Page 1

#2

JUNI

2008

grøn hverdag UDGIVET AF LANDSORGANISATIONEN GRØN HVERDAG

DIN HANDLING SKABER FORVANDLING

Læs blandt andet om: Havets natur har behov for beskyttelse Fynsk mælkebøttesaft Odsherred terapihave Gensyn med stofbleen EU i den grønne førertrøje

Flere naturoplevelser • Tanker omkring tandbørsten • Vellykket inspirationsdag • Hjælp en gammel gris


Ă˜kologiske dagligvarer Kød • Grøntsager • Ost • Æg • Smør • Vin Kaffe • Brød • Slik og meget andet.

Svanholm AllĂŠ 2 • 4050 Skibby • 47 56 66 60 man-torsdag: 15-17.30, fredag: 14-18.00, lørdag: 10-14.00

Det grønne og bÌredygtige pengeinstitut FÌlleskassen ¡ Bßlowsvej 48 A, 1870 Frederiksberg C. Tlf. 35 39 45 40 ¡ faelleskassen@faelleskassen.dk

UBEHANDLET

100 % kompostÊrbar papirpose til det grønne affald inde i køkkenet Vi har ogsü salg af stativer til Miljøposen Harhoffs AllÊ 18 4100 Ringsted 57 67 43 08 www.miljopose.dk post@miljopose.dk

M/LANOLIN

REN ULD AmmeindlÌg, baby-uldsvøb, giftfrie lammeskind, finuldslanolingarn til undertøj, fÌrdigstrikkede undertrøjer, strikkede tÌpper i metermül, lanolingarn i changerende farver, varmt undertøj i uld eller uld/silke ulddyner og -madrasser.

Besøg butikken eller ring efter vareliste eller se mere om os pü vores website. NATURLIGBEKLÆDNING V. ANNE BAK, BRAMSLEV BAKKER 12, 9500 HOBRO, 9851 1223 WWW.NATURLIG-BEKLAEDNING.DK

Kør CO2 neutralt

pü brugt fritureolie Personvogn udlejes for 350 kr pr. dag inklusive brugt fritureolie som brÌndstof. SÌlges: VW Golf 1991, 155.000 km, velholdt, nysynet, kører pü gratis fritureolie, 39.000 kr. mail@hempvalley.dk

økologiske drüber fra

www.halkaervin.dk Ć” 98 66 94 00 2

tlf: 29729935

Vil du leve bĂŚredygtigt? (ARDUÂ’KOLOGISKEVISIONER$RÂ’MMERDUOMFÂ?LLESSKAB ÂŒNSKERDUATTAGEGLOBALTANSVAR 3Ă?ERDETTEKURSUSMĂ?SKENOGETFORDIG ,ANDSFORENINGENFORÂŒKOSAMFUND SEWWWLOSNETDK AFHOLDERKURSUSFORNYBYGGERE OVERVEJEREOGNYSGERRIGE nSEPTEMBERPĂ?-UNKSÂ’GĂ?RDVED2OSKILDE 3EARTIKELHERIBLADETFOROPLYSNINGEROMKURSET

G R Ă˜ N

H V E R D A G

2 / 2 0 0 8


#2

Grøn Hverdag

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 0 8

Havets natur har behov for beskyttelse – for menneskenes skyld KATheRINE RICHARDSON • SIDE 6 At

være forældre til et barn i Ask Ydrasil LISBETH DAMGAARD • SIDE 10 Flere

naturoplevelser til danskerne TROELS LUND POULSEN • SIDE 12 Tømmermænd

Organisationen er desuden medlem af paraply-organisationen Dansk Folkeoplysnings Samråd.

Naturlig solpleje – faktor 30 til børn og sensitiv hud

Dr.Hauschka fåes i helsekostforretninger, Matas og Magasin. Nærmeste forhandler anvises af Dansk Helios 7595 4088

BLADET GRØN HVERDAG Udgives af Landsorganisationen Grøn Hverdag. Redaktion: Jørgen Martinus og Ilse Friis Madsen • Pro­duktion: adrem. dk • Annoncer: Fritze Lundstrøm, tlf. 7550 8600 • mail: gronhverdag@ adrem.dk • Oplag: 7.000 stk. • KLS Grafisk Hus www.kls.dk • Abon­nement: 190 kroner for fire numre - medlemmer gratis • Kommentarer og artikler udtrykker ikke nødvendigvis Grøn Hverdags holdninger • Næste nummer udkommer primo september 2008 • Redaktionel deadline 28.07.2008 • Forsidefoto: Jens Tang Christensen, Koralrev.

»  » » » » » » » »

Landsorganisationen Grøn Hverdag har to repræsentanter i Forbrugerrådet og arbejder her sammen med andre organisationer for en grøn forbrugerpolitik.

LANDSFORMAND Lars Clark, Rypehusene 38 2620 Albertslund Tlf: 43 62 06 82 • clark@tdcadsl.dk

2008

Artikler:

LANDSORGANISATIONEN GRØN HVERDAG Landsorganisationens formål er, at udbrede viden om bæredygtig levevis og ikke mindst hvordan denne viden kan omsættes til handling. Organisationen står for udgivelsen af bladet Grøn Hverdag og er i dialog med lokalkredsene landet over, som afholder talrige grønne arrangementer. Organisationen og dens medlemmer har aktiv kontakt til politikere, erhvervsliv og borgere.

SEKRETARIAT Jørgen Martinus Økologihuset, Blegdamsvej 4 B 2200 København N Telefon og fax: 33 15 33 45 www.gronhverdag.dk mail: gronhverdag@mail.dk

JUNI

– ingen syntetiske duft- og farvestoffer eller konserveringsmidler

efter kommunalreformen STEEN GADE • SIDE 14

Fynske mælkebøttesaft JYTTE ESPERSEN • SIDE 16 Vil

du leve bæredygtigt? LONE SAMUELSSON OG DITLEV NISSEN • SIDE 18 Odsherred

terapihave JØRGEN MARTINUS • SIDE 20 Gensyn

� Mineralsk solfilter beskytter mod UVAog UVB stråler � Værdifuld olie fra sesam, oliven og macadamianød plejer huden � Udtræk fra kvædefrø, avocadoolie og middagsblomst holder på fugtigheden � Fysisk solbeskyttelse uden kemisk UVsolfilter

med stofbleen MIE THORSØ • SIDE 22

EU i den grønne førertrøje DAN JØRGENSEN • SIDE 28

Desuden: En vellykket inspirationsdag Tanker omkring tandbørsten Kompakte spareråd

� Mærket med BDIH kvalitetsstemplet ”Kontrolleret Naturkosmetik”

3


GRANTOFTEGAARDS

– en del af AgroAkademiet

Ă˜kologiske GĂĽrdbutik - kom og besøg os TRAKTĂ˜RSTEDET Tlf. 44 64 04 14 Ă˜kologisk frokostrestaurant man-fre 11.00-15.00 søndag 11.00-15.00

GĂ…RDBUTIKKEN Tlf. 44 77 36 96

man-ons 8.30-14.30 tors-fred 8.30-17.30 lørd-søn 11.00-15.30 Salg af lamme/ oksekød pü frost i mindre stykker og alverdens økologiske dagligvareprodukter

STADESALG DĂ˜GNET RUNDT Ă…rstidens grønsager til ĂĽrstidens priser

HESTEVOGNSKĂ˜RSEL Tlf. 20 21 28 38

Vil du vÌre ... økologisk landmand? eller islandske heste berider? eller student pü hesteryg? ... se mere pü www.kalo.dk

Rundtur i Pederstrup til stald, mark og dyrefold Gratis, tirsdage og onsdage fra 10.00-13.00 LĂŚs mere pĂĽ:

www.grantoftegaard.dk Fonden Grantoftegaard • Pederstrupvej 69 • 2750 Ballerup • Tlf. 44 77 37 11 Annonce_final_86x58.pdf 12-04-2007 21:54:36 www.grantoftegaard.dk • E-mail: grantoftegaard@grantoftegaard.dk

C

M

Y

CM

MY

CY

CMY

Let, LÌkkert & Luksus �LÌs mere om vores nye butik pü www.verde.dk�

Skovridervej 1, 8410 Rønde, tlf. 96 96 66 66

Tjener dine penge noget formĂĽl? Opret en rentefri indlĂĽnskonto i vores regnbueafdeling. Kontoformen giver mulighed

K

www.verde.dk

for grønne og bĂŚre­ dygtige udlĂĽn indenfor miljø, kulturelle og sociale omrĂĽder. Regnbueafdelingens ‘etiske rĂĽd’ varetages af Regnbueforeningen, der er en selvstĂŚndig forening.

Andelskassen J .A.K. Slagelse

Andelskassen J.A.K. Slagelse Løvegade 63, 4200 Slagelse Telefon 58 50 47 70

NĂŚrmere information Peter Djurtoft Andelskassen J.A.K. Slagelse

www.andelskassen-jak-slagelse.dk

4LF

4

G R Ă˜ N

H V E R D A G

2 / 2 0 0 8


L E D E R E N

Hvilken krise? De senere år er fokus på globale klimaændringer forårsaget af udledning af kuldioxid og andre drivhusgasser til atmosfæren øget i takt med, at der fremkommer videnskabelige data til støtte for denne sammenhæng. Den stigning i CO2-koncentrationen, der er sket siden den industrielle revolution, har medført temperaturstigning og effekterne af dagens udslip er ikke slået igennem endnu. Opgaven for verdenssamfundet bliver derfor, at nedbringe CO2-udsendelsen så skaderne ikke bliver større. Det bliver svært, men klimakonferencen i København 2009 kan blive en milepæl. Globaliseringen har medført, at produktion er flyttet til Kina, Indien, Brasilien og en række andre lande. Deres CO2-udslip fra industri og transport (i landene og når varerne skal fragtes til resten af verden) stiger. I Europa og Nordamerika stiger udslip fra transportsektoren stadig. Produktion og transport er baseret på fossile energikilder og prisen på især olie og kul stiger nu voldsomt. Det er underligt, for i en markedsøkonomi skulle stigende efterspørgsel (højere priser) føre til et større udbud. Hvorfor bliver der så ikke produceret mere olie? Kul, olie, naturgas og andre energiråstoffer (uran), eksisterer der en endelig mængde af her på kloden. Råolie

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 0 8

er udvundet siden midten af 1800-tallet og ifølge oliegeologer er den let tilgængelige olie nu hentet op. Svampen skal presses hårdere, for at udtrykke det populært, for at få det, der er tilbage, til overfladen, og det vil gå langsommere end da olien sprang fra jorden ved sit eget tryk. Kort fortalt er verdens olieproduktion nu på sit højdepunkt og vil ikke stige yderligere. Om få år vil verdensproduktionen af olie (og kul) falde jævnt hvert år. Det er det, der internationalt kendes som ”peak-oil”. Begrebet kan anvendes på andre ressourcer, ”peak-alting”. En anden måde at formulere ”grænser for vækst”. Biobrændstoffer går ind og fylder en del af efterspørgslen i transportsektoren. Majs, ris, andet korn, palmeolie, sukkerrør m. fl. afgrøder opnår højere priser som råvare til brændstof end som føde til mennesker og husdyr. Derfor ser vi stigende fødevarepriser, og de steder hvor man ikke kan betale, sult. Det industrialiserede jordbrug er afhængigt af energi til drift af maskiner og transport af afgrøderne. Så på sigt må landbruget basere sig på lokale stof- og energikredsløb. Fiksering af luftens kvælstof (N) til kunstgødning kræver energi. Råfosfat (P) og kalium (K) er begrænsede ressourcer, hvis produktion er på toppunktet, og prisen er derfor steget.

Situationen forværres af, at i markedsøkonomien findes spekulanter som handler olie og fødevarer, i stedet for som før at investere i it-firmaer og give boliglån som nu er blevet en rigtig dårlig forretning. Det er med til at give priserne et spark opad. Bæredygtighed er et samspil mellem befolkningens størrelse og det enkelte menneskes forbrug. Så vi er vidner til både en befolknings-, ressource- /energi-, økonomisk-, og klimakrise. De vekselvirker på mange måder og forsøg på løsning et sted fører til problemer på andre områder. Nedsat forbrug i den industrialiserede del af verden, børnebegrænsning i de lande som stadig har en høj fødselsrate, forceret indførelse af vedvarende energi baseret direkte på sol/vind, begrænsning af transportarbejdet og ændrede bosætningsmønstre er nødvendige, men ikke tilstrækkelige tiltag, for at bringe kloden mod en bæredygtig fremtid. Der er brug for alle kreative løsninger. Din indsats tæller med! Jørgen Martinus Landssekretær

5


Havets natur har behov for beskyttelse – for menneskenes skyld

Pukkelhval Foto: Jens Tang Christensen

®

AF K AT heR INE R ICHA R D S ON

Vi har ingen anelse om hvor mange forskellige organismer, der lever i havet. Indtil nu har man navngivet ca. 210.000 forskellige marine organismer, men der er ingen tvivl om, at der stadig er flere ukendte end kendte arter i havet. Nogen mener, at der er ca. en halv million forskellige organismer i alt i havet, mens andre tror, at antallet ligger tættere på 10 millioner! Det bør derfor ikke komme som en overraskelse, at nye marine arter bliver opdaget nærmest dagligt. Nogle af de arter, der er blevet fundet i de senere år, er så forskellige fra de arter, man kendte i forvejen, at forskere har været nødt til at revurdere deres opfattelse af dyrenes stamtræ. Opdagelsen af sådanne nye arter understreger for alvor, at livsformerne på kloden er langt mere mangfoldige, end man hidtil har forestillet sig, og at livet i oceanerne er særlig mangfoldigt. At havets biodiversitet er så stor skyldes nok flere faktorer: For det

6

professor i marin økologi , K øbenhavns U niversitet formand for regeringens klimakomission , email : kari @ adm . ku . dk

første er havet meget stort. Det dækker næsten tre fjerdedele af jorden, og i visse områder er det mange kilometer dybt. Det betyder, at havet udgør mange forskellige typer ”habitater” eller levesteder, og der er organismer, som er tilpasset alle disse habitater. En anden forklaring på den store biodiversitet i havet kan være, at forskerne tror, at livet på jorden opstod i havet, hvilket betyder, at livet har udviklet sig over længere tid i havet end på landjorden. Vi mangler respekt for havets natur

Det er ironisk, at vores samfund bruger så mange ressourcer på at undersøge rummet, og ikke mindst om der findes eller nogensinde har været liv på f.eks. Mars, når vi samtidig ved så lidt om livet på vores egen planet og de fantastiske livsformer, som findes i havet. Der er dog nok mindst to vigtige årsager til vores manglende interesse for og viden om havet.

