Grøn&Ung

INDLEDNING

I denne rapport kan du læse om 8 vidt forskellige grønne samskabelsesprojekter, som på hver deres måde er målrettet unge. Fra et gymnasieforløb baseret på innovation og religion, som fører til nye grønne tiltag for den lokale kirke, til samskabelse omkring symaskiner og det lokale teater.

Nogle projekter har været udfordret af corona, tung kirkelig organisation eller været for personbåret til at kunne gennemføres, mens andre har afviklet arrangementer uden

meget vi som national folkekirke eller som lokal sognekirke selv kan starte og styre processerne, og hvor meget vi skal give slip? Hvilke elementer af samskabelse kan vi skabe fra oven, så der stadig bliver skabt engagement og indhold, som er i øjenhøjde med unge?

Nogle projekter er baseret på oplysning, andre på handling, men begge dele har bæredygtighed til fælles. Nogle har skabt projekter ud af relationer, de havde i forvejen,

den store tilslutning, evalueret og søgt nye veje. Alle har de været modige og turdet udfordre ”plejer” for at skabe nye relationer og nå unge, som er optaget af klima og miljø. Nogle projekter er startet oppefra, andre nedefra. Hvilket har afledt spørgsmål om, hvor

andre har været på jagt efter nye bekendtskaber, som de har kunne samskabe med.

Vi kan allerede nu godt løfte sløret for, at ingen af de medvirkende projekter endte, som de først var tænkt. Derfor vi vil i denne rapport arbejder os ned i, hvilke faktorer der har

... Således blev vi bekræftet i, at når vi er medskabende til at sætte rammerne, kan kristendommen egentlig udfoldes på mange forskellige måder, og derved bliver budskabet formidlet til målgrupper, der måske, på normal vis, ikke interesserer sig for kirke og kristendom – og da slet ikke tænker religion og klima som en forenelig størrelse ...

- Sofie Bohn, daglig leder i Sydhavn Sogn

påvirket de forskellige processer, samt hvordan vi via grader af uforudsigelighed i samskabelsen kan arbejde med engagement og relationer til unge. For hvad vil det sige, at involvering skaber engagement, og hvordan involverer vi unge i projekterne, så der skabes ejerskab? Og hvordan kan et emne, som klima og miljø, binde kirken og unge udenfor kirken sammen?

I denne rapport finder du først en introduktion til Grøn og Ung-projektet, samt nogle af de udfordringer projektet har mødt på sin vej. Herefter ser vi kort på konteksten for Grøn og Ung, altså unges forhold til kirken. For at kunne undersøge, hvordan vi som kirke kommer unges optagethed af klimaet i møde, har vi valgt at analysere projekter ved hjælp af to forskellige teoretiske redskaber. Det ene er et såkaldt fire-falds diagram, hvor der er mulighed for at gøre sig overvejelser om målgruppe ud fra to forholdsvis simple ståsteder: Tro og relation. Vi kalder det for et tros- og relationskontinuum. Det andet er et diagram, hvor vi afsøger forskellige elementer som samskabelse kan bestå af - en såkaldt samskabelsestypografi - som kan give os et indblik i, hvordan de forskellige projekter er skabt. Herefter følger beskriver af de forskellige projekter samt en efterfølgende analyse og opsamling.

Projekterne har fundet sted i et bredt spektrum af folkekirken. Nogle af de deltagende kirker havde på forhånd en særlig ungdomsprofil. Andre er mere eller mindre helt almindelige sognekirker. Men da folkekirkens relation til og med de unge også skabes igennem de folkekirkelige organisationer, er der også et projekt herfra. De kirker og organisationer, der på den ene eller anden måde har været en del af projektet er: Getsemane i Horsens, uKirke – Vesterbro, Sydhavn Sogn, Himmelske Dage i Roskilde, Madspild – Folkekirkens Nødhjælp, Ungdommens Folkemøde, Nørresundby og Nr. Herlev.

God læselyst…

PROJEKTETS OVERORDNEDE UDVIKLING

”Grøn og Ung-projektet fokuserer på den

optagethed af klima og miljø, som fylder meget blandt den yngre generation. Hvordan kan kirken komme denne optagethed i møde – og hvordan bringer den sig selv på banen som medspiller i overvejelse om ansvar, forandring og håb for fremtiden? Projektet ønsker at bringe kirken i spil lokalt med et globalt udblik. Den lokale sognekirkes fysiske tilstedeværelse vil være platform for samtaler og fælles initiativer, som kan være med til at skabe forandring.”

Sådan lød den første projektbeskrivelse, da Grøn Kirke, Folkekirkens Nødhjælp, Kirkefondet og Getsemane Kirke i Horsens, tilbage i efteråret 2020 søgte Folkekirkens Udviklingsfond om støtte til projektet Grøn og Ung. Planen var, at Getsemane Kirke i Horsens skulle være forsøgs- og udviklingskirke i projektets første fase. Erfaringer herfra kunne herefter spredes i projektets anden fase, via Grøn Kirke og andre netværk. Projektet kunne på denne måde skaleres op fra at være et lokalt forankret projekt til at blive til et metodisk afprøvet projekt til inspiration for andre.

Vidensdelingen fra projektet skulle bl.a. ske på Himmelske Dage 2022, hvor bæredygtighed ville være i fokus.

Projektet fik tilsagn fra Udviklingsfonden i december 2020, og alt var klart til at vi kunne gå i gang fra 1. januar 2021. Dog blev projektet ret hurtigt ramt af to udfordringer: coronanedlukning og barsel. Det viste sig hurtigt, at når Getsemane kirkes præst og ankerperson var på barsel, var det ikke muligt at gennemføre projektet og skabe det lokale netværk med Getsemane og Horsens som omdrejningspunkt. Vi var derfor nødt til at tænke i en stærk omlægning af projektet. Yderligere gjorde forskellige Covid-19 restriktioner det svært, dels at mødes og dels at afvikle arrangementer i lange perioder af projektets løbetid.

PROJEKTETS VIRKELIGHED

Med Getsemane Kirke ude af projektet, brugte vi en rum tid på at afsøge og afklare, hvad vi havde af reelle og relevante muligheder. Vi havde i det oprindelige projekt arbejdet med et tydeligt fokus kombineret med en relativ løs projektstruktur. Spørgsmålet var, om vi skulle fastholde denne tilgang til projektet, eller om vi

skulle lave en radikal omlægning.

Vi endte med at fastholde principperne i projektet – et tydeligt fokus og en løs projektstruktur. Det, vi derimod ændrede, var, at vi lavede en opblødning af de to faser. Tanken var oprindeligt at fase 1, skulle være et eksperimentarium, hvor vi skulle blive klogere på metoden og barrierer i arbejdet med unge. Dernæst skulle fase 2 være udbredelsen og afprøvningen af vores erfaringer. Som projektet udviklede sig blev disse 2 faser fusioneret, idet vi satte mange små projekter i gang løbende, og efterhånden som de var klar, og vi indsamlende dermed løbende viden og erfaring og lavede i et vist omfang justeringer og tilpasninger undervejs.

Første fokusområde for projektgruppen blev at finde nye kirker, der ville være interesseret i at deltage i projektet. Vi ville gerne gøre vores erfaringer så brede som muligt, og vi gik derfor efter kirker med forskellige lokale kontekster. Gerne både storby og land såvel som købstad. Ligeledes ønskede vi at være ude i hele landet, og vi gik derfor til biskopper eller provster i Helsingør, Roskilde og Århus Stift.

I Roskilde pegede biskoppen os i retning af en provinskirke med en grøn profil. Her tog man vores henvendelse meget seriøst, og den blev behandlet af både menighedsråd og forskellige udvalg under menighedsrådene. De havde tilmed netop nedsat et ungeudvalg, men de takkede i sidste ende nej tak til at deltage.

I Århus var vi i kontakt med en forstadskirke, men heller ikke her lykkedes det os at komme i gang.

Begge steder var vi gået formelt til værks ved, at den fungerende projektleder fra Grøn Kirke havde fremsendt skriftlige henvendelser. Samme procedure blev brugt i en henvendelse til en af kirkerne i Hillerød. Her meldte man tilbage, at der ikke var ressourcer blandt de ansatte til at gå ind i projektet, men at man havde to frivillige, som gerne vil deltage i noget.

Vi forlod derfor tanken om at henvende os formelt og via de officielle kanaler. I stedet gik vi til kirker, hvor vi på den ene eller anden måde allerede havde en relation til en præst eller en kirkekulturmedarbejder, som vi tænkte

kunne have lyst til at deltage i projektet. Dette mindede om projektets idé- og opstartsfase, hvor vi netop også havde taget kontakt direkte til præsten i Getsemane Kirke. Og det blev igen den tilgang, der virkede. Vi fik ja fra Nr. Herlev, uKirke på Vesterbro, Sydhavn Sogn og Nørresundby – fire sogne i stedet for projektets oprindelige ene sogn – ligesom folkekirkens tilstedeværelse på Ungdommens Folkemøde også blev inddraget.

Dertil kom, at vi tillagde os en ”lånekultur”. Dvs. at hvis der skete noget interessant inden for projektets periode, som vi ikke direkte kunne tage ære af, men som alligevel kunne vise sig at være relevant for projektets læring, spurgte vi, om vi måtte være med på ”en lytter”. Dette blev gældende for Folkekirkens Nødhjælps madspildsprojekt og for ungeindsatsen på Himmelske Dage 2022 i Roskilde.

