Page 1

#1

MARTS

2008

grøn hverdag UDGIVET AF LANDSORGANISATIONEN GRØN HVERDAG

DIN HANDLING SKABER FORVANDLING

Læs blandt andet om: Et grønlandsk olieeventyr Økoruten Bæredygtige produkter Cyklen skal pumpes Nanopartikler - Miljø og sundhed Spar CO2

Grøn Hverdags nye logo • Inspirationsdag i Roskilde • Vindere fra julenummeret!


Økologiske dagligvarer Kød • Grøntsager • Ost • Æg • Smør • Vin Kaffe • Brød • Slik og meget andet.

Svanholm Allé 2 • 4050 Skibby • 47 56 66 60 man-torsdag: 15-17.30, fredag: 14-18.00, lørdag: 10-14.00

Det grønne og bæredygtige pengeinstitut Fælleskassen · Bülowsvej 48 A, 1870 Frederiksberg C. Tlf. 35 39 45 40 · faelleskassen@faelleskassen.dk

UBEHANDLET

100 % kompostérbar papirpose til det grønne affald inde i køkkenet Vi har også salg af stativer til Miljøposen Harhoffs Allé 18 4100 Ringsted 57 67 43 08 www.miljopose.dk post@miljopose.dk

M/LANOLIN

REN ULD Ammeindlæg, baby-uldsvøb, giftfrie lammeskind, finuldslanolingarn til undertøj, færdigstrikkede undertrøjer, strikkede tæpper i metermål, lanolingarn i changerende farver, varmt undertøj i uld eller uld/silke ulddyner og -madrasser.

Besøg butikken eller ring efter vareliste eller se mere om os på vores website. NATURLIGBEKLÆDNING V. ANNE BAK, BRAMSLEV BAKKER 12, 9500 HOBRO, 9851 1223 WWW.NATURLIG-BEKLAEDNING.DK

/MVOIYKPIRIVXVYIX LN—PTHIR 9HZMOPMRKIRMHERWOPERHFVYKTIKIVQSHWX˜VVISKQIVI WTIGMEPMWIVIHIIRLIHIVSKIXWXSVXERXEPQEVOIVHIVMOOI P—RKIVIEJKV—WWIWQIRMWXIHIXH]VOIWQIHIRWMHMKI EJKV˜HIV

økologiske dråber fra

(I˜OSPSKMWOIPERHFVYKJEWXLSPHIV HIVMQSHHIXREXYVPMKIQMPN˜LZSV PMZWFIXMRKIPWIVRIJSVHIRHERWOI JEYRESKHIVQIHSKWoHIRPMPPI OMVOIYKPIIVSTXMQEPI 8LMWI1INIVMIVMRHKoIXMIXWEQEVFINHI QIH(ERQEVOW/MVOIYKPIKVYTTI JSVEXVIHHIOMVOIYKPIRSKLEV WTSRWSVIVIXVIHIOEWWIVXMPEVXIR /EWWIVRISTW—XXIWFPELSW 8LMWI1INIVM«WERHIPWLEZIVI MP˜FIXEJ :IHIRPMPPIMRHWEXWOERHY QoWOIZ—VIQIHXMPEXWMOVI FIWXERHIREJOMVOIYKPIVM(ERQEVO 3TW—XIRVIHIOEWWIIPPIVHVMO ˜OSPSKMWOQ—PO

www.halkaervin.dk Ɣ 98 66 94 00

2

[[[XLMWIHO

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 0 8


#1

Grøn Hverdag LANDSORGANISATIONEN GRØN HVERDAG Ved årsskiftet 2008 ændrede Landssammenslutningen af Grønne Familier i Danmark sit navn til ovenstående. Den organiserer for lokale kredse og foreninger med Agenda 21 dagsorden. Organisationen og dens medlemmers formål er at udbrede viden om bæredygtig levevis, og ikke mindst hvordan denne viden kan omsættes til handling. Organisationen står for udgivelsen af bladet Grøn Hverdag og er i dialog med medlemskredsene landet over, som afholder talrige grønne arrangementer. Organisationen og dens medlemmer har aktiv kontakt til politikere, erhvervsliv og borgere. Landsorganisationen Grøn Hverdag har to repræsentanter i Forbrugerrådet og arbejder her sammen med andre organisationer for en grøn forbrugerpolitik. Organisationen er desuden medlem af paraply-organisationen Dansk Folkeoplysnings Samråd.

Naturlig varme til børn

& voksne

Artikler:

»  » » » » » » »

Et grønlandsk olieeventyr KIM CARSTENSEN • SIDE 6

”Yes,

we can!” STEEN CHRISTIANSEN • SIDE 9

Økoruten

2007/2008

• Naturtekstiler i ubehandlet uld, uld/silke, silke og kashmir/silke • Bekvemt og behageligt at have på • Giver ensartet varme og maksimal bevægelsesfrihed • Stockmar giftfrie farver • NYHED Joya Massageruller • Rekvirer materiale eller download på www.helios.dk

NYT KATALOG 07/08

SEKRETARIAT Jørgen Martinus Økologihuset, Blegdamsvej 4 B 2200 København N Telefon og fax: 33 15 33 45 www.gronhverdag.dk mail: gronhverdag@mail.dk

INGE LISE HANSEN OG HELLE CONRADSEN • SIDE 12 Spar

klimaet for 2 ton CO2 TINE ALBINUS • SIDE 18

Mindre

trængsel og bedre klima KRISTIAN ØRSTED PEDERSEN • SIDE 22

Cyklen

skal pumpes JENS TOFT RASMUSSEN • SIDE 24

Kan

nanopartikler skade miljø og sundhed? ROZA PEDERSEN • SIDE 26

Industriens

nye ernæringsmærkning CAMILLA UDSEN • SIDE 28

Desuden:

LANDSFORMAND Lars Clark, Rypehusene 38 2620 Albertslund Tlf: 43 62 06 82 • clark@tdcadsl.dk BLADET GRØN HVERDAG Udgives af Landsorganisationen Grøn Hverdag. Redaktion: Jørgen Martinus og Ilse Friis Madsen • Pro­d uktion: adrem.dk • Annoncer: Jørgen Martinus, tlf. 3315 3345 • mail: gronhverdag@ adrem.dk • Oplag: 7.000 stk. • Glumsø Bogtrykkeri • ISSN nr. 0909-0150 • Abon­nement: 190 kroner for fire numre - medlemmer gratis • Kommentarer og artikler udtrykker ikke nødvendigvis Grøn Hverdags holdninger • Næste nummer udkommer primo juni 2008 • Redaktionel deadline 28.05.2008 • Forsidefoto: Økoruten, Karl-Olaf Friis

2008

MARTS

Grøn Hverdags Inspirationsdag 2008 Bæredygtige produkter – kan det lade sig gøre? Elskrot

Send nedenstående kupon i lukket kuvert til: Dansk Helios Østerskovvej 2, Pjedsted • 7000 Fredericia Eller kontakt os: 7595 4088 • Fax 7595 4654 • naturposten@helios.dk Ja tak, send mig yderligere information om HELIOS NATURTEKSTILER

Denne tryksag er produceret på ISO 14001 Miljøcertificeret trykkeri Papiret er godkendt til Svanemærkning, og tryksagen er produceret efter kriterier 3.2 for Svanemærkning.

