Page 1

grøn hverdag NR. 2 - Juni 2012

UDGIVET AF LANDSORGANISATIONEN GRØN HVERDAG

Permakultur fra Cornwall til Friland Jordens frugtbarhed Lejre, hovedstadens økologiske forhave Nye grøntsager på suppen Fra 30 år på stenbroen - ud for at møde naturen Skolemadsrevolutionen Spild af frugt og grønt for milliarder Flugten fra det tabte land Cykelkaravanen Tour De Future i Roskilde

DIN HANDLING SKABER FORVANDLING


Her kan du købe økologiske kød- og kolonialvarer til grøn fest og hverdag.

Tjener dine penge noget formål? Måden du bruger dine penge på, samt den måde dit pengeinstitut videreudlåner penge på, former vort samfund. Fonden Grantoftegaard • Pederstrupvej 69 • 2750 Ballerup • Tlf. 44 77 36 96 Man LUKKET. Tir–ons 10-15. Tor – fre 10-17. Lør 10-15 Søn 10-15. Maj - September.

Grantoftegaard driver et økologisk landbrug Læs mere på: www.grantoftegaard.dk med dyrehold, naturpleje og markbrug. Gården og Gårdbutikken ligger i den idylliske Pederstrup landsby, 2 km. fra Ballerup by. Her kan du opleve hverdagen på et stort, driftigt landbrug. Velkommen hertil.

WWW.GRANTOFTEGAARD.DK Fonden Grantoftegaard,Pederstrupvej 69,2750 Ballerup e-mail grantoftegaard@grantoftegaard.dk, tlf. 44 77 37 11

Ved indskud på en rentefri indlånskonto i Regnbueafdelingen støtter du muligheden for, at der kan ydes grønne og bæredygtige udlån indenfor miljø, kulturelle og sociale formål.

Dit valg! Se mere om Regnbuekassen på www.ajak.dk/produkt_rentefri Du finder os i Slagelse, Thisted, Morsø, Brenderup og senest i København.

Bliv annoncør i Grøn Hverdag grøn hverdag NR. 2- jUNI 2011

Freelance Projek tledelse l Dtp l Graf isk Produk tion

milleogco.dk

UDGIVET AF LANDSORGANISATIONEN GRØN HVERDAG

GMO-industrien lever på en løGn industrilandbruGet har Overlevet siG selv bæredyGtiG innOvatiOn Gulerødder OG sOlceller trives i fællesskab ryk tættere saMMen – til Gavn fOr klOden hOrMOnkeMi i eu parlaMentet stOr ståhej OM MikrOlån prOjekt – den bæredyGtiGe hverdaG

DIN HANDLING SKABER FORVANDLING

DIN HANDLING SKABER FORVANDLING

prOjekt – den bæredyGtiGe hverdaG stOr ståhej OM MikrOlån hOrMOnkeMi i eu parlaMentet

Karens Hus, Bispebjerg Bakke 8, 2400 København NV Telefon og fax: 33 15 33 45 www.gronhverdag.dk annoncer@gronhverdag.dk

Grøn Hverdag N o r w a y

S w e d e n

Denmark

Germany

Neth.

N o r w a y

ryk tættere saMMen – til Gavn fOr klOden Gulerødder OG sOlceller trives i fællesskab bæredyGtiG innOvatiOn industrilandbruGet har Overlevet siG selv GMO-industrien lever på en løGn

UBEHANDLET

M/LANOLIN

grøn hverdag

 UDGIVET AF LANDSORGANISATIONEN GRØN HVERDAG

NR. 2- jUNI 2011

REN ULD Ammeindlæg, baby-uldsvøb, giftfrie lammeskind, finuldslanolingarn til undertøj, færdigstrikkede undertrøjer, strikkede tæpper i metermål, lanolingarn i changerende farver, varmt undertøj i uld eller uld/silke ulddyner og -madrasser.

Besøg butikken eller ring efter vareliste eller se mere om os på vores website. NATURLIGBEKLÆDNING V. ANNE BAK, BRAMSLEV BAKKER 12, 9500 HOBRO, 9851 1223 WWW.NATURLIG-BEKLAEDNING.DK WWW.SHOP.NATURLIG-BEKLAEDNING.DK

2

        



        

  

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 2


Bliv MEDLEM og gør en forskel Se bagsiden

VEDR. KONTINGENTINDBETALING Kære medlem/abonnent

Grøn Hverdag N o r w a y

S w e d e n

Denmark

Germany

Neth.

LANDSORGANISATIONEN GRØN HVERDAG Landsorganisationens formål er at udbrede viden om bæredygtig levevis og ikke mindst om, hvordan denne viden kan omsættes til handling. Organisationen udgiver bladet Grøn Hverdag og har aktiv kontakt til politikere, erhvervsliv og borgere.

Indhold i dette nummer:

6

Cahtrine Dolleris

10

Permakultur fra Cornwall til Friland

12

Tina Unger

Peter yde

Jordens frugtbarhed

14

Mette Østergaard

N o r w a y

Tak fordi du støtter Grøn Hverdags arbejde. Vi håber, du har haft glæde af det og vil hermed opfordre dig til af egen drift at indbetale dette års kontingent/abonnement, hvis det ikke allerede er sket. Se kontonummer, gironummer og beløb på bagsiden. Brug også gerne et medlemskab eller abonnement som gave. Få gavebevis på sekretariatet. Vi trækker lod den 1. august om 2 flasker økologisk rødvin blandt de personer, der har skaffet nye medlemmer. Med venlig hilsen Bestyrelsen

Bliv kontaktperson : Vi søger medlemmer i hele landet, der vil hjælpe med praktiske opgaver lejlighedsvis. Kontakt sekretariatet for yderligere information.

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 2

Landsorganisationen Grøn Hverdag har to repræsentanter i Forbrugerrådet og arbejder her sammen med andre organisationer for en grøn forbrugerpolitik. Organisationen er desuden medlem af paraplyorganisationen Dansk Folkeoplysnings Samråd. LANDSFORMAND Jørgen Martinus Mobil: 28 88 02 52 martinusmail@gmail.com BLADET GRØN HVERDAG Udgives af Landsorganisationen Grøn Hverdag. Kommentarer og artikler udtrykker ikke nødvendigvis organisationens holdninger. Redaktion: Jørgen Martinus og Ilse Friis Madsen Produktion: milleogco.dk Annoncer: Jørgen Martinus tlf. 33 15 33 45 mail: annoncer@gronhverdag.dk Oplag: 5.000 stk. Tryk: Glumsø Bogtrykkeri ISSN nr. 0909-0150 Abonnement: Se bagsiden. Næste nummer udkommer primo september 2012. Redaktionel deadline 30.07.2012 Forside foto af Cathrine Dolleris, Navleurt, Keveral Farm. SEKRETARIAT Karens Hus, Bispebjerg Bakke 8, 2400 København NV Telefon: 33 15 33 45 www.gronhverdag.dk mail@gronhverdag.dk

Lejre, hovedstadens økologiske forhave

16

Ane Rørdam Hoffmeyer og Jens Vestergaard Jensen

Økologisk havekursus i Lejre

19

Nye grøntsager på suppen

20

THORKILD NIELSEN

Fra 30 år på stenbroen ud for at møde naturen

22

Kjeld Hansen

NINA MARIA KLOK

Spild af frugt og grønt for milliarder

Skolemadsrevolutionen

26

Dorte lykke holm

28

Flugten fra det tabte land

Råd om mikroklude fra IMS Kalender Kontaktpersoner Bestyrelse

Ilse Friis Madsen

Cykelkaravanen Tour De Future i Roskilde

s. 15 s. 30 s. 31 s. 31

3


Mini-højskoleophold på den økologiske Vestjyllands Højskole 16.-17. juni. Grøn Hverdag arrangerer et weekendophold på den økologiske Vestjyllands Højskole i Velling syd for Ringkøbing hen under midsommer, hvor Danmark er som smukkest og friskest. Tag på tur i det jyske med et par spændende dage på højskolen og hør om, hvordan bæredygtigheden her bliver udmøntet i virkelige tiltag i hele skolens og de tilhørende arealers drift. Nyd at blive forkælet med udsøgt lækre måltider af friske økologiske råvarer og få den daglige motion på små traveture i den omliggende natur. Eller tag en afstikker til den nærliggende gårdbutik Økoladen.

4

Programmet ser ud som følger: Lørdag: Kl. 17: Ankomst til højskolen, indkvartering. Kl. 18-19 Aftensmad Kl. 19.30 – 21 Foredrag ved skolens forretningsfører Charles Gamst om skolens energiforsyning. Skolen er selvforsynende fra jordvarme, solfangere og vindmølle. Søndag: Kl. 8 – 9 Morgenmad Kl. 9.30 – 11 Rundvisning i den økologiske Forundringens have ved Birtha Toft, som er leder og frivilligkoordinator i den spændende have, hvor mange frivillige kommer og hjælper med at holde ukrudtet i ave. Birtha vil bl. a. fortælle om økologiens grundprincipper, om den nødvendige recirkulation og om anvendelsen af havens produkter. Kl. 12-13 Frokost Kl. 13-14.30 Køkkenleder Kirsten Bjerge vil med foredraget “Slip madglæden løs i gode råvarer” fortælle l om højskolens køkken, og om hvordan man dækker sit næringsbehov, således at man fungerer

optimalt. Inspiration til at lave sund og lækker mad, så det bliver en lyst og ikke en pligt, at spise sundt. Inspiration til at bruge naturens rigdom, og de gode økologiske råvarer. Kirsten har også en baggrund som økologisk landmand. Priser: Måltider 400 kr. pr person, overnatning i dobbeltværelse 150 kr. pr person, enkeltværelse 200 kr. inkl. sengelinned. Foredrag 200 kr. Disse er gratis for medlemmer af Grøn Hverdag. Indmeldelse mulig i løbet af weekenden.

Tilmelding senest lørdag den 9. juni til Ilse Friis Madsen på ilse@friis.mail.dk eller mob. 4042 1939. Vestjyllands Højskole, Skraldhedevej 8, Velling, 5950 Ringkøbing, tlf. 9675 3777.

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 2


LEDER

ILSE FRIIS MADSEN Næstformand i Grøn Hverdag

Bronze til Danmark

I disse konkurrencefikserede tider er det godt at holde sig à jour med vort lands status i den store verden. Medierne fortæller os, at vi som danskere er indehavere af en kedelig rekord: Danmark er nu rykket op og har indtaget en lidet glorværdig 3. plads mellem de af verdens lande, der forbruger mest af klodens ressourcer pr indbygger. Hvem skulle tro det om vores pæne lille land? Og hvor mange af os kan identificere sig med det billede af gennemsnitsdanskeren? At hans/ hendes globale fodaftryk kun overgås af en borger fra Qatar (sølv) og en fra Emiraterne (guld). Det stemmer vist ikke overens med vores generelle selvforståelse. Det globale fodaftryk er et udtryk for, hvor stort et landområde målt i hektar, der skal til for at producere den føde og andre produkter, som en gennemsnitsborger i et land forbruger. Tallet indeholder også hvor stort et areal, der skal til for at optage den mængde CO2, som borgernes energiforbrug udløser. Overforbrug I øjeblikket forbruger verdens befolkning halvanden gang så meget, som kloden kan reproducere, og skulle alle op på vestlig levestandard, skulle vi bruge 4 jordkloder. Hvad skyldes danskerens høje forbrug? Måske at vi har så få virkeligt fattige og derfor næsten alle, trods en anden rekord som den næsthøjest beskattede befolkning, har råd til at ”svinge dankortet”, som vore politikere jævnligt opfordrer os til. I parentes bemærket skaber forbrug som bekendt affald og forurening, men det glemmer vi lige, både i krisetider og når økonomien er i top. Og måske er vi et meget materialistisk indstillet folk, som føler stor tilfredsstillelse ved at købe og forbruge. Der kan også være andre grunde, naturligvis, men det giver alligevel stof til eftertanke: ”Hvordan er min livsstil?” Økonomer vender Mange miljøforkæmpere og grønne organisationer har talt imod dette overforbrug i årtier. Men hele tiden har vi fået at vide, at vækst var det eneste saliggørende. Materiel og økonomisk vækst. Det har været en helt gængs økonomisk teori, som vi har hørt til bevidstløshed i mange år fra alle politikere og fra økonomer, vor G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 2

tids profeter. Men minsandten om ikke økonomerne nu også er kommet på andre tanker: Under overskriften ”Masseforbrugets epoke er slut” udtaler professor Jørgen Ørstrøm Møller: ”Knapheden på råvarer ændrer de globale magtforhold mellem rige industrilande og fattigere råvareeksporterende lande og vil tvinge os til mere ikke-materielt forbrug.” ”Til det konventionelle synspunkt om, at man skal løse problemerne gennem vækst, må man sige: Det er urealistisk. Vi er allerede i en situation, hvor det ikke kan lade sig gøre. Vi kan ikke skrue tiden tilbage,” mener Ørstrøm Møller. Hvis vi internationalt prøver at løse problemerne med ny forbrugsvækst, bringer vi os selv i en situation, vi ikke mere kan kontrollere. For fortsat vækst i internationalt masseforbrug vil indebære en så stærkt stigning i råvare- og energipriser, at det ifølge Ørstrøm Møller ”trækker bunden ud af økonomien og gør vækst umulig.” ”Modeller som DREAM har deres idémæssige rødder tilbage i slutningen af 1800-tallet, hvor samfundsstrukturen var en helt anden. I dag er DREAM-økonomien et glansbillede, en konstruktion baseret på, hvordan markedsøkonomien ideelt set kunne fungere, men blind og døv for virkeligheden.”

formået at skabe den hurtigste vækst lande som Irland, Spanien, Grækenland, USA og Storbritannien - i dag er landene med de største gældsproblemer. ”Det fortæller, at økonomisk vækst er et kortsigtet fix, der i de økonomiske modeller løser finansministrenes problemer, uden at indregne den øgede skrøbelighed, der følger med,” siger Jesper Jespersen til Information.

Professor i økonomi Jesper Jespersen, RUC, peger på det paradoks, at de lande, der gennem de seneste 10 år mest offensivt har sluppet kræfterne løs og frem til 2008

Og vi må alle i arbejdstøjet for at hjælpe til med opbremsningen.

