Page 26

Jo, det var sørme mig, der som 29-årig lå i fosterstilling hos mine forældre, sygemeldt af stress.” Dengang Jeg kunne ikke være hjemme hos mig selv, for så var jeg taget på arbejde. Jeg var jo en power woman og pligtopfyldende. Jeg lå med en konstant dialog mellem 2 stemmer, der hamrede rundt i mit hoved. Den ene fortællende, at jeg var en svækling, fordi jeg ikke kunne gå på arbejde, ikke kunne klare arbejdspresset, stress var et svaghedstegn. Den anden fortællende: ”Du er syg, du kan ikke klare mere, du behøver ro”.

Hvordan pokker var jeg havnet her? Tidligere revisor/business controller med livet i overhalingsbanen, hvor arbejdet ALTID kom først, til i dag at arbejde som selvstændig træningsglad entusiast med et dagligt overskud at give fra mig. Det er ved at gå op for mig, at jeg har været på den mest sindssyge rejse. En rejse hvor jeg flere gange som selvstændig har haft lyst til at vende om og blive i karriereræset som ansat med en arbejdsdag, som arbejdede jeg efter liv eller død. For det var der, hvor jeg var mest tryg og kendte spillereglerne.

MEN det er sørme også mig, der i dag 13 år efter, har et overskud, så jeg hver uge bl.a. hjælper udsatte grupper – hjemløse og voldsramte kvinder med at finde glæden ved træning.

Jeg husker, at der blev holdt polterabend på en fredag for min veninde, som jeg har kendt, siden jeg var 6 år. En fredag … argh dagsarrangementer kan jeg da ikke deltage i, jeg skal jo være på job. Jeg tilsluttede mig gruppen om aften – sen aften på dansegulvet, hvor de andre 25 veninder havde været med hele dagen. For 1 måned siden så jeg en video fra den polterabend hjemme hos min veninde, jeg så optagelsen af mig selv 25 kg tungere med et intetsigende blik. Jeg bandede og svovler om min dengang prioritering, heldigvis smiler min veninde, klapper mig på låret og alt er fint. Men desværre eller heldigvis var M min krop ikke helt så dygtig som mit hoved, så den sagde fra. En aften jeg skal aflevere en bog til min mor sent efter arbejde, kigger hun på mig og spørger ”Sikke du ryster, er du okay?” Der falder mit nok så fornemme korthus sammen, og jeg får diagnosen ”ramt af stress” - 29 år gammel.

Liv&Stil #4  

FULD UDGAVE: I Liv&Stil fortæller seje kvinder deres personlige og inspirerende historier.

Liv&Stil #4  

FULD UDGAVE: I Liv&Stil fortæller seje kvinder deres personlige og inspirerende historier.

Advertisement