Herefter kørte projektet i to lag – det, der skete lokalt, og det vi fra projektgruppens side gjorde for at servicere og understøtte de lokale. Alle lokale projekter fik tildelt en mentor, som de kunne sparre med omkring projektet. Derudover var det planen at samle de lokale drivkræfter fysisk et par gange i løbet af projektets levetid. Det lod sig ganske enkelt ikke gøre. I første omgang pga. restriktioner. Og da vi endelig slap ud af de sidste restriktioner den 1. februar 2022, var vi så langt i projektet, at det ikke gav mening at ændre projektkulturen. I stedet har vi jævnligt samlet deltagerne online til mini-seminarer, hvor der dels har været et oplæg ved en ekstern person og dels har været tid til erfaringsudveksling.

I august 2021 fandt det første arrangement sted, og derefter blev der afviklet arrangementer og aktiviteter af alle typer og størrelser frem til projektets udløb.

TEORI OG UNGE SOM KONTEKST

Før vi bevæger os ind på, hvordan kirken kommer de yngre generationers optagethed af klimaet i møde, bliver vi nødt til at se nærmere på deres relation til kirken. Da dette er konteksten for dette projekt. Hvordan definerer vi unge? Hvad fylder i deres hverdag og virkelighed? Og hvad er deres forhold til kirken? Hvorfor tror vi, at fordi unge forholder sig til klimakriser, så er det også et indgangstrin til en samtale med kirken?

Opfattelsen af, hvornår man er ung, flytter sig hele tiden, og udviklingen i ungdomskulturerne er også stærkt påvirket af, hvor i landet man bor, samt om man bor i en større by eller på landet. Når vi taler om unge i dette projekt inkluderer det både unge (16-23 år), men også unge voksne (24-32 år).

I en større national undersøgelse1, der i det følgende omtaltes som undersøgelsen fra Vesterbro, svarer hver fjerde unge voksne (25-35-årige), at det vil påvirke deres lyst negativt, hvis det var folkekirken, som afholdt arrangementet. Dette er blandt andet begrundet med en frygt for, at prædikener vil være en del af arrangementet. Derudover eksisterer fordomme om, at arrangementer i folkekirken er kedelige og forældede, og at arrangementet vil være ekskluderende for folk, der ikke ser sig selv som kirkegænger. Hver tiende mener derimod, at folkekirken kan bidrage med noget særlig positivt. Hver femte unge voksen i undersøgelsen erklærer sig til gengæld meget eller delvis enig i, at de ønsker at bruge folkekirken til andet end traditionelle arrangementer. Som begrundelse herfor fremhæves kirkerummet som særligt stemningsfuldt, og at kulturelle arrangementer vil medvirke til at forny og ”åbne” kirken.

1 ”Folkekirkens potentialer og barrierer blandt unge voksne, Analyse og tal, 2022.” Finansieret af Vesterbro Sogn og Folkekirkens Udviklingsfond. (www.hvorfortrordu.dk )

Denne negative lyst til at deltage i arrangementer i folkekirken kan virke en smule overraskende, da vi fra flere andre undersøgelser ved, at konfirmanderne er ret glade for det, de oplever i kirken i den tid, de går til forberedelse. Men denne følelse af at være glad for, eller måske ligefrem føle sig hjemme i, folkekirken, aftager inden for ganske få år efter konfirmationen. Det er dog ikke det samme som, at de unge mister deres tro. Undersøgelsen fra Vesterbro viser, at mange unge interesserer sig for tro og spiritualitet, men at 1/3 ikke føler, at deres tro og spiritualitet er inkluderet i folkekirken, og at de ikke kan se sig selv i folkekirkens aktiviteter. Vi skal altså i arbejdet med unge være bevidste om disse fordomme, og hvad det er for en relation, de forskellige grupper af unge har til kirken. Hvem er det, vi forsøger at samskabe og udvikle initiativer med? Og hvad er det for en ramme, vi gør det i?

TROS- OG RELATIONSKONTINUUM - KIRKE OG UNGE

I forlængelse af ovenstående vil vi i dette projekt arbejde med et tros- og relationskontinuum, der deler unges relationer og tro i fire grupper1. Dette er en grov opdeling, men kan give os nogle retninger for, hvordan vi ser og arbejder med samskabelse og relationer med de yngre generationer.

De 4 grupper:

1. I relation og troen former mit liv.

2. I relation, men jeg ser ikke mig selv som troende.

3. Ikke i relation og troen former mit liv.

4. Ikke i relation og ikke troende.

HVEM VIL VI TALE TIL?

- I relation til en kirke

- aktiv troende: troen former mit liv

- ikke troende: troen former ikke mit liv

1 2 3 4

Vi kan med denne opdeling skelne mellem at lave kirke med/for unge som i forvejen har en relation til kirken, eller om vi samskaber med unge, som er længere væk fra kirken. Dette er afgørende for, hvor vi starter samarbejdet, samt hvordan vi griber samtalen og forventningsafstemningen an. Kan det f.eks. lade sig gøre at skabe noget sammen med gruppe 4, hvis vi

1 Denne model er udarbejdet af den hollandske professor i religionspædagogik Monique C.H. van Dijk-Groeneboer og bliver præsenteret i artiklen: ”Youth Ministry: About Youth?” i tidskriftet ”Journal of Youth and Theology”, 14(1), 25-44. doi: https://doi.org/10.1163/24055093-01401002

tager udgangspunkt i et emne, som både de og vi er engageret i – herunder klima og miljø? Ligeledes vil vi forsøge at analysere projekternes tilgang til handling, indsigt og oplysning. Denne opdeling er ikke kun relevant for kirkelige aktiviteter målrettet unge, men også for hvordan vi agerer som kirke ift. den grønne omstilling, og måden vi er kirke på. Kommer indsigten og oplysningen ud af en handling? Eller kommer handlingen ud af indsigt og oplysning?

Eller tænker vi

Bevidstheden om balancen mellem oplysning og handling leder os til næste spørgsmål: Hvordan skaber vi engagement hos unge omkring et grønt, kirkeligt projekt? Hvor skal vi starte? Med oplysning eller handling? Og hvem taler de forskellige aktiviteter til, alt efter om de er baseret på handling eller oplysning?

SAMSKABELSE & FORSTÅELSEN AF UDVIKLING

”Involvering = engagement” er en overordnet grundsætning i meget nyere forskning om forandringsledelse, trivsel og læring. Hvis vi ønsker, at medarbejdere, eleverne eller menigheden skal tage ejerskab, så kræver det, at de bliver involveret i processen. Spørgsmålet er så, hvor meget og hvordan vi involverer, og her bliver forståelsen af udvikling og skabelse vigtig.

Faciliterende samskabelse er defineret ved, at resultatet af samskabelsen ikke er givet på forhånd, samtidig med, at de kirkelige aktører spiller en tilbagetrukket rolle og overlader hovedansvaret for samskabelsens indhold til eksterne aktører – aktører der kan være civilsamfundsmæssige organisationer, virksomheder eller lokale dele af menigheden.

Ansvarliggørende samskabelse er defineret ved, at de kirkelige aktører har en ambition om at styre samskabelsesprocessen, så resultatet af processen bliver relativ forudsigelig. Dette samtidig med, at de kirkelige aktører spiller en tilbagetrukket rolle og overlader hovedansvaret for samskabelsens indhold til eksterne aktører – aktører der f.eks. kan være cvilsamfundsmæssige organisationer, virksomheder eller lokale dele af menigheden.

Ligeværdig samskabelse er defineret ved, at resultatet af samskabelsen ikke er givet på forhånd, og at de kirkelige aktører varetager en central rolle i samskabelsesprocessen. I ligeværdig samskabelse er vi for første gang over den horisontale akse i typologien. Det betyder, at de kirkelige aktører ikke længere har en ambition om at styre resultatet af samskabelsesprocessen.

Styret samskabelse er defineret ved, at de kirkelige aktører har en ambition om at styre samskabelsesprocessen, så resultatet af processen bliver relativ forudsigelig, og samtidig er det de kirkelige aktører, der varetager en central rolle i samskabesesprocessen.

Som Dorte Kappelgaard skriver i bogen ”Kirke i bevægelse”, så har kirkens praksis været i bevægelse siden oldkirken1. En bevægelse, som ikke kan regnes ud eller styres lineært, men hvor vi bliver nødt til at acceptere, at virkeligheden og de forskellige kontekster påvirker projekternes udformning og udvikling. Denne forståelse af udvikling er specielt i spil, når vi snakker samskabelse. For hvor meget tør vi give slip, når vi laver kirke? Bestemmer vi indholdet? Eller styrer vi processen med hård hånd? Eller giver vi plads til, at de mennesker, vi skal samskabe med, kan farve og påvirke, både måden vi gør tingene på og resultatet af det, vi har skabt sammen?

Netop denne inddeling af samskabelsens aktører og mellem forudsigelighed og uforudsigelighed, ser vi i Jens Ulrichs ”Typologi over samskabelse” fra 20162 , som vi har ladet os inspirere af. Her deles samskabelsen op i 4 dele, som tydeliggør balancen mellem ”os” og ”dem”, vi samskaber med, men også ift. forudsigeligheden i måden, vi samskaber på.