Navn: Adresse: Postnr./by:

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 0 8

3


GRANTOFTEGAARDS

– en del af AgroAkademiet

Ă˜kologiske GĂĽrdbutik -– tĂŚt pĂĽ København

Køb dit økologiske lammekød pĂĽ grantoftegaard. Du bestiller pĂĽ hjemmesiden: WWW.GRANTOFTEGAARDLAM.DK og henter det nyslagtede lam i gĂĽrdbutikken. Tag familien med, gĂĽ en tur og oplev hvor lammet er vokset op. LÆMMEDAG PĂ… GRANTOFTEGAARD Søndag d. 6. april fra kl. 11 – 15. Her holder vi lĂŚmmedag, hvor alle er velkommen til at se de smĂĽ nye lam i stalden, og mĂĽske opleve en lĂŚmning. Du kan ogsĂĽ fĂĽ en tur i hestevognen. BESĂ˜G GĂ…RDBUTIKKEN Her sĂŚlger vi lamme og oksekød i mindre stykker, uldgarn, skind og alverdens økologiske produkter. GRATIS HESTEVOGNSKĂ˜RSEL Tirsdag & onsdag fra 10 – 13

Vil du vÌre ... økologisk landmand? eller islandske heste berider? eller student pü hesteryg? ... se mere pü www.kalo.dk

LĂŚs mere pĂĽ:

www.grantoftegaard.dk Fonden Grantoftegaard • Pederstrupvej 69 • 2750 Ballerup • Tlf. 44 77 36 96 Annonce_final_86x58.pdf 21:54:36 www.grantoftegaard.dk 12-04-2007 • E-mail: jck@grantoftegaard.dk

C

M

Y

CM

MY

CY

CMY

Let, LÌkkert & Luksus �LÌs mere om vores nye butik pü www.verde.dk�

Skovridervej 1, 8410 Rønde, tlf. 96 96 66 66

Tjener dine penge noget formĂĽl? Opret en rentefri indlĂĽnskonto i vores regnbueafdeling. Kontoformen giver mulighed

K

www.verde.dk

for grønne og bĂŚre dygtige udlĂĽn indenfor miljø, kulturelle og sociale omrĂĽder. Regnbueafdelingens ‘etiske rĂĽd’ varetages af Regnbueforeningen, der er en selvstĂŚndig forening.

Andelskassen J .A.K. Slagelse

Andelskassen J.A.K. Slagelse Løvegade 63, 4200 Slagelse Telefon 58 50 47 70

NĂŚrmere information Peter Djurtoft Andelskassen J.A.K. Slagelse

www.andelskassen-jak-slagelse.dk

4LF

4

G R Ă˜ N

H V E R D A G

1 / 2 0 0 8


L E D E R E N

O G

V O R E S

2007 har været et vanskeligt år for små foreninger. Uvisheden om den nye portostøtte, de højere posttakster og ændrede regler for omdeling af foreningsblade har påvirket økonomien og kompliceret den daglige drift. Desuden har vi endnu engang skullet betale moms til skattevæsenet for de medlemskontingenter, der ikke sendes til lokalkredsene. Specielt problemet vedrørende moms af vores kontingentindtægter er ulogisk og økonomisk belastende for foreningen. Derfor har bestyrelsen allerede sidste år på landsgeneralforsamlingen varslet, at der ville komme nye vedtægter. På landsgeneralforsamlingen 2008 skal vi derfor tage stilling til de nye vedtægter. Man kan jo kun beklage at situationen i dag for små foreninger er blevet meget vanskelig. Danmark og danske politikere har altid pralet af, at vi i Danmark havde mange foreninger. Foreninger der er med til at forankre demo-

N Y E

N AV N

kratiet og øge forståelsen for demokratiet og arbejdet inden for demokratiske retningslinjer. I en tid hvor demokratiet forsøges undertrykt, er arbejdet i de mange lokale foreninger den basisuddannelse i demokrati, som man får som borger i samfundet. Desværre har de sidste år været svære for foreningerne, stigende posttakster, mere komplicerede regler for udsendelse af medlemsblade, uforståelige og vilkårlige afgørelser fra Skat m. m. Foreningen får stadig støtte fra Tips- og Lotto, men også her har politikerne været inde og se på muligheden for at privatisere Tips- og Lotto. Hvis det sker, vil det give færre midler til fordeling mellem almennyttige-, spejder- og idrætsforeninger. Hvis støtten fra Tips- og Lottomidler forsvinder eller reduceres, så vil det betyde døden for endnu flere små foreninger.

+

LO G O

Grøn Hverdag lever endnu, om end årets regnskab kommer ud med et stort underskud. Bestyrelsen har iværksat planer til at reducere dette underskud, så 2008 gerne skulle ende i et nul. De nye vedtægter er et af tiltagene, nye annoncører og reduktion i lønudgifterne er andre tiltag, der vil blive taget i brug. Medlemssituationen er stabil, men det er langtfra nok og derfor en opfordring til lokalkredsene om at skaffe medlemmer, f. eks. gennem face to face marketing eller ved arrangementer. Det er trods alt medlemmerne, der er foreningen og foreningen bør udvikle sig og få flere medlemmer. For hvert nyt medlem styrkes både landsorganisationen og lokalkredsens arbejde. Landsformand Lars A. Clark

Nyt navn – nyt logo På landsgeneralforsamlingen den 11. marts 2007 blev det efter svare overvejelser besluttet at ændre foreningens navn fra Landssammenslutningen af Grønne Familier i Danmark til Landsorganisationen Grøn Hverdag. Hermed blev der skrevet organisationshistorie. I flere år havde vi diskuteret, om ”Grønne Familier” sendte det rigtige signal til omverdenen. Gav navnet associationer til en lukket ”hellig” kreds, var foreningen kun for familier? Navnet havde en historisk begrundelse, idet foreningen blev til som en fortsættelse af projekt ”Grønne Familier” i kampagnen ”Vor Fælles Fremtid”. Det var en oplysningskampagne på miljøområdet, der strakte sig over tre år og sluttede i 1992. Projektet Grønne Familier gik ud på, at 26 familier førte dagbog for at afdække de miljømæssige fordele og barrierer der eksisterede dengang, hvis man ville leve mere miljørigtigt. Men nye tider kræver nye tiltag. Den daværende spirende grønne bevidsthed, som, fik et væsentligt udtryk i Brundtland rapporten fra 1987 og ikke mindst i FNs Riokonvention fra 1992, som søsatte begrebet Agenda 21: Handlingsplan for det 21. århundrede,

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 0 8

underforstået: Handlingsplan for at redde klodens miljø. Kernen i Agenda 21 arbejde er trekantsamarbejdet mellem borgere, erhvervsliv og offentlige myndigheder, herunder politikere. Dette blev også grundlaget for Grønne Familier, som i lighed med andre grønne tiltag fik meget gunstige betingelser med oprettelsen af Den Grønne Fond på finansloven.

Grøn Hverdag

Efter 10 år med medvind for de grønne tiltag kom andre tider. Et regeringsskift i 2001 betød nedlæggelse af Den Grønne Fond og i det hele taget mørklægning af arbejdet for at få miljø og økologi i centrum for de

politiske beslutninger. Det grønne netværk, som var opbygget fik trange tider. Men fakta har det med at være svære at overse i længden, og den politiske ledelse måtte indse, at miljøet må tages med på råd i vore økonomiske dispositioner. Vi ser nu en grøn bølge af økologisk bevidsthed rulle ind over vort land, ja over størstedelen af verden, ikke mindst hjulpet godt på vej af erkendelsen af de menneskeskabte klimaforandringer. I takt med de ændrede tider har Grønne Familier skiftet navn og logo. Vi vil gerne signalere, at den grønne bevidsthed er for alle, at den grønne hverdag er basis for at redde det miljø, vi alle skal nyde godt af nu og i fremtiden. Med vores logo gør vi opmærksom på, at vi er en landsdækkende organisation, og at vores primære arbejdsområde er Danmark, men at vi samtidig er bevidste om, at en global tankegang er nødvendig, hvis det grønne skal sejre. Ilse Friis Madsen Landsnæstformand

5


Et grønlandsk olieeventyr - en fantastisk mulighed eller ren katastrofe? ®

AF K IM C A R S T EN S EN

Der forskes nu igen efter olie ved Grønlands kyster, og der er stor optimisme denne gang. Chancerne for at finde reelle mængder af olie vurderes som store, og der spekuleres i, hvordan oliemilliarderne kan sætte Grønland i stand til langt om længe at gøre sig fri af Danmark. Men samtidig er vi mange, der har svært ved at se, hvordan udvinding af olie i Grønland harmonerer med nødvendigheden af at reducere de globale udslip af drivhusgasser. Jorden har bestemt ikke brug for, at der bliver pumpet endnu mere olie op fra undergrunden. Klimaforandringer er det store politiske spørgsmål