For det første er havet et meget fremmed – og farligt - miljø for mennesker. Hvis du skulle være så uheldig, at falde i havet et sted så langt fra kysten, at du ikke kunne nå dertil, vil du – selv på en varm sommerdag – ikke overleve ret længe. Du vil hurtigt miste kropsvarme til vandet omkring dig. Du vil have behov for en masse energi for at holde hovedet over overfladen for at kunne trække vejret, men du vil ikke have adgang til det ferske vand og den mad din krop har behov for, for at producere energi, og man skal heller ikke glemme, at i visse havområder, vil du risikere selv at blive til aftensmad for en eller flere af de organismer, som lever i havet! Netop fordi havet udgør et så fremmed miljø for os, kan vi som regel kun iagttage havet fra kanten – altså fra stranden eller fra et skib. Fra disse udkigspunkter kan man hverken få en fornemmelse af hvor

stort havet er eller iagttage den natur, som findes deri. Langt det meste af vores viden om, hvad der lever i havet, kommer fra de organismer, vi har kunnet fange ved hjælp af net eller andre redskaber, vi sænker ned i vandet fra et skib. Hvis vi skulle samle vores viden om de organismer, der lever på landjorden på en tilsvarende måde, ville det svare til, at vi tager vores prøver fra et et fly eller rumskib ved – om natten vel og mærke - at fire en stor spand ned til jordens overflade for at se, hvad den samlede op! Set i det perspektiv bliver det pludselig indlysende, hvorfor vores viden om havets organismer er så ringe. I kortere perioder kan man enten iført dykkerudstyr eller ved ophold i en U-båd komme ned i selve havet, hvor man skulle tro, det var muligt at iagttage naturen. Imidlertid er vores øjne faktisk ikke gode nok til at kunne se de fleste

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 0 8


organismer, som lever i havet! Der er selvfølgelig også mange små organismer på landjorden, men overordnet set er de fleste organismer, som findes i havet, mindre end de organismer, man finder på land. Hvorfor er det sådan? Fordi betingelserne for livet i havet er meget anderledes end for livet på landjorden. Både på landjorden og i havet er det planter, som udgør basis af fødekæden. Det er fordi planter har evnen til fotosyntese, hvorved de omdanner solens energi til biomasse. På den måde gør planterne solens energi tilgængelig for andre organismer, som ikke selv er i stand til direkte at udnytte solens energi, idet disse andre organismer spiser den biomasse, som planterne producerer.

store. For planter i havet er adgang til vand derimod ikke et problem. De har ikke behov for det vandopsamlingsapparat, som kendetegner mange landplanter. Det ville også være et problem for planter i havet, hvis de skulle være store, fordi de hurtigt ville synke ned fra den øverste del af vandsøjlen, hvor solens lys kan registreres. Derfor er de fleste af havets planter meget små – så små, at de ikke en gang kan ses med det blotte øje. De eneste planter, man kan se i havet, er tangplanter, som findes ved havets kanter. De er ansvarlige for mindre end 5 % af den fotosyntese, som finder sted i havet. Resten udføres af det mikroskopiske “planteplankton”. (Figur 1). Selv om planteplankton kun udgør omkring 0,2 %

Fotosyntese 6 CO2 + 6 H2O + sollys -> C6H12O6 + 6 O2 kuldioxid

vand

Forskellige betingelser for livet i havet og på landjorden

Her på landjorden er det første man lægger mærke til, når man iagttager naturen, planterne. De er som regel forholdsvis store – ikke mindst fordi de har behov for at kunne finde, optage og transportere vand til plantens forskellige dele. Vandet findes ofte dybt i jorden, og det lys, som kræves for at kunne udføre fotosyntese findes kun over jordens overflade. Derfor har de fleste planter et rodsystem, som opsamler vand og en stængel eller stamme til at transportere vand til bladene, som udgør plantens fotosyntese”fabrik”. At få adgang til vand er en udfordring for mange landplanter, og de strukturer, de har udviklet for at få adgang til vand, gør mange landplanter forholdsvis

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 0 8

sukker

ilt

af den totale plantebiomasse på jorden som helhed, er det ansvarligt for omkring halvdelen af den fotosyntese, der finder sted på kloden. Med andre ord er der lige så meget planteaktivitet i havet som på landjorden. Vi er bare ikke i stand til at se de planter, som udfører den. Når de fleste planter i havet er små betyder det også, at hovedparten af de organismer, som spiser disse planter er meget små. At der er så mange små planter og dyr i havet er nok også forklaringen på, hvorfor de fleste dyr i havet, selv hvis de er store i deres voksenstadie, har meget lille afkom. Tænk f.eks. på en torsk, som kan vokse til en længde af ca. halvanden meter. Dens larver starter livet med en størrelse på mindre end 10 mm!

Figur 1. Planteplankton samlet i et nettræk i Nordsøen om foråret. Alt planteplankton er så småt, at det ikke kan ses med det blotte øje. Alligevel er den relative størrelsesforskel mellem de mindste organismer (på størrelse med store bakterier) og de største af dem større, end den relative forskel mellem en mus og en elefant. Ingen vil forvente, at mus og elefanter skulle indgå i fødekæden på samme måde, og det samme gælder for planteplankton. De dyr, der spiser det mindste planteplankton er meget forskellige fra de dyr, der spiser det største. Derfor er de fødekæder, som baserer sig på småt planteplankton meget anderledes end dem, der baserer sig på det store planteplankton. Foto: Norman Nichols

Vi ser således, at de fleste organismer i havet er meget små, og at det er disse mikroskopiske organismer, som er de vigtigste for havets natur og funktion, idet de udgør basis i fødekæden. Ikke desto mindre er det de store organismer, dvs. dem vi kan se, som de fleste mener, er vigtige at bevare. Alle vil mene, at det er vigtigt at bevare hvaler og fisk, men hvem bekymrer sig om bevarelse af organismer, de ikke er i stand til at se? At menneskenes aktiviteter påvirker de store organismer, vi kan se i havet og deres habitater, er ved at blive veldokumenteret: se fototekster. Vores viden om, hvordan vores aktiviteter påvirker havets mindste organismer er stort set ikke-eksisterende. Men alt tyder på, at det er forholdet for de mindste organismer, som vi burde interessere os for at bevare, idet disse organismer viser sig, at være essentielle for vedligeholdelse af miljøet, som vi kender det. Betydningen af havets mindste organismer for det globale stofkredsløb og for klimaet

At de mennesker, som bor tæt ved kysten, er afhængige for deres overlevelse af de organismer, som lever i havet, kan

måske ikke overraske nogen. Men at alle mennesker som lever på jorden kan takke havets mindste organismer for deres eksistens, og for det klima, vi kender i dag, vil nok komme nok som en overraskelse for mange. Vi skylder disse organismer vores eksistens, fordi det var de mikroskopiske planter i havet som, for ca. 3,5 milliarder år siden, udviklede en form for fotosyntese, som danner ilt, O2 som biprodukt. Takket være den iltproduktion er der nu nok ilt i atmosfæren til, at flercellede organismer, såsom mennesker, kan eksistere. Ilt i atmosfæren gav også anledning til, at der kunne udvikles et ozonlag rundt om jorden, et lag, der beskytter os fra solens farlige UV stråler, og derved gør det muligt for organismer at trives på land. (Havet selv filtrerer UV stråling, hvilket er nok forklaringen på, at det første liv på jorden udviklede sig i vandet). Uden eksistensen af ozonlaget vil vi ikke kunne leve på landjorden. Introduktion af ilt i atmosfæren og udvikling af et ozonlag skete langt tilbage i jordens historie, men de små planteplanktonorganismers aktivitet er fortsat af stor betydning for

7


Mangrove skov. Ca. halvdelen af den oprindelige mangroveskov (som især findes omkring ækvator og vokser i overgangszonen mellem land og hav) er blevet fjernet for at udvikle kystområder, og i Sydøstasien for at etablere akvakulturfaciliteter (Her produceres de store rejer, som er på menuen i kinesiske restauranter). Mangroveskove er vigtige som opvækstområder for fiskeyngel og kystbeskyttelse. Skaderne ville have været mindre ved tsunami-katastrofen for få år siden og den nylige cyklon i Myanmar hvis skoven havde stået der og havde bremset vandmassernes frie løb. Foto: Jens Tang Christensen

menneskenes eksistens, idet de er med til at regulere jordens klima ved at bidrage til det globale kulstofkredsløb. Takket være FN’s klimapanel (IPCC) er der nu en generel erkendelse af, at de drivhusgasser, herunder kuldioxid, CO2 og metan, CH4, som vi slipper ud i atmosfæren som følge af industrialisering og intensivt landbrug, er ved at påvirke jordens klimasystem således, at temperaturen stiger. Inden industrialiseringen var den gennemsnitlige koncentration af CO2 i atmosfæren aldrig mere end ca. 280 ppm (dele pr. million) regnet over den seneste næsten million år. I øjeblikket er den gennemsnitlige koncentration i atmosfæren omkring 375 ppm, og det giver anledning til ændringer i jordens klimasystem. Det, som få mennesker er klar over, er, at havet har optaget mellem en tredjedel og halvdelen af den ekstra CO2, som vi har sluppet ud til atmosfæren. Med andre ord ville CO2 i atmosfæren i dag være omkring 420 ppm (og klimaforandringerne langt mere fremskredet) hvis ikke havet dækkede tre fjerdedele af kloden.

8

Der er både fysiske og biologiske forklaringer på, hvorfor havet optager kulstof fra atmosfæren. Her fokuserer vi på de biologiske. Fysiske og kemiske processer sørger for, at CO2 fra atmosfæren opløses i havets overfladevand, og jo højere koncentrationen af CO2 er i atmosfæren, jo mere opløses i havets overfladevand. Det mikroskopiske planteplankton fikserer noget CO2 via fotosyntese. Langt det meste af det kulstof, som planteplankton fikserer, bliver dog nedbrudt igen til CO2 i overfladevandet. Det betyder, at der intet nettooptag er af CO2 i havets overfladelag, og derved ingen effekt på klimaet. Imidlertid er der en lille del af den CO2 som fikseres af planteplankton, som synker ud af havets overfladelag og ned til de dybeste vandlag i havet. Da disse lag ikke er i direkte kontakt med atmosfæren, kan det kulstof, som havner der, ikke umiddelbart udveksles med kulstof i atmosfæren. Når kulstof synker ud af overfladelaget pga. biologisk aktivitet, er det enten som organisk materiale (f.eks. døde organismer) eller for en stor del som kalk eller kridt

Rejefarme i Thailand Foto: Jens Tang Christensen

(calciumkarbonat, CaCO3), som produceres af mange marine organismer.

Emiliana huxleyi: en almindelig kalkdannende planteplanktonart. Organismer som den her transporterer store mængder kulstof som kridt til havets bund. På den måde ”fanges” noget af den ekstra CO2 som mennesker slipper ud i atmosfæren i havets bundvand. Foto: Gert Hansen

Man kan få en ide om, hvor meget kulstof, der falder til havets bundlag over tid ved at tænke på kridtklinter som Møns Klint. Sådanne klinter

består næsten udelukkende af forstenede skeletter af mikroskopiske kalkdannende marine organismer. Når kulstof falder helt ned til de dybeste lag i havet, bliver det interessant for klimaudviklingen, da kulstof, som falder helt ned til havets bund ikke kan afgives igen til atmosfæren før det vandlag igen kommer op til overfladen. Cirkulationen i verdenshavene er sådan, at der kan gå op til over 1000 år, inden det vand, som udgør havets bundlag igen er i kontakt med atmosfæren. Så kulstof, som lagres i bundvand er ikke af umiddelbar interesse ift. udvikling af CO2 i atmosfæren og klimaforandringer. I de senere år er kulstofmængden i havets bundlag steget, og det er derfor man kan sige, at havet har fjernet noget af den ”ekstra CO2”, som mennesker har udledt til atmosfæren. Kulstofoptag i fremtidens hav er truet

Møns Klint – som består af forstenede skeletter fra små kalkdannende organismer. Foto: Lars Gejl

Mange forskere mener, at havets evne til at optage CO2 vil blive mindre i fremtiden netop pga. menneskenes store udledning af CO2 til atmosfæren. Havets overfladevand bliver nemlig

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 0 8


Fiskeri er også en form for jagt. FAO vurderede i 2005, at 24 % af verdens fiskebestande enten var overfisket eller for nedadgående pga fiskeri, samt at yderligere 52 % af bestandene ikke vil kunne tåle et øget fiskeritryk. Foto: Jens Tang Christensen Søelefanter. Tilbagegang i stort set alle marine pattedyr er veldokumenteret, og sættes i forbindelse med menneskes jagt på disse organsimer (se Jackson et al. 2001) Foto: Jens Tang Christensen

mere surt på grund af den ekstra CO2, der opløses deri, når der kommer mere CO2 i atmosfæren. Egentlig er det den samme proces som den, der gør cola og andre brusende læskedrikke sure og skadelige for vores tænder. – Jo mere CO2 der er i vandet, jo mere surt bliver vandet. Kalk opløses af syre. Derfor truer den (målbare!) forsuring af havet, som følge af øgede atmosfæriske CO2 koncentrationer, de kalkdannende organismer. F.eks. forudser forskere, at en forsat uhæmmet stigning af de atmosfæriske CO2 koncentrationer vil betyde, at der i 2065 ikke vil være nogen områder tilbage i verdenshavene, hvor det fysisk/ kemiske forhold er tilstrækkelig til at understøtte dannelse af korallernes kalkskeletter. Det er ikke kun korallerne, som vil påvirkes af et mere surt hav. I Rosshavet i nærheden af Antarktis er der gruppe små kalkdannende dyr, “pteropoder”, som er vigtige både i fødekæden og fordi de overfører meget kulstof til de dybe lag i havet. Man forudser, at disse små dyr vil forsvinde fra området indenfor de næste 50 år, hvis havets surhedsgrad forsætter med at stige. Der findes mange G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 0 8

andre marine organismer, som danner kalk, og ingen ved på nuværende tidspunkt i hvor høj grad, ændringerne i havets surhed, forårsaget af den øgede CO2 i atmosfæren, vil påvirke disse organismer og/eller havets evne til at optage kulstof. Men der synes ikke at være tvivl om, at forsuring af havet udgør en meget reel trussel mod fremtidens hav samt de organismer, som lever deri. Naturbeskyttelse af havet

De fleste tror at det eneste, vores samfund får fra naturen i havet, er fisk, men forskerne er ved at indse, at havets natur faktisk er vigtig for os i mange forskellige sammenhænge, herunder pga. dens evne til at optage CO2 fra atmosfæren. Vores samfund har ingen tradition for at bekymre sig om de organismer og økosystemer, der findes i havet, eller den påvirkning, som menneskenes aktiviteter har i forhold til havets natur. Men der er intet, som tyder på, at havets natur er mindre værdifuld eller har mindre behov for beskyttelse end naturen på landjorden. Det er også ved at blive mere og mere indlysende, at både naturen på landjorden og i havet, såvel som

Koralrev: 20 % af det oprindelige areal (300.000 km2) er destrueret (kan ikke genetableres). Yderligere 24 % er truet i dag, og 26 % er truet på længere sigt. Foto: Jens Tang Christensen

det menneskelig samfund alle er integrerede dele af jordens klimasystem. Vi er derfor dybt afhængigt af hinanden for vores overlevelse. Det betyder, at havets natur, - også de organismer, som er for små til at ses med det menneskelige øje, - skal beskyttes – også for vores egen skyld! Forslag til yderligere læsning på engelsk: (Forfatter, årstal,

titel på artikel, tidsskriftets navn, bindnr. & sidetal). Gray, J. S. 1997. Marine Biodiversity: Patterns, Threats and Conservations Needs. Biodiversity and Conservation 6: 153-75. Havets mangfoldighed af livsformer: (Udbredelses)mønstre, trusler og behov for fredning.