Med Jens Ulrichs typologi over samskabelse og tro- og relationskontinuummet, kan vi metodisk arbejde os ind i grader af samskabelse med unge samt se nærmere på, hvordan relationen til folkekirken påvirker engagementet og graden af samskabelse i de forskellige projekter.

PROJEKTBESKRIVELSER OG ERFARINGER - HVOR SIDDER KOBLINGEN?

Vi har i de foregående afsnit beskrevet, hvordan projektet gik fra at være fokuseret omkring

Getsemane Kirke i Horsens til at være et projekt med mange forskellige aktører, som arbejder på mange forskellige måder. I det følgende afsnit skal vi se nærmere på de forskellige udviklingsprojekter. Her har tovholderne for de forskellige tiltag beskrevet deres proces og erfaringer. Via trosog relationskontinuummet, samt fokus på balancen mellem handling og indsigt og oplysning, er det vores håb, at de mange erfaringer, som er kommet ud af de forskellige projekter, kan bruges andre steder i det kirkelige landskab. Ønsker du at få direkte adgang til analysen af udviklingsprojekterne, kan du med fordel springe til kapitlet ”Hvad skete der egentlig?”

1 Dorte Kappelgaard (2021) ”Kirke i bevægelse”, Kirkefondet, Kbh.

2 Jens Ulrich (2016) ”Samskabelse – En typologi”, UCviden – Clou tidskrift https://www.ucviden.dk/da/publications/samskabelse-en-typologi

GETSEMANE KIRKE

Af Sarah Høgh Lodberg

Jeg sagde meget hurtigt JA til at være med i GRØN & UNG KIRKE-projektet, da overskriften for Getsemanes arbejde i efteråret 2020 var ”Tro, håb & bæredygtighed.” Jeg syntes, det kunne være spændende at arbejde med et konkret, praktisk projekt, der også skulle kobles med teologiske overvejelser og refleksion.

Desværre var min styregruppe ikke lige så ’hooked’ på idéen og mente, det ville give mere mening at skabe de initiativer selv, der skulle laves, uden at det var nødvendigt at koble med et ekstra organisatorisk niveau som de anså

GRØN & UNG KIRKE / sammenslutningen af Grøn kirke, Folkekirkens Nødhjælp og Kirkefondet i Grøn & Ung-projektet for at være.

I november 2020 blev jeg gravid og skulle derfor på barsel fra juni 2021. Jeg forsøgte at motivere Getsemanes bæredygtighedsudvalg til at arbejde med et projekt, der kunne indgå som en del af GRØN & UNG KIRKE-projektet. Men det lykkedes desværre ikke, da coronarestriktioner gjorde det svært at mødes, og udvalget gik i opløsning under min barsel.

Kompromiset blev, at jeg indgik i styregruppen for Grøn og Ung i det omfang det nu kunne lade sig gøre ift. barsel etc., og jeg har derfor deltaget på de online-møder, der har været og har videregivet de erfaringer, vi har gjort os i det daglige arbejde med at lave moderne folkekirke i Getsemane. Jeg har også hentet inspiration fra Grøn og Ung-styregruppen med tilbage til arbejdet i Getsemane.

Da jeg kom tilbage fra barsel var overskriften ”Tro, håb & bæredygtighed” fjernet, bæredygtigheds-udvalget var gået i opløsning, og mine arbejdsopgaver så markant anderledes ud end før min barsel. Bl.a. var der kommet flere opgaver til, fx et ekstra konfirmandhold pga. præstemangel og ekstra arbejde med at finde

penge til en akut facaderenovering oveni mit arbejde som initiativpræst i Getsemane. Helt konkrete ting jeg har lært af at være en del af projektet:

1) Du er nødt til at have dit bagland med, før du siger ja!

2) Coronarestriktioner var et problem i forhold til professionelt relationsarbejde

3) Der gik for lang tid fra idé til handling – årstiden var en udfordring; da bæredygtighedsudvalget ville i gang med at plante og handle, var det for koldt. Da det var varmt nok, og man for alvor kunne gøre noget, var udvalgets drive væk, og udvalgets medlemmer var videre i deres respektive liv. Engagement er båret af mennesker.

4) Folk i Getsemane vil helst selv få en idé og lave et spontant event lokalt i Horsens (læs: Getsemanes styregruppe havde en pointe!)

5) Teologisk refleksion kræver, at præsten er der for at kunne sætte refleksionen i gang

6) Post-corona vil folk lave noget med hænderne. De gider ikke talks.

7) Det er en kunst at implementere bæredygtighed som en naturlig tankegang i daglige valg både i forhold til indkøb og i forhold til planlægning af program. I 2022 er bæredygtighed ikke noget man skilter med, men noget der forventes implicit i alle organisationer. Bæredygtighed skal bare gennemsyre projektet, uden at det behøver at være overskriften.

SYDHAVN SOGN – FRA UNIVERSITET TIL LOKALT

TEATERSTYKKE

Af Sofie Bohm, daglig leder i Sydhavn Sogn

af Sofie Bohm, daglig leder i Sydhavn Sogn

I juni 2022 blev Sydhavn Sogn en del af Grøn og Ung-projektet. Som følge af dette, blev der afholdt et opstartsmøde mellem sognets grønne udvalg og en mentor fra Grøn og Ung-projektet, hvor en forventningsafstemning omkring koncept, tid, penge, samarbejde og formål var på dagsordenen. Ydermere blev der brainstormet på evt. mulige samarbejdspartnere og lokale aktører, der stod med samme udfordring ift. at samarbejde med unge voksne.

Sydhavn Sogn har i forvejen flere grønne tiltag (byttemarkeder, foredrag mm.), men vi ønskede at inddrage flere lokale unge i arbejdet. Vi tog derfor kontakt til en tidligere samarbejdspartner, Aalborg Universitet (AAU), der er lokaliseret i Sydhavn. Selvom mødet var positivt, måtte vi dog erkende, at det ikke var muligt at facilitere et samarbejde indenfor tidsrammen, da planlægningsperioden lå midt i de studerendes semesteropstart. Derudover var udfordringen i et samarbejde med AAU, at universitetet er lokaliseret i et område, hvor der ikke er meget studieliv og kun få kollegier. Det betyder, at de studerende prioriterer at tage ind mod byen efter endt studiedag fremfor at engagere sig i lokalmiljøet i Sydhavn. Dette er en general problemstilling for Sydhavn. Der bygges skoler, flytter flere unge mennesker til, men der er meget få kulturtilbud i sognet.

Efter mødet med AAU så sognet ind i, at projektet kunne gå tre veje, alle med et bæredygtighedsfokus:

- Fredagsbar for/med AAU

- Dialog med folketingspolitiker, lektor eller ph.d.-studerende fra AAU på Kirkeskibet

- Åbent kald med ressourcer

Sydhavn Sogn har tidligere lavet og styret samskabelse som debataftener, foredrag mm. Vi ønskede dog med dette projekt i højere grad at forsøge at bevæge os over i den mere faciliterende samskabelse. Derfor besluttede vi at udbyde en pose penge til de personer, der ville byde ind med et konstruktivt og kvalificeret bud på et grønt event målrettet unge. Sydhavn Teater tog herefter kontakt med en ide om at afholde en performance om klima i et fremtidsperspektiv. I forvejen arbejdede teatret med den unge målgruppe og havde et udspil til ide og koncept, hvor klima, lokalforankring og bæredygtighed indgik. I dialog med teateret blev Kirkeskibet 2450 valgt som ramme for eventet.

EVENTET KORT FORTALT

Inspireret af jungiansk sandplay therapy

åbnede vi op for et spekulativt og performativt udvekslings-format, der gennem samtaler og

formgivning skulle undersøge fremtidens liv og samfund. En performance kunstner, en cli-fi forfatter, en skuespiller og en teolog/sognepræst fra Sydhavn Sogn, Christian Rydahl, skulle sidde med hænderne begravet i en sandkasse. Deres hænder skulle forme sandet, mens de spekulerede over og undersøgte mulige fremtider (år 2052). Moderatoren på performancen var forfatter og kunstner, der blev lavet specielt musik til både før og efter performancen, ligesom det blev prioriteret at servere lidt let mad og drikke, så folk både før og efter ville falde i snak med hinanden.

EVALUERING AF EVENTET

Konklusionen på eventet for Sydhavn Sogn er, at det lykkedes at formidle kristendommen i en klimakontekst, og dermed også vise kristendommens relevans i 2022 (og faktisk også i 2052, hvor eventet ’fandt sted’). Erfaringen er også, at selvom Sydhavn Sogn endte med en bygget sandkasse i midten af kirkerummet, og at alteret blev udskiftet med hænder, der rørte ved sand, så var gæsterne ikke i tvivl om kirkens eksistensberettigelse i eventet. Således blev vi bekræftet i, at når vi er medskabende til at sætte rammerne, kan kristendommen egentlig udfoldes på mange forskellige måder, og derved bliver budskabet formidlet til målgrupper, der måske på normal vis ikke interesserer sig for kirke og kristendom – og da slet ikke tænker religion og klima som en forenelig størrelse.

Aldersspredningen blandt de deltagende var fra 20-60-årige.

Link til video på YouTube:

Grøn og Ung på Kirkeskibet i Sydhavn

FOLKEKIRKENS

Af Casper Just, projektleder i Folkekirkens Nødhjælp

Igennem et nyt pilotprojekt har Folkekirkens Nødhjælp udforsket potentialerne i at aktivere unge-fællesskaber i kampen mod madspild.