Jørgen Henningsen var medlem af Klimakommissionen. Han udtaler: ”Danmark er bæredygtig, påstår Det Økonomiske Råd. Men økonomisk teori har sine begrænsninger, og Danmark har ikke grund til at pudse den grønne glorie. Biodiversiteten er stadig på gal kurs, vores vandmiljø er langt fra, hvor det kan kaldes ’bæredygtigt’, og allervigtigst: vores træk på de globale ressourcer og udledning af drivhusgasser er helt uholdbart, hvis verdens befolkning som sådan skal kunne opnå en tilværelse med bare rimelig materiel kvalitet”. Rio + 20 Sådanne udtalelser vil vi høre mange af fremover, og nu må vi sætte vores lid til, at vore politikere lytter til disse toner og bliver lige så optaget af at få vendt skuden 180 grader, som de hidtil har været af at skubbe på vækstvognen. De får chancen ved Rio+20 i juni.

5


C ahtrine D O L L E R I S Geograf og permakulturist

1. Blomst af hassel - mon nødder bliver den nye basisføde. 2. Så sandt som det er sagt! 3. Anthony Waters fortæller om sit rundtømmer halmballehus påŒ Pentiddy Farm. 4. Landmatters. 5. Bill Knight forbereder træstammer til svampemycelium.

Permakultur fra Cornwall til Friland Fem permakulturprojekter i det sydlige England har hver deres version af permakultur, som kan inspirere vores egne huse og haver. Bevidstheden om goderne ved et mindre forbrugende samfund har fundet grobund hos englænderne, og danskerne er med på visionen.

Du behøver ikke længere være inkarneret bonderøv for at tænke og handle økologisk. Selvforsyningstanken og økologisk byggeri, bæredygtig energi og lokal handel er kommet for at blive, stimuleret af stigende oliepriser og diverse kriser. Permakulturen omfavner alt dette og mere til i sit fokus på bæredygtige løsninger og design for fremtiden. Helhedstænkning og livsform à la permakultur har måske bare ligget i dvale hos mange mennesker og vejrer nu morgenluft. Engelsk permakultur Drager man en tur over vandet til England, finder

6

man permakulturen dybt og rigt forankret. England er et foregangsland i Europa hvad angår permakultur. Her har den slået bredere an tidligere end herhjemme. Derfor er det oplagt at søge inspiration der og lære af de erfaringer, som de efterhånden garvede engelske permakulturister har fået sig på deres vej. En udforskning af permakulturens mange facetter viser en rig mangfoldighed af mennesker og steder og af løsninger til en mere bæredygtig hverdag. Permakulturprojekter kan findes i det klassiske rækkehus i en lille provinsby over kollektiver på landet til forskningsstationer tilknyttet bæredygtig uddannelse. Alt sammen observeret på Englands sydvestligste bakkedrag i Cornwall og Devon.

Miljøaktivisme og nicheproduktion I Cornwalls kuperede landskab tæt ved den lille badeby Seaton,

ligger Keveral Farm. Gården blev etableret som kollektiv i 1978 af en flok miljøaktivister, der efterhånden var blevet trætte af at være aktivister og gerne ville gøre deres til at gøre verdenen grønnere, i stedet for kun at gøre oprør imod den. I dag fungerer gårdens 12 ha som en andelsforening, hvor hvert medlem betaler for den del af jorden og drivhusene, som de bruger. Omtrent halvdelen af de 10 voksne beboere er med i en grønsagskasse-uddelingsvirksomhed, hvor de forsyner kunderne med deres egen høst. - Vi har været gode til at finde en niche og dyrke et specialiseret produkt, siger Bill Knight, der dyrker grønsager og underviser i permakultur på Keveral Farm. Han er på vej ud for at høste nogle af årstidens vilde urter, der sælger godt til blandt andet River Cottage Canteen, kendt fra DR2.

- At høste af overfloden er et af permakulturens principper og lige nu er der overflod af ramsløg, primula-blomster og navleurt, siger han. Navleurt er en sukkulent i sedumfamilien, der stortrives på de klassiske skifermure, der kendetegner det sydvestlige England.

Kredsløb i alt Bill Knight viser rundt i drivhuset, hvor vinterportulakken vælter op ad jorden og bliver høstet sammen med en mangfoldighed af andre salater. - Jeg arbejder i cyklusser og vinterportulakken er en frivillig gæst om vinteren og giver et godt udbytte, før der sættes tomater, agurker, peber og alt det andet, der gerne gror om sommeren, forklarer Bill Knight. Han dyrker også shiitakesvampe og østershatte på træstammer fældet på gårdens land, og det brugte træ ender i komposten, for at blive til ny muld og gøde gårdens jorder. I G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 2


1. Andy viser vandpumpen frem i Landmatters. 2. Bender i Landmatters. 3. Bill Knight viser frem i sit drivhus. 4. Der bliver pakket grønsagsbokse på Keveral Farm. 5. Der skal være rart i et drivhus på Keveral Farm. 6. En urtespiral omdiskuteres på Keveral Farm.

laden står store beholdere med fritureolie, hentet hos de lokale restauranter. Efter rensning bliver olien brugt i Bill Knights dieselbil til udbringning af grønsagskasserne. Intet er affald, og der høstes på mange måder fra store og små kredsløb. Ikonisk skovhave På en bakke lidt nord for den hyggelige markedsby Totnes i Devon ligger Schumacher College. Det er en skole med fokus på læring om bæredygtighed og transformation til mindre energikrævende samfund, hvor der bliver holdt kurser i alt fra økologisk økonomi og byggeri over køkkenkunst til skovhaver. Udfordringen er at finde bæredygtige alternativer til århundredets sociale, økonomiske og økologiske spørgsmål. Den udfordring har Martin Crowford, der er en af forskerne på Schumacher College, i særdeleshed taget til sig og designet en nærmest ikonisk skovhave. Tusindvis af forskellige planter gror her i systematisk G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 2

kaos af biodiversitet, hvor alle planterne har flere funktioner, som det er i et naturligt økosystem. Nogle planter er spiselige, andre fikserer kvælstof, som gøder jorden omkring dem og hjælper væksten frem. Nogle er gode for nyttige insekter, andre igen beskytter jordbunden. Nødder som korn Men det er på Martin Crawfords forsøgsarealer, at der virkelig bliver tænkt revolutionerende tanker. Som udgangspunkt vil han gerne væk fra den tøjlesløse brug af fossil energi. Det er især i landbruget, at der i dag bruges uhæmmede mængder energi, for eksempel i kunstgødning og pesticider. Men også til større og større maskiner, som samtidig komprimerer jorden og forstyrrer de naturlige nedbrydningskredsløb mellem planter, mikroorganismer, svampe, dyr, luft og jord. Han har derfor taget ved lære af naturen, som hverken bruger pløjning eller kunstgødning til at opnå en energieffektivitet fra solens livgivende varme, der er

højere end noget system, der er konstrueret af mennesker. Derfor efterligner han naturens diversitet og udviklingsmønstre til at designe et fødevaresystem, der kan konkurrere med det konventionelle.

valnød, spisekastanjer og andre flerårige, med det formål at udvikle egnede sorter til på sigt at udgøre en væsentlig del af fødeforsyningen på vores breddegrader – ligesom kornsorterne er i dag.

Det korte af det lange er, at træer er nogle af de mest energieffektive og bæredygtige organismer der findes i økosystemer på vores breddegrader, samtidig med at de beskytter jorden mod erosion og udvaskning af næringsstoffer. Træer har oftest tæt samarbejde med nedbryderne i jorden og lever i symbiose med forskellige svampe, hvor der foregår en udveksling af næringsstoffer og mineraler. Hans konklusion er, at den mest bæredygtige afgrøde til menneskeføde, må findes fra træerne. Valget er faldet på nødder af forskellige slags, som generelt har højt indhold af protein og fedtstoffer, der er sunde og nærende for os mennesker. Forsøgsarealerne tilknyttet Schumacher College er derfor tilplantet med adskillige sorter af hassel, eg,

Tænk hvis synet af pløjede marker og lugten af gylle blev erstattet med plantager af blomstrende valnødder og eg? Og hvis diæten blev præget af kastanjemel og nøddepaté i stedet for hvedemel og kartofler? Pentiddy Farm Flittige hænder hamrer og skruer inde bag en hvid pressening, som flapper let i vinden. Det er Anthony Waters, der er i gang med at bygge sit store halmballehus med en ramme af rundtømmer. - Det er et forsøg på at lave et godt hus i moderne standard af naturlige materialer, siger han og læner sig op ad en af de bærende rundtømmer A-rammer, der fra jorden til taget bærer konstruktionen. Der er brugt traditionelle metoder som

7


1. Så hyggeligt kan det blive inden i en bender. 2. Martin Crawfords skovhave dyrker biodiversiteten. 3. Primulablomster er et eftertragtet produkt på de finere restauranter i England. 4. Hassel, spisekastanje, valnød,eg, ask og lind er blandt de 15.000 træer der er plantet på Pentiddy Farm. 5. Nicher og små økosystemer bringer både frøer og bier til Klaudia van Gools have. 6. Nogle af beboerne i Landmatters.

8

tapning og franske låse i stedet for søm og skruer i sammenføjningerne. Trægulve er lagt på og ovenpå dem, som husets ydermur, skal stå halmballer. - Huset skal være selvforsynende med energi og udover en vindmølle er der indlagt solceller og solpaneler i taget. Taget har en hældning på 43°, for at optimere solens indfald. Vi inviterer forskellige håndværkere og frivillige til at bygge med for på den måde at sikre, at færdigheder i økologisk byggeri bliver overført til et bredt publikum, siger han og viser begejstret rundt på de 92 m2, der skal huse familien på to voksne og to børn. Arealet suppleres af et udendørs køkken og komposttoilet. - Det er vigtigt for os at gøre huset en del af naturen og nedbryde skellet mellem inde- og uderum. Derfor er huset designet efter permakulturens principper som en del af naturen, så det udnytter for eksempel højdeforskel i landskabet, en naturlig kilde, den fremherskende vindretning og solens varme, tilføjer Ele Waters, mens hun holder øje

med parrets yngste dreng. Han klatrer behændigt ud af en åbning i første sals højde, der er forbundet via en bro til bakken, som huset er bygget ind i.

fordi her tages energi- og miljøkrisen seriøst; og betryggende fordi der ingen tvivl er om hans kundskabers vigtige bidrag til den forestående omstilling.

Stævningsskov Anthony og Ele Waters har også været flittige udenfor på deres 14 ha store grund. Der er plantet over 15.000 træer, som skal blive til en stævningsskov. Hassel, eg, lind, ask, spisekastanje og valnød bliver med tiden skåret ned til lige over jorden, for at skyde op i mange grene. Dette gøres for at forny træerne og holde dem i en størrelse, hvor det er nemt at høste fra dem. Inspireret af Martin Crawfords udvikling af træers frugter som et bud på en mere bæredygtig afgrøde end korn, satser Anthony og Ele Waters på at nødder kan give en høst, der er på højde med korn, samtidig med at brugen af fossilt brændstof holdes på et lavt niveau. Han er uddannet skovfoged, og hans kyndige engagement i bæredygtig udvikling virker på en gang foruroligende og betryggende. Foruroligende

Rækkehuspermakultur Klaudia van Gools klassiske rækkehus i den lille by Liskeard i Cornwall, ligner alle andre på vejen. Som det var traditionen for byggeri i starten af det tyvende århundrede, er der brugt sten og skifer på taget, der er en lille forhave og en lidt større baghave, og i hver stue er en lille brændeovn, som bliver flittigt brugt. - Jeg tog certifikatkursus i permakultur i 2006 og gik i gang med diplomet umiddelbart efter, for at det ikke bare skulle blive endnu et interessant kursus uden opfølgning. I 2008 var jeg færdig med diplomet, som blandt andet indeholdt designs for min økonomi, mit arbejde, mit lokalsamfund, mit hus og min have. Det har været vældig interessant og nyttigt at tænke hele livet ind i en ramme givet af permakulturens principper, siger Klaudia von Gool, der

tjener penge ved at vejlede virksomheder i grønne tiltag. Hendes baghave er indrettet med en masse små nicher, hvori hun har skabt forskellige mikroklimaer, således at forskellige små økosystemer med planter og dyr trives. Der er bistader og damme til frøer, klatrende vin op ad redskabsskuret og espalierede æble- og pæretræer, som hegn ind mod naboens ensartede græsplæne. Der er altid et rart sted at nyde solen og årstiden blomster. Hun er i gang med at ordne sit udekøkken med alle de urter til mad og til te, som hun har brug for at have indenfor rækkevidde – et eksempel på, hvordan hun har designet, så funktioner og placering optimeres. Fra taget løber regnvandet ned i store beholdere, der er koblet til toilettets skyl og til vanding af urterne. På et stykke jord bagved garagen, dyrker Klaudia van Gool alle de grønsager, hun har brug for og mere til. Hendes hænder arbejder hurtigt og rutineret, mens hun sår og G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 2


1. Pilekurv lavet af Klaudia van Gool. 2. På Schumacher College er der kurser i økologisk byggeri. 3. Pil i mange farver dyrket af Klaudia van Gool.

ordner højbedene. Enkelte bede er dækket med pap for at kvæle ukrudtet. Hun forklarer om de forskellige planter, og der er en overvægt af de flerårige spiselige. Hendes speciale er pil, og rundt langs med kanten af haven gror pilen i mange forskellige farver, som hun bruger til at flette pilekurve med i alle afskygninger. - Jeg ville gerne arbejde med at genbruge energi og materialer som del af mit permakulturdiplom, siger hun og peger på sin lille diesel bil. - Den er justeret, så den kan køre på 90 procent genbrugt fritureolie, røber hun og er snart på vej videre til et overlevelseskursus, hvor vild føde, praktiske løsninger, menneskeligt sammenhold og forbundethed med naturen er i fokus. Landmatters - Det var en ret vild idé og lidt ud af det blå, at vi fik købt det her stykke jord, siger Andy, der bor i kooperativet Landmatters på toppen af en bakke med den skønneste udsigt til græssende får og grønne skove. Sammen med syv andre familier med permakultur i bagagen, har han slået sig ned på et stykke jord, der ligger i et meget landligt område, hvor bosættelse egentlig ikke var tilladt. Historien om Landmatters præges derfor også meget af kampen om at få lov til at lave dette bæredygtige lille samfund, hvor det økologiske G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 2

fodaftryk på jorden holdes til et absolut minimum. - I FNs mål for årtusindet står der blandt andet, at bæredygtige boformer skal tilskyndes, og det tilstræber vi at vise, at vi kan med Landmatters. Det har taget mange kræfter at få lov til at bo her og endnu er det kun midlertidigt. Alle boliger skal være til at fjerne på en dag, så derfor bor vi i ”benders”, forklarer Andy, der er flyttet hertil fra det nordlige England sidste år og arbejder som trækirurg. De såkaldte benders består af små træer, udtyndet fra skoven, som sættes fast i jorden og bøjes og surres sammen, så de danner en form, hvor lagner, isolering af gamle tæpper og lignende lægges ovenpå og til sidst dækkes af en presenning. Der er gulv, døre og vinduer, ovne og køkkener i hver af de kuplede boliger. Alt sammen genbrug. En del af Landmatters mål udi bæredygtigheden består i at lave små virksomheder, der kan give overskud baseret på deres egen jord. Der er for eksempel undervisning i overlevelsesteknikker, permakultur, stifinderkurser, skovpleje og bygning med uforarbejdede materialer direkte fra naturen. En af beboerne laver videoer om udviklingen af stedet selv. - Der har været store udfordringer i at bo her med to små børn, fortæller Josh

