Gh4 2005

Page 22

GH4-2005

22/11/05

9:27

Side 22

Vi tror, at glæden kan smages !

AF JAN ELMELUND

For to år siden vidste jeg ikke ret meget mere om økologi, end jeg vidste om kvantefysik eller DSB’s køreplan mellem jul og nytår. Som far til tre drenge havde jeg selvfølgelig et forhold til økologiske produkter, fordi min kone og jeg bevidst gik - og går - efter ordentlige varer til ungerne og os selv. Men mit kendskab til alt det, der ligger bag økologi, var bestemt begrænset. Så ville skæbnen, at jeg kort efter stod som indehaver af Danmarks formentlig mindste, økologiske chokoladefabrik ved navn Økoladen. Hvordan dét gik til, skal jeg ikke trætte med her, men jeg vil meget gerne fortælle om min oplevelse med at arbejde med økologisk chokolade. "Økologisk chokolade? Det er da hulens besværligt!" Ja, jeg må indrømme, at det var min allerførste tanke, da jeg for første gang overværede, hvordan Økoladens chokolade bliver til. Det hele foregår i hånden. Der er ingen smarte robotter eller computerstyrede maskiner. Hos Økoladen er fremstilling af chokolade i bogstaveligste forstand et håndværk, hvor man både skal kunne tage fat og bruge sin sunde fornuft. Og så er der selvfølgelig alle reglerne om de økologiske råvarer og

22

ØKOLADE N

opbevaringen af dem, hvordan man behandler den færdige chokolade o.s.v., o.s.v. At Økoladens lokaler ligger på første sal og har en meget, meget lille vareelevator, fik ærligt talt ikke tingene til at virke enklere. Så førstehåndsindtrykket var "besværligt" og omstændeligt". Men glæden og stoltheden hos de to medarbejdere - jo, flere var vi faktisk ikke - var til gengæld så stor og lysende, at jeg lynhurtigt selv blev grebet af den. Og så var der selvfølgelig lige chokoladen …fabelagtig! Den positive oplevelse blev yderligere understreget af et kig ud af vinduerne, hvor Grønsund lå 30 meter væk og både skoven på Falsters nordkyst og Farøbroerne var så tæt på, at jeg måtte tage mig sammen for ikke at gribe efter dem. Jo, jeg var totalt og aldeles solgt til økologisk chokolade i almindelighed og Økoladen i særdeleshed. "Man bliver lidt glad inden i" Selv om man har titel af direktør og indehaver, foregår arbejdet på Økoladen ikke på de bonede gulve eller ved et arkitekttegnet skrivebord på direktionsgangen. For det første har vi hverken bonede gulve eller direktionsgange, og for det andet er det meget, meget sjovere at være med til at

fremstille den dejlige, økologiske chokolade end at gå i blankpudsede sko og sidde på kontor. Desværre kan jeg ikke være med så ofte, som jeg gerne ville, for der skal jo også sælges og købes ind, forhandles priser, indberettes til forskellige instanser, tænkes over nye produkter, holdes møder - og laves morgenkaffe til medarbejderne. Men når jeg ser mit snit til det, trækker jeg i den reglementerede beklædning og er med, hvor der virkelig foregår: I produktionen. Og jeg er ret ligeglad med, om jeg skal lave pålægschokolade, pakkechokolade i æsker eller hente råvarer ind fra vores alt for lille kølerum. Det, der betyder noget, er glæden ved at være med til at fremstille den kvalitetschokolade, som vi selv er så stolte af, og som flere og flere danskere heldigvis også synes om. Jeg er overbevist om, at den glæde kan smages, når vores chokolade bliver spist. For jeg tror på, at fremgangen for økologisk chokolade ikke kun skyldes de gode økologiske råvarer, det omhyggelige arbejde, den høje kvalitet og manglen på underlige tilsætningsstoffer, men også den glæde og stolthed, som vi efterhånden fem-seks medarbejdere hos Økoladen lægger i hvert eneste stykke chokolade. Og jeg kan love, at

den glæde og stolthed er stor! For selv om det måske lyder underligt, bliver man altså lidt "varm inden i" over at være med til at lave noget, som er 100 % i orden. Det er også gået op for mig, at økologi ikke kun handler om produktet, men også om hvordan vi mennesker behandler hinanden. Og her er det simpelthen en fornøjelse at være sammen med medarbejdere, der i den grad svinger sammen og har overskud til at tage sig af medmennesker, som har brug for at komme i praktik på en arbejdsplads, så de kan komme videre med deres liv. Her er et område, hvor vi virkelig kan gøre en forskel. Min absolutte vision er at bidrage til, at de fødevarer, vi kommer i munden, prioriteres højere end anskaffelsen af elektronisk tingeltangel. For hvad kan være en mere ædel profession end at tilbyde folk noget godt og sundt at spise? "Vi kunne ikke drømme om at gå på kompromis" Selv om det ser sådan ud, rimer "økologi" og "økonomi" ikke særligt godt på hinanden. Det kan enhver økologisk producent med garanti skrive under på. På den anden side er interessen for økologisk kvalitet stærkt stigende, så det går

G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 0 5


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.