2007 vil utvivlsomt gå over i historien som det år, hvor verden for alvor fik øjnene op for, at klimaforandringerne udgør en alvorlig trussel. Al Gore skabte enorm, global opmærksomhed med sin film ”En ubekvem Sandhed”, og FNs klimapanel understregede situationens alvor i den stribe af rapporter, panelet udsendte i løbet af året. Budskabet var det samme hele vejen rundt: Klimaforandringerne er allerede i gang, men hvis vi går i gang med at bekæmpe dem med det samme, kan vi stadig undgå de

6

G E N E R A LS E K R E TÆ R I W W F , V E R D E N S N AT U R F O N D E N

Der er store risici ved olieudvinding i Grønland. Her et isbjerg i det sydlige Grønland Foto: Kim Carstensen

mest dramatiske konsekvenser. Klimaforandringerne rammer over alt på kloden, men det er verdens fattigste mennesker og lande, det især kommer til at gå ud over. Det kommer til at koste penge at bekæmpe klimaforandringerne, men det bliver det endnu dyrere at lade være. Budskabet gik rent ind hos verdens politikere, og der blev sat endnu tykkere streger under det, da Al Gore og FNs Klimapanel sidst på året blev tildelt Nobels Fredspris. I Danmark blev klimaforandringerne et hovedtema i efterårets valgkamp, alle partier talte engageret om deres planer på klimaområdet, og i den nye regering fik vi et Klima- og

Energiministerium, som skal samordne den danske indsats imod klimaforandringerne. Verden er altså i fuld fart på vej til at skabe en stærk og sammenhængende indsats for bekæmpelsen af klimaforandringerne. For første gang i mange, mange år bevæger bevidstheden om klimaforandringerne sig hurtigere end klimaet selv. Business as usual

Eller hvordan er det nu? Hvad er det egentlig, der har forandret sig? For samtidig med at vi taler om klimaforandringerne i et væk, så fortsætter vi med alle vore andre gøremål, som om ingen ting var hændt. Regeringen nedsætter

infrastrukturkommissioner, som skal komme med forslag til fremtidens trafiksystemer, uden at give dem mulighed for at indtænke transportens bidrag til klimaforandringerne. Pressen jubler, når det ser ud til, at julehandelen endnu engang vil overgå sig selv. Og økonomerne får glædesblus i øjnene, når det viser sig, at den danske olie i Nordsøen nok strækker nogle år længere, end vi havde regnet med, så vi kan forvente at have overskud på betalingsbalancen i en rum tid endnu. Klimaforandringerne er blevet et vigtigt politisk tema, og også noget, der optager mange almindelige danskere. Men der er meget langt igen, for hverken politikere eller borgere tager klimaproblemet så alvorligt, at vi for alvor lader det spille med i vores beslutninger på alle mulige områder. Vi har endnu ikke forstået, at kampen for et klima i balance skal føres på alle fronter. Stort set alle vores beslutninger, både i politik og dagligdag, har betydning for vores forbrug af energi og vores udslip af drivhusgasser, og derfor er vi nødt til at medtænke klimaet i alle de beslutninger, vi træffer.

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 0 8


Forræderisk skønhed – isbjerg i Grønland Foto: Kim Carstensen

De grønlandske forhåbninger om et nært forestående olieeventyr er et godt eksempel på den manglende sammenhæng i tænkningen, for det hænger jo ikke sammen at være bekymret for klimaforandringerne og ville gøre en stor indsats for at bekæmpe dem samtidig med at man begejstret udforsker mulighederne for at pumpe endnu flere drivhusgasser op af undergrunden.

mindre is i de arktiske farvande, og dermed mindre risiko for olieudslip og forurening af de

forholdsregler for at minimere risikoen, bl.a. ved at stille krav til de olieselskaber, der får lov

Risiko for olieforurening

Det er let at sidde i Danmark og være kritisk over for planerne om olieudvinding ved Grønland. Både på grund af de store miljørisici, der er forbundet med olieudvinding i arktiske egne og på grund af det mang­ lende hensyn til de globale klimaforandringer. Med hensyn til det første problem kan man sige, at klimaforandringerne paradoksalt nok er med til at gøre miljørisikoen ved olieudvinding mindre. Jo stærkere klimaforandringer, des

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 0 8

Fremtidens Grønland – landbrug i grønne enge Foto: Kim Carstensen

arktiske kyster. Vi er alle sammen med til at grave en grav, der er stor nok til at have plads til os alle sammen. Det skal dog også siges, at de grønlandske myndigheder er opmærksomme på risikoen for fremtidige olie­forureninger og forsøger at tage nogle

til at deltage i efterforskningen. Det er dog helt afgørende, at de reelle risici og mulighederne for at imødegå dem bliver kulegravet, og at der bliver en åben og offentlig diskussion af emnet, før den nuværende efterforskningsfase evt. bliver afløst af en egentlig olieudvinding.

Man skal ikke kaste med sten…

Men hvorfor skal olie ved Grønland overhovedet udvindes? Der er jo allerede mere end olie nok under ud­vinding til at ødelægge verdens klima, så hvad skal vi med mere? Og når der er øgede miljørisici ved olie­ udvinding i arktiske egne, skulle man så ikke stoppe grønlænderne? Der er en god pointe i synspunktet, men hvorfor er det lige Grønland, der skal sige nej tak til de mulige oliemilliarder? Var det ikke passende, at et land som Norge, der allerede har scoret flere oliemilliarder, end de fleste kan tælle til, gik i forvejen og standsede sit olieeventyr oppe nordpå i Barentshavet? Og hvad skal verden egentlig med Danmarks olie fra Nordsøen? Skulle vi ikke vise os som sande verdens­borgere og afstå fra vores olie for klimaets skyld? Uanset hvad man mener om spørgsmålet, er der ikke meget, der tyder på, at Danmark vil sige nej tak til milliarderne –

7


der har olie i deres undergrund absolut skal udnytte hver eneste dråbe, kommer vi med garanti til at pumpe atmosfæren så fuld af drivhusgasser, at klimaet løber løbsk.

Afsmeltningen går stærkt, når temperaturerne stiger i Arktis Foto: Kim Carstensen

og det er der heller ikke andre, der gør, det er olien alt for værdifuld til. Men dermed bliver det også lidt svært at sige, at grønlænderne skal holde sig fra den olie, de måske kan finde. Det grønlandske samfund vil vinde ved klimaforandringerne

Oven i købet har Grønland mindre incitament til at gøre noget ved klimaforandringerne end de fleste lande. Vi hører ofte, at klimaforandringerne vil blive voldsomst i de arktiske egne, og det er også sandt. Tempera­ turerne stiger hurtigst og mest ved polerne, og vi ser allerede tydeligt konsekvenserne. År for år bliver der mindre og mindre is i havet omkring Nordpolen, og afsmeltningen af den grønlandske indlandsis går hurti­gere, end nogen havde forestillet sig for bare nogle år siden. Amerikanske undersøgelser peger på, at isbjør­nen vil forsvinde fra næsten hele sit udbredelsesområde. Allerede i år 2050 forudsiger de, at der kun vil være isbjørne tilbage i et område i det nordvestlige Grønland og et område i Canada. Klimaforandringerne vil have dramatiske konsekvenser for naturen og dyrelivet i Grønland, især for de arter, der er knyttet til de nordligste og allerkoldeste egne. De har ingen steder at gå hen, når temperaturen stiger.

8

Men paradoksalt nok vil klimaforandringerne åbne mange nye muligheder for det grønlandske samfund. WWF Verdensnaturfonden viste i en rapport sidste år, at klimaforandringerne alt i alt kan vise sig at være en fordel for det grønlandske samfund. Mindre is og kulde vil betyde nemmere sam­færdsel og færre udgifter til opvarmning, og der er gode muligheder for, at de højere temperaturer kan skabe grundlag for et øget fiskeri efter torsk og rejer. Så set fra et grønlandsk perspektiv er der langt mere at vinde, end der er at tabe. Olieudvindingen kan skabe økonomisk grundlag for den stærkt ønskede selvstændighed og klimaforandringerne tæller strengt taget også mest på plussiden. I den situation er det svært at forestille sig, at Grønland skulle sige nej tak til olien.

