Gh3 2009

Page 1

#3

SEPTEMBER

2009

grøn hverdag UDGIVET AF LANDSORGANISATIONEN GRØN HVERDAG

DIN HANDLING SKABER FORVANDLING

GMO SPECIAL Læs blandt andet om: Sukkerrør – den nye store GMO afgrøde Genmodificeret soja i Argentina Nanoteknologiens mange ansigter Jatrophabusken alternativet Roundup kan kvæle menneskelige celler Brinkholm - et anderledes økologisk landbrug Æbleåret

Vindkrafteventyr • Økohaven • Den sneglefrie have • Forsigtighedsprincippet


UBEHANDLET

Økologiske dagligvarer Kød • Grøntsager • Ost • Æg • Smør • Vin Kaffe • Brød • Slik og meget andet.

M/LANOLIN

REN ULD Ammeindlæg, baby-uldsvøb, giftfrie lammeskind, finuldslanolingarn til undertøj, færdigstrikkede undertrøjer, strikkede tæpper i metermål, lanolingarn i changerende farver, varmt undertøj i uld eller uld/silke ulddyner og -madrasser.

Besøg butikken eller ring efter vareliste eller se mere om os på vores website.

Svanholm Allé 2 • 4050 Skibby • 47 56 66 60 man-torsdag: 15-17.30, fredag: 10-18.00, lørdag: 10-14.00

www.svanholmgaardbutik.dk

NATURLIGBEKLÆDNING V. ANNE BAK, BRAMSLEV BAKKER 12, 9500 HOBRO, 9851 1223 WWW.NATURLIG-BEKLAEDNING.DK

100 % kompostérbar papirpose til det grønne affald inde i køkkenet Vi har også salg af stativer til Miljøposen Harhoffs Allé 18 4100 Ringsted 57 67 43 08 www.miljopose.dk post@miljopose.dk

Demeter-produkter er ikke helt almindelige… – de er nemlig både økologiske og biodynamiske Bliv klogere på biodynamikken – bestil nyhedsbreve på mail og læs om dyrkning, fødevarekvalitet, aktiviteter, forskning m.m. på www.biodynamisk.dk

THISE

VESTERHAVSOST

I slutningen af 2008 modtog Vesterhavsosten fra Thise Mejeri Mejeribrugets Gourmetpris med følgende begrundelse: 'Fantastisk. En super ost. Flot struktur med en god konsistens, knækker fint, er nærmest krystali seret. God saft og kraft. Flot syre. Osten har karakter, og så har den 'terroir', som vi efterlyser.

2

Det betyder, at den er præget af de naturforhold, mælken kommer fra og hvor osten er fremstillet og lagret. Den har en god historie.' Fra efteråret 2009 fås den i Irma og mange coop butikker landet over. Mærk vinden hør havet smag osten

www.thise.dk

Er du bange for oliepriserne? Det bliver dyrt at varme huset op. Er dit hus godt isoleret? Der er mange penge at spare. Få et godt tilbud – Ring nu!!!! Alternativ isolering.

ISODAN® – har 35 års erfaring www.isodan.dk eller munter@isodan.dk Tlf. 5460 9006 henviser til nærmeste forhandler

G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 0 9


#3

2009

JUNI

Grøn Hverdag

Artikler:

www.gronhverdag.dk LANDSORGANISATIONEN GRØN HVERDAG Landsorganisationens formål er, at udbrede viden om bæredygtig levevis og ikke mindst hvordan denne viden kan omsættes til handling. Organisationen står for udgivelsen af bladet Grøn Hverdag og er i dialog med lokalkredse og medlemmer, som afholder talrige grønne arrangementer. Organisationen og dens medlemmer har aktiv kontakt til politikere, erhvervsliv og borgere. Landsorganisationen Grøn Hverdag har to repræsentanter i Forbrugerrådet og arbejder her sammen med andre organisationer for en grøn forbrugerpolitik. Organisationen er desuden medlem af paraplyorganisationen Dansk Folkeoplysnings Samråd. SEKRETARIAT Økologihuset, Blegdamsvej 4 B 2200 København N Telefon og fax: 33 15 33 45 www.gronhverdag.dk mail: gronhverdag@mail.dk LANDSFORMAND Jørgen Martinus Mobil: 28 88 02 52 Mail: martinusmail@gmail.com BLADET GRØN HVERDAG Udgives af Landsorganisationen Grøn Hverdag. Redaktion: Jørgen Martinus og Ilse Friis Madsen • Pro­duktion: adrem.dk • Annoncer: Jørgen Martinus tlf. 3315 3345 • mail: gronhverdag@adrem.dk • Oplag: 7.500 stk. • KLS Grafisk Hus www.kls.dk • Abon­n ement: 190 kroner for fire numre - medlemmer gratis • Kommentarer og artikler udtrykker ikke nødvendigvis Grøn Hverdags holdninger • Næste nummer udkommer ultimo november 2009 • Redaktionel deadline 19.10.2009 • Forsidefoto: Peer Nørgaard

Midler til vask og rengøring, som værdsætter

vandet som bæreren af alt levende

■ samtlige tensider består af vegetabilske råvarer og er derfor

100% biologisk nedbrydelige

H V E R D A G

3 / 2 0 0 9

yrkning af genmodificeret soja i D Argentina JØRGEN MARTINUS • SIDE 6

oundup kan kvæle menneskelige R celler LARS CLARK • SIDE 9

Sukkerrør – den nye store GMO afgrøde JØRGEN MARTINUS • SIDE 10

Ny GMO-teknik på vej JØRGEN MARTINUS • SIDE 12

Vi har ikke brug for genmodificerede fødevarer JØRGEN MARTINUS • SIDE 13

J atrophabusken Lars CLARK • SIDE 14

Forsigtighedsprincippet JØRGEN MARTINUS • SIDE 16

Nanoteknologiens mange ansigter Rune Hjorth • SIDE 18

Brinkholm Bjørn Hermansen • SIDE 22

Æbleåret PEER NØRGAARD • SIDE 24

For høj(e) bede til snegle Annemette Bargum • SIDE 28

■ vi bruger ikke syntetiske konserveringsmidler, duft- og farvestof ■ der

er ikke enzymer i

vores produkter ■ vi forarbejder rene plantesæber af

olier, som stammer fra biodynamisk eller økologisk landbrug ■ vi bruger kontrollerede økologiske æteriskeSonett olier, og begrænser os til et fåtal Prosp.dk. 2005 04.02.2005 23:13 Uhr Seite 1 (1,1) af dufte, som ikke er allergifremmende ■ vores produkter er

yderst hud-

venlige og kan bruges af allergikere

Desuden: Boganmeldelser: Vindkrafteventyret Turen går til de varme lande Økohaven Den sneglefrie have

21 21 27 29

Dansk Folkeoplysnings Samråd har støttet udgivelsen af dette nummer af Grøn Hverdag med tema om miljøfremmede stoffer, genmodificerede SAN og nanoteknologi. fødevarer Indhold sid, veg æterisk lie, fjern pletter dende k og på lo Fås i 0,7

BAD

Dansk Helios anviser nærmeste forhandler på 7595 4088

Miljøven Indhold sukkerte gelige st armatur virke og Fås i 0,5

VIND

www.sonett.dk • www.helios.dk UNIVERSALRENGØRING

G R Ø N

» » » » » » » » » » »

Indhold: Sukkertensid, kokosalkohol-sulfat, ætanol, citrusskalolie, økologisk æterisk citrongræs olie. � Et skånsomt og drøjt rengøringsmiddel til gulv, bad, køkken, værksted og biler. Fås i 1 l og 10 l.

Intet andet stof kan, ved hjælp af solens stråler, oplagre så meget varme som vand. Lige så usædvanligt er den store varmemængde, som vandet afgiver til omgivelser-

Indhold sid, kok lavende grundig effektivt insektbe rummet Fås i 0,5

3


På indkøbstur i

”Gårdbutikken”

på Grantoftegaard

Her kan du købe økologiske kød- og kolonialvarer til grøn fest og hverdag.

Tjener dine penge noget formål? Opret en rentefri indlånskonto i vores regnbueafdeling. Kontoformen giver mulighed for grønne og bære­ dygtige udlån indenfor miljø, kulturelle og sociale områder. Regnbueafdelingens ‘etiske råd’ varetages af Regnbueforeningen, der er en selvstændig forening.

Grantoftegaard driver et økologisk landbrug med dyrehold, naturpleje og markbrug. Gården og Gårdbutikken ligger i den idylliske Pederstrup landsby, 2 km. fra Ballerup by. Her kan du opleve hverdagen på et stort, driftigt landbrug. Velkommen hertil.

WWW.GRANTOFTEGAARD.DK

Andelskassen J .A.K. Slagelse

Andelskassen J.A.K. Slagelse Løvegade 63, 4200 Slagelse Telefon 58 50 47 70

Nærmere information Peter Djurtoft Andelskassen J.A.K. Slagelse

Fonden Grantoftegaard,Pederstrupvej 69,2750 Ballerup e-mail grantoftegaard@grantoftegaard.dk, tlf. 44 77 37 11

www.andelskassen-jak-slagelse.dk

Tlf. 97 137 127

4

G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 0 9


L EDE R E N

GMO* Vi står som forbrugere foran et epokegørende valg. Skal vi acceptere, at politikerne tillader kommerciel dyrkning af genmodificerede afgrøder i Danmark og dermed genmodificerede fødevarer?

Vi har reelt kun denne ene mulighed, for er der sagt ja, kan beslutningen ikke gøres om. Vores mulighed som forbrugere til at vælge GMO-mad til eller fra vil være illusorisk, hvis myndighederne tillader dyrkning af GMO-afgrøder. Er planter med ændrede gener først på friland, vil generne spredes til ikke-genmodificerede planter af samme art og til nære slægtninge. Det er bekræftet i områder hvor genmodificerede afgrøder har været dyrket i nu 13 vækstsæsoner. Sameksistens mellem GMO-, traditionel og økologisk dyrkning er en umulighed. Det er vist i Amerika, hvor det næppe mere er muligt, at finde raps eller majs som ikke har optaget gener fra GMO-planter. Nu er EU en vigtig aktør, og i modsætning til i USA er forsigtighedsprincippet i Europa et anerkendt begreb. Fødevareministeriets positive holdning til GMO kan derfor undre. Fødevareministeriets og regeringens holdning er langt fra den skepsis over for GMO, som er hovedlinjen i EU og i modstrid med de elleve EU-stater, der ønsker at komme unionen i forkøbet med egne forbud mod GMO-dyrkning. Det drejer sig om, Bulgarien, Cypern, Grækenland, Irland, Letland, Litauen, Malta, Slovenien, Holland, Østrig og Ungarn. Desuden er mange regioner og delområder i EU-lande selverklærede GMO-fri. Vi er under belejring og sandsynligvis spiser vi GMO-føde uden at vide det. Kun fødevarer med GMO-indhold over 1 % skal mærkes i dag, og animalske produkter som kød, mælk og æg skal ikke mærkes, selvom dyrene er opfodret med GMO-produkter.

G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 0 9

Vi har en stor import af fødevarer og især foderstoffer til dyr fra lande uden for EU, hvor næsten al soja er GMO-soja. Da EU’s husdyrproduktion er bygget på sojabønner, som importeres fra lande i Amerika, hvor der som sagt næsten kun dyrkes GMO-soja, vil der blive et problem med at opretholde to strømme– en for GMO-soja, majs, korn osv. og en for GMO-fri import, hvis vi siger ja til import og dyrkning af GMO-afgrøder. Det ville kræve to separate transportsystemer – høstmaskiner, siloer, lastbiler, togvogne og skibe. Så sammenblanding vil ske, og det er også velkendt, at frø bliver tabt under transport og spirer på havnearealer, langs jernbaner og veje. Der er flere risici ved GMO-fodring af husdyr, som er dårligt undersøgt. Skader det dyrenes helbred, optages genmateriale fra foderet af mikroorganismer i dyrenes fordøjelsessystem, og kan det passere tarmvæggen og optages i dyrenes kropsvæv? Der er gjort få forsøg, der tyder på det, og der er set massedødsfald blandt dyr, som har indtaget genmodificerede produkter. Problemet er her, at de firmaer, der har patenterne til de modificerede gener, ikke udleverer plantemateriale til uafhængige forskere, en praksis der er blevet kritiseret af redaktørerne af tidsskriftet Scientific American i udgaven fra august 2009. Endvidere har nyere forskning inden for epigenetik sat et stort spørgsmålstegn ved, om det overhovedet er forsvarligt at pille ved arveanlæggene. Politikerne skal også huske på, at GMO-dyrkning de fleste steder kræver at man sprøjter med pesticider som Roundup (det er GMO-afgrøden designet til). Den nyeste forskning viser, at de aktive stoffer i Roundup tilsammen har en virkning, der kan dræbe menneskeceller. Ukrudtsplanterne udvikler over tid resistens mod pesticidet, og derfor må der hele

tiden udvikles nye pesticider og nye GMOplanter, en spiral uden ende og med store omkostninger til følge. Politikerne på banen! Vi vil opfordre ansvarlige politikere til at tage usikkerheden ved brug af GMO alvorligt og arbejde for at gøre landbruget 100 % økologisk. I vores verdensdel er det endnu muligt at undgå GMO i maden ved at vælge økologisk dyrkede fødevarer.

Jørgen Martinus Landsformand Grøn Hverdag Lars A. Clark Landsbestyrelsesmedlem og tidligere landsformand

*) GMO = GenModificerede Organismer, omfatter planter, dyr og mikroorganismer, hvis arveanlæg er blevet ændret ved genteknologi. Om planter anvender man ofte forkortelsen GMP. Nogle steder bruges forkortelsen GM. ”A Seedy Practice”: www.scientificamerican.com/articles. cfm?id=do-seed-companies-control-gmcrop-research Bladet Grøn Hverdag bragte artikler om status for GMO-afgrøder i nr. 1 & 2 i 2004, om genetik og regler for GMO-dyrkning (sameksistens) i EU i nr. 2 2005, om genetik og genmodificering i nr. 5 2006, nr. 2 2007 og epigenetik i nr. 3 2005, 3 2008 og 1 2009. Se disse artikler og Grønne Familiers folder om GMO og fødevarer på www.gronhverdag.dk

5


Dyrkning af genmodificeret soja i Argentina En katastrofe for landbefolkningen og miljøet

®

omskre v et af J ørgen M A rtinus

Genetisk modificeret (GMO) soja blev indført i Argentina i 1996 uden offentlig debat eller parlamentarisk behandling. Siden har dyrkningen spredt sig eksplosivt. I dag er mere end halvdelen af Argentinas dyrkbare jord tilsået med soja. Intet andet land har afsat så stort et areal til en enkelt GMO-afgrøde.

