Page 1


Grøns Pakhus, Holmens Kanal 7, København

System

Dato

: 22 August 2006

Delsystem : Form &Funktion

Hold

:1

: Arkitektur

Signatur : MHP, MLG, HCK, MRC & JSL

Indledning Studierejse i København, Den stillede opgave for hjemmeholdet byder, udover de fastlagte retningslinier, på forskellige indgangsvinkler, og kan løses på tilsvarende vis overalt i verden. Med systematisk egenskabsanalyse som arbejdsmetode, skal en selvvalgt lokalitet dokumenteres og præsenteres i mappeform. Dokumentationen omfatter opmålinger, målfaste hovedtegninger, håndskitser lavet på stedet, fotos og undersøgelser for stedets historie. Dette materiale bearbejdes ved systematisk egenskabsanalyse igennem faserne: identifikation, registrering, krav/ønsker, analyse, konklusion og forbedring, et analysesystem der fastholder vores fokus og anskueliggør processen.

Registrering

Identifikation

Konklusion

Registrering

Forbedringer

Analyse

Ill. 1 Analysesystem

Ved hvert dokumentionselement er det respektive trin i analysen angivet ved markering i analysemodelen øverst på siden. For den friere del af opgaveløsningen vælges et system for opgavens afgrænsning, systemet kan være arkitektur, byggeteknik, tekniske forsyninger/installationer eller byggeplads produktion. Systemet underopdeles i opgaveløsningen i delsystemer. Vi har valgt arkitektur som system med fokus på form og funktion I vores opgaveløsning er valget for lokalitet faldet på Grøns varehus, en stor bygning fra 1862, hvor vi dog kun laver eksempel på en etage, et hus der stadig i dag står i velholdt stand og som har modtaget to priser for dets arkitektoniske forfinethed. Grøns varehus var Danmarks første varehus tegnet af arkitekten J.D. Herholdt, stærkt inspireret af italiensk renæssancestil, og funktionserfaringer fra engelske varehuse. Et spændende hus med en spændende arkitektur som det er en skam for os at begrænse til denne alt for lille og overfladiske opgave.

Ill. 2 Krakskort over Gammelholm (Kilde: http://www.krak.dk)

-2Michael Have Petersen · Louise Gram · Michael Rye Christensen · Hâns Chr. Kofod · Jeppe Stigaard Larsen Købehavns Erhvervsakademi · Stevnsgade 17 2200 København N


Grøns Pakhus, Holmens Kanal 7, København

System

Dato

: 22 August 2006

Delsystem : Form &Funktion

Hold

:1

: Arkitektur

Signatur : MHP, MLG, HCK, MRC & JSL

Indholdsfortegnelse Indledning ........................................................................................................................................................................... 2 Indholdsfortegnelse ........................................................................................................................................................ 3 Stedets historie................................................................................................................................................................... 4 Placering............................................................................................................................................................................... 6 Beskrivelse af huset.......................................................................................................................................................... 8 Materialer ..................................................................................................................................................................... 10 Bygningen ( Rum, facader, Helhed)................................................................................................................ 10 Nærmiljø....................................................................................................................................................................... 10 Bygningsdele ............................................................................................................................................................. 11 Krav & ønsker .................................................................................................................................................................. 12 Kvalitetsvurdering & Systematisk egenskabsanalyse ..................................................................................... 13 Konklusion ........................................................................................................................................................................ 14 Forbedringer ................................................................................................................................................................... 14 Kilder.................................................................................................................................................................................... 15 Litteratur: ...................................................................................................................................................................... 15 Web:............................................................................................................................................................................... 15 Bilagsliste ........................................................................................................................................................................... 16

Ill. 3 Diplomtavler

Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse (FHF) FHF er et levende og aktivt forum i den moderne storby København og en gammel, agtværdig forening med lange og stolte traditioner. Foreningen blev grundlagt i 1885 af blandt andre bryggeren Carl Jacobsen og billedhuggeren Bissen for "at virke til forskjønnelse af Hovedstaden" Foreningen er nu mere aktiv, mere levende og mere nødvendig end nogensinde før. FHF påvirker udviklingen og realiseringen af det moderne København. Den er med til at sikre, at vores egen tid er synlig i byen, i form af bygningsværker, byrum og parker på højt arkitektonisk og kunstnerisk niveau. Samtidigt er FHF med til at beskytte og bevare vores eksisterende arkitektoniske og bymæssige perler - fra enkeltstående bygninger til hele kvarterer - på nutidig vis. (Kilde: http://www.hovedstaden.org )

Billedeindex ...................................................................................................................................................................... 16

-3Michael Have Petersen · Louise Gram · Michael Rye Christensen · Hâns Chr. Kofod · Jeppe Stigaard Larsen Købehavns Erhvervsakademi · Stevnsgade 17 2200 København N


Grøns Pakhus, Holmens Kanal 7, København

System

Dato

: 22 August 2006

Delsystem : Form &Funktion

Hold

:1

: Arkitektur

Signatur : MHP, MLG, HCK, MRC & JSL

Stedets historie Når man kører eller går til Holmens Kanal, er der sikkert ikke mange der tænker over at de bevæger sig til en stor gade, der for cirka hundrede år siden var en markant del af Københavns Havn. Hvis man vil forstå hvordan en af byens kanaler har ændret sig, til en af byens mest befærdede gader, må vi kigge lidt tilbage i tiden.

viser det store vinkelformede bygningsanlæg, der før rummede flådens magasiner. Det er en del af dette store anlæg, der danner basis for Grøns varehus, som denne opgave handler om.