Sagen om den grønlandske olie bør derfor bruges som grundlag for en nødvendig moralsk og politisk diskus­sion. Den skal ikke handle om at pege fingre af grønlænderne og sige fy-fy, men i stedet om at gribe i vores egen barm og se, om vores egne beslutninger og ageren stemmer overens med ønsket om at skabe en klimasikker fremtid. Når vi kender vores egen mangel på konsekvens, kan vi langt bedre vurdere andres positioner. Det vil være langt bedst, hvis der ikke bliver udvundet olie ved Grønland. Men for at kunne kræve det, må vi først selv bevise, at vi er villige til at gøre det der skal til for at være en del af den nødvendige globale klima­løsning. Vi skal tænke igennem, hvordan vores egen olieudvinding hænger sammen med vores globale klima-ambitioner, og vi skal tage ansvar for os selv og nå frem til et bæredygtigt niveau for vores udslip af drivhusgasser, dvs. et udslip der er så småt, at der

også er plads til andre. Når vi har fundet bjælken i vores eget øje, har vi et langt bedre og mere anstændigt grundlag for at begynde at disku­tere splinten i grønlændernes øjne.

Faktaboks: Om de globale klimaforandringer, se hos FNs Klimapanel: www.ipcc.ch Om olieefterforskning i Grønland, se Grønlands Hjemmestyres hjemmeside, Råstofdirektoratet: www.bmp.gl/petroleum/petroleum.html

Om klimaforandringernes betydning for det grønlandske samfund, se WWF Verdensnaturfondens hjemmeside: www.wwf.dk/db/files/ climate_change_and_the_greenland_so_1.pdf

Hvem skal gå forrest?

Problemet er bare, at nogen er nødt til at gøre noget. Vi får ikke beskyttet Jorden imod de truende klima­forandringer, hvis vi bliver ved med at tage alle de væsentligste politiske og økonomiske beslutninger uden at medregne klimaeffekterne af vores beslutninger. Og vi får ikke løst problemet, hvis vi bliver ved med at træffe beslutninger på grundlag af snævert nationale interesser. Hvis f.eks. alle lande,

Gletscherne svinder i det sydlige Grønland. Denne gletscher ved Narsaq når dog stadig ud til havet. Foto: Kim Carstensen

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 0 8


Bebyggelsen Hyldespjældets legeplads på taget. Foto: Ulrik Reeh, Veg Tech A/S, www.vegtech.dk

”Yes, we can!” Albertslund scorede ægte miljøhattrick i 2007: Tildelt Nordisk Råds Natur- og Miljøpris, første 100 % miljøcertificerede kommune og Dogme 2000-pris til ti klimaboligområder.

”Yes, we can!” dækker fint den miljøindsats, som Albertslund Kommune og byens borgere har ydet de sidste 15 år. 2007 blev året, hvor indsatsen blev anerkendt med tildeling af Nordisk Råds Natur- og Miljøpris. Samtidig blev Albertslund Danmarks første miljøcertificerede kommune. Dette arbejde har stået på siden 1999, og det vellykkede resultat skyldes ikke mindst en kæmpeindsats af kommunens ansatte og ledere. Dogme 2000-prisen blev tildelt ti boligområder, der

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 0 8

®

konkurrerer om at opnå den største CO2-reduktion. Miljøvisionen Temaet for Nordisk Råds Natur- og Miljøpris 2007 var ”Nordens miljømæssigt mest bæredygtige by”. Netop miljømæssig bæredygtighed er den grundlæggende filosofi i Albertslunds miljøarbejde. Udgangspunktet har været Brundtland-rapporten fra 1987 og FN’s Rio-topmøde i 1992, hvor alverdens stater forpligtede sig til at fremme en miljømæssigt bæredygtig udvikling under overskriften ”Tænk globalt – handl lokalt”. I Albertslund har vi valgt se det internationale samfunds beslutninger som en etisk udfordring til byen om at gøre det bedst mulige for at fremme Rio-topmødets mål. Et

AF STEEN CHRISTIANSEN

F O R M A N D F O R M I L J Ø - O G P L A N U D VA L G E T , A L B E RTS L U N D KO M M U N E

særkende er, at miljøindsatsen har haft bred politisk opbakning og været båret af indstillingen ”Yes, we can!” Fra Agendamål til grønne regnskaber Albertslund har omsat strategien ”Tænk globalt – handl lokalt ” ved hvert år siden 1992 at udarbejde et grønt regnskab for byens varme-, el- og vandforbrug. Siden 1994 har kommunalbestyrelsen gennem en årlig Agendaplan fastlagt indsatsen for at mindske påvirkningen af naturen. Et nøglebegreb i Agendaarbejdet er det økologiske råderum. Det vil sige, at vi som by og borgere ikke forbruger flere af naturens resurser, end vi efterlader til vores efterkommere.

Skal det mål nås, skal alle arbejde med. Det er netop det, der sker i Albertslund, hvor kommunens ansatte, borgere og virksomheder arbejder med på det fælles projekt. Økologiske kagemænd Albertslund indførte for mere end ti år siden økologisk bespisning i alle daginstitutioner. En indsats, som illustrerer, hvordan vejen banes for en miljømæssig omstilling af samfundet. Økologiske fødevarer skærmer børnene mod rest- og tilsætningsstoffer, men skaber også et marked for økologiske fødevarer. Miljøarbejdet er integreret i pædagogikken og derfor en del af hverdagen for både børn og voksne. I Børnehuset Spiren har medarbejdere og børn

9


Grønne tage i Hyldespjældet Foto: Ulrik Reeh, Veg Tech A/S, www.vegtech.dk

fremstillet bøger om natur- og miljøoplevelser. På kommunens 10. klasseskole har Miljørådet udarbejdet en digital miljøhåndbog, som fortæller de ansatte, hvordan de skal spare på energien, købe miljørigtigt ind og arbejde med miljøspørgsmål i undervisningen. Håndbogen kan nemt og enkelt redigeres i takt med nye miljøkrav. På skolerne ligger det fast i Agendaplanen, hvornår børnene i undervisningen møder forskellige miljøtemaer. Den aktuelle klimadebat præger også, og senere på året får en af skolerne besøg af Danmarks Naturfredningsforenings ”Klimakaravane”. Børnehuset Spiren og 10. klasseskolen er blot to eksempler på det omfattende miljøarbejde, der foregår i skoler, daginstitutioner og klubber samt i de centrale forvaltninger. Et miljøarbejde, som har båret Albertslund frem til at være Danmarks første miljøcertificerede kommune. Kommunens miljøindsats har to overordnede formål: At fremme bevidstheden om det miljømæssigt bæredygtige samfund, men indsatsen skal også signalere troværdighed, når kommunen