B I O LO G

for ’uøkonomiske’. Tusinder af bønder og deres familier er blevet fordrevet fra deres jord, når de søgte at hindre soja-dyrkningens fremmarch. Medlemmer af landbrugsorganisationer, som formulerer bøndernes modstand, er udsat for konstant forfølgelse. Social katastrofe

Det anslås, at der er sået 18 millioner hektar (fire gange Danmarks areal) med soja i sommeren 2008-09. Næsten al soja, der dyrkes i dag, er Monsantos Roundup Ready (RR), en sojasort, der er genmodificeret, så den er resistent mod ukrudtsmidlet Roundup, hvis aktivstof glyphosat fremstilles af Monsanto. Konsekvenser af GMO-soja

Småbønder og deres familier er blevet hårdt ramt. Allerede før RR-soja kom på markedet, favoriserede den argentinske regering store landbrug. Bedrifter mindre end 200 hektar anses 6

Den del af landbefolkningen, som er tilbage, må leve (og dø) med den forurening, som soja-avlen medfører. Monsanto hævdede, at RR-soja ville betyde en voldsom nedgang i brugen af ukrudtsmidler. RR-sojaen er genmodificeret til at være resistent mod glyphosat. Så det ville være muligt at slå alt ukrudt ihjel med en Roundup-behandling i starten af vækstsæsonen. Det holdt bare ikke. I 1996 blev der brugt 13,9 millioner liter glyphosat i Argentina. I 2008 var det steget til ca. 200 millioner liter, altså 14 gange mere. I samme periode

A R T I K E L F R A T I D S S K R I F T E T S ee D L I N G J A N U A R 2 0 0 9

er sojahøsten ’kun’ blevet fem gange større. Den intensive anvendelse år efter år af kun eet bekæmpelsesmiddel – glyphosat – har ført til resistens hos det ukrudt, som det var hensigten at slå ihjel. Ti arter har udviklet sig til ’superukrudt’, bl. a. agerstedmoder (Viola arvensis) og agersnerle (Convolvulus arvensis). Øget sprøjtning

For at hamle op med superukrudtet og såkaldt ’vild’ soja, dvs. RR-soja, der spirer uden for dyrkningssæsonen, må soja-avlerne sprøjte med kraftigere bekæmpelsesmidler før såning. Det anslås, at der nu hvert år på sojamarkerne bruges 2025 millioner liter 2,4-dichlorphenoxy-eddikesyre (hormonmiddel), seks millioner liter atrazin (forbudt i EU fordi det forurener grundvand) og seks millioner liter endosulfan (et meget giftigt insektmiddel). Eksperter vurderer, at det vil kræve yderligere 25 millioner

liter stærk gift årligt at holde det besværlige ukrudt Johnson grass (Sorghum halepense), som senest er blevet glyphosatresistent, under kontrol. Soja-avlerne gør intet for at hindre, at bekæmpelsesmidler spredes med vinden. Som konsekvens har kemikalierne skadet både mennesker og husdyr, ødelagt konsumafgrøder og forurenet jord, vand og luft. Selv om der ikke findes officielle statistikker, eksisterer der detaljeret information om hundredvis af forgiftnings- og sygdomstilfælde. Ensidig dyrkningsform

Bybefolkningen rammes indirekte af sojadyrkningen. Argentina var før selvforsynende med fødevarer og kendt som storeksportør af især kød og mejeriprodukter. Alsidige landbrug, med husdyrhold og sædskifte gav gode høstudbytter. Det er forandret som følge af den ensidige sojamonokultur. Antallet G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 0 9


af gårde med malkekvæg blev halveret fra 1988 til 2003, fra 30.000 til 15.000. Produktionen af de fleste basisfødevarer er faldet brat. Argentina – før ’verdens kornkammer’ – må nu importere fødevarer. Sult er blevet et problem. Det er ikke kun produktionen af fødevarer, der er påvirket. I to provinser er bomuldshøsten gået tilbage med henholdsvis knap halvdelen og tre fjerdedele. Mens størstedelen af landmændene har lidt stor skade, har GMO-soja gavnet visse grupperinger i Argentina. Landmænd med store bedrifter og tilknytning til netværk af investorer har styrket deres kontrol over landbrugssektoren. Det økonomiske overskud ved sojadyrkning er ikke stort regnet pr. areal, så for at tjene penge har netværkene forpagtet udstrakte områder fra små og mellemstore landmænd. Mange af dem dyrkede fødevarer til konsum eller var mælkebønder. G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 0 9

En af fordelene ved GMO-soja for de store landbrug er, at jorden ikke behøver at pløjes. Det betyder, at der er mindre behov for menneskelig arbejdskraft. Typisk anses een ansat for tilstrækkeligt for hver 500 hektar med soja. Avlen er mekaniseret, og landmanden gør ikke noget for at bevare jordens frugtbarhed, specielt ikke hvis jorden er forpagtet. Et af de større brug - 150.000 hektar (lidt mere end Lolland og Falster) - havde i 2007-08 en indtægt på 400 millioner US dollars, et tal der ventes fordoblet i 2008-09. Erosion og nedbrydning af muldlaget

Argentina pantsætter sin fremtid for de førnævnte grupperingers profit. Hvert år fældes 200.000 hektar oprindelig skov, som sojafronten rykker frem. Sojamonokulturen medfører udvaskning af næringsstoffer, erosion og generel nedbrydning af muldjorden. Afskovningen medfører, at 1930 tons

jord vaskes væk hvert år. Sojadyrkningen fjerner næringsstoffer fra jorden og optager vand, som bindes i afgrøden. Det betyder, at en million tons kvælstof og 160.000 tons fosfor bliver ’eksporteret’ sammen med 42,5 milliarder kubikmeter vand. Det er alvorlige tab. Argentina behøver disse ressourcer for at kunne udvikle sit landbrug. Ulovlige salgsmetoder og brudte løfter

Problemerne med GMOsoja har bredt sig videre end Argentinas grænser. Monsanto har brugt landet som indfaldsvej til nabolandene. I seks år kæmpede en lille gruppe af brasilianske forbrugere og miljøforkæmpere en sej kamp gennem retssystemet for at friholde deres land for GMO. Kampen blev undermineret ved, at RR-soja blev smuglet over grænsen. Forført af gyldne løfter købte brasilianske landmænd de ulovlige frø i så

stort omfang, at GMO-forbuddet blev meningsløst og tilbagekaldt. En lignende taktik blev brugt for at sprede RR-soja til Paraguay og Bolivia. GMO-soja-rusen, som har givet den sydlige del af kontinentet betegnelsen ’De forenede Sojarepublikker’, har ikke ledt til større produktivitet. Tværtimod viser et studie fra University of Kansas, at RR-soja har et udbytte som er 610 % lavere end konventionel soja! Hvad bringer fremtiden?

’Superukrudt’, som er resultatet af den økologiske ubalance ved ensidig avl af en GMO-afgrøde og forudset af økologer, sætter levedygtigheden af RR-soja på spil både økonomisk og miljømæssigt. (Hvis man kan tale om det sidste! – red.). Men i stedet for at gentænke hele dyrkningssystemet og opmuntre landmændene til at vende tilbage til et alsidigt landbrug med forskellige afgrøder, som 7


gør det muligt at kontrollere ukrudtet, sker det modsatte. De argentinske myndigheder giver fuld støtte til Monsanto, som i den næste femårsperiode vil markedsføre en ny GMO-soja. Den ny sort får indsat et gen, som gør den resistent mod dicamba, et ukrudtmiddel som dræber tokimbladede planter, men ikke græsser som er enkimbladedede planter. Dicamba er meget flygtigt ifølge Robert Hartzler, som forsker i ukrudt ved Iowa University. Det betyder, at det vil have fuld virkning, op til en halv km fra hvor det spredes, og det vil helt sikkert give landbefolkningen problemer. Monsanto er overbevist om, at ukrudtet ikke bliver resistent mod dicamba, men det hævdede man også om glyphosat. Altså et nyt teknisk fix og en ny skylle af problemer for argentinerne. Hvor længe kan denne galskab fortsætte? Artiklen ”Twelve years of GM Soya in Argentina – A disaster for people and the environment” er fra tidsskriftet Seedling, januar 2009. Det findes på www.grain.org/seedling/ I originaludgaven er noter og henvisninger til spansksprogede hjemmesider.

8

La Soja Mata - Soy kills: www.lasojamata.org.es er også på engelsk. La Via Campesina er den internationale bevægelse for små og mellemstore landmænd. Dens medlemmer er organisationer for familielandbrug, landbokvinder, landboungdom, landarbejdere, jordløse og oprindelige folkeslag, ialt 148 organisationer i 69 lande. www.viacampesina.org er på engelsk, spansk og fransk. Frie Bønder er det danske medlem af Via Campesina. Frie bønders hjemmeside refererer indslag i DR Orientering på P1 fra 5. august 2009 om hvordan sojadyrkningen i Argentina skader befolkningens helbred. www.levende-land.dk De fleste danske svin opdrættes med GMO-soja uden at det oplyses på varedeklarationen. Vælg økologisk svinekød for at undgå GMO.

Kvinder på land og i by for selvforsyning med fødevarer I november 2008 holdt ’Rural and Urban Women for Food Sovereignty’ sit tredje møde i Santa Fé i Argentina. En af arbejdsgrupperne besluttede at holde deres to dages seminar på en jernbanestrækning ejet af det private selskab Belgrano Cargas, som transporterer sojabønner i høsttiden. Det var en protest, oplyste kvinderne, mod ’soja-modellen’ og mod privatiseringen af jernbanerne. I 48 timer lå al trafik stille, og det kostede jernbaneselskabet et tab anslået til 200.000 US dollars. Det følgende er citater fra den meddelelse, kvinderne udsendte som forklaring: • Den måde soja dyrkes på forurener miljøet, og koncentrationen af ejerskab til jord og produktionsmidler tvinger landbefolkningen fra den jord, den har levet på i mange år. Det rammer alle, men går særlig hårdt ud over kvinder og børn. • Man behøver kun at kaste et blik på samfundets udkanter, for at se hvilket liv de fordrevne er dømt til. De må henslæbe tilværelsen skumle glemte steder, hvor det eneste lys kommer fra spillebuler og værtshuse.

• Kvinder bliver udnyttet økonomisk og seksuelt, ikke kun af mænd men af hele det samfundsbærende ideologiske system. • At angribe kvinder er at angribe fødevareselvforsyning, da kvinder producerer 80 % af verdens føde. Af denne grund er kampen for selvforsyning, kampen for at blive på jorden og genvinde retten til at dyrke det vi spiser også en kamp for retten over egen krop. • Da vi kvinder har ansvaret for at brødføde vores familier, må vi være forrest i kampen for at erstatte det nuværende kommercielle forbrugs- og produktionssystem, som fylder transnationale firmaers pengekister på bekostning af vort folks velfærd. • Vi kæmper for en ny økonomi, som respekterer mennesker og natur, som omfatter alle og garanterer retfærdig fordeling, så alle kan leve et liv i værdighed, lykke, uafhængighed og selvbestemmelse. • NEJ TIL MONOKULTUR! JA TIL TOG TIL ALLE (MEN IKKE TIL SOJA)!

G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 0 9


Roundup kan kvæle menneskelige celler ®

AF L A R S CL A R K

Ukrudtsmidlet Roundup, der bruges på marker, i haver og parker rundt om i verden, indeholder en ingrediens, der kan kvæle humane celler. Laboratorieforsøg viser, at Roundup kvæler humane celler, siger forskere. Glyphosat er Roundup’s aktive stof, og Roundup er det mest anvendte herbicid (ukrudtsmiddel) i USA og resten af veden. Omkring 50.000 tons anvendes på amerikanske gårde og græsplæner hvert år ifølge USA’s Evironmental Protection Agency, EPA. Roundup har længe været en top-sælger indenfor ukrudtsmidler. Indtil nu har de fleste sundhedsstudier fokuseret på sikkerheden af glyphosatdelen, snarere end den blanding af ingredienser, der findes i Roundup, de såkaldte cocktails. G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 0 9

B iolog

Men nu har forskere konstateret, at en af Roundup’s andre bestanddele kan dræbe menneskelige celler, specielt foster- moderkage- og navlestrengs celler.

ningsmidler, konserveringsmidler, overfladeaktive stoffer og andre stoffer, som fabrikanterne føjer til pesticiderne. Næsten 4.000 inerte ingredienser er godkendt til brug af EPA.

Farligt hjælpestof

De nye undersøgelser viser, at Roundup’s andre bestanddele forstærker den giftige effekt på menneskelige celler - også ved langt mindre koncentrationer end dem, der anvendes i marker og haver.

Roundup er et blandingsprodukt, der består af glyphosat og polyoxyethylenamin (POEA eller polyethoxyleret talgamin). Glyphosat er det stof, der slår ukrudtet ihjel. Det virker ved at blokere dannelsen af tre livsvigtige aminosyrer, der er byggestene for plantens proteiner. Polyoxyethylenamin er et stof, der nedsætter overfladespænding og herved fremmer planternes optagelse af glyphosat. De nye undersøgelsesresultater intensiverer debatten om de andre bestanddele, såkaldte inerte ingredienser – dvs. opløs-

Polyoxyethanolamin viste sig at være mere dødbringende på menneskelige foster-, moderkage- og navlestrengsceller end herbicidet selv - en konstatering forskerne kalder ”overraskende og skræmmende”.

FAKTA Argentina er en af verdens største eksportører af soja. Herfra er der rapporter om høj forekomst af fosterskader og kræft hos mennesker, der bor i nærheden af områder der sprøjtes. Kilde: Scientific American 23. juni 2009

Grassat, Rambo og Touchdown er salgsnavne for ukrudtsmidler med lignende sammensætning som Roundup. Se de mange navne på midler der indeholder glyphosat og producenterne på www.lr.dk/middeldatabasen

9


Sukkerrør – den nye store GMO afgrøde ®

AF J ørgen M artinus

Historien om soja ser ud til at gentage sig. Det er produktion af sukker til konsum og biobrændstof med genmodificeret sukkerrør, som bliver den næste bølge.

