Issuu on Google+

#1

MARTS

2009

grøn hverdag UDGIVET AF LANDSORGANISATIONEN GRØN HVERDAG

DIN HANDLING SKABER FORVANDLING

Læs blandt andet om: Grøn vækst! Venstres grønne profil eller mangel på samme Den globale finanskrise og miljøet Det økologiske Inspirationshus Fra Poznan til København Det beplantede filter Miljøfremmede stoffer

Økovin med sprøjtegifte • Vindere af Julequiz 2008 • Den nye forbrugerguide


UBEHANDLET

Økologiske dagligvarer Kød • Grøntsager • Ost • Æg • Smør • Vin Kaffe • Brød • Slik og meget andet.

Svanholm Allé 2 • 4050 Skibby • 47 56 66 60 man-torsdag: 15-17.30, fredag: 10-18.00, lørdag: 10-14.00

www.svanholmgaardbutik.dk

M/LANOLIN

REN ULD Ammeindlæg, baby-uldsvøb, giftfrie lammeskind, finuldslanolingarn til undertøj, færdigstrikkede undertrøjer, strikkede tæpper i metermål, lanolingarn i changerende farver, varmt undertøj i uld eller uld/silke ulddyner og -madrasser.

Besøg butikken eller ring efter vareliste eller se mere om os på vores website. NATURLIGBEKLÆDNING V. ANNE BAK, BRAMSLEV BAKKER 12, 9500 HOBRO, 9851 1223 WWW.NATURLIG-BEKLAEDNING.DK

økologiske dråber fra

www.halkaervin.dk ● 98 66 94 00

2

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 0 9


#1

Grøn Hverdag LANDSORGANISATIONEN GRØN HVERDAG Landsorganisationens formål er, at udbrede viden om bæredygtig levevis og ikke mindst hvordan denne viden kan omsættes til handling. Organisationen står for udgivelsen af bladet Grøn Hverdag og er i dialog med lokalkredsene landet over, som afholder talrige grønne arrangementer. Organisationen og dens medlemmer har aktiv kontakt til politikere, erhvervsliv og borgere. Landsorganisationen Grøn Hverdag har to repræsentanter i Forbrugerrådet og arbejder her sammen med andre organisationer for en grøn forbrugerpolitik.

2009

Artikler:

Naturlig varme til børn

& voksne

»  »

» » » » » » » »

Fra Poznan til København DAN JØRGENSEN • SIDE 6 Skru

ned for varmen og op for engagementet Ane Wraae Nielsen og Thøger Lund-Sørensen • SIDE 8 Den

globale finanskrise og miljøet Lars A. Clark og Jørgen Martinus • SIDE 10

Venstres grønne profil eller mangel på samme Lars A. Clark • SIDE 11 • Naturtekstiler i ubehandlet uld, uld/silke, silke og kashmir/silke • Bekvemt og behageligt at have på • Giver ensartet varme og maksimal bevægelsesfrihed

Organisationen er desuden medlem af paraply-organisationen Dansk Folkeoplysnings Samråd.

• Stockmar giftfrie farver • Joya Massageruller • Rekvirer materiale eller download

SEKRETARIAT Jørgen Martinus Økologihuset, Blegdamsvej 4 B 2200 København N Telefon og fax: 33 15 33 45 www.gronhverdag.dk mail: gronhverdag@mail.dk

på www.helios.dk

NYT KATALOG 08/09

Grøn vækst! Bjarne Grube Wickstrøm • SIDE 12

Det økologiske Inspirationshus Jørgen Martinus • SIDE 16

Øko-byg til husbehov Lasse Nielsen • SIDE 18 Det beplantede filter René Kilian • SIDE 20 Fiskeri, akvakultur og økologisk fiskeopdræt Knud Fischer • SIDE 22 Miljøfremmede stoffer ændrer vores gener Lars A. Clark • SIDE 24

LANDSFORMAND Lars Clark, Rypehusene 38 2620 Albertslund Tlf: 43 62 06 82 • clark@tdcadsl.dk BLADET GRØN HVERDAG Udgives af Landsorganisationen Grøn Hverdag. Redaktion: Jørgen Martinus og Ilse Friis Madsen • Pro­d uktion: adrem.dk • Annoncer: Jørgen Martinus tlf. 3315 3345 • mail: gronhverdag@ adrem.dk • Oplag: 7.000 stk. • KLS Grafisk Hus www.kls.dk • Abon­nement: 190 kroner for fire numre - medlemmer gratis • Kommentarer og artikler udtrykker ikke nødvendigvis Grøn Hverdags holdninger • Næste nummer udkommer primo juni 2009• Redaktionel deadline 27.04.2009 • Forsidefoto: Vintergækker - Lars A. Clark.

MARTS

Desuden:

Send nedenstående kupon i lukket kuvert til: Dansk Helios Østerskovvej 2, Pjedsted • 7000 Fredericia

Økovin med sprøjtegifte

26

Bogomtale – Grønt Lys

27

Bogomtale – Den nye grønne forbrugerguide

29

Vindere af Julequiz 2008

31

Eller kontakt os: 7595 4088 • Fax 7595 4654 • naturposten@helios.dk Ja tak, send mig yderligere information om HELIOS NATURTEKSTILER Navn: Adresse: Postnr./by:

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 0 9

3


L E D E R E N

Dråben Når disse linier læses, er martsviolen brudt frem og vintergækker og erantis ved at pakke sammen og sige tak for i år. Men de skrives i vinterens mørke og kuldegreb. Lyset er dog ved at vende tilbage. Endnu har vi heldigvis ikke været i stand til at ændre på planeternes kredsløb, selv om menneskets indvirkning på den planet, vi kalder jorden, har været massiv. Efterhånden ved vi alle, at vejrfænomener og klimaændringer også kan være menneskeskabte. Desværre står vi stadig hjælpeløse over for at få orden i systemerne igen. Vi fortsætter med vor voldsomt ødelæggende adfærd. Overbefolkning, krig, giftsprøjtning, affaldsskaben, rovdrift på ressourcer til lands og til vands skaber uhyggelige tilstande. Hver gang et større problem beskrives, dukker teknologier op, som tilsyneladende kan løse det, men som i sig selv skaber nye problemer. Det falder os meget svært at løse problemerne ved deres rod. Som enkeltperson er du i et dilemma. Du får en masse viden om, hvor store miljøproblemerne er, men samtidig er du i vildrede med, hvad du selv kan gøre, og hvor meget din indsats betyder for helheden. Derfor fortsætter mange af os med vores vante tilværelse. Men eventyret om den lille regndråbe, der sad oppe i skyen og så ned på den tørstende jord, viser vejen: ”Nede på jorden gik bonden i sin mark og så afgrøderne visne. Han så fortvivlet op mod himlen efter regn. Det så den lille regndråbe. Den tænkte længe over, om den skulle lade sig falde. Det hjalp dog så lidt. Skulle den forlade sin trygge tilværelse i den dejlige sky? Den skævede til de andre regndråber, som lod til slet ikke at tænke på at lade sig falde. Men til sidst tog den mod til sig og styrtede sig ud fra skyen. Nede på jorden faldt den på næsen af bonden, som gik i sin mark og så afgrøderne visne. Han rakte prøvende hånden ud og kiggede op mod skyerne i håb 4

Kloden har feber Tag dynen af! om, at regnen nu endelig kom. De andre små regndråber så forvirret efter den lille regndråbe og de så håbet i bondens øjne. De så på hinanden, og en efter en tog de mod til sig og sprang ud fra skyen og lod sig falde på bondens mark. Snart blev jorden fugtig og frugtbar, planterne rettede sig, og bonden skuede lykkelig ud over sine marker. Nu vidste han, at han ville få høsten i hus.” (Frit efter hukommelsen) I bladet Grøn Hverdag finder du mange eksempler på små og større regndråber. Mennesker, som trods myndigheders venden det blinde øje til, trods omverdenens passivitet og mistro, tager sagen i egen hånd og lever på en mere skånsom måde, starter virksomheder, der tager mere hensyn til naturlovene eller deler deres miljøviden med os andre, så vi får større forståelse for vore fysiske vilkår og for, hvad vi selv kan gøre.

I øjeblikket ser hele verden hen til Barack Obama, USA’s nye præsident. En helt ny type leder, en idealist. Han er vel den, der for mange af os i disse måneder især repræsenterer håbet. Men allerede i skrivende stund ser vi, hvordan pressen borer i de nederlag, hans store håb og visioner eventuelt allerede har lidt. Der hviler en uendelig byrde på hans skuldre, og vi må ikke være så feje, at vi mener, at han skal bære ansvaret alene. Så er hans projekt dømt til at mislykkes. Vi må alle være som regndråben. Vi må gøre, hvad vi selv kan, for at få en bedre og grønnere verden. Tidsskriftet Grøn Hverdag har som koncept både gennem artikler og annoncer at informere og inspirere, så du har mulighed for at handle i henhold til bæredygtig adfærd, ikke blot at fortvivle over tingenes tilstand. For husk: DIN HANDLING skaber forvandling. Hjælp os med at fortsætte dette projekt ved at forny eller tegne et medlemskab eller et abonnement. Organisationen Grøn Hverdag udgiver bladet Grøn Hverdag. Vi samarbejder med andre grønne organisationer, og er partner i Klima- og Energiministeriets ”1 ton mindre” – kampagne. Ilse Friis Madsen Næstformand i landsbestyrelsen for organisationen

Og der er meget, vi som enkeltpersoner kan gøre. Men der er et stort behov for, at politikere, forskere og erhvervsliv kommer meget mere på banen og tager mod til sig til ikke blot at tænke og tale, men til at handle. Der skal anderledes barsk lovgivning til for at skabe en miljøvenlig udvikling, end det, vi har set hidtil, og den skal funderes i solid, langtidsholdbar viden. Stop småligt kævl og lad os se et samarbejde for det miljø, vi alle er så afhængige af.

Grøn Hverdag Medredaktør af Grøn Hverdag Februar 2009

Tjek dit CO2-udslip på www.1tonmindre.dk G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 0 9


Klimaopsparing giVEr aFKasT 3 gangE

Kære læser på

nger sig mere og mere

Klimaudfordringen træ

re klimaudfordrinr i kampen for at reduce fte kræ e god alle rke sty ønsker at deres Merkur ønsker at ed mellem personer, der del bin re væ at ved vi gen. Det gør er samt organisaabelastningen og person klim ske nd mi l ska g rin opspa finansiering. kter, men som mangler tioner, der har klimaproje

nge

konto får du afkast tre ga

Med den nye CO2 spare 1. Til dig: 2. Til miljøet: 3. Til ulande:

en binding Op til 3,25% i rente ud ter CO2-besparende projek Dine penge lånes ud til e rojekter i uland Merkur støtter solcellep

Du kan læse mere om CO2 på www.merkurbank.dk

dukter

rs øvrige klimavenlige pro

sparekontoen og Merku

gisk? Kan en bank være økolo

på onsvirksomheder og er e landbrug og produkti isk log en øko ud vi des er er ier rug ans db fin I Merkur ark. Økologisk lan kun mme økologien i Danm fre ark at dem til d hve me ket de dyr må den økologisk eksempelvis udleder en ark. typisk mere klimavenligt, en konventionel hvedem som r, sse sga vhu dri e lig ade ask klim e ng halvt så ma

Vækst trods finanskrise

. Det kan ses særligt ygtige bankvirksomhed red bæ es vor er til st æk kunde i en bank, hvor der Vi oplever fortsat kundev betydningen af at være på r us ere fok kul sat spe vi har r, sen ndomsprojekte nu hvor finanskri ikke ud til spekulative eje dyr vi af er ige lån r ng rku hæ uaf Me I os n. gør orden i etikke - og udlån. Det har vi balance mellem ind ikke i aktier, og endelig samt ker. sk og økologisk fornuftig kapital fra de andre ban rksomhed både økonomi kvi ban es vor er de må På denne én forstand. bæredygtig i mere end

Det er let at blive kunde

i Merkur

r, og det er let. Gå ind på nde til at skifte til Merku gru e god ke ræk konti du en der Som du kan se er n og adresse samt hvilke i dag og indtast dit nav e red alle k k.d an urb www.merk gennem processen. ønsker, så hjælper vi dig 2706 og høre mere om at kontakte os på 7027 til n me kom vel å ogs er Du r. de mange fordele i Merku Med Venlig hilsen

Lars Pehrson Direktør Merkur

Fælles ansvar Webbank • Opsparing • Lønkonto • Kassekredit • Betalingsservice • Pension • Rådgivning Investering • Boliglån • Billån • Realkredit • Børneopsparing • Gruppelivsdækning

www.merkurbank.dk


CO2 reduktio Fra Poznan til København ®

AF DAN J ØRG EN S EN

Poznan

I første halvdel af december 2008 fandt FN’s 14. klimatopmøde sted i den polske by Poznan. Her mødtes repræsentanter fra hele verden for at lægge rammerne op til næste års store topmøde i København i december 2009, hvor der (forhåbentlig) skal laves en ny international klimaaftale. Det haster

Og det haster med at gøre noget ved klimaproblemerne. Siden FN’s klimapanel offentliggjorde sin seneste og meget alarmerende rapport i foråret 2007, er udfordringerne bestemt ikke blevet mindre. Eksempelvis skrev Det Internationale Energiagentur for nylig, at hvis ikke vi handler nu, vil den globale temperatur stige med 6 grader inden udgangen af dette århundrede. Det vil få katastrofale følger for livet på jorden, i form af smeltede poler, vandstigninger, ørkenspredning, voldsomme orkaner og meget mere. Vi kan ikke forhindre menneskeskabte klimaændringer.