Zatz, som med sin spencerkasket ikke bare ligner en vaskeægte engelsk bonderøv, men også er uddannet økologisk gartner. Josh og Celine Zatz dyrker grønsager i højbede som dels forsyner kooperativet selv, dels bliver solgt på markedet i Totnes. - Da vi startede for otte år siden skulle vi for eksempel hente vand nede i bækken. Det tog tre kvarter hver vej. Nu har vi installeret en vandpumpe og det gør livet meget lettere, siger Celine Zatz og fortsætter. - Vi lægger meget vægt på at Landmatters udlever omsorg for mennesker, omsorg for jorden og tilstræber en retfærdig fordeling af goderne. Det er kernen af vores målsætning og det, der motiverer os og bringer os sammen her. Tilbage i Danmark De vaskeægte bonderøve er heldigvis også at finde i vores egen andedam. Det ældste permakulturinitiativ er haven i Gule Reer ved Hedehusene, som siden starten af 1990’erne har givet glæde og grønsager til mange københavnere. På Fyn har Den Selvforsynende Landsby arbejdet på basis af permakulturprincipper og været hjemsted for engagerede permakulturister og kurser. I Hallingelille er øko-landsbyen designet på permakulturel vis. På Fejø har en dejlig og helbredende have set forårets komme. Svanholm

øko-kollektiv brygger på at lave Nordens største skovhave og i Birkegårdens Haver på Vestsjælland, arbejdes der på en demonstrationshave. I København er folkene bag Fresh med krum hals gået i gang med at skabe verdens vildeste supermarked og byhaverne knopskyder på brokvartererne. Flere initiativer, end der kan nævnes her, er på vej med hver sin tolkning af permakulturens principper og etik, og interessen breder sig, som sommerens farverige blomsterpragt. - Vi arbejder på en ny vision for permakulturen i Danmark, siger Karoline Nolsø Aaen, som sidder i bestyrelsen for permakulturforeningen. Hun er i gang med at bygge halmhus på Friland på Djursland, og her bobler det med nye kræfter og initiativ til at give permakulturen et gevaldigt skub fremad. - Vi vil gerne gøre foreningen til et omdrejningspunkt for erfaringer, så man kan søge viden om for eksempel, hvordan man gør sin have mere produktiv, eller hvordan man indretter sin hverdag efter permakultur. Vi vil derfor gerne selv være gode eksempler og gør meget ud af undervisning, så vi kan lave kurser, der er relevante for dem, der vælger en grønnere hverdag.

9


P eter y de Medlem af Grøn Hverdag og kontaktperson

Jordens frugtbarhed Sahel-regionen i Afrika var langt tilbage i tiden et rigt og frodigt område. I dag breder ørkenen sig med en hastighed af tre gange Danmarks størrelse om året. Hvorfor? Hvad der burde være vores børnelærdom – forståelsen af livet som sådan, at alt liv er vævet sammen i uendelige kæder af sammenhæng, mangler vi en fuldkommen forståelse for.

10

At betragte jorden som et medie er at betragte den som et dødt materiale, som man kan behandle efter forgodtbefindende. Bearbejder du din jord, er det vigtigt at forstå, at det har konsekvenser for livet i jorden. Jorden er som et levende organ, et sindrigt samspil mellem svampe, bakterier,

alger, regnorme, rundorme, tusindben, muldvarpe og tusindvis af andre små og større skabninger, de fleste usynlige for det menneskelige øje. For at forstå lidt om mængden af liv har forskeren A. Stöckli identificeret og talt livet i et stykke eng. I en prøve på 1 liter engjord fra de øverste 15 cm fandt han: 1.551.000.000 encellede infusionsdyr, flagellater og ciliater, 50.000 rundorme, 220 springhaler, 14 tusindben, 5 snegle og 2 regnorme. Her er ikke medregnet bakterier, svampe og alger. Dette for at beskrive, at den jord, vi betræder er levende. Vi er afhængige af alle disse skabninger. De har hver og en sin bestemte plads og betydning for, at mangfoldigheden kan blomstre.

I de øverste 5 cm af jordlaget lever nedbryderne, som sønderdeler organisk stof. Hermed bliver det gjort spiseligt for de liv, som danner humus af materialet i jordlaget ned til 30 cm. Regnormen er en vigtig medspiller i den proces, det er at fremelske mulden, idet den ved at sammenblande humus, råjord og kalk danner strukturer, der har form af små krummer – små næringsdepoter. Disse sikrer planterne et godt forråd af næringsstoffer, som langsomt bliver dem tilgængeligt i takt med behovet. En veludviklet krummestruktur betyder, at 60 % af jordens porevolumen er vandfyldt. Resten er luft. Udveksling af ilt og CO2 mellem jord og atmosfære muliggøres gennem disse porer og regnormens gange.

Når planten skal hente sin næring fra jorden, foregår det altid via mellemled, symbiose, hvor dens rødder samarbejder med enten svampe eller bakterier, som til gengæld modtager energi fra planten i form af sukker. Det er vigtigt at forstå, at det er livet i jorden som næres, og ikke blot planten i sig selv. Hvis der ikke levede mennesker i Danmark, ville landet inden for få årtier springe i skov. Marker ville forvandle sig fra ensidige mosaikker med ens højde og dybde til plantesamfund med store og små roddybder, og over jorden fra krybende vækster til planter, der strækker sig mod himlen. Naturens orden er at udnytte sollyset, vandet og næringsstofferne uden nogen som helst form for spild. G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 2


Begrebet affald, som vi anvender, det eksisterer ikke her. Alt kan bruges og bliver brugt. Derfor den store variation. Det, at vi dyrker jorden, blotlægger den, som vi gør, er én stor ulykke. Det er som at rive huden af et menneske. Ubeskyttet er den offer for vinden, vandet og lyset. Den eroderer, tørrer ud, brændes af p.g.a. ultraviolet stråling. Når jorden endevendes ved pløjning, harvning m.m. forvandles det ordnede liv i jorden til kaos. Jorden klasker sammen. Borte er de for jorden så vigtige planterødder, regnormegange, som dræner og ilter jorden. Jordens mikroliv dræbes af solens UV-lys. Vi favoriserer de enårige planter med lav og ensartet rodvækst ved gødning og sprøjtemidler. Følgesvenden G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 2

er en jordbund fattig på liv. Kulturplanterne bliver afhængige af kemikalier for at klare sig. Mulden forsvinder - i gennemsnit 1 mm om året. Det lyder ikke af meget, men det er faktisk rigtigt meget, når vi ser det på globalt plan. Samtidigt bruges der ufattelige mængder af energi på at holde naturen stangen i form af olie, og dermed CO2. Faktisk forbruger vi langt mere energi, end vi producerer, på at dyrke de enårige kulturplanter. Det er ganske tankevækkende. Sådan har vi gjort det i årtusinder, som Bibelen foreskriver: slidt og slæbt i vort ansigts sved for kæmpe mod naturens optimale udnyttelse af sin husholdning. Hvis vi har et muldlag i dag på 10 cm, vil der med 1 mm

mulds forsvinden pr. år være muld nok til hundrede års dyrkning. Derefter er jorden tømt for næring. Herved er vi tilbage til, hvorfor et område, som Sahel-regionen fra at være et frugtbart område blev til ørken. Jorden var udpint, ubeskyttet. Jordens og folkets skæbne beseglet. Denne viden er en tanke værd. Vi er på gal kurs. Vi må ændre retning, radikalt ændre retning. Som jeg ser det, skal vi tilbage til et plantedækket land med dybe rødder. Det vil sige flerårige planter, der kan klare sig selv uden en masse energi udefra. Det er tankevækkende, at 60 % af energien i kosten dækkes af fire enårige planter: majs, ris, hvede og kartofter. I hele verden kender man til mere end 20.000

arter spiselige planter. Af mindre end de 20 arter får vi 90 % af vores fødevarer. Det siger en del om potentialerne for på sigt at sammensætte flerårige plantesamfund til afgrøder på helt nye og spændende måder.

We are stardust Billion year old carbon We are golden Caught in the devil’s bargain And we’ve got to get ourselves Back to the garden (Joni Mitchell)

11


T ina U nger Klima- og bæredygtighedskoordinator i Lejre Kommune

Lejre, hovedstadens økologiske forhave Tænk, hvis spegepølsen på din rugbrødsmad var lavet af oksekød fra kvæg, der græsser lige uden for din dør, og dine børn dyrkede økologiske grøntsager i skolehaven – og udforskede den lokale natur. Dette og meget mere er nogle af de helt konkrete mål med det projekt, Lejre Kommune har sat i gang. Idéens ophav Et mangfoldigt og frodigt kulturlandskab spækket med Danmarkshistorie. Dette er kort fortalt Lejre. Men Lejre Kommune er også en kommune med kant. Eller som borgmester Mette Touborg skriver i Lejrestrategien; ”Vi ønsker – og vi tør prøve - nye veje til samarbejde… ”Vores ønske er, at vi i fællesskab skal tage ansvar for, at Lejre bliver et endnu bedre sted at bo”. Klart politisk signal Det er her mellem respekten for kulturhistorien og på vej ind i fremtiden, at Lejre – den økologiske kommune er opstået. Lejre Kommune vil gerne være et laboratorium for, hvordan omlægning

12

til økologi kan foregå i samarbejde med interesserede landmænd, forskningsinstitutioner, virksomheder og borgere. Derfor vedtog en enig Kommunalbestyrelse i april 2011 at igangsætte projektet ”Den Økologiske Kommune”

Med Lejres frugtbare jord, rige drikkevandsressourcer samt med en beliggenhed tilpas tæt på København ligger tanken snublende nær. Køkkener i børnehaver og vuggestuer skal dufte af mad. Lejres haver skal give grobund for haveglæde,

Lejre Kommune - Sjællands madkammer og drikkedunk

i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening, Økologisk Landsforening og Landbrug og Fødevarer. Ti delprojekter, som skal drive udviklingen, er foreløbig sat i søen. Sjællands madkammer og drikkedunk Visionen er at blive Sjællands madkammer og drikkedunk.

smagfulde råvarer og gode måltider, kommunens grønne arealer skal give plads til frugtlunde. Økologien skal kort fortalt ud i alle kroge af Lejre. Gentænkning af hverdagen Lejre Kommune synes, at dette er værd at bruge tid og kræfter på. Kommunen har ikke alle løsningerne på forhånd. De

skal udvikles og erfares de kommende år. Projektet er ved at folde sig ud, og for Lejre kommune er det væsentligt, at ”Den Økologiske Kommune” ikke bliver et isoleret projekt, men derimod en gentænkning af, hvordan vi gør i hverdagen. Gratis havekursus Sponsoreret af det lokale firma Company Vestergaard får 30 familier henover sommeren 2012 gratis havekursus hos havearkitekt og haveskribent Mette Østergaard, Lejre – Økologiske Fødevarefællesskab kan snart levere de første poser grøntsager til 100 kr., og de første 25 landmænd vil modtage et gratis rådgivningsbesøg af det lokale landbrugsrådgivningscenter om deres muligheder for at lægge om til økologisk drift. Store og små projekter pibler frem drevet af private borgere, landmænd, virksomheder og kommunen. Hvorfor Lejre? Det er ifølge borgmester Mette Touborg vejen frem. ”Jeg tror på, at med alle de engagerede, kreative og dygtige borgere, der er aktive i lands-

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 2


De ti delprojekter: 1. Økologi på landbrugsarealer

6. Økologi på kirkens arealer

2. Producentsamarbejde

7. Offentlig økologisk bespisning

3. Økologi i private haver

8. Økologi i Skolen

4. Privat forbrug

9. Grøn turisme

5. Økologi på kommunens arealer

10. Dokumentation

byerne, foreningerne, organisationerne og virksomhederne, så kan Lejre – den økologiske kommune lade sig gøre”.

med at videreudvikle idéer og til at skabe det rette netværk, der måske gør, at idéen vokser og kan blive til virkelighed.

Idéer velkomne Som klima- og bæredygtighedskoordinator i Lejre Kommune tager jeg gerne imod alle idéer, der på den eller den anden måde er endnu et skridt på vejen mod grøn omstilling af Lejre. Jeg hjælper gerne

Læs mere om Lejre – den økologiske kommune på www.lejre.dk.

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 2

Lejre Kommune ligger lige mellem Roskilde og Holbæk. Kommunen indeholder 36 landsbyer og ca. 300 landbrug hvoraf ca. 10 % er drevet økologisk.

13


M ette Ø stergaard Landskabsarkitekt

Gratis økologisk havekursus til kommunens borgere

- det ene af Lejre – den økologiske kommunes 10 delprojekter Blomstrende honningurt i juni bliver skåret tilbage, og det afskårne kan nu anvendes som jorddække mellem grønsagsrækkerne.

bliver til mad for jordens småkravl, der i løbet af forår og sommer omdanner resterne til plantenæring. Jeg har indkøbt frø af fem forskellige grøngødningsplanter: honningurt, blodkløver, boghvede, oliehør og olieræddike til deltagerne. Alle kan således så grøngødning i egen have, lære planterne at kende og lære at bruge dem som jordforbedring og gødning. Gennem hele sæsonen skal der følges op på dette.

”Da jeg var barn i Jylland, dyrkede min mor en stor køkkenhave, men her i Lejre, hvor jeg bor med min mand og lille datter, har vi bare en græsplæne, og nu vil jeg så gerne i gang med at dyrke noget, men jeg ved ikke, hvordan jeg kommer i gang”. Denne lille beretning gav en af deltagerne i havekurset mig ved tilmeldingen, og den fortæller ganske meget om sagens substans:

1 Trangen til at dyrke jorden,

som er en slags urkraft, der ligger i os. Hos nogle flere generationer tilbage, hos andre er barndomserindring. Det trækker i os, vi vil så gerne, men mange har, trods opvækst ved jorden, ikke lært hvordan.