De første genmodificerede sukkerroer blev udviklet i 1980’erne, men først fra 2008 bliver de dyrket i kommerciel skala i USA og Canada. Der er tale om sorter med resistens mod glyphosat, hovedbestanddelen af ukrudtsmidlet Roundup. Sukkerrør har en mere kompliceret genetik, og genmodificerede sorter er stadig under afprøvning af de store frø- og kemikaliefirmaer. Monsanto forventer, at have en genmodificeret sort af sukkerrør som er Roundup-resistent og udstyret med Bacillus thuringensis toxin (Bt) genet, der giver resistens mod insektangreb, klar til markedsføring i 2015. Sukker kan udvindes af mange forskellige afgrøder, men i dag kommer størstedelen af verdens produktion fra sukkerrør. Denne plante står for 70 % af sukkeret og dyrkes på 15 millioner hektar i mere end 10

B iolog

100 lande. Den næstvigtigste sukkerkilde er sukkeroen, som især dyrkes på den nordlige halvkugle på et areal af ti millioner hektar i mindst 50 lande. Produktionsmønstrene ændrer sig, og nye områder bliver inddraget i sukkerproduktionen. Tre ting har især ændret sukkergeografien. Den første er, at Brasilien nu er verdens største sukkerproducent og -eksportør. Tre fjerdedele af tilvæksten i rørsukkerproduktion det sidste tiår er sket i Brasilien. Arealet er vokset med 300.000 hektar pr. år, - en vækstrate der svarer til udviklingen af sojadyrkning i landet. Meget af Brasiliens sukker anvendes indenlandsk til produktion af ethanol, sprit til bilbrændstof, men Brasilien står for mere end halvdelen af verdens råsukkereksport mod 7 % i begyndelsen af 1990’erne. Før beskyttede EU og USA den hjemlige sukkerproduktion, og EU havde handelsaftaler med tidligere kolonier, som var afhængige af sukkereksport. Det har EU’s sukkerreform ændret. EU besluttede ensidigt at opsige præferenceaftalerne med tidligere kolonier

og begrænse kvoter og priser på roesukker i Europa. Det betyder, at EU har standset eksportstøtte til salg af sukker under verdensmarkedsprisen. EU har lukket op for kvote- og toldfri import af sukker fra såkaldt ’mindst udviklede lande’. EU skifter fra at være nettoeksportør til at være nettoimportør af sukker. Det vil flytte sukkerproduktionen fra østater i Caribien, Stillehavet og Det indiske Ocean til lande som Sudan, Ethiopien og Mozambique, hvor både produktionsomkostninger, transportpriser og EU-toldsatser er lavere. Den tredje årsag til ændringerne er den stigende efterspørgsel på biobrændstoffer. Sukkerrør er et af de billigste råstoffer til fremstilling af ethanol. Mange lande har indført tvungen iblanding af ethanol i benzin, og selv om oliepriserne (midlertidigt) er faldet, ventes behovet for ethanol at stige. Det bringer en lang række af de store, ikke europæiske sukkerproducenter på banen, og tiltrækker også nye aktører - transnationale virksomheder inden for kornhandel, energi og minedrift.

Brasilien som eksempel

Sukkerindustrien er her koncentreret på få firmaer. De fleste familieejede (af de såkaldte sukkerbaroner), ofte med udenlandske investorer som medejere, og enkelte ikke brasilianske firmaer. I 2007-08 forarbejdedes 12 % af Brasiliens sukkerrør i anlæg ejet af fremmede firmaer. Ved årtusindskiftet var tallet mindre end 1 %. Medtages møllerier med udenlandsk minoritetsejerskab er tallet 23 %. Dyrkningen af sukkerrør kontrolleres af firmaerne. Tre fjerdedele af arealet med sukkerrør ejes eller forpagtes af sukkerfabrikanterne. Brasiliens 60.000 uafhængige sukkerbønder med brug mindre end 150 hektar står for kun 27 % af høsten. Den store vækst i sukkerproduktionen har flyttet dyrkningen af sukkerrør fra Nordøstbrasilien til den centrale og sydlige del af landet, hvor terrænet er mere egnet til mekaniseret landbrug. Det truer cerrado’en, et enestående savanneøkosystem med stor biologisk mangfoldighed. Frem til begyndelsen af 1980’erne blev området anset G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 0 9


for økonomisk værdiløst. Så opdagede man, at med passende gødningstilførsel og kunstvanding kan der drives landbrug. Opdræt af kødkvæg, eukalyptusplantager til produktion af papirmasse og soja til foderstoffer konkurrerer nu med sukkerrør om at fortrænge det oprindelige plante- og dyreliv. Den oprindelige vegetation ’nyttiggøres’ ofte ved at blive brændt til trækul inden pengeafgrøderne rykker ind. Sukkermøllerne i cerradoområdet står i dag for 90 % af Brasiliens sukkerproduktion og 60 % heraf raffineres til ethanol. Traditionelt er sukkerhøsten hårdt arbejde. Landarbejderne bliver betalt efter den mængde rør de hugger. Gennemsnittet pr. person er i Sao Paulo regionen er fordoblet fra 5-6 ton i 1980’erne til 10-12 ton pr. dag nu. Det svarer til 12.000 slag med macheten. Hvert år dør arbejdere af udmattelse og tvangsarbejde eksisterer stadig. Flere har fordel i mekanisering af sukkerdyrkningen.

Sukkerfirmaernes behov for arbejdskraft bliver mindre, og de slipper dermed for strejker og G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 0 9

den internationale kritik af lønog arbejdsforhold. Producenter af landbrugsmaskiner, -kemikalier og nye sorter af sukkerrør får større afsætning. Før manuel høst af rørene brændes marken af. Det undgås ved mekanisering. Ethanol-importører i EU og deres brasilianske leverandører har sat afskaffelse af markafbrænding som et bæredygtighedskriterium. Brasiliens regering har vedtaget, at afbrænding af sukkermarker skal være udfaset i 2020. Monsanto har købt de to førende brasilianske planteforædleres sukkerørsaktiviteter og dermed firmaernes forhandlernetværk og kontrakter med sukkerproducenter. Sukkerrør er i modsætning til soja en flerårig plante, og bønderne genplanter stiklinger, ikke frø, som regel hvert femte år. Avlerne er kontraktligt forpligtet til at bruge planteforædlerens sorter. Det vil gøre det nemmere for Monsanto at markedsføre GMO-sukkerrør i Brasilien og andre lande, som f. eks. Angola og Sudan, der allerede dyrker brasiliansk udviklede sorter.

Dyrkning af genmodificeret glyphosat-resistent sukkerrør nødvendiggør brug af andre pesticider, ud over den resistens ukrudt medfører. Ved mekaniseret dyrkning af ikke genmodificeret rør bruges i dag Roundup til slå de gamle stubbe ihjel før nyplantning, og Roundup duer jo ikke når sukkerrøret tåler det middel. Sukkerrør som føde er truet

Det er mindre kendt, at det uforarbejdede sukkerrør er en næringsrig grøntsag. Den rå sukkersaft er en populær drik i næsten alle tropiske lande. Uraffineret rørsukker er et udbredt næringsmiddel og ingrediens i madlavning. Det er kendt som jaggery eller gur i Indien og som panela mange steder i Latinamerika. I Columbia er fremstillingen af panela organiseret i såkaldte ”trapiches comunitarios”, hvor sukkersaften inddampes. I Columbia findes der 20.000 af disse traditionelle dyrknings- og produktionsfællesskaber, som beskæftiger 350.000 mennesker. De er i fare for at miste jord og arbejde, når den industrialiserede sukkerproduktion rykker frem.

De vil til gengæld blive ramt af forureningen med plantegifte fra den mekaniserede sukkeravl, og når GMO-sukkerrør kommer, vil de lokale sorter af sukkerrør blive forurenet med gener fra GMO-rør, som det er sket med oprindelige majs-sorter i Mexico. Landbefolkningen i disse områder løber også stor risiko for helbredsskader som følge af GMO-sukker. De spiser rå sukkerrør og er afhængige af det som fødekilde, ikke som et sødestof. Ved godkendelser af GMO-sukkerroer, har myndighederne kun vurderet risikoen ved det raffinerede sukker, hvor det transgene materiale ikke længere formodes at være til stede. Kilde: Seedling, april 2009, www.grain.org/seedling/ ”Corporate candyland” – her findes noter.

11


Ny GMO-teknik på vej – de eksisterende teknikker er utilstrækkelige ®

A F J ørgen M A rtinus

Forudsætningen, at et gen styrer en egenskab, holder ikke. I de fleste tilfælde styres en given egenskab af flere gener. Desuden har kromosomer en indviklet og kraftfuld selvregulering, som udstøder eller inaktiverer genetisk materiale, som ikke hører til det oprindelige. Mutationer sker hele tiden, og som regel korrigeres eller ødelægges de. Deraf den forbløffende stabilitet i form og funktion som ses i naturen. Det har tre virkninger for genmodificering. Mange og uventede bivirkninger, en meget lav succes med at holde de ændrede egenskaber stabile og en overvældende vanskelighed ved at indsplejse egenskaber som styres af flere gener. Biotek-industrien håndterer det første problem ved ikke at frigive genmodificerede organismer, som har åbenbare skadelige bivirkninger og ved at benægte bivirkninger, når de optræder - inden eller uden for laboratoriet, hos dyr eller mennesker. Industrien har omhyggeligt skjult, at mindre end 1 % (en procent) af dens forsøg lykkes. Man taler heller ikke om, at løfterne om planter 12

B I O LO G

der kan fiksere luftens kvælstof, optage fosfor effektivt, som tåler tørke, salt og tungmetaller og kan producere vacciner ikke er opfyldt. Årsagen til det er, at de egenskaber styres af genkomplekser. Næsten alle GMO-produkter er baseret på virkningen af enkelte gener, f. eks. planter som er resistente mod et ukrudtsmiddel eller insektangreb (indeholder Bt-toxin). Mini-kromosomer næste trin

I levende celler findes små DNA-molekyler, som regulerer kromosomfordoblingen ved celledelingen (de såkaldte telomerer), og dem som sikrer den korrekte fordeling af kromosomerne i de nye celler (centromerer). Man kan indsplejse gener i de to typer molekyler, og de nye gener er ikke underlagt kontrolmekanismerne i kromosomerne i cellekernen. Resultatet - et kunstigt minikromosom hvor det fremmede gen er meget mere stabilt. Til nu er det lykkedes at indsætte op til 20 gener i et minikromosom. Kunstige minikromosomer kan indsættes i alle arter fra gær og bakterier

til planter, insekter, pattedyr og mennesker.

pollen som de fleste planter producerer, er risikoen for fejl til stede.

Eller transformerede organeller?

Organeller er de små strukturer i cellens cytoplasma hvor fotosyntese (grønkorn), cellestofskifte (mitochondrier) og proteinsyntese (ribosomer) finder sted. De indeholder autonomt DNA – naturlige minikromosomer. Fordelen ved at transformere – indsplejse fremmede gener her er igen, at de ikke er underlagt cellekernens kontrol, og at de findes i mange kopier, så den eller de nye egenskaber kan udfoldes meget markant. Organeller overføres uændret ved celledelingen fra cellegeneration til cellegeneration, da de jo findes uden for kernen i cellens cytoplasma. Denne ’cytoplasmatiske arv’ er vigtig, når det gælder organismer med kønnet forplantning. Industrien hævder, at det vil forhindre genetisk forurening - den utilsigtede overførsel af arvemateriale til andre organismer, da pollenkorn og sædceller ikke overfører organeller. Det er i og for sig korrekt, men i betragtning det enorme antal

En mere nærliggende vej for genetisk forurening er via bakterier. Bakterier optager nemt fremmed DNA og videregiver det til andre mikro-organismer og planter. Det er en egenskab, man anvender ved genmodificering af planter. Der er andre risici at forholde sig til. Hyperproduktion af de genmodificerede produkter kan være giftigt for den modificerede plante, indrømmer en af de store aktører i en sine ansøgninger om GMO-patent. Det ses ikke som en fare men som en mulighed for at indføre såkaldt terminator-teknologi. Planter kan designes til at være sterile eller visne ved en given ydre kemisk påvirkning. Det vil gøre landmanden fuldstændig afhængig af planteforædleren, når muligheden for at tage frø fra til udsæd ikke mere eksisterer. Kilde: Seedling, januar 2009, www.grain.org/seedling/ ”The new weapons og genetic engineering” G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 0 9


Vi har ikke brug for genmodificerede fødevarer – genmodificering er farlig og nytteløs ®

AF JØRGEN MART INUS

GM-afgrøder har ikke øget høstudbytterne. De er lavere eller i bedste fald på højde med ikke GM-sorter. Derimod har traditionel planteforædling og dyrkningsmetoder har i de 13 år, GM-afgrøder har været på markedet, øget udbyttet med op til 25 %. Derfor vil GM heller ikke løse verdens sultproblemer – tværtimod. Der er større fortjeneste for de store frø- og kemikaliefirmaer ved at udvikle afgrøder til produktion af biobrændstoffer. Brugen af pesticider er ikke blevet mindre. Ukrudt og skadeinsekter udvikler resistens, og GM-afgrøder med resistens mod f. eks. glyphosat må bekæmpes med andre pesticider, når de gror steder hvor de er uønskede. Resistensgener overføres til ikke-GM afgrøder og vilde planter. I Nordamerika er stort set al raps Roundup Ready og RR-genet er spredt til traditionelle raps-sorter og vilde slægtninge til raps, som agerkål og agersennep. Roundup er gift for både dyr og mennesker. Afgrøder med resistens mod skadeinsekter (Bt-genet) udgør en særlig trussel mod pollen- og nektarsamlende honningbier. Bier er vigtige bestøvere af mange afgrøder, f.eks. raps. Det er mindre kendt, at GM-afgrøder kan være giftige at spise. Geder, får og køer er døde efter at have græsset afhøstede stubmarker med GM-bomuld med Bt-genet i Indien. I Tyskland er køer døde efter at have ædt Bt-majs. Der G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 0 9

B I O LO G

er foretaget få laboratorieforsøg, hvor mus, rotter, kyllinger og vandlopper fodret med GM-afgrøder har taget skade. Størstedelen af den etablerede naturvidenskab accepterer ikke disse forsøg. De er ikke gentaget et tilstrækkeligt antal gange og den statistiske signifikans er derfor utilstrækkelig, og så er de heller ikke publiceret i de sædvanlige fagtidsskrifter. Firmaerne der sælger GM-frø modarbejder konsekvent forskning uden for deres kontrol. En kontrol de udøver ved bl. a. rundhåndet at støtte forskning i plantegenetik. En chokerende begivenhed fandt sted i Filippinerne i 2003. Dusinvis af landsbyboere blev syge da en nærliggende mark med GM-majs gik i blomst og spredte pollen med vinden. Mindst fem døde og der blev konstateret antistof mod Bt-toxin i ofrenes blod. Adskillige af de overlevende er stadig plaget af allergi. Det har været antaget, at DNA blev nedbrudt i fordøjelsessystemet, og at overførsel af GM-materiale ikke kunne finde sted gennem føden. Nyere forskning har vist, genmodificeret plante-DNA er fundet i væv af får og svin fodret med GM-foder. Ligeledes er der fundet GM-DNA i italiensk komælk. Et engelsk forsøg har vist, at GM-DNA fra soja kan passere så langt gennem menneskets fordøjelsessystem som tyndtarmen. (Forsøgspersonerne var ileostomiopererede).

