Issuu on Google+

De Kanariske øer

GUIDe:

Din første ekspedition

KAMeLTUr I eGYPTen

VANDRING PÅ TENERIFE

rIVer rAFTInG

Padl på livet løs i Dagali

Fund af nyt rejsemål

Følg jo på tvæ hn rs af


Gummibåden vipper til alle sider. Står næsten lodret ned i hvirvlen for sekundet efter at stå opad i et spring. Båden bliver nærmest skudt ud af faldet.

2


River rafting i Dagali

Norge: River Rafting i Dagali „Forward, forward, forward together“, skriger Peter fra Australien, og vi padler alle på fuld kraft, mens han elegant får drejet gummibåden uden om en større klippesten i elven. Vi er midt i en rivende strøm på Numedalslågen i Dagali. Tekst Thomas Sørensen  Foto Björn Wilman

H

elt nede ved elven kan vi klæde om i nogle små hytter. Inderst har jeg badebukser og en langærmet svedundertrøje. Så kommer våddragten uden på og jeg får et par specialstøvler, hjelm og flydevest. Så er vi allesammen klar til afgang. Der er flere grupper, som skal med på rafting på en af Norges mere spektakulære elve og på vej op til startstedet kører vi i den gamle bus, medens der fortælles lidt om, hvad vi har kastet os ud i. Gummibådene løftes af transportvognen og den egentlige instruktion påbegynder. Teamet bag raftingen er internationalt, så alt foregår på engelsk. Vores guide, Peter, fortæller, at vigtigt af alt er, at møde denne udfordring med et åbent sind og en positiv indstilling. Alle instrueres om de sikkerhedsforskrifter der skal overholdes og de kommandoer som skal følges. Vigtigt er det at bevare roen, hvis nogen falder i vandet. Under vandet føles tiden som lang, selv om der kun går ganske få sekunder inden man igen er oppe i overfladen. Så er vi klar til den første større udfordring – at bære de store, tunge, blå gummibåde de cirka 100 meter

fra vejen, hen af stien og ned til elven. Mødet med elven Vi er fem raske mænd i min gruppe, plus Peter der er kaptajn og skal styre gummibåden. Igen gennemgår han de forskellige kommandoer og vi glider ud i vandet for at afprøve dem på stille vand. Foran os har vi 9 km ned ad elven i et smukt landskab. Ved breden af Numedalslågen er der klipper, og bag det skov. I horisonten kan vi se de norske fjelde. „Vil nogle af jer i vandet for at mærke det og vænne jer til det“, spørger Peter udfordrende. Næ, tænker jeg, der er vel ingen der falder i vandet, tænker jeg. „Det er vel sjældent at nogen ryger i“, spørger jeg, men får at vide, at det hænder! Så lader jeg mig glide ud i det kolde element. Det er forfriskende og bestemt ikke ubehageligt. Samtidig får vi lært hvorledes man bliver trukket om bord i gummibåden igen. En tager fat i redningsvesten og løfter mig i et ryk op af vandet.

Fossen Så styrer Peter os ned mod første fos. Strømmen bliver kraftigere og vandet sprøjter ind over os og op i gum-

mibåden, da vi rammen vandet med stor kraft. Nu er der fart på og Peter kommanderer med os: „Right, right.“ Det er helt sjovt. Ud i vandet Næste fald bliver lidt større. Vi ror ind til bredden, hvor vandet er stille og afventer at de forangående gummibåde kommer væk. Så er det vores tur. Vi ror lidt ud, men tages så af strømmen. Den bliver hurtigt kraftigere og suges ned ad næste fald. „Hold on“, råber Peter og vi tager fast i linen, der er spændt ud på gummibåden. Det giver et sug i maven, da gummibåden står næsten lodret ned ad fossen. Men bådens fremdrift stoppes brat i strømhvirvlen og sekundet efter er jeg og 3 af mine kammerater kastet forover ud i den rivende strøm. Peter er lynhurtig. Inden jeg igen får svømmet hen mod gummibåden har han allerede de første oppe af vandet. Jeg tager fat i tovet på siden af gummibåden og driver videre sammen med den, medens han får næste mand om bord. Så kommer jeg op. Men der er ikke tid til de større studier i hvad der skete, for vi er allerede på vej mod næste vandfald. Gummibåden vipper til alle sider. Står næsten lodret ned i hvirvlen