Kortet fra 1856 (ill. 4) viser området mellem Nyhavn til venstre og Holmens Kanal nederst, det var flådens areal, hvor bygning og vedligeholdelse af orlogsfartøjer fandt sted. På Bremerholmen (nu Gammelholm) fandt man magasiner, smedjer, beddinger og boliger til forskellige højtstående officer i flåden. Boligerne blandede sig med skure, lagerpladser, rebslagerier og meget andet i en skøn forvirring. Kun op mod Nyhavn og Kongens Nytorv havde man bygget huse af en sådan kvalitet som har tilladt at de har overlevet til i dag.

Ill. 6 Meldahl reviderede plan.

Alle de forskellige forslag til renovering af Holmen, indeholdte en opfyldningen af Holmens Kanal, der havde mistet sin betydning for mange år siden.

Ill. 5 G.F. Hetsch´s forslag til en planskitse fra 1844

Ill. 4 Grundtegning af Gammelholm anno 1856

På grund af mangel på egnede byggegrunde, i det 18´ende århundrede ønskede man at flytte flåden til Amager, til det sted der dengang hed Nyholmen og som vi i dag kender som Holmen. Det cirka 204.100 m2 store område der gradvist blev frigjort til ny bebyggelse, var genstand for flere planlægningsforsøg. Denne skitse (ill. 5) der er udfærdiget af G.F. Hetsch fra 1844,

Da kongeriget næsten altid har manglet penge, og det store område var statens, vedtog man i 1859 en plan der var udarbejdet af Ferdinand Meldahl. Denne plan indbefattede en meget komprimeret bebyggelsesplan. (ill. 6) Planen er i det store hele ført ud i livet, men Meldahl var uden tvivl under et stort pres for at skaffe så mange kvadratmeter der kunne sælges. Dette gjorde at Meldahl blev pålagt af Rigsrådet at overbebygge området. Først efter en gennemgribende sanering af områdets sydlige del mod havnen gennem de sidste 25 år har rådet bod på denne voldsomme overbebyggelse.

Det store vinkelformede bygningskompleks, stammer til dels helt tilbage fra 1600-tallet, hvor det rummede magasiner og reberbane. Det blev revet ned stykke for stykke i den nordlige ende for at gøre plads til Det Kongelige Teater, og i den sydlige ende for at gøre plads til den store trekant hvor statue af Niels Juel står i dag. Bagved blev der også plads til Den Kongelige Mønt, som nu hedder Nationalbanken, der danner afslutningen på gadeforløbet. Tilbage af de gamle magasinbygninger, er kun det der gemmer sig i den bygning der i dag kendes som Grøns Pakhus, som ligger på Holmens Kanal 7. Da Det Kongelige Teater, lod nummer 5 rive ned, afsløredes den gamle magasinbygning og dens konstruktion ses tydeligt på gavlen af nummer 7, som det ses på ill. 7 (se næste side)

-4Michael Have Petersen · Louise Gram · Michael Rye Christensen · Hâns Chr. Kofod · Jeppe Stigaard Larsen Købehavns Erhvervsakademi · Stevnsgade 17 2200 København N


Grøns Pakhus, Holmens Kanal 7, København

System

Dato

: 22 August 2006

Delsystem : Form &Funktion

Hold

:1

: Arkitektur

Signatur : MHP, MLG, HCK, MRC & JSL

Ill. 8 J.D. Herholdt

Ill. 7 Gavl mod Holmens Kanal 5

En af de førende arkitekter i de år var J. D. Herholdt, som fik tre store opgaver langs den nu opfyldte Holmens Kanal. Den Kongelige Mønt blev opført i italiensk renæssancestil og stod indtil 1960-erne, da man opførte Arne Jacobsens Nationalbank. I knækket på den gamle magasinbygning lå en lille pavillon, som blev ombygget til Studenterforening, den stod der til 1912 hvor Hafnias hovedsæde blev bygget. Det er årsagen til at der i dag er vinduer i den sydlige gavl på Grøns Pakhus, da huset ved sin opførelse var fritliggende mod studenterforeningen. Tilbage af Herholdts store bygninger på Holmens Kanal, er kun nummer 7 som han opførte i 1862 for M. E. Grøn & Søn, det blev opført som et handelshus, der kunne tilbyde alt i tekstiler og manufaktur. Da den gamle kajplads ikke blev brugt mere, blev der givet tilladelse at facaden blev bygget oven på det gamle bolværk, så på den måde kom der til at stå et helt nyt hus foran den gamle magasinbygning, det var kun ydervæggene fra magasinbygningen der blev genanvendt, hvilket indebar at Grøns Pakhus havde en usædvanlig stor husdybde. Problemet med den store husdybde løste Herholdt ved at lægge et stort ovenlys i ved hovedtrappen der gav forbindelse til alle etager i hele bygningen. (ill. 9) Da huset blev opført, var der tale om et af de mest moderne i København. Der blev indlagt vand, gas og varme, som noget helt nyt var der toiletter. Husets tømmerkonstruktioner blev båret af støbejernssøjler der samtidigt fungerede som samtaleanlæg.