Jackson, J. B. C., et al. 2001. Historical overfishing and the recent collapse of coastal ecosystems. Science 293: 629-638. Historiske eksempler på overfiskning og nylige sammenbrud af kystøkosystemer. Anon. 2005. Ocean acidification due to increasing atmospheric carbon dioxide. Royal Society Policy Document 12/05. ISBN 0 85403 612 2. Anonym: Forsuring af verdenshavene som følge af atmosfærens stigende indhold af kuldioxid. Kan læses på hjemmesiden: www. royalsoc.uk

9


At være forældre til et barn i børnehaven Ask Ygdrasil ®

A F L I S B E T H DA M G A A R D

Børnene er nu faldet i søvn, og jeg måtte lige op at skrive lidt. Har ledt efter en anledning til at kunne skrive om det at have sit barn i en Rudolf Steiner børnehave. Den er her så nu. Da jeg på sidelinien oplevede børnene tidligere i dag, gik det op for mig, hvorfor jeg er så glad for børnehaven. En oplevelse var, at her er nogle mennesker, der har givet mine/vores børn noget godt med på vejen, som jeg/vi ikke selv kunne have givet dem. En tydeliggørelse af, at de er små selvstændige mennesker, med et liv jeg ikke er en del af hele tiden. Tit tænker jeg, at hvis bare jeg også havde fået chancen, så var der mange ting, der var blevet sat på plads i mit hoved lidt før. Mange eksistentielle spørgsmål som har fyldt mit

10

hoved fra sen barndom og langt ind i voksenlivet. Meningen med livet simpelt hen, hvad er meningen... det tror jeg unge mennesker tænker meget på. Når jeg så kommer i børnehaven, og ser pædagogerne VISE børnene hvad meningen med livet er. Så bliver jeg så rolig indeni, ting falder på plads og en ubevidst uro forsvinder. Jeg havde ikke tænkt over glæden ved at feje blade sammen eksempelvis, jeg har godt mærket glæden ved at snitte i en pind, og tænde et bål. Men det at udføre dagens gerning med mening, som en rollemodel for børnene, som pædagogerne gør det i børnehaven, det var nyt for mig.

Mine to børn har fået nogle grundlæggende normer og færdigheder med fra børnehaven. Eksempelvis forholdet til mad. Børnene er med til at lave al maden, de får en forståelse for råvarer, deres oprindelse, hvad de kan bruges til, hvordan de skal håndteres. De kværner korn i små håndsvings-kværne til deres brød, brødene bages om fredagen til suppen som de koger over bålet. Grøntsagerne har de selv skrællet og snittet. De har rystet fløde i syltetøjsglas så det blev til smør, de har besøgt bondemanden på Hegnstrup og smagt den varme mælk direkte malket fra koens yver, de har set ham høste kornet, de har fået lov til at fiske æggene ud under hønsene. De lært at spise simpel mad: grød (det kunne mine børn ikke lide før de kom i

børnehave), rugbrødsmad med smør og et par skiver agurk, varm suppe med alle slags grøntsager som IKKE er blendet til pure. Det lyder måske banalt, men for mig, som bruger meget tid på madlavning med mine børn, har det været en hjælp. Nogle af børnehavens pædagogiske grundsten • Rytme, forbillede og efterligning går igen i alt hvad de voksne foretager sig med børnene. • Forbillede og efterligning er populært sagt at være rollemodel, at være sit lederskab bevidst. At vise børnene hvordan de omgås hinanden og taler til hinanden, at vise børnene i stedet for at forklare. • Rytme giver tryghed. Rytme er at trække vejret ind og ud, at være vågen og hvile. G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 0 8


Grøn Hverdag N o r w a y

S w e d e n

Denmark

Germany

Neth.

Grønne Familier – Danmarks største grønne forbrugerorganisation – hedder nu Landsorganisationen Grøn Hverdag Vær med til at gøre Danmark bæredygtigt. Bliv medlem og modtag bladet Grøn Hverdag 4 gange årligt med bred information om bæredygtighed, miljø og økologi N o r w a y

I børnehaven er der mange rytmer: dagens rytme, ugens rytme, årets rytme, det giver genkendelighed og tryghed. Dagens rytme veksler mellem aktivitet og ro (eksempelvis modellering og fri leg) • Eventyr hver dag, (hvor det gode altid vinder, det styrker barnets tro på sig selv og verden). • Morgensang, børnene og de voksne hilser på hinanden og den nye dag med sange og fingerlege. • Skønhed. Hver dag er der friske blomster og stearinlys på bordet. Børnehaven er indrettet smukt, omgivelser er vigtige for barnet, legetingene er lavet af naturmaterialer, dvs. uld, bomuld, silke, træ, metal, sten, kastanje. Barnet skal møde det ægte og ubevidst opleve kvalitet.

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 0 8

• Maden i børnehaven er biodynamisk/økologisk. Det er vigtigt at barnet får smag for mad af ordentlig kvalitet, det er godt at vokse på, og det belaster barnets organer mindst muligt, i de år hvor organerne færdigudvikles. Børnene skal opleve glæden ved at se råvaren blive lavet til den mad de spiser sammen. Duften af suppe og nybagt brød i luften giver god appetit.

Betal allerede idag! Reg. nr. 9860, konto nr. 87304 32462

Priser 2008 Medlemskab 235 kr. Erhvervs- /institutionsmedlemskab 470 kr. Abonnement Grøn Hverdag (4 x 1 blad) 190 kr. Firma-abonnement (4 x 20 blade) 1.000 kr.

GRØN HVERDAG Økologihuset Blegdamsvej 4 B, 2200 København N Tlf.: og fax: 33 15 33 45, mail: gronhverdag@mail.dk www.gronhverdag.dk

11


Flere naturoplevelser til danskerne ®

A F T R O E L S L U ND P O U L S E N

I USA har de det imponerende Grand Canyon. I Brasilien kan man se den fantastiske Amazon-regnskov. I Danmark har vi..... Ja, hvad har vi egentlig af storslået natur i Danmark? Når vi sammenligner med Grand Canyon og Amazonregnskoven blegner Møns Klint og Dyrehaven nok ved første øjekast. Målt på størrelsen. Men det er som bekendt ikke altid størrelsen, det kommer an på. Heller ikke når det handler om naturoplevelser. Jeg mener, vi danskere kan være stolte over vores natur. Stolte over den variation og den kvalitet vores meget lille land kan byde på. Stolte over det rene badevand. Stolte over de særlige danske bøgeskove. Over vores ådale. Over vores fjorde. Den danske natur er i verdensklasse. Jeg har nu været miljøminister i snart et halvt år. I dag, hvor klimaet har fået sit eget ministerium, er der nu i Miljøministeriet endnu mere fokus på den 12

M I L J Ø M I N I ST E R ( V )

danske natur- og miljøpolitik. Det er helt indlysende, at en af mine væsentligste opgaver nu og de næste par år bliver ikke bare at passe på, men at udvikle Danmarks natur. Både for naturens skyld, fordi den er under pres fra mange sider. Men også for danskernes skyld, fordi vi skal have flere og bedre naturoplevelser for nuværende og fremtidige generationer. Det kræver en indsats på flere fronter:

Første skridt tog jeg allerede i januar, da det lykkedes at forhandle en aftale på plads med et bredt flertal af Folketingets partier om fire nye nationalparker. Udover nationalpark Thy, der åbner til sommer, blev vi enige om, at der også skal være nationalparker i Vadehavet, Mols Bjerge, ved Skjern Å og i Kongernes Nordsjælland. Med i alt fem nationalparker - i første fase - sikrer vi stor variation og forskellighed i den natur, Danmarks nationalparker kan byde på. Nationalparkerne

styrker vores vigtigste naturområder og flotteste landskaber og giver enestående muligheder for friluftsliv og naturoplevelser. I løbet af i år vil jeg desuden præsentere det jeg kalder Naturplan Danmark. Det er en plan, der skal give mere natur - og først og fremmest mere sammenhængende natur. De kommende nationalparker kommer selvfølgelig til at spille en rolle her, fordi de kan holde sammen på naturen inden for parkens område. Men grundlæggende handler planen om at sikre naturværdier og naturoplevelser i landet. Den danske natur er karakteriseret ved at bestå af mange forholdsvis små naturområder. Vi skal have mere sammenhæng mellem disse områder, så planter og dyr kan sprede sig Og så skal den særligt sårbare natur beskyttes og plejes. Et andet centralt element i naturplanen er at sikre, at danskerne får endnu bedre mulighed for at få anvende

naturværdierne.. Vi skal kunne bruge naturen som den store legeplads, den er - til naturoplevelser, til rekreation, til idræt og sundhedsmæssige formål. Vi skal med andre ord. bringe naturen og danskerne tættere på hinanden - og det gælder måske især den stigende andel af danskere, der bor i byerne. Heldigvis er vi allerede godt i gang med at forbedre den danske natur. Med penge fra den første miljømilliard er der i disse år igangsat naturgenopretningsprojekter af historisk størrelse. I slutningen af året kommer regeringen med vand- og naturplaner for de danske Natura 2000-områder. Derudover skal både vandmiljøplan 3 og pesticidhandlingsplanen evalueres i år. Så grundlaget for Naturplan Danmark er vi allerede ved at gennemføre. En tredje front jeg vil nævne er indsatsen mod invasive arter. Regeringen vil her i maj sende en handlingsplan i udkast. Lad mig gøre det klart en gang for G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 0 8


Boganmeldelse ved Ilse Friis Madsen

Møns Klint Foto: Lars Gejl

alle: Det bliver ikke en plan for, hvordan vi får drevet dræbersneglen ud af Danmark. Jeg ved godt, at mange haveejere kæmper med sneglen forår, sommer og efterår. Men to ting skal vi gøre os klart. For det første er der andre invasive arter, der udgør en større trussel mod den danske natur end dræbersneglen. For det andet er det med det danske klima en umulig opgave at udrydde sneglen. Det betyder ikke, at vi ikke skal prøve at begrænse sneglens skadevirkning. Det skal vi - og det vil der også være hjælp til i den kommende handlingsplan. Men når det handler om at passe på den særlige danske natur, så er jeg mere bekymret for udbredelsen af f.eks. den amerikanske mink, bjørnekloen og prydplanten rynket rose. Det er utopi at tro, at vi helt kan udrydde disse uønskede dyr og planter, men hvis vi kan sætte en proces i gang, der måske inddæmmer og begrænser skaderne, så er meget allerede nået. Desværre er det en kamp vi kommer til G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 0 8

at kæmpe mange år fremover. Uden for landets grænser står nye arter nemlig på spring til at krydse vores grænse. Lad mig i flæng bl.a. nævne troldkrabbe og stor asiatisk konksnegl. Jeg kan dog gøre nok så meget for naturen. Lige lidt hjælper det, hvis der ikke er folkelig opbakning bag projekterne. Derfor er det helt centralt, for den naturpolitik jeg vil føre, at inddrage danskerne i proces og projekt. Både når det handler om nationalparker, Naturplan Danmark og kampen mod de invasive arter vil befolkningen, organisationer, kommuner, erhvervsliv og andre komme til at spille en langt mere aktivrolle, end man nok har været vant til tidligere. Det mener jeg er både naturligt - men også nødvendigt, hvis vi skal løfte den store opgave det er at aflevere en bedre natur til landets fremtidige generationer. www.mim.dk

Kjeld Hansen: Det tabte land Den store fortælling om magten over det danske landskab Gads Forlag 2008 847 sider Vejledende pris 399,- kr. Citat fra s. 3: ”Et lands naturskønhed er en nationalformue, hvoraf slægt på slægt gennem sekler skal leve. En eneste generation kan lægge den øde: ikke snese af generationer kan bringe den på fode igen. Opretholdelsen af et lands oprindelige naturskønhed har intet med føleri at gøre: ødelæggelsen af den for øjeblikkelig vindings skyld særdeles meget med brutalitet.” Professor Carl Wesenberg - Lund, 1915. Kjeld Hansen beskriver, hvordan det kunne gå til, at Danmark mistede sin natur. Især var epoken fra 1940, hvor loven om statsstøtte til landbruget blev til, frem til 1970, tre årtier, der betød voldsom tilbagegang for dansk natur. I denne periode regerede Statens Landvindingsudvalg over det danske landskab med katastrofale følger for naturen. Vandløb rettedes ud eller lagdes i rør, enge drænedes, overdrev pløjedes op, søer udtørredes osv. Alt dette forsøger vi nu at rette op på med naturgenopretning, vandmiljøplaner, naturplaner, vandrammedirektiver, habitatdirektiver, m.m. Men det, som nogle fik økonomisk vinding af må andre betale tilbage, og naturen står stadig som taber. Kjeld Hansen deler sin bog op i 3 afsnit: 1. del: I tidernes morgen 1700-1939 2. del: Basses tid 1940 – 1960 3. del: Tilbage til fremtidens natur 1960 – 2007