6

( S pidskandidat , S ) M edlem af E uropa - Parlamentet

De er allerede i gang. Men hvis vi handler nu, kan vi stadig nå at undgå de værste konsekvenser. Det kræver, at alle de store industrilande, der udleder meget CO2, næste år forpligter sig på en ambitiøs international klimaaftale.

land med den højeste reduktion, skulle reducere med 21 procent. Det blev dengang anset for at være et vanvittigt højt mål. I dag har EU et samlet mål om at reducere CO2-udslippet med 20 procent i 2020. EU’s rolle

Kyoto-protokollen utilstrækkelig Tilbage i 1997 blev man på FN’ klimatopmøde i den japanske by Kyoto enige om den såkaldte Kyoto-protokol, der indeholdt krav om, hvor meget de enkelte lande skal reducere deres udslip af drivhusgasser. Men det stod hurtigt klart, at aftalen slet ikke var ambitiøs nok. Eksempelvis er Kina, som i dag er verdens største udleder af CO2, ikke bundet til at reducere sit udslip. Og helt galt gik det, da USA’s daværende præsident Bush som en af sine første handlinger valgte ikke at ratificere traktaten. Også på en række andre områder har virkeligheden overhalet Kyoto-protokollen. Eksempelvis skulle EU samlet set kun reducere sit CO2-udslip med 8 procent. Danmark, som var det

Men det har været en lang sej kamp at få EU’s klimapolitik på plads. Først kort før jul, midt under topmødet i Polen, blev den endelige klimapakke vedtaget. Desværre var den ikke nær så ambitiøs, som vi i EU-parlamentet havde ønsket. For selvom de overordnede mål blev fastholdt, så blev de redskaber, der skal bruges til at nå målene, desværre udvandet. Eksempelvis kan mange industrivirksomheder fortsat få lov til at forurene gratis, selvom der egentlig var lagt op til, at de skulle betale for det. Alligevel har EU i dag en klimapolitik, som er langt mere ambitiøs, end den Kyoto-protokollen lagde op til. Kyoto-protokollen udløber da også i 2012. Og det er på høje tid, at verden får en ny aftale.

Det skulle meget gerne ske til december, når repræsentanter fra alverdens lande samles i København for at forhandle en ny klimaaftale på plads. Også her har Europa taget teten: EU har nemlig lovet, at såfremt det lykkes at få en global aftale, vil EU-landene ikke nøjes med 20 procent CO2-reduktion, men reducere med hele 30 procent inden 2020. Topmødet i Poznan i december var det sidste topmøde inden det i København. Formålet var at få ryddet så mange knaster som muligt af vejen, således at der skabes det stærkest mulige udgangspunkt før København. Jeg deltog i topmødet som repræsentant for EU-parlamentet. Jeg var også med i 2007, da topmødet fandt sted på Bali. Sammen med blandt andre EU’s miljøkommissær, Stavros Dimas, forhandlede jeg med delegationer fra resten af verden om, hvad en kommende klimaaftale bør indeholde. Og det skal ikke være nogen hemmelighed, at

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 0 9


2012

on Yes we can der stadig er store udfordringer, som skal overvindes. Fire store udfordringer

Udfordringerne, som vi står over for, kan grundlæggende koges ned til fire spørgsmål. Helt overordnet skal vi finde frem til, hvor meget vi globalt set skal reducere vores udledning af drivhusgasser, og hvor hurtigt det skal ske. For det andet skal der være en strategi for, hvordan vi hjælper de områder i verden, der selv ved beskedne temperaturstigninger vil blive hårdt ramt. For det tredje skal der laves aftaler om, hvordan vi sikrer overførsel og deling af grøn teknologi mellem verdens lande, især i forhold til ulandene. Og endelig skal der styr på, hvordan det hele skal finansieres. Derudover er det selvfølgelig helt afgørende, at vi i den nye aftale, modsat Kyoto-aftalen, sikrer, at Kina og USA er med. Det er verdens to største CO2-udledere, så uden dem bliver det meget vanskeligt at nå målet.

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 0 9

Skuffelse og optimisme

Mit indtryk fra topmødet er blandet. Jeg er skuffet over, at det var småt med de konkrete resultater. Hvad angår de store spørgsmål, så kom vi ikke nærmere en løsning. Jeg er især skuffet over, at vi ikke fandt en løsning på de problemer, som mange ulande i Afrika og Asien i øjeblikket oplever på grund af, at den rige verden har overforbrugt jordens ressourcer. Det er dybt forkasteligt, at vi påfører verdens fattigste mennesker store skader, men ikke vil være med til at betale regningen. Jeg er også skuffet over, at der på topmødet ikke blev lavet en såkaldt ”New Green Deal”, om hvordan vi fremover sikrer de nødvendige investeringer i grøn teknologi, så vi kan få vores energi fra vedvarende energikilder frem for kul og olie. Mange har forsøgt at bruge finanskrisen, der nu har udviklet sig til en egentlig økonomisk krise, som undskyldning for at udsætte investeringerne i grøn energi. Jeg er helt uenig. Som et gammelt kinesisk ordsprog

siger, ”Når det blæser, kan man enten bygge læhegn eller vindmøller”. Og her er jeg ikke et øjeblik i tvivl om, at vi bør bygge vindmøller! Netop fordi den nuværende krise ofte er blevet sammenlignet med den Store Depression i 1930’erne, har det også været nærliggende at lade sig inspirere af præsident Roosevelts berømte ”New Deal”, hvor man sparkede gang i økonomien med en lang række offentlige investeringer, fx ved at sætte gang i gigantiske byggeprojekter. Derfor er det nu tid til en ”New Green Deal”, der både omstiller vores samfund til grøn energi og sætter de økonomiske hjul i gang igen. På trods af de magre resultater mener jeg dog alligevel, at der er grund til optimisme efter topmødet i Poznan. Jeg mærkede nemlig meget tydeligt, hvordan alles øjne er rettet mod topmødet i København. Selv blandt amerikanerne og kineserne, der hidtil har været de mest fodslæbende, er der

en klar følelse af, at 2009 er en vigtig deadline i forhold til at lave en global klimaaftale. Foreløbig har signalerne fra Obama været gode. Han har flere gange gentaget, at der ikke er tid til udsættelse, men at der er brug for handling nu. Hvorvidt de store ord bliver omsat til konkrete løfter, vil tiden vise. Yes, we can!

Behovet for omgående handling var også budskabet fra Obamas landsmand, klimaets absolutte superstjerne, Al Gore, som gæstede topmødet i Poznan. Til spørgsmålet om, hvorvidt vi stadig kan nå at undgå en global katastrofe, svarede Gore - i bedste Obama stil - ”Yes we can”. Om vi virkelig kan, finder vi ud af til december. Indtil da venter verden i spænding på resultatet fra København. www.danj.dk

7


Skru ned for varmen og op for engagementet ®

AF Ane Wr aae Niel sen o g T hø g er Lund -S ør en sen

Som læser af Grøn Hverdag har du sandsynligvis allerede skiftet til elsparepærer, isoleret din kælder og reduceret dit forbrug af kød, ligesom du sikkert også cykler på arbejde og i øvrigt gør en masse for at reducere dit CO2-udslip. Det er naturligvis vigtigt, at du gør disse ting. Men glem nu ikke, at du også skal leve og have det godt. Livsfornægtende klimaprædikanter hjælper ingen – de skaber kun unødvendig lede omkring klimasagen. De besparelser i CO2-udledningen, vi kan opnå ved hver især at ændre adfærd i dagligdagen, er overordentligt vigtige, men de giver ikke en tilstrækkelig stor reduktion af vores samlede udslip af drivhusgasser, til at bremse den globale opvarmning – medmindre vi da fuldstændig opgiver en moderne livsstil. Og det er nok færreste af os, som er villige til det, når det kommer til stykket. Det synes vi i Klimabevægelsen også ville være ret tåbeligt. For det kan faktisk lade sige gøre at løse problemerne uden at opgive det moderne livs bekvemmeligheder. Man har teknologien til at gøre det. Man ved i dag, hvordan man laver elbiler, passivhuse, biogasanlæg, vindmøller, jordvarmeanlæg, solfangere, varmepumper, solceller, elektriske højhastig-

8

hedstog, højspændt jævnstrøm, energibesparelser i industrien mv., som tilsammen har potentialet til – over tid - at reducere vores udslip af drivhusgasser til det rene ingenting. Men det er desværre ikke ensbetydende med at vi bruger denne viden – i hvert fald ikke i tilstrækkeligt omfang. I Klimabevægelsen tror vi heller ikke, at vi kommer til det, hvis ikke et bredt udsnit af befolkningen engagerer sig i at få det til at ske. At få gennemført de tusindvis af projekter, det kræver at reducere vores CO2-udslip betydeligt, kræver mange menneskers engagement. Skal vi få kommunerne og virksomhederne til at spare på strømmen, grundejerne til at sætte vindmøller op, elselska-

”Jeg ønskede at møde nogen, som har de samme interesser og bekymringer som mig selv. Nogen som også er sociale. Og at man så samtidig kan gøre en forskel og påvirke politikerne bare ved at stå sammen. Det er et bonus.” Andreas Thor Hansen, medlem af klimabevægelsen København.

K limabevæ gelsen København

berne til at levere CO2-neutral energi, andelsforeningerne og husejerne til at installere solfangere og politikerne til at støtte el-biler og investere i den kollektive transport, så er der nogen, som skal presse på for at få det til at ske. I hver eneste kommune, andelsboligforening, bestyrelse, valgkreds, ejerforening og brugsforening er der nogen, som skal kræve, at der bliver gjort noget for at reducere CO2-udslippet. I Klimabevægelsen ser vi det som vores opgave, at være med til at skabe dette folkelige engagement. Og vi tror på, at det er glæden ved at finde på smartere løsninger, som skal drive værket – ikke moralprædikener og opfordringer til at sidde i kulde og mørke og føle sig frelst. Der er i øjeblikket stort fokus på det kommende klimatopmøde i København. Det er forståeligt, da det måske er det vigtigste internationale topmøde siden den Westfalske fredslutning i 1648 (som skabte fundamentet for den moderne folkeret). Det er værd at huske på, at uanset hvad der sker på topmødet i København, så er en politisk aftale ikke nok til at redde verden. For som implementeringen af den nuværende klimaaftale,

Kyoto-protokollen, har vist, så er politikerne langt bedre til at love ting på højtprofilerede topmøder end til efterfølgende at gøre det, de lovede. Det hænger blandt andet sammen med, at der i det internationale samfund ikke er ret mange muligheder

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 0 9


for at straffe nationer, hvis de ikke opfylder det, de har lovet. Det gør det fristende for statslederne at love mere, end de faktisk har tænkt sig at holde. De eneste som reelt kan presse politikerne til at gøre det, de

Foto:

lover på topmødet, er vælgerne i de enkelte lande. Derfor er det også bekymrende, at en ny undersøgelse viser, at 40 % af befolkningen ikke er overbevist om, at klimaforandringerne er menneskeskabte. For langt hen ad vejen, så lader moderne

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 0 9

politikere sig styre af meningsmålinger. Det kan man synes er beklageligt, men det ændrer ikke ret meget ved, at det forholder sig sådan. Hvis man ønsker en bedre klimapolitik, er der således næppe nogen vej uden om at gennemføre et omfattende oplysningsprojekt. Det er et stort stykke arbejde, men i Klimabevægelsen tror vi på, at det kan lade sig gøre. Vi tror på, at det kan lykkes, fordi andre folkelige bevægelser fra den amerikanske borgerrettighedsbevægelse til den danske folkebevægelse mod atomkraft (OOA) har haft succes med sådanne projekter. Og vi tror på, at det kan lykkes, fordi vores søsterorganisationer over hele verden tror på, at det kan lykkes. Vi tror, at kampen mod den globale opvarmning skal kæmpes fra forsamlingshus til forsamlingshus, fra skole til (høj)skole. Og vi tror, at vi vinder.

og om isbjørnen, regnskoven, Amager, Lolland, Bangladesh og stillehavsnationerne har en fremtid. Vil du virkelig sidde derhjemme, mens dette drama løber af stabelen?