3


for sekundet efter at stå opad i et spring. Båden bliver nærmest skudt ud af faldet. Igen et herligt sus – og alle bliver i gummibåden og lidt efter er vi atter på mere stille vand. En af pigerne har slået sin hånd på en sten ved sidste vandgang og ømmer sig. „Jeg tror også at jeg ramte bunden med mit ansigt“, siger hun, men der er heldigvis ingen skrammer at se. „Det største fald kommer til sidst“, siger Peter, så har vi lært alt hvad der skal til for at komme helskindet igennem. „Vi har flere kategorier i rafting her på elven og den vi skal igennem er en 3-4, hvor 5 er den værste. Kategori 6 overlever man ikke“, griner han. „Men det skal nok gå. I er ret så dygtige“, beroliger han os. Igen er vi på forholdsvis stille vand og jeg ser, at flere er sprunget i for at træne lidt i at drive med strømmen. Så jeg hopper i igen, vender ryggen op mod strømmen og holder mine ben lidt oppe for at afværge stødet, hvis jeg rammer sten, klipper eller træstammer. Det store fald Efter den stille driverttilværelse nærmere vi os det store fald. Vi skal manøvrere gummibåden i en S-kurve ind bag en klippe og vente på den helt rigtige bølge. Vi ror som gale, medens Peter råber kommandoer til os og med hele sin krop hænger ud

4

over rælinger for at få gummibåden på plads. Så sker det – et fald på et par meter og vandet står igen ind over os og alle forbliver i båden. Supert! Godt gennem denne store fos foreslår Peter, at vi ror tilbage til fossen, hvor vi kan få gummibåden til at stå og gynge på en strømhvirvel, hvilket skulle være ganske morsomt. Så vi lægger kræfterne i for at komme op mod strømmen og tæt på faldet. Men

Pludselig vælter vandet ned over mig og jeg bliver grebet af strømmen, suget ned i vandet og befinder mig under gummibåden.

vi kommer for tæt. Pludselig vælter vandet ned over mig og jeg bliver grebet af strømmen, suget ned i vandet og befinder mig under gummibåden. Mit tag i torvet slipper jeg og kan mærke, at der er fart på strømmen. Jeg forsøger at komme op, men rammer gummibåden og kan ikke komme op. Igen søger jeg mod overfladen, men kan fortsat mærke bunden af båden over mit hoved. Jeg tænker, at der fortsat er god tid. Undgå panik. Jeg skal nok komme op. Endelig dukker jeg op til overfladen omkring et par meter fra gummibåden og ca. 10 meter fra vandfaldet. Det første jeg

steD: konstaterer, eLVen nUMeDALer Peter, sLÅGen VeD der hænger DAGALI, norGe ud over rælingen og ÅRstiD: peger ind jUnI mod bredteknisk aRRangØR: den. Han DAGALI rAFTInG vil have, at As jeg forsøger at svømme i land. Men jeg kommer ikke langt med min brystsvømning i den rivende strøm. Inde på land står de andre og ser til, medens de gør crawl-bevægelser i luften. Jeg forsøger at crawle, mens jeg ser efter, hvornår jeg driver ned i næste fald og forsvinder. Men gummibåden indhenter mig og snart har Peter fat i min redningsvest og får trukket mig op. „Pyh-ha! Hvad skete der?“ Spørger jeg lidt fortumlet. „Ja, men det eneste vi så, var at du blev væk og så så vi dine fødder stikke op af vandet på vej ned ad elven, inden du til sidst dukkede op“, fortæller mine kammerater i munden på hinanden. „Du fik nok en tur, men vi nåede aldrig vippeturen på denne – den sidste fos, så skal vi prøve igen?“ siger Peter. Der er lidt delte meninger i gruppen, men jeg synes ikke, at der er en god ide at forsøge igen. Jeg tror, jeg har fået nok rafting for i dag og det respekterer mine kammerater.