I anledning af FN’s internationale madspildsdag i september udbredte vi fællesspisninger rundt om i landet. Det skete ved at række ud og aktivere Folkekirkens Nødhjælps netværk af kirker, indsamlings-ledere, højskoler, efterskoler, spejdere samt grønne kirker m.m.

Med en konceptpakke bestående af en værtshåndbog, aktiviteter, opskrifter, gode råd og meget mere, tog organisationer og privatpersoner værtskabet for fællesspisninger med fokus på madspild. Projektet resulterede i omkring 185 fællesspisninger - mange med unge arrangører og deltagere - rundt om i landet, hvilket var langt over forventet.

Ud over at sætte fokus på madspild, var fællesspisningernes mål at udforske, hvordan bæredygtige handlefællesskaber kan aktiveres gennem fællesspisning. Ved hjælp af dialogredskaber (samtalekort, samtalemenuer, spil mm.), fik deltagerne til fællesspisningerne muligheder for at reflektere om egen rolle ift. madspild og bæredygtighed samt lejlighed til at se handlemuligheder gennem fællesskabet.

NØDHJÆLP

Grundantagelsen i projektet var, at unge i Folkekirkens Nødhjælps bagland allerede havde en idé om, hvordan man kunne leve mere bæredygtigt og bekæmpe madspild – som minimum vidste de, hvor de skulle lede for at finde mere information. Projektets vægt lå i stedet på at give redskaber til i fællesskab at skabe motivation, initiativ og energi til at leve mere bæredygtigt.

Det var en forudsætning, at arrangørerne selv skulle tage ejerskab over fællesspisningerne og gøre dem til deres egne. Derfor blev alle vores materialer lagt op på www.nødhjælp.dk/ modmadspild, hvorfra det var muligt at sammensætte sin fællesspisning efter lyst og behov. Det resulterede i alt fra SU-middage til bæredygtighedstapas og en efterskole, som gjorde fællesspisningen til en del af undervisningen og sendte alle elever hjem for at arrangere deres egne fællesspisninger i deres lokalsamfund.

Med udgangspunkt i projektets erfaringer, videreudvikles proektet indtil september 2023, hvor FKN igen vil sætte fokus på madspild og finde fælles fodslag til fælles handling gennem de nære fællesskaber.

NR. HERLEV KIRKE

Af Charlotte Chammon, præst i Nr. Herlev Kirke

Nr. Herlev kirke er Grøn Kirke, og derfor var det naturligt at gå med i projektet Grøn og Ung kirke, da jeg fik tilbuddet om det. Godt nok har vi ikke mange ”unge” i vores menighed, men vi har dog en lang række gamle konfirmander, som vi stadig hilser på her og der!

Egentligt kom jeg med nærmest på et dobbelt afbud. Projektets første plan med Getsemane i Horsens var faldet. Den anden

plan med at finde flere kirker spredt ud over hele landet, havde ført projektet på sporet af en af de andre kirker i mit område. De havde til en start udvist interesse, men endte med at melde, at de ikke havde nogen til at løfte projektet. Der var andet, der stod i vg inviterede alle til en snak. Det viste sig, at det var rigtig svært at overtage de to første frivillige. De kendte ikke mig og jeg ikke dem, så de dukkede aldrig op. Og så sad jeg der sammen

med vores projekt-mentor og med mine 2 egne frivillige, som sådan set gerne ville være med, men også synes det var svært at løfte opgaven alene.

Alt er muligt, hvad tænker I, at vi skal gøre for at få unge med på den grønne vej?”, spurgte vi dem. ”Tik-tok-videoer, happenings?

Hvad som helst, så finder vi penge og nogen til at hjælpe jer.” Det var vores oplæg, vi arbejdede med tanken om Grøn Jul. Vi overvejede et butiksvindue med en slags krybbespil, hvor der hver dag kom nye genbrugsfund til. Ting, der til sidste kunne sælges. Men endte med idéen om at lave 2-3 små film om, hvordan man som Grøn og ung kan overleve en traditionel jul. Den ene skulle have forslag til mad. Den anden til gaver. Den tredje til pynt. Men efter få dage meldte de tilbage, at det simpelthen var for stor en opgave for 2 personer.

Jeg kontaktede derfor vores lokale gymnasium for at høre, om jeg måske kunne komme i kontakt med deres grønne udvalg. Jeg blev sat i forbindelse med kontaktlæreren, som sendte en mail videre til udvalget med tilbud om at samarbejde om noget. Men ingen videre kontakt. Men så, efter et par måneder, skrev samme lærer, om jeg måske havde lyst til at være med i et innovationsprojekt indenfor bæredygtighed med fagene biologi og religion i en 2.g klasse.

Og det sprang jeg straks på! Jeg skulle komme – som præst fra Nr. Herlev – med et grønt problem: Hvordan får vi gjort Nr. Herlev kirke mere grøn, og hvilke argumenter skulle vi bruge til at overbevise menigheden?

Jeg var på besøg en formiddag for at sælge projektet – og efter 2 uger var der så aflevering med fremlæggelser i klassen. Det var et rigtig fint projekt. Det var imponerende, hvad de unge mennesker var kommet frem til af forskellige nye, grønne løsninger. Fra opvarmning af kirken, servering til diverse arrangementer, blomsterdekorationer på alteret, konfirmandundervisningen mv. Efterfølgende er vi i Nr. Herlev Kirke gået i gang med at skabe blomster nok på kirkegården til, at vi i hvert fald på sigt kan blive selvforsynende mht. blomster til alteret. Lige som vi gør os nogle overvejelser

om, hvordan vi kan blive kødfrie ved i hvert fald nogle af vores spaghettigudstjenester.

Der var meget interessant at arbejde sammen med både gymnasiet og gymnasieeleverne på denne måde. Der er derfor planer om at gentage projektet igen i løbet af det kommende skoleår. Jeg og vores mentor valgte derfor at omsætte projektet til et undervisningsmateriale, der kan bruges – eller inspirere andre steder.

En af de ting, som gjorde projektet nemt at have med at gøre, var, at projektet i sig selv var meget åbnet, og at vi lokalt kunne forme det, som det passede hos os. Samtidigt har vi hos os en ret flad struktur. Dvs. at jeg som præst umiddelbart kan gå i gang med projekter, hvis de passer nogenlunde inden for vores fælles visioner for kirkens arbejde. Og fordi dette projekt både passede med vores grønne profil og samtidig havde fokus på unge, var det bare at komme i gang.

Udfordringerne har i alle led af projektet været relation. Det er afgørende vigtigt, at der er en relation at bygge på. Det gælder, når det handler om de evt. frivillige i projektet, hvor det fx ikke lykkedes at arve 2 frivillige. De ville gerne projektet, men de ville det kun, hvis det var sammen med en præst, som de allerede havde en relation til. Det gælder også, når det handler om evt. medaktører, som gymnasiet fx blev i dette tilfælde. Det nytter ikke noget at komme direkte ind fra gaden og forsøge at tilbyde alverden, er min erfaring. Uanset hvad vi så ellers har af både relevant og spændende ting at tilbyde. Der må være noget relation at bygge på til at starte med. Og derfor bør alle samarbejder – set med mine øjne – starte med, at man forsøger at skabe en relation. Også uden helt at vide, hvad der kommer ud af det. Men man skal huske at stille sig åben, når man gør det. I den sidste ende var det godt nok ikke den dagsorden, jeg oprindeligt havde haft med, der blev fokus for vores samarbejde.

Men det projekt, der lykkedes, var et, hvor det både var skolens egen idé – det tværfaglige undervisningsforløb var helt og holdet deres idé – og på skolens initiativ.

NØRRESUNDBY

Af Berit Weigand Berg, udviklingskonsulent i Kirkefondet

I Nørresundby fik vi kontakt med sognepræst Kathrine Fischer, der har de unge som en del af hendes arbejdsområde. Her blev vi også mødt med en forholdsvis flad struktur, idet at deltagelse i projektet kunne gå direkte ind under Katrines arbejdsområde. Planen blev at gå efter en gruppe unge, som allerede var organiseret, og Katrine tog derfor kontakt til alle, vi kunne komme i tanke om, inkl. Den grønne studenterbevægelse. Desværre var der nej fra alle. Særligt er det værd at pege på et skisma, som hun stødte på. Den lokale DDS spejdergruppe – kendt som ”de blå” og ofte uden større interesse i kirke – stod overfor at skulle på Spejdernes Lejr 2022, hvor temaet var ”Fælles om fremtiden”. Det kunne derfor virke oplagt at lave noget sammen med dem som en slags optakt til lejren. Men spejderne ønskede ikke at indgå i projektet, fordi de ikke ønskede at arbejde sammen med kirken. Samme gruppe tog dog efterfølgende kontakt til Kathrine, og spurgte om hun ville være en del af deres eget Sankt Hans- arrangement. Hvilket hun takkede ja til.

Dette kunne pege på, at der er forskel på, om man rækker ud til nogen, som man allerede arbejder sammen med, eller om man går nye veje. Rækker man ud til nogen, som man allerede arbejder sammen med, er relationen allerede tryg, hvilket kan medføre, at man forholdsvis hurtigt siger ja til at deltage. Også selv om man ikke kender alle detaljerne på forhånd.

