Issuu on Google+

Grønnevang Skole

NYHEDSBREV MAJ 2012 Afgangsprøver-Mere Flytning-Sidste Skoledag Den sidste tid

SFO

Ovenpå årets konfirmationer er det tid til at vende blikket mod de ting der skal ske inden vi ønsker hinanden god sommerferie.

På Jespervej arbejder håndværkerne med en mindre ombygning, så lokalerne står klar til at Skansebakkens SFO kan flytte ind.

I denne tid kulminerer 9. klassernes skoletid med folkeskolens afgangsprøver. De lagde ud med skriftlig matematik den 2. maj og sluttede de skriftlige prøver af med biologi den 16. maj. Undervejs i de skriftlige prøver fik 8. klasserne fornemmelsen af at være i en prøvesituation, da vi den 9. og 10. maj afholdte terminsprøver for dem. Inden de mundtlige prøver løber af stabelen mellem den 4. og 22. juni, skal 9. klasserne fejre sidste skoledag den 1. juni.

Flytning finder sted samtidig med den øvrige flytning i uge 25.

Sommeren banker på døren.

Det er sidste år, vi fejrer sidste skoledag på både Østervang og Jespervej, med hver deres særlige traditioner. Da vi samler udskolingen på Østervang, vil fejringen fra næste skoleår, tage sit udgangspunkt der, og nye traditioner vil naturligt udvikles.

Skoleåret slutter med dimission for 9. klasserne den 26. juni for eleverne på Østervang og den 27. for eleverne på Jespervej. For alle os andre er sidste skoledag fredag den 29. juni og vi mødes til et nyt skoleår tirsdag den 14. august.

Linjeskolen Nyheden om at Grønnevang Skole indfører linjeskole, har bredt sig til andre dele af byen. Vi modtager jævnligt henvendelser fra elever og forældre der er interesserede i vores tilbud.

En kommende 4.klasse rystes sammen.

Nye klasser i indskolingen Efter lang tids venten blev sløret, i denne uge, løftet for sammensætningen af de nye klasser i indskolingen.

Torsdag mødtes 3. og 4 klasserne for at lære hinanden bedre at kende. Formiddagen gik med forskellige aktiviteter og lege, på banerne mellem Østervang og Jesper, inden klasserne ved middagstid igen drog hver til sit.

Indtil nu har henvendelserne ført til at 5 elever skifter til Grønnevang Skole for at begynde på linjeskolen efter sommerferien. Et af formålene med linjeskolen var netop at skabe en stærk faglig skoleprofil i vores distrikt, og vi er derfor glade for at den allerede nu er med til at trække elever til Grønnevang.

Der arbejdes på de nye lokaler.

Flytning Hele uge 25 står i flytningens tegn, og vi har bestilt et flyttefirma til at tage sig af den tunge del af opgaven. Udover flytning mellem afdelingerne vil der også være flytninger internt på både Østervang og Jespervej. Da undervisningen i uge 25 ikke kan foregå som normalt, er vi i gang med at planlægge ugen, så vi får skabt de bedst mulige vilkår for elever, lærere og flyttefolk mens flytningen står på. Når flytningen er vel overstået ser vi frem til at alle tilbringer den sidste uge inden sommerferien i deres nye lokaler og klasser.


Nyhedsbrev maj 2012