Det amerikanske akademi for miljømedicin (AAEM) opfordrede i maj 2009 til et moratorium for GM-fødevarer og læger til at oplyse patienter, kolleger og offentligheden om hvordan man undgår GM-føde, i de tilfælde det er muligt, og fremskaffe undervisningsmateriale om GM-føde og helbredsrisici.

Kilder: Failure to Yield. Evaluating the Performance of Genetically Engineered Crops. Union of Concerned Scientists 2009. Lotter, Don 2008. The Genetic Engineering of Food and the Failure of Science. Part 1: The Development of a

Landbruget må finde andre metoder. Økologisk dyrkning og mindre brug tilpasset de lokale forhold er vejen frem. Det konkluderede i 2008, 400 forskere i rapporten ”GM-Free Organic Agriculture to Feed the World”. Det var resultatet af fire års arbejde i The International Assesment of Agricultural Science and Technology (IAASTD), et samarbejdsforum oprettet af Verdensbanken, FAO - FN’s fødevareorganisation, UNDP – FN’s udviklingsprogram, UNEP – FN’s miljøprogram, WHO Verdenssundhedsorganisationen, regeringsrepræsentanter, private organisationer og forskningsinstitutioner fra hele verden.

Flawed Enterprise. Part 2: Academic Capitalism and the Loss of Scientific Integrity. Intl. Jrnl of Soc. of Agr. & Food, Vol. 16 No. 1, pp. 31- 49 & 50-68. Mueller, Werner 2008. EFSA (European Food Safety Authority) misleads European Commission and the public over GMOs. www.gmfreecymru.org/pivotal _papers/efsa_misleads.pdf Agodi , Antonella med flere 2006. Detection of genetically modified DNA sequences in milk from The Italian market. Int. J. Hyg. Environ.Health, Vol. 209, pp. 81-88. Netherwood, Trudy med flere 2004. Assessing the survival of transgenic plant DNA in the human gastrointestinal tract.

Rapporten blev godkendt af 60 lande. USA og Australien protesterede mod formuleringerne om genmodificerede fødevarer og fik indføjet en fodnote om deres forbehold og accepterede herefter teksten uden at godkende rapporten, sammen med Canada. De store biotekfirmaer som Monsanto og Syngenta havde forladt forhandlingerne på et tidligt tidspunkt.

Nature Biotechnology, Vol. 22, pp. 204-209. AAEM: Genetically Modified Foods. www.aaemonline.org/gmopost. html What is the International Assessment of Agricultural Knowledge, Science and Technology, IAASTD? www.agassessment-watch.org/ docs/IAASTD_on _three_pages.pdf

13


Jatrophabusken, et spændende alternativ ®

14

AF L A R S CL A R K

B iolog

En nonfood plante, der kan gro under ekstremt tørre og næringsfattige forhold, og som under disse omstændigheder kan producere langt mere biobrændstof i form af olie end f. eks. soja eller majs. Det har tidligere været anført, at en af ulemperne ved fremstillingen af biodiesel er, at man bruger potentielle fødevarer til fremstillingen, hvor de jorder, man dyrker med f. eks. raps til biodiesel, i stedet kunne bruges til fødevareproduktion. Den sunde olie fra ca. 80 % af Danmarks rapsmarker går til dieselolieproduktion. Det gavner ikke klimaet og det er uetisk.

rapskagerne sælges som brændsel.

I 2008 blev 173.000 hektar svarende til 1.730 kvadratkilometer - eller omkring 6 % af Danmarks landbrugsareal - brugt til dyrkning af raps. Størstedelen af rapsfrøene fra dette meget store areal blev brugt til produktion af olie til dieselmotorer og oliefyr. Rapsolien forhandles som miljøvenlig biodiesel, mens

Plantens frø indeholder 27- 40 % olie, (gennemsnit: 34 %), der kan forarbejdes til højkvalitet biodiesel, et brændstof, der kan anvendes i standard dieselmotorer.

Jatropha curcas er en flerårig, giftig busk, der bliver op til 5 meter høj. Den tilhører Euphorbiaceae, Vortemælkfamilien, med oprindelse i Mellemamerika, men er spredt til andre tropiske og subtropiske områder og er primært forekommende i Asien og i Afrika, hvor den er kendt som pourghère. Den anvendes som levende hegn til at beskytte haver og marker mod dyr. Jatropha curcas. er særdeles tørkeresistent. Den kan plantes selv i ørkenområder.

Ulemper ved brug af rapsolie til biodiesel

Rapsolien er en af de sundeste spiseolier = mad.

• Den rapsolie vi producerer i Danmark til afbrænding i motorer og oliefyr kunne i stedet ernære én million mennesker. Det er i modstrid med dansk energipolitik, hvor vi skal væk fra 1. generations-biobrændstof, som rapsolien tilhører. • Der er ingen klimafordel ved brug af rapsolie. Det samlede energiforbrug og dermed CO2-udslip til dyrkning og fremstilling af rapsolien går lige op med, hvad der frigives ved afbrænding af almindelig dieselolie. • Der blev i 2008 dyrket raps på et areal, der er over dobbelt så stort som de store brakmarksarealer, som EU gav tilladelse til igen at opdyrke i foråret 2008 for angiveligt at skaffe mad til verden. Brakmarkerne var ved at vokse til med flerårige planter som binder CO2. Det naturlige alternativ:

Jatropha curcas er en nonfood plante, Den indeholder HCN (hydrogencyanid, blåsyre) og er derfor giftig. HCN findes i både plantens blade og nødder. Brug

af pesticider og andre forurenende stoffer er ikke nødvendig i dyrkningen, på grund af plantens egen pesticidvirkning og svampedræbende egenskaber. • Jatropha curcas kan dyrkes på jorder, hvor det normalt ikke er muligt at dyrke spiselige afgrøder. Dyrkningen er ukompliceret, da Jatropha curcas vokser på næsten enhvert terræn, både sandede og saltholdige jorder i troperne og subtroperne. Den kan også gro på næringsfattig og stenet jord. • Jatropha curcas skal kun bruge 250 mm regn om året for at gro. Jatropha curcas kan derfor dyrkes i øde og tørre områder, hvor de fleste spiselige afgrøder ikke kan vokse. • Jatropha curcas kan tåle lettere frost og kan gro i områder med stor temperaturvariation, som f.eks. ses i højlandet i Peru, Chile og Bolivia. • Formering af Jatropha curcas kan ske ved frø og stiklinger. Det bedste resultat fås ved stiklinger. Her kan spiring opnås efter kun 9 dage.

G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 0 9


Slægtning til Jatropha curcas vokser i Botanisk Have i København. Foto: Jørgen Martinus

• Jordbehandling er ikke nødvendig, da Jatropha curcas har en forventet levetid på omkring fyrre år. • Allerede efter 10 -12 måneder giver den udbytte og optimalt udbytte efter 2-3 år. Frøproduktionen er omkring 3,5 t pr. hektar, første år typisk 0,4 tons pr. hektar. Efter 3 år kan den nå over 5 tons pr. hektar. Når Jatrophafrøene er knust, presses olien ud af dem. Presseresten kan bruges som gødning. Jatropha curcas kan give mere end fire gange så meget brændstof per hektar som sojabønner og mere end ti gange så meget som majs. En hektar Jatropha hævdes at have givet 1.892 liter brændstof. Her skal man også huske at Jatropha curcas kan gro under meget dårlige forhold samt, at den ikke er en potentiel fødevare som majs, sojabønner og raps. Jatropha curcas kendes under andre navne f.eks.

Pinhão Manso i Brasilien Tempate i Nicaragua G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 0 9

kasla, tubatuba eller tubang bakod i Filippinerne Jarak i Indonesien Mbono i Tanzania Pourghère i fransktalende Afrika Lahong Kwang i Cambodja Cay Dau Lai i Vietnam Dang iu ciu i Taiwan Lapalapa i Nigeria uMhlafutho i Zimbabwe Forskere på Daimler Chrysler vurderer, at brugen af jatropha-olie som brændstof indenfor bilindustrien har et stort potentiale, selvom olien endnu ikke har nået en optimal kvalitet. Den opfylder dog allerede EU-normen for biodiesel. Tre Mercedes biler, der drives af Jatropha diesel har allerede kørt 30.000 kilometer. (Deutsche Investitions-und Entwicklungsgesellschaft, DEG). Goldman Sachs (investerings bank) er fornylig citeret for en udtalelse om, at Jatropha curcas er en af de bedste kandidater til fremtidige produktion af biodiesel. Den langsigtede virkning på jordkvaliteten og miljø er

ukendt. Men fordi Jatropha kan vokse i under barske klimaforhold, kan den dyrkes i områder, hvor den ikke konkurrerer med fødevareproduktion. I dag udgør biobrændstoffer under 1 % af markedet, så der er et stykke vej til målet på 10 % vedvarende energi i transportsektoren i 2020, som fastsat af EU.

skifte til andre energikilder og udnytte energien bedre. Der er ikke en kilde som kan erstatte kul, olie og gas, så meget tyder på, at vi i fremtiden vil få vores energi fra mange forskellige kilder. Fælles er, at de skal være CO2-neutrale, så de ikke påvirker klimaet negativt.

Læs mere på: Færdselsstyrelsen har bevilget 17 millioner kroner til at teste biodiesel i danske busser og lastbiler. Projektet gennemføres i et samarbejde mellem NIRAS, Biofuel Express, Oliemæglerne, City-Trafik, Fjordbus, Dansk TankTransport samt Movia og OK. Testen skal vise, hvordan systemet kan fungere i praksis. Projektet gennemføres af et konsortium, og koordineres af det tekniske rådgiverfirma NIRAS. Eksperter over hele kloden er enige om, at en stor del af klimaforandringerne skyldes vores brug af kul, olie og naturgas. De er også enige om, at vi skal

www.netbiologen.dk www.webbiologen.dk www.jatropha.de www.jatrophaworld.org www.sl.life.ku.dk/upload/ jatropha_curcas_83.pdf http://rudar.ruc.dk/ handle/1800/4206 Interesserede investorer søges til projekt i Chile og Peru: projatropha@yahoo.com, clark@business.tele.dk. Kilder: wikipedia, ingeniøren

15


Forsigtighedsprincippet ®

AF J Ø RG EN M A R T INU S

Forsigtighedsprincippet går ud på at forebygge. Precautionary Principle hedder det på engelsk, hvor ordet ’precaution’ betyder forholdsregel. Man kan tage forholdsregler mod velkendte farer og mod mindre kendte risici. Fomuleringen forebyggelse er bedre end helbredelse kendes fra lægevidenskaben. Generelt taler man om, at usikkerheden skal komme forbrugeren til gode ved introduktion af nye produkter. I natur- og miljøsammenhæng betyder forsigtighedsprincippet, at fra at bevise en risiko skal i stedet fraværet af risiko sandsynliggøres. Bevisbyrden flytter med andre ord. Det bliver producenten, der skal vise, at en ny teknologi er sikker, og ikke en offentlig kontrolmyndighed der skal vise, at den gør skade. Forsigtighedsprincippet blev i 2000 en del af EU-retten. Der findes historiske eksempler på, at forebyggelse i situationer hvor virkningsmekanismerne ikke var fuldstændig kendt, har virket, f. eks. smittespredning via brøndvand i London i 1800 tallet. Efter at pumpehåndtaget blev fjernet, stoppede koleraepidemien. Der er flere tilfælde, hvor forsigtighedsprincippet ikke kom i anvendelse på grund af krav om detaljeret kendskab til årsagssammenhænge. Asbest er et af de bedst kendte, hvor der eksisterede troværdig information om helbredsskader, inden sammenhængen mellem indånding af asbestfibre og lungekræft blev accepteret.

16

B iolog

handle og ikke at handle tages i betragtning”.

Asbest håndteres i dag i udviklingslande uden beskyttelse. Tilsætning af bly i benzin som oktanfremmer var udbredt fra 1920erne og blev først helt udfaset i USA, Japan og det meste af Europa i 1990erne. Det skete trods kompetente videnskabelige advarsler. Bly og blyforbindelsers giftighed var kendt i begyndelsen af 1900 tallet. Manglende kendskab

Det er bemærkelsesværdigt, at viden om de fleste industrikemikaliers helbredseffekter enten er meget begrænset eller slet ikke eksisterer. En vigtig årsag hertil er den uhensigtsmæssige fordeling af ansvarsområder. Det er offentlige myndigheder, der skal risikovurdere og kontrollere efterfølgende, og ikke de virksomheder der producerer, importerer og anvender stofferne, der på forhånd skal redegøre for deres produkters sikkerhed. I EU er der vedtaget nye principper for at skaffe viden om kemikaliers giftighed (REACH). Det er et fremskridt, men initiativet ses som en handelshindring af USA.

