Page 48

HØSTival 2012 Den historiske ramme var givet, den fysiske ramme var sat, og nu manglede vi blot at se, hvem og hvor mange, der ville komme og udfylde rammerne til den HØSTival, som børn og lærere på Hadbjerg skole og adskillige frivillige i lokalområdet havde arbejdet på og med hen over vinteren. Vi var nogle stykker, der havde sat hinanden stævne ved HØST-hallen ved ottetiden lørdag morgen d.28.april. Da vi kom i dejligt solskin havde grillmestrene allerede været i gang længe – godt hjulpet i gang af et par af de landmænd, der havde sponsoreret fem slagtesvin til festlighederne. De næste par timer gik med de sidste forberedelser og anvisninger til de udefrakommende ”vikinger”, så boderne kunne blive sat op, og pladsen foran hallen kunne stå færdig til indvielsen. Da klokken nærmede sig ti summede pladsen af liv, glade, forventningsfulde børn og deres forældre og lærere var mødt frem, mange udklædte, og da HØSTivalen officielt blev åbnet kl.10.00 var parkeringspladsen foran fyldt op med folk. Disse mange kunne nu glæde sig over og nyde det musikstykke, som Per Tjørnild havde skrevet til lejligheden, flot fremført af komponisten selv, et par tidligere elever fra skolen, Aksel Striim og med underlæggende slagtøjsrytmer fra en del af skolens elever. Det var virkelig en stor oplevelse, og bedre start på dagen kunne man ikke forestille sig. Og så gik det ellers derud af med teater, ildshow, vikingekamp og livlig handel ved de mange boder og værksteder, der bød på både håndværk, madlavning efter gamle traditioner og gamle spil og lege. Boder, der var opstillet i en halvcirkel omkring pladsen, var bemandet med vikinger i alle aldre, som dels var udefrakommende, dels børn fra Hadbjerg skole, der havde arbejdet med tingene i dagene op til denne særlige lørdag i Hadbjerg. Havde man ”kigget indenfor” på skolen i ugen op til denne dag, så ville man have erfaret, at nok var den almindelige undervisning i nogle af timerne suspenderet, men det til fordel for et stort og veltilrettelagt forarbejde, som var nødvendigt for at det for alvor skulle lykkes.

48

Hadbjerg skoles skoleblad sommer 2012  

Skolebladet for Hadbjerg skole sommer 2012

Hadbjerg skoles skoleblad sommer 2012  

Skolebladet for Hadbjerg skole sommer 2012

Advertisement