Dette er karakterer, der allerede er færdiglavet med en profession, egenskaber og færdigheder. Dette benyttes til nogle scenarier for at undgå en “rollebesætning”, der slet ikke passer sammen til det enkelte spil. Ens spiller karakter har som regel en anden alder end en selv. Ikke Spiller Karakter En såkaldt ISK, er en ikke-spillende-karakter. Det vil sige en karakter, som spilles af spillederen. En ISK kan være en købmand, spillerne møder, når de går ind i det lokale supermarked. Det kan være den lokale dranker på bænken, eller måske en kendt nabo. ISK’ere kan kun spilles af spillederen, og er med for at give spillets verden andre karakterer end blot de, som spilles af spillerne. Handlinger Spillere forsøger mange gange at foretage sig en handling i rollespil. Det at “se efter en mand med en hat på”, “at lade sin pistol”, “at hoppe over en kløft” osv, er alle handlinger, som spilleren forsøger sig på at udføre. Nogle handlinger, kan blot foretages, hvor andre kræver et terningslag, for at se om handlingen lykkes eller ej. Det er op til spillederen, at vurdere hvilke handlinger, der kræver et terningslag. Skema Med skemaet skaber spilleren sin spiller karakter. Herpå har karakteren sine egenskaber, færdigheder og lidt baggrund. Ud for disse kan man have en værdi, som anvendes, når ens karakter forsøger at udføre forskellige ting. Hertil bruges terninger. Terninger Det er terningerne, der ofte afgør om noget lykkes eller mislykkes. Hvis en spiller prøver at hoppe over en stor kløft, vil spillederen sikkert kræve et terningslag, for at afgøre hvad der

sker. Ud fra terningeslaget kommer spillederen med en forklaring om, hvordan det enten lykkes eller mislykkes for spilleren. Scenario Scenario er Italiensk for manuskript som til en film. Det angiver sceneskift, placering af personer, personers medvirkende formål, samt en organiseret række af tænkte begivenheder med en bestemt tidsmæssig og logisk sammenhæng, som skal belyse en mulig fremtidig situation. Et scenario til rollespil fungerer også som en beskrivelse af historiens handling med detaljer om alt, hvad dertil hører. Det et scenario beskriver, er alle de vigtige elementer i historien. Information om alt, der har relevans til historiens handling; Hvor foregår historien, i hvilket land, hvilken tidsalder, hvilke personer er med, information om omgivelser, samt naturligvis selve historien. Et scenario kan også være omtalt som værende et eventyr. Plot Plottet i et scenario er som regel, der hvor slutningen i en handling udspiller sig. Det er der hvor det endelige resultat viser sig for spillerne. Der hvor hele sandheden bliver lagt på bordet, og således der hvor de ser sandheden i øjnene. I rollespil vil plottet kunne være der, hvor det viser sig, at det er butleren der står bag alle mordene, for til sidst at ville overføre sin egen døende sjæl til en ny perfekt og ungdommelig krop. Kampagne En kampagne er et scenario, der strækker sig over flere dele. Eksempelvis kan filmen “Danser med ulve” være et scenario, hvor “Hill Street Blues” kan være en kampagne. En kampagne er altså et spil, hvor karaktererne kommer ud i flere scenarier end blot ét.

Hadets Vanvid : Web-Artikel | Introduktion til rollespil | af Morten Pauch

3


Verden og Setting I rollespil eksisterer der et hav af forskellige verdener. Mange kender til de fiktive verdener, som vi også kender dem fra film; “The Lord of the Rings”, “Willow” m.fl. Dette er såkaldte Fantasy-verdener. Men i rollespil findes også; Sci-fi, Cyberpunk, Vampyr, samt et hav af andre verdener. Verdenen i et rollespil, kan også nævnes som en Setting. Dette indebærer som sådan ikke nogen forskel fra verdenen, men kan have indflydelse på beskrivelsen af verdens indretning, hvilke samfund der findes, hvilke trosretninger folket har m.m. En setting kan derfor eksempelvis være beskrivelsen af vores egen verden, men med en anden historisk baggrund.

Hvornår og hvor længe skal vi spille? Det er helt op til jeres egen spilgruppe. Men man spiller typisk om aftenen, og mange gange i weekender, så alle har tid. Et typisk spil varer lige fra nogle få timer til 6, 10, 12 timer eller mere. Det afhænger meget af spillet, og om øjnene kan holdes vågne. Der er heller ingen regler for at et scenario bør spilles på én aften. Det kan sagtens deles op over flere dage. Ingame og Offgame Dette er to begreber som anvendes for at vide, hvad der foregår i rollespillet og uden for rollespillet. Ingame betyder, at man spiller sin karakter, og handler og taler som ham.