Forsigtighedsprincippet i funktion

Der er flere versioner af hvordan princippet anvendes, og hvilke elementer det skal indeholde. Rio deklarationens (fra topmødet i 1992) lyder: ”Hvor der er trusler om alvorlig eller irreversibel skade, skal videnskabelig usikkerhed ikke bruges som argument for at udsætte omkostningseffektive tiltag for at forebygge miljø-ødelæggelse”. Andre definitioner udelader ”omkostnings-effektive”. En gruppe af forskere formulerer følgende: ”Når en aktivitet truer med at skade miljøet eller menneskers helbred, skal der tages forebyggende forholdsregler, selv om årsags-virkningsforholdet ikke er fuldt videnskabeligt bevist”. I EU defineres forsigtighedsprincippet som ”en generel forvaltningsregel, som skal anvendes i tilfælde af potentiel alvorlig eller irreversibel trussel for helbred eller miljø, hvor der er behov for handling for at reducere potentiel fare før der er stærkt bevis for skade, idet de sandsynlige omkostninger og fordele ved henholdsvis at

Generelt rummer alle definitioner af forsigtighedsprincippet fire elementer: Eksistensen af en trussel, usikkerhed om dens virkninger, forebyggelse og et påbud om at handle. Forsigtighedsprincippet må udformes med hensyn til juridiske og kulturelle forhold. Juridisk er princippet en vejledning til at anvende videnskabelige beviser i beslutningssammenhæng, som enhver anden lov. Anvendelse af princippet må omfatte vurdering af alternativer og omkostninger samt borgerinddragelse. Åbenhed i forvaltningen med adgang til alle relevante informationer skal klæde borgeren på til at deltage i beslutningsprocessen. Det, der er brug for, er beslutninger, der er nogenlunde rigtige og kommer i tide, snarere end nogle der er helt korrekte men kommer for sent. Forsigtighedsprincippet kan bruges som redskab i den almindelige politiske beslutningsproces. Omfanget af et problem vurderes, de berørte parter høres, opgaver fordeles, følger for miljø og helbred vurderes og alternativer tages i betragtning inden den endelige beslutning. Det er vigtigt med ensartede og tilforladelige fremgangsmåder, når beslutningsgrundlaget skal samles. Der kan være behov for forskellige niveauer af bevis til forskellige formål afhængig af hvor alvorligt et problem

G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 0 9


er. Ubegrundede vetoer må undgås. De kan blokere nyttige opfindelser, hindre social og økonomisk udvikling, og sætte spørgsmålstegn ved princippet. Alle beslutninger må betragtes som foreløbige og incitament til yderligere forskning, der kan være basis for fremtidige beslutninger. F.eks. lavere grænseværdier hvis et stof viser sig at være farligere, eller hvis analysemulighederne bliver bedre. Beslutningsprocessen må tage den offentlige mening alvorligt. Den er mere fokuseret på at sikre, at et potentielt problem ikke bliver overset i modsætning til det videnskabelige samfund, som ofte tøver med at give troværdighed til uprøvede muligheder. Processen må være åben for deltagelse, erstatte teknokratiske eller autoritære ledelsesmetoder med accept af kvalitative kriterier til vurdering af miljøet, f.eks. menneskerettigheder, etiske værdier, dyrevelfærd, livskvalitet og bæredygtighed. Det vil styrke forbrugeren til tage informerede valg om risiko i sin dagligdag. EU forlanger, at mindretalssynspunkter bliver taget i betragtning.

12 ’læresætninger’ om tidlig varsling og sen reaktion på miljøtrusler for planlæggere.

En ny videnskab?

Videnskabens rolle i beslutninger baseret på forsigtighedsprincippet må være at tillade en mangfoldighed af synsvinkler i stedet for at kun at betragte en som sandheden. Populært sagt skal vi drive havebrug i stedet at dyrke botanik. Ny forskning må fokusere på mønstre, tendenser og tidlige advarselssignaler. Åbenhed og medvirken af de berørte parter i en sag både i planlægning af forsøg og formidling af resultater er vigtig for troværdigheden. Her kan internettet være en vigtig formidlingskanal for viden. Da forsigtighedsprincippet er baseret på ufuldstændig viden må mulige sammenhænge have større vægt end hårde naturvidenskabelige beviser. Typisk kræver videnskabeligt

4 Reducer forhindringer for udveksling af viden mellem faggrupper.

(Fra Det europæiske Miljøagentur)

1 Erkend og tag højde for uvidenhed, såvel som usikkerhed og risiko i teknologivurdering og planlægning. 2 Langtids miljø- og helbredsovervågning samt forskning i tidlige tegn på at noget er galt, skal sikres. 3 Arbejd for at reducere ’blinde vinkler’ og huller i vores viden. G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 0 9

5 Sørg for at det er de virkelige forhold, der bliver vurderet, når retningslinjer for kontrol skal fastlægges. 6 Gransk både påberåbt berettigelse / fordele og potentielle risici systematisk. 7 Vurder en række alternativer der kan opfylde formålet, ud over den der bliver undersøgt

bevis, at det observerede udfald af et forsøg (f.eks. giftighed af et kemikalium) statistisk set kun kan være en tilfældighed i 1 ud af 20 tilfælde. Det kaldes også 5 % signifikansniveau. Mange stoffer er slet ikke undersøgt, og derfor findes denne information ikke, eller er ikke undersøgt tilstrækkeligt hvorfor det statistiske grundlag ikke er godt nok. Manglende forsøgsresultater er i høj grad et problem, når det gælder GMO-afgrøder. De firmaer der har patentrettighederne udleverer ikke frø og plantemateriale til uafhængige forskere, og avlerne har i deres kontrakter forbud mod at udlevere frø. Genmodificering og behandling af kvæg med væksthormon er de to forhold hvor EU og USA divergerer kraftigst i fortolkningen ’forsigtighed’ og ’bevis’. USA’s højesteret har

og vælg mere robuste, alsidige og tilpasningsegnede teknologier, for at minimere omkostningerne ved uforudsete virkninger og maksimere fordelene ved nyskabelser. 8 Sørg for at almindelige borgeres og lokalbefolkningens viden, såvel som eksperters kommer med i vurderinger. 9 Tag forskellige samfundsgruppers værdier og holdninger med i betragtning.

afsagt en kendelse, som kun tillader ekspertudsagn der er pålidelige og relevante i retssager. Til det kræves, at det fremførte er baseret på en teori godkendt af fagfæller og almindeligt accepteret af det videnskabelige samfund. Det betyder, at teorien har været offentliggjort i et anerkendt tidsskrift med beskrivelse af bagvedliggende forsøgsmetodik og statistik. Det gør det svært at argumentere for forsigtighedsprincippet i en amerikansk retssal til forskel fra EU, hvor princippet har juridisk gyldighed.

Artiklen er baseret på materiale fra primært: Philippe Grandjean, 2004. Implications of the Precautionary Principle for Primary Prevention and Research. Annu. Rev. Public Health. 25: 199-223. Philippe Grandjean med flere, 2004. Implications of the Precautionary Principle in Research and Policy-Making. American Journal of Industrial Medicine. 45: 382-385.

10 Oprethold uafhængighed af de berørte parter i en sag, men bevar en åben indstilling til informations- og vidensindsamling. 11 Reducer institutionelle hindringer for erfaringsudveksling. 12 Undgå at et væld af undersøgelsesresultater skaber handlingslammelse. Gør noget for at mindske mulig skade når der er grund til bekymring.

17


Nanoteknologiens mange ansigter ®

AF RUNE H J OR T H

Nanoteknologi bliver kaldt den nye industrielle revolution, og er spået til at blive lige så normalt i dagligdagen som elektricitet. Men udgør denne fantastiske teknologi en mulig risiko for miljøet eller sundheden?

Nanoteknologi er mange ting, og kan ikke skæres over en kam. Alligevel bliver teknologien for nemheds skyld ofte defineret som manipulation af kemikalier på ”nano-skala”. Ordet nano er oprindeligt græsk og betyder dværg. En nanometer er en milliardedel af en meter. Når man snakker om ”nanomaterialer” eller ”nanopartikler”, mener man materialer, der er mindre end 100 nanometer på én eller flere sider. Til sammenligning er et menneskehår cirka 80.000 nanometer bredt og bakterier cirka 2.500 nanometer. Nanomaterialer er derfor langt mindre, end hvad man kan se med det blotte øje. Det interessante ved nanoteknologi, er at partikler på nano-skala får helt unikke egenskaber, i forhold til større partikler. 18

Stud P olyt

Gammel vin på nye flasker Selvom medierne ofte giver indtryk af, at nanoteknologi er noget helt nyt, har det i princippet været i brug længe. Mange vinduer i kirker fra middelalderen blev konstrueret med nano-guld for at frembringe et væld af forskellige farver. Guld skifter nemlig farve, afhængigt af hvilken størrelse det har. Datidens smede forstod ikke, hvorfor det skete – men var altså i stand til at udnytte det. Kemikere vil også påstå, at de var de første til at bruge nanoteknologi, da alle kemiske reaktioner i princippet foregår på nano-skala, fx i kroppen. Det nye er, at teknologien nu giver mulighed for at arbejde og manipulere på nanoskala niveau. Det har fået både videnskabsfolk og producenter til at få øjnene op for alle de mulige formål, nanoteknologi kan have. Nanoteknologi bliver kaldt den nye industrielle revolution, og er spået til at blive lige så normalt i dagligdagen som elektricitet. Det vil uden tvivl ændre den måde, vi tænker behandling af sygdomme som fx cancer, og

har et kæmpe potentiale inden for fx lette og stærke materialer. Forbrugerprodukter med nano

I dag er der registreret omtrent 800 nano-produkter på markedet på verdensplan. Miljøstyrelsen identificerede i 2006 243 forbrugerprodukter på det danske marked, der benyttede sig af nanoteknologi. Miljøstyrelsen konkluderede dengang, at det hovedsageligt drejede sig om smudsafvisende overfladebehandling til boligen og bilen, kosmetik, herunder solcreme, sportsartikler som ketcher og golfbolde, samt beklædning. Ifølge en undersøgelse Informationscenter for Miljø & Sundhed (IMS) lavede for et par år siden, var mange forbrugere overraskede over, at nanoteknologi allerede var at finde så mange steder i vores dagligdag. Forbrugerne følte nærmest, at nanoteknologien havde sneget sig ind på markedet, men de havde samtidig en meget diffus forståelse af, hvad nano er. Det har kendetegnet mange forbrugerprodukter, at nano-

teknologien mere har været brugt som et ”brand” til at sælge en vare, end egentligt at besidde en vigtig funktion i produktet. En undtagelse er måske solcremer, hvor solfiltre på nanoform ser ud til at kunne erstatte andre solfiltre, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende. Men den meget medieomtale ser ud til at have gjort forbrugerne mere opmærksomme på de mulige risici ved nanoteknologien. Det har ledt til, at producenterne er mere påpasselige med at markedsføre produkterne som åbenlyse nanoprodukter. Stigende bekymring

Eftersom der kommer flere og flere produkter på markedet, stiger bekymringen for, hvilke negative effekter disse produkter muligvis kan have for vores helbred og for miljøet. Det er over 15 år siden, at de første studier viste, at der kan være problemer med nanomaterialer, og det er faktisk præcis de unikke egenskaber, der gør dem fantastiske, der også gør dem problematiske. Det er svært at generalisere over de mulige G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 0 9


Flere forskningsinstitutioner verden over, er i gang med at redegøre for nanopartiklers iboende egenskaber og effekter på miljøet. Her er det titaniumdioxid-nanopartikler der klargøres til forsøg. Foto: Nanna Hartmann

farer ved nanoteknologi, da det varierer meget fra stof til stof. Men studier har vist, at desto mindre partiklerne er, desto større risiko er der fx ved at inhalere dem, da partiklerne simpelthen kommer længere ned i lungerne. Risikoen for skade på mennesker og i miljøet er derfor meget afhængigt af hvilken form nanoteknologien er på. Hvis et nanomateriale er direkte inkorporeret i fx en glasoverflade, er risikoen for at inhalere nanoproduktet stort set ikke til stede. En nano-spray til rengøring af glasoverfladen udgør derimod en langt større potentiel risiko, fordi nanopartiklerne vil være luftbårne, og derfor nemmere at inhalere. Er nanoteknologi farligt?

Et af de mest populære nanomaterialer er de såkaldte ”kulstof-nanorør”. De er et godt eksempel på problemstillingen omkring nanoteknologi. Nanorørene er enormt stærke og kan derfor bruges til at lave både lette og utroligt stærke materialer. Bagsiden af det er, G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 0 9

at disse nanorør i nogen studier har vist sig at opføre sig ligesom asbestfibre. Asbestfibrene blev forbudt at anvende op gennem 70’erne og 80’erne, da asbest blev alment kendt for at forårsage arbejdsskader som stenlunger og lungekræft. Umiddelbart burde der ikke være en risiko for forbrugere ved at bruge nanorør i fx et cykelstel, men hvad sker der når cyklen ender på lossepladsen og cykelstellet bliver skilt ad. Ender nanorørene så i miljøet? Kan vi blive udsat for nanorør? Forskerne ved det endnu ikke, og efterlyser flere penge til at undersøge de mulige sundhedsrisici ved brugen af nanoteknologi, som kulstof-nanorør. Generelt er spørgsmålet om hvorvidt nanoteknologi er farlig, svært, hvis ikke umuligt, at svare på. Hovedpointen er dog, at det ikke giver mening, at sige at nano er farligt, eller at nano er sikkert. Ligesom man heller ikke kan sige, at alle kemikalier er enten farlige eller sikre. Man er simpelthen nødt til at foretage vurderingerne for de enkelte nanomaterialer.

Mange forskellige testorganismer tages i brug, når man undersøger giftigheden af nanomaterialer. På billedet ses en dafnie, der cirka er 5 mm lang, der har optaget såkaldte ”c60-nano bolde”. Dafnier bliver ofte brugt som testorganisme, da de findes mange steder i miljøet, og ikke er i stand til at føle smerte. Foto: NanoDTU

Det er svært for selv en forsigtig forbruger at undgå at blive udsat for nanomaterialer, da der ikke eksisterer nogen registrering eller lovpligtig mærkning af produkter, der bruger nanoteknologi. Flere produkter har igennem længere tid reklameret med at produkter indeholder nanoteknologi, men pga. den seneste tids bekymring i medierne og blandt forbrugere har flere producenter fjernet al omtale af nanoteknologi på deres produkter, fordi de er bange for at det kan skræmme folk væk. Denne udvikling er meget uheldig, da de fleste produkter stadig indeholder de samme stoffer, og forbrugerne står nu tilbage uden mulighed for at fravælge nanoteknologi, hvis de har et ønske om det.

de problemer som regulering af nanomaterialer skaber. Mange er de nanoprodukter, der er på markedet, bliver nemlig produceret i så små mængder, at det enten ikke kræves undersøgt om de er sikre eller også er der først krav om at det skal ske inden 2018. Selvom der skulle blive politisk vilje til at lave en egentlig risikovurdering af de enkelte nanoprodukter, tvivler mange forskere på, om det overhovedet kan lade sig gøre. Der er nemlig stor enighed om, at de redskaber man normalt bruger til at undersøge om kemikalier er sikre, har svært ved at blive overført til nanomaterialer.

Hvad siger lovgivningen?