13


Tømmermænd efter kommunalreformen ®

A F S T EE N G A D E

F O R M A N D F O R F O L K E T I N G E TS M I L J Ø U D VA L G ( S F )

Miljøområdets skæbne

Med kommunalreformen blev hele miljøområdet nærmest kastet op i luften, og det faldt lidt tilfældigt ned. Det var tydeligt, at det bare handlede om at finde en miljøgrimasse, der kunne passe til den overordnede struktur, som Fogh Rasmussen og Løkke Rasmussen pludselig lancerede. Jeg skriver ”pludselig”, for det skete midt i et udredningsforløb

til den kommende kommunalreform, hvor der var indhentet udtalelser samt lavet analyser på alle områder, og hvor det ikke umiddelbart tegnede til den løsning, der så pludselig blev valgt. Som bekendt medførte det en nedlæggelse af det regionale niveau bortset fra sygehusområdet med lidt mere. På miljøområdet var forløbet så absurd, at et enigt miljøministerium med Hans Christian Schmidt som afsender havde markeret, at et regionalt niveau under alle omstændigheder ville være nødvendigt og bedst. En indstilling, der byggede på den viden og den erfaring, som stort set alle, der har været i nærheden af dansk 14

miljøpolitik, kunne se var nødvendig. Sådan blev det ikke, og det er vel symptomatisk for hele manøvren, at Connie Hedegaards ambitionsniveau som miljøminister handlede om at forsikre, at det ikke ville blive ringere! For øvrigt en målsætning, der helt generelt prægede de konkrete resultater, hun leverede som minister, hvor vi i stedet burde have taget mange skridt fremad.

stille til landbrug og virksomheder. Med et ringere grundlag, og med et ikke opdateret grundlag, bliver de påbud og betingelser, som kommunerne vil kunne give, simpelthen ringere. Så selv om en sådan besparelse fra starten kan lyde som en simpel rationalisering, får den altså ret hurtigt konsekvenser. Det tegner allerede et billede af, at de områder, hvor indsatsen koncentreres,

Hvem holder øje med kommunerne?

Hvordan går det?

bliver Natura 2000 områderne, fuglebeskyttelsesområderne og habitatområderne. Altså det, vi under alle omstændigheder er forpligtet til af EU, mens det øvrige land forsømmes. Der er tale om en opdeling af dansk natur i A-områder, hvor vi interesserer os for tilstanden, og så resten, der forsømmes. I Folketinget har oppositionen søgt at reparere på det ved at fokusere på indførelse af mere teknologisk overvågning, men uden at vi er nået særligt langt indtil nu. Det skal jo også forstås, at overvågning og målinger med radiosendere m.m. ikke bare kan erstatte fysisk overvågning.

er op til private at indberette eventuelle klager. Amterne havde tidligere den rolle, men nu er der kun sporadisk klageadgang, og ansvaret hviler i høj grad på f.eks. Danmarks Naturfredningsforening, som er den eneste private organisation, der kan løfte en sådan opgave. For retssikkerheden er det bestemt et alvorligt problem, og for miljøet er det alvorligt, at en lang række kommunale afgørelser reelt er meget svære at få afprøvet. Det giver – oveni den usikkerhed, jeg har påpeget ovenfor, og som en konsekvens af de mindre kommuners generelt ringere faglige grundlag for beslutningerne – endnu et element, der kan føre til en ringere miljøforvaltning. Dette

Et stort ansvar ligger nu i kommunerne, og resten ligger stort set i staten gennem de statslige, regionale miljøcentre. Og det er ved at være tid til at kigge det hele efter i sømmene. Hvordan går det så? Fra starten blev overvågningen af miljøtilstanden kraftig beskåret – så meget, at selv kommunerne råbte vagt i gevær, men uden held. Der er tale om ganske store besparelser og indskrænkninger, der ikke får konsekvenser ret hurtigt. Det er nemlig overvågningen af tilstanden i vore fjorde og naturområder, som er det vidensmæssige grundlag for de krav, som kommunerne kan

Og så kom Lars Ramhøjs analyse af en række svagheder i de kommunale afgørelser på natur- og miljøområdet, som blandt andet er omtalt i programmet Miljømagasinet på radioens P1. (Det kan genhøres over nettet). Han påpeger i en analyse, at en række miljølove mangler klagemulighed for det offentlige, og at det reelt

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 0 8


problem bør vi se at få repareret hurtigst muligt. En hurtig løsning er at hjælpe Danmarks Naturfredningsforening med at holde styr på de mange afgørelser ved at pålægge kommunerne øgede oplysningsforpligtelser og tilføre Danmark Naturfredningsforening midler til denne opgave for samfundet. Dermed har vi stadig ikke løst problemet med privatisering, men i stedet blot forøget den private overvågnings effektivitet. Der er brug for en grundig renovering og ændringer direkte i lovgivningen. Jeg har bedt miljøministeren vurdere Lars Ramhøjs påpegning af problemerne og håber, at det kan bruges til at få skabt en forståelse for, at der er alvorlige mangler i den lovgivning, der kom ud af kommunalreformen.

uhensigtsmæssigheder som f.eks. når de statslige enheders udpegning af råstofudvindingsområder for grus og sand – bliver modarbejdet af kommuner, der ikke ønsker råstofudvinding i deres kommune. Alt sammen tegn på, at det nuværende system bør repareres meget hurtigt. Man kan så glædes over, at vi efterhånden har en nogenlunde stærk EU-lovgivning. Det gælder de tidligere nævnte områder Natura 2000, fuglebeskyttelsesdirektivet og habitatsdirektivet, men altså kun disse udpegede områder. Men man kan jo også blive lettere trist til mode over, at disse områder efterhånden er de eneste, hvor naturbeskyttelse prioriteres.

Bevillinger til naturområdet Kommuner slækker på miljøhensyn?

Tilbage står så de efterhånden flere konkrete eksempler på, at en række kommunale afgørelser – specielt i landkommuner bliver mere lemfældige når det gælder byggelinier m.m. end tidligere, men også andre G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 0 8

Derfor haster det med at få sat flere penge af til naturområdet. Regeringen besluttede imod oppositionens ønsker, at landmændene fortsat skal have hele landbrugsstøtten udbetalt, selv om EU har givet medlemslandene ret til at bruge 1,4 milliard kr. om året til natur, miljø og

landdistriktsformål. Et tal der kan sammenlignes med Connie Hedegaards og nu Troels Lund Poulsens miljømilliard, der kun er ¼ mia. om året, og hvor det samlede beløb til miljøområdet stadig er ca. 1 mia. kr. under, hvad der blev givet før 2001. National naturplan påkrævet

Det er derfor, det haster med at få lavet en bindende dansk naturlovgivning: En Naturplan Danmark, der fastlægger mål for naturens tilstand i hele Danmark, der tegner de økologiske korridorer, som Danmark skal bindes sammen med i fremtiden, når det gælder dyre- og planteliv, og hvor Danmark forpligter sig til klare mål for naturens udvikling. I de kommende år vil der blive en voldsom kamp om arealerne

mellem byudvikling, landbrug til fødevarer, landbrug til biobrændstoffer m.m. samt natur og rekreation. Det kræver bindende nationale planer som afløsning af regionplanerne, når de udløber, og det kræver en naturplan, der for alvor ændrer den nedadgående tendens for biodiversiteten i

Danmark. OECD har i sin sidste vurdering af dansk miljøpolitik givet Danmark en ganske dårlig karakterbog med en lang række uløste problemer blandt andet markant på naturområdet. ”Ikke en fugl, ikke en fisk, ikke en frø har fået det dårligere”, sagde statsminister Fogh Rasmussen, da han havde skåret miljøministeriet ned med 1/3… Resultaterne indfinder sig nu – og de kræver reparation og en række helt nye initiativer.

Fakta og links Om Lars Ramshøjs rapport www.dr.dk/p1/miljoemagasinet.dk Connie Hedegaards svar www.mim.dk

Natura 2000, fuglebeskyttelsesdirektiv, habitatdirektivet www.blst.dk/natura2000.dk

15


Fynske mælkebøttesaft - et dansk økologisk kosttilskud ®

AF J Y T T E E S PER S EN

I dag betragtes mælkebøtten af mange mennesker som en standhaftig, og til tider noget irriterende ukrudtplante, der gerne ser sit snit til at dukke op alle vegne. På Vestfyn hos Pia og Rasmus Mathiassen bringer forårets fremkomst af mælkebøtter kun glæde - for de dyrker flotte blomstrende mælkebøttemarker. Mælkebøtterne forarbejder vi selv og fremstiller et økologisk kosttilskud – Fynsk Mælkebøttesaft, fortæller Rasmus, som sammen med sin kone og to børn bor på gården Nakkelund. Fynsk Mælkebøttesaft virker udrensende ved at hjælpe ens lever, galde og nyrer med at rense affaldsstoffer ud af kroppen. Mælkebøtten er desuden vanddrivende og har en gavnlig virkning på ens mave-tarmflora, da den har et naturligt højt indhold af fruktaner. Fruktaner er kostfibre, som er bifidobakteriernes yndlings-spise. Bifidobakterier er naturlige og gavnlige bakterier, som vi alle har i vores tarmsystem. Vi kender også bifidobakterierne fra surmælksprodukter, såsom A38. Bifidobakterierne øger optagelsen af næringsstoffer, som f.eks. kalcium. Herudover hæmmer bifidobakterierne uønskede mikroorganismer i tarmen, og 16

så fremmer de ens fordøjelse og hjælper dermed folk med forskellige mavetarm-problemer, blandt andet hård mave. Rasmus har mange kunder, som tager mælkebøttesaften som en mild forårs-udrensning af egen krop. Det hele starter i 1950erne

Mælkebøttesaften bliver ”opfundet” i 50érne af købmand Martin Lægteskov, som har fået det råd fra en polsk sømand, at han skal spise mælkebøtter. Lægteskov begynder at lave saft af sine mælkebøtter, og det varer ikke længe, inden Lægteskov ikke laver andet end at rådgive folk samt sælge sin livs-eliksir: Mælkebøttesaft. Faktisk bliver Lægteskov så stor en succes, at han bliver landskendt som ”Den kloge mand fra Assens”. På grund af den store efterspørgsel på mælkebøttesaft, indgår Lægteskov et samarbejde med Anne Margrethe og Jens Peter Brandt fra gården Nakkelund. Og i 1975, hvor Lægteskov dør, overtager Anne Margrethe og Jens Peter Brandt på Nakkelund hele mælkebøtte-produktionen. Rasmus beretter: ”Når vi er rundt at sælge vores mælkebøttesaft på markeder og messer i hele landet, er det altid sjovt at møde folk, der engang har købt saft hos Lægteskov. Der er folk helt oppe i Nordjylland, som

fortæller, de kørte til Assens på Fyn for at få Lægteskovs rådgivning og mælkebøttesaft! Faktisk har vi kunder, som startede med at købe mælkebøttesaft af Lægteskov, og som stadig kommer den dag i dag og køber vores saft. De fortæller, de kan mærke, hvis de ikke får deres daglige mælkebøtte-”dram”. I 90’erne stifter Hans Peter Mathiassen kendskab til mælkebøttesaften og dens gode virkning, og efter Jens Peter Brandts død, køber Hans Peter og Ria Mathiassen Nakkelund. Lige fra starten deltager deres søn, Rasmus, i arbejdet på gården – samtidig med at han læser til hortonom. Da Hans Peter og Ria gerne vil overdrage mælkebøttesaften, falder det naturligt, at valget falder på næste generation, sønnen Rasmus og svigerdatteren Pia. Vi overtog mælkebøtterne efter mine forældre for 5 år siden, og

vi holder meget af denne livsform med den lidt besynderlige mark-afgrøde, smiler Rasmus. Rasmus’ forældre, Ria og Hans, kommer dog stadig og giver en hånd med. Desuden er Hans agronom, og tidligere planteavls-konsulent, og han er en stor ressource i marken, når mælkebøtterne skal passes og plejes for at vokse og gro. Mælkebøtte-frøene, som de bruger på Nakkelund, har de selv håndhøstet. ”Vi vil vide, hvilke frø vi bruger, så vi kan stå inde for kvaliteten af mælkebøtterne og dermed indholdet af de aktive stoffer i vores mælkebøttesaft”, siger Rasmus. Der findes over 230 underarter af mælkebøtter i Danmark, tilsammen kendt som Taraxacum officinale. Mælkebøttens botaniske navn officinale betyder, planten har været brugt i naturlægemedicin gennem århundreder. Således er mælkebøtten G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 0 8


beskrevet af kineserne, romerne og middelalderens munke, for dens gavnlige virkninger. Mælkebøtten som afgrøde

Mælkebøtterne dyrkes økologisk uden brug af kunstgødning. Efter Pia og jeg overtog Nakkelund, blev vi hurtig enige om, at vores produkt skulle være økologisk, det faldt helt naturligt. Når vi laver et produkt, der hele vejen igennem er relateret til sundhed, ville det være absurd ikke at producere det så tæt på naturen som muligt, fortæller Rasmus. Mælkebøtterne sås ud i bede, og efter såning er Rasmus og hans far ude med hakkejern for at luge ukrudtet mellem mælkebøtterne væk. Nogle gange taler jeg med haveejere, der har

problemer med mælkebøtter i deres græsplæner. Jeg kan så fortælle dem, at jeg til gengæld må bekæmpe græs i mine mælkebøtter! Det får altid folk til at smile, da jeg jo på den måde lever i en omvendt verden med mine mælkebøtter, beretter Rasmus. I det hele taget nyder Rasmus dialogen med kunderne. Han tager gerne en lille snak med kunderne, når de ringer for at bestille saft. Nye kunder får altid, hvis de ønsker det, en grundig vejledning, og man er altid velkommen til at ringe, hvis man har nogle spørgsmål. ”På Nakkelund har vi over 40 års erfaring med brugen af mælkebøttesaft, og heldigvis har min mor været god til at

videregive de erfaringer, hun har opnået gennem årene ved at sidde ved telefonen og tale med kunderne – og de erfaringer har jeg stor gavn af i min kontakt til kunderne nu”, fortæller Rasmus. Høsten skal i hus af to omgange

Når mælkebøtten står i fuldt flor på Nakkelunds marker, ved de, at de gode indholdsstoffer i mælkebøttens blade og blomst er på deres højeste. Så er det tid til at få mælkebøtterne i hus. Efter at have dyrket mælkebøtter i over 40 år på Nakkelund ved de nøjagtig, hvornår høsten skal sættes i gang. Lidt overtro er der også med i planlægningen, da Rasmus aldrig starter på en mandag med at høste. Om efteråret går det så løs igen med høst af mælkebøt-

terødderne, som der laves en formidabel rod-saft af. Andre mælkebøtte-produkter

Udover Fynsk Mælkebøttesaft sælger Rasmus også mælkebøtte-te, mælkebøtte-salt, og meget snart, er han klar med nyslynget forårshonning, hvor bierne har haft travlt med at hente nektar fra mælkebøtte-markerne, som bistaderne er placeret klods op ad. Som afslutning siger Rasmus: ”Det er utroligt givende at arbejde med mælkebøtter, da mælkebøtte-saften hjælper ufatteligt mange mennesker. Den ene dag går jeg rundt og hakker ukrudt ude i marken med lærken hængende over hovedet. Den næste dag er jeg på messe og taler med kunder i København”.

