Page 1

Samarbejde og forventninger imellem skole og hjem

Pjece

ForĂŚldreansvar og forĂŚldreinddragelse


Kære forældre

Samarbejdet mellem skole og hjem er af afgørende betydning for den vigtige periode i barnets liv, som skolegangen er. De fleste forældre er interesserede i at bakke op om skolens arbejde, men mange er ofte i tvivl om, hvordan de bedst kan gøre det. Det er vigtigt, der er en gensidig forståelse og accept af de eksisterende forventninger fra både skole og hjem.

Til denne pjece hører et hæfte, som giver en mere grundig indføring i mulighederne og problematikkerne i skolehjemsamarbejdet. Hæftet vil være et godt redskab til drøftelser i skolebestyrelsen og i sammenhænge, hvor skolehjemsamarbejdet er fokuspunktet.

Det er ligeledes af stor betydning for elevernes læring og trivsel, at forældrene er interesserede i deres børns hverdag i skolen. Samarbejdet bør bygge på en ligeværdig dialog mellem skole og forældre, og forældre må se på skolen og klassen som et hele, hvor alle påtager sig et fælles ansvar for hele klassens trivsel. Fællesskabet vil således danne grundlag for det enkelte barns udvikling.

Stina Willumsen

Vi håber, materialet kan blive et værktøj og et inspirationsmateriale, der lokalt kan være en medvirkende faktor til at styrke det daglige samarbejde mellem skole og hjem.

Rådmand

Samarbejde og forventninger imellem skole og hjem

Samarbejde og forventninger imellem skole og hjem

Forældreansvar og forældreinddragelse

Forældreansvar og forældreinddragelse

2

Hæfte

Pjecen kan tjene som debatoplæg til drøftelser i skolebestyrelser, på kontaktforældremøder og på forældremøder. Den indeholder en række problemstillinger og dilemmaer, som kan danne udgangspunkt for drøftelserne. Det er ikke hensigten, at man kan finde entydige svar og konklusioner i pjecen. Disse vil – med lokale forankringer – være forskellige fra skole til skole. Udover pjecen vil der på den enkelte skole være truffet konkrete aftaler om forventninger.

Pjece

Denne pjece skal ses som et bidrag i debatten om, hvordan forældre og skole i samarbejde kan både fastholde og videreudvikle skolen, så den til stadighed fremstår som et tilbud, hvor trivsel og læring går hånd i hånd, og hvor forældre og lærere med hver deres viden og indsigt sammen skaber de bedste rammer for eleverne i Odense Kommune. Hæfte og pjece


Uddrag af Odense Kommunes Børn- og Ungepolitik:

Formål, værdigrundlag og mål Værdigrundlaget Værdigrundlaget for Odense Kommunes Børn- og Ungepolitik og Børn- og Ungeforvaltningen er den danske kulturtradition, det danske samfunds værdier og respekt for andre kulturer. Arbejdet i Børn- og Ungeforvaltningen er baseret på: G G G G G G

udvikling af børns selvværd og identitetsfølelse medbestemmelse og medansvar respekt for det enkelte barns særpræg og behov udfordringer og selvvirksomhed tryghed, omsorg og sund livsstil ligestilling

G forpligtende fællesskaber og børns evne til at indgå i sociale sammenhænge G forældres ansvar for at være primærpersoner i deres børns liv G respekt og forståelse for familiens baggrund og livsform at alle børn og unge, uanset kulturel baggrund, har samme pligter og rettigheder G barnets tarv er afgørende, hvis der opstår interessemodsætninger og konflikter om forhold vedrørende børn og unge. side 4

Hvad siger loven? §1. Stk. 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. §2. Stk. 3. Elever og forældre samarbejder med skolen om at leve op til folkeskolens formål.

Bortset fra denne centrale placering i formålet står der ikke ret meget i loven om så vigtigt et emne som skole-hjemsamarbejdet. Ud over de centralt fastsatte rammer, er der også en række kommunale rammer, der skal tages hensyn til. Byrådet har vedtaget en Børn- og Ungepolitik. Denne politik er styrende for det lokale arbejde i Børn- og Ungeafdelingen og således også i Skoleafdelingen. Det vil sige, at skolernes principper for skole-hjemsamarbejdet skal udformes under hensyntagen til de kommunalt udstukne rammer.