Brug kun nano hvis det har et egentligt formål

EU har for nylig vedtaget en ny lov, der gør det lovpligtigt at orientere forbrugere, hvis kosmetik indeholder visse typer af nanopartikler, men denne lov træder først i kraft i 2013. Den nye kemikalielovgivning i EU, kaldet REACH, har ligeledes store problemer med at imødegå

Der er ingen tvivl om, at vores samfund burde udnytte mange af de fantastiske muligheder nanoteknologien giver os, men der burde ligeledes bruges langt flere ressourcer på at undersøge de utilsigtede konsekvenser af de nye produkter. Inden for medicin, miljøteknologi og 19


byggematerialer har nanoteknologi lovende udsigter, men indtil teknologien er undersøgt nærmere, burde der ikke være nogen grund til at anvende den meningsløst i vores dagligdag, som det er tilfældet med de fleste af vores forbrugerprodukter. Nanoteknologi er inde i en vigtig fase, der kan blive afgørende for hvordan vi vil integrere nano i vores samfund. De seneste tendenser viser desværre en uheldig udvikling, hvor al nanoteknologi bliver sat i samme bås som potentielt farligt, hvilket der slet ikke er belæg for. Hvis ikke der bliver brugt flere kræfter på at oplyse om nanoteknologi, og flere ressourcer på forskning i miljø- og sundhedsspørgsmål kan nanoteknologi ende som en fejlslået teknologi på samme måde som GMO.

R u ne H j o r t h s t u derer M iljøtekn o l o gi på D an m ar k s Te k nis k e Uni v ersi t e t ( D TU ) , hvor han er en de l a f D TU Mi l j ø ’ s ” N an o techn o l o g y & R isk ” f o rsknings gru p p e . H an er l ige l edes ansat s o m T estassistent på I n f o rmati o nscenter f o r Mi l j ø & S u ndhed (IMS). Mere om Nanoteknologi og Risici: Informationscenter for Miljø & Sundhed www.miljoeogsundhed.dk ”Nanoteknologiske Horisonter”- offentlig tilgængelig lærebog fra DTU www.nano.dtu.dk/Laerebog. aspx Miljøstyrelsen www.mst.dk

“Blomster taler kærlighedens sprog for nogle – for andre er det chokolade, der puster til flammerne” Rebecca J. Pate

Økologiske konfekturer & snacks

w w w. m o l l e - s ko v ly. d k 20

G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 0 9


Vindkrafteventyret ®

Turen går til de varme lande

ANMELD EL S E AF J ØRG EN M A R T INU S

Uffe Gertsen: Vindkrafteventyret og de globale kriser Forlaget Klim 2009, 286 sider, vejl. pris 249,- kr. Uffe Gertsen kan som civilingeniør med baggrund i højskolebevægelsen, Mellemfolkeligt Samvirke, som sekretariatsleder i Folketingets Energioplysningsudvalg i årene hvor atomkraft og alternativerne til den debatteredes og i alle årene engageret i oplysning om miljø, energipolitik og international udvikling trække på en stor viden, som han fremlægger i bogen. Udgangspunktet er vindkraft og vindmøller i Danmark fra Poul la Cours konstruktioner på Askov Højskole, der fik stor udbredelse i første del af forrige århundrede og frem til i dag, hvor vindkraft på verdensplan er på vej frem, mens den hjemlige udvikling er bremset ned. Han beskriver vindkraften og de andre vedvarende energikilders nødvendighed. De let tilgængelige forekomster af

G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 0 9

kul, olie og naturgas er ved at være udtømte, og af hensyn til klimaet bør udnyttelsen af dem begrænses stærkt. Så vil de også strække mange år frem til specielle formål. Uran er også en begrænset ressource, så det er helt bortset fra de kendte risici ved kraftværkerne og håndteringen af det radioaktive affald, heller ikke løsningen på verdens energiforsyning.

af den danske og den svenske stat. Hensigten er, at de skal privatiseres, og så er det ikke godt at vide, hvem ejerne bliver. Skræmmeeksemplet er her Tele Danmark / TDC. Det var en sund virksomhed, og nu er dens BO GOM TAL E værdier tømt af kapitalfonde. Den gennem mange år af forbrugerne opsparede formue, Turen går til de varme lande der skulle anvendes til fremtidige Politikens Forlag 2009 investeringer er væk.

UG giver eksempler på den modstand udbredelsen af vedvarende energi møder. Herhjemme har lave afregningspriser for vindmøllestrøm næsten sat udbygningen i stå, trods det at den er billigere end el fremstillet af kul, når den virkelige pris, med de skader som kulfyringen er skyld i, regnes med.

UG foreslår, at fremtidens vindkraftanlæg organiseres som offentlige forsyningsvirksomheder på linje med mange vandforsyninger, fjernvarmeværker osv. De økonomiske fordele vil så tilfalde lokalsamfundet og ikke inden- eller udenlandske energiselskaber.

El-liberaliseringen for et par år siden betød, at fra at mange forbrugerejede elselskaber kappedes om, hvem der kunne sælge den billigste strøm, er situationen nu, at elpriserne er steget. Vi har to store elproducenter, DONG og Vattenfall, som indtil videre er kontrolleret

®

På verdensplan er det de store energiselskaber, kemi- og våbenindustrien, der arbejder for fortsat økonomisk vækst og modsætter sig omstilling til bæredygtighed. Læs bogen. Den er uhyggeligt spændende!

Verdens klima – Hvad sker der? Mød kvinder i Kenya, hvis majs vokser baglæns; en boliviansk Georg Gearløs og en vietnamesisk købmand med en synkende butik. Kredsen af “varme lande” vokser, og verdens fattige bøder for Vestens CO2-udledning. Om få årtier vil millioner stå uden rent vand, mens andre risikerer at drukne. Turen Går Til De Varme Lande tager dig med til steder, hvor klimaændringerne allerede er virkelighed, og du får info om forskning og debat. Bogen ser også ind i fremtidens Danmark og kommer med bud på, hvad politikerne og du selv kan gøre for at begrænse problemet. Hent den gratis hos din boghandler eller på biblioteket. Eller læs den på www.netpublikationer.dk/um/9398/index.htm 21


Brinkholm ligger I Store Linde ved Tryggevælde Å ca. 65 km syd for København. Der er togforbindelse fra Køge til Lille Linde godt 1 km fra gården.

Brinkholm

– et anderledes økologisk landbrug ®

AF BJØRN HERMANSEN

Når by og land arbejder sammen

Siden 2002 har den økologiske gård Brinkholm, som noget enestående i Danmark, været ejet af en andelsforening med knap 500 andelshavere. Foreningen, som hedder LandbrugsLauget, styrer gården og det tilhørende grøntsags-kassesalg gennem en valgt bestyrelse og den faste ”Tegnende Landmand”. Det meste af det daglige arbejde udføres imidlertid som frivilligt arbejde af andelshavere, som er organiseret i selvstyrende grupper. Landbrugslauget hviler på principperne for økologisk landbrug med agerbrug med sædskifte og uden brug af pesticider og kunstgødning og dyrehold med stor hensyntagen til dyrevelfærd. Dertil kommer visioner om nær kontakt mellem by og land og et ejerskab baseret på andelstanken.

F o r m and f o r Land b r u gs l a u ge t

kraft. Tilsvarende opgav man produktionen af slagtekyllinger og svin, som var relativt arbejdskrævende og gav underskud.

Tryggevælde Å.

I stedet blev der fokuseret på produktionen af æg fra meget fritgående høns, mel

Sætte tæring efter næring

Fra starten satsede man på 3-4 lønnede fuldtidsansatte, en meget varieret produktion og et stort ugentligt kassesalg, men efter 1½ år måtte man indse, at indtægterne ikke kunne bære så store lønudgifter, og siden har man haft 1-2 ansatte – nu endda kun på deltid – og satset meget mere på frivillig arbejds22

fra eget mølleri og et lidt mere begrænset udvalg af grøntsager. Salget foregår næsten udelukkende gennem abon-

nementkasser med mulighed for tilkøb af ekstra varer, men vi sørger også for at have en

Brinkholm har 35,6 ha jord beliggende langs Tryggevælde Å. Omsætningen er ca. 1,5 mill. kr. pr. år. LandbrugsLauget har solgt ca. 500 andele á kr. 5.000,-. Der sælges fortsat andele. Bliv “godsejer” og kontakt info@landbrugslauget.dk eller indbetal blot kr. 5.000,- kr. på kontonr. 8401-0001048653 bod på Køge Torv og til diverse markedsarrangementer. Kassesalget

LandbrugsLaugets økonomi hviler overvejende på det ugentlige salg af frugt- og grøntsagskasser. Vi har 4 slags kasser, og selv om vi helst ville kunne levere det hele fra Brinkholm, må vi hente det meste fra andre leverandører – helst lokale, sekundært danske, men også ofte udenlandske. Ikke mindst frugtkassens indhold er ofte fra udlandet, da bananer og appelsiner trods klimaændringerne endnu ikke vokser her hjemme. Kassesalget medfører dog et stort vedvarende arbejde både administrativt og praktisk: Varerne skal bestilles, så vi opnår størst mulig kvalitet og mindst spild. Kunderne skal serviceres med stor konduite. Kasserne skal pakkes og distribueres hver uge til kundernes dør eller til aftalte depoter. Desuden producerer vi hver uge et nyhedsbrev om kasserne og aktiviteter på gården. På hjemmesiden www.brinkholm.dk kan du se det område, vi leverer i, og hvor depoterne er. Økonomi

Efter 6 år med underskud havde LandbrugsLauget i 2008 overskud for første gang på grund Bestyrelsen foran gården i 2006

G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 0 9


Kasser fra LandbrugsLauget: Stor kasse (Grå) – 155 kr. Indhold f.eks.: 2 kg. kartofler, 1 kg gulerødder, 3 avokado, ½ kg porre, 3 courgetter, persille, hvidløg og rucolasalat. Stor kasse uden kartofler (Rød) - 135 kr. Samme indhold som stor kasse (Grå) – men uden kartof¬lerne. Lille kasse (Grøn) - 110 kr. Indhold f.eks.: 1 kg. kartofler, 3/4 kg gulerødder, 2 avokado, 1/4 kg porre, 2 courgetter, hvidløg og frisesalat. Let kasse (Orange) - 110 kr. Lettere salat egnede grøntsager f.eks: broccoli, champignon, mild chilli, julesalat, cherrytomater. Frugtkasse – 100 kr. 3-5 slags frugt f.eks. bananer, æbler, pærer og melon. Høst af squash

af den øgede indsats af frivilligt arbejde fra andelshaverne. Vi mærkede ganske vist krisen gennem stigende indkøbs- og brændselspriser, men prisen på vores afgrøder steg, og det gik overraskende nok ikke ud over kassesalget, at vi måtte sætte priserne op. Produkter i 2009

Her i 2009/2010 vil vi satse endnu mere på godt mel af egen avl. Derfor har vi sået ølandshvede, som skulle være den bedste kornsort til brødhvede. Den giver et lidt lavere udbytte, men har til gengæld bedre bageegenskaber. Den er nu høstet, så det bliver spændende at prøve at bage med den. På en af de andre marker dyrker vi i år havre til at lave havregryn af. Grynene laver vi dog ikke selv, da det kræver for meget forarbejdning. På en tredje mark har vi haft foderbyg. Det skal dels sælges og dels bruges til vinterfoder til vores får. En del af markerne har nu på fjerde år lucerne, som i løbet af sommeren høstes to gange til foderpiller til kvæg, og til efteråret skal der laves lucerne-wrap af det - også dette skal bruges til vinterfoder til fårene. På grøntsagsmarken dyrker vi i år fire forskellige slags kål, porre, drueagurker, hokkaido, løg, majroer, rødbeder, gulerod og pastinak - foruden de hvidløg G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 0 9

og rabarber, der blev sat sidste år. Et stykke af grøntsagsmarken er taget ud for at hvile og samle kræfter. Der sår vi kløver, som bliver høstet et par gange i løbet af året for at minimere ukrudtet. Sidste år blev dyreholdet på gården udvidet i samarbejde med nogle af vores andelshavere, der bor i nabobyen. De ville gerne holde får men havde ikke pladsen. Det havde vi, så der kom otte væddere og 27 får. I løbet af foråret har de nu formeret sig, så der nu også er 24 lam. En del af lammene bliver slagtet til efteråret, så der vil blive salg af lammekød. Vi vil også udvide sortimentet med lammespegepølser, som vi får en udvalgt slagter til at lave for os. Uldgarn er også kommet på listen over ting, der kan købes hos os. Den første sending garn fra spinderiet kom i maj. Vi har næsten hele tiden haft egne høns og æg fra dem. Men da de sidste høns holdt op med at lægge æg og blev slagtet i efteråret, besluttede vi at holde en lille pause, til der igen kommer nogen og bor på gården, som vil kunne passe dem. Indtil vi får vores egne høns igen, køber vi æg hos en økologisk æggeproducent, der bor i nærheden. – Men det varer forhåbentlig ikke så længe før vi har liv i hønsehuset igen.

Arrangementer

Der afholdes hvert år nogle åbent hus arrangementer og fester for andelshaverne. De åbne arrangementer omfatter i år Fårets Dag – det var i april - og Økologisk Høstmarked her i september. Nogle år holder vi også julemarked. Hver måned er der en andelshaverdag, hvor vi sammen giver os i kast med nogle af de opgaver, der skal løses på gården. For øjeblikket er vi ved at indrette et nyt overnatningsrum, så andelshavere der er kommet for at give en hånd med ikke behøver at tage hjem og sove, hvis de vil blive et par dage. Det er altid muligt at sove i telt, men det er jo mest tiltrækkende om sommeren i godt vejr. Vi har et stort fællesrum, med køkken i den ene ende. Det bruger vi, når vi samles til generalforsamlinger og når vi holder fester. Årets største fest er høstfesten, som holdes i september for andelshaverne. Andelshavere kan også leje fællesrummet for en billig penge, og bruge den til private arrangementer. Der har både været holdt konfirmation og bryllup. Nye initiativer

Det, at LandbrugsLauget er en andelsforening med mange ejere, betyder, at der kommer mange nye ideer hvert år. Fåreholdet var den mest

markante nyhed i 2008, og i år bliver det nok de mange planlagte forbedringer af fællesfaciliteterne: Vi skal have et solvarmeanlæg på taget af fællesrummet, som har et dejligt sydvendt tag, og vi skal have nye overnatningsmuligheder – dels i den gamle længe ud mod åen, dels i en renoveret skurvogn og endelig i et par shelters, som er tænkt opført i forbindelse med en trampesti langs med åen. I 2010 får vi måske lidt kvæg for første gang. Det overvejes i hvert fald, da de går godt sammen med fårene og vi byboere nok synes, det er en lidt mere ”rigtig gård”, hvis der også er nogle køer og kalve. Der er masser af ideer, og vores muligheder begrænses kun af antallet af aktive andelshavere, som kommer og giver et nap med.

