Page 23

er konstant i udvikling, og jeg ” Jeg lærer hele tiden at se mennesker og verdenen på nye måder.”

Cathrine er yogalærer, ambassadør for Urtekram, studerende, passioneret foodie og helsefreak.

Jeg har i små øjeblikke oplevet den dér lykkefølelse, som jeg tror, mange søger hen imod, når jeg laver yoga. Følelsen af, at livet er skønt. Lige nu. Personligt kalder jeg mig selv for Yogi. En yogi er blot en, der dyrker yoga regelmæssigt. Som yogi befinder jeg mig på en uendelig lang yogarejse – jeg er konstant i udvikling, og jeg lærer hele tiden at se mennesker og verdenen på nye måder. For mig handler det om intentionen om at ville være på yogarejsen. Depression, livssyn og Yoga I dag er jeg 22 år og lykkelig. Jeg har fundet mit livs kærlighed, jeg bor på skønne Frederiksberg, jeg læser på mit drømmestudie, er yogalærer og blogger. For blot tre år siden var jeg deprimeret, stresset og kæmpede

med at komme ud af sengen. Jeg var træt og udkørt hver eneste morgen, selvom jeg havde fået 11 timers søvn. Jeg mærkede mig selv igen under mine ugentligt yogatimer. I starten var det svært at komme afsted. Ikke desto mindre mærkede jeg, at yoga gav mig ro indeni. Følelsen af, at alt er, som det skal være lige nu. Alt er perfekt. Lige nu. Yogaen gav mig en mening med livet – den, som jeg manglede, da jeg var deprimeret. Yoga har givet mig højt selvværd, livsglæde og kærlighed til mig selv. Kom godt i gang med Yoga Som nybegynder skal du først og fremmest vænne dig til at mærke kroppen og åndedrættet, mens du bevæger dig. I starten kan yoga virke akavet, men du vil hurtigt opdage samt lære “yogasproget” at kende. Du vil opdage, at yoga

er en hel verden for sig selv. Som nybegynder vil jeg anbefale, at du deltager på et yogahold inden, du går i gang med din egen yogapraksis derhjemme. Her kan du få specifikke rettelser, blive præsenteret for nye udfordringer og få friske inputs. Hvis du har nogle former for skader, skal du helt sikkert starte på et yogahold. Målet med al yoga er at bringe dig i kontakt med din inderste kerne. Yoga kan på enestående vis stimulere dig både fysisk, mentalt og emotionelt ved at kombinere effektiv fysisk ”træning” med mentalt fokus. “Yoga er et lys, som én gang tændt aldrig vil falme. Jo bedre du praktiserer, jo klarere flamme.” - B.K.S Lyengar, grundlæggeren af IYENGAR® yoga. Se mere om Cathrine på hendes blog Cathrineyoga.dk

Liv&Stil #4  

FULD UDGAVE: I Liv&Stil fortæller seje kvinder deres personlige og inspirerende historier.

Liv&Stil #4  

FULD UDGAVE: I Liv&Stil fortæller seje kvinder deres personlige og inspirerende historier.

Advertisement