Johan Daniel Herholdt (1818-1902). En af de betydeligste, danske arkitekter i det forrige århundredes sidste halvdel. Rent arkitektonisk kom han til at stå i et modsætningsforhold til ”Europæeren” Ferdinand Meldahl, som kæmpede for korrekt anvendelse af historiske stilarter. Herholdt, der havde lært hos Gottlieb Bindesbøll, ønskede en personlig fri bearbejdning af impulser fra ældre arkitektur med respekt for det gode håndværk i ubehandlet murværk og synlige trækonstruktioner. Herholdt var også åben over for nye, konstruktive muligheder, som det f.eks. i støbejern kan ses i interiøret af hans hovedværk, (Universitetsbiblioteket) på hjørnet af Frue Plads og Fiolstræde, opført efter konkurrence 1857-61. Mange af Herholdts betydeligste arbejder er allerede forsvundet. Det gælder (Københavns anden banegård) fra 1863-64, som blev revet ned, da Wencks nye Hovedbanegård stod færdig 1911. Det gælder også (Nationalbankens hovedsæde) fra 1865 i Holmens Kanal, som måtte vige for den lave fløj af Arne Jacobsens nye Nationalbank i 1971. Herholdts (Stunderforening) ved Holmens Kanal var en ombygning 1861-63 af en pavillon på Gammelholmen, der faldt i 1909,da Hafnias hovedsæde opførtes. Blandt Herholdts gode bevarede bygninger er (Grøns Pakhus) fra 1862-1863 i Holmens Kanal ved siden af Det Kongelige Teater, (Bikubens bygning) på hjørnet af Pilestræde og Silkegade fra 1883-84, (Botanisk Laboratorium) i Botanisk Have fra 1888-90 og (Polyteknisk læreanstalts) gamle hovedbygning mod Sølvgade fra 1887-90. Bevaret er også Herholdts egen villa fra 1858 ved søerne, Ewaldsgade 9, men den kan kun skimtes fra dette værks grænseområde. (Kilde: København før og nu og aldrig. Bind 2)

Ill. 9 1.sal i Grøns Varehus

I begyndelsen af 1900-tallet, mistede varehuset markedsandele, blandt andet på grund af stor konkurrence fra Magasin du Nord. Huset måtte da bruges til andre formål, og i en periode blev det brugt som pakhus, det navn hænger stadig ved. Efter en række ombygninger der strakte sig frem til 1950-erne, forsvandt det store trapperum, de bærende konstruktioner blev pakket ind, så det lignede betondragere og den symmetriske og smukke rødstensfacade mod Holmens Kanal hade fået en hård medfart. Da Danske Ingeniørforenings Pensionskasse købte huset, stod det hurtigt klart at en omfattende renovering af huset måtte fortages. Fundamentet stod i den ene ende på opfyld, der bestod af gamle træskibe der var fyldt med sten, og resten af huset stod på tømmer der var nedrammet, men på grund af den generelle grundvandsænkning i København, var det gået hårdt ud over dette underlag, så hele huset blev funderet med betonpiller inden renoveringen kunne gå i gang. Bygningens oprindelige funktion som handelshus, kunne man ikke genskabe, men en omfattende tilbageføring af huset bærende konstruktioner, og udseende kunne man godt forene med nutidens krav til moderne kontorindretning. Gennem et meget positivt samarbejde, med Københavns Kommune og Planstyrelsen lykkedes det rådgiverne med Danske Ingeniørforenings pensionskasse som bygherre, at få gennemført denne gennemgribende renovering som førte huset tilbage til sit oprindelige udseende. -5-

Michael Have Petersen · Louise Gram · Michael Rye Christensen · Hâns Chr. Kofod · Jeppe Stigaard Larsen Købehavns Erhvervsakademi · Stevnsgade 17 2200 København N


Grøns Pakhus, Holmens Kanal 7, København

System

Dato

: 22 August 2006

Delsystem : Form &Funktion

Hold

:1

: Arkitektur

Signatur : MHP, MLG, HCK, MRC & JSL

Placering

Citat fra H.C. Andersen’s eventyr ”Kun en spillemand” fra 1832 om de kaneture man kunne købe sig til omkring krinsen på Kongens Nytorv.

”…..naar vi, paa en klar Frostdag, medens Sneen ligger fast og funklende, gaae i Maanskinnet over den store Plads i Kjøbenhavn, som bærer Navn af Kongens Nytorv. Rundt om Kongestøtten til Hest, hvor de colossale Malmfigurer sidde, jager en Række af Kaner, der her holde til Leie. Gadedrenge og den simpleste Almue give her deres to Skilling, for, som det hedder, en Tour to Gange om Hesten. Kanerne ere almindeligviis gamle og høist elendige, men den stakkels Hest foran hver endnu ynkeligere; naar Vognmanden ikke kan bruge den foran Arbeidsvognen, spændes den for Kanen, og udtæret pidskes den nu afsted og kommer skummende og dyndvaad tilbage, for at staae i den sviende Kulde, til en ny Kudsk sætter den i Flugt; det ender ofte med at den styrter, og det er vistnok den bedste Lykke for Dyret.” (Kilde: København før og nu og aldrig. Bind 2)

Ill. 10 Holmens Kanal anno 1870

Omkringliggende bygninger På Gammelholm, i nærheden af Grøns varehus, kan man se flere eksempler på hvordan enkeltstående ejendomme er blevet bygget af private murermestre, der også selv har bestemt hvordan huset skulle se ud, der var dog forskrifter der skulle følges med hensyn til husenes højde og gadelinjen. De fleste af grundene på Gammelholm blev solgt enkeltvis, og husene blev oftest opført et ad gangen. Det drejede sig for de flestes tilfælde om at få husene opført hurtigst muligt og derefter solgt med fortjeneste. Dette var tilfældet for en beboelsesejendom der er opført på hjørnet af Holbergsgade og Peder Skrams Gade, bygningen er fra 1872 og blev tegnet og bygget af murermester C. Knudsen. Blandt nogle af de mere kendte og nævneværdige bygninger i området kan nævnes Det Kgl. Teater, Magasin Du Nord, Holmens Kirke, Danmarks Nationalbank og Studenterforeningen. Kongens Nytorv Fra 1640-1670 bliver den gamle bymur og voldanlægget sløjfet og pladsen bruges som losseplads og landingsplads for hallandske både. Stedet får i denne periode tilnavnet Hallandsåsen. I 1670 laver Christian den Femte pladsen om til Kongens Nye Torv efter fransk forbillede, grundejerne betaler anlægsomkostningerne. Fornemme palæer og borgerhuse skyder op på torvet. Samme år indvies Nyhavn.