Formål med spillet Formålet er, at en lille flok personer samles for at hygge sig om en interaktiv novelle. Det er et skuespil for lukkede døre, og det gælder simpelt hen bare om at hygge sig, og have det sjovt.

Offgame er, når man holder en pause, for at stille et spørgsmål “i virkeligheden”, som for eksempel, hvad klokken er. Offgame er også, når man går på toilettet, eller går ud i køkkenet og laver kaffe osv.

Hvem Vinder? Rollespil fungerer lidt som et stort orkester; én spiller violin, en anden trompet og en tredje trommer. Tilsammen udøver de et smukt stykke musik. På samme måde fungerer det, når man spiller rollespil; én spiller privat detektiv, en anden læge og en tredje antropolog. Tilsammen skal de løse spillets plot og komme igennem handlingen af scenariet. I denne sammenligning er det spillederen, der er dirigenten og spillerne, der er orkesteret.

Vær især opmærksom på at tid ingame ikke altid er “realtime”. En scene ingame i spillet kan sagtens tage flere minutter i virkeligheden, hvor der ingame kun er gået 5 sekunder (f.eks. En kampscene).

Det er derfor kun muligt at “vinde”, ved at slå ærkefjenden ihjel, ved at komme den bortførte til undsætning, eller ved at rede sit eget skind. Rollespil handler med andre ord ikke om at vinde over de andre spillere, men om sammenhold – særligt omkring scenaries historie.

4

Okay - Hvordan spiller vi så rollespil for første gang? Vi går ud fra, at alle på dette tidspunkt - i samarbejde med spillederen - har fået lavet deres karakterer og udfyldt deres skemaer, og at I kun venter på at komme i gang. Spillederen som har fundet et scenario frem til spillerne, vil til at begynde med forklare spillerne de konkrete elementer, før spillerne kan komme i gang med at udforske verdenen. Dette er som regel en lille introduktion til spillet, samt lidt baggrundsviden omkring den tid og den verden, spillet finder sted i.

Hadets Vanvid : Web-Artikel | Introduktion til rollespil | af Morten Pauch


• Eksempel: Spillederen siger: “I befinder jer i Chicago i USA og året er 1992. I kender ikke hinanden, og har i den seneste tid ikke rigtigt haft noget at lave. I har alle haft en forhåbning om, at der snart vil ske noget uventet, og har derfor taget det stille og roligt det sidste stykke tid. Det er den 22. Oktober og I ligger alle sammen og sover...” Nu er spillederen færdig med sin - her temmelig korte introduktion af eventyret, og herefter skal spillerne så til at være med. Vi forestiller os i dette eksempel, at der er én spilleder og tre spillere, som hver især har skabt sig en spiller karakter med hver sine personligheder, professioner og færdigheder m.m. Disse tre spillere har selvfølgelig alle sammen et navn i virkeligheden, men i spillet kaldes de det, som deres karakter hedder. I vores eksempel ser det således ud: Navn

Spiller

Profession

Claus

Tom Haston

Detektiv 32 år

Henrik

Arthur Kingston

Fordboldspiller 27 år

Peter

Andrew Williams

Kok 25 år

I dette eksempel vil vi ikke komme ind på, hvorfor lige netop disse tre personer er sammen i dette eventyr, men i virkeligheden ville der naturligvis være en baggrund for dette! Da vi nu har fået sat spillerne på plads, går vi videre fra det sted hvor spillederen sluttede sidst: Spillederen: “...Claus du bor i dit eget lille hus lidt uden for byen, og bliver vækket af nogen der banker på døren...”