Findes relationen ikke allerede, kan det føles usikkert at indgå i et projekt, hvor detaljerne endnu ikke er klarlagt, og man derfor heller ikke kan gennemskue hvilken rolle, man kan komme til at spille. Det kan umiddelbart virke paradoksalt, at de gerne vil bruge Kathrine til et andet arrangement. Men dette andet arrangement er netop et, hvor det er spejderne, der er arrangør. De har altså overblik over, hvad der skal ske, og det er på deres præmisser. De kan derfor føle sig trygge, også selvom de inddrager kirken.

uKirke

Af Malte Ystrøm Madsen og Berit Weigand Berg, udviklingskonsulenter i Kirkefondet

uKirke har på flere måder været en del af Grøn og Ung-projektet. Det var helt oplagt for uKirke at gå med i projektet, da både den lange periode med corona-nedlukninger og et præsteskifte midt i disse, gav mulighed for at prøve nye ting af. uKirke er på mange måder unik i forhold til de fleste sognekirker, da kirken er en del af Vesterbro Sogn, som består af 7 kirker. Derfor har kirken mulighed for at koncentrere sig 100% om et formål: At lave kirke til og med unge og unge voksne. I uKirke er der en del unge, som kommer i kirken som frivillige, men også som deltagende i arrangementer. Mange af dem, der kommer i kirken, havde oprindeligt ikke en relation til folkekirken. De er ikke FDF’ere eller lign. Men gennem uKirke har de fået en relation til kirken og præsten og har dermed til dels fået afvæbnet nogle af fordommene

omkring det at være kirke og tale om tro og eksistens. Derfor var det et oplagt sted at starte et samarbejde, når nu samarbejdet med Getsemane i Horsens ikke kunne lade sig gøre.

Undervejs i projektet nåede uKirke at starte flere forskellige grønne tiltag op. uKirke er vant til at arbejde med kort vej fra idé til handling, og projekets grundidé om, at prøve noget af, for at se, hvad der ville ske, passede fint ind i uKirkes arbejdsform. Derfor var det også muligt at arbejde med flere forskellige tiltag inden for projektets periode. Analysen af processen og samskabelsen af de forskellige tiltag kan du læse om i opsamlingen, men nedenfor får du en kort præsentation af de forskellige initiativer.

ARRANGEMENT: TO AFTENER OM KLIMA

OG TRO

Det første, der blev afprøvet, var to debataftener, hvor vi havde inviteret Mickey Gjerris til at komme og give to forskellige oplæg, der skulle åbne debatten. Invitationen lød:

”Ukirke vil gerne tage samtalen om det bæredygtige liv til næste niveau. Derfor har vi inviteret teolog og bioetikker Mickey Gjerris ind i kirken for at hjælpe os med at undersøge, hvordan tro, kirke og klima kan hænge sammen.

På denne aften skal vi høre lidt om Mickeys tanker og sammen diskutere og lege med forskellige måder at koble det at være bæredygtig med det at tro - ikke nødvendigvis på Gud, men også for eksempel ”bare” på hinanden, videnskaben eller skeptikerne.”

Disse to aftener blev afviklet i august 2021 På dette tidspunkt skulle man ikke længere vise coronapas for at deltage i kulturtilbud. Men der var stadigvæk begrænsninger på nattelivet, krav om mundbind flere steder, og danskerne var først lige begyndt at genoptage et ”almindeligt liv”. De to aftener i uKirke bar præg af manglende engagement og fremmøde1. I uKirke gik man i stedet over til at gøre klima til en del af andre arrangementer. Her havde man fx i forvejen en frivilliggruppe omkring uFestival.

Link til begivenheder på Facebook:

To aftener om klima og tro - https://www.facebook.com/ events/943646332863067/?ref=newsfeed

Forspiringsaften

uFestival

ARRANGEMENT: BLOMSTERKASSER SOM EN DEL AF UFESTIVAL Frivilliggruppen skabte ret hurtigt flere grønne tiltag, som en del af festivalen. Årets festival handlede om ’livets gang’, og de tre dage behandlede ’fødslen’, ’livet’ og ’døden’. Gennem performances, fortællinger, refleksioner og kunstværker blev der sat gang i tanker, debat og følelser! Man kunne f.eks. bygge plantekasser og skabe rammer for spirende liv.

Som en forløber til UFESTIVAL skabte man forspiringsaftener, hvor unge kunne komme og skifte jord på deres egne planter, men også være med til at forspire til de kommende højbede.

1 Det vidste sig senere at det var en virkelighed som mange kirker, institutioner og foreninger kæmpede med i tiden mellem og efter coronanedlukningerne. Ved udgangen af 2022 melder mange steder om højt aktivitetsniveau, mens andre melder at de stadigvæk ikke er tilbage i før-corona niveau

Link til opslag på Instagram:

Instagram: Bukser uden huller i

Upcycling Tirsdage - https://www. instagram.com/gronkirke/

ARRANGEMENT: BUKSER UDEN HULLER I

Ud af uKirkes ejet netværk kom også arrangementet, ”Bukser uden huller i”. Her havde en upcoming musiker taget kontakt til kirken for at bygge bro mellem hans sang, ”Bukser uden huller i”, kirken og den grønne dagsorden. På Facebook beskriver uKirke arrangementet således: ”BUHI er et koncertprojekt skabt med musikken i hjertet og klimaet i baghovedet. Inspireret af sin sang “Bukser uden huller i” (deraf forkortelsen BUHI) har rapper og producer Simon Cordes udviklet et koncept med henblik på at støtte upcoming danske kunstnere som ham selv. Desværre er der bare ingen musik, hvis der ikke er en planet at spille den på. Derfor har koncertprojektet også til formål at opfordre unge mennesker til at tage en tørn for klimaets skyld. BUHI finder sted d. 5. juni 2022, hvilket er den internationale Verdens Miljødag. Projektet arrangeres af unge for unge, og al overskud fra salg af billetter går ubeskåret til Den Grønne Ungdomsbevægelse. De optrædende kunstnere betales med finansiel støtte fra TuborgFondet. Begivenheden afholdes i uKirke på Vesterbro. Link til instagram opslag

ARRANGEMENT: UPCYCLING TIRSDAGE

Udover ovenstående arrangementer og tiltag, investerede man også i en masse symaskiner i uKirke. Symaskinerne var de frivilliges ønske, og via midler fra Grøn og Ung skabte man via symaskinerne et fælles tredje, som blev udgangspunktet for arrangementerne upcycling tirsdage. Her kunne unge komme og lappe deres tøj, samt upcycle noget af det tøj som uKirke havde i deres fællestøjgarderobe. Upcycling tirsdage er en arrangementsrække, som kører videre efter Grøn og Ung-projektet slutter.

De mange forskellige tiltag har talt til mange forskellige dele af uKirkes menighed og fællesskab. Fælles for flere af projekterne er, at de tager udgangspunkt i handling, og ofte er kombineret med et andet projekt. I en af de små videoer, som er lavet til Grøn og Ung, siger gadepræst Liane Dambo: ”De unge er fuldstændig vilde med, at det er bæredygtigt – ikke bare at det er gratis eller særligt. De har en kæmpe bevidsthed om klima og miljø, og om hvordan de er nogle af dem, der kan tage et rigtigt stort ansvar i det her.” ”Det er ikke kun de unge, der donerer tøj. Det er forældre, bedsteforældre og butikker.” De fleste kirker har konfirmander. Og alle kirker har et skab eller et roderum, hvor der lige er plads til lidt mere. Så start med at samle konfirmationstøj ind, som kan lånes og bruges igen.”

UNGDOMMENS FOLKE MØDEWORKSHOP

Af Berit Weigand Berg, udviklingskonsulent i Kirkefondet.

Hvert år i september bliver der afholdt et Ungdommens Folkemøde (UFM) i København, og ganske som ved det lidt mere kendte Folkemøde på Bornholm, så deltager folkekirken hvert år - både med et telt/stand og en workshop. Det er et udvalg under Københavns Stiftsråd, der både arrangerer og afvikler denne tilstedeværelse. Tilbage i foråret 2022 opstod der kontakt mellem Grøn og Ung-projektet og dette udvalg, og i et tæt samarbejde udviklede vi dette års workshop. Lige som vi deltog i afviklingen af den, sammen med UFM-udvalget.

Deltagerne på UFM er hovedsageligt elever fra de ældste klasser i folkeskolen over ungdomsuddannelser til de videregående uddannelser. På workshoppen ønskede vi at sætte fokus på begrebet ansvar i forhold til klimaet. Og at vise, at tanken om at dette ansvar for skaberværket er til stede i kristendommen. Samtidig ville vi dog gerne undgå at bygge med på mere klima-skam, hvorfor vi valgte at knytte begrebet ansvar sammen med retten/pligten til at velsigne, som en kontrast til at herske, der ofte ses som noget, der kommer med en ret til at udnytte. Forskellen mellem at tage ansvar for og at herske dukker op, når man sammenligner 1. Mosebog kap 1 vers 27 i den autoriserede oversættelse af ”Bibelen” fra 1992 med ”Bibelen 2020”.

Workshoppen blev hurtigt fuldt booket af to 10. klasser. Ved at åbne workshoppen med en samtale om: ”Hvad har du allerede nu ansvar for, og hvad frygter du at få ansvar for?” fik vi skabt et rum, hvor der i den grad blev talt sammen og diskuteret. Vi diskuterede ligeledes forskellen mellem at herske og at have ansvar, og vi talte om, hvad det vil sige at velsigne. Herefter blev eleverne sendt uden for teltet for at finde et sted, hvor de kunne skrive

et brev til dem på vegne af Moder Jord. I brevet skulle de lade hende give udtryk for, hvordan hun oplevede deres indbyrdes relation.