gamle teaterhus blev grimt og klodset, da det samtidig lå i vejen for den nye boulevard fra Christiansborg til Kongens Nytorv, blev det i 1870 af Rigsdagen vedtaget, at et nyt teater skulle bygges. Arkitektkonkurrencen blev vundet af Vilhelm Dahlerup og Ove Petersen og fra 1872-74 ledede de opførelsen af den nye bygning der var inspireret af det europæiske teaterliv i storbyerne Paris og Wien. Facaden der vender ud mod Kgs. Nytorv er inspireret af den italienske renæssance. Ca. 50 år senere blev Det Kongelige Teaters Nye scene opført (1929-31), den er tegnet af arkitekt Holger Jacobsen og denne bygning blev straks den mest udskældte i hovedstaden og fik straks navnet ”stærekassen”.

Ill. 12 Kongens Nytorv set mod Det Kongelige Teater

Arkitekt Nils Koppel stod for ombygningen af Det Kgl. Teater Gamle scene der fandt sted i år 1981-1985

Ill. 11 Kongens Nytorv set mod Det Kongelige Teater

Det Kongelige Teater Det Kgl. Teater har haft til huse på Kongens Nytorv siden 1748 og blev tegnet af Nicolai Eigtved. Teaterhuset blev senere ombygget og udvidet af C.F. Harsdorff i 1773-74 og igen i 1792. I 1857 besluttede daværende stadsbygmester N.S. Nebelong at scenen skulle udvides, dette medførte at gavlen på scenehuset kom til at rage op over forbygningen. Dette medførte at det

Magasin Du Nord I 1872 købte to jyder Theodor Wessel og Emil Vett det daværende Hotel Du Nord på Kgs. Nytorv. De to forretningsfolk havde både i Aalborg og Århus hvidevarefirmaer og da de overtog hotellet omdannede de det til varehus som voksede så eksplosivt at de efter 20 år måtte rive det gamle hotel og Hambros gård ned og derefter opfører Magasin’s nuværende hovedbygning der er tegnet af arkitekterne Albert Jensen og Henri Glæsel. Magasin Du Nord var efter forbillede fra de store franske stormagasiner udstyret med en stor hal og en prægtig trappe til de øvre afdelinger.

-6Michael Have Petersen · Louise Gram · Michael Rye Christensen · Hâns Chr. Kofod · Jeppe Stigaard Larsen Købehavns Erhvervsakademi · Stevnsgade 17 2200 København N


Grøns Pakhus, Holmens Kanal 7, København

System

Dato

: 22 August 2006

Delsystem : Form &Funktion

Hold

:1

: Arkitektur

Signatur : MHP, MLG, HCK, MRC & JSL

Danmarks Nationalbank Grunden og den gamle bankbygning ved Børsen blev solgt til nedrivning og i 1870 flyttede Nationalbanken over kanalen til Gammelholm til en ny og større bygning tegnet af arkitekten J.D. Herholdt. På trods af en senere tilbygning opført af arkitekten Martin Borch blev pladsforholdene for trange. I 1961 udskrev Danmarks Nationalbank en indbudt arkitektkonkurrence blandt nogle af tidens førende arkitekter. I konkurrenceprogrammet fremhævede Nationalbanken sit ønske om at der ved forslagenes udformning skulle tages særligt hensyn til både den meget centrale placering nær Slotsholmen, med Børsen, ministerialbygingerne, Christiansborg og Holmens Kirke som naboer. Dette nærmiljø krævede en harmonisk tilpasning af projektet Vinderen af projektet blev en af tidens helt store arkitekter Arne Jacobsen der gik meget usentimentalt til værks og havde i sit projekt helt fjernet den originale bankbygning tegnet af arkitekt J.D. Herholdt. Derved blev der skabt nye skønhedsværdier i samspillet mellem de gamle arkitektrum, mindesmærker og områdets åbne kanal- og havnemiljø.

Danske Bank (Erich Erichsens Gård, Holmens Kanal 2) Bygget af skibsreder Erich Erichsen i 1797-99 i græsk tempelstil. I datidens København verserede mange historier om skibsrederens udsvævende fester, og i 1833 satte familien hele formuen over styr. I dag er palæet hovedsæde for Den Danske Bank.

Studenterforeningen Studenterforeningens hus blev bygget til brug for flåden som matrielmagasin og er opført i 1700 tallet, men allerede året efter J.D. Herholdt var færdig med byggeriet af grosserer Grøns Varehus på holmens kanal 7 (1864) fik en blanding af sparsommelighed og respekt ham til at ombygge den gamle pavillon mellem gammelholms to magasiner til en ny studenterforening. Under ombygningen fjernede Herholdt det gamle spir der var meget medtaget af branden i 1795. Studenterforeningen blev stiftet i 1820 og havde oprindeligt til huse i Købmagergade 52 fra 1824-63 dog med undtagelse af årene 1835-1844 hvor de havde til huse i Peschiers Gård på Holmens Kanal, Hafnias nuværende hovedsæde, indtil den i1864 flyttede ind i Herholdts bygning, hvor den forblev til 1910 da den flyttedes til Ulrik Plesners nybygning på hjørnet af H.C. Andersens Boulevard og Studiestræde.