2

Det ligger implicit i beretningen og tilmeldingen, at haveejeren ønsker at dyrke haven på en bæredygtig måde men uden at vide, hvordan den sag gribes an. Bedre udgangspunkt for kurset kan man ikke ønske sig. Kurset forløber over otte gange á to timer. Vi mødes nogle gange hos mig, og andre gange foregår det i kursisternes haver. Min have er lagt an

14

som en demonstrationshave omkranset af hække og mange slags løvtræer. Her dyrkes forskellig slags frugt, bær og grønsager foruden en del afskæringsblomster, roser og pæoner. De emner, der er på programmet, kan således studeres direkte ude i min have. Første kursusforløb handlede om, hvordan man kan dyrke sin egen gødning i haven, samtidig med at man forbedrer jordens struktur. Tag et stykke af køkkenhaven, og så det til med en blanding af grøngødnings-

planter. I juni-juli, når planterne har nået passende højde, kan de skæres tilbage, og det afklippede anvendes som jorddække mellem grønsagerne. Et jorddække holder på jordens fugtighed, og skal man på ferie et par uger, gør jorddækket underværker. Siden bliver jorddække til mad for regnorme og andet småkravl i jorden. Grøngødningsplanterne kan blive stående på stykket vinteren over. Det følgende år i marts graves jorden, og de nu tørre planterester vendes ned i jorden. Planteresterne

Næste kursusforløb vil primært have fokus på frugt og bær. Hvad stiller man op, hvis blommerne hvert år bliver angrebet af blommehvepse, og alle blommer falder ormædte til jorden i juni? Jeg har hængt hvide limplader op i nogle blommetræer, og her kan deltagerne se med egne øjne, hvordan en blommehveps ser ud og få at vide, hvordan man kan forsøge at snyde hvepsen, så den ikke får held med at ødelægge alle blommerne. At kende sine skadedyr, og vide, hvornår man kan forvente, de slår til, er en vigtig brik i økologisk dyrkning og vildt spændende!

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 2


Tlf. 3313 6688

Råd om mikrofiberklude og -mopper Uddrag fra nyhedsbrevet Informationscenter for miljø og sundhed 05. marts 2012 De steder, hvor du plejer at bruge en opvredet klud, som er skyllet i sæbevand, kan mikrofibre gøre ligeså rent uden rengøringsmidler. Andre steder kan det være relevant med rengøringsmidler, f.eks. sanitetsrens i toilettet. •H  usk at bruge handsker, når du gør rent med mikrofibre, så undgår du at dine hænder tørrer ud. •N  år du bruger mopper af mikrofibre, skal du sørge for, at gulvet kan holde til det. • Du kan vælge miljømærkede klude og mopper. Så ved du, at der også er taget hensyn til miljø og sundhed i produktionen. • Når du vasker dine klude og mopper, kan du bruge et uparfumeret miljømærket vaskemiddel. Du bør undgå skyllemiddel eller blegemiddel.

ler. De kan bruges til spejle og vinduer, dog skal du passe på bløde overflader, som plexiglas, keramiske kogeplader, fladskærme og forgyldte vandhaner. På emaljerede overflade skal mikrofibrene også bruges med forsigtighed. Se på emballagen, om der står noget, om hvor du kan og ikke kan bruge kluden. I tør tilstand er mikrofibre gode til at fange støv, og de holder på det, så det ikke bare bliver hvirvlet op og lægger sig et andet sted. Til fugtig rengøring skal kluden kun tilføres en lille smule vand. Brug kun den mængde vand, den erfaringsmæssigt kan suge. Den skal ikke vrides men foldes tre gange, så du får 16 rene sider at arbejde med. Hvis man kan tørre et spejl af, uden at der dannes striber, har kluden fået tilpas med vand.

De kan bruges til tør, fugtig og våd rengøring. Fibrene trænger ned i de mindste fordybninger og fanger snavset. De tynde mikrofibre fjerner snavs og bakterier uden rengøringsmidler. Miljø og sundhed får det bedre, især fordi du ikke behøver at bruge rengøringsmidler. Men også valget af klude og mopper, levetiden og vask påvirker miljø og sundhed

Hvor kan mikrofibermopper bruges? Mopperne kan bruges på mange gulve. Linoleum har dog brug for mere fugt, end hvad mopper med mikrofibre giver. Træværk som er behandlet med olie, sæbelud eller lignende er heller ikke glad for mikrofibrene. Inden du bruger mopperne, skal du fugte dem med den mængde vand, de kan suge. Mikrofibrene kan være sværere at trække hen over slidte overflader. Det har betydet arbejdsskader for rengøringspersonale, når slidte gulve bliver vasket med mikrofibermopper.

Hvor kan mikrofiberklude bruges? Mikrofiberklude kan bruges på de fleste lakerede og malede overflader, på metal, glas, porcelæn og plastmateria-

Derfor gør mikrofibrene rent Mikrofiberklude og -mopper kan både bestå af syntetiske og naturlige fibre. De to mest almindelige anvendte materialer er polyester og

Fakta om mikrofiberklude og –mopper

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 2

polyamid (nylon), men det kan også være f.eks. bomuld. Tekstilerne består af mikroskopiske tråde (fibre), som er vævet sammen. Fibrene er over 100 gange tyndere end håret på et menneske, hvilket betyder, at der skal mere end ni kilometer fiber til at danne ét gram stof. Hver fiber er spaltet, så snavs og bakterier kan trænge ind og sætte sig inde i hver enkel fiber. En almindelig rund fiber skubber snavset, men de spaltede mikrofibre trænger ned i de mindste fordybninger og fanger snavset ind i de mange små mellemrum i fibrene. Den miljø- og sundhedsmæssige fordel ved mikrofibre skal først og fremmest findes i, at man undgår at bruge rengøringsmidler. Men belastningen af miljøet afhænger også af levetiden. Jo flere gange du bruger en klud eller moppe, før du smider den ud, jo mindre bliver dens belastning af miljøet. En lang levetid betyder, at der bliver brugt færre materialer, energi, kemikalier og vand til at producere klude og mopper. Og mindre emballage går til spilde. Desuden bliver risikoen for allergi mindre. For den er størst i forbindelse med nye tekstiler, da der kan sidde rester af allergifremkaldende kemikalier fra fremstillingen tilbage i tekstilerne. Mikrofiberprodukterne kan også være tilsat antibakterielle midler på nanoform. Hænderne tørrer ud En mikrofiberklud kan opsuge op til syv gange sin egen vægt i vand. Når du gør rent med en mikrofiberklud, risikerer du derfor, at den suger så kraftigt, at den tager hudens fedt og

vand. Og hvis din hud udtørrer, risikerer du eksem og allergi. Arbejdstilsynet kræver, at professionelle bruger handsker, når de arbejder med mikrofiberklude. Så måske vil det være en god ide, hvis du også indfører at bruge handsker, når du bruger en mikrofiberklud. Når mikrofibrene skal vaskes Miljøet påvirkes, når kluden skal vaskes. Bedst er det, hvis du køber klude og mopper, hvor der er en klar anvisning af, hvordan de skal vaskes. Du kan bruge et uparfumeret svanemærket vaskemiddel og følge vaskeanvisningen på produktet – husk dog, at bakterierne skal fjernes effektivt, hvis du f.eks. har gjort rent i et badeværelse. Lad være at bruge skyllemiddel eller blegemiddel, når du vasker mikrofibre. Det kan forringe deres rengørende egenskaber. Du bør heller ikke vaske dem sammen med vasketøj, som giver fnug. Svanemærkede klude og mopper Miljømærket Svanen stiller særlige krav til miljø og sundhed, for eksempel til produktionen af polyester og polyamid eller dyrkningen af bomuld. Der er krav til de farvestoffer, som må anvendes. Nogle hjælpekemikalier må ikke bruges i produktionen, og under transport og lager er der bestemte pesticider, som heller ikke må bruges for at undgå utøj. I de færdige produkter er der en grænse for mængden af formaldehyd. Og de svanemærkede klude og mopper må ikke indeholde nanomaterialer.

15


A ne R ørdam H offme y er og J ens V estergaard J ensen Designer og kok

Nye grøntsager på suppen Kommen. Både blade, rødder og frø kan spises.

Hvad sker der hvis en kok og en beklædningsdesigner, der aldrig har haft synderligt held med potteplanterne, finder på at lave et stort stykke brakmark om til en frodig køkkenhave. Hvis entusiasmen er der, skal det nok lykkes. Og hvordan skulle man ellers få fingre i løvstikke, når man bor på Østerbro? For nogle år siden rev vi 7 måneder ud af kalenderen, og flyttede familien (Jens, Ane og børnene Paula og Betty) fra Østerbro, København til Paris, for at skrive en bog om vores yndlingsby. Paris elsker vi højt. Her finder man let det ypperste, den højeste kvalitet, det bedste af det bedste, ikke mindst indenfor vores fagområder: Mode, mad og vin.

16

Høj madkvalitet i Paris Og vi spiste utrolig godt. I Paris foregår en ikke ubetydelig del af madvareindkøbene på markeder. De bedste markedsboder er dem, hvor producenten selv står og sælger sine friskhøstede sæsonaktuelle varer. Æbleboden, der er kørt ind fra Normandiet samme morgen, eller den berømte grøntsagsavler Thiebault, der sælger sine ’glemte

Dildskov og stolt kavaler.

grøntsager’ (gamle sorter) og ukendte spiselige blade, som han dyrker lige udenfor Paris. Og selvom man ikke går på marked men handler i de gængse madforretninger, er der masser af kvalitet og godt håndværk i alle kvarterer af Paris. Bagere, slagtere, fiskeforretninger, ostemodnere osv., der har en stolthed i deres arbejde og sætter en ære i at tilbyde den bedste kvalitet. Disse varer er lettilgængelige og bliver købt af helt almindelige mennesker. Der er noget dejligt uprætentiøst ved den høje kvalitet i Paris, og de handlende har tilstrækkeligt med kvalitetsbevidste kunder, der kræver ordentlige varer, og ikke har noget imod at betale lidt mere for det gode håndværk, friskheden og de gode råvarer. Hjemme igen Vi vidste, at vi skulle på kvalitetsafvænning når vi kom hjem til Danmark, og en dag stod vi så i Superbrugsen og stirrede på en pakke ”trafikpeber” fra et drivhus i Spanien. Jens havde solgt sin gryderetsrestaurant ’Luns’, inden vi drog til Paris, og jeg kom hjem til en modebranche der var i knæ

af krisen, så vi skulle finde på noget at leve af. Skulle vi gå ind i supermarkedsbranchen og åbne det fede økologiske og biodynamiske supermarked i København? Eller skulle vi starte med at redde os selv, og dyrke vore egne gode madvarer? Ingen af delene havde vi nogen forudsætninger for at gå i gang med, men vi havde stor lyst til at prøve at dyrke noget, så det blev det vi kastede os over. Jens åbnede en restaurant (Mêlée) sammen med to venner, så vi også havde noget at leve af, og jeg skrev vores guide til Paris færdig, underviste lidt i design og var børnetøjsdesigner i et barselsvikariat. Men i weekenderne fik vi jord under neglene. Et par måneder efter vores hjemkomst fra Paris, stod vi på Hejede Overdrev i Lejre kommune. Her havde Kirsten og Torben rigeligt at se til med deres vævestue og savværk, og kunne derfor afse en lille tønde land til de glade amatører fra stenbroen. ’Vi vil dyrke det autentiske’ sagde vi, lige som byboen Jean de Florette, der arver en gård på landet i Pagnols Kilden i Provence.

Egne urter Jeg kastede mig straks over krydderurterne. Her er forskellen på den hjemmedyrkede og supermarkedsvaren enorm. Og udbuddet kan slet ikke sammenlignes (f.eks. løvstikke, kørvel og isop er helt almindelige i haver, men aldrig set i et supermarked). Alle, der dyrker have, har fundet ud af, hvor meget dild, der kommer ud af en enkelt pose dildfrø. Det vidste jeg ikke, og jeg stod snart med en veritabel dildskov. Når man dykkede ned mellem rækkerne, var man fortabt for omverdenen, og der duftede himmelsk. Nede i min dildskov oplevede jeg ren ufortyndet lykke, men hvad skulle jeg gøre med alt det dild? Jens’ restaurant kunne heldigvis tage fra, og der kom masser af dild på menuen i en måneds tid. Alligevel stod jeg med et ordentlig læs krondild da sensommeren kom, og jeg begyndte at ringe rundt til Jens’ tidligere kokkekolleger på andre københavnske restauranter. På den måde begyndte jeg at levere lidt småting til både Mêlée, Formel B og Foldberg, en købmand på Frederiksberg Allé. G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 2


Jens har høstet til en stor fællesspisning på Hejede Overdrev. Krydderurter, fattigmandsorkidé og rådyrhegn.)

Sjældne urter Mine leverancer er indtil videre rimelig drypvise. Jeg kan aldrig love noget, men ringer fra marken og falbyder mine små kvanta. Men det er dog aldrig noget problem at få dem afsat. Dels leverer jeg højst et par timer efter, at jeg har høstet, dels er afgrøderne usprøjtede, ugødede og håndluget. Og en sidste stor attraktion er, at jeg tit har sjældne afgrøder f.eks. skotsk lostilk, bjørnerod, kvan og kommensblade, og jeg går også gerne ud og sanker spiseligt ukrudt. Sortimentet er meget inspireret af foreningen Frøsamlerne, hvor jeg har mødt en masse vidt forskellige plante-og haveinteresserede mennesker, og hvorfra jeg får de fleste af mine frø. Frøsamlerne har mange forskellige aktiviteter, men det væsentligste projekt må være bevaring af biodiversitet: Jo flere der dyrker en gammel sort, desto mindre er den truet af udryddelse. Det arbejde forsøger jeg også at støtte i min mark, og selvom jeg kun dyrker på ca. 1000 m2, har jeg i år (hvis alt går som planlagt) over 100 forskellige afgrøder. Nogle til at spise og sælge, blomster G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 2

for min egen fornøjelses skyld, og så frø til opformering til Frøsamlernes projekter.