De to medfølgende lærere gav udtryk for meget stor begejstring, der bl.a. knyttede sig til:

- At samtalen om ansvar var startet på de unges egen banehalvdel.

- At vi både mundtligt og visuelt præsenterede de to oversættelsesmulig heder.

- At eleverne fik brevene med hjem, således at de kan bygge videre på workshoppen hjemme i eget lokale (vi foreslog, at de tog brevene frem til Earth Day i foråret).

Nedenfor finder du workshopbeskrivelsen fra UFM’s officielle program. Selve workshoppen med trin for trin vejledning finder du som bilag til denne rapport.

WORKSHOPBESKRIVELSE FRA UFMS PROGRAM1

Den unge generation har allerede gjort ufattelig meget godt og vigtigt for at sætte klimaet på dagsordenen. Klimakrisen er ikke deres skyld, men det er desværre nødt til at være deres ansvar at være med til at løse problemet. Det er en tung arv. I Skabelsesberetningen hører vi, at mennesket fik skænket jorden for at tage ansvar for den - ikke herske over den! Vores stærke relation til naturen er noget mindes. I denne workshop skal vi ud at mærke og sætte ord på vores relation til naturen. Vi skal ud af lokalet og ind i naturen - i Valbyparkens grønne skov. Her skal lave forskellige øvelser, der bringer os tættere på den natur, vi er en del af. F. eks. vil hver elev lære ”at velsigne”. Det er et ritual, vi bruger i kirken, men alle kan gøre det i sit daglige liv: velsigne det, der er vigtigt. Kom med ud i det grønne og lad os blive mindet om vores relation til, og ansvar for, naturen!

1 https://workshop.ungdomsbureauet.dk/event/er-klimaet-mit-ansvar/

HIMMELSKE DAGE 2022

Af Malte Madsen, Udviklingskonsulent i Kirkefondet

Den oprindelige tanke med Grøn og Ung-projektet var, at vi skulle have fremlagt alle vores pointer og projektet på Himmelske Dage 2022. Corona gjorde, at projektet slet ikke var så langt som forventet, og vi havde derfor søgt om og fået bevilliget en forlængelse af projektet helt frem til udgangen af 20221 . Da der i april endnu ikke var nok at fortælle om projektet, kunne vi i stedet bruge Himmelske Dage til at indsamle mere viden til at belyse, hvordan vi som kirke og kirker arbejder med unge og den grønne dagsorden.

Derfor tog jeg forbi ungdomsscenen på Musicon i Roskilde. Her var der bl.a. klimasorggruppe, genbrugsmodeshow og oplæg om økoteologi. Jeg deltog i oplægget om økoteologi af de to unge, svenske teologer, Katja Ströven og Agge Angusson.

Da jeg ankommer til Musicon er der en tydelig anderledes stemning end i indre by. Himmelske Dage kørte på højtryk inde i Roskilde centrum, men på højskolen var en rolig og afslappet

1 Projektets vidensdeling blev som en konsekvens af dette flyttet fra Himmelske Dage i april til Grøn Kirkes konference i oktober 2022.

stemning. Jeg sidder med 20 andre deltagere i højskolens orange sal. Et fedt sted med fat i de unge. Et sted, hvor man diskuterer fællesskaber, social innovation og livets store spørgsmål. Et godt udgangspunkt for sam-skabelse, som vidner om et bevidst valg om at skabe en ungdomsscene, der hvor de unge er og med et udtryk, der taler til målgruppen. Vi venter på de to svenske oplægsholdere, som skal fortælle om økoteologi. Da oplægget starter, er det tydeligt, at de to svenske teologer ved meget om emnet, og har mange perspektiver og vinkler på udviklingen af økoteologi som fagfelt. Gennemsnitsalderen blandt de deltagende er omkring de 30 år, da halvdelen af de deltagende er en gruppe 15-18-årige KFUM og K’ere. Selvom højskolen er indbegrebet af unge og fællesskab, så var det ikke højskoleeleverne, der deltog, det var folk med relation til kirken. Halvvejs i oplægget gik de unge KFUM og K’ere, og så blev det for alvor tydeligt, at målgruppen var for gammel til at kunne kaldes for unge.

KONFERENCEN 7. OKTOBER

Grøn Kirkes årlige konference fandt sted den 7. oktober 2022 i Kolding. Her var temaet for dagen ”grønne, sociale aktiviteter med særligt fokus på unge”. Vi samlede 80 mennesker fra hele landet. Der var en bred økumenisk deltagelse, ligesom der også var både organisationsfolk, præster, ungdomspræster, kirke- og kulturmedarbejdere, frivillige, menighedsrådsmedlemmer og mange flere. Temaet for dagen blev bl.a. valgt på baggrund af de erfaringer, som vi allerede havde gjort os i Grøn og Ung-projektet.

Dagen var bygget op af flere forskellige elementer – herunder selvfølgelig også en erfarings- og vidensdeling fra projekt Grøn og Ung ved Berit Weigand Berg fra Kirkefondet og Charlotte Chammon fra Nr. Herlev Kirke. Berit delte både succeserne og fiaskoerne i projektet,

hvilket gjorde, at det var nemt at relatere til, og mange deltagere på konferencen kunne genkende sig selv og deres kirkes arbejde og udfordringer i projektet. Resten af Grøn og Ung-projektets deltagere og styregruppe var også godt repræsenteret på konferencen. De fik tid til at netværke, da vi satte alle deltagere med direkte ungdomsansvar sammen med vores gæstetaler, ungdomspræsten Eivind Kråvik fra Norge. Eivind Kråvik har været med til at danne Norges første, grønne ungdomsmenighed i Bogafjell Kirke ved Stavanger. Han har en ”use your talents” tilgang til ungdomsarbejde, som er enormt inspirerende, og som tændte en ild i flere af ungdomspræsterne og de andre deltagere ved konferencen. Hans tilgang er meget simpel, men alligevel enormt effektfuld. Det handler om at tage udgangspunkt i de

OKTOBER 2022

Af Sofie Larsen Kure, Projektkoordinator for Grøn Kirke

ressourcer, som er tilgængelige. På den måde har han med de unge i Bogafjell nu fået stablet en køkkenhave på benene, hvor de unge selv dyrker grøntsager og laver vegetarisk mad i kirken. En havde en skovl, som kunne bruges til at grave, en anden havde en far med en traktor, der kunne levere kompost, en tredje havde noget gammelt træ, der kunne bruges til at bygge højbede. Hvis sammensætningen af unge havde været en anden, så havde projektet også set anderledes ud. Det er en metode til virkelig at give slip på egne forventninger om et projekt og overlade det til de unge selv.

I løbet af konferencen blev det også tydeligt, at alle deltagerne havde meget forskellige udgangspunkter for et grønt ungdomsarbejde eller ungdomsarbejde i det hele taget. Alligevel blev vi alle inspireret af alt fra

Charlotte Chammons gymnasiesamarbejde til at synge, og måske endda skrive, grønne sange og salmer. Til at lave fællesspisninger med fokus på madspild. Til at transformere klassiske gudstjenester, såsom høstgudstjenesten, så de har større fokus på bæredygtighed og aktiv deltagelse gennem træplantning. Til at bruge pilgrimsvandringer som rum for åndelig fordybelse i naturen. Til at bruge de ressourcer vi nu engang har i vores kirker og tage udgangspunkt i dem, når vi starter nye projekter – også de grønne og unge af slagsen.

HVAD SKETE DER EGENTLIG?

I dette afsnit skal vi analysere os længere ned i den viden, som de forskellige udviklingsprojekter har genereret. Hvorfor var der ikke det store fremmøde til oplæggene med Mickey Gjerris? Hvorfor ville ingen i starten samskabe i Nr. Herlev og Sydhavn trods en pose penge, rum og ressourcer? Hvorfor fungerede Ungdommens Folkemøde og Folkekirkens Nødhjælps madspildsprojekt? Og hvad er balancen mellem at skabe fra oven eller nedefra ift. lokalt engagement, indhold og form?

Formålet med afsnittet er at belyse hvilke faktorer, der har påvirket de grønne projekter samt skabe en bevidsthed om, hvordan vi faciliterer samskabelsesprocesser ift. engagement og relationer. I det følgende har vi givet arrangementerne tallene. Det henviser til de 4 grupper, som vi præsenterede i afsnittet Tros- og relationskontinuum – Kirke og Unge. I bilag 1.3 kan du se, hvordan vi placerer projekterne ift. Samskabelsestypografien fra afsnittet: Samskabelse & forståelsen af udvikling.

HANDLING, OPLYSNING OG ENGAGEMENT

Indledningsvis stillede vi spørgsmålene: Kommer indsigten og oplysningen ud af en handling? Eller kommer handlingen ud af indsigt og oplysning?