Det er i vores øjne en spændende tid vi lever i. Generationen før os vidste ikke, hvor stort et problem klimaforandringerne var, og når næste generation tager over, kan det meget vel være for sent at undgå katastrofale konsekvenser af klimaforandringerne. Kort sagt er det vores generations og i sidste ende din og min pligt at redde planeten. Det kan synes som en tung byrde. Det er dog ikke kun en byrde, men også en spændende udfordring. På mange måder er vi kastet ind et eventyr af samme episke format som Ringenes Herre. Om 20 år ved vi, om kampen blev vundet

I Klimabevægelsen vil vi ikke sidde hjemme og vente på at nogen gør noget. Vi synes ikke, at vi har gjort nok ved at skifte til elsparepærer og bruge koldtvandsvaskepulver. Vi vil ud og skabe forandringer. Vi vil lave lokale projekter, vi vil lægge pres på kommunerne, vi vil skrive indlæg i den lokale og nationale presse, vi vil blive klogere på sandhed og myte om klimaforandringerne, vi vil lave demonstrationer og vi vil sammen med vores internationale samarbejdspartnere lægge pres på politikerne. Vi vil holde CO2-neutrale fester, og vi vil ud og holde oplæg i sognehusene, på skolerne og på arbejdsplad-

” Der er nogle, som arbejder i det små – og som har meget travlt og de vil gerne sælge en stofpose eller sortere affald. Og så er der dem, der er skide gode til at finde ud af det politiske spil. Der er både dem, der tænker globalt og dem der tænker lokalt. Og der er råderum for begge parter. Det er ligsom om der er kommunikation mellem dem der er på græsrodsplan og dem der tænker lidt mere strategisk.” Christel Mayland Jensen, medlem af klimabevægelsen.

serne. Og vi vil gerne have dig med. Vi vil gerne have, at du melder dig ind i bevægelsen og eventuelt støtter vores arbejde økonomisk. Men allerhelst vil vi gerne have, at du kaster dig ind i arbejdet i Klimabevægelsen. Vi har brug for foredragsholdere, kommunikationsfolk, ingeniører, teaterfolk og alle andre slags folk. Vi har brug for folk til det politiske arbejde i vores landsudvalg, for folk til at lave projekter i vores eksisterende lokalforeninger og for folk til at starte nye lokalforeninger – med hjælp fra Klimabevægelsens rejsehold. På under et år har vi fået lokalforeninger i Kolding, Lejre, Odense, Århus, Odsherred, Vestsjælland og København. Det er godt, men der er behov for mange flere. Klimabevægelsen er en bred folkelig bevægelse, der kæmper imod global opvarmning, og for en seriøs klimapolitik i Danmark og på internationalt plan. Bevægelsen blev stiftet d. 2. marts 2008 og er partipolitisk uafhængig. I modsætning til de fleste andre miljøorganisationer i Danmark er vores primære fokus klima-problematikken. Vi ønsker at være en bevægelse, som er i fortsat vækst, og som giver medlemmerne mulighed for at ”handle selv”. Hvis du har lyst til at være med, så klik ind på vores hjemmeside www.Klimabevægelsen.dk og meld dig til. Vi vil, vi kan og vi skal!

9


Den globale finanskrise og miljøet ®

AF Af La r s A . Cl a rk OG J ørg en M a r tinu s

Den globale finanskrise viser, at den fri kapitalisme ikke fungerer, men at kapitalismen skal holdes inden for rammer sat af samfundet og med sociale hensyn. Men netop den finansielle krise kan være startskuddet til en ny finansiel verdensorden, hvor også hensynet til miljøet sættes højest. Men det kræver, at Fogh-regeringen løsner anlægsstoppet, og at den anlægger et helhedssyn, hvor miljø bliver inddraget på lige fod med økonomi. Den globale finanskrise og den kommende recession vil øge arbejdsløsheden. Hvis staten og kommunerne vil imødegå arbejdsløsheden, bør de satse betydeligt mere på genbrug og genanvendelse. En satsning her vil skabe arbejde og samtidig reducere behovet for import af råvarer, og ikke mindst vil det give mindre mængder affald. Den globale temperaturstigning truer. Derfor bør regeringen tillade kommunerne at investere i renovering af gamle og energislugende huse. Renovering af skoler og andre offentlige bygninger vil skabe arbejde, samtidig med at energiforbruget sænkes og dermed CO2 udslippet reduceres. Det er på høje tid, at der gøres noget for at nedbringe Danmarks CO2 udslip. 10

Den øgede nedbør som følge af den globale temperaturstigning vil føre til oversvømmelser også i Danmark. Ved at anvende nye belægninger på parkeringspladser og andre befæstede områder, så vandet kan sive ned i jorden, f.eks. ved at bruge fliser med hul i, plastriste eller lignende, kan den mængde vand der løber i kloaken reduceres. Det vil lette presset på hele kloaksystemet, så overløb med forurenet vand undgås. En løsning, der samtidig renser vandet, testes i Ørestaden på Amager. Men også ved at etablere våde enge og ved at oprette regnvandsbassiner til gavn for naturen og glæde for borgerne, kan vandmængden i kloaksystemet reduceres. Kombinerer man dette med beplantning af buske og træer, der fanger regnen på bladene og langsomt lader vandet løbe ned af stammen og sive ned til joden, så hjælper man både naturen og kloaksystemet og samtidig giver det øget beskæftigelse, til etablering og vedligeholdelse af områderne. Ligeledes bør den finansielle krise også betyde genstart på investeringer i ny og ren vedvarende energiteknologi som jordvarme/geotermi til opvarmning og solceller/vindmøller til el. Kombineres udbygningen af

H H V. L A N D S F O R M A N D O G L A N D S S E K R E TÆ R I G R Ø N H V E R D A G

sol og vind med elektrificering af transportsektoren, dvs. flere elektriske tog/letbaner og elbiler vil Danmark få en mere robust infrastruktur mindre afhængig af fossil energi. En udbygning af den kollektive trafik med letbaner og sikring af de bløde trafikanter ved udbygning af cykelstinettet, så det bliver mindre risikabelt at cykle til job/skole, indkøbssted eller station vil gavne både det ydre miljø og folkesundheden. Finansieringen kan ske ved at reducere transportfradraget og investere de frigjorte midler i den kollektive trafik.

omlægningen at indføre differentieret moms, således at økologiske produkter pålægges mindre moms end andre fødevarer. Finanskrisen giver mulighed for nytænkning og brud med vante fremgangsmåder. ”Plejer” er blevet for dyr/utilstrækkelig/ utilgængelig og er simpelthen stendød. Nytænkes der i miljørigtige løsninger, kan Danmark både opnå sine CO2 mål og samtidig være et forgangsland inden for natur og miljø og skabe nye bæredygtige og reelt produktive jobs.

Gør investeringer i isolering af privatboliger fradragsberettiget, så private kan fratrække op til 25 % af udgifterne på selvangivelsen. Det vil sætte gang i besparelse på energiforbrug og dermed CO2 udslip og skabe flere arbejdspladser. I landbruget bør man i første omgang satse på, at alle danske mælkeprodukter bliver økologiske, en udvikling der ligger lige til højrebenet. Omlægningen er mulig på kort tid og uden de helt store omkostninger. Resten af landbruget kan blive omlagt til økologisk produktion gradvist, sideløbende med at der afsættes midler til forskning i økologiske metoder til sikring af forløbet. Det vil fremme G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 0 9


Venstres grønne profil eller mangel på samme ®

AF Af La r s A . Cl a r k

L andsformand G røn H verdag

der måske kommer ukrudtplanter fra det økologiske landbrug, og at de skal invadere det konventionelle ukrudtsprøjtede landbrug. Der kommer næppe ukrudt fra det økologiske landbrug ind på det konventionelle landbrugs sprøjtede marker. Der imod er det muligt, at det konventionelle landbrug skaber giftresistente ukrudtsplanter. Det sker ikke i økologiske brug.

Venstre ønsker at giftsprøjten bør være tilladt på økologiske marker for at undgå, at ukrudt spreder sig til konventionelt landbrug, skriver Venstre i sin grønne energiplan. ” Venstre mener desuden, at der bør introduceres en ordning, hvor metoderne ved økologi og konventionelt landbrug kombineres. Det skal for eksempel være muligt i begrænset omfang at anvende sprøjtemidler mod ukrudt, hvis frø alternativt ville sprede sig til naboer, som derved skulle bruge ekstra sprøjtemidler til ukrudtsbekæmpelse”. Venstre vil have mere økologi. Helt præcist dobbelt så meget i 2020 i forhold til nu, hvilket ikke er en nogen særlig ambitiøs plan. For at opnå dette mener Venstre, at det til gengæld skal det være tilladt i mindre udstrækning at sprøjte økologiske afgrøder. Det er synd for det konventionelle landbrug, som ligger i nærheden af økologisk dyrket land, mener Venstre. G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 0 9

For det første strider det imod de gældende økologiske regler, for det andet så øges brugen af giftstoffer i landbruget, for hvis landbruget med de nuværende sprøjtemidler ikke kan holde ukrudtsplanter væk, kan det næppe hjælpe også at sprøjte økologiske marker, medmindre der sprøjtes lige så meget i det økologiske landbrug. Det eneste der måske opnås, er en kortvarig periode hvor der ikke

skal sprøjtes mere end i dag i det konventionelle landbrug, men samtidig skal der sprøjtes i det økologiske landbrug, alt i alt en øgning i brug af sprøjtemidler. På den lange bane vil det alt andet medføre øget brug af sprøjtemidler. Læs i øvrigt artiklen om epigenetik på side 24.

Der er der grund til bekymring, men årsagskæden er omvendt: sprøjtemidler fra det konventionelle landbrug føres med vinden til det økologiske landbrug og marker med GMO afgrøder vil kontaminere økologiske marker. Her taler vi om reelle problemer. Det ville klæde dansk landbrug at tage disse det alvorligt. www.venstre.dk Læs om venstres planer i ”Grøn vindernation” under ”Aktuelt”

Det er i øvrigt også tragikomisk, at Venstre bekymrer sig om, at 11


Grøn vækst! ®

A F B ja r n e G r u be W ic k st r ø m

Myndighederne og praktikeren.

Når jeg lige nu får lyst til at blande mig i klima- og miljødebatten, er det fordi, jeg selv i mange år har arbejdet med bæredygtighed på det helt jordnære plan. Og det overrasker mig i den grad, når jeg gang på gang læser eller hører i medierne, at vi mangler at udvikle teknologi – som om det kunne gøres helt isoleret i et laboratorium. For mig at se udvikles teknologien kun, når den for alvor bliver taget i brug ude i den praktiske virkelighed, og her er vi mange, der har været i gang længe. Hvis vi sætter os til at vente på det forkromede tekniske fix, så venter vi derimod på Godot. Men det virker som om, vores politikere lukker øjnene for de muligheder, der allerede findes. Eller måske er det fordi, det kniber med viljen og visionerne til at indføre en lovgivning, der for alvor ville kunne stimulere en bæredygtig udvikling i samfundet.

12

H usmand , ejer af firmaet Ø ko - Byg

For os der allerede er i gang, føles det som om vore egne myndigheder mere blokerer for den bæredygtige udvikling, end de fremmer den. Jeg har oplevet det i forbindelse med etablering af vores komposttoilet og rensning af det grå spildevand. Et komposttoilet efterlader ingen spildevand hvorved husstandens spildevand reduceres til det, som kaldes det grå spildevand, nemlig det fra køkkenvask, bad og vaskemaskine, hvilket er et væsentligt mindre problem og nemmere at rense. Men selvom vi kunne skaffe en svensk model af et rensningsanlæg netop velegnet til det grå spildevand, blev vi pålagt at etablere et langt dyrere anlæg eller selv afholde udgifterne til målinger af diverse stoffer i det rensede spildevand – selvom anlægget er godkendt i Sverige, hvor de har langt større erfaring med komposttoiletter og dermed gråt spildevand end i Danmark, hvor myndighederne ikke skelner mellem gråt og sort spildevand.

Vi har længe ønsket os en husstandsvindmølle, hvilket desværre har været en for økonomisk tung opgave at løse, fordi afregningen af den strøm, der fra en sådan vindmølle leveres til elnettet, har været så dårlig, at det automatisk er røget længere ned på ønskesedlen. Konsekvensen af disse regler er, at der kun er én model på markedet – og det er ikke ligefrem med til at fremme udviklingen. Jeg mener som grundforudsætning, at der ikke findes noget, der er rigtigt eller forkert, men der findes nogle valgmuligheder og nogle deraf afledte konsekvenser. Til gengæld kan noget synes klogt eller dumt. Jeg vil bruge egne erfaringer med ca. 7000 m2 grund og en familiebolig som eksempel. Det startede med ønsket om selvforsyning på økologisk forsvarlig vis, og vi gik i gang umiddelbart efter at have overtaget ejendommen i 1986 – lige før katastrofen i Tjernobyl. Der blev anlagt køkkenhave, og

vi etablerede et lille husdyrhold med høns, geder, ænder, bier og en lille hest. Siden har disse ting forandret sig løbende i takt med vores erfaringer, behov og menneskelige formåen. Vi flyttede ind på en bar mark, og vores hus lå dengang meget udsat for vinden fra sydvest og om til nord. Så begyndte beplantningen med læhegn, frugttræer, et lille stykke energiskov med pil og alle mulige andre træer, hvor der var plads. Huset blev istandsat og isoleret. Der var et oliefyr, da vi kom - det blev skiftet ud med et brændekomfur med kedel, som senere blev skiftet ud med en finsk masseovn, som er noget af det mest energieffektive og mindst forurenende, når vi snakker om brændefyring, som jo pr. definition er CO2 neutral, så længe vi husker at plante lige så mange træer, som vi fælder. Vi byggede et væksthus mod sydvest (mod syd var umuligt) = passiv solvarme og satte solfangere op til det varme vand og til gulvvarme på badeværelset. Et komposttoilet blev installeret, G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 0 9


og vi var med til at opstarte et lokalt vindmøllelaug. Senere satte vi solceller op på en dertil indrettet tagflade. De samme penge kunne have været klattet væk på flyrejser til sydens sol, nyt smart badeværelse, nye biler og et stort materielt forbrug generelt. Vi valgte bare anderledes. Konsekvensen for os er kort fortalt frisk frugt og friske grøntsager, honning, æg og kød fra fjerkræ m.m. Vi har nu læ fra alle vindretninger og brænde til masseovnen udover et meget rigere fugleliv og mange gode timers udeliv på alle tider af året. Stort set er vi nu i hverdagen CO2neutrale lige bortset fra bilkørsel, og derfor er vores næste ønske også en elbil og en lille husstandsvindmølle. Den helt specielle egenskab ved planter, buske og træer er, at de optager CO2 fra luften, når de vokser. Og det er oven i købet bredt videnskabeligt anerkendt. Når man f.eks. planter en hasselbusk, får man foruden de nødder, man kan plukke eller samle G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 0 9