10

”i marken” understøtter det borgerdrevne miljøarbejde. Røde forbrugere bliver grønne Et særligt projekt de seneste år har været projekt ”Røde forbrugere”. Mere end 6.000 husstande har individuelle målere for varme og vand. I løbet af tre år screenes alle husstandes forbrug af vand og varme. Husstande, der har et særligt højt forbrug, tilbydes råd og vejledning om, hvordan forbruget kan begrænses, ved et besøg af kommunens folk eller Agenda Center Albertslund. De seneste tal viser, at røde forbrugere bliver grønne, og det lavere forbrug holder mere end et år. Projekt ”Røde forbrugere” er bare et eksempel på en ide, der er udviklet af byens Agendacenter og Brugergruppen og omsat til handling af miljøforvaltningen. Alle boligområder får et særskilt grønt regnskab, så de enkelte husstande kan se og sammenligne deres forbrug med det gennemsnitlige forbrug for området. Grønne butikker og miljøtjek Kommunen har udviklet et koncept for Grøn Butik Albertslund, hvor butikkerne får hjælp til

at få styr på energiforbrug og miljøforhold. 17 butikker i det lokale indkøbscenter er med, og flere er på vej. Ordningen administreres fremover af Agenda Center Albertslund i samarbejde med kommunens miljøfolk. Samme miljøfolk har en tæt dialog med virksomhederne om deres miljøforhold. Kommunen gennemfører langt flere miljøtilsyn end påkrævet – netop for at være i dialog. Kommunen tilbyder virksomhederne et udvidet miljøtjek med en gennemgang af virksomhedens miljøpåvirkning og med forslag til forbedringer af miljøforholdene. En undersøgelse har påvist, at mere end 80 % af virksomhederne er tilfredse med den tætte dialog med kommunen. Mere natur Mere end 60 % af Albertslund består af grønne områder, og bl.a. derfor vedtog kommunalbestyrelsen allerede i 1999 en Naturplan for byens grønne områder. Kommunen har efter strukturreformen fået myndighedskompetencen på naturområdet, herunder at sikre mangfoldigheden af dyre- og planteliv. Kommunens Naturgruppe har gennem en årrække ydet en stor indsats på naturplejeområdet,

som har været med til at sikre naturen og herlighedsoplevelser for byens borgere. Lokal klimakamp Vores politiske ambition er, at Albertslund skal være CO2neutral. Det er en lang vej at betræde, men byen er faktisk godt i gang. CO2-udledningen er reduceret med 46 % i forhold til 1986. Helt centralt er borgernes opbakning til indsatsen for et bedre miljø. Et af initiativerne er Klima-udfordringen, der omfatter 4.000 husstande. Ti af byens boligområder konkurrerer om, hvilket boligområde der på et år kan reducere CO2-udledningen mest. Det resulterer i lokale energisparetjek, uddeling af sparepærer og lokale miljøinitiativer. Initiativet blev i 2007 belønnet med Dogme 2000-prisen. Dette og andre borgerinitiativer er vigtige for at skabe opbakning til de helt nødvendige klimainitiativer, der kommer de nærmeste år. Klimakommune i førertrøjen. Klimaområdet bliver et særligt fokusområde de kommende år. Kommunalbestyrelsen har vedtaget en omfattende klimastrategi, der fokuserer

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 0 8


Grønne tage i Hyldespjældet Foto: Ulrik Reeh, Veg Tech A/S, www.vegtech.dk

på udviklingen af energirigtige løsninger til bygningsrenovering. Albertslund blev udbygget fra 1965 til 1975. Befolkningstallet steg fra 3.000 til 30.000 indbyggere. Vi har derfor sat os for at være dagsordensættende, når det drejer sig om energieffektivitet i eksisterende bygninger. Perspektivet er stort. Der bygges 6,5 mio. m2 om året i Danmark, men der er allerede 665 mio. m2 bygninger. Skal Albertslund nå målsætningerne om en miljømæssigt bæredygtig by og store reduktioner i byens CO2-udslip, så kræver det en offensiv klimastrategi med fokus på energieffektiviseringer i byens bolig- og erhvervsområder og kommunens ejendomme. Kommunen er gået foran. Investeringer i nye varme- og ventilationsanlæg i svømmehallerne viser reduktioner i energiforbruget på 8 %. Flere dagsinstitutioner får i øjeblikket fornyet deres varmeanlæg. Når vi bygger nyt, så er et lavt energiforbrug et vigtigt succeskriterium. På daginstitutionsområdet skal vi bygge tre nye institutioner indenfor fire-seks år. Det vil være oplagt at undersøge om, de skal opføres som

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 0 8

lavenergihuse og passivhuse. Der stilles krav om bæredygtige boliger i forbindelse med etableringen af nye boligområder og energieffektive løsninger, når boligområder renoveres. FN’s klimatopmøde 09 Det internationale fokus på klimaet, nye rapporter om poler, der smelter, og nye komplicerede løsningsmodeller, betyder, at arbejdet for det miljømæssigt bæredygtige samfund kan virke uoverskueligt for den enkelte. Og ikke mindst ligger det lidt i luften, at alle problemer løses med klimatopmødet i 2009. Det er ikke tilfældet. Et vellykket klimatopmøde vil gøre det nemmere med nogle af klimainitiativerne, men grundlæggende skal vi gennemføre en række omfattende beslutninger, der sætter det miljømæssigt bæredygtige samfund på dagsordenen. Beslutninger, der kommer til at ændre vores hverdag. Hjemme. På job. I daginstitutioner og skoler. I trafikken. Med naturgruppe, klimakæmpere, masser af miljøaktiviteter, dygtige medarbejdere og ledere viser Albertslund miljøvejen for landets øvrige kommuner og borgere.

Faktaboks Resultaterne viser, at det Albertslund Kommune kan lade sig gøre at ændre Knap 30.000 indbyggere miljøkurs.

Ligger 15 km vest for København Se mere på www.albertslund.dk Albertslunds miljøarbejde, Brugergruppe og Grønne Regnskaber se under ”Miljø og forsyning” på www.albertslund.dk

Dogme 2000 Et samarbejde for ambitiøse miljøkommuner se mere på www.dogme2000.dk Agenda Center Albertslund se www.agendacenter.dk

Albertslund Kommune: Status over ressourceforbrug og miljøbelastning

Tema

Tidligere forbrug/ belastning

Status 2006

Langsigtet mål

CO2-udledning

340.200 ton i 1986

182.969 ton Reduktion på 46 %

70.000 t i 2050 Reduktion på 80 %. Delmål: 170.000 t i 2010. Reduktion på 50 %

SO2-udledning

997 ton i 1986

66 ton Reduktion på 93 %

244 t i 2010 Reduktion på 85 % (30 % i forhold til 1998-niveau)

NOx-udledning

1.106 ton i 1986

197 ton Reduktion på 82 %

460 t i 2010 Reduktion på 58 % (45 % i forhold til 1998-niveau)

Grundvandsforbrug

3,1 mio. m3 i 1988

1,56 mio. m3 Reduktion på 50 %

1,6 mio. m3 Reduktion på 48 %

Andel af boligområde med lokal Agenda plan

0 % i 1995

25 %

100 % i 2010

11


Økoruten

– vejen til sunde lokale fødevarer ®

A F I N G E L I S E H A N S E N O G H E L L E CO N R A D S E N

Det startede i Spirekassen

Spirekassen er ét af mange forsøg på at skabe liv og udvikling i landdistrikterne, at støtte op omkring en lokalt baseret og fortrinsvis økologisk fødevareproduktion til glæde og gavn for de borgere, der bor i nærheden af producenterne. Medlemmerne af Spirekassen ønsker at få adgang til lokalt producerede kvalitetsfødevarer, og de ønsker at støtte de mennesker, der holder en produktion i gang i deres lokalområde. I Spirekassen er der både producentmedlemmer, konsumentmedlemmer og distributionsmedlemmer; i Spirekassen har de fælles interesser, uanset om de er primærproducenter, om de forarbejder eller forhandler – eller om de forbruger. Det siger sig selv, at hvis du kan få fat i en bakke tomater eller en pose kartofler, som er produceret i det lokalområde, hvor du bor, så er det bedre end et tilsvarende produkt fra Nordjylland eller området omkring Hamborg. Det sparer en masse transport og dermed CO2 udslip og belastning af Danmarks overbelastede vejnet, og desuden skaber det arbejde dér, hvor man bor. Netop her

12

på Lolland og til dels Falster har vi brug for, at resurser ikke drænes væk fra vore landdistrikter. Desuden har vi, der bor i landdistrikterne, også lyst til selv at smage og spise de produkter, vi producerer i området. Det er ikke kun mennesker, der bor i store byer, der er glade for kvalitet. Det er imidlertid sådan, at den strukturudvikling, der er foregået i landbruget siden midten af 1900-tallet, ikke har befordret en lokalt forankret produktion. Distributionssystemerne er som følge af strukturudviklingen blevet tilpasset til at servicere fødevareindustri og stordrift frem for mindre systemer baseret på mere håndværkspræget produktion. Køb af varer i Spirekassen