Læs mere om Fynsk Mælkebøttesaft på: www. maelkebottesaft.dk eller kontakt Rasmus og Pia på telefon 6478 1052 eller e-mail: info@maelkebottesaft.dk Salg af Fynsk Mælkebøttesaft: Mælkebøttesaften kan købes i udvalgte helsekostbutikker i hele landet, samt hos flere behandlere eller bestilles direkte hos Nakkelund. Der sælges også honning fra Nakkelund.

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 0 8

17


Vil du leve bæredygtigt? – økosamfund laver kurser og uddannelser ®

AF L ONE S A MUEL S S ON O G DI T L E V NI S S EN

Går du rundt med økologiske visioner. Drømmer du om fællesskab. Vil du gerne tage vare på moder jord. Så er økosamfund måske en mulighed i dit fremtidige liv? Dette spørgsmål får du mulighed for at fordybe dig i, hvis du deltager på Landsforeningen for Økosamfund (LØS) kursus til efteråret. Kurset er det første spadestik i arbejdet på at lave Ecovillage Design Educationen i Danmark. Hvad er et økosamfund

Økosamfund er en levende vision, der viser, hvordan folk faktisk gerne vil leve og samtidig tage et globalt ansvar. Økosamfund er bæredygtige bosætninger i by- eller landmæssige omgivelser. Her forsøger beboerne at leve en livsform, der peger fremad og som vi kan være bekendt over for vores børn og børnebørn. Jorden betragtes ikke en som gave fra vores forfædre, men som et lån fra vores børnebørn. I økosamfundene findes løsninger på en lang række af de økologiske problemer, vi dagligt konfronteres med. Der er 18

forskellige CO2 neutrale opvarmningsformer, lokal rensning af spildevand, vandbesparende systemer som separationstoiletter og regnvandsopsamling, energibesparende tiltag, delebilsordninger, genbrugsordninger og affaldssortering. I kraft af økosamfundenes leve- og arbejdsfællesskaber bidrages der også til løsninger af nogle af de sociale problemer, som vores moderne samfund har bragt med sig som ensomhed, misbrug, udstødelse, kriminalitet og rodløshed. Konkret spænder økosamfund vidt – fra mindre bosætninger omkring nedlagte gårde til større økologiske landsbyer som Dyssekilde. Fra fællesskaber som Svanholm der er samlet omkring økologi og jordbrug over Snabegaard, der er samlet omkring et spirituelt center og til Herta der er samlet om omvendt integration af udviklingshæmmede. Fra selvbyggerlandsbyer som Den Selvforsynende Landsby til Munksøgård, der er bygget af professionelle entreprenører. Danmark er det land i verden der har det største antal af

økosamfund og bofællesskaber i forhold til landets størrelse. Og mange af økosamfundene er tættere på mainstream end de er i andre lande. Positiv omstrukturering af samfundet

Rundt omkring i landet medvirker alle disse fællesskaber til en positiv omstrukturering af samfundet, så vi kan leve lettere og smukkere på jorden. Nogle har været i gang længe og andre er på vej. Fælles for alle er, at de er i en udfoldende proces hen imod en mere bæredygtig levevis. Igennem samarbejde er de i stand til at følge mangfoldigheden i projekterne, udveksle erfaringer og inspirere hinanden, samt at vise andre en anderledes måde at leve sit liv på. Det handler om en ny folkekultur, om selvorganisering, nærhed, omsorg og ansvarlighed, en kultur nedefra med en mangfoldighed af livssyn og livsformer i fællesskabernes hverdag. Økosamfund kan anskues som bestående af fire delvisioner, som ideelt set vægtes lige.

Dette kan illustreres ved bæredygtighedscirklen, som har fire elementer, som er det sociale, det økologiske, det økonomiske og det kulturelle/ spirituelle. I praksis, er der ingen økosamfund, der vægter de fire elementer lige. Økosamfund har mindre økologisk fodaftryk

Erfaringer fra økosamfund kloden over tyder på, at livskvaliten øges hvis vi skaber et hverdagsliv med social nærhed, dybere mening, mere tid og mindre stress. Og at vækst i den sociale livskvalitet vil gøre det nemmere at fravælge overforbruget. Ifølge Worldwatch Institute har økosamfund verden over reduceret deres energi og ressourceforbrug betydeligt. Findhorn i Skotland har reduceret deres økologiske fodaftryk med 40 % i forhold til gennemsnittet i UK. Og CO2 udslippet fra Sieben Linden i Tyskland er 28 % af det tyske gennemsnit. Kursus: Vil du leve bæredygtigt

Den viden, erfaring og glæde, som vi har fået fra vores liv og G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 0 8


M

virke i fællesskaber vil vi gerne give videre. Derfor har LØS taget initiativet til et kursus, der giver en introduktion til økosamfund, inspiration til bæredygtig levevis og mulighed for erfaringsudveksling og netværksdannelse. Kurset holdes på Munksøgård ved Roskilde. Det henvender sig til alle, der har konkrete planer om at gå i gang med at starte et bofællesskab, de, der overvejer, men også til alle de, der bare er nysgerrige og vil vide mere om økosamfund. Der vil blive god mulighed for at skabe netværk med andre med samme interesser. Kurset har følgende indhold:

• Fra idé til virkelighed, herunder, prioriteringer, regler, lokalplan, finansiering og tidsplaner. • Økonomi- og økologiaspekterne vedrørende skabelsen af et økosamfund. • Rundvisning på Munksøgård • Erfaringer fra Hallingelille: fællesskabet, interesseforskelle, konflikter og samarbejdet med G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 0 8

myndigheder, professionelle og rådgivere. • Beslutningsprocesser og konflikthåndtering. • Krop, meditation og gode samtaler. Underviserne på kurset:

Lone Samuelsen der bor på og har været med til at bygge Munksøgård. Hun er uddannet cand. polit. og projektleder. Med disse erfaringer virker hun som rådgiver for grupper, der er på vej eller i gang med at etablere et bofællesskab. Ditlev Nissen der har boet 13 år på Christiania. Han er underviser og konsulent inden for konfliktløsning, mødekultur og dialogbaserede udviklingsprocesser. Og Susanna Maxen der bor i og har været med til at starte økosamfundet Hallingelille. Susanna er formand for LØS. Økosamfunds Design Uddannelser

Vi planlægger i øjeblikket yderligere to weekendkurser i 2009. Et om Virksomheder i Økosamfundene og et hvor indhold endnu ikke er på plads.

ISK

Det er vores mål at udvikle LØS’s kursusvirksomhed så vi kan afholde Ecovillage Design Educationen (EDE) i Danmark. Uddannelsen er skabt på grundlag af best practice i økosamfund kloden over. Det er en 4 ugers holistisk uddannelse der giver et overblik over hvordan man designer bæredygtige samfund/fællesskaber ud fra de fire elementer i bæredygtighedscirklen. Pædagogikken

FAKTA Kurset ’Vil du leve bæredygtigt’ holdes den 12.-14. september på Munksøgård ved Roskilde. Pris: 1200 kr. inkl. kost og overnatning i fællesrum. Privat indlogering 100 kr. pr. nat. Kursusfolder: www.losnet.dk/download/ kursus2008.pdf Undervisere: Lone Samuelsson tlf.: 7741 0284 / 2033 0284 / los@munksoegaard.dk. Ditlev Nissen: tlf.: 2278 9185 ditlev@utopiskehorisonter.dk

F’D

EVA RE

ING

GI SK

V IRK SO  M O ,OKA HE GV L’K DE ALU ON R O TAE M R I ,O KAL EB AN *U KE R RAOG FINA NSIER ING

NE R’ N

O ON ŒK

'



+

(O LISTIS KVER DENS  BILLE DE M !TLY ED TTE NA TIL  TUR OG 6 EN BL KK IVE E ÏT BE VI DS TH ED EN

3O

#-9

GGERI

FOR SYN

#9

IL SST LIVOOD N R’ LG LIH KE IVE %N GHTL  RI

KAL

-9

,O

IG GT DY RE ON  KTI

B U GI OD ER PR EN G E RO ND TU RE K G VA TRU NIN ED AS RET 6 FR OP  IN GEN TUR IGN .A S$ES  FUND KOSAM RETΠTEGRE )N $ )%

#-

SKBY



9

ŒK OLOGI

OG ERING ED H KALIS ,O REDYGTIG B

O OL K Œ

-

#

F GA RIN T J TET E & S TUALI  KUN SPIRI ERET G A G EN CIALT 3O

G ,O GL KALT BIO OBALT SAM REGIONALT ARBEJ DE OG

EA KR

OG

ET

IT TIV

ET

LIV

DE LLE

 M3UND AN HED GFO H LDI EAL GH IN ED GO

6 ERD EN S

BI

ABER LESSK FFL INGA RING BYGN S /P ORGANISE NG OG TNI SLU ING BE SN N TL’ K TIO FLIK GI IKA ON GO UN GK DA MM RO  +O KTU P  STRU G

IN SN VI SE ER EL ND ED 5 L  OG

L CIA

kalder vi Lev og Lær fordi økosamfundet er klasseværelset, hvilket betyder at kursisterne kan opleve teorierne i praksis. EDE blev i 2007 afholdt 13 gange på 6 kontinenter. Læs mere om uddannelsen på

www.gaiaeducation.org.

FAKTA Landsforeningen for Økosamfund: LØS arbejder på at fremme økosamfundsideen. 47 fællesskaber, organisationer og virksomheder og ca. 300 individuelle er medlem af LØS. Et enkelt medlemskab koster 200 kr., fællesskaber betaler efter størrelse. LØS har en hjemmeside og udgiver bøger og tidsskriftet LØSNET. LØS tilbyder rådgivning, vejledning m.m.. LØS er med i Global Ecovillage Network, hvor vi deltager i det internationale samarbejde, som sammenkæder økosamfund over hele verden. Hjemmeside: www.losnet.dk tlf.: 87 54 60 20, mail: info@losnet.dk

19


Odsherred terapihave ”man mister sig selv ... når stress bliver til udbrændthed” ®

AF JØRGEN MARTINUS

Stress i hverdagen nedbryder mennesker, men det er heldigvis muligt at blive rask igen, siger Helle Eliasson, der sammen med Merete Due Johnsen hjælper stressramte og udbrændte tilbage til sundhed i Odsherred Terapihave.

Der er en grund til at det lige blev stress og udbrændthed Odsherred Terapihave blev specielt indrettet til. For otte år siden blev Helle Eliasson selv syg. Som direktør for en privat virksomhed var arbejdspresset gennem længere tid blevet forøget. Og en dag blev det for meget. Selv udbrændt inden vi startede terapihaven

Helle Eliasson fortæller: ”Jeg havde det som om min hjerne var forstuvet, og skulle jeg koncentrere mig om en opgave blev min tilstand værre. Det var en uvirkelig fornemmelse som ligner demens, og det var utrygt gang på gang at erfare at jeg huskede dårligt. Jeg havde svært ved at overskue situationer. Ingenting orkede jeg, og kunne ikke finde energi til at undersøge hvordan jeg 20

G R Ø N H V E R DA G

skulle blive rask. Det var ikke i mine tanker, at jeg var syg af overanstrengelse. I det sabbatår jeg havde taget for at samle kræfter, fik jeg det ikke bedre. Lægen tog en masse prøver, og sendte mig til alverdens undersøgelser. Prøverne viste, at jeg ikke fejlede noget. Alligevel følte jeg mig syg. Jeg fik kontakt med psykolog Nadja Prætorius, som behandler for arbejdsrelateret traumatisk stress-syndrom. Det var starten på min egen behandling, og det er hendes behandlingsmetode vi bruger i Odsherred.

”Det var jo bare så fantastisk at komme til et miljø hvor man blev set og respekteret som den man er, i den her tilstand man er i. Altså, sådan et uforpligtende miljø, men med omsorg”. Citat fra en gæst

direkte udmattende. Jeg havde behov for hjælp til de mest basale ting. Jeg blev udkørt af helt almindelige opgaver som ” Min højstress - den der panik i kroppen, og hovedet, hvor alt muligt er i alarmberedskab, den stilnede af på en sådan måde at jeg synes jeg kunne trække vejret bedre. Jeg har stort set ikke læst noget i et halvt år og har savnet det utroligt meget, og nu samlede jeg bogen op og læste…og jeg kunne læse”. Citat fra en gæst

at passe mine børn og lettere rengøring. At formulere et brev og betale regninger tog alle kræfterne og forværrede min tilstand. Sociale sammenkomster betød, at jeg var flere dage om at komme tilbage til et nogenlunde funktionsniveau”. Hvordan bliver man rask?

