ILSE FRIIS MADSEN Grøn Hverdag
Grundvandet og strudsen – sprøjtegifte i drikkevandet Gang på gang hører vi udsagnet om, at vi har vort dejligt rene grundvand, og det skal vi endelig beskytte, så vi kan vedblive at pumpe rent grundvand op til drikkevand. Vi bruger det i øvrigt også til toiletskyl, bad, tøjvask, rengøring, bilvask, havevanding, markvanding, ja vi bruger løs af det som af en uudtømmelig kilde. Egentlig det rene fråds. Regnvandet, der falder på jorden, er mange år om at sive ned og blive til grundvand. Med sig på vejen fører det stoffer fra jorden, som opløses i det. Derfor er drikkevand forskelligt i indhold fra sted til sted. Blandt andet ved vi jo, at der er forskel på, hvor ”hårdt” vandet er, dvs. hvor højt kalkindholdet er, ligesom indholdet af jern varierer. Disse forskelle skyldes sammensætningen i den undergrund, vandet passerer igennem. Men der er jo som bekendt også nogle uheldige stoffer, der siver ned fra landbrugets (og havebrugets!) sprøjtegifte. Det tager lang tid, vel årtier, for regnvandet at nå det underjordiske grundvand. Men usvigelig sikkert ender disse sprøjtegifte sammen med regnvandet i grundvandet. Der opsættes grænseværdier for, hvor meget der må være af disse gifte uden virkelig reel viden om, hvor farlige de er. Det er relativt
12
fiktive værdier, og der måles ikke for alle. Når man udvider med at måle for nye gifte, finder man dem som regel til stede. Cocktaileffekten Det er en kompliceret sag at vurdere drikkevandets giftighed, ikke mindst fordi vi heller ikke ved, hvor stor den såkaldte ”cocktaileffekt” er, dvs. giftvirkningen af de mange stoffer tilsammen. Det konventionelle landbrug sprøjter hvert år stadig mange, mange tons gift ud på omkring halvdelen af Danmarks samlede areal. Ikke så lidt! Som sagt ender giften usvigelig sikkert i grundvandet, vores rene drikkevand. Hvad gør man så? Man lukker de boringer, hvor der er sprøjtegifte over de fastsatte grænseværdier og leder efter andre steder at bore! Var der nogen, der kom i tanker om historien om strudsen, der af skræk for realiteterne stak hovedet i busken, for så så den ikke faren i øjnene? Haveejerne holder sig heller ikke tilbage fra at bruge giftsprøjten. 44 tons sprøjtemidler solgtes i 2013 fra havecentre og byggemarkeder. Der sprøjtes mod ukrudt, utøj, svampe, snegle, larver, myrer og mos. Endvidere tyder undersøgelser på, at man har svært ved at kende forskel på koncentrerede og klar- til - brug midler. Ikke så heldigt.
Miljøministeren vil stramme lovgivningen op, men det er tvivlsomt, om det vil reducere mængden af sprøjtemidler væsentligt. Forbruget har ligget ret stabilt i 20 år. Tikkende bombe GEUS, den geologiske forskningsinstitution, påviser i sin nyeste statusrapport sprøjtegifte i hver fjerde danske drikkevandsboring. Det har set sådan ud de seneste 10 år. Men DANVA, vandværkernes brancheorganisation, er bekymret, for stik mod hensigten sprøjter landmændene deres marker dobbelt så ofte som for 15 år siden. Det hævdes ganske vist, at de nu brugte midler ikke er ”så giftige” som de tidligere. Men nedad synker de uophørligt. Lever vi på en tikkende bombe, der truer vort helbred? Jeg er i hvert fald glad for, at vores nye fødevareminister går så kraftigt ind for at øge arealet med økologisk dyrkning, for det må være den rigtige fremgangsmåde, at gribe ondet ved dets rod! DANVA mener, at alle grundvandstruende pesticider skal forbydes, og at privat anvendelse af pesticider ikke skal være tilladt. Grøn Hverdag mener, at giftsprøjtning skal udfases! www.danva.dk www.geus.dk G R Ø N
H V E R D A G
1 / 2 0 1 5