Nu skal vi til at have direkte handling og hermed også direkte kommunikation mellem spilleder og spiller, for at man ved, hvad det er, som skal foregå. Læg også mærke til, at spillederen kalder Claus for hans eget navn og ikke Tom. Det skyldes, at spillederen ikke kalder Claus ved hans karakters skikkelse, men blot forklarer ham en ting som spilleder. Hvis to spillere tiltaler hinanden ved navn, gøres det med deres karakter-navne. Claus siger: “Jeg står op og tager bukser på. Tører søvnen ud af øjnene og ser på uret...” Læg mærke til at Claus siger “Jeg” og ikke hentyder til sin karakter, ved at sige “min karakter” eller “Tom Haston”. I rollespil siger man jeg om sin karakter, idet at man er sin karakter. Man lever sig ind i sin rolle, og taler ikke om sin karakter som tredje person, som f.eks. “min karakter - Tom Haston”. I denne handling er der tale om direkte handling mellem spilleren og spillederen. Vi går videre... Spillederen siger: “Dit ur viser 04:03 om natten” Claus fortsætter: “Er der et vindue, jeg kan se ud af, for at se hvem det kan være”? Se her får spilleren først og fremmest en konstatering af spillederen, om hvad klokken er (ingame), da spillere i rollespil, ikke selv kan bestemme den slags (de kan i store træk ikke bestemme andet end deres direkte tale, og hvilke handlinger de forsøger at udføre). Dernæst sker der noget nyt, idet Claus spørger spillederen om et direkte spørgsmål. Claus siger ikke, at han går hen og kigger ud af vinduet, for på trods af, at det er ham, der bor i huset, så er det spillederen, der bestemmer, hvordan huset er indrettet og derved ved hvor der findes

Hadets Vanvid : Web-Artikel | Introduktion til rollespil | af Morten Pauch

5


vinduer. I stedet spørger han spillederen, hvilket man som spiller ofte vil gøre i rollespil. Vi fortsætter... Spillederen svarer: “Det nærmeste vindue ved døren er i køkkenet” Claus:

“Okay - Jeg går hen og kigger forsigtigt - sådan lidt til siden for gardinerne, hvis det er muligt” Spilleder: “Du kan se, der står en mand - sikkert lidt yngre end dig selv” Claus:

“Er det en jeg kender”?

Spilleder: “Nej” Claus:

“Jeg går tilbage og henter min revolver og tjekker, om den er ladt” Spilleder: “Ja okay - det er den, der sidder tre patroner i... Det banker på døren igen lidt hårdere denne gang” Claus:

“Hmm jeg går hen til døren og holder min revolver gemt bag ryggen - altså gemmer den så godt jeg kan, og så åbner jeg døren” Spilleder som manden udenfor døren: “Ja - der står en mørkhåret mand midt i 20'erne med et lille overskæg, og han virker sådan lidt overrasket over, at der pludselig bliver åbnet - - - “Hmmkrrmm goddag, er De Mr. Haston”?

6

Claus:

“Ja det er mig som er Haston”

Nu da vi er nået lidt længere ind i historiens forløb, er vi igen stødt på en ny handling. Netop det, at spillederen har påtaget sig en anden rolle end bare som spilleder. Nu har han også iført sig skikkelsen af en anden person - en såkaldt ISK - i form af manden med skæg. Videre... Spillederen som manden med skæg: “Godt, jeg har et telegram til Dem, hvis De vil være så venlig at skrive under her på linjen der?” I denne her situation vil spillederen sandsynligvis illustrere, at spilleren (Mr. Haston) får leveret et stykke papir, han skal skrive under på, ved at række hænderne frem, som om han holder papiret foran sig. Spilleren kan så igen illustrere, at han skriver under, ved at gøre en bevægelse med hånden ud i luften. Det er naturligvis ikke nødvendige elementer/detaljer, man absolut skal gøre, når man spiller rollespil. Det er blot med til at gøre spillet lidt mere “interaktivt” og “handlingsfyldt”. Når man sidder ved et bord - 4 stykker, færre eller flere er det ikke så meget, man kan udfolde sig med af illustrerende handlinger, men de få man kan, kan man ligeså godt benytte sig af, for at få et mere “levende” rollespil ud af det. Vi vil af pladshensyn ikke komme ind på, hvad telegrammet indeholder, men blot gøre opmærksom på, at det naturligvis også er op til spillederen, og at det i øvrigt er en god idé, hvis spillederen forinden spillets begyndelse, har skrevet indholdet på et stykke papir, som han så kan give spilleren ved lejlighed. Nu vil vi i stedet gå længere frem i spillet, og lade som om, at spillerne har mødt hinanden og at de er på vej ind i et skummelt hus, hvor de forventer, at helvede vil bryde løs...