Ill. 14 Facade af Erich Erichsens Gård anno 1799

Ill. 15 Studenterforeningen efter ombygningen

Ill. 13 Herholdt´s nationalbank

-7Michael Have Petersen · Louise Gram · Michael Rye Christensen · Hâns Chr. Kofod · Jeppe Stigaard Larsen Købehavns Erhvervsakademi · Stevnsgade 17 2200 København N


Grøns Pakhus, Holmens Kanal 7, København

System

Dato

: 22 August 2006

Delsystem : Form &Funktion

Hold

:1

: Arkitektur

Signatur : MHP, MLG, HCK, MRC & JSL

Beskrivelse af huset Beskrivelse af huset 1863 Huset var i 1863 varehus og 1. salen var der man kom ind efter at have gået op ad trappen fra Holmens Kanal. På etagen var der ekspeditionslokaler, pakstue, prøvestuer, revisionsstue og to portkamre. Den store trappe i ekspeditionslokalet førte op til 2. sal, hvor der var flere salgslokaler. Der var også en trappe i baglokalerne mod nord, denne trappe var gennemgående på alle etager. Ved prøvestuerne var der en lille trappe der førte ned til stueetagen og ud i baggården. I pakstuen var der en trappe der førte ned til stueetagen, hvor der også var pakstue med lager til.

Ill. 16 Originalplan 1862

Ill. 17 Originalsnit 1862 -8Michael Have Petersen · Louise Gram · Michael Rye Christensen · Hâns Chr. Kofod · Jeppe Stigaard Larsen Købehavns Erhvervsakademi · Stevnsgade 17 2200 København N


Grøns Pakhus, Holmens Kanal 7, København

System

Dato

: 22 August 2006

Delsystem : Form &Funktion

Hold

:1

: Arkitektur

Signatur : MHP, MLG, HCK, MRC & JSL

Beskrivelse af huset 2006 Huset der er fra 1863 blev i 1990-1991 renoveret efter at DIP, Dansk Ingeniørforenings Pensionskasse, havde købt huset. Denne renovering blev belønnet med Hovedstadens forskønnelsespris 1991 og Københavns Kommunes forskønnelsespris 1991. Ved denne renovering blev trapperummene mod nord (B) og syd (C) bygget, trappe C dog mest som intern redningstrappe. Der blev lavet en toiletkerne ved hovedtrappen (A), et enkelt toilet ved trappe C og et handicaptoilet ved trappe B. Ved trappe A og trappe C blev der også lavet tekøkkener. Trapperne D og E er bygget efter renoveringen, af forrige lejere der havde både stuen og 1. sal. D og E trappen er kun på de to etager. Lysgården er lavet ved renoveringen, før gik den helt ned til porten. Ved renoveringen blev der indlagt et betondæk og lavet et glastag over lyshaven. Der blev så lavet et springvand, lagt fliser og plantet diverse buske og blomster.

Trappe C

Trappe B

Forhuset skiller sig ud ved at have en større lofthøjde end side og baghus. På de andre etager er loftshøjden den samme på hele etagen. Dette skyldes at grunden skråner nedad mod Holmens kanal.

Trappe D

Trappe E

Trappe A

Ill. 19 Foto af drager-detalje

Både støbejernssøjler og dragere er de oprindelige fra 1863. De er blevet malet i en lys blå/hvid farve ved renoveringen. I rummet ved lyshaven, mod Holmens kanal, har man malet det originale mønster på drageren op.

Ill. 18 Nuværende forhold på 1.sal

-9Michael Have Petersen · Louise Gram · Michael Rye Christensen · Hâns Chr. Kofod · Jeppe Stigaard Larsen Købehavns Erhvervsakademi · Stevnsgade 17 2200 København N


Grøns Pakhus, Holmens Kanal 7, København

System

Dato

: 22 August 2006

Delsystem : Form &Funktion

Hold

:1

: Arkitektur

Signatur : MHP, MLG, HCK, MRC & JSL

Nærmiljø

Materialer Nedenfor beskrives husets materialer. Startende udefra og ind.

Bygningen (rum, facader, helhed)

Gårdfacaden: Facaderne i den store gård fremstår som en kombination af rødstensfacade og okkerfarvede berappede felter. Se facadetegninger bilag 4

Udvendigt Adgangsforhold Adgangen til ejendommen Holmens Kanal 7 sker ad to reetablerede porte. For nærmere beskrivelse af portenes konstruktion se bilag 1. Porten til højre leder ind til trappe-skakten midt i forhuset og betragtes som husets hovedindgang. Porten til venstre fører til baggården via portrummet

Belægninger i port og baggård Portrummet er belagt med brosten mens baggården er belagt med asfalt i en lys grå nuance. Portrummet Væggene i portrummet er opdelt i nicher som er berappede og malet i samme okkerfarve som baggården. Loftet er hvælvet og akustikregulerende med indbygget spotbelysning.

Ill. 20 Port til hovedindgang

Ill. 24 Håndtegning af "Portrummet" Ill. 22 Baggården

Gadefacaden Gadefacaden fremstår i overensstemmelse med Herholdt´s ideer fra 1862. Portalerne omkring portene er blevet genskabt (1990) med sandsten og teglornamentik. For at se forskellen på den originale og nuværende facade se bilag 2 & 3. Alle vinduer er som tænkt i 1862. Hele facaden fremstår som en rødstenfacade.