I forløbet i uKirke bliver netop udgangspunktet mellem oplysning og handling meget tydeligt. Til de første to arrangementer havde uKirke inviteret Mickey Gjerris ind til en snak om klima og tro. Her havde uKirke lavet to mere klassiske arrangementer, hvor man som kirke inviterer en oplægsholder ind til oplæg og debat. Ift. tros- og relationskontinuummet, så var håbet, at man kunne ramme nogle af de unge som havde en relation til uKirke (gruppe 2) og via det rigtige navn og tema ”tappe ind” i en grøn dagsorden. Dog var arrangementerne ikke særlig velbesøgte. Her kunne vi give

corona skylden, men selv om mange arrangører meldte om svære vilkår mellem og efter nedlukninger, så var der i august 2021 også mange arrangementer, der samlede folk. Smukfest blev i august 2021 afviklet som Småfest, Tivoli afholdte havefest, som en erstatning for fredagsrock osv. Det var derfor relevant at kigge nærmere på, hvorfor arrangementer med Mickey Gjerris ikke ramte plet.

Ud fra sætningen ”involvering = engagement”, så manglede der altså involvering og ejerskab omkring arrangementerne fra brugerne af uKirke. Her gjaldt det om at få netværk i spil ift. at skabe omtale og fremmøde til arrangementerne. Ligesom at indholdet måske ville have været anderledes, hvis man havde inddraget de frivillige tidligere i processen. Dette er netop udfordringen ved at lave styret samskabelse. Selvom uKirke havde booket og samskabt med en af de førende klimaaktører, og arrangementet var i en ungdomskirke, som i forvejen har en fast, ung menighed, så var det ikke nok til at skabe engagement omkring arrangementet.

Det samme gjorde sig gældende på Himmelske Dage, hvor man flyttede ungdomsscenen ud på Musicon - formentlig i håb om at skabe noget synergi mellem elever, unge og kirkefestivallen. Tanken var rigtig god, da højskolen har rammer og netværk, som taler til unge (Gruppe 3 & 4), og et hav af relationer til unge og organisationer, som arbejder mere aktivistisk. Om det lykkedes overordnet skal vi ikke vurdere, men det var tydeligt i den workshop, som vi deltog i, at de folk, der deltog, enten var aldersmæssigt udenfor målgruppen eller i forvejen i relation til kirken og aktivt forholdt sig til tro og teologi (Gruppe 1). Workshoppen underbygger derfor erfaringerne fra uKirkes arrangementer med Mickey Gjerris og minder os om, at manglende engagement kan være en stor udfordring ved styret samskabelse.

I uKirke lykkedes det til gengæld efterfølgende at skabe grønne aktiviteter ved at flytte fokus fra oplysning til handling. Hvor de første arrangementer med Mickey Gjerris var fokuseret på oplysning og debat, så begyndte man at i stedet at indarbejde de grønne tiltag i andre arrangementer, f.eks. til den årlige uFestival, hvor man lavede plantekasser og forspiring. Her knyttede man det grønne tema sammen med et musikprogram og andre aktiviteter, hvilket gjorde den grønne dagsorden til en handling og aktivitet, som derudaf førte til uformelle samtaler om den gode gerning, ansvarlighed og håb for fremtiden.

Ligeledes startede uKirke mere faciliteret samskabelse op ved at inddragede deres frivillige og grønne udvalg i at skabe initiativer. De ville gerne investere i symaskiner, hvilket resulterede i at uKirke købte et større antal symaskiner, der blev til en arrangementsrække kaldet Upcycling Tirsdage. Grøn og Ung- projektets ressourcer blev altså brugt på at investere i ”et fælles tredje” – symaskinerne. Mange af de unge i uKirke ejer ikke en symaskine, men ville egentlig gerne upcycle og genbruge deres tøj. Dette kombineret med en fællesgarderobe, hvor man kan bytte og låne tøj, har gjort Upcycling Tirsdage til et attraktivt, grønt arrangement, som fortsat kører i uKirke.

Disse handlingsorienterede tiltag minder meget om den norske ungdomspræst Eivind Kråviks ”use your talents”1 tilgang til grønt ungdomsarbejde. På Grøn Kirkes konference fremlagde han sin tilgang som både er meget simpel og enormt effektfuld. Det handler om at tage udgangspunkt i de ressourcer, som man har tilgængelig. På den måde kan der ikke skabes uden engagement og ejerskab, da fundamentet for projektet altid tager udgangspunkt i dem, som deltager.

Selvom unge interesserer sig for den grønne dagsorden, er det altså ikke nok at finde den rigtige oplægsholder eller tema og invitere bredt ind til arrangementet. Det er heller ikke nok at starte grønne aktiviteter steder, hvor unge holder til. De ovenstående eksempler peger på, at når vi til gengæld tager udgangspunkt i handling, så gør det noget for

engagementet og de grønne initiativer, som bliver skabt. Eivind Kråvik peger derudover på noget essentielt, som man f.eks. også fremhæver indenfor adfærdsdesign, nemlig relationer.

RELATIONER ER AFGØRENDE

Men hvad hvis man ikke har noget at skabe ud fra, eller der ikke er nogen at samarbejde med? Spørgsmålet er relevant i kirkelig sammenhæng, da de yngre generationer ofte ikke er repræsenteret i mange menighedsråd og nogen gange ikke i menigheden. Hvordan skal vi kunne samskabe omkring noget, som er langt fra det, man selv synes er kirkens essens? Ligeledes er der geografisk også sogne, hvor der hverken findes uddannelsesinstitutioner eller et butiks- og foreningsliv. Hvad gør man så?

Eksemplet fra Nørresundby viser meget godt problematikken. Præsten Kathrine søger og spørger i stor udstrækning lokalt, om nogen vil skabe noget sammen med kirken, hvilket ikke lykkedes. Men til gengæld vil spejderne gerne have, at hun holder båltalen til Sankt Hans. De vil altså gerne samskabe på deres banehalvdel. Hvilket minder os om, at det ikke kun er kirken, der skal øve sig i at samskabe, men også at lokalsamfundet ofte har nogle forestillinger og fordomme omkring kirken. Derfor kan en båltale være første skridt imod en god relation til en lokal aktør, og dermed er der sået frø for et evt. senere samarbejde. Dermed viste projektet i Nørresundby også, at når vi bevæger os ud i ukendt land, kan relationerne blive afgørende for graden af samskabelse. Kathrine kunne ikke starte samskabelse omkring den grønne dagsorden, men måtte først skabe relationen, før hun måske senere i en anden sammenhæng kan være med til at definere indholdet og processen. Som Berit Weigand Berg peger på, så er trygheden afgørende for, hvordan vi samskaber. Hvor meget tør vi give slip som kirke, og hvor meget tør dem, vi skal samskabe med, involvere sig i et kirkeligt samarbejde?

Hvor uKirke havde relationer og arrangementer, som kunne kobles på den grønne dagsorden, startede andre projekter uden

1 Use your talents - https://nms.no/wp-content/uploads/2021/07/128560_56140_Use_Your_Talents-skjerm.pdf

relationer eller rum at bygge på. Charlotte Chammon præst i Nr. Herlev siger det meget tydeligt: ”Det nytter ikke noget at komme direkte ind fra gaden og forsøge at tilbyde alverden, er min erfaring. Uanset hvad vi så ellers har af både relevanet og spændende ting at tilbyde. Der må være noget relation at bygge på til at starte med.”

Dette var ligeledes erfaringen fra Sydhavn. Her prøvede man også at stille ressourcer til rådighed, men ingen bød ind på projekterne. En del af årsagen til dette kan måske findes i tros- og relationskontinuummet, samt vores indledende beskrivelse af unges forhold til kirken. Har man ikke en relation til tro og kirke (Gruppe 4), så er fordommene ofte dominerende ift. at se sig selv deltage eller skabe arrangementer med en kirke. Det er altså ikke et spørgsmål om ressourcer, det grønne tema eller oplysning, der er afgørende for samskabelse, men relationen og kendskabet til præsten og kirken. I uKirke lykkedes det at skabe ”et fælles tredje” i form af symaskinerne, til en gruppe af unge som kendte til kirken og præsten. Her var ressourcerne afgørende for processen, men kun fordi uKirke talte til dem, som var i en relation til kirken (gruppe 2). Som Charlotte skriver, så er ressourcer gode at have, men det afgørende er, at der er en relation af bygge på.

Det er det samme, vi ser med projektet i Sydhavn. Sydhavns Teater har tidligere arbejdet sammen med sognet, og da Sydhavn Sogn havde ressourcer fra Grøn og Ung opstod projektet ud af kirkens netværk og relationer. Her gik de altså fra et forsøg på at skabe ligeværdig samskabelse med Aalborg Universitet om det grønne tema, til at give slip og invitere til faciliterende samskabelse, som resulterede i et samarbejde med teateret om klima i fremtiden. Her var det teateret, der opsøgte Sydhavn Sogn, og ved at give slip på og lade teateret være med til at definere både proces og indhold, var ejerskabet omkring arrangementet allerede givet.

Samskabelsen i Sydhavn er ligeledes et godt eksempel på, hvordan teologien kan komme i spil, selvom samskabelsen starter uden en egentlig plan for indhold eller proces. Her startede de faciliterende og åbent, men

kvalificerede løbende indholdet og resultatet af processen. Dette skete ved løbende at holde møder og forventningsafstemning med teatergruppen. Denne forventningsafstemning gav Sydhavn muligheden for at åbne snakken om teologi og kirkesyn. Hvorfor er dette projekt en del af folkekirken? Hvordan forholder det sig til tro og kirke? Hvad tænker i kirke er i 2022 og i 2052? Hvad er præstens rolle i det her arrangement? Hvilket kan være med til at afvæbne nogle af de fordomme, som er omkring kirke og tro. Som Sofie, daglig leder i Sydhavn, skriver: ”Således blev vi bekræftet i, at når vi er medskabende til at sætte rammerne, kan kristendommen egentlig udfoldes på mange forskellige måder, og derved bliver budskabet formidlet til målgrupper, der måske på normal vis ikke interesserer sig for kirke og kristendom – og da slet ikke tænker religion og klima som en forenelig størrelse.”