Dengang kunne jeg ikke finde ud af, hvor jeg skulle opholde mig mens mit aktivitetsniveau var så lavt. At tage på ferie var

”Jeg blev rask ved at forstå, hvorfor jeg var blevet syg, og så forstå hvad jeg fremover skulle

gøre anderledes. Men jeg måtte øve den nye måde at fungere på. Det hjalp, da jeg lånte et sommerhus, og min mand ordnede alt det praktiske. Der kunne jeg sidde i haven og ’ingenting vigtigt’ lave, og langsomt komme til mig selv efter Prætorius’ retningslinier”. Hvad man har brug for som udbrændt

Man har brug for den nødvendige tid i de nødvendige omgivelser til at træne den anderledes måde at fungere på. Det er nødvendigt at få fred til at blive rask, ellers bliver det et skridt frem og to tilbage. De forudsætninger kan naturen give, under de rette betingelser. Det er vigtigt at

” Jo, altså netop fordi der er noget i udsigt, når man har et dagsprogram at følge, at der ikke er den meningsløshed, når man slår øjnene op, Det er faktisk vigtigt. Og det gør en forskel, fordi at man er nødt til at have noget struktur på når man har det sådan her …” Citat fra en gæst

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 0 8


have for øje at en tur i skoven kan være udmattende, når man er udbrændt. ” Ved at være i naturen så får jeg tilført noget ro, det er jeg ret sikker på. Når jeg førhen har bevæget mig i naturen, hvilket jeg har gjort rigtig meget, så har jeg nok haft for travlt i naturen, så har jeg gået for at gå og kunne godt se - nej hvor er her skønt, og wow en himmel, men ikke med den ro som jeg gør nu”. Citat fra en gæst

Ophold i terapihaver hjælper stress-ramte

Terapihaven ligger i et typisk Odsherredsk landskab med udsigt over bløde bakker og dyrkede marker. Området er på halvanden tønde land med forskellige aktivitets muligheder. Gæsterne overnatter, og stedet er indrettet med 245 m2 opholdsrum. Her er god plads og stilhed. Opholdet er sammensat, så der er vekselvirkning mellem aktivitet - hvile - forplejning efter et skema. Der er tidspunkter, hvor gæsterne ikke taler sammen for at give alle den nødvendige ro. Man kan samtale ved måltiderne, og her er man også velkommen til at trække sig og sidde for sig selv. Det er vigtigt at fremhæve, - fordi det er fælles for gæsterne, at de alle tidligere har overanstrengt sig ved at overhøre de signaler

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 0 8

krop og psyke har givet om, at ’nu er det nok’. Hvorfor er det godt at være i naturen?

Når vi hviler os og foretager os enkle ting, som kan ske under et ophold i naturen, dæmpes det autonome nervesystems alarmberedskab, og der genskabes balance i hjernefunktionerne. Hos os kan gæsterne træne i det at lave ”ingenting”. Det kan i begyndelsen være svært og føles forkert. Men for mennesker, der er udbrændte, er det ”Det var det med programmet, dagsskemaet, hvor jeg blev tvunget til - simpelthen tvunget til at være i aktivitet, tvunget til at være i hvile, og så videre, at spise på de rigtige tidspunkter, for det er også et af mine problemer, det er, at jeg ikke får spist og så går jeg sukkerkold, og så spiser jeg forkert. Det var rigtig, rigtig godt, at få det ind på rygraden… efter 4 dage holdt jeg helt op med af se på skemaet, der var det bare”. Citat fra en gæst

nødvendigt at erkende, at ens ydeevne er meget lav. Langsomt og gradvist arbejdes der frem til at genvinde ens normale kapacitet og ydeevne. Det er vigtigt kun at udføre én ting ad gangen uden at tænke på, hvad der derefter skal ske.

At lave noget i en have - noget man ikke behøver at gøre færdigt - noget man kan gå fra, når man bliver træt, er nøglen til bedring. Det er vigtigt at have en forudsigelig base, hvorfra man kan opleve ro, og fornemme den raske tilstand der ligger forude. At få et glimt af normalitet giver een troen på, at det kan blive bedre. Og tillid til at det er muligt at blive rask igen. Det er vigtigt at søge hjælp, fordi man forstår ikke selv, den tilstand man er i. Man skal have hjælp til at få logik i tingene. Tid er ikke nok, når man er blevet så syg. Hvis omstændighederne/betingelserne, der forårsagede stressen, fortsætter selv efter man ”er knækket” under presset, er det sværere. Hvis ens tanker kredser om, at arbejdspladsen venter på at man bliver rask osv.

” Jeg var rigtig glad for at være her. Det ramte mig meget voldsomt på en eller anden måde, altså naturen, udsigten over fjorden, træerne, det berørte mig virkelig meget... bare at komme tilbage til bare at sidde at kigge på de der træer... virkelig lægge mærke til dem. Jeg mærkede, at jeg kunne hente ro i det”.

Praktiske oplysninger

Mindst 3, højst 8 personer pr. hold. Opholdet varer minimum 5 – 10 dage med forplejning, haveterapi og rehabiliteringsvejledning. Ankomst mandage/tirsdage kl. 12, hjemrejse onsdage/ torsdage kl. 12. www.odsherredterapihave.dk

Odsherred Terapihave Stokkebjergvej 1 Hølkerup 4500 Nykøbing Sjælland Krops/zoneterapeut og haveterapeut: Merete Due Johnsen Tlf. 59 32 87 60 Mob. 24 24 57 67 mduej@post.tele.dk Rehabiliteringsvejleder/ psykoterapeut: Helle Eliasson Tlf. 29 41 09 47 he.eliasson@gmail.com Supervisor: Psykolog, Nadja Prætorius Aktuel med bogen: Stress – det moderne traume Vejledende pris 248,- kr. 234 sider Dansk Psykologisk Forlag 2007 ISBN 978-87-7706-199-8 Fotos: Odsherred Terapihaves.

Citat fra en gæst

21


Gensyn med stofbleen ®

AF MIE T HOR S Ø

I de glade 60’ere var stofbleen hippiernes tro følgesvend. I dag er hippie-imaget lagt på hylden. Stofbleen er tilbage i en ny, trendy, komfortabel og funktionel udgave. En jordemoder og mor til fem forklarer hvorfor.

”Jeg havde ikke skænket stofbleer en tanke, indtil der for knap et år siden dumpede et temanummer om emnet ind ad brevsprækken fra foreningen Forældre og Fødsel,” fortæller Lise Løkke, der er 42 år og jordemoder på Gentofte Hospital. Sammen med sin mand Peter, der er bevægelsespædagog, bor hun i en landvilla med fjordkig midt i et gammelt sommerhusområde uden for Frederiksværk. Parret har fem børn: Agnes på 13 måneder, Lauge på 5 år, Emma på 8 år og Mikkel på 15 år samt Ida på 17 år. 22

N AT U R E B A BY. D K

Hvad vakte din interesse?

”Vores yngste datter, Agnes var lige blevet født, da jeg modtog temanummeret. Jeg kastede mig med det samme over bladet, fordi jeg faktisk havde brugt stofbleer til vores tre første børn. Det var bare ikke særligt let eller funktionelt dengang; man skulle selv folde dem, før man lagde dem på, og de var svære at få til at sidde godt. Da børnene kunne gå, var de desuden noget klodsede omkring benene. Så vi stoppede efter et års tid med de to første og efter et halvt år med den tredje. Med den fjerde kom vi aldrig i gang. ”Temanummeret gjorde mig opmærksom på, at der i dag findes nogle meget mere smarte og funktionelle stofbleer, som er et reelt alternativ til engangsbleen. Og nogle bleer, som samtidig virker sundere og mere miljøvenlige. Dét, der især

vakte min interesse, var en mor, som forklarede, at hun med stofbleer var fri for den kemiske lugt, der er ved babyer, som har engangsbleer på.”

Naturebaby, der solgte kvalitetsprodukter i naturmaterialer til en langt billigere pris end mange af de andre udbydere. Mødet med Mie blev starten på Lises gensyn med stofbleen:

Hvordan kom du i gang?

”Jeg gik på nettet for at undersøge sagen og opdagede så, at stofbleerne er helt anderledes i dag. Der har været designere inde over dem, og der er virkelig tænkt i at gøre dem langt mere komfortable og funktionelle. Hippie-imaget er gået af, og de er blevet meget smartere. I starten var det dog ret forvirrende; priserne virkede høje, og det var svært at få et overblik over de mange typer og materialer, som bleerne er lavet af. Alligevel hoppede Lise ud i det og bestilte forskellige prøvepakker hjem for at indkredse, hvad hun ville have. I den forbindelse stødte hun på Mie Thorsø fra

”Naturebaby har flere forskellige typer bleer, så jeg brugte lidt tid på at finde de helt rigtige til mit behov. Jeg fandt hurtigt ud af, hvordan de skal sidde og blev hooked på det, fordi jeg kunne mærke, at jeg gav Agnes noget blødt og lækkert på. Stofbleerne blev en kvalitetsting for mig.” ”Desuden fandt jeg ud af, at bleer af naturmaterialer er dem, jeg gerne vil bruge. Efterhånden har jeg fået min egen lille samling af forskellige typer bleer og blebukser, så jeg har til forskellige situationer. Tykke til natten, tynde til dagen, og nogen der er nemme for andre end mig at

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 0 8


Fakta om stofbleer fra Naturebaby: Fremstillet i 100 % økologisk bomuld. Miljøvenligt alternativ til engangsbleen. Uden kemiske stoffer, der kan give eksem, allergi og udslæt. Uden sikkerhedsnåle og med nedbrydelige indlæg, der er lige til at smide ud. Økonomiske. Du sparer ca. 11.000 kr. i løbet af en tre-årig bleperiode. Gode, fordi dit barn bliver hurtigere ble-fri. www.naturebaby.dk Kontakt os på tlf. 2992 9355 for nærmere information. skifte. Og så selvfølgelig forskellige typer blebukser.” Hvorfor stofbleer?

”Først og fremmest fordi stofbleerne for mig er et mere miljøvenligt og sundere alternativ. Desuden er de 100 procent økologiske, økonomiske i brug og rare at give min datter på.” ”Jeg tror, at der er en stor fremtid i stofbleer, netop fordi de er et sundere alternativ. Jeg er jordemoder og følger derfor med i, hvad der anbefales af produkter til gravide og småbørn, og her ser man en klar tendens til et øget fokus på kemiske påvirkninger. Det vil derfor ikke undre mig, hvis man om bare 5-10 år finder ud af, at engangsbleer ikke er helt uproblematiske i forhold til de stoffer de indeholder.” ”Flere af de ting, man ikke tror er skadelige i dag, kan vise sig at være det. Vi bliver jo klogere G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 0 8

hele tiden. For bare fem år siden var der ingen oplysning om problematiske stoffer i kosmetik, men nu frarådes gravide og ammende at bruge en lang række produkter på grund af mistanke om hormonforstyrrende og allergifremkaldende stoffer.

mere lugter af kemi. Jeg ved, at der ikke er skadelige stoffer i hendes ble, der påvirker hende dagen og natten lang. Hendes hud virker også mere tilpas, og der går længere mellem at hun får rød numse. For mig er det blevet en bedre oplevelse at skifte ble.”

Hvad koster det?

”Det koster lidt at komme i gang. Hvis det skal være nemt at have med at gøre i hverdagen, skal man have mindst 20 bleer, så man ikke bliver stresset over tøjvask. Derfor skal man regne med et sted mellem 2.000 og 3.000 kr. Til gengæld er det meget billigere i længden, og så er jeg fri for at kigge i tilbudsblade efter billige bleer, hvilket jeg ofte brugte tid på tidligere. Hvilke fordele har stofbleen?

Det er en dejlig fornemmelse, at give mit barn nogle bløde, rare kvalitetsbleer på og at hun ikke

”Desuden er det en god fornemmelse, at jeg ikke fylder skraldespanden op med bleaffald.” Hvilke ulemper har stofbleen?

”Stofbleer giver lidt ekstra vasketøj - cirka en ekstra vask hver anden eller tredje dag. Men med vaskemaskine er det ikke det store problem. Vi har en spand til bleer, og hvad der ellers kan vaskes sammen med dem, ved siden af puslepladsen, og når den er fuld, så ryger hele molevitten i maskinen. I vore dage skal vi ikke stå og koge

bleerne i en gryde og vride dem op. Det er jo nok den forestilling, de fleste har om stofbleer, fordi det var sådan tidligere.” ”En anden ulempe er, at man er nødt til at prøve sig lidt frem for at finde ud af, hvad der passer til ens barn af bleer og indlæg. I starten kan man godt opleve, at de tisser igennem det hele og får vådt tøj. Men efterhånden lærer man hvilke indlæg, der er gode at supplere bleerne med, fx hvis man er i byen og ved der går lidt længere mellem bleskift. Desuden skal man lige tænke sig om når der skal købes tøj, det skal være lidt længere i skridtet.” ”Den største ulempe er nok, at der er så mange dejlige bleer, man bare MÅ købe…

23


En vellykket inspirationsdag i Roskilde på en grå dag i marts ®

AF IL S E F R I I S M AD S EN

Den grønne forbruger står over for svære valg ved hver eneste handling dagen igennem. Dette forsøgte Grøn Hverdags næstformand at spinde en ende over i sin velkomsttale til de ca. 75 tilhørere ved foredragsrækken lørdag den 29.3.2008: ”Den grønne hverdag”….. hmmm. Da jeg stod op i morges, smuttede jeg straks ud under bruseren. Jeg passede naturligvis på at slukke for vandet, mens jeg sæbede mig ind med min svanemærkede håndsæbe. Jeg bruger naturligvis ikke bodyshampoo, som for en stor del består af vand, og som efterlader en plastflaske til forbrænding. Så foretog jeg en herlig hudafraspning med frottéhåndklædet. Måske kender I til, hvordan sådan et håndklæde bliver, når man hverken bruger skyllemiddel eller tørretumbler. Jeg sendte i stilhed en venlig tanke til alt det bløde regnvand, som vi får så rigeligt af, men bare har problemer med at komme af med! Ved tandbørstningen blev jeg noget betænkelig. Tandlægen siger, jeg skal skifte tandbørsten ud hver 3. måned, men skaftet fejler jo ikke noget. Tænk alt det plast, man smider ud. Der skulle være tandbørster med udskifteligt hoved. Og tandpastaen!… Indeholder den nu dette her triclosan, som faktisk ikke bør være der? Et hastigt blik på tuben afslørede en alenlang indholdsliste, skrevet med så små typer, at jeg ville behøve en lup og med så mange stoffer i, 24

som jeg ikke kender, og som jeg ikke ved, om er nødvendige. Nå, nu var det med at komme i tøjet, og det gav mig helt nervøse trækninger, for bomulden er sprøjtet, farverne er giftige, syningen måske foretaget med børnearbejde, og det hele er måske transporteret flere gange rundt om jordkloden, før det ender på min krop. Men morgenmaden ventede, og det var straks bedre. Økokaffe, økobrød, økosmør, økomælk, økojuice, økoost, økomarmelade. Uhm, endelig lidt god samvittighed….. Men hvordan var det nu? Er økologisk produktion faktisk ikke en ting til rige egoister, mennesker, som ikke tænker på de sultende masser, som kunne få meget mere mad fra landbrug, der bruger kunstgødning og giftstoffer? På vej ud af døren blev jeg stoppet af skraldemanden, som nægtede at tage min skraldesæk med. Det var alt for fyldt, og desuden mente han, jeg skulle kompostere alt det haveaffald, jeg havde smidt i. Så var det blevet så sent, at jeg ikke kunne nå at cykle, men måtte tage min gamle bil, der ikke kører så langt på literen, som den burde. Nå, jeg rankede ryggen. Den kører i hvert fald betydeligt længere end de mange firhjulstrækkere, der moser rundt i byen. Mens jeg sad og byggede mit selvforsvar op, kom jeg i tanker om, at jeg havde glemt at slukke alt lyset i huset og stand-by funktionerne………..