Springvandet i baggården I baggården er der placeret et hyggeligt lille springvand. Udspringet af springvandet er udformet som løvehoved. Vandet ender i et halvcirkulært bassin lavet af marmor.

Lysgården Facaderne i lysgården er vandskuret med en lys gul kalkbehandling. På dele af væggene er der opført espalierer hvor opad der kan vokse slyngplanter. Bunden af lysgården er indrettet som en have med grønne planter og et lille springvand midt i gården. Trædebelægningen samt vandbassinet er udført i marmor i overensstemmelse med Herholdt´s inspirationskilder fra Firenzes renæssance bygninger.

Ill. 25 Springvandet i baggården Ill. 23 Springvandet i lysgården

Ill. 21 Facaden anno 2006 - 10 Michael Have Petersen · Louise Gram · Michael Rye Christensen · Hâns Chr. Kofod · Jeppe Stigaard Larsen Købehavns Erhvervsakademi · Stevnsgade 17 2200 København N


Grøns Pakhus, Holmens Kanal 7, København

System

Dato

: 22 August 2006

Delsystem : Form &Funktion

Hold

:1

: Arkitektur

Signatur : MHP, MLG, HCK, MRC & JSL

Bygningsdele Gulvbelægningen I stueetage er gulvbelægningen hovedsagligt granitklinker. På de ovenliggende etager er der, under restaureringen, blevet lagt nyt gulv i form af korte massive stave af eucalyptustræ lagt i faldende længder. I installationsvæggene mod nord kan de originale plankegulve ses. Lofterne Lofterne er i stort set alle lokaler udført som akustikregulerende ”flåder” som er afsluttet med buede gipselementer mod dragesystemet.

Trapper Hele huset har i alt tre gennemgående trapper. Hovedtrappen (A) befinder sig midt i forhuset. Denne trappe er lavet i 1939 og er af beton. Under restaurering blev skakten, hvor i trappen er placeret, inddæmmet i glas så at alle etager er sikret dagslys der igennem. Den anden væsentlige trappe er trappen i venstre sidehus som der er adgang til via indgangen i baggården. Den sidste gennemgående trappe befinder sig i højre sidehus. Denne trappe bruges hovedsagligt som redningstrappe.

Søjler/dragere Huset står som bygget med de originale søjler i støbejern med ornamenter. Dragerne, i træ, er de originale med dertil hørende udskæringer.

Skillevægge Udover husets originale skillevægge, som er af tegl, er der under restaureringen i 1990 opstillet få gips- og glasvægge i sådan et omfang at de ikke tager fokus fra de oprindelige bygningsdele. Tekniske foranstaltninger Som tidligere nævnt var Grøns Varehus det første hus i København med indlagt rindende vand, gas og centralvarme. I dag er der stadig centralvarme i form af radiatorer under alle vinduer. Under restaureringen er der ligeledes indbygget ventilation i form af friskluftanlæg. Der er de fornødne toiletforanstaltninger inklusiv handicapforhold. Grøns Varehus var det første byggeri med elevator. Til at starte med var det en hydraulisk elevator. Under udførslen af trappen i 30´erne har man samtidigt installeret en tovbåren elevator med plads til 5 personer. I højre sidehus er der placeret en elevator der kan bruges til varetransport.

Ill. 27 Håndtegning af ornament på stålsøjlen

Ill. 26 Foto af trappeopgangen (Trappe A)

Vinduer Under renoveringen i 1990 sørgede man for at udskifte alle vinduerne så at de fremstår som de originale, dog med moderne termo- samt lydisolering.

- 11 Michael Have Petersen · Louise Gram · Michael Rye Christensen · Hâns Chr. Kofod · Jeppe Stigaard Larsen Købehavns Erhvervsakademi · Stevnsgade 17 2200 København N


Grøns Pakhus, Holmens Kanal 7, København

System

Dato

: 22 August 2006

Delsystem : Form &Funktion

Hold

:1

: Arkitektur

Signatur : MHP, MLG, HCK, MRC & JSL

Krav & ønsker Da vi har valgt at tage udgangspunkt i arkitektur, har vi afgrænset analysen til form og funktion. I den anledning udfærdigede vi kravskemaet til højre, hvori vi præciserede hvilke krav og ønsker vi kunne stille til bygningen som varehus i 1863, og som kontorbyggeri i 2006.

Form og funktion

Krav og forventninger 1863 - varehus

Krav og forventninger 2006 - kontorbyggeri

Proportioner

Krav om adskillelse Krav om åbne m2 Krav om lagerplads Krav om opdeling af kunder og personale

Krav om socialnærvær Åbne rum, dog med mulighed for adskillelse

Indeklima

Krav om højt til loftet Krav om en vis kontrolleret temperatur

Udluftning/ ventilation Akustik

Æstetik

Huset skal fremstå appellerende til det finere borgerskab

Æstetikken tiltaler de mere velrenommerede firmaer

Farver

Farver skal fremstå naturlige og i harmoni

Udvendige: Originale farver, tro mod arkitektens ideer Indvendige: Lyse, neutrale farver

Symbolik

Huset skal symbollere storhed og ekstravagance

Huses symbolik kan tiltale visse firmaer omkring kvaliteter og varigheder

Lys

Huset skal have meget dagslys, samt kunstlys

Meget dagslys Gennemlyst rum (lys fra flere sider)

Materialer

Naturlige materialer, hovedsagligt danske

Hovedsagligt originale materialer Yderligere materialer må ikke tage fokus fra originale materialer

Nærmiljø

Skal placeres nær handelsvej og havn Skal placeres i det mondæne kvarter Skal være centralt i byen