lÆSerBrev: BerliN DUMPer Sammenligner man Berlin med andre storbyer i europa, halter Berlin kraftigt bagefter. Byen er fyldt med kedelige betonbygninger og har så godt som ingen parker eller naturområder. tekst & fotos Lene LoWre AnDersen

 J

eg har lige været i Berlin, og jeg må indrømme, at jeg er skuffet. Alt for mange store betonbygninger danner billedet af et Berlin, der har haft for travlt med at bygge nyt, mens naturen er blevet overset. Vi vadede rundt i endeløse grå gader. Det eneste grønne at finde var de altankasser, der, som i et sidste håb for byens skønhed, var hængt op i de monotone bygninger, som desperat

havde brug for det. Hvor er alle de hyggelige parker og naturområder, man ellers ser i storbyer, blevet af? For sådan behøver det ikke være. Tag nu Tjekkiet, hvor jeg var på cykelferie og bl.a. besøgte hovedstaden Prag. Inde midt i centrum gemte der sig en lille hyggelig park afgrænset af store og smukke, gule bygninger. Vi fandt kun stedet, fordi vi i flyet havde læst om det i ”Turen går til Prag”,

ellers lå det helt gemt. Gik man over nogle af de mange broer hen over floden Moldau til den mindre centrale del af Prag, blev man mødt af en kæmpe park højt oppe af lange trapper. Deroppefra kunne vi se ud over hele Prag, mens solen gik ned. Ville man hellere bevæge sig, var der lidt for enhver. På toppen skatede unge til langt ud på aftenen, cyklister susede rundt og unge som gamle gik tur i den

UDsigt fRa RigsDagen i BeRlin

6


lÆseRBRev: BeRlin DUMPeR smukke park med masser af sunde træer. Det var noget helt særligt og får mig til at tænke på dengang, jeg var på rundrejse med mine spejderkammarater i England og Skotland. I Edinburgh havde den skotske leder Graham lavet et fotomarathon til os, hvor vi skulle nå at tage fotos af en masse ting. En fed opgave desuden. Men deriblandt skulle vi op til et bjerg - stor bakke - og tage et billede af os på toppen. At der sådan bare ligger et bjerg i en storby, synes jeg er enormt spændende. Et stort bjerg var det ikke, men det var en del af en større park med bakket terræn, natur, træer og endda en sø. Fra toppen kunne vi se ud til havet, ud over byen og i horisonten kunne vi skimte Skotlands bjergede landskab. Fra toppen af Rigsdagen i Berlin kunne vi også se langt, men hvis skuet bare er et frygteligt melange af kedelige og ucharmerende tagtoppe hvorend man kigger, er det desværre helt uden for kategorien ’udsigter’, som de ellers findes rundt om i alverdens hovedstæder. I byer som Rom, Oslo og Budapest finder man slet ikke magen til naturforladt og ubehageligt bybillede som i Berlin. Ved indsejlingen til Oslo kan man nyde et flot klippelandskab til begge sider, og i byen er der både parker og elven at nyde. Ja selv i gode, gamle København skal man ikke gå mere end 5 minutter før man er stødt ind i søer, parker, haver og kanaler. Så hvis du er et naturmenneske som mig, men tvunget til at tage på ferie i byen: Tag et andet sted hen. Tag endelig ikke til Berlin.

UDsigt fRa HolYRooD PaRk i eDinBURgH

7


GIMLE LIGHT 2+

FJELLHEIMEN CAMP

Gimle light 2+ is a streamlined lightweight version of our popular trek tent, gimle 2+.

Never before has a tent incorporated so many features in such a compact package. READ MORE AT WWW.HELSPORT.COM


Outdoor magasin