Hadets Vanvid : Web-Artikel | Introduktion til rollespil | af Morten Pauch


Henrik:

“Er du sikker på vi skal gå ind, det ser ikk’ ligefrem ud til, at nogen er velkommen her” Claus:

“Selvfølgelig skal vi ind. Det er jo den rigtige adresse og desuden, så har vi ikke strøm nok i lygten, til at finde tilbage igennem skoven” Peter:

“Nej, nemlig - og i øvrigt hvor farligt kan det måske lige være? Det er jo bare et hus... selvom det godt nok ser lidt væmmeligt ud” Her ser vi at spillerne kommunikerer indbydes med hinanden i spillet, i skikkelse af de karakterer, de har valgt at spille. Vi spoler nu lidt længere frem i spillet og lader som om, spillederen netop har sagt til spilleren Claus – som er et sted i huset alene, da de to andre - Peter og Henrik - er gået op på loftet for at undersøge, om der skulle være noget der - han får pludselig øje på en person, der mest af alt minder om en zombie og denne kommer luntende “angribende” mod ham. Videre... Claus:

Claus:

“Jeg slår 54 og jeg har 70 i min revolver - det vil sige én succes”. (70 minus 54 = 16 = én hel 10'er under = én succes). Spilleder: “Okay - du rammer - slå skade” Så er vi kommet til et punkt, hvor terningerne er med i spillet. Da det lykkes for Claus at ramme zombien med sin revolver, skal han nu slå skade, for at se, hvor godt han rammer den. Da hans revolver er en 38'er automatisk, giver den 1T10 i skade, hvilket betyder, at han slår med en 10-siders terning, og resultatet heraf er den skade zombien får. Havde der været anvendt andre former for våben, havde spillederen sandsynligvis forsøgt at undvige eller parere (på zombiens vegne). Men igen har han måske også taget hensyn til, at det er en zombie, og at netop sådan en, er fuldstændig ligeglad. BANG... Spilleder: “I hører et skud nedenunder (henført til Peter og Henrik)”

“Jeg holder min revolver op imod ham - STOP, eller jeg skyder”.

Peter:

Spilleder: “Han påvirkes ikke af det, han fortsætter bare imod dig”.

Da spillerne har delt sig - Peter og Henrik oppe på loftet og Claus nedenunder - må spillederen skifte imellem spillerne, for at videreføre handlingen.

Claus:

“Jeg skyder efter ham”.

Spilleder: “Okay - slå en T100 (en 100-siders terning)”.

“Hvad fanden... hurtigt - ned”

Peter:

“Vi går hurtigt ned igen. Parate på hvad som helst” Selvom Peter og Henrik har hørt det spillederen sagde til Claus, og de har set ham slå med terninger, så ved de rent faktisk ikke hvad det er, der er sket nedenunder, da de jo selv er ovenpå loftet, og derfor spiller de ud fra det.

Hadets Vanvid : Web-Artikel | Introduktion til rollespil | af Morten Pauch

7


De ved intet, ud over, at de har hørt et skud. De ved ikke hvem som har skudt eller om der skulle være nogen døde eller sårede. Videre... Peter:

“Jeg ser lige efter, om der skulle være noget, jeg kan bruge som våben på vej ned. Der hænger ikk’ noget på væggen, et sværd eller sån’ noget”? Spilleder: “Nej, det eneste du umiddelbart får øje på, er et pengeskab der står halvt på klem inde i et lille kammer” Peter:

Hmm - Okay, jeg går neden under”

Læg mærke til at Peter, som ikke besidder et våben spørger spillederen, om der skulle være noget, han kan anvende til at slås med. Det er der ikke, derimod får han en oplysning om et pengeskab (en evt. afledningsmanøvre). Da Peter ved, at der er blevet affyret et skud nedenunder, lader han sig ikke friste af pengeskabet, men tænker i stedet rationelt og fornuftigt nok, på at komme nedenunder, for evt. at hjælpe sin ven “Tom Haston”, som kan være i nød. Pengeskabet ved han nu er der, og han kan derfor altid vende tilbage til det senere, men først og fremmest gælder det om at holde sammen og hjælpe hinanden - derfor går han nedenunder! Introduktion slut Tja - sådan vil spillets gang så fortsætte, indtil spillerne enten dør eller kommer frem til spillets slutning eller, til de synes, det er bedst at stoppe spillet og eventuelt fortsætte det igen en anden dag!

8

Hadets Vanvid : Web-Artikel | Introduktion til rollespil | af Morten Pauch


Hadets Vanvid - Introduktion til Rollespil