Hvis man ønsker at købe varer henvender man sig til producenten og henter selv sine varer. Tidligere, da der var tilknyttet en bæredygtighedsmedarbejder til Spirekassen, kunne man bestille varer gennem foreningen. Desværre er det endnu ikke lykkedes at få en ny bæredygtighedsmedarbejder tilknyttet efter kommunesammenlægningen, og Spirekassens bestyrelse ser sig

H H V. M E D L E M A F G R Ø N H V E R DA G O G P R O J E KT L E D E R PÅ “ Ø KO R U T E N ”

ikke i stand til at administrere vareudvekslingen. Aktuelle varer

Det månedlige elektroniske nyhedsbrev samt de varebreve, som vi sender ud til medlemmerne, fortæller om de aktuelle varer. På sigt arbejder Spirekassen på at etablere en egentlig net-butik. Succesen har vokseværk

Det viser sig hurtigt, at der er stor interesse for gode lokale fødevarer. Lokale ildsjæle får ideen til at lave en oversigt over de lokale producenter, som er med i Spirekassen. I samarbejde med Grønne Familier (nu Grøn Hverdag) og et par økologer har Spirekassen lagt kræfter i at få sat ØKORUTEN i gang med støtte fra Projekt Grønt Amt (Grønt projekt under det nu lukkede Storstrøms Amt) samt Artikel 33 (pulje til bl.a. udvikling af landdistrikter) under Indenrigsministeriet. Folder om ØKORUTEN

Resultatet bliver en flot folder og en hjemmeside for ØKORUTEN. Folderen bliver postomdelt i de tidligere Maribo og Nykøbing Falster kommuner. Folderen bliver også uddelt og markedsført på bl.a. æbledagene i september

på en økologisk frugtplantage på Nordfalster. Her var der også økomarked, og folderen blev rigtigt godt modtaget, og der var stor interesse for de lokale fødevarer. ØKORUTEN viser vej

ØKORUTEN viser dig vej, så du kan finde frem til de steder, hvor du kan købe økologiske varer. Du får et hurtigt overblik over, hvad du kan købe hvor, - uanset om du er interesseret i frugt, grøntsager eller kød eller noget helt fjerde. Kortet over ØKORUTEN kan du printe ud og tage med, når du tager på udflugt eller på familiebesøg i området, - så har du altid mulighed for at smutte ind forbi en økologisk producent på vejen og få lidt sund mad med hjem fra turen! ØKORUTEN er også en invitation til en dialog mellem dig og lokalområdets producenter af økologiske varer. Du er meget velkommen til at udfylde vores spørgeskema. Her har du mulighed for at komme med forslag til andre økologiske produkter eller idéer til andre måder at handle lokalt producerede økologiske varer. Du kan også fortælle, hvis du selv producerer økologiske varer - eller overvejer at starte

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 0 8


Fra venstre ses Helle, Niklas, Annemette, Anne Marie, Vibeke og Dion på Maribo Torv til indvielse af ØKORUTEN Foto: Karl-Olaf Friis

en produktion, eller om du kender andre økologiske producenter, som ikke er med på ØKORUTEN. Kort over ØKORUTEN

Tag på udflugt og besøg ØKORUTENS producenter af økologiske fødevarer. ØKORUTEN er i alt 260 km lang. Følg den og få friske økologiske varer med hjem og oplev de steder, hvor økologien dyrkes. En dejlig tur rundt i det sydøstlige hjørne af Danmark! Vil du se præcis, hvor din udvalgte producent ligger, kan du klikke på navnet eller markeringen på kortet! Vil du være sikker på at træffe nogen hjemme, er det en god idé at ringe først. Netværket samarbejder desuden med ”Den lille Turisme”, ”Oprør fra maven”, ”Slowfood

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 0 8

Sydhavsøerne” samt ”Kulinarisk Netværk”. Ét af vores mål med projekt ØKORUTEN er at få bedre kendskab til forbrugernes interesse for lokalt producerede økologiske fødevarer, - derfor vil vi meget gerne høre din mening! Du hjælper de lokale producenter af økologiske fødevarer til en bedre planlægning af produktionen ved at fortælle os hvilke varer, du er interesseret i. Det kommer både dig, producenterne og miljøet til gode. Vi vil være glade, hvis du vil bruge 5 minutter på at udfylde vores spørgeskema, som du finder på vores hjemmeside. På den måde kan du være med til at skabe en bæredygtig fremtid for den økologiske produktion på Lolland, Falster, Møn og Bogø!

ØKORUTENS indvielse

Lørdag den 1. september 2007 blev ØKORUTEN indviet på festlig vis. Indvielsen faldt helt bevidst sammen med de økologiske høstmarkeder i samme weekend. Det lokale Grønne Netværk havde sat mange sejl til. Vejret var heldigvis med os – det blev fint solskin. Den kulinariske rejse til gode lokale fødevarer, begyndte fra Maribo Torv. Her kunne man hoppe med på vognen, hvor Susanne Hovmand, godsejerfrue og kommende økologisk storbonde på Knuthenlund Gods i Stokkemarke på Lolland samt husmanden Kaare Rasmussen viste vejen til sunde økologiske fødevarer.

havde slået stalddørene op til årets økologiske høstmarked. Her kunne man både dufte, smage og mærke på alle de gode økologiske varer, idet vi blev budt på skønne smagsprøver fremstillet af gårdens egne produkter. Der var saftige stege fra grillen til de sultne og økologisk café for de tørstige Man kunne også møde gårdens dyr på guidede rundture i mark og stald. Det var tydeligt at se, hvor godt dyrene her trivedes. Svinene fik lov at gå og rode i jorden, og charmerende smågrise kaldte smil frem, når man iagttog, hvordan de boltrede sig og legede. Køer, heste, æsler, får, geder, fjerkræ, kaniner og marsvin – der var meget at se på! Baggrunden for dagen

Der var afgang i hestevogne beklædt i ØKORUTE bannere fra Maribo Torv, og næste station var Besøgslandbruget Saxenhøj i Sakskøbing, der

var indvielsen af ØKORUTEN, der er en 260 km lang kulinarisk rundrejse gennem Lolland, Falster og Møn, som fører dig forbi økologiske gårdbutikker 13


Susanne Hovmand talte om sine økologiske planer for Knuthenlund Gods

Et af de bæredygtige transportmidler ved indvielsen af Økoruten

Fotos: Karl-Olaf Friis

og stalddørssalg. Hvor du kan forsyne dig med frisk frugt, grønt, æg og kød.

dejlige efterårssang. Deltagerne udtrykte stor tilfredshed med arrangementet.

Initiativet har to formål: det ene er at give forbrugerne et overblik, og det andet er at afdække deres behov for flere økologiske varer, der er lokalt producerede. Derfor opfordres modtagerne af folderen til at svare på et spørgeskema, der skal klarlægge behovet og ønsker for at aftage varerne. Det vil på sigt både gavne forbrugerne og producenterne.   Turen var gratis og alle var velkomne til at deltage. Deltagerne modtog en gratis ”bæredygtig” indkøbspose, så forsyninger at flotte råvarer kunne tages med hjem. Posen var fremstillet af usprøjtet bomuld og bar et ”Fair trade” mærke. Og der var gode muligheder for at fylde poserne op, i gårdbutikken var der gode indkøbsmuligheder af såvel gårdens egne som andre økologiske produkter.

Vi kan kun opfordre læserne selv at køre ud og opleve ØKORUTENs mange lokale producenter. Oversigt over alle producenter: www.ØKORUTEN.dk Se også www.spirekassen.dk og www.økospiren.dk

        

Bestyrelsen i Spirekassen

Formand Anne Moloney, tlf. 5471 3374, e-mail: moloney@ fejoe.dk Næstformand Helle Conradsen, tlf. e-mail: hecon@popme.dk Kasserer Joan Thorlin, tlf. 5471 1668, e-mail: joan@thorlin.dk Sekretær Anne-Marie Madsen, tlf. 54609054, e-mail: amailyset@gmail.com Bestyrelsesmedlem Vibeke Sørensen

Der var også vinsmagning og høstgudstjeneste – hver for sig! Efter mange dejlige indtryk og oplevelser kørte hestevognene igen mod Maribo, og der var en god og hyggelig stemning undervejs, og deltagerne istemte

14

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 0 8


Grøn Hverdag N o r w a y

S w e d e n

Denmark

Germany

Neth.