op og spise - hvis ikke ormene allerede har været der - læ, når grenene bryder vinden. Når en sådan hasselbusk når omkring 7 års alderen, er nogle af stammerne blevet så tykke, at de kan skæres til brænde, og smågrene og kviste kan hakkes i stykker og bruges som jorddække. Når en hasselbusk skæres ned, forynges den og kvitterer ved fornyet vækst (grøn vækst) fra roden og flere nødder. Efter mange år og mange beskæringer har busken, selvom der er fjernet store mængder af træ til afbrænding, udviklet en stor rodstub og et stort rodsystem, og den har tabt lagvis af blade fra somrenes vækst. Nettoregnskabet er en stor mængde lagret CO2, som er hentet fra atmosfæren, henholdsvis i rodsystemet og stubben, men også som forøget mulddannelse i jorden, hvor regnorme og mikroorganismer har bundet en del af kulstoffet fra bladene i form af humus, som kan opfattes som jordens reservelager af energi. Det helt store teknologiske gennembrud i forhold til

træplantning havde vi for mange generationer siden, da spaden, saven og øksen blev opfundet. Siden har saven udviklet sig til den meget effektive kædesav, som desværre også har hjulpet med til den enorme skovrydning, som rundt i verden har fundet sted i de seneste årtier og har frigivet kolossale mængder CO2 til atmosfæren. Når vi nu er ved teknologiske gennembrud, så er tændstikken nok en af de mest revolutionerende opfindelser i historien. Den har lettet livet for mange mennesker gennem tiden, men den er også dødsens farlig – alt for meget biomasse bliver brændt af lige op i den blå luft, bare fordi det er det nemmeste og med store mængder CO2 udslip til følge. Det kan måske lyde som om, jeg prøver at være morsom ved at nævne ting, som for os alle sammen er en selvfølge nemlig spaden, saven, øksen og tændstikken. Men det er dødsens alvorligt. Eksempelvis havde skoventreprenørerne i nærheden

af hvor vi bor, for nylig ryddet et stykke med grantræer, og hvad der ikke lige kunne omsættes til penge, blev dynget sammen i store bunker, og der blev sat en tændstik til. Det medførte nogle meget dårlige bål, fordi træet ikke var tørt – jeg løber selv gennem denne skov et par gange om ugen og kunne således følge med i forløbet. Det startede med kraftig røgudvikling i hele nærområdet, senere begrænsede det sig til inde i og lige udenfor skoven alt efter vindretningen, sommetider var det ret kvalmt at løbe igennem skoven, og først efter ca. 4 måneder var den sidste bunke brændt helt ud. Det var den nemmeste løsning, og der var heller ikke et lokalt kraftvarmeværk til at omsætte og distribuere den store mængde energi, der nu i stedet blev smidt ud som røg og forurening i hele lokalområdet. Egentlig vil jeg bare sige, at den teknologi vi har brug for, allerede er opfundet. At teknologien til stadighed bliver udviklet er en logisk følge af 13


menneskets natur og hurra for det, men det er måden, vi bruger teknologien på, som er bestemmende for konsekvenserne. Jeg har set voksne mænd bakse rundt på udendørsarealer om efteråret for at prøve på at suge nedfaldne blade op i en dertil indrettet eldreven sugemaskine. Underholdende at se på, men jeg betvivler den reelle nytteværdi. Vi kan opfinde de mest fantastiske ting, men naturlovene kan vi ikke ændre på – til gengæld kan vi blive klogere på dem ved at søge indsigt, og ved hjælp af den tilegnede indsigt kan vi handle bevidst for at ødelægge så lidt som muligt og forhåbentlig også være i stand til at vedligeholde og måske endog forbedre vores grundvilkår, nemlig den natur vi selv er en del af. Forkortet af redaktionen. 14

Nyttige links:

Permakultur Danmark www.permakultur-danmark.dk

Økologisk Landsforening www.okologi.dk Bjarnes CV

Praktisk Økologi www.praktiskoekologi.dk Organisationen for Vedvarende Energi www.ove.org Grøn Hverdag www.gronhverdag.dk JAK/Folkesparekassen www.jak.dk Merkur Bank www.merkurbank.dk Landsforeningen Økologisk Byggeri www.lob.dk Landsforeningen for Økosamfund www.losnet.dk

Bjarne Grube Wickstrøm, født 1957, gift med Mona. To børn. Aktiv i miljøbevægelsen siden 1982. Dyrket økologisk køkkenhave siden 1980. Har sammen med Mona drevet et husmandssted på 7000 kvadratmeter siden 1986 og har bygget huset om til et lavenergihus med passiv og aktiv solvarme, masseovn og multtoilet m.m. Er med i Praktisk Økologi, Permakulturforeningen, Landsforeningen Økologisk Byggeri, Udvikling af Landboliv, Dansk Cyklistforbund, Øko-net, Grøn Hverdag og Danmarks Biavlerforening. Har de sidste 15 år drevet firmaet Øko-Byg med hovedvægt på masseovne.

Startede i 2001 produktion af rørvæv af tækkerør af egen høst. Er desuden tækkemand og eksperimenterende lerjordsbygger (cob-bygger). Arbejder på en selvforsyningsstrategi efter permakulturprincipper, hvor træerne indgår som et vigtigt element. Bjarnes firma Øko-Byg:

www.oeko-byg.dk Tlf. 6229 1223 oeko-byg@mail.dk Tekst og fotos: Bjarne Grube Wickstrøm Læs hele artiklen på www.gronhverdag.dk

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 0 9


Gratineret torsk i fad

Grøn Hverdag N o r w a y

Frisk torsk er efter en gammel regel god at spise i måneder

S w e d e n

med ”r”. Det vil sige, at marts og april endnu skulle kunne give mulighed for at nyde denne sunde spise, men køber man en pakke dybfrossen torsk, er man jo ude over det problem. Torskens kød er hvidt og bladet. Det er en mager fisk, som har været en meget almindelig hverdagsspise i Danmark, men nu er den blevet sparsom i antal og dyr. Her kommer en nem og lækker opskrift, som tilgodeser både smagsløg og næringsindhold: En frisk torskefilet eller en pakke dybfrosttorsk Smør Rasp

Denmark

Germany

Neth.

Merian Salt

Grønne Familier – Danmarks største grønne forbrugerorganisation – hedder nu Landsorganisationen Grøn Hverdag

Citron Kartofler Persille Mager creme fraiche

Vær med til at gøre Danmark bæredygtigt. Bliv medlem og modtag bladet Grøn Hverdag 4 gange årligt med bred information om bæredygtighed, miljø og økologi

Kapers Æbler Gulerødder

N o r w a y

Pastinak Sukker Torsken lægges i et ildfast fad og drysse med lidt salt. En klump smør blødgøres ved kort tid i ovnen i en skål, og rasp, merian og lidt salt blandes i, så man har et ret fast lag at smøre ud over fisken. Fadet sættes i ovnen ved 200 grader i ca. ½

Betal allerede idag! Reg. nr. 9860, konto nr. 87304 32462

time. Hold øje med, at rasplaget ikke bliver branket. Når det er pænt brunt, kan skrues ned til 180 grader og lægges et stykke pergamentpapir over for at undgå, det bliver for mørkt. Kartoflerne koges med skræl, vandet hældes fra, og de holdes varme til de skal pilles. Drysses så med hakket persille. Som sovs røres creme fraiche op med lidt salt, lidt citronsaft og kapers efter smag samt en smule af kapersvæden. Hertil serveres groftrevet æble blandet med groftrevet

Priser 2009 Medlemskab 235 kr. Erhvervs- /institutionsmedlemskab 470 kr. Abonnement Grøn Hverdag (4 x 1 blad) 190 kr. Firma-abonnement (4 x 20 blade) 1.000 kr.

gulerod og groftrevet pastinak (mest af de to første)i en dressing af citron, vand og sukker. Torsken anrettes med pynt af cironbåde. Velbekomme! Krydderiet i raspen kan varieres med f. eks. dildspidser eller, hvad din fantasi tilsiger dig. Ilse Friis Madsen

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 0 9

GRØN HVERDAG Økologihuset Blegdamsvej 4 B, 2200 København N Tlf.: og fax: 33 15 33 45, mail: gronhverdag@mail.dk www.gronhverdag.dk

15


Det Økologiske Inspirationshus

Det økologiske Inspirationshus Frederiksbergs arbejdende miljøværksted ®

AF J ø rg en M a r tinu s

Inspirationshuset skal levendegøre og eksemplificere by- og boligøkologiske løsningsmodeller og formidle disse til offentligheden – ikke mindst børn og unge – på en jordnær måde for herigennem at skabe større viden og forståelse for de miljømæssige og økologiske problemer, der præger samfundet. Husets arbejde sker under hensyntagen til de idealer og holdninger, som Jytte Abildstrøm har om vigtigheden af, at samfundet arbejder hen mod en bæredygtig og miljømæssig forsvarlig udvikling. Huset ligger på kanten af Frederiksberg Have, i tilknytning til Jytte Abildstrøms Teater, Riddersalen. Jytte får en ide

Det Økologiske Inspirationshus’ historie er uløseligt sammenflettet med Jytte Abildstrøms liv og virke. Udgangspunktet var

16

L andssekretæ r G røn H verdag

det europæiske miljøår 1987, hvor Jyttes teater, Riddersalen var udpeget til en af Danmarks repræsentanter for miljøet. Som en udløber af det, omdannede Jytte sit eget kolonihavehus til et inspirationssted for byøkologiske løsninger med solfanger, solceller, finsk masseovn, multtoilet m.m. Rammen blev efterhånden for snæver, og derfra udsprang idéen om at omdanne Riddersalens værksted til et byøkologisk inspirationssted. Da København var kulturby i 1996 mødtes Jytte med blandt andre arkitekt Flemming Abrahamsson og agronom Jørgen Løgstrup til de første ”køkkenmøder” for at gøre drømmen om det store projekt, Det Økologiske Inspirationshus til virkelighed. En drøm om at vise hvordan man kan bygge, bo og leve uden at misbruge naturens ressourcer. Målet var

allerede dengang at begejstre og bevæge besøgende til eftertanke og praktisk eftergørelse af økologi og bæredygtighed. Huset blev indviet i december 1999 og taget i brug knapt et år senere. I dag er det et velfungerende formidlingscenter med ca. 10.000 besøgende om året. Det er teatrets snedker-, metal- og dukkeværksted, der er ombygget efter de bedste byøkologiske principper. Oprindeligt er bygningen en gammel stald, i dag et glashus. Bedre arbejdsmiljø!

En lige så vigtig årsag til, at dette økologisk funderede byggeri blev realiseret, var, at de ansatte på Riddersalens teaterværksted begyndte at føle ubehag på grund af de materialer, de arbejdede med, og som omgav dem i værkstedet. Det skulle være et økologisk værksted og en ny udformning af bygningen

skulle skabes efter økologiske og bæredygtige principper, ligesom huset skulle opfattes som en levende organisme. Teatrets værksted blev etableret i den underste etage, mens første salen nu er demonstrations-, aktivitets- og møderum. Huset viser ikke en samlet økologisk løsning inden for byggeri, men er derimod et inspirationssted i bred forstand. Med udgangspunkt i boligen var udfordringen at skabe sammenhæng mellem idégrundlaget, den økologiske tanke og måden den udtrykker sig på. Alt det lykkedes! Organisering

Det Økologiske Inspirationshus er en selvejende institution. Bestyrelsen er bredt sammensat med repræsentation fra erhvervslivet og interessegrupper med relation til det økologiske område, samt personer

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 0 9


Jytte Abildstrøms Økologiske Inspirationshus - Foto: Egen Vinding og Datter.

med indgående kendskab til formidling, drift og økonomi.

• Recirkuleret vandsystem, regnvandsopsamling, masseovn, solfanger, solceller m.m.

Huset som besøgssted

Det øjeblik hvor man som gæst gør sin entré, overvældes man bogstaveligt talt. Det første indtryk der møder én, er det rislende vand i den fem meter høje japanske vandtrappe. Så registreres husets karakteristiske duft af træ, planter, jord og ler. En direkte følge af materialevalget og den biologiske luft- og vandrensning. På vejen gennem bygningen møder man

• Arbejde i træ og ler — smukt behandlet, godt håndværk • Energiglas, et bud på naturlig ventilation og isoleringsmaterialer • Komposttoilet, jordlunge og rodzone til rensning af indeluft

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 0 9

Et ophold under glastaget skærper sanserne, hvilket, i sagens natur er meningen med et hele. Udover at være et formidlingscenter, der bruges af børnehaver, skoler og uddannelsesinstitutioner, er huset også et udvidet teatertilbud, hvor teatergængerne har mulighed for at komme forbi i forbindelse med forestillingerne. Derudover bliver huset brugt til en lang række andre aktiviteter, blandt andet: • Private begivenheder, som dåb, konfirmation, bryllup, fødselsdag. • Firmamøder, firmaer, der ønsker et spændende mødested.