Grøn Hverdag inviterer medlemmer til besøg på Brinkholm lørdag den 17. oktober kl. 13-16. Der vil blive rundvisning og mulighed for vandretur langs åen. Salg af kaffe, te, øl, vand og kage i Cafeen. Salg af økologiske grøntsager. Tilmelding via e-mail til Grøn Hverdag: gronhverdag@mail.dk 23


Æbler: Øverst Red Discovery, Belle de boskop. Nederst en lille guldbille og endnu et Red Discovery træ. Foto:Peer Nørgaard

Æbleåret ®

AF PE ER NØ RG A A R D

Forår/forsommer

Har du først smagt et hjemmedyrket veldyrket æble, der er blevet kælet for, opdager eller måske genopdager du, hvordan et æble skal smage. I vores have har vi 8 forskellige æblesorter, der nøje er udvalgt, så vi har æbler til mange forskellige formål, og så vi har æbler det meste af året. I løbet af det kommende år, vil jeg forsøge at beskrive, hvad vi gør for at få det æble, der smager, som kan holde sig, og som er hele arbejdet værd. Der er mange forudsætninger, der skal opfyldes for et godt resultat. Æbletræet skal stå, så det får masser af lys og luft. Det skal være netop den æblesort, du bedst kan lide. Prøv i løbet af sommeren flere forskellige æblesorter – hvis du kan komme i nærheden af dem og læg mærke til, hvad for nogle du synes bedst om. Det er bedst at 24

plante æbletræer om efteråret, så de kan få godt fat i løbet af vinteren, og du slipper for at vande dem. Udtynding

Op mod Sankt Hans er det udtynding, der står på programmet. Et sundt æbletræ sætter langt mere frugt, end det kan bære, så mange af de bittesmå æbler skal pilles af, for at resten kan blive store og velsmagende. Vi forsøger at tilstræbe, at der er 8-10 cm i mellem hver frugt, der få lov at blive hængende store æbler størst afstand. Det virker voldsomt, når man begår overlagt mord på langt de fleste af æblerne, men du belønnes rigeligt for arbejdet, ved at de æbler, der bliver tilbage får al smagen og energien fra træet. Produktionen fra bladenes grønkorn bliver koncentreret i de frugter, der får lov til at udvikle sig.

Æblerne sidder tit i små kvaste, hvor et af æblerne er bedst udviklet. Det er det, der skal blive hængende med mindre, at det f.eks. er skævt, eller du kan se, at det på anden måde ser ud til ikke at være det bedste. Nogle gange kan man se et lille hul på æblet. Det kan være æblevikleren, der allerede har været på spil, og der er jo ingen grund til ligefrem at hjælpe med til, at der er orm i æblet. Forsigtigt pilles hvert enkelt af de andre af. Det gælder om at gå helt systematisk frem, så hele træet bliver udtyndet. Tag f.eks. en hel gren ad gangen. Det sker, at der ryger nogle blade af samtidig, men det skader ikke træet nævneværdigt. Syge blade og spind kan passende pilles af samtidig. Nogle sorter f.eks. Belle de Boskop – et fortrinligt madæble, der endda kan holde sig – har tendens til at give helt vildt

mange æbler hvert andet år og kun ganske få det næste år (hvert-andet-års-bærende) kan i nogen grad snydes til at give mange æbler hvert år ved en konsekvent og kraftig udtynding. Du kan lige så godt fjerne syge og døde grene, når du nu alligevel er i gang med træet, selv om det meste af beskæringen af træet helst skulle have været klaret i løbet af vinteren. Sommer/efterår

I begyndelsen af august er vores første æbler klar til, at vi kan begynde at spise af dem. Det er et sommeræble af transparente blanche typen, der hos os hedder: Rigmors æble, fordi det er hentet fra Rigmors have. Æblet er grønt/gulligt og udmærker sig dels ved at være tidligt, men også ved, at det ikke er så melet, som mange af sommeræblerne ellers er. Det kan slet ikke holde G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 0 9


Øverst: Spartan Nederst Udtynding FØR og Udtynding EFTER . Foto:Peer Nørgaard

sig, så det skal helst spises samme dag, som det er plukket. Æbler er ikke frøfaste, dvs. at hvis man sår æblekerner, kan man være ret sikker på, at få nogle højst forskellige æbler, hvoraf de fleste vil være helt uspiselige. Gråsten æble

Nu og da er der dog nogle af de vilde æbler, der viser sig at smage rigtig godt. Langt de fleste af de gamle æblesorter er opstået tilfældigt, fundet og spredt som podekviste til et væld af træer. På en måde kan man godt kalde alle ægte Gråsten æbler, hvad enten det står i Gråsten eller i Hillerød, for at være nøjagtigt det samme træ. En podning fortsætter med helt de samme egenskaber, som det træ podekvisten stammer fra. Fantastisk at tænke sig, hvor stort ét træ kan blive.

G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 0 9

Red Discovery

Det næste æble vi tager fat på i september er: Red Discovery, et dejligt sprødt æble med svagt rødligt frugtkød. Træet er en af de nye sorter, der har den fordel, at den modner over ret så lang tid, men sorten er ikke god til at holde sig. Æblet smager bedst lige fra træet. Når vi plukker æbler, plukker vi dem, når de er helt modne – ellers smager de ikke af ret meget. Et helt modent æble slipper, når man løfter op i det – og kernerne i æblet er mørkebrune. Træet bærer så rigt at naboer og venner også kan blive rigeligt forsynet – og selv om der falder en del af, går de sjældent til spilde. De nedfaldne æbler bliver kogt til æblegrød – hvoraf en del måske havner i en lækker æblekage – og resten bliver centrifugeret i en saftcentrifuge til den herligste friske æblejuice. Hvis vi ikke kan følge med

produktionen, kan begge dele fryses ned og tages op efter behov.

de opbevares helt rigtigt. Vi plukker først Belle de Boskop i november.

Det er klart at æbleproducenter ikke kan tillade sig at plukke lidt modne æbler hver dag. De bliver nødt til, dels at plukke dem alle før æblerne selv falder ned, og dels at plukke dem alle på en eller allerhøjst nogle få gange. Det er en af hobbyfrugtavlernes helt store fordele, at vi kan tillade os at plukke æblet, når det er parat til det.

Nogle år kan vi have æbler fra august til juni, men udbyttet er forskelligt fra år til år. Foruden disse grundsorter har vi en del andre sorter, der hver især giver smagsvariationer bl.a. i salater og mad. En del af vores æbletræer er træer, der er plantet op ad huset, hvorfor de ikke bruger så meget plads og samtidig fungerer som klimaskærm. Det er en af grundene til, at vi har plads til så mange forskellige æblesorter.

Spartan

Ud på efteråret plukker vi så de æbler, der skal holde sig. Det drejer sig i vores have bl.a. om Spartan, der er allerbedst fra december til februar/marts og Belle de Boskop, hvor vi bedst kan lide den røde variant. Belle de Boskop er det langtidsholdbare madæble, der kan holde sig helt frem til april/maj, hvis

Opbevaring

De æbler, vi skal opbevare, plukkes med nænsom hånd og lægges forsigtigt i netkasser i flere forskellige sorteringer. Stødte æbler og æbler med fejl holder ikke så længe, og så 25


kan de lige så godt blive brugt, inden de bliver dårlige. Kun de bedste af æblerne gemmes i vores ”æblehus” eller i vores halvåbne garage. Æblerne kan tåle at stå ude indtil det bliver ned til ca. 2 graders frost, og de skal stå tørt og luftigt. Når der bliver udsigt til mere frost, dækkes æblerne til med tørre gamle tæpper, hvis der kun er tale om frost i korte perioder, ellers bliver alle æblekasserne flyttet ind i det gamle vaskehus, der i dag fungerer som et uopvarmet cykelskur. Den ene væg i cykelskuret er væggen ind til fyrrummet, så der skal virkelig meget frost til, før der bliver frost der. Det er vigtigt at æblerne ikke får det for varmt eller tørt. Der er ikke andet at gøre end at prøve sig frem til den bedst mulige opbevaring. Det er også nødvendigt jævnligt at kigge alle æblerne efter for, om der skulle være nogle, der er begyndt at rådne, de smitter, hvis de får lov til at ligge. Æbler med rådne pletter kan sagtens bruges enten til at spise – man kan jo bare skære pletterne af – eller til grød eller saft. Beskæring

Vintertid er også tid til at beskære. Det er en ganske dejlig havesyssel, en solskinsfyldt vinterdag. Hvert træ bliver gået efter, dels for at få fjernet den del af tilvæksten, der er uønsket og dels for at forme træet. Der er utroligt mange måder at beskære et træ på, men det er vigtigt at prøve sig

26

frem til det, man selv synes bedst om. Det er også vigtigt at beskære nogenlunde lige meget hvert år. For hvis man bliver nødt til en meget kraftig beskæring et år, reagerer træet med at afsætte mange flere skud næste år, og så bruger træet alt for mange kræfter på at sætte skud og ikke på at producere frugt. På æbletræer dannes frugtknopperne allerede i løbet af sommeren, så det gælder om ikke at fjerne alle de grene, hvor der er frugtknopper på. Det er under beskæringen, at det er muligt at forhindre, at træerne bliver alt for høje, ved at skære nogle af ”himmelstræberne” af. En del af tilvæksten midt i træet skal fjernes, for at der kan blive lys og luft i træets krone. Krydsende grene eller grene, der ligefrem vokser den gale vej, er dem, der først skal væk. Vi bruger ørnenæb, beskærersaks samt en lille sav, hvor klingen kan drejes, så vi kan komme til alle steder. Det sker da også, at vi må have fat i motorsaven for at fjerne en større gren, der enten er blevet syg eller alt for stor. De bedste frugter kommer på vandrette grene, og frugten er langt lettere at plukke. Det kan være en kunst at beskære nok uden at beskære for meget. Det sker da også, at der ryger en gren, der ikke burde være fjernet, men træet vil oftest i løbet af nogle år selv rette op, på den fejl.

POMETET Pometet er en samling af sorter af frugttræer og –buske, som hører under Det Biovidenskabelige Fakultet under Københavns Universitet. Ordet er afledt det latinske ord ”pomum”, som betyder æble. Pometets sortsamling er meget omfattende - der er bl.a. ca. 750 æblesorter, hvoraf ca. 250 er danske. Inden for andre frugtarter findes mellem 80 og 120 sorter. Indsamlingen af sorter startede i 1940’erne og 50’erne, og i 1956 blev træer plantet på de nuværende lokaliteter i Taastrup. Samlingen har ikke kun frugtavlsmæssig interesse, men fungerer også som genbank og indgår i ”Nordisk Genbank”, som har til formål at bevare genetiske ressourcer inden for plantearter tillempet til dyrkning i bestemte klimaområder. Der knytter sig også en kulturhistorisk interesse ikke mindst til æblesorterne, hvoraf mange er mere end 100 år gamle. Nogle sorter, som f.eks. ”Gråsten”, er endog mere end 300 år gammel. Deraf navnet ”Æblemuseum”. Pometet bruges i undervisningen inden for frilandshavebrugene - frugt og bær samt planteskoledrift - af hortonom- og agronomstuderende samt forskning. Læs mere om æblesorter, oprindelse, sortslister, sygdomme i frugttræer på og om forskellige måder at pode på, og der er mulighed for at bestille podekviste og find gode links: www. agri.life.ku.dk LIFE - Institut for Jordbrug og Økologi, Agrovej 1, 2630 Taastrup, Tlf.: 3533 2176

G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 0 9


Svend Auken Tirsdag den 4. august 2009 døde Svend Auken Med tidligere miljøminister Svend Aukens alt for tidlige død har Danmark mistet en stor miljøforkæmper. Svend Auken udøvede en årelang indsats for miljø, klima, samt natur - både i Danmark og internationalt.

Økohaven ®

ANMELD EL S E AF PEER NØRG A A R D

Forlag: Lindhardt og Ringhof 2009, 352 sider, vejl. pris kr. 299,95.

En dag lå der i stakken fra biblioteket en bog der klart skilte sig ud fra alle de andre: Økohaven. Bogen er indbundet i ret så tykt pap, med en udstansning ind til et godt billede af en sund tomat. At bogen så også er trykt med vegetabilske farver understreger, at her er der ikke kun tale om, at fortælle hvordan man tager miljøhensyn, men at man mener det alvorligt. At bogen så samtidig giver gode, let forståelige svar på en meget lang række af de spørgsmål, man helt uvilkårligt kommer ud for ved dyrkning af en økologisk have, gør den kun endnu bedre. Selv om bogen udpræget er en opslagsbog, var det helt umuligt ikke bare at læse videre og se på de mange flotte, relevante og illustrative billeder.

G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 0 9

Jeg tror aldrig før, jeg har mødt en havebog, hvor ukrudt ikke opfattes som et onde, der skal bekæmpes, men her får sin egen værdi, ved at forøge havens biodiversitet. Bogen kommer rundt om langt de fleste emner og er lige velegnet for begynderen som for den mere erfarne. Selvfølgelig virker det lidt komisk på en stevnsbo, at det anbefales at bruge handsker og maske, hvis man skal sprede kalk i sin have. Jeg omgås det ganske uskadelige naturprodukt kalk hver eneste dag og har ingen problemer med det. I øvrigt består tandpasta for langt størstedelen af indholdet af kridt, så vi behøver ikke at være så forsigtige med det produkt. Bogen kan varmt anbefales, dels til at besvare spørgsmål, men også til at lade sig inspirere af.

Landsorganisationen Grøn Hverdag, tidligere Grønne Familier kan takke Svend Auken for sin eksistens. Det var Svend Aukens forståelse for nødvendigheden af at støtte folkelige miljøinitiativer, der gjorde det muligt, at Grønne Familier fra at være et projekt for 26 familier blev en landsdækkende medlemsforening. Svend Auken kunne se, at det var nødvendigt at beskytte den danske natur. Han var foregangsmand for et af Danmarks største naturgenopretningsprojekter nogensinde - genopretningen af Skjern Å. Her viste han politisk mod og vilje ved at lægge ryg til. Genskabelse af ny natur blev nærmest en æressag for Svend Auken, og han glædede sig hver eneste gang, han kunne indvie et nyt område. Han vandt den seje kamp for at få genskabt Skjern-åens slyngninger trods alle forhalinger op rævestreger undervejs, og han turde afvise lokale protester og vælge den mest naturnære løsning. Han kæmpede for vedtagelsen af Vandmiljøplan II for det rene drikkevand og rent vand i åer, søer og fjorde. Auken stod bag oprettelsen af Wilhjelm-udvalget, den Grønne Fond og bag en stærk dansk indsats for at bevare naturen i Østeuropa, og han satte klimaet så højt på dagsordenen, at Danmark blev den førende nation i udviklingen af vindenergi. Auken kæmpede ikke blot for natur og miljø herhjemme. Han så nødvendigheden i internationale forpligtende aftaler, hvilket han blandt andet viste som forhandler ved indgåelsen af Kyoto-aftalen i 1997. Med Auken i spidsen var Danmark med til at sikre, at miljøet blev en integreret del af EU’s politik. Svend Auken var ligeledes en af drivkrafterne i at få EU-landene til at tage vare på deres eget giftige affald. Vi kan takke Svend Auken for, at Danmarks anses som et foregangsland på klima- og miljøområdet. Svend Auken troede på, at det kunne lade sig gøre og bøjede sig ikke for pres og manglende visioner. Hans store engagement er et tab for dansk såvel som international politik. Lars Alexander Clark Forhenværende Landsformand

27


Til højbedene er brugt terassebrædder af lærketræ.