3


Mål

Forældrene inddrages

Der er helhed og sammenhæng i børns og unges hverdag. Det betyder at:

Det betyder at:

G børn og unge har medindflydelse på anliggender, der vedrører deres egen situation G børn, unge og forældre oplever helhed og sammenhæng i indsatserne ved overgangene (dagpleje – daginstitution, daginstitution – skole, skole – fritid, skole – ungdomsuddannelse) G børn og unge oplever respekt og samarbejde mellem vigtige personer i deres liv, herunder deres forældre og medarbejdere G det enkelte barns og den enkelte unges forudsætninger er udgangspunktet for arbejdet i Børn- og Ungeforvaltningen G der er særlig opmærksomhed på at støtte børn og unge med særlige behov

Forventninger til forældrene Det forventes af forældre, at de vedkender sig deres hovedansvar for deres børns opdragelse, udvikling og trivsel. Det betyder at: G forældre er aktive samarbejdspartnere omkring deres børns udvikling og trivsel G forældre bakker op om og deltager i institutionernes arrangementer, møder m.v. G forældre støtter børns deltagelse i institutioners ture og lejrskoler m.v. 4

G forældrene er ligeværdige samarbejdspartnere og mødes med åbenhed, synlighed og ærlighed G forældre støttes i at se og udnytte egne resurser i forældrerollen G barnets almene trivsel og udvikling drøftes med forældrene G forældre og medarbejdere drøfter og beskriver gensidige forventninger til samarbejdet G forældre og medarbejdere drøfter og udvikler samarbejdsformerne G medarbejdere lægger speciel vægt på at udvikle samarbejdet med familier med problemer med henblik på forebyggelse og tidlige indsatser

Forventninger til medarbejder Børn og unge møder medarbejdere der er tilstede både som mennesker og som professionelle. Det betyder at: G medarbejderne medvirker til at stimulere børnenes udviklingspotentialer G medarbejderne medvirker til at skabe varige relationer mellem børn og mellem børn og voksne G medarbejderne samarbejder på tværs af faggrupper og indsatser G medarbejderne er opmærksomme og handler, når de møder børn som har brug for støtte G medarbejderne medvirker til at forebygge problemer ved hjælp af støtte, rådgivning og tidlig indsats G medarbejderne er engagerede i deres arbejdsplads – i såvel faglig som social henseende


Uddrag af Odense Kommunes Børn- og Ungepolitik:

Delpolitik – Folkeskolen Mål

Forældresamarbejdet

Eleverne får faglige og sociale udfordringer, der medvirker til deres alsidige personlige udvikling, og de forbereder sig på at blive aktive og selvhjulpne borgere i et demokratisk og globalt samfund.

Skolen og hjemmet er bevidste om deres fælles ansvar for opdragelse, læring og dannelse.

Det betyder at:

G skolen skal inddrage forældrene i skolens virksomhed G den enkelte skole skal synliggøre, hvordan forældre kan få viden om og indflydelse på skolens virksomhed, herunder på egne børns skolegang G skolebestyrelsen spiller en vigtig rolle i etableringen og fastholdelse af samarbejdet med forældrene G skolebestyrelsen udarbejder principper for forældresamarbejdet G forældrene i den enkelte klasse og medarbejderne etablerer gensidig forpligtende aftaler vedr. børnenes skolegang

G aktiviteter i undervisnings- og fritidsdelen tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger G aktiviteter tilrettelægges med udgangspunkt i respekt for menneskers ligeværd uanset sociale og kulturelle forskelligheder G i samarbejde med eleven og forældrene opstilles løbende nye mål for elevens alsidige personlige udvikling G samarbejdet mellem skole og hjem er ligeværdigt og forpligtende for begge parter

Folkeskoleloven

Det betyder at:

Man kan se det på denne måde:

Hæfte

Skolen Forældrene

Odense Kommunes Børn- og Ungepolitik

De overordnede vilkår

Pjece

Ideer, inspiration, dilemmaer, muligheder

Klassen

Det gode samarbejde 5


Alle kender skolen fra deres egen skoletid Da lærere, forældre og bedsteforældre gik i skole for mange år siden, var det helt anderledes, end skolen er i dag. Som forældre møder I op på skolen med mange forskellige holdninger og forventninger til, hvad der er godt for jeres børn at lære i skolen. På grund af disse forskellige værdier og holdninger er I som forældre, samt skoleledelsen og lærerne nødt til gennem dialog at skabe en fælles forståelse af, hvad en god skole er inden for det store råderum og de vide rammer, der er. Når samarbejdet fungerer, giver det bedre vilkår for elevernes læring og trivsel.

6

I skal som forældre naturligvis have jeres mening om skolen, men det er vigtigt, at I ikke udtrykker jer negativt om skolen, mens børnene hører det. Børnene bliver derved sat i en meget svær situation. Det er derfor altid bedst, at I henvender jer direkte til skolen med spørgsmål, kritik og problemer.

Resten af denne pjece lægger op til en dialog om det gode skole-hjemsamarbejde.


Spørgsmål og debatoplæg til det gode skole-hjemsamarbejde: Hvordan bakker I som forældre bedst op om jeres barns skolegang? Mange muligheder er i spil. Man kunne spørge: G Hvilke områder skal skolen og SFO’en ikke tage sig af? G Hvordan støtter I som forældre bedst klassefællesskabet?