Puh ha, den grønne hverdag er ikke så nem. Man forstår, hvorfor så mange skubber den fra sig. Med denne inspirationsdag har Grøn Hverdag villet give et bidrag til, at vi får lidt lettere ved at foretage de rigtige valg til den grønne hverdag. Jeg vil derfor takke oplægsholdere og udstillere for at have sagt ja til at komme og hjælpe os med det. Herefter indledte Jytte Abildstrøm dagens talerrække med et festligt indlæg med en opsang til myndigheders og borgeres manglende handling, med fællessang til harmonikaspil og eventyrlæsning, alle elementer for at ruske op i tilhørerne og ruste dem til de næste spændende indlæg, som fulgte tæt, gav god information og anledning til debat. Allerede fra formiddagen var udstillingen åben, og alle udstillerne havde sat nogle flotte boder op. Der var rigtig meget at se på og snakke om, og der var salg fra alle boder. Den rigtig gode stemning bevirkede, at både udstillere og besøgende fik godt udbytte af dagen.

    Oplægsholdere Jytte Abildstrøm Borgmester Poul Lindor Nielsen, Roskilde Miljøvejleder Trine Keinike Sørensen, Roskilde Søren Dyck Madsen, Det Økologiske Råd Steen Christiansen, Albertslund Byråd, Miljø- og planudvalget Roar Seeger, Modstrøm Jan Woolhead, lokal Agenda 21 Region Sjælland Udstillere Biosol, rengøring Cafe Ildstedet CityEl Midtsjælland DSR Scandinavia, el-knallert og mobil soloplader Energiselskabet Modstrøm Energitjenesten Sjælland Godsets Vin Gårdbutikken Valnødlund Gossypium og Organicdesigns, øko- og fairtrade tøj Hairbynature, den miljøbevidste frisør Isodan, isolering Just Coffee Karibu, Fair Trade Butik Miljøposen Mølle Skovly Chokolade Naturkosmetik v. Bodil Smith

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 0 8


Hjælp en gammel gris ®

AF IL S E F R I I S M AD S EN

Der var engang….

et lille land, hvor store og små gårde lå spredt i det ganske landskab. Der var milde landskaber med god, fed jord, og der var barskere egne, hvor den magre sandjord ikke gav så meget fra sig. På alle gårdene var der køer, heste, grise og høns eller måske får, ænder og gæs. Ja, der var liv og et broget skue. Og dyrene, ja de var just af alle racer, hver og en tilpasset sin egn. Men der kom andre tider. Maskiner og stordrift ændrede så småt hele landskabet. Nu kunne ingen leve af 2 heste, 12 køer og 10 grise. Man måtte have store marker og stalde og mange dyr af mere højtydende racer. Og de gamle racer…. ja, de levede i lykkelig uvidenhed G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 0 8

om deres dages ende. For nu er der næsten ingen tilbage til trods for, at Danmark har tiltrådt FN’s Biodiversitetskonvention fra 1992. Her har vi lovet at bevare de gamle racer i så autentisk form som muligt, men mange er allerede tabt for altid, og det haster med at redde de sidste rester, der befinder sig i små enheder rundt om i landet. Er der dog nogen mening det? Ja, så absolut. Dels er dyrene et vidnesbyrd om Danmark som bondeland op igennem tiderne. De er en del af vor kulturarv i lighed med slotte, kirker, gamle huse og alt hvad vi gemmer, som fortæller om vores historie. Dels – og dette er det vigtigste - er de gamle racer bærere af værdifulde gener, som vi vil få brug for i fremtiden. De er en

uvurderlig genbank, bl. a. fordi de udviser en større hårdførhed end de moderne højtforædlede racer. Og som sagt er vi, ligesom andre lande, forpligtet til at passe på disse værdier til kommende slægter.

du at give et beløb pr måned, kan du aftale det med din bank. Ved at indbetale et beløb på girokonto 000 1074, kodetegn 01, støtter du bevaringsarbejdet. Spørgsmål kan stilles til René Lehmann Pedersen, rene.lehmann@oncable.dk

Hvad kan du gøre?

Man kan ikke tjene penge på at bevare gamle husdyr. Derfor kæmper de mennesker, der bruger deres liv på sagen, en hård kamp for at klare økonomien. Du kan hjælpe dem ved at blive fodervært, dvs. indbetale et beløb, som går til dyrenes foder. Foder er en af de rigtig store udgifter for avlerne. Vælg selv, om du vil støtte bestemte dyregrupper eller generelt. Alle beløb over 100 kr. modtages med taknemmelighed. Ønsker

FakTA Læs mere om foreningen Gamle Danske Husdyrracer på www.gamle-husdyrracer.dk Hvis du melder dig ind i foreningen, modtager du tidsskriftet Gamle Danske Husdyrracer 4 gange årligt. Medlemskab indbetales på girokonto 01-440 9868.

25


Kompakte spareråd –Køb kompakt AF ILSE FRIIS MADSEN 1) Hvis du køber håndsæbe i stedet for flydende sæbe, sparer du miljøet for CO2 til transport, idet en stor del af flydende sæbe er vand. Desuden efterlader den en plastflaske (lavet af olie) som går til forbrænding. Brun sæbe, et udmærket rengøringsmiddel, er et andet eksempel. Den flydende form kan være praktisk til visse ting, men den faste form i bægre giver kompaktfordelene og mindre emballage. 2) Køb de kompakte køkken- og toiletruller med perforering, der giver små stykker. Se på vægten pr rulle på deklarationen. Den tætte perforering sparer papir ved brugen. Den kompakte oprulning giver plads til mere på fragtvognen, altså mindre transport. 3) Kompakte vaskemidler giver samme fordel, hvis man vel at mærke husker at dosere rigtigt. 4) Kommer du af og til til Sverige, så køb 10 flasker af deres 24 % ättika (eddike), som findes i små, firkantede 3 dl glasflasker. 1 liter almindelig dansk lagereddike er 5 %, så dit køb vil svare til ca. 13 flasker. Det sparer transport, opbevaringsplads, og glasflasken kan gå til glasaffald.

Til Grøn Hverdag’s medlemmer:

Send dit bedste Grønne Tip - og vind et års gratis medlemskab. Hvordan man sparer på el, varme og anden energi, eller minimerer sit vandforbrug, transporterer sig mere miljøvenligt, indretter sig mere miljørigtigt, hvor man køber specielt gode økologiske varer, hvordan man påvirker sin butik til at forhandle flere økovarer, og så videre... Send dit bedste Grønne Tip mærket: Kvartalets Grønne Tip til email: gronhverdag@mail.dk Eller send det pr. post til: Grøn Hverdag Blegdamsvej 4B, 2200 København N

Fra møde på Dalum Landbrugsskole den 16. april Medlem af Grøn Hverdag Fyn fortæller Landbrugsrådet om den økologiske forbrugers ønsker: Grøn Hverdag var inviteret til at holde et oplæg om, hvordan forbrugerne træffer valg om deres kost, motion og livsstil og på hvilken baggrund, og hvilke informationer vi mangler som forbrugere.

9ZbZiZg"egdYj`iZgZg ^``Z]ZaiVab^cYZa^\Z± ¸YZZgcZba^\W€YZ©`dad\^h`Zd\ W^dYncVb^h`Z Biodynamiske landmænd dyrker med særlige metoder for at lave de sundeste fødevarer med smag og livskraft til forbrugerne. De arbejder ud fra et holistisk syn på sammenhængen mellem natur, jordbrug, fødevarekvalitet og vores sundhed. Demeter-reglerne er skrappere end økologireglerne af hensyn til miljøet, dyrene og produkternes kvalitet. Demeter-reglerne har bl.a. forbud mod at gøde med gylle fra konventionelle landbrug, afhorne køer og homogenisere mælk. De tillader kun 10 tilsætningsstoffer mod 38 i økologiske produkter. Læs om baggrund, dyrkning, produkter og forhandlere på www.biodynamisk.dk Demeter er det internationale mærke for kontrollerede biodynamiske produkter. Navnet er velvalgt: Demeter er i den græske mytologi gudinde for livskraft, god høst og en frugtbar jord.

26

I mit oplæg, opfordrede jeg landmændene til økologisk og bæredygtig drift, da vi som forbrugere er blevet meget bevidste om vores indkøb. Det er de økologiske varer, der først er væk på hylderne. Vi vil som forbrugere gerne være med til at nedbringe CO2 udledningen, og jeg opfordrede Landbrugsrådet til at være med til at gøre det trendy at spise og tilberede gode danske råvarer. Jeg mindede dem om kampagnen om højst 100 g kød om dagen, resten grøntsager. Jeg gav også udtryk for håbet om en bedre kommunikation mellem Grøn Hverdag og landbruget med henblik på nedsættelse af CO2 udledning og en mere fornuftig dyrkning og anvendelse af vores afgrøder. Jeg fik mange spørgsmål, og der var som forventet en del modstand mod mine synspunkter. Jeg havde medbragt en stor kurv med ramsløg, som netop nu er fremme i skove og haver. Samtidig udleverede jeg en opskrift på hasselnøddesteg med ramsløg, som kan ses på hjemmesiden www.gronhverdag.dk. Hanne Søe, Odense

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 0 8


Tanker omkring tandbørsten Fremskridt eller fejltrin? Af Ilse Friis Madsen Billedet forestiller en i vestlig forstand almindelig tandbørste, en tube tandpasta og en tandbørstepind fra Kenya med børste i den ene ende, tandstikker i den anden.

Som tandlæge har jeg lært mange børn og voksne at børste tænder rigtigt. Denne forebyggende indsats, som tandlægestanden har udført i en lang årrække, har i løbet af de seneste årtier forbedret tandsundheden, hvilket også var meget nødvendigt. Millioner af tandbørster er i sving, og vi fylder munden med skummende kemi, som frisker munden - og ender i vandmiljøet som alt det andet, vi renser os selv og vore omgivelser med. Men hvis man f. eks. sammenligner europæernes tænder med afrikanernes, er det jo slående, at de sidstnævnte, uden det kæmpemæssige behandlingsapparat, vi stabler på benene, meget ofte kan præsentere en perlerække af flotte tænder, som kan gøre ethvert blegansigt grøn af misundelse. Et ”tandpastasmil” uden tandpasta. Hvordan er det muligt?

I Grønland kendte befolkningen stort set ikke til huller i tænderne G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 0 8

før efter 2. verdenskrig. I lyntempo, efter at vestlig kost blev tilgængelig, sank tandsundheden til et katastrofalt niveau. Uden at komme med lange videnskabelige udredninger, hvad jeg heller ikke er i stand til, kan jeg sige, at synderen i vores vestlige civilisation er vores kost. Den indeholder f. eks. alt for meget raffineret sukker og ”melekstrakt” dvs. hvidt mel, som er berøvet kimen og de værdifulde skaldele. Tandbørste og tandpasta sørger for, at vi ikke tager så meget skade på tænderne af den kost, vi spiser. Men meget tyder på, at resten af kroppen ikke er så begejstret for at skulle opretholde en sund krop på den kost, vi byder den. Manglende vitaminer og mineraler samt uafbalanceret kostsammensætning giver os diverse livsstilssygdomme. Er det ikke ét af mange tegn på, at den vestlige civilisation, sine mange succeser til trods, har nogle basale mangler, som vi burde tage fat på. Vi kunne lære meget af andre folkeslag, men i stedet bliver det dem, der overtager vores teknologifikserede kultur og får dens ulemper med i købet. Jeg er naturligvis ikke så naiv, at jeg forestiller mig, at tidligere epoker var paradisiske, men jeg mener, vi bør stoppe op og se, hvad der på længere sigt ville være gavnligt for menneskeheden og kloden og her lære af andre kulturer, som ikke har bestået ved at ødelægge miljøet i den grad, som vi er i færd med.

“Blomster taler kærlighedens sprog for nogle – for andre er det chokolade, der puster til flammerne” Rebecca J. Pate

Økologiske konfekturer & snacks

w w w. m o l l e - s ko v ly. d k 27


EU i den grønne førertrøje ®

AF DAN J Ø RG EN S EN

”Klimaforandringerne er det eneste problem, som jeg tror potentielt kan betyde enden på civilisationen, som vi kender den”.

Så alvorligt udtrykte USA’s tidligere præsident Bill Clinton det på et møde i New York sidste år, hvor jeg deltog. Verden står i disse år over for nogle af de største udfordringer, vi mennesker har skullet forholde os til. Den globale opvarmning og de deraf følgende klimaændringer truer med at ændre livsbetingelserne for mange millioner mennesker verden over. Det siger sig selv, at disse problemer er så grænseoverskridende, at intet land kan løfte opgaven alene. Derfor er der brug for et stærkt internationalt samarbejde, og her spiller EU en central rolle. Det gælder både i forhold til Europas egen udledning af drivhusgasser og

28

medlem af E uropa - Parlamentet ( S )

i forhold til at arbejde for en stærk global klimaaftale.

procent. Planen kaldes derfor også for ”20-20-20-planen”.

”20-20-20-planen”

Man kan selvfølgelig altid spørge, om det mål er ambitiøst nok. Hvorfor ikke reducere med 40, 50 eller 60 procent? Men man må huske på, at for bare ti år siden syntes hele resten af verden, at det var fuldstændig vanvittigt, da Danmark i Kyotoaftalen forpligtede sig til at reducere sit udslip af CO2 med 21 procent. Derfor må man sige, at det er et klart fremskridt, at alle 27 EU-lande nu er enige om at reducere med 20 procent.