Fremtiden er grøn Min køkkenhave er blevet til en lille mark, og jeg arbejder ca. 3 dage om ugen i sæsonen med at så, luge og høste. Arbejdet i marken er utroligt givende. Man sår og håber, man passer alle sine små spirer og prøver at fjerne enhver forhindring på deres vej til store sunde planter, man knokler, og man høster og begejstres. Naturen er blevet en gavmild men også nådesløs samarbejdspartner, respektindgydende og fantastisk. ’Der er ikke noget i vejen med vejret, det er tøjet der er noget i vejen med’, alt den kække naturbegejstring vi før fnisede af, kan vi nu skrive under på. Vores liv er ændret. Og næste skridt er, at flytte fra Østerbro til Lejre, udvide marken yderligere, holde svin, duer, høns. Salte kød, stoppe pølser, bage brød, invitere folk ind og forsøge at smitte dem med vores glæde ved den gode kvalitet, den store smag og sæsonernes skiften.

Rørt oksetatar med beder & blade

I økologisk havedyrkning er kompost et must. Kompost

4 personer

Ingredienser: 400 g afpareret oksekød af bedste kvalitet, inderlår eller tyksteg

opbygger og frugt-

1 skalotteløg, pillet og fintsnittet

bargør jorden. Der

syltede agurker, hakket groft

er mange måder at gøre det på. Søg på google eller prøv f.eks. UrbanGardening.dk.

Surt: Kapers/cornichoner/ Guf: Sennep, ketchup, engelsk sauce, olivenolie... salt, friskkværnet peber 2 rødbeder, skrællede og skåret i skiver på mandolin/rivejern 2 bolsjebeder, skrællede og skåret i skiver på mandolin/rivejern salt + vinaigrette

Opskrifter med Anes grøntsager

Her er nogle eksempler på hvordan Jens bruger urterne fra marken. I sæsonen bruges de friske blade og grøntsager, og resten af året bruges de syltet eller tørret. Tataren er en yderst populær klassiker på Mêlée, umulig at tage af kortet, mens andre retter er sammensat specielt til Grøn Hverdag. F.eks kombinationen blåmuslinger-ribs-løvstikke, som vi blev utrolig positivt overraskede over. Den kommer nok også på kortet på Mêlée.

En blanding af friske, velsmagende blade f.eks. havesyre, kørvel, løvstikke, kommen, dansk og kinesisk purløg, som på billedet. Fremgangsmåde: Hak kødet ret groft på en kødkhakkemaskine, placér det i en egnet skål. Tilsæt skalotte, surt samt guf og rør godt igennem. Smag til med salt og peber. Sørg for at tataren er godt krydret! Anret tataren i bunden på tallerken eller fad. Marinér bederne i vinaigrette og læg dem på tataren. Afslut med en blanding af friske, velsmagende blade.

17


Virksomhedens fem værdier

Postej af kalv/svin med døvnælder, purløg & græskar fra sidste år

Blåmuslinger dampet med hjemmebrygget øl, ribs & blade

Gulerødder fra sidste år, slethvar, kørvel & hvedekerner

Bøf med syltede kålrabi, ramsløg & sky af smør/ æbleeddike

Ingredienser: 500 g reelt kalvekød fra forenden (bov, hals, tykkam...) 250 g svinespæk 250 g svinelever 1 æg 2 dl mørkt øl 1/2 dl porsesnaps salt, friskkværnet peber

Ingredienser: 100 g løsfrosne ribs fra året før 1/2 dl æbleeddike 1 løg, pillet og snittet fint + en anelse olivenolie 1 1/2 kg levende blåmuslinger, vaskede og rensede 1/2 l hjemmebrygget øl (eller anden øl med meget humle) 50 g smør friske, velsmagende blade, snittede. Løvstikke er godt og kan suppleres af andre. evt lidt salt

Ingredienser: 5 store gulerødder (ideen med denne ret er, at gulerødderne fra sidste års trætte smag, friskes op smagsmæssigt af de friske kørvelblade!) 500 g filet af slethvar (eller anden god fladfisk, rødspætte, ising, pighvar...) Frisk kørvel, grofthakket Kogte hvedekerner, gerne fra Aurion salt, friskkværnet peber samt smør til stegning en smule vinaigrette

Fremgangsmåde: Læg ribsene i en egnet gryde, tilsæt eddiken og kog op. Lad ribsene trække en times tid. Sautér løget i olie i en stor gryde ved god varme. Tilsæt muslinger og rør rundt et par gange. Spæd med øl og læg straks låg på gryden. Damp muslingerne således 5-6 minutter. Tilsæt smør og de snittede blade, smag evt til med salt. Rund retten af med de lynsyltede ribs og lidt af kogelagen. Servér retten fra gryden med det samme, med dit bedste surdejsbrød til.

Fremgangsmåde: Skræl gulerødderne med en tyndskræller. Halvér 4 af dem og gem den 5. Steg de fire gulerødder ved svag varme i smør, regn med 15-20 minutter. Skræl lange strimler af den 5. gulerod med tyndskrælleren. Samtidig! Steg fiskestykkerne på panden i lidt smør, krydr godt undervejs med salt og peber. Drys kørvel ved de 8 halverede gulerødder, marinér gulerodsstrimlerne med vinaigrette og endnu mere kørvel. Anret den stegte fisk med de kogte hvedekerner samt de to gulerodsgarniturer ved siden af.

Ingredienser: 4 stykker oksefilet à 150 g eller 1 helt stykke på 500g, med fedtkant (andre kødtyper fungerer også fint!) salt, friskkværnet peber 400 g eddikesyltet kålrabi fra sidste år (sæsonens sidste, store, grove kålrabi egner sig fortrinligt til eddikesyltning) 1/2 dl æbleeddike (eller lidt af syltelagen fra kålrabien) en klat smør et bundt ramsløg, gerne med spæde blomster

1 almindelig terrinform

Syltede sager baseret på græskar fra sidste år, for eksempel chutney og stykker med krondild. En stor håndfuld døvnælder, skåret til og vasket grundigt, samt purløg, gerne med unge blomsterknopper. Fremgangsmåde: Hak kød, spæk, lever groft på en kødhakkemaskine Rør æg, øl samt snaps i. Tilsmag med salt og peber. Sæt farsen i en egnet postejform med låg, gerne af støbejern. Bag postejen ca 1 time og 15 min i vandbad ved 135 grader. Lad postejen køle langsomt af. Emballér grundigt og opbevar den i køleskab. Anret postejen i skiver med græskar-garnituren ved siden af, drys med døvnælder.

Frøsamlerne froesamlerne.dk Guide til Paris: Voila PARIS! Politikens Forlag 2011. 256 sider, 200 kr.

18

4 personer:

4 personer:

4 personer

Fremgangsmåde: Brun kødet på fedtkanten først ved middelvarme i en egnet sauteuse. Krydr undervejs med salt og peber. Tilsæt kålrabistykkerne når kødet er tilberedt halvt færdigt. Spæd med eddike eller syltelage og kog godt igennem et øjeblik. Rund skyen af med smør og groftskårne ramsløg blade, drys kødet med fintsnittede ramsløgblomster.

Restaurant Mêlée Martensens Allé 16 1828 Frederiksberg C melee.dk 3513 1134 Åben tirsdag til fredag kl. 17.30-24 G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 2


D orte l y kke holm Medlem af Grøn Hverdag

Fra 30 år på stenbroen – ud for at møde naturen Ingredienser: En drøm – en sommer – midaldrende kvinde – rød elcykel med ladvogn og telt – en blog og en intention om at blive klogere på hvad der virker og hvad der halter i de alternative samfund vi har i Danmark. Jeg hørte som ung om de mennesker, der på deres dødsleje ærgrede sig over det, de ikke havde fået gjort i deres liv. Og jeg tænkte, DET SKAL IKKE SKE FOR MIG. Jeg hørte en tekst af Arne Würgler. Sangen lød: Vi drømmer, vi drømmer om et sted, som er stort og smukt og som bliver blankt når det bliver brugt. Hvor enhver er fri, fordi vi er sammen indeni. Og jeg tænkte, i sådan et varmt og menneskeligt samfund vil jeg gerne bo. Nu er jeg 54, drømmen er der fortsat, og skal det være, så er det NU stedet skal findes – eller skabes. Hele verden får vi vist ikke med lige i første omgang, sådan ser det i hvert tilfælde ud lige

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 2

her og nu. Men småt og lokalt er også godt, og jeg vil rejse ud for at finde det samfund, der har helhed og balance med i deres perspektiv. Et sted der handler om at kende sig selv, og som har plads til at få vores individuelle gaver til at blomstre, ikke bare fordi det er den bedste måde at være i livet på, men også fordi der er brug for alle gode kræfter. Jeg længtes efter at se vores børn vokse op som de bedste udgaver af sig selv i, og også selv at blive det. Jeg længtes efter at danse mig gennem livet i sameksistens med Jorden, og stræber efter balance – både personligt, lokalt og globalt. Jeg længtes efter ikke længere at bruge energi på at lappe det gamle selvdøde kapitalistiske system sammen, men gå skridtet videre ind i menneskefriheden. Måske købe et stort stykke jord hvor vi kan bo sammen 3 – 400 mennesker, klø hinanden på ryggen, spise bagernes superkraft-kærne nærende brød, dyrke vores

lyse spirituelle natur, dyrke masser af kulørte rodfrugter, dele med det resterende samfund via vores højskoler, eller måske er det noget helt andet, der venter forude. Jeg kan mærke noget venter – og det drejer sig i hvert fald om at sætte rødder og skabe netværk – om mennesker der lever i bevidst relation med hinanden og Jorden, vel vidende at vi dybest set alle er ET. Om at finde et liv, der både er ydmygt og udfordrende. Noget der matcher Jorden bedre, med respekt for alt levende. Om at leve et sted, hvor jeg ikke blot arbejder for mig selv og min egen lykke, men har helheden med i min hverdag. Et sted, hvor vi som samfund kan tage pulsen på, hvad der sker i verden og imellem os selv, vejre hvor vi er og beslutte, hvor vi vil hen. Min drøm handler om global ansvarlighed, permakultur, blå energi og om at nærme os bæredygtigheden. Ud af alle de ”klogebøger” jeg har læst, er der EN ENESTE ting, der står helt klart:

Det er, når jeg lytter til mit hjerte, og lever det, jeg oplever som meningsfuldt, at jeg har det godt. Jeg har lyttet, og det næste år vil jeg finde ud af, om min drøm har gang på jord - om der er andre drømmere som mig. Jeg vil lære af de erfaringer, andre allerede har gjort, dele og finde ud af, om vi kan manifestere noget sammen. Jeg springer nu på cyklen, og besøger en del af de alternative samfund, vi har i Danmark. Hver gang jeg har været et sted, vil jeg skrive en lille historie om oplevelsen her til bladet. Hvis du vil følge med tættere på, kan du også læse mere om dannelsesrejsen på http:// hjertevejen.blogspot.com/, www.gronhverdag.dk og måske i næste nummer af Grøn Hverdag. Jeres reporter fra det ganske danske land Dorte Lykke Holm

19


THORKILD NIELSEN Lektor ved Aalborg Universitet, tn@plan.aau.dk

Skolemadsrevolutionen med mange dagsordner - italiensk inspiration Aldrig før har der været så meget interesse for skolemad, og det er tilsyneladende en diskussion, der foregår over hele verden. Professor Kevin Morgan fra Cardiff Universitet har kaldt det for en ”international skolemads-revolution”. Således bliver der eksperimenteret med at indføre bespisningssystemer på skolerne, og der melder sig stadig flere interessenter i koret for indførelse af skolemad. Men der er stadig lang vej til, at vi har velfungerende skolebespisningssystemer. Og det forekommer stadig uklart hvilke kvalitets- og succeskriterier, der bør anlægges ved indførelse af skolebespisning. Er succeskriterierne, at børnene får et billigt måltid mad, er det at forældrene slipper for at sende mad med i skoletasken, er det at skaffe mere læringsparate elever, er det at undgå den omsiggribende overvægt? Eller er det noget helt femte? F.eks. at koble skolemaden til miljø- og landbrugspolitiske målsætninger, ved at fremme efterspørgslen af særlige miljøvenlige produktionsmetoder, som f.eks. økologisk landbrug. IPOPY I et europæisk forskningsprojekt, iPOPY (innovative Public Organic food Procurement for Youth) er en række økologiske

20

skolemadsordninger blevet analyseret. Således indgik både norske, finske, italienske og danske cases i projektet. Studierne var baseret på kvalitative interviews med udvalgte repræsentanter for forvaltninger og politikere i udvalgte kommuner. Norden I de nordiske lande kan vi se, at både Sverige og Finland har haft skattefinansierede skolebespisnings ordninger i årtier. Det er organiseret forskelligt i de to lande, ligesom målsætningerne også er forskellige på en række punkter. Men fælles er, at det er bespisningssystemer, som er velintegrerede, og som har en meget stor udbredelse. Men de har også nogle udfordringer i forhold til nutidens krav og forventninger. Fx er der en tendens til at bespisningen ses som en “fuel-station” – en tankstation, hvor man kommer for at få energi til kroppen, så man hurtigt kan vende tilbage til skolens hverdag. Italien I Italien har man haft skolebespisning i en årrække. Her har man grebet det mere visionært an, idet man her har arbejdet målrettet på at få sund skolemad baseret på økologiske og lokalt producerede fødevarer,

men også med en fremtrædende social og kulturel dimension. Dette understøttes af en national lovgivning, som regionerne og kommunerne skal implementere. I den lovgivning indgår der blandt andet et krav om, at maden til de yngste skolebørn (6-10 år) skal bestå af minimum 30 % økologiske varer. Desuden understøttes madordningerne af et generelt fokus på madkulturen. En bevidsthed som betyder, at både elever, forældre, lærere, skoleledere, forvaltning og politikere har etableret et højt engagement i skolefrokosten. Eksempelvis fortalte borgmesteren i Sesto San Giovanni – i forstad til millionbyen Milano - at skolemaden skal vise børnene et kvalitetsbevidst modspil til den mere tvivlsomme del af fast food, altså fokus på maden som en dannelsesproces. Ligeledes har man i Italien tilrettelagt skolegangen sådan, at der er 1,5 times frokostpause. Dette betyder, at børnene både har tid til spisning og tid til leg. Frokosten består på en typisk italiensk skole af 2 til 3 retter! Og for de mindste klassetrin foregår spisningen sammen med læreren i et dertil indrettet lokale på skolen. Maden serveres af et personale, som sørger

for, at maden er helt frisk tilberedt, og at alle børnene får en passende portion. Kommunerne bestemmer Kommunerne fastlægger selv driften af og økonomien i frokostordningerne. Der er fastsat en social forældreindtægtsbestemt ramme for måltidsordninger, og kommunerne praktiserer en større eller mindre grad af brugerbetaling – eksempelvis betaler forældrene i nogle skoledistrikter i Rom næsten 7 $ pr dag, svarende til ca. 50 kr., hvor det for forældre med en indtægt under 22.000 $ (165.000 kr.) er helt gratis for deres børn at deltage i måltidet. I nogle kommuner har byrådet valgt at gå længere end de lovkrav, der eksisterer – fx med hensyn til økologiandelen. Indgåelse af aftaler om forsyning med skolemad foregår efter de gældende regler for udbud. Det vil sige, at der ofte er en række konkurrenceparametre i spil mellem potentielle operatører. I den forbindelse kan vi konstatere, at økologiandelen er en af de konkurrenceparametre, der spiller en stor rolle. Vi ser fx, at operatørerne sammensætter deres tilbud på en måde, hvor de tilbyder en højere økologiandel end det, der fremgår i udbuddet. G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 2


Frokost i Klub Kærnehuset i Albertslund Foto: Jørgen Martinus

For at komme videre i den danske diskussion af, hvordan skolemadsordningerne kan se ud, er det derfor meget relevant at se på nogle af de italienske erfaringer. Her har man været i stand til at kombinere en skolehverdag med en høj bevidsthed om madkulturen med krav om bæredygtighed og med kvalitetskrav. Både begreber og praksisser om madkultur indgår således i en bred faglighed i skolen.