Grønne Familier – Danmarks største grønne forbrugerorganisation – hedder nu Landsorganisationen Grøn Hverdag Vær med til at gøre Danmark bæredygtigt. Bliv medlem og modtag bladet Grøn Hverdag 4 gange årligt med bred information om bæredygtighed, miljø og økologi N o r w a y

Betal allerede idag! Reg. nr. 9860, konto nr. 87304 32462

Priser 2008 Medlemskab 235 kr. Erhvervs- /institutionsmedlemskab 470 kr. Abonnement Grøn Hverdag (4 x 1 blad) 190 kr. Firma-abonnement (4 x 20 blade) 1.000 kr.

Tlf. 8669 4966

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 0 8

GRØN HVERDAG Økologihuset Blegdamsvej 4 B, 2200 København N Tlf.: og fax: 33 15 33 45, mail: gronhverdag@mail.dk www.gronhverdag.dk

15


Roskilde bliver i år stedet for Grøn Hverdags Inspirationsdag og Landsgeneralforsamling Inspirationsdag lørdag den 29. marts kl. 12 – 17.30 Foredragsrække og udstilling

Rammen om Inspirationsdagen er medborgerhuset Kildegården, Helligkorsvej 5.

Foredragsrække kl. 13 – 17.30: Teaterdirektør, skuespiller og mangeårig frontfigur for økologiens udbredelse Jytte Abildstrøm skærper vores parathed med et af sine velkendte sprudlende indlæg. I løbet af eftermiddagen medvirker Roskildes Borgmester Poul Lindor Nielsen og Roskilde Kommunes miljøvejleder, Trine Keinike Sørensen, kendt fra tv-programmet ”Guld og grønne skove” på DR1. Desuden håber vi, at miljøminister Troels Lund Poulsen vil komme og fortælle om væsentlige tiltag i Miljøministeriet set fra hans taburet. Efter pausen med økologisk kaffe og kage følger yderligere foredrag, der vil belyse, hvor økologi og miljø står i forhold til tidens udfordringer.

Dagen er et åbent arrangement. Den vil give deltagerne et inspirerende ”økopust” til hverdagen.

Udstilling kl. 12 – 17.30: En væsentlig del af Inspirationsdagen bliver en udendørs og indendørs udstilling af lækre økologiske og spændende miljøvenlige produkter. Den vil være tilgængelig en time før foredragsrækkens start. Jytte Abildstrøm bliver æresmedlem af Grøn Hverdag i 2001.

Grøn Hverdag Landsgeneralforsamling søndag den 30. marts kl. 10 – 16 finder sted på havnefronten på Roskilde Vandrerhjem, Vindeboder 7 Deltagerne får separat indkaldelse.

16

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 0 8


Vil du og andre medlemmer af Grøn Hverdag udfordre klimatopmødet i 09? ®

AF GÖR AN W ILK E

S E K R E TA R I ATS C H E F I E LS PA R E F O N D E N

Elsparefonden søger grønne familier der kan leve godt med et betydeligt lavere elforbrug. Et demonstrationsprojekt hvor vi vil vise resten af verden, hvordan og hvor langt vi kan nå – i praksis.

ningsudstyr, der kommunikerer med din internetforbindelse. På denne måde vil du automatisk få overført oplysninger om dit elforbrug over døgnet til Min Bolig på Elsparefondens hjemmeside.

El, varme og transport er de tre største poster i vort personlige CO2-regnskab. Her kommer et helt konkret forslag til hvordan Grøn Hverdag kan være med til at vise resten af verden, hvordan vi håndterer ét at disse tre emner – elforbrug. Elsparefonden søger grønne familier der vil være med til at dokumentere hvordan vi kan reducere elforbrug og elspild, og være en inspirationskilde for klimatopmødet i 2009.

En tredje mulighed er at du selv køber udstyr til at aflæse dine energimålere og får data lagt på Min Bolig. Læs mere om de trådløse systemer der har Elsparefondens anbefalelsesmærke på www.elsparefonden.dk.

I dag er danskernes elforbrug i gennemsnit 1.500 kWh pr person og år, når vi ser bort fra de ganske få pct. der bruger el til opvarmning og varmt brugsvand. Elsparefonden har formuleret et sparemål på 1.000 kWh pr. person og år. I klub1000, som i dag har over 15.000 medlemmer, får man hjælp til at komme ned på 1.000 kWh, læs mere på www. elsparefonden.dk. Men vi kan sagtens komme endnu længere ned, også uden at gå på kompromis med vor komfort. Hvor langt ved vi ikke. Men vi vil frygtelig gerne have nogle helt kontante og konkrete resultater på hvor meget strøm vi behøver bruge, hvis vi tænker os om. I stedte for en teoretisk diskussion har vi tænkt at afprøve dette i praksis. G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 0 8

Elsparefonden og Grøn Hverdag udfordrer medlemmerne

Grønne Familier i Landsorganisationen Grøn Hverdag må om nogen må være dem der kan og vil gå foran, og vise verdenssamfundet, at selv i den rige del af verden både kan og vil vi undgå unødigt elforbrug. Elsparefonden søger derfor – som minimum - nogle hundrede familier der vil være med i et projekt, hvor vi i praksis kan se hvordan man kan knække den personlige elforbrugskurve. Sammen vil vi følge jeres handlinger og elforbruget meget tæt – helt præcist hvert kvarter, døgnet rundt. Resultatet har vi tænkt at præsentere i perioden frem til klimatopmødet i december 09. Det er en fantastisk mulighed for at vise at man i det rige nord kan spare på strømmen og leve godt, med et intelligent elforbrug. Min Bolig og fjernaflæsning af dit elforbrug

I projektet skal deltagerne beskrive deres boliger, elap-

parater og brugsvaner på Min Bolig, se www.elsparefonden. dk/minbolig. Min Bolig er din egen private hjemmeside, hvor du kan gemme oplysninger om din bolig, gemme plantegning og fotografier, få adgang til offentlige registre, og på sigt etablere automatisk styring og overvågning af dit hjem – el, indeklima og varme. Et vigtigt led i projektet er, at deltagerne skal kunne følge elforbrugets udvikling over døgnet. Her er der forskellige muligheder for automatisk fjernaflæsning. Hvis dit elselskab har etableret fjernaflæsning af din elmålere, skal du blot bede selskabet om at disse målinger bliver sendt til Min Bolig. Bestilling kan ske på fondens hjemmeside. En anden mulighed er at du køber strøm fra det nye elselskab Modstrøm (se artiklen på side 18). Det giver vederlagsfrit alle sine kunder et fjernaflæs-

Meld dig til projektet

Hvis du ønsker at deltage i dette projekt skal du melde dig til gronhverdag@mail.dk, senest den 15. april 2008. Elsparefonden og Grøn Hverdag vil fortløbende være i kontakt med projektdeltagerne med gode råd, vil svare på spørgsmål og kortlægge jeres erfaringer. Under projektet vil vi publicere resultater og erfaringer, herunder grafer der dagligt viser projektdeltagernes samlede elforbrug, variationer over døgnet og ugen, stand by-forbrug osv. En vigtig del i projektet er, at projektdeltagerne skal opstille personlige sparemål. Projektdeltagerne vil indbyrdes kunne dyste om hvem der kan spare mest og hvem der kan komme ned på det laveste elforbrug. Det vil også være muligt, at grupper af forbrugere kan udfordre hinanden i at sætte elforbruget på slankekur.