Når man vil ud at påvirke resten af verden, er det selvfølgelig vigtigt først at have fejet for egen dør. Sidste år blev EU’s stats- og regeringschefer da også enige om, at der fremover skal større fokus på bekæmpelsen af de globale klimaforandringer. Da man forhandlede om EU’s nye traktat, Lissabon-traktaten, blev kampen mod klimaændringer således indskrevet i traktaten som en vigtig målsætning for unionen. Samtidig blev EU’s ledere enige om en ny ambitiøs plan for at imødegå den globale opvarmning: I år 2020 skal EU-landene samlet set have reduceret deres udledning af CO2 med 20 procent i forhold til niveauet i 1990. Samtidig skal andelen af vedvarende energi være øget med 20

EU i front for global aftale

Men EU alene kan ikke løse de massive problemer, verden står over for. Derfor er det også centralt, at EU bruger sin nuværende førerposition til at presse på for en ambitiøs og forpligtende global aftale på næste års store klimatopmøde

i København. Her skal der forhandles om en afløser for Kyotoaftalen, der udløber i 2012. I øjeblikket er verdens to største udladere af CO2, USA og Kina, ikke med i Kyoto-aftalen. Det er selvfølgelig helt uholdbart, og det bliver derfor altafgørende at få de to lande med i en aftale om bindende mål for reduktion i drivhusgasser. Et andet vigtigt punkt bliver at få CO2-udledningen fra transportsektoren inkluderet i fremtidens CO2-regnskaber, hvilket ikke er tilfældet i dag. Transportsektoren står allerede nu for en betydelig del den samlede CO2-udledning, og især flytransporten er i kraftig vækst. EU har også gjort det klart, at hvis det lykkes at få en god aftale med USA og Kina vil man være parate til at reducere udledningen af CO2 med yderliG R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 0 8


Boganmeldelse ved Ilse Friis Madsen

Dan Jørgensen, S, medlem af PSE – gruppen i Europaparlamentet Grøn globalisering – Miljøpolitik i forandring 271 sider let læselig tekst Forlaget Hovedland 2007 Miljøvenligt tryk og papir Vejledende pris: 299,- kr.’

gere 10 procentpoint, til i alt 30 procent. Danmark i den tunge ende

I Danmark har vi længe betragtet os selv som ”duksen”, når det gjaldt indsatsen mod CO2 og udbygningen af vedvarende energi. Desværre er Danmark ikke længere det foregangsland, vi engang var. Op til sidste års store internationale klimatopmøde på Bali offentliggjorde EU-Kommissionen en statusrapport over situationen i de enkelte medlemslande. Her lå Danmark desværre i den tunge ende. Sammen med Italien og Spanien ser Danmark nemlig ikke ud til at kunne reducere sin udledning af CO2 med den mængde, vi har forpligtiget os til. Endnu mere alarmerende var det, da Energistyrelsen sidste år kunne

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 0 8

meddele, at Danmarks udledning af CO2 i 2006 for første gang siden 1990 var steget i forhold til året før. Også når det gælder vedvarende energi, er udviklingen i Danmark nærmest gået i stå. I 1990’erne var Danmark verdens førende land, når det gjaldt udvikling, opstilling og eksport af vindmølleteknologi. I dag er opstillingen af vindmøller gået fuldstændig i stå. Det går med andre ord den forkerte vej i Danmark. Selvom der er masser af grunde til at være pessimistisk, har jeg alligevel en tro på, at der findes både politisk vilje og teknologiske muligheder til at ændre udviklingen. Alternativet er simpelt hen for skræmmende at forestille sig.

Bogen er en sværvægter i henseende til omfattende og vel struktureret beskrivelse af miljøkatastrofernes karakter og omfang og årsager og konsekvenser. Den beskriver ligeledes hovedaktørerne i spillet om klodens miljø og ressourcer og de midler, der kan tages i anvendelse for at imødegå de truende udsigter. Den klare opdeling i ”Problemerne”, ”Aktørerne” og ”Svarene” er en vældig fordel, ligeledes de masser af henvisninger til, hvor man selv kan søge yderligere oplysninger. Dan Jørgensen formulerer sig klart, når han siger, vi har brug for en grøn revolution, (selv om ordvalget giver associationer til en tidligere af slagsen, som helst ikke skal gentages). Forfatteren ønsker politikerne meget mere på banen, men har som det sidste kapitel valgt at skrive om, hvordan den enkelte kan sørge for, at hans/ hendes økologiske fodaftryk bliver mindst muligt. Efterskriftet har overskriften: Red Verden – ”Gør det selv” – versionen. Til slut finder man en omfattende litteraturliste, grundige noter og et glimrende index. Bogen kan varmt anbefales som inspiration til den grønne indsats, der påhviler os alle fremover.

29


KALENDER – GRØNNE ARRANGEMENTER ALLE ER VELKOMNE

JYLLAND

Ebeltoft Farmers market Hver lørdag kl. 10 -13 resten af 2008. Sted: Torvet ved det gamle rådhus.

Odder Planter der giver bedre havejord ved biolog Jens Holmegaard. Han fortæller også om plantevæggen ’Horti Verti’. Søndag den 13. juli kl. 14 -16. Krydderurter ved kogebogsforfatter Anemette Olesen. Søndag den 27. juli kl. 14 -15. Spiselige planter i haven ved Keld Knattrup, tidl. faglærer på Jordbrugets uddannelsescenter Århus. Søndag den 3. august kl. 14 – 15. Rodfrugter og kål ved Gunvor Juul, konsulent for Vitskøl Kloster. Søndag den 24. august kl. 14 – 15. Sted: Den Økologiske Have, Rørthvej 132. Pris: Entre til haven, voksne 50 kr., børn 4-17 år 15 kr. Se hele havens program på www.ecogarden.dk.

Ringkøbing De vilde blomsters dag Søndag den 15. juni kl. 14.00 – 16.00 i Forundringens Have på Vestjyllands Højskole. Kom og oplev ” De vilde blomsters paradis” som er et afsnit i Forundringens Have og tag med på en vandretur ud over markerne. Unge Botanikere fortæller om de vilde blomsters vækstbetingelser, oprindelse og kulturhistorie. Ud over at opleve de vilde blomster er der i Forundringens Have naturoplevelser og haveinspiration at hente for hele familien. At deltage i ”De vilde blomsters dag”, som er et landsdækkende arrangement, er altid gratis. 30

Du er velkommen til at tage kaffekurven med eller du kan købe kaffe og kage på Vestjyllands Højskole. Sted: Skraldhedevej 8, Velling, Ringkøbing, www.vestjyllandshojskole.dk/fh. Sankt Hans Aften Mandag den 23. juni kl.19.30 er der trolddom og hekse i luften over Forundringens Have. I gamle dage brugte man urter og udtræk af planter for at beskytte sig mod onde ånder. Vi starter aftenen med en rundvisning i haven, hvor Birtha Toft fortæller om planter og gammel overtro. Der falder også et par tips af om, hvordan man kan bruge forskellige planter til moderne sygdomsbekæmpelse. Efter rundvisningen laver vi bål og bager snobrød og pandekager. Derudover brygger vi en fortryllende suppe kogt på havens urter. Kresten Tovborg, medlem af folketinget holder båltalen og omgivet af sang og sommernat, lader vi dansen tale ved Sankt Hans bålets gløder. Sted: Skraldhedevej 8, Velling, Ringkøbing. Pris inkl. rundvisning og smagsprøver: Voksne 50 kr. Børn gratis. Kontakt: Birtha Toft oeko@vestjyllandshojskole.dk. Aftensmad Onsdage i juli og onsdag den 6. august. Forundringens Have kl. 17 – 20. Kom og vær med til at høste grøntsager til spændende madretter, som koges over bål. Brødet dertil bages i vores primitive ovn. Entre: 50 kr. pr. person. Børn under 3 år gratis. Gæsterne er velkomne til at være i haven både før og efter arrangementerne. Kontakt: Birtha Toft, oeko@vestjyllandshojskole.dk. Rundvisninger Søndag den 6., 20., 27. juli og 10. august kl. 14 samt torsdag den 10. juli kl. 19 er der rundvisning i Forundringens Have. Entre: Voksne 50 kr. Børn gratis. Kontakt: Birtha Toft, oeko@vestjyllandshojskole.dk.

Høstmarked Søndag den 7. september kl. 11.00 – 17.00. Økologisk Høstmarked i Forundringens Have hvor Jytte Abildstrøm afslører billedkunstneren Birgit Mikkelsens værk af frugter og grøntsager fra haven. Oplev gamle danske husdyr og musikalsk underholdning. Pris: Voksne 20 kr. Børn gratis. Kontakt: Birtha Toft, oeko@vestjyllandshojskole.dk, tlf. 9733 5238.

Vejen Askov Højskole Tirsdag den 29. juni – lørdag en 5. juli. ATTAC og ASKOV laver højskoleuge med indhold: ’En bedre verden – ud af vækstens vold’. Denne sommer vil indholdet være forskellige vinkler på klimaforandringerne, alternative energiformer og bæredygtigt miljø. Sommerferieugen er åben for alle. Der er ingen krav om medlemskab af ATTAC-Danmark. Tilmelding og betaling: Askov Højskole, www.askov-hojskole. dk. Se programmet på www.attac.dk Kontakt: Tlf. 4468 2078 eller e-mail eina. berg@smorumnet.dk / finn.w@smorumnet.dk.

FYN

Skaarup Lørdag den 9. august om eftermiddagen/aftenen inviterer Grøn Hverdag Fyn til et arrangement, hvor vi vil besøge den Selvforsynende Landsby på Sydfyn og bagefter tage til Skaarup ved vandet, hvor der kl. halv fem vil være undervisning i salsa og senere fællesspisning i hyggelige omgivelser. Du kan høre mere om turen eller tilmelde dig ved Johanna Tind på telefon 2896 5740 eller e-mail jojoindk@web.de.

Odense Mandag den 15. september vil Grøn Hverdag Fyn sammen med Frugtformidlingen deltage med en stand på den nordiske bæredygtighedskonference 2008, som finder sted i Odense fra den 15. til den 17. september. Du kan høre mere om, hvor du finder os ved at ringe til Johanna Tind på telefon 2896 5740 eller ved at sende en e-mail til jojoindk@web.de.

SJÆLLAND

Albertslund Bjørneklobekæmpelse Torsdag den 19. juni og den 7. august kl. 18 – 20 i Hyldagerparken. Medbring arbejdshandsker og en spade, hvis du har. Undgå korte benklæder og bare ben! Fællesarrangement ved Danmarks Naturfredningsforening og Kulturøkologisk Forening Albertslund. Sted: Dyregården, Vridsløsestræde 1, Vridsløse. Fri entre.

København Farmers market Hver lørdag kl. 10 – 14 frem til den 18. oktober, undtagen i juli. Sted: Jægersborggade, passagen mellem nr. 39 og 41 på Nørrebro. Find andre Farmers Markets på www.oproerframaven.dk

Roskilde Miljøvenlig frisør I september planlægger Grøn Hverdag Roskilde og Omegn et besøg hos Hairbynature, den miljøbevidste frisør Lene Danskov i Roskilde. Vi skal se hendes meget lækre salon og de produkter, hun anvender og sælger, og der bliver tid til en kop kaffe og en god snak om miljøvenlig hår- og hudpleje. Nærmere oplysninger fås hos Ilse Friis Madsen, ilse@friis.mail.dk, tlf. 4637 1109. G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 0 8


AKTIV LOKALT GIV MILJØET EN HÅND - HVER DAG

Bestyrelsen:

Grøn Hverdag

Formand Lars Clark

Næstformand Ilse Friis Madsen

Bestyrelsesmedlem Fritze Lundstrøm

Bestyrelsesmedlem Jan Halberg

Bestyrelsesmedlem Jørgen Martinus

Bestyrelsessuppleant Inge Lise Hansen

KREDSFORMÆND ALBERTSLUND Lars Clark % 43 62 06 82 clark@tdcadsl.dk BORNHOLM Marianne Kristoffersen % 56 49 83 16 mariannekristoffersen@mail.dk BRØNDBY Jan Halberg % 60 66 00 58 jan.halberg@gmail.com FYN Conni Ramskov % 66 17 06 54 conniramskov@hotmail.com KØBENHAVN Jørgen Martinus % 28 88 02 52 martinusmail@gmail.com

Hanne Søe

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 0 8

ØVRIGE KONTAKTPERSONER ESBJERG Erik Madsen % 75 10 17 06 erik-m@vip.cybercity.dk FURESØ Karen Strandesen % 78 78 23 38 karenstrandesen@dbmail.dk HERFØLGE Lise Leer % 56 27 62 08 lise.leer@webspeed.dk HERNING Anette Vestergaard % 97 13 34 78 anet.4.2@post.tele.dk

KØBENHAVNS OMEGN & NORDSJÆLLAND Steen Dan Frederiksen % 43 62 71 16 gronfam.albertslund@ofir.dk

HJØRRING Peter Yde % 98 90 11 12 peter-yde@privat.dk

ROSKILDE & OMEGN Ilse Friis Madsen % 46 37 11 09 ilse@friis.mail.dk

HOLBÆK Bodil Smith % 59 47 10 51 skovbakkegaard@tdcadsl.dk

SLAGELSE Jørgen Rasmussen % 57 82 16 16 j.ras@mail.dk

KØGE Det Grønne Hus Anna Thormann % 56 67 60 73 anna@detgroennehus.dk www.detgroennehus.dk

Sorø & Omegn Dorte E. Nielsen % 24 60 02 61 soroeslot@stofanet.dk SYDSJÆLLAND OG ØER Henrik Larsen % 54 44 50 20 skytten-danmark@ofir.dk

Bestyrelsessuppleant

MIDT NORD Rita Nørregaard % 97 76 70 19 ritan@dlgmail.dk

Sydjylland Fritze Lundstrøm % 75 50 86 00 fritzekost@hotmail.com

RINGKØBING-SKJERN Birtha Toft % 97 34 33 41 birtha-eskild@get2net.dk VEJEN Gerda Iversen % 75 39 17 75 % 20 68 47 20 ØSTJYLLAND Lars Clark % 43 62 06 82 clark@tdcadsl.dk

31


Maskinel Magasinpost

B

Returneres ved varig adresseændring

AFS: Grøn Hverdag Blegdamsvej 4 B 2200 København N

ID-nr. 47416

Profile for Grøn Hverdag

Gh2 2008  

Gh2 2008  

Advertisement