Spørgsmålet om det er skolen eller jer som forældre, der skal opdrage jeres børn, er ofte til debat. I har som forældre naturligvis hovedansvaret for jeres børns opdragelse. I skal klæde jeres børn på til at kunne begå sig i og uden for hjemmet – alene og i sociale sammenhænge. G Hvordan kan I bedst opdrage jeres børn til at kunne begå sig i en klasse? G Hvordan kan I sikre, at jeres børn kender spillereglerne i en klasse og på skolen? G Hvordan kan I som forældre være med til at præge samværsreglerne på skolen? G Hvordan kan skolen sikre sig, at I som forældre kender rammerne og samværsreglerne på skolen generelt og i klassen specifikt? G Hvordan imødegår man pjæk og hvem følger op?

Rummelighed er også en forældreopgave… I jeres holdning til andre forældre og til andre børn i klassen må I også være rummelige. Myter, fordomme og forhastede slutninger kan hurtigt udelukke nogle børn. At flytte et barn fra en klasse har vidtrækkende konsekvenser for det enkelte barn. Derfor har I som forældre et stort medansvar for at finde handlemuligheder, der bevirker at barnet kan bevare sin tilknytning til klassen. G Hvordan kan I være med til at skabe et accepterende og anerkendende miljø? G Hvis enkelte elever forstyrrer undervisningen, hvornår er nok – så nok?

7


Den løbende kommunikation mellem skole og hjem

Skolens opgaver og forældrenes medindflydelse.

8

Skolen tager sig af en række socialpædagogiske opgaver. Klasselæreren, lærerteamet og SFO’en har pligt til at tage sig af elever, der ikke trives i skolen.

Samtidig skal lærerne sørge for, at eleverne får en god og relevant undervisning og får mulighed for at lære ud fra deres individuelle forudsætninger.

G Har I som forældre pligt til at påpege, hvis andre end jeres eget barn mistrives? G Skal I have mulighed for at deltage i klassens sociale arbejde i skolehverdagen – f.eks. i forbindelse med konfliktsituationer?

G Hvilke forventninger har I som forældre til at blive informeret om undervisningsmetoder og undervisningsmaterialer? G Er I interesseret i at komme med ideer til undervisningens indhold?

Nye elektroniske kommunikationsformer har givet nye muligheder for kontakten mellem skole og hjem. Det er stadigt et område i udvikling, men det er allerede nu klart, at man må drøfte og forholde sig til, hvordan denne form for kontakt skal administreres på skolerne. G Hvor hurtigt kan man forvente svar fra lærerne på henvendelser via mails? G Kan lærerne nøjes med at informere igennem mails? G Kan skolen gå ud fra, at alle hjem har en PC og en aktiv mailadresse? G Kontakt via mobiltelefon – hvornår, hvor meget og hvordan?


Tosprogede forældre

Kontaktforældre

Elevplan

En særlig udfordring i mange klasser er at få inddraget tosprogede familier, som endnu ikke er så godt integrerede i skole-hjemsamarbejdet.

Der vælges ofte 2–4 kontaktforældre fra hver klasse. Kontaktforældrene er et kontaktled til skolebestyrelsen, de øvrige forældre og lærerne. Kontaktforældrenes rolle i samarbejdet kan man således i vidt omfang bestemme lokalt.

Alle skoler udarbejder skriftlige elevplaner for hver elev. Elevplanen indeholder oplysninger om resultater af den løbende evaluering og den besluttede opfølgning herpå. Elevplanen danner grundlag for skolens samarbejde med forældrene om elevens faglige udbytte af undervisningen. Elevplanen bygger på de oplysninger, læreren er forpligtet til at tilvejebringe som led i evalueringen. I elevplanen bliver der alene krav om at notere oplysninger af betydning for lærerens, elevens og forældrenes arbejde med at følge op på og forbedre effekterne af undervisningen. Elevplanen skal udleveres til forældrene.

G Er det alene skolens opgave at få inddraget tosprogede familier, der ikke er fuldt integrerede i klassens sociale miljø? G Hvordan kan etnisk danske forældre bakke op omkring sociale relationer for tosprogede elever, der ikke helt er en del af fællesskabet? – og forældre?

G Foreligger der aftaler for kontaktforældrenes roller og opgaver på jeres skole? G Hvem mener I bør udforme kontaktforældrenes opgaver? G Skal kontaktforældrenes rolle være den samme for hele skolen?

G Hvordan mener I, elevplanerne kan/bør indgå i skole-hjemsamarbejdet? G Bør elevplanerne indgå som et redskab i de årlige skole-hjemsamtaler? G Kan elevplanerne erstatte andre aktiviteter i skole-hjemsamarbejdet?