Finland Det finske system med at servere gratis varm mad i skolerne stammer helt tilbage fra industrialiseringen i slutningen af det 19’tende århundrede. I 1920’erne blev det lovbestemt, at alle børn fra fattige familier skulle tilbydes skolemad. I 1943 blev obligatorisk og gratis skolemadsordning indført for alle skolebørn i Finland. I forhold til økologi er engagementet fra de centrale beslutningstagere (nationale og lokale politikere) yderst begrænset. Italien I Italien er der fastlagt en række nationale retningslinjer for skolemad. Her har man haft skolemad i omkring 120 år, og den første brug af økologiske ingredienser kom for cirka 20

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 2

En af de centrale pointer, der kan uddrages af den italienske model, er, at det er muligt at gennemføre en ambitiøs skolebespisning ved at sikre en høj grad af deltagerengagement. Det, vi kan se, er således, at de mere succesfulde spiseordninger bygger på at der er tænkt i at sikre engagement blandt nøgleaktørerne gennem inddragelse og skabelse af ejerskab. En anden pointe er, at økonomien og kvaliteten i sko-

år siden. I 1990’erne begyndte man at udforme love, som skulle sikre brugen af økologiske ingredienser, og ved en statslig finansiering blev det sikret, at skolemaden skulle indeholde økologiske og lokalproducerede traditionelle italienske fødevarer. Staten udformer altså anbefalede retningslinjer for de overordnede strukturer. I Rom serveres dagligt 300.000 økologiske måltider til de romerske skolebørn. Danmark I Danmark blev den såkaldte “Oslo-Frokost” indført i slutningen af 50’erne og begyndelsen af 60’erne. Begrebet Oslo-Frokost kom fra Norge, hvor man dengang efter krigens slutning mente, at der var flere vitaminer i et

lebespisningen er sikret på den driftstekniske side gennem en professionalisering med en høj grad af kommunikeret integritet med de andre nøgleaktører. Skolemad i fremtiden Læren er, at selv om der i dag ikke er stemning for en sådan mere visionær madkulturel oprustning i skolen her i landet, så bør den forestående evaluering af de danske erfaringer ske med blik for visionære og

koldt måltid end i varm mad. Disse ”Oslo-Frokoster” – blev I nogle kommuner indført som afløsning af den tidligere varme mad. De ”offentlige madordninger” blev senere afløst af de såkaldte skoleboder, der fungerede som supplement til den medbragte madpakke, og solgte frugt, mælk og snacks. Skoleboderne dominerede bespisningssituationen op gennem 1980’erne og 90’erne, hvorefter skolemads-diskussionen tog fat igen, og enkelte kommuner/skoler indførte forskellige varianter af skolemadsordninger. I flere af disse ordninger kom økologien til at spille en vigtig rolle, og i enkelte kommuner - især København og omegnskommunerne hertil - spiller økologien en stor rolle.

engagerende strategier for udvikling af en kvalitetsbevidst dansk skolemadsmodel. Endelig kunne man ønske, at vi i Danmark kunne lade os inspirere af de høje italienske visioner for bespisningen af vores børn og unge. Lad maden være velsmagende, miljøvenlig, være inspirator for bedre madvaner og i det hele taget øge madbevidstheden for den næste generation.

Norge Den (skolemads)kulturelle kontekst i Norge er en nation, der - ligesom Danmark - er præget af madpakkekultur og et skolesystem, der ikke har faciliteter til kantine eller madlavning lokalt. Økologisk produktion og forbrug i Norge er relativt beskedent, og der er ifølge interviewpersonerne i case-undersøgelsen betydelige udfordringer forbundet med at skaffe økologiske produkter, hvorfor en større leverance til samtlige skoler i kommunen har været yderst vanskelig.

21


NINA MARIA KLOK Projektleder i Miljøpunkt Østerbro

Hav altid en indkøbsseddel med, når du køber ind og planlæg dine indkøb hjemmefra.

I supermarkedet: Indkøb kun den mængde mad, du har brug for.

Spild af frugt og grønt for m Hvert år smides der i Danmark frugt og grønt ud for to milliarder kroner. Et tab på over 300 millioner kroner sker, inden frugten og grøntsagerne når til hylderne i supermarkedet. I dag skal frugt og grønt have bestemte størrelser for at blive solgt. Det kan mindske madspildet at sælge de grønne varer efter vægt i stedet for per styk. Æbler skal være mindst syv centimeter i diameter og iceberg-salathoveder skal veje over 350 gram. Ellers bliver de højst sandsynligt kasseret inden de overhoved når frem til supermarkedernes hylder. De danske supermarkeder og detailhandlen sælger grøntsager og frugt stykvis og ikke i løs vægt, og derfor er der nogle størrelseskrav, hver enkelt vare skal leve op til.

22

De frugter og grøntsager, der ikke lever op til standardkravene bliver i mange tilfælde ikke høstet. “De æbler, der er under standardstørrelsen, kan ikke sælges ude i butikken og bliver kasseret allerede inden de kommer ud i supermarkederne. Det samme sker med andet frugt og grønt, at overholder de ikke de gældende standarder i butikkerne, selvom de er spiselige, så bliver de kasseret”, fortæller Jørgen Dejgård Jensen, seniorforsker ved Fødevareøkonomisk Institut ved Københavns Universitet. Duer ikke, næste “Detailhandlen stiller krav om, at et brocollihoved for eksempel skal have en vis størrelse, fordi den sælger dem per styk. Det vil sige, at en fødevareproducent ikke får ekstra penge,

hvis et brocollihoved er ekstra stort, og dem der er for små, vil detailhandlen ikke betale for. Så brocollihovedet skal have en standardstørrelse”, fortæller Klaus Jørgensen, chefkonsulent i Landbrug og Fødevarer, der repræsenterer det samlede danske landbrugs- og fødevareerhverv. Fødevareøkonomisk Institut på Københavns Universitet har lavet beregninger på, hvor stort madspildet er i Danmark, inklusiv spildet af frugt og grønt hos producenterne af fødevarerne. “Det madspild på frugt og grønt, der hvert år sker i primærproduktionen ligger i størrelsesordenen 300 millioner kroner”, forklarer seniorforsker Jørgen Dejgård Jensen. I følge seniorforskeren skyldes det store madspild to ting. En grund til at meget frugt

og grønt kasseres, inden de når til supermarkederne, er store udsving i priserne fra den ene uge til den næste. Jørgen Dejgård Jensen nævner jordbærsæsonen som et eksempel. Jordbærproduktionen topper i nogle ganske få uger om året, og i de uger er den pris fødevareproducenten kan få for sine bær meget lav. “Når udbuddet er meget stort bliver prisen lavere, men i ugerne omkring er prisen højere. Så flere producenter prøver at planlægge, at de kan strække sig ud over sæsonen. Men nogle gange er man klar til at høste på et tidspunkt, hvor priserne er elendige, og så kan man måske ikke få dækning for omkostningerne ved at høste dem”, siger Jørgen Dejgård Jensen og fortsætter: “Så dropper man at høste dem og pløjer dem i stedet over.” G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 2


milliarder Den anden grund er, at forretningernes størrelsesstandarder skal være overholdt for, at varerne kan få den pris, som dækker omkostningerne for producenten. For fødevareproducenterne er det ofte billigere at pløje det frugt og grønt ned, de ikke kan få afsat til en god pris, da der er omkostninger ved at høste og bearbejde det. Den grønne tænketank Concito konstaterer i rapporten “Det Skjulte Madspild” fra 2011, at der er eksempler på, at helt op mod 90 procent af en frugthøst kasseres på grund af kravene til størrelsen. Det koster milliarder at spilde mad Hvert år smides mad ud for mere end 6,7 milliarder kroner i Danmark i følge

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 2

Hvis du alligevel lavede for meget mad, skal maden i fryseren til en anden dag eller i køleskabet og spises dagen efter.

Jørgen Dejgård Jensen fra Fødevareøkonomisk Institut. “I alt udgør frugt og grønt omkring en tredjedel af det samlede madspild, og svarer til omkring 2 milliarder om året”, fortæller han. De 2 milliarder tæller både spild i primærproduktionen, det spild der sker, fordi supermarkederne ikke får solgt frugten eller grøntsagerne, og det frugt og grønt forbrugerne køber men ikke får spist og i stedet smider ud. Man tager det største æble “Når frugt sælges stykvis ude i butikkerne, så tager man det store æble, hvis det koster det samme som det lille”, siger Jørgen Dejgård Jensen. Flere forbrugere ender så med at smide store mængder af det indkøbte i skraldespanden. At

sælge frugt og grønt stykvis har ikke kun konsekvenser inden varerne kommer på hylderne i forretningerne. Madspildet bliver også større hos forbrugeren “Min enlige nabo har ikke brug for et kæmpe hvidkålshoved eller salathoved. Hun har brug for et lille et, men det kan hun ikke købe, som systemet er i dag, og så ender hun med at måtte smide halvdelen af det ud” siger Selina Juul, der er stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad. Hun støttes af chefkonsulent Klaus Jørgensen fra Landbrug og Fødevarer. “40 procent af alle hustande i Danmark er singlehusstande. Og folk, der bor alene har svært ved at bruge et stort hvidkålshoved, hvorimod et der

var halv størrelse vil de lettere kunne håndtere, og derved kan et supermarked være med til at hjælpe forbrugeren med at mindske madspild”, siger han. Begge mener de, at det vil være et skridt i den rigtige retning mod at mindske madspild, hvis detailhandlen begynder at sælge frugt og grønt efter vægt i stedet for på stykbasis. Det vil give forbrugeren større valgmuligheder. Supermarkeder tøver med at handle I Danmark er der tradition for at sælge frugt og grønt stykvis. Derfor stilles der krav til hver enkelt vares størrelse. Standarderne for de forskellige varers størrelse laves i forhandling mellem producenterne og detailhandlen. Detailhandlen oplyser,

23


Lav mad til flere dage - en hovedret kan blive til en forret dagen efter. at den har frugt og grønt af varierende størrelse, men de forskellige typer varer sælges i nogenlunde ensartet størrelse “For eksempel kan du vælge 10 æbler for 25 kroner, der er ensartede, men man kan også købe en pose med æbler, der er mindre i størrelse. Dem, der bliver solgt inden for en speciel kategori har en bestemt størrelse”, siger Maia Lindstrøm Sejersen, kommunikationskonsulent i Dansk Supermarked. I mange andre lande, som Sverige og i Sydeuropa, sælger man oftere de grønne varer efter vægt. Dansk Supermarked, Danmarks største detailkoncern med syv detailkæder og to stormagasiner oplyser, at de kigger på, om det er en god ide at sælge frugt og grønt i løsvægt, men at det vil kræve store ændringer i deres varehuse, hvis man skal gøre det. “Det er ikke bare at sætte en ekstra vægt op i grøntafdelingen. Det betyder, at der skal laves procedurer om i en masse kæder. Så det er ikke bare sådan lige at gøre, men det er absolut noget vi er åbne for, og kigger på, om det er en

24

god ide”, siger Maia Lindstrøm Sejersen, kommunikationskonsulent i Dansk Supermarked. “Hvis det var en udpræget fordel og salget steg ved det, så tror jeg vi havde gjort det for længst”, uddyber hun. Dansk Supermarked er ikke endnu overbevist om, at det er en investering man skal gøre, da dets kunder ikke har efterspurgt at købe frugt og grønt efter vægt. “Det vigtigste for os er jo, at kunderne tager godt i mod det, fordi hvis vi laver en ting om, og kunderne vælger os fra og handler andre steder, så mister vi vores eksistensberettigelse” fortæller Maia Lindstrøm Sejersen. Seniorforsker Jørgen Dejgård Jensen mener, at det kan virke mere besværligt for forbrugerne at skulle veje varen end bare at købe 10 stykker frugt til en fast pris, og det kan være en af grundene til, at de ikke efterspørger frugt og grønt efter vægt. Og så ser det pænt ud, når frugten har samme størrelse. “Udseendet sælger. Også når det gælder frugt og grønt. En kunde køber ikke noget, de synes ser frastødende ud, også

Tænk over, hvordan rester kan genbruges i andre retter.

selvom det ikke fejler noget”, siger Maia Lindstrøm Sejersen fra Dansk Supermarked. Mange ens varer på hylderne giver et ensartet udtryk i supermarkedet, og som forbruger kan det virke genkendeligt, hvis varerne er de samme hver gang. “Vi har ingen interesse i at smide mad ud, men det er et svært område at have med at gøre, hvis man samtidigt skal leve op til en hvis standard i butikkerne og sørge for at kunderne ikke går derfra med indtrykket af en dårlig butik”, uddyber hun. Kort holdbarhed og flotte hylder Dansk Landbrug og Fødevarer har også undersøgt det danske madspild. De er kommet frem til, at de varer, der er mest spild af, er dem med en kort holdbarhed. Det er typisk mejeriprodukter, grøntsager, frugt, brød og til dels også kød. Men kød er dyrt, så forbrugerne er opmærksomme på ikke at købe mere, end de har brug for og ikke spilde det. “Hvorimod grøntsager er relativt billige, og derfor er du

heller ikke som forbruger så opmærksom på det. Men det er meget det med den korte holdbarhed, der spiller en rolle, når det gælder madspild”, siger Klaus Jørgensen og fortsætter, “Frugt og grønt kan du ikke lagre længe eller fryse ned.” Frugt og grønt kræver den rigtige temperatur og omhyggelighed for at undgå, at det rådner. Det stiller krav til både producenter, detailhandel og forbrugere til at opbevare det bedst muligt. Og det kan være en udfordring, når forbrugerne gerne vil have friske varer. “Forbrugerne forventer fyldte hylder med de friskeste varer på alle tider af døgnet også fem minutter i lukketid, og det kan give madspild i detailhandlen”, siger Selina Juul. Ingen interesse i madspild Landbrug og Fødevarer understreger, at for både fødevareproducenter, detailhandel og forbrugere handler spild af mad om spild af penge, så alle bør have interesse i at mindske madspildet. Klaus Jørgensen siger: “For detailhandlen handler det også om penge - den kan se på bundlinjen, om der er et tab.” G G RR Ø ØN N

H H VV EE RR D D AA G G

21 / 2 0 1 2


Tilbered kun den mængde mad, du/I kan spise.