• Workshops, kurser, seminarer, konferencer og foredrag • Offentlige arrangementer, som udstilling, jule- og høstmarked Daglig leder huset er Hanne Andersen, hendes arbejde har koncentreret sig om det særlige pædagogiske engagement i ”økologi i børnehøjde”, hvilket har medført et stadig større antal besøgende børn. www.byoko.dk, info@-byoko.dk

Grøn Hverdags Inspirationsdag foregår i Inspirationshuset Allegade 5-7, Frederiksberg lørdag den 28. marts fra kl. 12-17.30. Kom og hør foredrag og få økologisk inspiration. Arrangementet er åbent for alle. Der vil være boder og smagsprøver. Læs mere på   www.gronhverdag.dk, hvor programmet for dagen bliver lagt ud.

17


Øko-byg til husbehov Firmaet ”Egen Vinding og Datter” har udviklet bæredygtige byggematerialer – og metoder gennem snart 30 år ®

AF Lasse Niel sen

arbejdsmand

Egen Vindings gamle kontor i Ringsted

18

Egen Vinding og Datter er fællesbetegnelsen for en række virksomheder ejet af Fonden til Fremme af Blivende Økologisk Balance. Fælles for virksomhederne er det også, at de beskæftiger sig med social og miljømæssig bæredygtighed.

Denne fremstillingsmetode giver vinduerne en lang holdbarhed og en minimal vedligeholdelse svarende til den, der kendes fra gamle dage, da produktionen var håndarbejde. Der er derfor også 25 års garanti på elementerne.

Linoliemalede døre og vinduer

Lersten

EVD Vinduet laver linoliemalede døre og vinduer af fyrretræ fra Lapland, der har vokset 100-150 år og har en kerneandel på 85-100 %. Linoliemalingen sprøjtes på ad tre gange og giver en stærk og naturlig, smuk overflade. Linolien tørrer ved iltning. Under tørringen udvider linolien sig og lukker porerne i træet, som dermed er lukket for fugtindtrængning.

Lerstensfabrikken har siden 1998 lavet ubrændte lersten. Lersten er et meget velegnet alternativ til brændte mursten til indvendige vægge og lejlighedsskel pga. deres lyddæmpende og indeklimamæssige egenskaber. Der bruges ca. 1/7 af den energi som går til brændte sten. Deres evne til at optage og afgive fugt og varme og derved give et afbalanceret indeklima

gør dem ekstra nyttige i en række særlige situationer: som varmemodtager ved store vinduespartier eller ved en masseovn. De kan også anvendes til ydervægge hvis de bruges rigtigt i konstruktionen og beskyttes med kalkning mod det danske klima. Stenene mures sammen med en mørtel af ler og grus i forholdet 1:2. Muren kan efterfølgende fuges, filses eller pudses med den samme mørtel. Naturmaling

Egen Vinding og Datter fremstiller også Naturmaling, en ideel indendørs væg- og loftsmaling. Naturmalingen er uden afgasningsstoffer og er samtidig “diffusionsåben”, hvilket betyder

at vanddampen kan gå gennem malingen. Hermed opnås et virkelig godt indeklima. Den er blandet op af vand, kridt, pulveriseret marmor, titanoxid, linolie og fortykningsmiddel. Malingen er nem at arbejde med, er ekstra dækkende og overfladen fremstår smuk og naturlig. Hørisolering

Som medejer af virksomheden Fibre-Tech er Egen Vinding og Datter også involveret i fremstilling af hørisolering. Der fremstilles hørisoleringsmåtter, kaldet Scanflax, i samme mål og størrelser og med samme isoleringsevne som traditionel isolering. Isolering med hør gør det muligt at bygge uden dampspærre, så fugt og afgasning af

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 0 9


Tranebærhaven i Ringsted        

Butik i Ringsted, nu cafe

inventar kan passere igennem ydervægge, og dermed sikre boligen et bedre indeklima. Samtidig minimeres risikoen for fugtskader pga. kondensering. Den karakteristiske kløe, som kendes fra mineraluldsprodukter, fås ikke af hørisolering, der derfor er langt mere behagelig og ikke sundhedsskadelig at arbejde med. Desuden går der kun ca. 1/10 af den energi, der bruges til at fremstille mineraluldsisolering, til at fremstille hørisolering. Det laves af en overskudsvare fra tekstilindustrien og kan komposteres. Ejendomsselskab

EVD Ejendomme har bolig- og erhvervslejemål. Udover udlejning af egne ejendomme,

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 0 9

administrerer virksomheden ejendomme for andelsforeninger og virksomheder. I vedligeholdelsen af ejendommene indgår bl.a. EVD’s palet af bæredygtige materialer. EVD Ejendomme har stor erfaring i udvikling af projekter til kollektiver og bofællesskaber, som ligeledes opføres eller renoveres bæredygtigt. Byggevirksomhed

EVD Byg er en byggevirksomhed med ca. 20 håndværkere, der udfører såvel mindre renoveringsopgaver som totalentrepriser. Virksomheden bestræber sig på at anvende de mindst miljøbelastende byggemetoder og vælger materialer, der tager mest muligt hensyn til miljøet

ved fremstilling, drift og bortskaffelse. Byggevirksomheden har været udgangspunktet i Egen Vinding og Datter og blev startet af 8 glade, ufaglærte fra 2 kollektiver ved Ringsted i 1980. Siden da har virksomheden udviklet mange ideer og principper for godt byggeri, og mange store, spændende projekter er blevet gennemført, f.eks. et oldekolle samt private boliger i den økologiske landsby Hallingelille nord for Ringsted. Den gennemgående målsætning for EVD er at skabe løsninger, der kan erstatte miljømæssigt problematiske dele af det traditionelle byggeri, og at økologisk byggeri kan vinde indpas i almindeligt byggeri og renovering. Det er et mål, der

vækker mere og mere genklang i den brede befolkning i takt med den stigende bevidsthed omkring økologi, ressourcer og sundhed.

Besøg Egen Vinding og Datter på www.egenvinding.dk eller på Haslevvej 81 ved Ringsted. Fotos: Egen Vinding og datter.

19


Det beplantede filter Rensning af husspildevand i det åbne land - enkelt, naturligt og energibesparende

®

A F Re n é Ki l ia n

Flere private husejere i det åbne land får i denne tid brev fra kommunen om at de skal forbedre deres spildevandsforhold. Da der ikke findes kloakering her betyder det i praksis, at der skal etableres et renseanlæg på den enkelte ejendom. Der findes flere forskellige renseløsninger på markedet, men ét af de seneste anlæg, Miljøstyrelsen har ’blåstemplet’, er det beplantede filter. Det beplantede filter

Det beplantede filter er opbygget som en slags lagdelt ”sandkasse” på 16 m2, som er beplantet med tagrør og gul iris på toppen. Se diagram næste side. Det er et grønt, energi-, pladsog vedligeholdelsesbesparende anlæg, der integrerer de bedste egenskaber fra rodzoneanlæg, biologisk sandfilter, pilefordampningsanlæg, minirenseanlæg og nedsivningsanlæg. Selvom anlægget har været godkendt af Miljøstyrelsen i næsten 4 år, er det stadig relativt ukendt for både kloakmestre og kommuner, og dermed også for de private husejere. Det kan undre meget, fordi det beplantede filter har 20

K ilian Water A ps

ikke kræver serviceeftersyn, og husejere skal heller ikke bruge tid på at høste eller pleje planterne. Anlægget opfylder standard kravene for Organisk Stof og Ammonium og kan ved hjælp af enkle, tekniske foranstaltninger også opfylde fosfor-krav. Recirkulering af renset spildevand

Det beplantede filter integreret i en have

flere åbenlyse fordele med sin enkelhed, naturlighed, størrelse og økonomi. Anlæggets beplantning har flere fordele. Planternes rødder sørger for et driftsikkert system, da de forhindrer filtermediet i at stoppe til. Via planterne fordamper desuden på årsbasis ca. 10 % af spildevandet. Herved aflastes det eksisterende markdræn eller andet afløb. Yderligere tilfører planterne ilt til filtermediet. Anlægget kan dermed nøjes med et elforbrug på maksimalt 75 kWh/år; da der ikke er brug for en kompressorpumpe for ilttilførsel. Ved et vandforbrug på 150 m3/

år, giver det de følgende ’elnøgletal’: 0,50 kWh/m3 eller kun 15 kWh/PE (=personækvivalenter), Se tabel 1. →”Fra vugge til grav” Århus Kommune har set på energiforbruget fra flere forskellige anlæg ”fra vugge til grav”, dvs. fra produktion til anlæg og drift over 100 år. (rapporten hedder ’Miljøvurdering af spildevandsrensning i det åbne land, 2003’). Her kommer det beplantede filteranlæg ind på en andenplads efter anlæg som ikke har en membran i bunden, og som derfor kræver mindre energi i produktion. Et anlæg til en husstand fylder kun 16 m2, og for 10 husstande bliver det kun 96 m2. Anlægget er opbygget så enkelt, at det

For at opnå optimal rensning i det beplantede filter recirkuleres halvdelen af det rensede spildevand til pumpebrønden eller bundfældningstanken. Herved omdannes nitrat til frit kvælstof. Således opfylder anlægget fx de skrappe krav, der allerede stilles i Sverige for reduktion af den totale kvælstofsmængde (Tot-N). Recirkuleringen fjerner desuden svovlbrinte-lugte. Rensningsresultaterne for det beplantede filter er endnu bedre end dét, de europæiske og danske myndigheder kræver (se tabel 2). Miljø og økonomi

Når spildevandet renses i eget anlæg, forbliver vandet i et lokalt kredsløb. Det rensede spildevand kan fx bruges til havevanding eller til at forskønne haven med en lille dam. Vandet kan også nedsives via en faskine. Hermed gavnes G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 0 9


Diagram

kWh Beplantet filter (5 PE) Stort kommunalt anlæg (> 60.000 PE)(*) Minirense-anlæg (5 PE) (**)

75

M3/år

kWh/m3

150

0,50

15

0,50

52

3–5

90-150

2.950.743 6.257.142 450-750

150

kWh/PE

Tabel 1. El-nøgletal for forskellige renseanlæg. (*) kilde: Elbesparelser på renseanlæg DONG Energy & DHI, 2006. (**) kilde: forskellige leverandører af biologiske mini-renseanlæg

Værdier i mg/l parameter

EU-krav

Danske krav

Beplantet filter

COD

<125

-

≤ 50

BOD

< 25

≤ 10

≤5

Ss

< 35

-

≤ 10

N-NH4

-

≤5

≤ 2,5

Tot-N

-

-

≤ 40

Tot-P

-

≤ 1,5

≤ 1,5

Tabel 2. Sammenligning EU-krav for rensning af spildevand med danske krav og rensningsresultater for et beplantet filter.

Kilian Water ApS har specialiseret sig i håndtering af spildevand i ukloakerede områder og samarbejder med lokale, autoriserede kloakmestre. René Kilian er uddannet som miljøingeniør på Landbrugsuniversitet i Wageningen, Holland.

miljøet, og der spares penge. Husejeren slipper for at betale tilslutningsbidrag til kloaknettet og skal heller ikke betale de årlige spildevandsafgifter. Investeringen i et beplantet filter (inkl. bundfældningstank, arbejdsløn og moms) er mellem 60.000 og 75.000 kr., afhængigt af omfanget af kloakarbejdet og rensekrav. Driftsomkostningerne er mellem 1.000 og 2.500 kr. årligt (inkl. tømning af bundfældningstank) alt efter rensekrav.

Yderligere information ved Kilian Water ApS, att. Cand. agro René Kilian

Udvikling

En blomstrende, gul iris i et beplantet filter

Vi arbejder hele tiden på at udvikle det beplantede filter. Gennem de sidste 4 år er materialeforbrug og gravearbejde optimeret. Fx. bruges der nu kun halvdelen af den membran der er brug for ved et biologisk sandfilter. Desuden kan det beplantede filter ofte med fordel anlægges delvist oven på jorden, hvorved der spares

på gravearbejde og bortskaffelse af jord.

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 0 9

Den næste udfordring ligger nu i at optimere strømforbruget. Vi vil lave et anlæg med et hævertsystem, så er der ikke mere er brug for elektricitet til pumpen. Også pumpealarmen kan laves uden strøm, og hermed vil anlægget kunne køre helt uden strømforbrug.

Kilian Water ApS, Torupvej 4, Vrads, 8654 Bryrup Referencer

Tlf.: 7575 7901

Både i Himmerlandsbyen (Rebild Kommune, 2006) og på Friland (Syddjurs Kommune, 2008) er der bygget et anlæg til 10 husstande. Ved at gå sammen spares der endnu mere på materialer da anlægget kan neddimensioneres. Hermed spares der også på graveomkostningerne og udgifterne per husstand kan halveres.

E-mail: info@kilianwater.com Internet: www.beplantet-filter.dk Tekst og fotos: killian Water Aps

21


Stald til fiskeopdræt

Fiskeæg

Ørred i fad

Fiskeri, akvakultur og økologisk fiskeopdræt ®

A F K n u d F is c h e r

Fisk som fødevare. Fisk som fødevare er meget værdifuldt fordi fisk indeholder en lang række vitaminer, mineraler og fedtsyrer, som er vigtige for legemets udvikling og vedligeholdelse. På Fødevarestyrelsens hjemmeside kan man læse at: ”Fisk er sundt, fordi de indeholder fiskeolier (omega-3 fedtsyrer), D-vitamin, jod og selen. Ved at spise den anbefalede mængde fisk nedsætter man risikoen for blandt andet hjerte-karsygdomme”. Ligeledes er det påvist, at indtag af omega-3 fedtsyrer modvirker udvikling af demens. Disse omega-3 fedtsyrer produceres af planteplankton i havet, og gennem fødekæden ender de i fede fisk som sild, makrel, laks og ørred. Fødevarestyrelsen anbefaler, at man indtager 2-300 gram fisk om ugen, ligeligt fordelt på magre fisk og fede fisk. Fra torsk til laks. FN´s fødevareorganisation FAO indsamler årligt data for fangster af fisk for hele verden. I nedenstående figur er vist udviklingen i fiskeriet på verdensplan. Her ses det, at fra 1950 og frem til ca. 1970 øges mængden af fisket fisk meget hurtigt. Det skyldes teknologisk udvikling af fiskeriflåder, der arbejder i det kystnære fiskeri. Frem til ca. 1980 sker der ikke nogen øgning i fiskeriet.

