2016 gui jubilaeumsskrift

Page 15

Endelig blev det på generalforsamlingen i 1982 fastslået i lovene at: (fra lovene §18): ”GUI’ s klubdragt er rød/hvide trøjer med striberne på langs af kroppen – stribebredde 5-8 cm – eller nærmeste mål der føres på markedet. Hvide korte bukser, røde strømper og rød træningsdragt. Bestyrelsen kan, når særlige forhold taler derfor, give tilladelse til at afvige fra klubdragten, som den er beskrevet ovenfor”. Så kan det vel ikke slås mere klart fast. Men læs mere om dette i artiklen ”moderne tider”.

GUI’ s værdidebat I 2004/2005 lancerede GUI en værdidebat i GUI avisen. Det var et tiltag, som ikke mange andre idrætsforeninger havde taget op i medlemsbladene. GUI blev da også dengang berømmet både lokalt og igennem henvendelser fra foreninger i andre landsdele.

Knud Kjellerup indledte debatten med at ridse op, hvad vi kunne lægge i det svævende begreb: ”værdier”. Knud Kjellerup skrev: ”… og dybest set handler det om, hvordan vi ønsker at opfatte os selv, og hvordan vi ønsker at være over for hinanden bl.a. igennem forhold som: demokrati, alkohol, sex , omgangsformer m.m.”

Udvalget, der stod bag debatten rummede: Finn Koldby Andersen (husformand), Finn Jakobsen (fodboldformand), Dorthe Thomsen (håndboldformand), Knud Kjellerup (petanqueformand) og GUI’s daværende hovedformand Niels-Ole Hørlyk.

Det var vigtigt for udvalget, at debatten om disse forhold kom til at afspejle de holdninger og normer, som var herskende i lokalsamfundet. Ved debattens begyndelse blev nogle områder fremhævet, som særlig betydningsfulde for GUI. Herunder ”demokratiet” i foreningen, hvorvidt vi var en ”elite- eller social” klub, om vores holdninger til ”alkohol og andre rusmidler, herunder rygning”. Et væsentligt omdrejningspunkt i foreningslivet i 2004 var den begyndende debat om pædofili og seksuelle overgreb på børn og unge.

På billedet ses de fem personer, der stod bag ”Værdidebatten”, som GUI gennemførte i 2004/05. Fra venstre: Finn Koldby Andersen, Finn Jakobsen, Dorthe Thomsen, Knud Kjellerup og Niels-Ole Hørlyk

I alle foreninger, der rummer børn og unge (og voksne for den sags skyld) er ”omgangstonen” ligeledes et meget vigtigt punkt at forholde sig til. Vores holdning 15


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.