Parkeringspladser nær huset Tæt på Kgs. Nytorv (offentlig transport, handel)

- 12 Michael Have Petersen · Louise Gram · Michael Rye Christensen · Hâns Chr. Kofod · Jeppe Stigaard Larsen Købehavns Erhvervsakademi · Stevnsgade 17 2200 København N


Grøns Pakhus, Holmens Kanal 7, København

System

Dato

: 22 August 2006

Delsystem : Form &Funktion

Hold

:1

: Arkitektur

Signatur : MHP, MLG, HCK, MRC & JSL

Kvalitetsvurdering & Systematisk egenskabsanalyse For at analysere husets opfyldelse af de krav, vi tidligere i processen har stillet til begge husets respektive funktioner, er begge funktionernes krav oplistet og sidestillet. Hvorved vi på en overskuelig og objektiv måde kan vurdere dem igennem prioritet og karaktergivning. Faktoren givet for prioritet er et udtryk for vores vægtning af kravets vigtighed for husets egnethed. Denne faktor ganges derefter med det givne antal point, og den afslutningsvise sammentælling viser nu et tydeligt billede af vores vurdering af huset som brugsgenstand. Ved at se på resultatets udfald kan der kommenteres følgende: Med en samlet karakter på 116 point (89% af max) var Grøns Varehus anno 1863 et meget attraktivt og funktionelt hus til dets formål samt med 108 point (83% af max) har Danske Ingeniørerforenings Pensionskasse formået af omdanne bygningen så den,opfylder de krav der stilles til kontorudlejning i dag.

Form og funktion Proportioner Indeklima Æstetik Farver Symbolik Lys Materialer Nærmiljø

Prioritet Max 1-5 karakter 3 4 4 2 3 4 3 3 I alt

15 20 20 10 15 20 15 15 130

1863 Varehus

Samlet karakter

2006 Kontorbyggeri

Samlet karakter

5 4 5 3 5 5 4 4

15 16 20 6 15 20 12 12 116

3 5 3 4 5 5 3 5

9 20 12 8 15 20 9 15 108

- 13 Michael Have Petersen · Louise Gram · Michael Rye Christensen · Hâns Chr. Kofod · Jeppe Stigaard Larsen Købehavns Erhvervsakademi · Stevnsgade 17 2200 København N


Grøns Pakhus, Holmens Kanal 7, København

System

Dato

: 22 August 2006

Delsystem : Form &Funktion

Hold

:1

: Arkitektur

Signatur : MHP, MLG, HCK, MRC & JSL

Konklusion

Forbedringer

Efter tre ugers studierejse med opgaveudarbejdelse i København, må vi erkende at det absolut ikke er nødvendigt at sætte sig op i en flyver, for at opleve arkitektur udover det sædvanlige og fuld at historie.

Generelt er der ikke meget der kan forbedres ved bygningen som analysen også antyder. Men skal der påpeges enkelte punkter, kunne hovedtrappen være en af disse. Den kunne godt trænge til at blive skiftet ud. Trappen er det eneste tilbageværende fra 30´erne som ikke blev udskiftet under renoveringen i 1990. Her mener vi at det kunne være flot med en ny trappe i lette materialer i stedet for den tunge, massive, betontrappe.

Grøns varehus, emnet for vores studier, er en bygning der retmæssigt burde være mål for langt større undersøgelser og dokumentation end dette projekt tillader, det er en bygning der fascinerer og kræver beundring i alle henseender. Husets byggeteknik har vi desværre ikke kunne berøre fyldestgørende i denne opgave, men også her er huset vores forventninger langt overlegen, i hovedtræk fremstår huset konstruktionsmæssigt som det gjorde for ca. 150 år siden, husets levetid har tydeligvis været indtænkt i projektet fra første streg, ligesom rummenes funktioner og atmosfære har været styrende aspekter. Indretningen til varehus har i grundtræk ikke ændret sig fra Danmarks første varehus til nutidens mange varehuse og store butikscentre, opbygningen er stærkt kendetegnet af den opbygning vi genkender fra f.eks. Magasin og Illum, med store åbne arealer på hver etage, forbundet af trappeopgangen i midten der giver kik og indbyder til hver etage, Grøns varehus har været forgangseksempel for sin eftertid. Arkitektonisk er det en betagende bygning, gennemtænkt til mindste detalje æstetisk, funktionelt og stemningsgivende. Igennem arkitekturen er skabt et behageligt rum og indeklima for datidens varehuskunder som stadig fungerer den dag i dag. Huset er med stor respekt for dets ånd og udtryk succesfyldt renoveret og moderniseret, med forholdsvis små indretningsændringer er bygningen ligeså velfungerende i sin nutidige funktion som det var i dets samtid som varehus, arkitekten har skabt nogle særdeles velegnede rammer for bygningens formål, samt skabt en bevaringsværdi arkitektur med stor indbygget fleksibilitet til stor glæde for hans eftertid.

Dog har vi flere forslag til forbedringer af husets benyttelse, da vi mener det er en skam at et hus af den arkitektoniske kaliber henstår som kontorer hengemt fra offentlig nydelse. Bygningen er, som tidligere nævnt, en arkitektonisk seværdighed fuld af spændende detaljer i hver afkrog, på trods af de utallige stimulanser der møder øjet hersker der et roligt billede og en behagelig atmosfære. Derudover består huset i hovedtræk af store åbne arealer med 3,55m til loftet, der opfordrer til gåture og udforskning igennem etagerne. Alt sammen kvaliteter der ville danne de ideelle rammer om en kulturel institution, vi ville gerne se huset på statslige hænder som f.eks. et kunstudstillingshus eller musikspillested, dette kunne indrettes til med meget få ændringer. Alternativt kunne huset, dog med lidt mere omfattende indgreb, anvendes i restaurationsbranchen og give gæsterne en stemningsfyldt helhedsoplevelse.