Han spår de dagligvarebutikker, der kun tænker på at tjene penge en svær fremtid. “Vi bliver alle nødt til at tage et medansvar og vise ansvarlighed for vores klima, miljø og samfundsøkonomi, også supermarkederne.” Dansk Supermarked fortæller, at de gerne vil være med til at mindske madspild, men det skal være rentabelt for dem, og være noget kunderne kan lide. “Hver gang vi smider mad ud, så betyder det et tab for os, og vi er jo købmænd med stort K, så selvfølgeligt har vi ikke lyst til at stå og smide ting ud, som vi kunne have fået penge for”, siger Maia Lindstrøm Sejersen, kommunikationskonsulent i Dansk Supermarked. Samme interesse i at mindske madspildet, mener Klaus Jørgensen fra Landbrug og Fødevarer, at fødevarevirksomhederne har. “Enhver ressource, der har en værdi vil fødevareproducenterne forsøge at udnytte, og ingen gartner ønsker at se sine produkter blive pløjet ned”, siger han. Der er økonomi i at lave produkter, som forbrugerne G R Ø N

H V E R D A G

12 // 22 00 11 22

Sig NEJ TAK! At levne mad er hverken fint, sejt eller trendy - at levne mad er noget madsvineri.

vil have. Og hvis produkterne ikke lever op til supermarkedernes størrelseskrav, må man i dag tænke alternativt, hvilket han understreger, at de fleste fødevareproducenter prøver at gøre. “Den måde, man handler med detailhandlen på har gjort, at der er en overskudsproduktion, men det giver så nogle nye muligheder for at vende dette overskud til en fordel, i stedet for at lade produkterne gå til spilde”, siger han. Som eksempel nævner han, at det brocollihoved, som ikke kan afsættes til supermarkedet i stedet kan sælges til virksomheder, der laver frysepizzaer eller frostgrøntsagsblandinger. Eller æblerne i overskud, der kan bruges til most og tomaterne til ketchup. Klaus Jørgensen understreger dog, at som tallene viser, er madspildet i Danmark stort, og det vil være en god ide at sælge frugt og grønt efter vægt og ikke per styk for at mindske madspildet.

“Madspild er både en udfordring for økonomi og klima. Det handler om ressourcer, der går til spilde, det er penge ud af vinduet og forårsager global opvarmning.” Hun støttes af seniorforskeren og konsulenten fra Landbrug og Fødevarer, der påpeger, at vi alle må tage et ansvar for at mindske madspildet for at passe på vores klima og samfundsøkonomi. “Man kan ikke fjerne alt madspild, men hvis supermarkederne slækkede på størrelseskravene eller solgte frugt og grønt pr. vægt og ikke pr. styk, kunne det være med til at mindske det”, siger Jørgen Dejgård Jensen fra Københavns Universitet. “Hvis du betaler efter vægt, vil du gå efter det, du har behov for. At købe frugt og grønt efter vægt giver forbrugeren en større valgfrihed, så de kan mindske madspildet hjemme i køkkenet”, siger Klaus Jørgensen fra Landbrug og Fødevarer.

Sælg efter vægt ikke pr. styk Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild af Mad, siger:

Rema 1000 sælger frugt og grønt efter vægt Rema 1000 er i efteråret 2011 begyndt at sælge udvalgt

frugt og grønt efter vægt for at komme madspild til livs. Hvidkål, rødkål, selleri og kartofler sælges efter vægt i en forsøgsperiode, og man håber, at det bliver en succes, som kan gøres permanent. I 2008 afskaffede Rema 1000 mængderabatterne for at mindske madspild. “Da vi afskaffede mængderabatterne, fik vi rigtigt mange positive tilbagemeldinger fra kunderne”, siger Anders René Jensen, indkøbschef i Rema 1000. Og nu går Rema 1000 skridtet videre ved at sælge frugt og grønt efter vægt. Forbrugerne betaler per halve kilo og kan vælge den størrelse, de har brug for. “Vi tror meget på, at det er vigtigt for den enkelte forbruger, at man kan købe ind på en måde, der passer med den måde, man ellers lever sit liv på. At man kan købe det man har behov for og få det til den bedst mulige pris”, siger indkøbschefen. Illustrationer af Selina Juul, Stop Spild Af Mad www.stopspildafmad.dk

25


K jeld H ansen Forfatter og journalist

Billedet af fritgående grise med krølle på halen er et sjældent syn. Rutinemæssigt klippes halerne af de fleste smågrise (98 pct.), til trods for at dette kun må ske i nødstilfælde. Halekuperingen foretages forebyggende for at forhindre grisene i at bide haleren af hinanden. Det siger sig selv, at halebidningen er et symptom på unaturlige forhold for dyrene, og som billedet demonstrerer, forekommer problemet ikke blandt fritgående grise. Foto: forfatteren.

Flugten fra det tabte land Siden 1950 har Danmark udviklet sig til et af de mest ekstreme landbrugslande i verden, hvor stadig færre ejer stadig større dele af den begrænsede jordresurse. Hele egne affolkes som konsekvens af denne udvikling, der i stigende grad vækker mindelser om Middelalderens feudalsamfund. Hvad kalder man et land, hvor mindre end en halv procent af befolkningen ejer mere end 62 pct. af jorden? Nej, ikke “bananrepublik”. Det rigtige svar er: Danmark. Ja, vi taler om det yndige land, hvor nogle få tusinde personer i dag ejer hovedparten af det ganske land. Det er roden til meget ondt. For at føje spot til skade modtager denne lille gruppe af jordejere offentlig hjælp i størrelsesordenen otte mia. kr. om året. Hver enkelt hæver i årsgennemsnit 250.000 kr. Penge, der udbetales som direkte landbrugsstøtte, uden

26

at vi stiller nogen form for modkrav. Penge, der sætter den danske landmand i stand til at konkurrere enhver u-landsbonde sønder og sammen. ”Den rådne banan” På bare 50 år er Danmark blevet gjort til verdens mest ekstreme landbrugsland. Ingen anden nation har så stor en andel af sit areal under plov, mens så lille en del af befolkningen er beskæftiget ved primærlandbruget. Vi flygter fortsat fra landdistrikterne ind til byerne, som vi har gjort det siden 1950. Bekymret taler vi nu om ”den rådne banan”, som det geografiske område i Danmark, hvor hverdagen er plaget af butiksdød, nedlæggelse af skoler og tomme huse. Hvor gennemsnitsalderen er høj, arbejdspladserne få, og de unges eneste ønske en enkeltbillet væk. Groft sagt er ”den rådne

banan” en betegnelse for tabernes Danmark. Den strækker sig fra Nordjylland gennem Vestjylland og ned til Sønderjylland, hvorfra den svinger østpå henover Sydfyn, Ærø og Langeland til Lolland-Falster og Møn. Stærkt foruroligende er det, at ”bananen” nu dækker over halvdelen af landet. Her vil ingen bo, her er uddannelsesniveauet i bund, friværdi kender man ikke noget til, og arbejdspladserne er for længst forduftet. Det eneste, der er masser af i ”den rådne banan”, er landbrugsjord og stanken af svin. Og så alle de tomme huse. Den politisk valgte strukturudvikling i dansk landbrug har medført, at der i dag står 30 mio. kvadratmeter overflødige bygninger og forfalder ude på landet. Det svarer til et ti meter bredt bælte af bygninger fra Limfjorden og hele vejen ned til den tyske grænse.

Gigantisk gældsprocent Tilbage i 1950 levede flere end 200.000 familier af deres eget landbrug, i dag er antallet reduceret til 12.000 heltidsbedrifter. Prognosen fra Dansk Landbrug siger, at i 2015 vil der bare være 9.100 tilbage. Er det godt?

I 2003 havde landbrugets samlede gæld en kontantværdi på 195 mia. kr.; sidste år passerede beløbet de 360 mia. kr. Dansk landbrug er simpelthen en himmelråbende dårlig forretning. Strategien med en gældsprocent oppe omkring de 80 er ekstrem, selv i EU-sammenhæng, hvor den danske kæmpegæld er mere end dobbelt så stor som gennemsnittet i de øvrige lande. Hvordan klarer jordejerne så dagen og vejen, når de ingen penge tjener? Man har levet højt og flot ved at belåne jorden. Hidtil har banker og realkredit spillet med på denne svimlende G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 2


Der produceres 27 mio. svin hvert år i Danmark. Samtidig dør der 10,5 mio. svin om året. Pattegrisene er de mest udsatte. Hver dag dør 25.000 pattegrise, hvilket svarer til 9 mio. om året. Soen har ikke patter nok til de store kuld, som man i dag har fremavlet søerne til at få. De døde svin afhentes af Daka, en destruktionsanstalt, som laver døde dyr om til Biodiesel. Naboer er forargede over synet af døde dyr, der ikke sjældent ligger utildækkede, til de afhentes. Foto: forfatteren.

matador-karussel, der pressede jordpriserne op over de 300.000 kr. for en sølle hektar. I det seneste årti er landbrugsjord steget med 285 pct. uden, at der er nogen som helst produktionsmæssig dækning for denne stigning. Nu er denne gigantiske prisboble eksploderet. Indtil videre holder alle vejret, mens man venter på lavinen af tvangsauktioner og milliardtab for bankerne, som de fødevareøkonomiske eksperter har forudsagt. Nedturen fortsætter Landbrugets positive bidrag til det danske samfunds husholdning er også til at overskue. Eksportandelen ligger i dag omkring de 10 pct., men har været konstant faldende siden 1963, hvor industrien for første gang overhalede landbrugseksporten. Ser man på landbrugets og fødevareindustriens samlede bidrag til Danmarks bruttofaktorindkomst, så lå det i år 2000 på 4,8 pct. Det var faldet til 4,4 pct. i 2011. På samme måde går beskæftigelsen ned med omkring 1 G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 2

pct. årligt, og i 2011 var der blot 100.000 fuldtidsansatte tilbage i såvel det primære landbrug som i fødevareindustrien. En pæn del af beskæftigelsen kommer i øvrigt kun udlandet til gode. Allerede i dag er hver 4. ansatte i landbruget en udlænding, især fra Ukraine og de baltiske stater. For de lande udenfor EU, der forsøger at opbygge en eksport af landbrugsvarer, er det så godt som umuligt at hamle op med landmænd af den danske kaliber. En ting er, at han hører til de bedst uddannede i verden, men vigtigere er det, at han aldrig konkurrerer på lige vilkår. Han eksporterer uden at blinke sine egne varer med masser af EU-tilskud bundet i halen. Også selvom stærkt subsidierede produkter som f.eks. mælkepulver, sukker, kyllinger, svinekød osv. gang på gang har smadret utallige landbrug i fattigere lande end de europæiske. Middelalderen vender tilbage De stadig færre danske jordejere har fortsat deres eget ministerium, deres egen minister og deres helt egen lovgivning. Det sikrer dem monopolet på det meste af Danmark.

På 50 år er Danmark blevet gjort til verdens mest ekstreme landbrugsland. Ingen anden nation har så stor en andel (62 pct.) af sit areal under plov, mens så lille en del af befolkningen er beskæftiget ved primærlandbruget. Denne “strukturudvikling” har hverken været til fordel for livet på landet, naturen eller miljøet. Den har kun gavnet en minoritet af meget store jordejere. Foto: forfatteren.

Indtil for seks år siden havde det daværende regeringsparti Venstre følgende linjer i sit politiske program: ”Den private ejendomsret er grundpillen i et frit samfund. Privat ejendomsret er den vigtigste garanti for såvel økonomisk som politisk frihed. Når ejendomsretten er fordelt på mange private ejere, har ingen enkeltperson magt til at bestemme over andre. Liberale ønsker derfor en spredning af den private ejendomsret”. Sådan mener de liberale ikke mere. Måske nok for bananstater med magtfulde godsejere i Mellemamerika og i Afrika, men i Danmark accepterer de villigt, at Middelalderens ejendomsstruktur med de få slægters monopol på jorden atter opstår. Trods den velbeskrevne elendighed ude i det yndige land hugges der fortsat løs på de sidste udyrkede oaser i et landskab, der efterhånden ligger tilsølet og tømt for indhold og indbyggere – som en rådden bananskræl. Se dig ud en sommerdag monotone marker så langt øjet rækker, og en stank af svinegyl-

le dominerer i dag det landskab, hvor storken for ikke så længe siden spankulerede omkring. Et landskab beboet af arbejdsløse og pensionister på passiv forsørgelse, hvor butikker, skoler, biblioteker lukker på stribe. De unge? De er for længst flygtet ind til byerne Vi fik uhørt billig flæskesteg, javist, men prisen har været skyhøj. For hver generation burde det være en æressag at sende landet lidt smukkere videre, end man overtog det, men dertil er vi slet ikke kommet.

Prognose for udviklingen i dansk landbrug Antal heltidsbedrifter: 2006: 15.300 2015: 9.100 Antal heltidsbedrifter med kvæg: 2006: 5.500 2015: 2.300 Antal heltidsbedrifter med svin: 2006: 3.300 2015: 1.500 Kilde: Dansk Landbrug

27


I lse F riis M adsen Grøn Hverdag i Roskilde og Omegn

Cykelkaravanen Tour De Future i Roskilde 1

I Roskilde graves ikke til metro, men efter de rige fortidminder, der gemmer sig over alt under byen. Om lidt kommer cykelkaravanen til Stændertorvet.