9


Skole-hjemsamtalen

Den svære samtale

Når kontakten ikke lykkes...

Det fundamentale i en god samtale er åbenhed og tillid. Forældre, lærere og pædagogisk personale fra SFO’en er samtalepartnere, der sidder med hver deres viden om barnet.

Samtalen mellem skole og forældre kan være meget vanskelig. Jeres barn er måske på dagsordenen, og derfor er I naturligvis meget sårbare over for kritik. I har en stor viden om jeres barn gennem et helt livsforløb, og der er stærke følelser på spil. Lærere og SFO-personale kender barnet som elev i skolen og kan fortælle om dets faglige udvikling og om, hvordan det fungerer sammen med kammerater og lærere.

Et godt samarbejde mellem forældre, elever og skole har stor betydning for et barns succes i skolen. Heldigvis er der gode relationer mellem næsten alle forældre og deres børns skole. Men selvfølgelig kan det ske, at der opstår uoverensstemmelser i samarbejdet mellem forældre og skolens medarbejdere. Ingen konflikter er bare „sort/hvide“, og der kan være stor forskel på, hvordan historien lyder, alt efter om den bliver fortalt af barnet, af forældrene eller af medarbejderen. Det er altid barnet, der bliver taber i sådanne konflikter.

G Skal I som forældre orienteres forud om samtalens indhold? G Hvem skal bestemme dagsordenen for samtalen? G Skal eleven deltage i samtalen? Hvis ja, Hvordan forberedes eleven så bedst til skole-hjemsamtalen? G Skal forældre kende til, hvornår der er elevsamtaler mellem lærer og elev?

10

G Hvordan kan skolen skabe gode rammer for den svære samtale? G Hvem bør som minimum deltage i samtalen?

G Hvordan undgår man, at en konflikt spidser til? G Hvad kan skolen gøre, og hvad kan I som forældre gøre for at undgå, at konflikter spidser til?


Lektier – forskellige holdninger

Skolebestyrelsen

Hvad fremtiden bringer…

Der er mange forskellige holdninger til, om børn overhovedet skal have lektier for. Disse holdninger skal rummes i folkeskolen i hver eneste klasse. Der står ikke noget om lektier i loven, så det er ude på den enkelte skole og i den enkelte klasse, der må tages stilling til dette emne.

Skolebestyrelsen har stor mulighed for indflydelse, hvis den ønsker det. I skolebestyrelsen kan det pædagogiske personale, ledelsens, elevernes og forældrenes forskellige synspunkter føre til nye ideer og udvikling.

Folkeskolen har igennem de seneste år været igennem en stor omstillingsproces. Der er heller ingen tvivl om, at de kommende år fortsat vil indebære forandringer. Det er således vigtigt, at skole og hjem vedvarende drøfter og debatterer, hvordan I sammen kan påvirke skolens udvikling til fordel for jeres børn.

G Hvem har ansvaret for lektielæsningen – eleven, forældrene, lærerne, SFO’en? G Har lektielæsning i hjemmet betydning for forældrenes engagement i barnets skolegang? I de tilfælde, hvor SFO’en tilbyder lektielæsning, er det naturligvis vigtigt at have medarbejdere fra SFO’en inddraget i drøftelserne om lektielæsning.

G Hvordan kan I som forældregruppe bakke op om skolebestyrelsens arbejde? G Hvordan sikrer man på skolen, at skolebestyrelsens synspunkter er i overensstemmelse med forældregruppens synspunkter? Hvem har ansvaret for dette?

G Hvordan understøtter og videreudvikler vi bedst vores skole-hjemsamarbejde i fremtiden? G Hvordan kunne man eventuelt tænke sig nye samarbejdsmetoder, der svarer til den moderne families krav til information og kommunikation, og som afspejler den virkelighed, der i dag kendetegner skolen?

11


Litteratur: 1. OECD-rapport om grundskolen i Danmark – 2004 Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie nr. 5, 2004, Undervisningsministeriet, 2004 2. PISA-rapporterne, www.uvm.dk > pisa-rapporter 3. Velkommen til samarbejde. Hvordan kan vores børn lære mere i skolen? Skole og Samfund, Danmarks Lærerforening og Kommunernes Landsforening, 2006 4. www.udsatteboern.net 5. Børn- og Ungepolitik, Odense Kommune

Børn- og Ungeforvaltningen Skoleafdelingen Ørbækvej 100 5220 Odense SØ Telefon 66 13 13 72 e-mail: skole.buf@odense.dk www.odense.dk

Layout og grafik: Christen Tofte Tryk: Rosendahls •Schultz Grafisk a/s

Materialet er udarbejdet af Skoleafdelingen i Odense i dialog med Skolelederkredsen i Odense og Odense Lærerforening, 2008

Samarbejde_PJECE  

P j e c e Forældreansvar og forældreinddragelse

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you