22

cand . scient. , biolog

Men herefter sker der en ny udvikling i form af fiskefartøjer, hvor man kan forarbejde fiskene om bord. Fiskeriet kan nu spredes ud over oceanerne. Fra slutningen af 1990érne stagnerede udviklingen i verdens fiskeri, og i dag synes der ikke at være fiskebestande i verden, som ikke er udnyttet. Som en reaktion på stagnerende fangster i 1970érne begyndte en udvikling af fiskeopdræt ( akvakultur ) mange steder i verden. Opdræt af fisk er ikke noget nyt. I Kina havde man udviklet opdræt af karper mange hundrede år før vor tidsregning. I Europa bragte munkene fiskeopdræt med sig også til klostre i Danmark, f. eks ved Gisselfeldt gods. I Vesteuropa udvikledes især lakseopdrætten. F. eks opdrætter Norge ca. 600.000 tons laks pr år, og opdrættet laks fra Norge er i dag langt den mest spiste fisk i Danmark. Den har overhalet torsken, som tidligere var en af de mest almindelige spisefisk. Som det ses af figuren er produktionen fra fiskeopdræt/akvakultur i rivende udvikling. I Danmark opdrættes regnbueørreder i ferskvandsdambrug og i havbrug. De små portionsørreder, også kaldet foreller, opdrættes i ferskvandsdambrug, de

store regnbueørreder i netbure (havbrug) i saltvand. Miljøproblemer. Hvor man opdrætter mange dyr sammen frigives store mængder affaldsstoffer i form af afføring. I traditionelle dambrug, hvor man leder vand fra en å ind gennem fiskedammene og tilbage til åen, ledes de opløste affaldsstoffer i form af ammonium og gødning ud i årene. Trods bundfældningsbassiner til tilbageholdelse af fækalier vil store mængder løbe ud i vandløbene. Mange grønne organisationer har været stærkt kritiske over for danske ferskvandsdambrug, hvilket har bevirket, at produktionen gennem lovgivning er begrænset og over mange år har været stabil på 25-30.000 tons ørreder. Opdræt med problemer. I alt opdræt af dyr vil der opstå problemer med sygdomme. Det gælder også for fiskeopdræt. I dambrug optræder en række fiskesygdomme, som rødmundsyge, yngelsyge og byldesyge. Hertil kommer, at især yngel af ørreder angribes af parasitter, der i værste fald kan dræbe fiskene. Det er dambrugerens pligt at forsøge, at gøre sine fisk raske hvis de bliver syge. Til det formål anvendes en række antibiotika, eller, hvis fiskene angribes af parasitter, kemikalier som

formalin eller kobbersulfat. Disse stoffer ender også i åerne, hvor de påvirker den naturlige fauna. Bekymrende er det også, at der begynder at optræde antibiotikaresistente bakterier hos ørrederne. Læger og dyrlæger frygter, at denne resistens kan sprede sig, så disse antibiotika ikke længere er effektive i sygdomsbehandling. Økologisk opdræt. Som følge af den dramatiske udvikling i brugen af kemikalier i landbruget op gennem 50’erne og 60’erne med store skadevirkninger på naturen til følge, udarbejdede den engelske organisation Soil Association regler for økologisk produktion. Denne organisation var også den første til, at udarbejde en standard for økologisk ørredopdræt. Organisationen Dansk Akvakultur startede herefter et arbejde for at få et dansk regelsæt. I 2004 udarbejdede Fødevarestyrelsen derfor ”Bekendtgørelse om økologisk akvakultur”. De første dambrug kun herefter levere de første økologisk opdrættede regnbueørred i 2005. I Europa findes en række forskellige standarder for økologisk fiskeopdræt, men som den eneste af disse er den danske udarbejdet af en offentlig myndighed og kontrolleret af en statslig myndighed. G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 0 9


Fiskeæg i kar

Fiskene fodres

Det danske regelsæt for økologisk akvakultur bygger på følgende: Produktionen skal være dokumenterbar, idet en række parameter så som temperatur, ilt, surhedsgrad af vandet m.m. skal måles med bestemte intervaller, samt overholde nogle fastsatte kravværdier. Alle forhold om fiskens vækst, dødelighed og salg skal dokumenteres, og der skal udarbejdes opgørelser, der sandsynliggør, at de producerede mængder fisk svarer til det indkøbte foder. Foderet skal overholde gældende lovgivning for foder til økologisk opdræt. Plantefoder skal være økologisk og må derfor ikke indeholde bestanddele af GMO. Fiskemelet og fiskeolien, der er hovedingredienserne, skal komme fra dokumenteret bæredygtigt fiskeri af ikke truede bestande. Der et regelsæt for dyrevelfærd hvor en lang række krav til fiskenes behandling under opvæksten og ved aflivning skal overholdes.

Horns Herred Ørredopdræt (HHØ), - økologisk ørredopdræt med grundvand. I 1995 startede forfatteren til denne artikel et opdræt af regnbueørreder ved Venslev i Hornsherred. Opdrættet er indrettet i en staldbygning på en landbrugsejendom tæt ved det Økologiske Kollektiv Svanholm, 5 km fra Skibby. I 2007 fik organisationen Dansk Akvakultur støtte fra Direktoratet for FødevareErhver til fremme af økologisk produktion. Da organisationen efterlyste virksomheder til dette arbejde, meldte HHØ sig som deltager. Efter et halvt års arbejde med at foretage ændringer på fiskeanlægget, udarbejde et egenkontrolprogram og indhente div. tilladelser fra kommunen, blev HHØ godkendt som økologisk opdrætter i januar 2008.

Endelig må den økologiske produktion ikke belaste det omgivende miljø. Den skal tilrettelægges så der ikke sker en forurening af åer eller søer, og brugen af naturlige ressourcer skal begrænses mest muligt. Der må kun i meget begrænset omfang bruges kemikalier i opdrættet, og såfremt fiskene bliver syge må de kun behandles én gang i produktionsperioden med antibiotika.

På HHØ kommer vandet til produktionen fra virksomhedens egen boring. Vandet hentes op fra ca. 40 meters dybde, og renheden kontrolleres hvert år i henhold til gældende lovgivning. Ved at anvende vand fra denne boring opnår man, at der ikke slæbes fiskesygdomme eller parasitter ind i anlægget. Opdrætssystemet er opbygget som et recirkuleret system, hvor vandet renses og i høj grad genbruges, således at der kun udskiftes ca. 10 % af vandet i løbet af et døgn.

Resultatet af denne produktionsform er et fiskeprodukt, der er sikkert og sundt at spise.

Efter endt brug udspredes vandet i en lille granplantage, hvor vand og næringsstofferne genbruges af

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 0 9

Økologisk regnbueørred

juletræerne. Herved sker der ikke nogen form for belastning af det omgivende miljø. Grantræerne er efterhånden nu så store, at de kan skoves til brænde og anvendes i ejendommens opvarmning. Herved reduceres den CO2 belastning, der opstår ved af brug af el til drift af pumper. Denne teknologi adskiller sig fra traditionelt ferskvandsdambrug, hvor vandet fra en å ledes igennem en række jorddamme, og efter endt rensning ledes tilbage til vandløbet. Til opdrættet indkøbes øjenæg fra godkendt sygdomsfri dambrug i Jylland. Herved og ved at anvende smittefrit vand er det lykkedes for HHØ at holde opdrætssystemet fri for fiskesygdomme. Dette betyder, at der aldrig har været anvendt antibiotika i opdrættet. Efter at have fået tilladelse til stalddørssalg af ørrederne gik salget i gang i sensommeren 2008. På det tidspunkt foregik en stor del af salget gennem en grossist i Gilleleje, Fiskehallen, der videresolgte fiskene til kantiner hos store virksomheder i Københavnsområdet. Bl. a. blev fiskene solgt til Udenrigsministeriets kantine. Fiskehallen forsøgte også at sælge de økologiske ørreder til Københavns Kommune´s kantiner, men kommunen ville ikke betale den merpris, det koster at opdrætte en økologisk ørred. Frem til november måned 2008 var der god fremgang i salget af ørred både som stalddørssalg og til grossisten. Med udviklingen af finanskrisen i november gik salget

helt i stå, men nu her i februar synes det, som de faste kunder er på vej tilbage. En stor usikkerhed for den fremtidige drift er dog en kommende ny forordningen fra EU om regler for økologisk fiskeopdræt. Virksomheden har set et udkast i følge hvilket man ikke accepterer opdræt under tag som økologisk. Forordningen er endnu ikke offentliggjort. Dette giver stor usikkerhed om, hvorvidt den økologisk produktion på Horns Herred Ørredopdræt kan fortsætte.

FAKTA Forfatteren har gennem mange år arbejdet med fiskeopdræt både i udviklingslande og i Danmark. De sidste år har han arbejdet i DTU-Aqua, det tidligere Danmarks Fiskeriundersøgelser. Nu arbejder Knud Fischer med fiskeriudvikling inden for landdistriktsprogrammerne i Odsherred. Ørrederne kan købes ved stalddørssalg fredag 15-17 eller efter aftale. Tlf. 47526206 eller 20479264. Email k_fischr@post.tele.dk Fødevarestyrelsen www.altomkost.dk Soil Association www.soilassociation.org Dansk Akvakultur www.danskakvakultur.dk Dansk økologisk fiskeopdræt www.eco-aquafish.dk

23


Miljøfremmede stoffer ændrer vores gener ®

AF La r s A . Cl a r k

I det seneste årti er det blevet stadigt tydeligere, at miljømæssige faktorer, såsom kost, hormonlignende stoffer og stress, kan give biologiske konsekvenser, der overføres til de næste generationer, uden ændringer af selve gensekvenserne i arvematerialet, DNA. Et halvt århundrede før Charles Darwin offentliggjorde sit værk, Arternes Oprindelse ”The Origin of Species by Means of Natural Selection”, fremsatte den franske naturforsker Jean-Baptiste Lamarck sin egen teori om evolution. En af hjørnestenene i denne var den tanke, at egenskaber erhvervet i løbet af et menneskes liv kan gives videre til børnene. Lamarcks teori blev generelt ignoreret af videnskaben, specielt da Darwin dukkede op med sin teori om arternes oprindelse (1859), og senere da Gregor Mendels opdagelse af genetikkens arvelighedslove (1865), blev genopdaget omkring 1900 af 24

biolog & landsformand for G røn H verdag

Hugo de Vries og Carl Correns. Nu er Lamarcks ideer ved at vinde frem igen, via epigenetikken, som et supplement til Darwins lære og Mendels genetik. Lamarcks idéer om, hvordan ”ikke-genetisk” arv virker, var uklare. Han beskrev for eksempel kun, at giraffens hals bliver længere over generationer på grund af dyrets vane med at strække sig op til føden, til bladene øverst i høje træer, men Lamarck beskrev ikke, hvordan denne egenskab gives videre til næste generation. Den seneste forskning derimod, der har et solidt fodfæste i de biologiske mekanismer – epigenetikken, giver en forklaring på ikke-genetisk arv og er muligvis også den forklaring som Lamarck ikke selv havde. Epigenetikken

Epigenetik handler om, hvordan generne aktiveres og reguleres i en celle. Epigenetik handler om at tænde og/eller slukke gener, men

også om at øge og/eller nedtone geners aktivitet samt, hvordan alt dette sker. Forskerne ved langt fra præcis, hvilke mekanismer der ligger bag, men inden for det sidste årti er der gjort store fremskridt i denne forskning. DNA er tæt sammensnoet med bundter af proteiner - histoner, der beskytter det, men også gør, at det ikke kan deltage i kemiske reaktioner. Udpakningen og dermed aktiveringen af DNA er afhængig af tilstedeværelse eller fravær af acetyl- (-CH2-COOH) og methyl-grupper (-CH3). Generne kan inaktiveres direkte via enzymer, der binder methyl-grupper på DNA og/ eller på messenger-RNA, der formidler informationen i DNA til cellens stofskifte. Det kaldes RNA-interferens. Det bliver stadig tydeligere, at miljømæssige faktorer kan have en direkte betydning for hvordan, og i hvilket omfang generne kommer til udtryk.