3

Grøn Hverdag er klar. Vi fortalte om sortering af pap, metal og elektronik i legetøj, og serverede bæredygtighedssuppe (brændenældesuppe) i høkasse. Meget populært!

28

2

Man venter på taler af borgmester Joy Mogensen, Selina Juul fra Stop Madspild og Dorthe Mose fra FOA Ungdom.

4

Smagprøver på ”Grundvand med coctaileffekt”. Når vi forklarede om cocktaileffekten, snusede folk til vandet i bægeret og syntes, det lugtede ækelt, ville ikke drikke det, selv om vi beroligede dem med, at det var vandhanevand! G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 2


Tour De Future. Vi cykler for verdens fremtid. En cykelkaravane fra Skagen til København. Den 9. maj var dagen, hvor cykelkaravanen Tour De Future nåede Roskilde. Med start i Skagen, Vest - og Sønderjylland samt Sydhavsøerne den 11. april havde gæve cyklister arbejdet sig gennem landet med kurs mod København. Undervejs var der stop i alle større byer, hvor der blev holdt fest med boder fra lokale foreninger, musik og optræden m.m. Således også i Roskilde.

5

16. maj sluttede den lange cykeltur på Christiansborg Slotsplads. Her var der stor folkefest med taler, og karavanen ønskede statsminister Helle Thorning – Schmidt god tur til Rio+20, FN’s konference for bæredygtig udvikling, som finder sted i juni i Rio de Janeiro. 20 år er gået siden den første Rio – konference, og miljøproblemerne er kun blevet værre. Verdens regeringer kan ikke blive enige om at satse på en bæredygtig udvikling. Ideen med cykelkaravanen var at vise politikerne, at hele landet – og ikke mindst de unge - bakker op om, at man nu kommer i arbejdstøjet og opviser handling og resultater i forhold til de klimaog miljøkatastrofer, der venter forude, hvis vi ikke ændrer kurs.

6

Optræden og musik var en del af programmet, mens vi ventede på karavanens ankomst.

Denne lille fyr træder energisk i pedalerne, hvilket oplader batterierne til karavanens rullende musikanlæg, som står ved siden af. Jeg skal hilse at sige, at der kunne komme lyd på. Det kørte foran på karavanens rute.

7

8

Endelig kommer cykelkaravanen. Her begynder også, hvad der skulle udvikle sig til et kraftigt regnvejr, som varede i al den tid arrangementet stod på.

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 2

Borgmesteren (t.h.) kunne godt lide suppen!

29


KALENDER – GRØNNE ARRANGEMENTER O plevelser , ideer og I N S P I R A T I O N

SJÆLLAND

Albertslund

International medborgerdag

Lørdag den 9. juni kl. 11-17 deltager Grøn Hverdag i Albertslund Kommunes internationale medborgerdag. Sted: Birkelundgård, Damgårdsvej 25, Albertslund.

Stenlille

COB workshops

Sted: Øbrovej 9 hos Fornyet Energi. Kontakt: Karen Abrahamsson, tlf : 5780 4522 eller fornyetenergi@fornyetenergi.dk Den 5.-8. juli og den 16.-19. august 2012. Vi starter torsdag kl. 9 og slutter søndag kl. 15. I fire intense dage arbejder vi med fundamenter, COBbyggeri, lerpuds og kalkpuds & overdækninger. Du lærer grundlæggende COB teknik ’med gode støvler og tæt hat’. Ler- og kalkpuds – hvornår skal du bruge hvad? Du lærer konstruktion af fundament, opbygning af COBvægge, design, dekorative detaljer m.m.m.

JYLLAND

Odder

Økologiens Have, Rørthvej 132.

Rundvisning i haven

Søndag den 10. juni kl. 14.00. Hvad er økologi og hvordan kan økologien bruges i haven. Med udgangspunkt i haven snakkes om hvad økologi er og hvorfor det er vigtigt. Sten Porse, forfatter til mange artikler om økologi og planter og mangeårig underviser på Jordbrugets UddannelsesCenter Århus, vil stå for rundvisningen. Deltagelse koster alm. entré, 25 kr. for voksne, børn gratis.

30

Vinavl i Danmark

Søndag den 17. juni kl. 14.00 fortæller Frede Thomsen, lokal vinavler med 20 års erfaring. Så går du med ønske om at dyrke vin, har du her på rundvisningen i vinmarken i Økologiens Have muligheden for at få nyttig viden og svar på en masse spørgsmål, også hvis du blot vil have et par planter i drivhus eller haven. Deltagelse koster alm. entré, 25 kr. for voksne, børn gratis. Haven, café og butik er generelt åben fra den 6. maj til den 30. september kl. 10-17 alle weekender, helligdage og i skolernes sommerferie. Uden for åbningstiden er det muligt at gå en tur i haven ganske gratis. Se mere på www.ecogarden.dk.

Ringkøbing

Forundringens Have, Skraldhedevej 8, Velling.

Frokost i haven

Søndag den 10. juni kl. 11.00– 14.00. Vi indsamler krydderurter såvel vilde som tæmmede, salater og spiselige blomster og laver en dejlig salat og pesto. Endvidere bages brød i stenovn. Sammen nyder vi frokosten i haven eller under tag i udekøkkenet. Du er velkommen til at tilbringe resten af dagen i haven, hvor der er gode oplevelser både for voksne og børn. Du kan også købe planter og frø samt plukke krydderurter til te og buketter. Pris: voksne 50 kr., børn gratis.

De vilde blomsters dag

Søndag den 17. juni 2012 kl. 14.00–16.00. Kom og oplev ” De vilde blomsters paradis” som er et afsnit i Forundringens Have og tag med på en vandretur ud langs stien i ”skoven” og ud over markerne. Rundvisning ved botaniker om de vilde blomsters særlige kendetegn. De vilde blomsters dag, er et landsdækkende arrangement, og er altid gratis.

Sankt Hans aften

Lørdag den 23. juni kl. 19.30. Birtha Toft med hat og stok viser rundt i haven og fortæller om, hvordan kloge koner til alle tider har brugt urter til helbredelse og anden trolddom. Der uddeles smagsprøver på en fortryllende urtesuppe og ved bålets gløder kan børnene bage snobrød. Der kan købes kaffe og kage samt øl og vand. Entre: voksne 50 kr., børn gratis.

Aftensmad i haven - for voksne og børn

Alle onsdagene den 27. juni, den 4.-11.-18. og 25. juli, den 1. og 8. august kl. 17 – ca. 20.30. Man må gerne være længere i haven. Kom og vær med til at høste grøntsager, krydderurter, bær og frugt og tilberede spændende madretter, som koges over bål. Brødet dertil bages i lerovn. Vi laver forret, hovedret og dessert. Besøget slutter med at spise de tilberedte madretter. Pris: Voksne 75 kr. børn 50 kr., børn under 3 år gratis.

Økologisk Høstmarked

Søndag den 2. september kl. 10.00 – 17.00 med Ringkøbing-Skjerns borgmester Iver Enevoldsen og årets naturkunstner Inge Kjær. Salgs – og infoboder med fødevarer – kosmetik – kunsthåndværk – energi bæredygtig livsstil – planter – frø samt cafe med frokostretter, kaffe & kage samt smagsprøver. Work-shops med æblepresning, primitiv brødbagning og valsning af havre til gryn. Dukketeater med grøntsagsdukker v/ børnehuset i Velling. Forevisning af vinsorter som er udplantet i Andelsfrugthaven. Rundvisninger i Forundringens Have og Andelsfrugthaven. Solenergiudstilling og forevisning af ”Anne Sofie”(højskolens anlæg for naturlig energi). Musikalsk underholdning bl.a. v/ Jytte Abildstrøm. Entre: voksne 50 kr., børn gratis.

Rønde Kursus i Økologisk Byggeri

Mandag den 16. til lørdag den 21. juli inviterer Landsforeningen Økologisk Byggeri til sommerkursus for hele familien. Workshops og foredrag og aktiviteter for børnene. Sted: Kalø Økologisk Landbrugsskole, Skovridervej 1. Information og tilmelding: www.lob.dk og ib@ djurs.net.

Hele landet: Grøn Hverdag på Vestjyllands Højskole

Lørdag den 16. til søndag den 17. juni. Se side 3.

Fod på Livet – vandretur fra Gedser til Skagen

Lørdag den 11. august til lørdag den 8. september. www.fodpaalivet.dk.

Gå IND I BESTYRELSEN : Har du lyst til at præge i bestyrelsesarbejdet, så hold dig ikke tilbage. Vi har brug for nye kræfter, som kan drive udviklingen videre.

Kontakt sekretariatet.

Du kan også hjælpe til! Grøn Hverdags økonomi er presset. Bestyrelsen vil derfor appellere til medlemmerne om at skaffe nye medlemmer eller abonnenter. Vi modtager også gerne tips om mulige annoncører.

Kontakt sekretariatet.

Se mere på www. vestjyllandshojskole.dk/fh. G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 2


LOKALE KONTAKTPERSONER GIV MILJØET EN HÅND - HVER DAG

ØVRIGE KONTAKTPERSONER

KREDSFORMÆND ALBERTSLUND Lars Clark % 43 62 06 82 clark@tdcadsl.dk BRØNDBY Jan Halberg % 60 66 00 58 jan.halberg@gmail.com KØBENHAVN Jørgen Martinus % 28 88 02 52 martinusmail@gmail.com ROSKILDE & OMEGN Ilse Friis Madsen % 46 37 11 09 ilse@friis.mail.dk Sorø & Omegn Dorte E. Nielsen % 24 60 02 61 soroeslot@stofanet.dk Sydjylland Fritze Lundstrøm % 75 50 86 00 fritzekost@hotmail.com www.gronhverdagsydjylland.dk

Aarhus Henriette S. Kristensen % 26 17 50 58 marts2300@hotmail.com BORNHOLM Ernst Holz Hansen % 27 51 43 56 holzhansen@mail.dk ESBJERG Erik Madsen % 75 10 17 06 erik-m@vip.cybercity.dk FURESØ Karen Strandesen % 78 78 23 38 karenstrandesen@dbmail.dk FYN Conni Ramskov % 66 17 06 54 conniramskov@hotmail.com

Gørlev Allan Diehl % 35 26 24 30 HERNING Anette Vestergaard % 97 13 34 78 anet.4.2@post.tele.dk HJØRRING Peter Yde % 98 90 11 12 petyde@gmail.com Skanderborg Anna Andersen % 86 52 22 54 KØBENHAVNS OMEGN & NORDSJÆLLAND Jørgen Martinus % 28 88 02 52 martinusmail@gmail.com KØGE Det Grønne Hus Marianne Mark % 56 67 60 75 marianne@detgroennehus.dk www.detgroennehus.dk

MIDT NORD Rita Nørregaard % 30 26 72 87 rita.noerregaard@hotmail.com RINGKØBING-SKJERN Birtha Toft % 23 44 95 94 oeko@vestjyllandshojskole.dk SLAGELSE Helene Dreyer % 22 45 15 14 hedr@zbc.dk SYDSJÆLLAND OG ØER Inge Lise Hansen % 28 10 44 85 inge_lise_hansen@get2net.dk VEJEN Gerda Iversen % 75 39 17 75 % 20 68 47 20

Grøn Hverdag er repræsenteret i Albertslund Kommunes Grønne Udvalg.

Bestyrelsen: Jørgen Martinus, formand, redaktør, repræsenterer Grøn Hverdag i Dansk Folkeoplysnings Samråd og Forbrugerrådet. Bestyrelsesmedlem i Agendaforening Nordvest. Tlf. 2888 0252, martinusmail@gmail.com Ilse Friis Madsen, næstformand, medredaktør, repræsenterer Grøn Hverdag i Forbrugerrådet. Deltager i arbejdsgrupper i Forbrugerrådet. Initiativtager til projekter. Formand i Grøn Hverdag i Roskilde og Omegn. Tlf. 4637 1109, ilse@friis.mail.dk Lars Clark, kasserer, Repræsenterer Forbrugerrådet i Forbrugerankenævnet, Ankenævnet for Dyrlæger og Arbejdsgruppe for Telestyrelsen. Tlf. 4632 0682, clark@tdcadsl.dk

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 2

31


Maskinel Magasinpost

Afsender: Grøn Hverdag, Bispebjerg bakke 8, 2400 København NV

KÆRE LÆSER

Her på siden ser du de forskellige muligheder for kontingent og støtte til Landsorganisationen Grøn Hverdags udgivelse af det unikke magasin Grøn Hverdag, som oplyser dig om stort og småt med hensyn til vores miljø og dets problemer med at håndtere vores uhensigtsmæssige adfærd. Indholdet er meget forskelligt for de forskellige numre. Du kan også selv blive skribent, hvis du har noget relevant på hjerte. Grøn Hverdags ledelse har erfaring for, at bladet Grøn Hverdag er ret populært. Det udkommer 4 gange om året i 5-7000 eksemplarer, undertiden 10.000, og bortset fra dem, der går til medlemmer og abonnenter, lægges størstedelen ud på biblioteker og andre relevante steder, så man frit kan tage dem.

Grøn Hverdag N o r w a y

S w e d e n

Denmark

Neth.

Germany

B

Returneres ved varig adresseændring

ID-nr. 47416

Det er naturligvis en underskudsforretning for foreningen, men bestyrelsen finder, at det stof, vi bringer i bladet, er med til at dreje danskerens hverdag en lille tak yderligere mod det grønne felt i eftertanke og handling, og vi vil gerne have indholdet ud til flest mulige. Hvis du ikke allerede er medlem af foreningen eller abonnent på bladet, men alligevel er kommet i besiddelse af et eksemplar og synes godt om det, bør du måske overveje, om det ikke fortjener din støtte. Det er et bidrag til at trække udviklingen i den rigtige retning. Har du spørgsmål til foreningens bestyrelse, så kontakt den (se side 31) eller ring til sekretariatet (se side 3) Venlig hilsen Bestyrelsen

www.gronhverdag.dk Medlemskab 1 x 4 blade Abonnement 1 x 4 blade Firma-abonnement, lille 10 x 4 blade Firma-abonnement, stort 20 x 4 blade

250 kr. 200 kr. 500 kr. 1.000 kr.

Indbetaling på reg.nr. 9860 konto-nr. 87304 32462 eller gironr. 717-7224 med angivelse af afsender STØTTEBELØB kan indbetales på samme konti

GRØN HVERDAG, Karens Hus, Bispebjerg Bakke 8, 2400 København NV – Tlf. 33 15 33 45 – mail@gronhverdag.dk


Grøn Hverdag 2 2012  

Grøn Hverdag 2 2012

Advertisement
Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you