Det færdige højbed. Sneglesikringen er en sternkapsel af aluminium.

For høj(e) bede for snegle ®

AF ANNE ME T T E BA RGUM

Hvad gør man, når man flytter til en sneglefyldt have, og man fortsat gerne vil dyrke sine egne grønsager? Svaret for os blev et højbed med indbygget sneglekant. Til påske gik vi i gang med at grave spær ned i 60-70 cm´s dybde – hårdt arbejde, når man kun har en spade og jorden er stenhård pga. traktose. Spærrene gør kassen stabil og brædderne bliver sømmet omkring som en ramme. Sneglesikringen består af en aluminiumkant med et ca. 45 graders knæk, som bygges ind i mellem træbrædderne. Snegle kan nemlig ikke passere

28

kanter med 45 – 55 graders bukning. Det blev til to højbede á 5 og 6 meters længde og 1,10 meter bred. Her placerede vi god lerholdig jord fra en nærliggende have (en udgravning fra en trampolin) og kompostjord fra den nærmeste genbrugsplads – ca. halvt af hver. Jorden blev blandet og de største sten sorteret fra. Og det virker! Alt vokser fint, og vi kan dyrke salat, persille og alle slags grønsager i fred for sneglene. Vores kanin leverer løbende gødning og regnvand

har der været nok af i denne sommer. Opskriften til bedene er fundet i et tidsskrift, som kom med posten. Men jeg mener at idéen stammer fra bogen: 50 projekter til din have af Hans Møller. Det næste projekt er: hvordan laver man en sneglesikker kompostbeholder? Hvis du har en idé, hører jeg gerne fra dig! Mail: annemette.bargum@ gmail.com

G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 0 9


Snegle-o-Meter

Den sneglefrie have ®

ANMELD EL S E AF ANNEME TT E BA RGUM

Den sneglefrie have – en håndbog i sneglebekæmpelse Forlaget Nostra 2008, 88 sider, pris 149,- kr. på www.snegleforum.dk Jeg faldt tilfældigvis over den på biblioteket – en bog om snegle. Den opridser al nuværende viden om snegle, især ”dræbersneglen” - dens biologi, naturlige fjender, udseende og giftfrie bekæmpelse. Der er vedlagt et ”snegl-o-meter”, der viser de forskellige arter af nøgensnegle

Haveplan

G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 0 9

og deres kendetegn. Et nyttigt værktøj, så man ikke blindt bekæmper alle snegle. Nogen af bogens konklusioner: Mennesket er dræbersneglens nærmeste naturlige fjende, idet det kun er de unge snegle, som ædes af fugle, insekter, padder og pindsvin – de store er for slimede og for ildelugtende. Der findes nemmere metoder end ande- og hønsehold – f.eks. er der kommet el-hegn på markedet, som giver rigtig god beskyttelse mod snegle.

29


KALENDER – GRØNNE ARRANGEMENTER ALLE ER VELKOMNE

Jylland

Randers Konsekvenser af klimaændringerne for Danmark og resten af verden Tirsdag den 29. september 2009, kl. 19. Foredrag ved Hans Meltofte, dr. scient., biolog og seniorrådgiver i Danmarks Miljøundersøgelser. Klimatologerne fortæller os, at mere end 100 års udslip af CO2 primært fra afbrænding af kul, olie og naturgas er hovedårsagen til temperaturstigningerne. Det vil have omfattende effekter på mange forhold såsom nedbør, afsmeltning af verdens ismasser og vandstanden i verdenshavene, for naturen og for os mennesker. Nogle vil have fordele af ændringerne, mens andre vil få alvorlige problemer. Arrangør: FOF Randers, J.V. Martins Plads 1, Randers C, tlf. 8712 4040.

Økologisk Fødevaremarked Lørdag den 10. oktober og 14. november, kl. 9-14. Mange varer fra forskellige producenter - is, kaffe, snaps, frugt, tøj, cremer, vin, kød, fjerkræ, æg, ost, saft etc. Fri entré. Sted: Underværket, Stemannsgade 9 C, Randers C.

Kompost Lørdag den 14. november, kl. 18.30-21. Erik Søndergaard der har mange års erfaring med fremstilling af kompost, vil lære kunsten at fremstille en god kompost fra sig. Arrangør: Byøkologisk Forum, tlf. 8642 0049. Entré: 40 kr., medlemmer af BøF 25 kr. Sted: Ålum Kirke, Dalen 8, Randers C.

Horsens Er klimakrisen et modefænomen? Torsdag den 12. november, kl. 19.30 ved forskningsprofessor Jørgen E. Olesen, Foulum. Selv med betydelige emissionsreduktioner vil den globale middeltemperatur stige yderligere 2-3 °C. Det har store konsekvenser for funktionen af naturlige økosystemer og for verdens fødevareproduktion, men også andre dele af samfundet vil blive alvorligt påvirket. Foredraget

30

giver nogle bud på hvilke dele af verden der bliver alvorligt påvirket, af hvad vi må gøre allerede nu for at tilpasse os klimaændringerne. Desuden diskuteres hvor store reduktioner i udledninger af drivhusgasser, der vil være nødvendige i såvel Danmark som internationalt, samt om dette er muligt og hvad det vil koste. Arrangør: Kirkeligt Samfund/ Grundtvigsk Forening i Horsens, fri entré. Sted: Havneallé 12 A.

Jylland + SJÆLLAND

Hovborg, Sydjylland og København Skal vi have genmodificerede afgrøder i Danmark? Hovborg Kro og Christiansborg. Mandag den 12. oktober (Jylland) og tirsdag den 13. oktober (Kbh.), begge dage kl. 19.30. Økologisk Landsforening sætter skub i GMO-debatten med to foredrag af canadisk landmand, der fortæller om personlige omkostninger samt konsekvenser for canadisk landbrug ved indførslen af GMO-afgrøder. Fødevareminister Eva Kjer Hansen har efterlyst en debat om GMO. For at sætte skub i debatten har Økologisk Landsforening inviteret Percy Schmeiser, canadisk landmand og tidligere borgmester samt landbrugsorganisationsformand, til Danmark. Han tog kampen op mod det multinationale Monsanto for først at have forurenet hans marker med GMO-raps, og derefter kræve betaling for brug af firmaets patenterede gen, som gør planter modstandsdygtige mod Monsantos ukrudtsmiddel Roundup. Du kan møde Percy Schmeiser på Hovborg Kro eller i Landstingssalen på Christiansborg. Her kan du høre ham fortælle om personlige erfaringer og omkostninger ved den utilsigtede spredning af genmodificeret raps, som i dag betyder, at den modificerede raps

er at finde overalt i Canada – selv på golfbaner og i parker – og at økologisk dyrket raps er en saga blot. Der vil være betaling for kaffe og brød, men ellers er det gratis at deltage. Tilmelding, e-mail, info@ okologi.dk eller tlf. 8732 2700 – senest den 5. oktober.

SJÆLLAND

Karise Brinkholm Lørdag den 17. oktober kl. 13-16 inviterer Grøn Hverdag medlemmer til besøg på den økologiske gård Brinkholm, Kulagervej 23 Store Linde. Der vil blive rundvisning og mulighed for vandretur langs åen. Salg af økologiske grøntsager. Salg af kaffe, te, øl, vand og kage i Cafeen. Tilmelding via e-mail til Grøn Hverdag, gronhverdag@ mail.dk eller tlf. 3315 3345 senest torsdag den 15. oktober.

Frederiksberg Gensplejs en plante Fredag den 9. oktober (Kulturnatten), kl. 18-22. Kom og gensplejs en plante i vores GMOgodkendte laboratorier. Vi udleverer kitler, planter og kyndig vejledning. Oplev gensplejsede planter, der lyser i mørke. Arrangeret af KU, Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer (LIFE). Entré: Kulturpas. Sted: ”Højhuset”, Thorvaldsensvej 40.

FYN

Odense Folkeuniversitetet: Forelæsningsrække over fem mandage kl. 17.00-18.45. ”Klimaet – vores undergang eller vores redning?” 28. september: Klimavidenskaben ved ph.d. Anne Mette K. Jørgensen, leder af Danmarks Klima Center, DMI. 5. oktober: Klimaøkonomi ved lektor, ph.d. Niels Erik Nannerup, Syddansk Universitet. 26. oktober: Klimaet - hvad kan vi gøre sammen og hver for sig? ved direktør, cand.agro. Thomas Færgeman, CONCITO - Danmarks grønne tænketank. 2. november: Klima, energi og international politik ved adjunkt, ph.d. Casper Sylvest, Syddansk Universitet. 9. november: Klimapolitik ved cand.scient.pol. John Nordbo, leder af klimaprogrammet i WWF Verdensnaturfonden. Sted: Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense M. Pris: Kr. 475,-. Tilmelding: E-mail, fu@fuo. sdu.dk eller tlf. 6550 2772, holdnr. 9583-1.

Odense Hvorfor ændrer klimaet sig? Tirsdag den 29. september kl. 19.30 Foredrag ved seniorforsker Jens Olaf Pepke Pedersen, Danmarks Rumcenter, DTU. Arrangeret af Naturvidenskabeligt Selskab på Fyn. Fri entré. Sted: Lokale U100, Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense M.

Frederiksberg Det Økologiske Inspirationshus Søndag den 1.november kl. 10-13. Økologi i børnehøjde. Besøg i Det Økologiske Inspirationshus på Frederiksberg, for børn og andre barnlige sjæle. Gratis arrangement for medlemmer af Grøn Hverdag. Tilmelding og mere info på www.gronhverdag.dk

G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 0 9


LOKALE KONTAKTPERSONER GIV MILJØET EN HÅND - HVER DAG

SLAGELSE Jørgen Rasmussen % 57 82 16 16 j.ras@mail.dk

KREDSFORMÆND ALBERTSLUND Lars Clark % 43 62 06 82 clark@tdcadsl.dk BORNHOLM Marianne Kristoffersen % 56 49 83 16 mariannekristoffersen@mail.dk BRØNDBY Jan Halberg % 60 66 00 58 jan.halberg@gmail.com KØBENHAVN Jørgen Martinus % 28 88 02 52 martinusmail@gmail.com KØBENHAVNS OMEGN & NORDSJÆLLAND Steen Dan Frederiksen % 43 62 71 16 gronfam.albertslund@ofir.dk

Sorø & Omegn Dorte E. Nielsen % 24 60 02 61 soroeslot@stofanet.dk SYDSJÆLLAND OG ØER Inge Lise Hansen % 28 10 44 85 inge_lise_hansen@get2net.dk www.gfstorstroem.dk Sydjylland Fritze Lundstrøm % 75 50 86 00 fritzekost@hotmail.com www.gronhverdagsydjylland.dk MIDT NORD Rita Nørregaard % 97 76 70 19 ritan@dlgmail.dk http://home19.inet.tele.dk/fs-ggm/ web/main/index.htm

ROSKILDE & OMEGN Kim Jesper Josefsen % 61 77 78 39 kim@josefsen.dk www.gronhverdagroskilde.dk

ØVRIGE KONTAKTPERSONER ESBJERG Erik Madsen % 75 10 17 06 erik-m@vip.cybercity.dk FURESØ Karen Strandesen % 78 78 23 38 karenstrandesen@dbmail.dk FYN Conni Ramskov % 66 17 06 54 conniramskov@hotmail.com HERNING Anette Vestergaard % 97 13 34 78 anet.4.2@post.tele.dk

HJØRRING Peter Yde % 98 90 11 12 peter-yde@privat.dk KØGE Det Grønne Hus Anna Thormann % 56 67 60 73 anna@detgroennehus.dk www.detgroennehus.dk RINGKØBING-SKJERN Birtha Toft % 97 34 33 41 birtha-eskild@get2net.dk VEJEN Gerda Iversen % 75 39 17 75 % 20 68 47 20 ØSTJYLLAND Lars Clark % 43 62 06 82 clark@tdcadsl.dk

www.gronhverdagroskilde.dk www.gronhverdagsydjylland.dk http://home19.inet.tele.dk/fs-ggm/web/main

www.gfstorstroem.dk

Bestyrelsen:

G R Ø N

H V E R D A G

Formand Jørgen Martinus Tlf. 2888 0252 martinusmail@gmail.com

Bestyrelsesmedlem Lars A. Clark Tlf. 4362 0682 clark@tdcadsl.dk

Næstformand Ilse Friis Madsen Tlf. 4637 1109 ilse@friis.mail.dk

1. bestyrelsessuppleant Jan Halberg Tlf. 6066 0058 jan.halberg@gmail. com

3 / 2 0 0 9

2. bestyrelsessuppleant Kim Jesper Josefsen Tlf. 6177 7839 kim@josefsen.dk

31


Maskinel Magasinpost

B

Returneres ved varig adresseændring

AFS: Grøn Hverdag Blegdamsvej 4 B 2200 København N

ID-nr. 47416

Grøn Hverdag Landsorgamisationen Grøn Hverdag arbejder for et bedre miljø for mennesker og natur Vær med til at gøre Danmark bæredygtigt. Bliv medlem og modtag bladet Grøn Hverdag 4 gange årligt med bred information om bæredygtighed, miljø og økologi

Betal allerede idag! Reg. nr. 9860, konto nr. 87304 32462

Efterårstilbud: Tegn medlemskab nu og få 2010 med Priser 2009-10 Medlemskab (inkl. bladet) 235 kr. Erhvervs- /institutionsmedlemskab 470 kr. Abonnement Grøn Hverdag (4 x 1 blad) 190 kr. Firma-abonnement (4 x 20 blade) 1.000 kr. GRØN HVERDAG Økologihuset Blegdamsvej 4 B, 2200 København N Tlf.: og fax: 33 15 33 45, mail: gronhverdag@mail.dk www.gronhverdag.dk