Bidronninger

Et af de mest slående eksempler på dette kommer fra honningbier. Alle hunlige honningbier udvikles fra genetisk identiske larver, men kun de larver, der fodres med gelée royale, bliver frugtbare dronninger. Resten er dømt til at leve som sterile arbejdsbier. Dette viste en australsk forskergruppe under ledelse af Ryszard Maleszka ved Australian National University i Canberra i 2008. Ved at anvende RNA-interferens til at undertrykke et gen for DNA methyltransferase – fik de undertrykt genet hos honningbilarverne, og larverne blev alle udviklet til dronninger uden nogensinde at have smagt gelée royale. Med andre ord: det, larverne spiser i den tidlige udvikling, skaber en epigenetisk indstilling, der medfører, at de udvikles til fertile dronninger, en grundlæggende livslang konsekvens. Forskere er begyndt at indse, at lignende mekanismer er på spil i andre dyr, også hos G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 0 9


Det er på tide, at landbruget indser, at økologiske metoder er den eneste farbare vej frem, hvis vi vil undgå at skade os selv. Det er også på tide, at GMO genovervejes, da genmodificering blandt andet betyder, at fremmed DNA indsættes i fremmede organismer. F.eks. bakterie-DNA i majs og i andre afgrøder. Forskerne kender ikke konsekvensen af dette, og den fortykkelse af majscellevæggen der kan konstateres, skyldes måske epigenetiske forandringer.

mennesket. Og at miljømæssige faktorer kan have lignende langsigtede sundhedsmæssige virkninger. Fede mus

Et andet banebrydende eksperiment blev udført af Randy Jirtle ved Duke University i Durham, North Carolina, USA i 2000, på en stamme af genetisk identiske mus. Musene har det såkaldte agouti-gen, som gør dem fede, med tendens til diabetes og kræft. Jirtle og hans studerende Robert Waterland gav en gruppe af hunner en kost, som var rig på methyl-grupper, før de skulle føde og under graviditeten. De fandt, at afkommet var meget anderledes end forældrene. Det var slanke mus, der levede til en moden alder. Selv om afkommet havde arvet det skadelige agouti-gen, så havde den methyl-holdige kost nedtonet genet. Jirtle udførte derefter et forsøg, hvor de gravide agouti-mus fik foder med genistein, et østrogenlignende stof, der findes i soja. Dosis var sammenlignelig med den mængde, der indtages af en person på en høj-soja diæt. Disse mus var også mere tilbøjelige til at føde slankt, sundt afkom, der havde mindre risiko for fedme i voksenalderen. Denne ændring var forbundet med øget methylering af seks DNA-base-par, der er involveret i at regulere aktiviteten af agouti-genet. Disse forsøg har medført, at nogle forskere, overvejer den opsigtsvækkende konklusion, at den aktuelle epidemiske udbredelse af type II diabetes og fedme i industrilandene, kunne være relateret til, hvad vores forældre og bedsteforældre spiste!

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 0 9

Formere sig som rotter?

Jeg har før skrevet i ’Grøn Hverdag’ om forskning i epigenetik og de alvorlige konsekvenser af eksisterende praksis, den afslører. Blot en opsummering: I nr. 3, 2005 beskrev jeg et forsøg udført af Michael Skinner fra Washington State University, USA: ”Udsættes hunrotter for høje doser af svampemidlet vinclozolin hver dag under graviditeten, så føder de hanrotter, der er sterile. Når forskerne begrænsede perioden med vinclozolin-behandling til tidspunktet for dannelsen af testikler hos rotter, det vil sige kun dag 8 – 15 under graviditeten, så blev afkommets hanner ikke længere sterile, men havde dog en markant (20 %) nedsat sædcelle produktion. Avlede forskerne videre på dette afkom af vinclozolin - behandlede hunner, opdagede de til deres store overraskelse, at effekten af vinclozolin var arvelig. Den samme dårlige sædkvalitet (20 % reduktion i antal af sædceller) gik i arv hos 90 % af hannerne i alle de fire generationer, forsøget varede. Ingen af disse rotter havde været udsat for vinclozolinbehandling, og alligevel arvede fjerdegenerationsrottehannerne den samme lave sædkvalitet som deres tipoldefar, der havde fået det af sin vinclozolin-behandlede

mor. Ved at parre andengenerationsrotter af hvert køn fra bedstemødre, der havde været behandlet med svampemidlet med normale rotter dvs. rotter, der ikke havde været udsat for vinclozolin, fandt forskerne, at den defekte sædkvalitet nedarves fra faderen, og ikke fra moderen. Lignende resultater blev også opnået med methoxychlor, der anvendes som pesticid i stedet for DDT. ” ”Farerne ved disse miljøgifte er langt mere udtalte, end vi havde troet” udtaler en bekymret Michael Skinner til ’Science’. Forsigtighed først

Meget tyder på, at de mange tusinde kemiske stoffer, som industrien sender ud i miljøet fx bisphenol, phtalater m.fl., har indflydelse og givetvis irreversibel indflydelse på, hvordan vores gener udtrykkes og i hvilket omfang de udtrykkes. Meget tyder på, at den dårlige sædkvalitet hos mænd skyldes hormonlignende stoffer i miljøet, og at den methylerede ændring er permanent og nedarves til kommende generationer. Det er på tide, at politikerne vågner op og forbyder brug af hormonlignende stoffer, farvestoffer i fødevarer samt alle de andre tilsætningsstoffer som industrien bruger.

Vi kender endnu ikke konsekvensen af alle de miljøfremmede stoffer, der sendes ud i naturen, men alt tyder på, at mennesket i den sidste ende bliver taberen, hvis vi ikke forbyder brugen af dem. Frivillige aftaler vil aldrig kunne stoppe udviklingen – kun lovgivning og internationalt samarbejde kan ændre på forbruget af miljøfremmede stoffer. Kilder på engelsk Honningbier

Science 28 March 2008, Kucharski et al. Vol 319, No 5871, pp 1827-1830. Resume: www. sciencemag.org/cgi/content/ abstract/1153069 Fede mus

www.bizmota.com/science/ evolution/evo-devo/watters.pdf Rotter og vinclozolin

Science 3 June 2005, Anway et al. Vol 308, No 5727, pp 14661469. Resume: www.sciencemag. org/cgi/content/abstract/ sci;308/5727/1466 Epigenetik på dansk

www.bric.ku.dk/publications/ other_pubs/epigenetik.pdf http://universitetsavisen. ku.dk/dokument9/nyhedsarkiv/2007/2008-09/070913

25


Økovin med sprøjtegifte

Økologisk vinproduktion Foto: Troels Østergaard

Bliver økologien snigløbet ? ®

AF T ro el s V. Østerg aa rd

Vinskandale?

Skandale, skriver Information (8/11-2008) om fundet af små mængder pesticider i 4 af 16 økologiske vine, selvom intet tyder på, at det er den økologiske vinavler, der har været ude med sprøjten. ,,Vi har øjeblikkeligt trukket alle flaskerne tilbage fra hylderne og afventer nu resultaterne af vores egen laboratorieundersøgelse. Og det er klart, at hvis vinen indeholder de mindste rester af sprøjtegifte, kommer den naturligvis ikke tilbage på hylderne”, siger Jens Juul Nielsen, informationsdirektør i COOP. Sådan var automatreaktionen, da TÆNK (nr. 89 november 2008) havde fundet små mængder pesticider i 4 af 16 økologiske vine, selvom intet tyder på, at det er den økologiske vinavler, der har været ude med sprøjten. Men var det klogt? Jeg mener nej! COOP burde have benyttet

26

mag. scient., Godsets Vin

lejligheden til lidt forbrugeroplysning og sagt: ,,Ja, der kan være små mængder af pesticider i økologiske produkter. Det er ærgerligt, men så længe der sprøjtes så meget som tilfældet er, kan det ikke undgås, selvom de økologiske produkter selvfølgelig ikke er sprøjtet”. Må der være rester af pesticider i økologiske produkter?

Selvfølgelig bør der ikke være rester af pesticider i økologiske produkter. Men vi lever i en forurenet verden. Der er pesticider i sommerregnen, pesticider kan fordampe fra en sprøjtet mark og slå ned på nabomarker, og sprøjtetågerne kan drive langt fra den mark, der bliver sprøjtet. Derfor er det umuligt at undgå rester af pesticider i økologiske produkter. Det ved de fleste, der køber økologisk i det daglige. Hvis kravet bliver nul pesticider i økologiske produkter, kan vi lukke økologien i morgen. Først,

når de konventionelle produkter er afskaffet, er det realistisk at stille dette krav. Derfor undrer det mig såre, at ’Økologisk Jordbrug’ kan referere TÆNKs historie uden yderligere kommentarer. Og ikke mindst undrer det mig, at Økologisk Landsforening stiltiende accepterer, at COOP tager vinen ned af hylderne, og ikke protesterer mod dette snigløb af økologien. Den virkelige skandale

De forbrugere, der undgår økologiske produkter for ikke at blive ’snydt’, burde ofre sagen én tanke mere: ,,Skal jeg risikere små mængder pesticid ved at købe økologisk (og dermed være med til at fremme økologien), eller vil jeg være næsten sikker på at få dem ved at købe konventionelt?” En ny rapport fra EU afslører, at der har været en kraftig stigning i mængden af pesticidrester i frugt, grøntsager og korn i EU i de

sidste fem år. Fødevarestyrelsens kontrolrapport for 2007 viser, at der er rester af pesticider i 56 % af prøverne af dansk konventionel frugt. Og også i vin er den gal: Pesticide Action Network har i år sammen med Greenpeace analyseret 40 flasker for 24 forskellige pesticider. 34 af flaskerne var med konventionel vin, og de indeholdt alle rester af et eller flere pesticider – en enkelt havde hele 10 forskellige! Af de 6 økologiske vine, indeholdt én flaske rester af ét pesticid. Den virkelige skandale er alle de pesticidrester, der findes i konventionelle fødevarer, også vin. For god ordens skyld skal jeg oplyse, at TÆNK ikke fandt pesticider i ’min’ vin. www.godset.dk www.taenk.dk www.pan-international.org

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 0 9


BOGOMTALE af Grønt Lys ved Kim Jesper Josefsen

Tor Nørretranders: Grønt lys for en anden verden: filosofiske spørgsmål og svar fremprovokeret af klimakrisen. Verve Books 2008. 184 sider, vejledende pris: 249 kr. Det grønne lys handler om at tro på at vi kan skabe en bedre verden. Et af Tor Nørretranders kendemærker er, at han er god til at fortælle om interessante ting, der er på vej. Hans seneste debatbog er formet som en dialog mellem læseren og ”Jorden” forstået som ”stof”. Det er en flippet form, dialogen som til tiders nærmest bliver poetisk. Vi har Beatles og Cicero med på sidelinjen igennem bogen. Det som gør bogen interessant er ikke kun formen, men at Nørretranders som den australske klimaforsker Tim Flannery, har troen på at vi mennesker rummer løsningen og endnu kan nå at løse klimakrisen. Vi skal satse på strømninger - ikke depoter. Depoter: de råstoffer og energiressourcer, som Jorden rummer, og som ikke er endeløse, herunder olie og uran. Strømningerne, derimod, er de vedvarende kilder til især energi, først og fremmest solenergi. Citater Hvad skal man så gøre? Slagordene er for mig at se: - lev løs - stil krav - føl folk

“Blomster taler kærlighedens sprog for nogle – for andre er det chokolade, der puster til flammerne” Rebecca J. Pate

- share your shit - stands ikke strømmen Vi skal opfinde en anden verden. Vi skal sige ja til forandringen og ja til at bruge af planetens vedvarende energi: Grønt lys.

Økologiske konfekturer & snacks

w w w. m o l l e - s ko v ly. d k G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 0 9

27


ØKOLOGISK

LAMMEKØD TIL PÅSKE - Fra Grantoftegaard

WWW.GRANTOFTEGAARDLAM.DK Køb dit økologiske lammekød på Grantoftegaard. Du bestiller på hjemmesiden: WWW.GRANTOFTEGAARDLAM.DK, og henter det nyslagtede lam i gårdbutikken. Tag familien med, gå en tur og oplev hvor lammet er vokset op.

Tjener dine penge noget formål? Opret en rentefri indlånskonto i vores regnbueafdeling. Kontoformen giver mulighed for grønne og bære­

LÆMMEDAG PÅ GRANTOFTEGAARD Søndag d. 5. april fra kl. 11 – 15. Her holder vi læmmedag, hvor alle er velkommen til at se de små nye lam i stalden, og måske opleve en læmning.

dygtige udlån indenfor miljø, kulturelle og sociale områder. Regnbueafdelingens ‘etiske råd’

BESØG GÅRDBUTIKKEN

Her sælger vi lamme og oksekød i mindre stykker, uldgarn, skind og alverdens økologiske produkter

varetages af Regnbueforeningen, der er en selvstændig forening.

Andelskassen J .A.K. Slagelse

GRATIS HESTEVOGNSKØRSEL Tirsdag og onsdag fra 10.00-13.00

Andelskassen J.A.K. Slagelse Løvegade 63, 4200 Slagelse Telefon 58 50 47 70

Nærmere information

Læs mere på:

Peter Djurtoft

www.grantoftegaard.dk

Andelskassen J.A.K. Slagelse

Fonden Grantoftegaard • Pederstrupvej 69 • 2750 Ballerup • Tlf. 44 77 36 96 www.grantoftegaard.dk • E-mail: grantoftegaard@grantoftegaard.dk

www.andelskassen-jak-slagelse.dk

Tlf. 97 137 127

28

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 0 9


Uddrag fra INFORMATIONSCENTER FOR

På hjemmesiden kan du tilmelde dig nyhedsbrevet. Læs mere om disse og mange andre miljøspørgsmål på

www.miljoeogsundhed.dk FOKUS PÅ PLAST

Plast er et materiale med mange gode egenskaber. Det er holdbart, formbart og billigt. Men der kan også være miljø- og sundhedsproblemer forbundet med plastik. Især PVC. (februar 2009) KEMIKALIER PÅVIRKER MÅSKE FRUGTBARHED Kvinder med PFOS og PFOA i blodet har sværere ved at blive gravide, viser nyt studie. (30. januar 2009) Jo højere niveauer af de udbredte kemikalier PFOS og PFOA i blodet, desto sværere har kvinder ved at blive gravide. Det tyder en undersøgelse på, der som netop er offentliggjort i tidsskriftet Human Reproduction og som i dag er omtalt på www.dr.dk/nyheder EU SKÆRPER SYN PÅ TRICLOSAN Tilladt brug af det antibakterielle middel i kosmetik er ikke sikker nok, viser ny vurdering fra EU. (10. februar 2009) Den gældende grænseværdi for triclosan i kosmetik er ikke i alle

BOGOMTALE af Den nye Grønne Forbrugerguide ved Jørgen Martinus

tilfælde tilstrækkelig til at beskytte forbrugerne. Det vurderer EU’s videnskabelige komité (SCCP) i en grundig gennemgang af det

Julia Hailes:

omdiskuterede stof.