SAMSKABELSE OPPEFRA ELLER NEDEFRA?

Projekterne fra uKirke, Sydhavn og Nørresundby viser netop kompleksiteten omkring at skabe kirkelige aktiviteter nedefra funderet i engagement og i øjenhøjde med unge. Ligeledes viser det os, at selv om der umiddelbart ikke er nogen at starte samskabelse med, så betyder det noget, at man byder sig til og aktiverer sit netværk. Dette kan føre til samskabelse, hvis man er villig til i første omgang at give slip på dele af proces, form og indhold.

I forlængelse af denne balance ligger spørgsmål om, hvor meget vi selv kan starte og styre processerne, og hvor meget vi skal give slip. Målet med Grøn og Ung var at undersøge, hvordan vi som kirke kan komme de unges optagethed af den grønne dagsorden i møde. Her har de foregående kapitler peget på, at relationer og balancen mellem handling og oplysninger er afgørende.

Men ligeledes er ovenstående resulteret i samskabelse nedefra i lokalt engagement. Hvor meget kan startes fra oven, og hvor meget kan skabes nedefra? Hvilke elementer af samskabelse, kan vi skabe fra oven, så der stadig bliver skabt engagement og indhold, som er i øjenhøjde med unge?

Ser vi på måden Folkekirkens Nødhjælps

bygger deres samskabelse op, er den baseret på værktøjer, som kan bruges til forskellige grader af samskabelse. Her har Nødhjælpen udarbejdet procesværktøjer til at starte samtale og debat om emnet, ligesom at de har lavet et koncept, der kan kopieres og laves overalt i landet. Initiativet er altså skabt fra oven, og formen varierer fra SU-middage til bæredygtighedstapas og undervisningsforløb. Madspildsprojektet forsøger dermed at skabe retning i indholdet, men opfordrer til at lege med formen og rammerne omkring samtalerne. Dette gør også, at konceptet kan bruges i mange sammenhænge, og i teorien kunne kombineres med andre fremtidige Grøn og Ung-projekter.

Ligeledes er det vigtig at notere, at projektet ikke definerer indholdet, men skaber rammen for indholdet. Dette er vigtigt ift. at skabe engagement omkring grønne tiltag med unge. Her er der mulighed for at bruge konceptet i forskellige sammenhænge, ligesom indholdet er skabt til selv at forme og danne holdninger omkring den grønne dagsorden.

Folkekirkens Nødhjælps madspildskoncept minder på den måde om Grøn og Ung-projektets oprindelige tanke, altså at skabe et grønt koncept, som kan skaleres og bruges i forskellige sammenhænge. Et format, der ikke fratager unge deres engagement via skabelse af indholdet, men som supplerer og kvalificerer arbejdet med det grønne i mange forskellige ungdomsfællesskaber. Netop netværket omkring Nødhjælpen er derfor også en forudsætning for, at konceptet kommer ud at leve. Da relationen til Nødhjælpen allerede er skabt og dermed en mulig vej at kommunikerer det ud.

Her må vi sande, at der i folkekirkeligt regi kun findes få nationale ungdomskirkelige netværk målrettet dem, som arbejder med unge over konfirmandalderen. Til gengæld ser vi ved gymnasieforløbet i Nr. Herlev og Ungdommens Folkemøde, hvordan vi som kirke kan skabe oppefra med forskellige grader af uforudsigelighed. De initiativer, som er kommet ud af projektet, kan bruges i et netværk af grønne kirker. Nr. Herlevs gymnasiesamarbejde lykkedes også, fordi kirken og præsten i forvejen havde de grønne briller på. Det er

derfor også en forudsætning, at indholdet, som man samarbejder om, er noget, som kirken rent faktisk har taget stilling til og involveret sig i – i dette tilfælde klima og miljø. Ift. samskabelsestypografien kan madspildsprojektet, gymnasieforløbet og workshoppen til Ungdommens Folkemøde ses som tre forskellige måder at gå til samskabelse på, selv om disse tre langt henad vejen er skabt fra oven og ikke direkte med unge. Både processen og rammerne er til workshoppen på Ungdommens Folkemøde styret og faciliteret af en workshopansvarlig, som sætter temaet og spørgsmålene for, hvor indholdet bevæger sig hen. Dette skyldes workshoppens begrænsede tid, men også konceptet som Ungdommens Folkemøde skaber som ramme. Gymnasieforløbet er derimod skabt over længere tid, hvilket gør, at præsten kan bruge den ansvarliggørende samskabelse ved at definere rammerne for opgaven og herefter komme tilbage senere og se, hvad klassen har fundet på af løsninger. Hvilke løsninger, klassen finder for opgaven, er op til dem, hvilket gør eleverne til engagerede medskabere af løsningen på opgaven.

Madspildsprojektet kan i denne sammenhæng ses som værktøj med konceptuelt udgangspunkt i faciliterende samskabelse, da en del af hele konceptet er at skabe rammer for samtale og aktiviteter, hvorefter disse slippes fri til benyttelse i forskellige kontekster. Som beskrevet ovenfor er processen og rammerne frie, mens værktøjerne kan skabe retning for indholdet.

Alle tre koncepter vil kunne skaleres og bruges i forskellige kontekster og er i modsætning til teateret i Sydhavn og symaskinerne i uKirke ikke funderet i lokalt engagement. Alle tre vil kunne bruges i undervisningsforløb eller steder, hvor unge i forvejen er samlet. Udfordringen er at skabe engagement og ejerskab omkring de forskellige forløb, så oplysningen også fører til handling.

Ligeledes peger projektet i Nr. Herlev på, at selv om konceptet fungerer, så skal der stadig skabes en relation til gymnasiet for at starte et forløb. Folkekirkens Nødhjælp har et bredt netværk. Hvilket netværk findes der i folkekirken for at nå unge eller unge voksne? Udfor-

dringen ved mere organisatorisk samskabelse oppefra er derfor ikke at skabe engagement og relation til målgruppen, men i højere grad at skabe en relation til f.eks. det lokale gymnasium.

OPSAMLING

Målet med Grøn og Ung Kirke var at undersøge, hvordan vi som kirke kunne imødekomme unges optagethed af klima og miljø. Samt hvordan kirken kunne bringes på banen som medspiller i overvejelse om ansvar, forandring og håb for fremtiden?

Vi har med Grøn og Ung undersøgt otte forskellige måder at bringe kirken i spil som aktuel aktør for unge og klima. Som du har kunnet læse i de foregående afsnit af rapporten, så går ingen af de medvirkende projekter, som først tænkt. Tid, sted, ressourcer og ikke mindst mennesker og relationer, farver altid udviklingen. Hvilket kan ses som et kvalitetsstempel og som en præmis for god samskabelse i forsøget på at nå nye målgrupper. Det har derfor fra starten været en meget bevidst del af Grøn og Ung, at vi ikke skulle lave lukkede udviklingsforløb, men forsøge at følge og lære af de sving og udfordringer, som de forskellige tiltag har mødt på deres vej.

Hvis vi samler op på de forskellige projekters udfordringer og erfaringer, er der nogle gennemgående elementer, som har påvirket, hvordan vi skaber grønne projekter til og med unge.

• Relationer og ejerskab er altafgørende (uKirke, Sydhavn Sogn, Himmelske Dage, Nr. Herlev)

• Involvering = Engagement (uKirke, Himmelske Dage, Sydhavn Sogn)

• Hvor starter vi ift. oplysning, indsigt og handling? (uKirke)

• Vær åben og aktiver dit netværk, du ved ikke hvor det ender (Nr. Herlev, Nørresundby)

• Tung organisation kan være en udfordring (De steder hvor det ikke lykkedes at opstarte projekter)

• Personbårne projekter kan være skrøbelige (Getsemane)

• Man kan ikke arve frivillige eller engagement (Nr. Herlev)

• Projekter startet oppefra skal være baseret på form og rammer for indhold. Der skal være plads til, at de involverede selv kan skabe dele af indholdet eller formen. (Folkekirkens Nødhjælp, Nr. Herlev og Ungdommens Folkemøde)

Fokus har ikke været på resultaterne af de forskellige projekter, men på hvad vi har lært af at turde at stille os sårbare i relationerne med unge og udviklingen af projekterne. Og en ting er sikkert, ingen udvikling er lineær, specielt ikke når man arbejder med mennesker og tro.

Kæmpe tak til alle de medvirkende sogne og ansatte. Ikke nok med at I er dygtige til at lave og tænke kirke. I er også modige og tør kaste jer ud i projekter, som til at starte med ikke har en fast form eller indhold. I har lavet fejl, justeret og gået andre veje. I har grebet de bolde, der er blevet kastet, og lavet kirke som er nutidig, relevant og inspirerende for og med unge mennesker. Mere kunne vi ikke have ønsket os af jeres deltagelse i projektet. – Derfor kæmpe tak!