Da huset giver materiale til utallige undersøgelser og dokumentationer har den systematiske egenskabsanalyse været et værdifuldt værktøj i denne opgaveformulering. Metoden har givet os forståelse for og overblik over processen, samt fastholdt os på vores valgte sti i et projekt der ellers hurtigt kunne være vokset os over hovedet og være løbet løbsk.

Vi har alle arbejdet struktureret mod et fælles mål, bevidste om vores undersøgelsers karakter, og har kunnet bruge de indledende dokumentationer konstruktivt i resultatorienterede analyser. Det har været en oplevelsesrig studierejse til et rejsemål vi bestemt vil anbefale. - 14 Michael Have Petersen · Louise Gram · Michael Rye Christensen · Hâns Chr. Kofod · Jeppe Stigaard Larsen Købehavns Erhvervsakademi · Stevnsgade 17 2200 København N


Grøns Pakhus, Holmens Kanal 7, København

System

Dato

: 22 August 2006

Delsystem : Form &Funktion

Hold

:1

: Arkitektur

Signatur : MHP, MLG, HCK, MRC & JSL

Kilder Litteratur: Forfatter

Titel

Steffen Linvald (redaktion Bo Bramsen)

Udgave

Udgiver / år

ISBN

København før og nu - og aldrig. Bind 2

Fogtdal, 1987-1993

87-7248-030-0

Anders Hegelund & Lars Hegelund

Gammelholm fornyes

SBS, Sanerings- og Byfornyelsesselskabet af 1970, 1986

87-981324-2-3

Skov og naturstyrelsen, kontoret for bybevaring

Bydelsatlas Indre By/Christiania

1

Byggecentrum Boghandel, 1996.

87-7279-045-8

Olaf Lind, Annemarie Lund

Arkitektur guide København

2

Arkitektens Forlag, 2001

87-7407-334-6

Niels Brøns A/S Arkitekter M.A.A.

Grøns Pakhus (Salgsmappe)

2.rev

Ukendt udgiver, 1990

Intet

Web: Adresse:

Navn

http://www.detmodernegennembrud.dk/composite-1006.htm

Golden days in Copenhagen - Det moderne gennembrud – 6. Gammelholm

http://www.hovedstaden.org/ http://www.krak.dk

Dato 08-08-2006 17-08-2006

Kort/luftfoto over Gammelholm

- 15 Michael Have Petersen · Louise Gram · Michael Rye Christensen · Hâns Chr. Kofod · Jeppe Stigaard Larsen Købehavns Erhvervsakademi · Stevnsgade 17 2200 København N


Grøns Pakhus, Holmens Kanal 7, København

System

Dato

: 22 August 2006

Delsystem : Form &Funktion

Hold

:1

: Arkitektur

Signatur : MHP, MLG, HCK, MRC & JSL

Bilagsliste

1. 2. 3. 4.

Billedeindex

Detaljetegning af ny port. Ved renoveringen 1989 Gammel facadetegning fra 1862 Ny facadetegning fra renoveringen 1989 Opstalter af gårdfacader mod nord og vest fra renoveringen 1989

Ill. 1 Analysesystem ..................................................................................................................................2 Ill. 2 Krakskort over Gammelholm (Kilde: http://www.krak.dk)..............................................................2 Ill. 3 Diplomtavler .....................................................................................................................................3 Ill. 4 Grundtegning af Gammelholm anno 1856...................................................................................4 Ill. 5 G.F. Hetsch´s forslag til en planskitse fra 1844 ...............................................................................4 Ill. 6 Meldahl reviderede plan. .................................................................................................................4 Ill. 7 Gavl mod Holmens Kanal 5.............................................................................................................5 Ill. 8 J.D. Herholdt ....................................................................................................................................5 Ill. 9 1.sal i Grøns Varehus .......................................................................................................................5 Ill. 10 Holmens Kanal anno 1870............................................................................................................6 Ill. 11 Kongens Nytorv set mod Det Kongelige Teater...........................................................................6 Ill. 12 Kongens Nytorv set mod Det Kongelige Teater...........................................................................6 Ill. 13 Inden for i Herholdt´s nationalbank .............................................................................................7 Ill. 14 Facade af Erich Erichsens Gård anno 1799 .................................................................................7 Ill. 15 Studenterforeningen efter ombygningen ....................................................................................7 Ill. 19 Foto af drage-detalje.....................................................................................................................9 Ill. 20 Port til hovedindgang..................................................................................................................10 Ill. 21 Facaden anno 2006 ....................................................................................................................10 Ill. 22 Baggården ...................................................................................................................................10 Ill. 23 Springvadet i lysgården ...............................................................................................................10 Ill. 24 Håndtegning af "Portrummet".....................................................................................................10 Ill. 25 Springvandet i baggården ..........................................................................................................10 Ill. 26 Foto af trappeopgangen (Trappe A) ..........................................................................................11 Ill. 27 Håndtegning af ornament på stålsøjlen .....................................................................................11

- 16 Michael Have Petersen · Louise Gram · Michael Rye Christensen · Hâns Chr. Kofod · Jeppe Stigaard Larsen Købehavns Erhvervsakademi · Stevnsgade 17 2200 København N

Grøns Pakhus  

Skoleprojekt

Advertisement