Den nye grønne forbrugerguide Oversat af Marianne Hartz Thomas

TØJVALG PÅVIRKER MILJØET Konventionelt dyrket bomuld er den største synder, viser ny norsk undersøgelse. (22. januar 2009) Tøj lavet af hamp og alpaka- og kashmiruld er mest miljøvenligt. Skarpt

Rosinante 2009 256 sider Vejl. pris 249,- kr.

fulgt af fåreuld, hør og økologisk bomuld. Derimod er konventionelt dyrket bomuld, plus nylon og akryl samt blandingsproduktet af bomuld

Afløseren for den første grønne forbrugerguide der udkom på

og polyester ikke gode miljøvalg.

dansk helt tilbage i 1990 er i handlen fra den 12. marts 2009. Det er en længe savnet opdatering, der bliver tilgængelig nu.

NY FLAMMEHÆMMER I MILJØET Stoffet findes overalt i naturen, viser ny forskning. (14. januar 2009) De mest problematiske flammehæmmere blev forbudt i elektronik i 2006. Siden er brugen af flammehæmmeren decabromodiphenyl

Mangt og meget har ændret sig siden dengang, men bogen kommer som forgængeren omkring stort set alle hverdagens og livets forhold. God læsning!

ethan (DBDPE) steget kraftigt. Hidtil har man anset DBDPE for kun i mindre grad at være problematisk for sundhed og miljø. Men inden for de seneste måneder har flere undersøgelser vist, at DBDPE ophobes i dyr, og at vi kan blive udsat for det i vores hjem.

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 0 9

29


KALENDER – GRØNNE ARRANGEMENTER ALLE ER VELKOMNE

JYLLAND

Aalborg Bæredygtigt byggeri Lørdag den 28. marts kl. 13.0017.00. Åbent hus hos selvbygger Ole Nielsen. Byggeriet er omtalt på side 22 i Grøn Hverdag nr. 4, december 2008. Tiden for indflytning nærmer sig, men denne dag ligger hammeren stille, jeg tager imod gæster og viser frem. Gratis entre. Sted: Nøddevej 16 (Stae) 9310 Vodskov 15 km nord for Aalborg.

Randers Det kærlige køkken Lørdag-søndag den 18. og 19. april kl. 9-16. Kirsten Skårup, der er kendt kogebogsforfatter er netop udkommet med en bog om klimavenlig mad. Det vil hun fortælle om, og vi vil fremstille mad fra bogen. Sted: Tirsdalens skole, R. Hougårds Vej 50 Tilmelding: Byøkologisk Forum, tlf. 8642 0049.

Haderslev Himmel, Hav og Galathea 3 Tirsdag den 10. marts kl. 13. Foredrag ved ph.d. Jens Tang Christensen. Havet er den store joker i fremtidens klima. Vindene, de store havstrømme og havets levende organismer, som er væsentlige elementer i udvekslingen af CO2, blev studeret på ekspeditionen. Arrangeret af Folkeuniversitetet i Haderslev Kommune. Entré: 50 kr. Sted: University College Syd, Lembckesvej 3-7.

FYN

Odense Energi, miljø og global opvarmning Torsdag den 23. april kl. 19.15. Den globale opvarmning er kommet højt op på den politiske dagsorden, men der er stadig faglige kontroverser om de afgørende

30

årsager til klimaændringerne. Det samme gælder strategierne for at bekæmpe den globale opvarmning. Foredraget vil belyse, hvad vi ved om årsagerne, og hvad vi kan gøre ved det. Herunder diskuteres bl.a. solplet-teorien, en mulig renæssance for A-kraft, kontroversen om indfangning og lagring af CO2, opløbet til FN’s miljøtopmøde i København, samt spørgsmålet om ”grænser for vækst” og økonomisk ulighed som en drivkraft for fortsat vækst. Arrangeret af UNF, Ungdommens Naturvidenskabelige Forening Odense. Entre: 40 kr. Sted: Odense Campus, SDU, U46, Campusvej 55, Indgang C, Odense M.

SJÆLLAND

Frederikssund Klimaforandringer og samfundets respons - set med en havforskers øjne Mandag den 30. marts kl. 19.30. Hvor meget af den globale opvarmning er menneskeskabt? Er det sandsynligt, at havets vandstand vil stige med over 1 meter i dette århundrede? Hvad kan vi ellers forvente? Kan vi afværge de uønskede effekter? Det er nogle af professor Katherine Richardsons spørgsmål. Entré: 50 kr. Sted: Kulturhuset Elværket, Ved Kirken 6.

Roskilde Grøn Salon - Hair By Nature Onsdag den 22. april kl. 17.3019.00 besøger Grøn Hverdag Roskilde Lene Danskovs frisørsalon. Lene fortæller om diplomordningen Grøn Salon som er udviklet af Københavns Miljønetværk, Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund og Danmarks Frisørmesterforening. Hvad indebærer det for virksomheden at være miljøansvarlig og hvad betyder det for dig som kunde i salonen? Sted: Algade 19 i Roskilde. Læs mere på www.hairbynature.dk.

Horns Herred Ørredopdræt Lørdag den 16. maj kl. 14-17. Vi besøger Knud Fischer i Venslev, som vil fortælle om sit økologiske ørredopdræt. Forfriskning serveres på stedet. Mulighed for køb af ørreder. Samkørsel aftales. Medlemmer 20 kr., andre 40 kr. Tilmelding til Ilse Friis Madsen, mail ilse@friis.mail.dk, tlf. 4637 1109 senest den 9. maj.

Ringsted Økolandsbyen Hallingelille Tirsdag den 17. marts kl. 19-20.30. Susanna Maxen fra Hallingelille fortæller om, hvordan det er at opbygge og leve i den økologiske landsby med fokus på bæredygtighed og fællesskab. Fri entré. Sted Ringsted Bibliotek, Tværallé 1-3.

København Dansk forbrug, kinesisk forurening. Tirsdag den 21. april kl. 19.30. Foredrag i Dansk-Kinesisk Forening af klimamedarbejder ved Verdensnaturfonden Signe D. Frese. Danmark bryster sig af at være et af de lande, som har formået at reducere CO2udledningen, samtidig med at den økonomiske vækst er steget. I virkeligheden har vi flyttet vores CO2 udledning uden for landets grænser, fordi vi importerer flere og flere varer fra udlandet. Vores CO2-udledning er faktisk 20 % større end de officielle tal viser. Kina er blevet en af vores vigtigste handelspartnere, og Kina er nu det land i verden, hvor vi danskere samlet set sætter det største CO2fodaftryk. Det skyldes primært vores forbrug af helt almindelige dagligvarer og forbrugsgoder. Det er af afgørende betydning for verdens klima, at Danmark og andre rige lande tager medansvar for al den CO2, der udledes som følge af landenes forbrug af varer og ydelser - også i Kina, verdens fabrik. Ellers kommer vi aldrig de globale

klimaforandringer til livs. Entré: 30 kr. Sted: Kulturstaldene, Onkel Dannys Plads 1-9, Vesterbro.

Inspirationsdag og Landsgeneralforsamling 2009 Grøn Hverdags Inspirationsdag og Landsgeneralforsamling bliver lørdag den 28. og søndag den 29. marts. Inspirationsdagen finder sted i Jytte Abildstrøms Økologiske Inspirationshus på Frederiksberg og generalforsamlingen i Økologihuset på Nørrebro (Landssekretariatet). Skriv det i kalenderen allerede nu. Vi opfordrer samtidig til, at medlemmer med interesse for Landsorganisationens arbejde melder sig som kandidater til Landsbestyrelsen. Kontakt: Jørgen Martinus, Landssekretariatet, tlf. 3315 3345, gronhverdag@mail.dk.

Læs mere om program på www.gronhverdag.dk

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 0 9


AKTIV LOKALT GIV MILJØET EN HÅND - HVER DAG

KREDSFORMÆND ALBERTSLUND Lars Clark % 43 62 06 82 clark@tdcadsl.dk BORNHOLM Marianne Kristoffersen % 56 49 83 16 mariannekristoffersen@mail.dk BRØNDBY Jan Halberg % 60 66 00 58 jan.halberg@gmail.com FYN Conni Ramskov % 66 17 06 54 conniramskov@hotmail.com KØBENHAVN Jørgen Martinus % 28 88 02 52 martinusmail@gmail.com KØBENHAVNS OMEGN & NORDSJÆLLAND Steen Dan Frederiksen % 43 62 71 16 gronfam.albertslund@ofir.dk

ROSKILDE & OMEGN Kim Jesper Josefsen % 61 77 78 39 kim@josefsen.dk SLAGELSE Jørgen Rasmussen % 57 82 16 16 j.ras@mail.dk Sorø & Omegn Dorte E. Nielsen % 24 60 02 61 soroeslot@stofanet.dk SYDSJÆLLAND OG ØER Henrik Larsen % 54 44 50 20 skytten-danmark@ofir.dk Sydjylland Fritze Lundstrøm % 75 50 86 00 fritzekost@hotmail.com MIDT NORD Rita Nørregaard % 97 76 70 19 ritan@dlgmail.dk

ØVRIGE KONTAKTPERSONER ESBJERG Erik Madsen % 75 10 17 06 erik-m@vip.cybercity.dk FURESØ Karen Strandesen % 78 78 23 38 karenstrandesen@dbmail.dk HERNING Anette Vestergaard % 97 13 34 78 anet.4.2@post.tele.dk HJØRRING Peter Yde % 98 90 11 12 peter-yde@privat.dk

KØGE Det Grønne Hus Anna Thormann % 56 67 60 73 anna@detgroennehus.dk www.detgroennehus.dk RINGKØBING-SKJERN Birtha Toft % 97 34 33 41 birtha-eskild@get2net.dk VEJEN Gerda Iversen % 75 39 17 75 % 20 68 47 20 ØSTJYLLAND Lars Clark % 43 62 06 82 clark@tdcadsl.dk

HOLBÆK Bodil Smith % 59 47 10 51 skovbakkegaard@tdcadsl.dk

Jule Quiz 2008 – Vinderne Kogebog – ’Det kærlige køkken’ Gitte Ravnsbæk 8961 Allingåbro Spanske vine fra Halkær Vin Lea Vilby 4000 Roskilde Inge Lis Olsen 4200 Slagelse Christina Elisabeth Olsson 4220 Korsør Margit Kristensen 6091 Sønder Bjert Gunnar Hansen 6600 Vejen

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 0 9

Fyldte chokolader fra Mølle-Skovly Pia Dall 4000 Roskilde Kim Josefsen 4000 Roskilde Laila Schou 4862 Guldborg Annette Bondesen 6000 Kolding Lone Madsen 6000 Kolding John Masters Organics shampoo og balsam Peer Nørgaard 4660 Store Heddinge Anna Rørbæk Uldall 4700 Næstved Poul Østergaard 7100 Vejle Rita Hougaard 7755 Bedsted Thy

31


Maskinel Magasinpost

B

Returneres ved varig adresseændring

AFS: Grøn Hverdag Blegdamsvej 4 B 2200 København N

ID-nr. 47416

n e d

h ar f

e

Tag dynen af!

be r

Kl o

Ta k k e k o r t f r a k l o d e n

Grøn Hverdag

Spar 1 ton CO2

Grøn Hverdag sætter fokus på Klima- og Energiministeriets kampagne www.1tonmindre.dk Quiz –

Sæt kryds og send ind. 1. Hvad er CO2 ❏ en luftart

Skaf et nyt medlem, send quizzen ind – og deltag i lodtrækning om

❏ et bilmærke

❏ ved afbrænding af kul og olie ❏ ved forbrænding i kroppen ❏ ved solens opvarmning

3. Er CO2 nødvendig

❏ ja

2. Hvordan dannes CO2?

4. H  vad bevirker for meget CO2 i atmosfæren?

❏ global opvarmning ❏ ny istid

❏ ja ❏ nej

6. Hvad gør du?

❏ planter træer ❏ kører mindre i bil ❏ sparer en flyrejse ❏ sparer på el ❏ sparer på varme ❏ investerer i vedvarende energi

Indsenders Navn: . ...................................................................... Adr:...................................................................................................... Tlf: . ........................................................................................................................

❏ nej

5. Kan vi være med til at begrænse CO2?

et gavekort på 500 kr fra en af Grøn Hverdags annoncører(valgfrit).

Mail:......................................................................................... Nyt medlem Navn:

.....................................................................

Adr:...................................................................................................... Tlf: . ........................................................................................................................ Mail:.........................................................................................

Frist for indendelse af kupon og kontingent 1.6.2009 Sendes til Grøn Hverdag, Økologihuset, Blegdamsvej 4 B, 2200 København N.

Vær med i kampagnen Spar 1 ton CO2. Find dit personlige CO2 udslip på CO2 beregneren www.1tonmindre.dk og se, hvor du kan spare.


Gh1 2009