17


Spar klimaet for 2 ton CO2 ®

AF TINE ALBINUS

Hver eneste danske husstand kan spare klimaet for 2 ton CO2 årligt ved at vælge en ny leverandør af el. Hver dansker udleder i gennemsnit 10 ton CO2 om året. Vi kan selv være med til at mindske den udledning ved at nedsætte vores forbrug. Men vi kan også som forbrugere være med til at påvirke den samlede udledning af CO2 ved at medvirke til at antallet af tilgængelige CO2kvoter nedsættes. Et nyt selskab på det danske elmarked, Modstrøm, tilbyder dels produkter, der hjælper kunderne med at nedsætte deres elforbrug og dels tilbyder selskabet at opkøbe og destruere CO2-kvoter for kunderne. At destruere en CO2kvote betyder, at klimaet spares for 1 ton CO2. - Ideen bag Modstrøm er, at vi ønsker at være Danmarks første klimavenlige energiselskab. Produktion af strøm udleder CO2, og for meget CO2 er med til at skabe klimaforandringer, siger Modstrøms administrerende direktør Roar Seeger. - Modstrøm køber og destruerer CO2-kvoter for vores kunder. På den måde motiverer vi 18

KO M M U N I K AT I O N S A N SVA R L I G , M O DT S R Ø M

energiproducenterne til at producere mere CO2-fri strøm og dermed forbedre vores klima. At destruktionen af CO2-kvoter har den gunstige virkning skyldes CO2-kvotesystemet. Det er det system, der gør det muligt for Modstrøm at tilbyde klimavenlig strøm, forklarer Roar Seeger. CO2-kvote-systemet er skabt for at begrænse udledningen af CO2. Det kan sammenlignes med fiskekvoter, der sætter et loft for hvor mange fisk, der må fanges. Hvis fx en elproducent udleder mere CO2, end den har kvoter til, så må virksomheden købe ekstra kvoter. Det kan man som kunde hos Modstrøm være med til at forhindre ved at opkøbe CO2-kvoter og destruere dem. På den måde bliver virksomheder motiveret til ikke at udlede så meget CO2 til gavn for klimaet. Kernen i Modstrøms koncept er en garanteret besparelse på 5 pct. på kundens elforbrug. Besparelsen kan man vælge at beholde - eller man kan vælge at bruge pengene på CO2-kvoter, som Modstrøm opkøber og destruerer. En husstand med et gennemsnitligt forbrug på 4000 kWh om året kan som kunde

hos Modstrøm spare klimaet for mindst 2 ton CO2. Samtidig får alle kunder hos Modstrøm en elspareskinne og en særlig elaflæser, som kan være med til at mindske elforbruget. Greenpeace begejstret Hos Greenpeace er man begejstret for det nye koncept: - Mange af de virksomheder, der forsøger at markedsføre sig med grønne profiler og grønne produkter kan ikke stå for et nærmere eftersyn. Et højaktuelt eksempel er energiselskabet DONG, der forsøgte sig med at sælge såkaldt naturstrøm. Men kunderne her fik en lang næse, da de i pressen kunne læse om, at den naturstrøm, som de betaler en merpris på 3,75 øre ekstra per kilowatt-time for at modtage, produceres af DONG’s 18 år gamle vindmøller på Tunø Knob ud for Østjyllands kyst. Strøm, der ville være blevet produceret under alle omstændigheder, siger Tarjei Haaland, klima- og energimedarbejder i Greenpeace. - Det spændende ved Modstrøms koncept med at destruere CO2-kvoter er, at den enkelte forbruger kan være med til at mindske det samlede antal

tilgængelige kvoter og dermed lægge pres på de store miljøsyndere. Samtidig er den elaflæser, som Modstrøm giver kunderne et virkeligt godt redskab, hvis man ønsker at nedsætte sit elforbrug, siger Tarjei Haaland, der tilføjer at han allerede selv er blevet kunde hos Modstrøm. Den særlige elaflæser, som Modstrøm har fået udviklet, aflæser forbruget hver 15. minut, hvilket giver kunden mulighed for at følge husstandens forbrug meget tæt, og dermed også ansporer til at spare på forbruget. Modstrøms produkter Modstrøm tilbyder tre produkter, hvor du kan spare klimaet for CO2 og samtidigt spare penge på dit elforbrug. Ophæv din CO2-udledning CO2 Neutral® er Modstrøms mest klimavenlige produkt, der helt ophæver den udledning af CO2, som dit elforbrug er årsag til. Det sker ved, at Modstrøm opkøber og destruerer det antal CO2 -kvoter, der svarer til din husstands elforbrug. Med CO2 Neutral sparer du klimaet for mindst 2 ton CO2 om året. For en gennemsnitlig husstand vil

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 0 8


det koste ca. 40 kr. ekstra om måneden at blive CO2-neutral. Spar klimaet for 25 pct. CO2 CO2 Reduceret® er et klimavenligt produkt, der reducerer dit elforbrugs påvirkning af klimaet med 25 pct. uden at reduktionen koster dig noget. Det koster dig ikke noget, da Modstrøm opkøber CO2 -kvoter for den 5 pct. besparelse på dit elforbrug, som er garanteret. Spar 5 pct. på dit elforbrug CO2 Økonomi® er Modstrøms økonomisk mest attraktive produkt, hvor du sparer 5 pct. på de kilowatttimer, du bruger. Sammen med den elspareskinne du får gratis, har du her mulighed for at spare på både dit elforbrug og dine penge. Samarbejde med Elsparefonden Modstrøm samarbejder med Elsparefonden, som er en uafhængig fond under Klima- og Energiministeriet, og har indgået en aftale, hvor Modstrøm forpligter sig til kun at levere elspare-produkter, der lever op til Elsparefondens krav. - Dette gør Modstrøms tilbud meget spændende. Jeg håber, at både forbrugerne og de øvrige elselskaber lader sig inspirere af produktets klare miljøprofil. Det G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 0 8

er jo netop det, vi ønsker – at de midler, som selskaberne bruger i konkurrencen om forbrugernes gunst, i sig selv har en gavnlig effekt for miljøet og forbrugernes økonomi og gør vor hjem ’intelligente’, siger Elsparefondens sekretariatschef Göran Wilke. - I dag kan elforbrugerne købe CO2-fri strøm, typisk produceret på vind- eller vandkraft. Problemet er blot at dette ikke automatisk fører til en øget produktion af CO2-neutral strøm eller nye vind- og vandkraftværker. Ofte betyder salg af ’grøn’ strøm blot, at de øvrige forbrugere får en mere ’sort’ strøm. Det gavner ikke klimaet. Den sikreste måde i dag til at reducere det samlede CO2-udslip er, udover energibesparelser, netop at købe og destruere CO2-kvoter, siger Göran Wilke. Modstrøm har også tilsluttet sig Klima- og Energiministeriets kampagne, ’1 ton mindre’. - Vi ønsker også selv som virksomhed at tage et medansvar, og vi er sikre på, at der også er masser af danskere, der efterspørger varer, som gør det nemt for dem at handle ansvarligt og være med til at gøre noget godt for vores klima, siger Modstrøms

administrerende direktør Roar Seeger. - Hvis alle husstande i Danmark vælger produktet CO2 Neutral® vil det faktiske udslip af CO2 blive reduceret med 5 millioner ton CO2 om året.

Fakta om Modstrøm CO2-kvotesystemet Som en del af den internationale Klimakonvention og Kyotoprotekollen har EU etableret et CO2-kvotesystem, hvis formål det er at begrænse de europæiske virksomheders CO2-udledning. I henhold til aftalen må Danmark udlede 55 millioner ton CO2 pr. år fra 2008-2012. Det er 13 millioner ton mindre om året end i 2007. Kvotesystemet administreres i Danmark af Energistyrelsen og Klima- og Energiministeriet. Hvert år får virksomhederne tildelt et antal gratis CO2 kvoter. Danmark har i 2007 fået tildelt 24,5 mio. kvoter, der hver gælder for et ton CO2. Hvis den enkelte virksomhed udleder mere CO2, end den har fået kvoter til, må virksomheden købe ekstra kvoter. Hvis virksomheden derimod bruger mindre CO2 end den har kvoter til, kan de

overskydende kvoter sælges videre. Kvotesystemet giver på den måde virksomhederne et økonomisk incitament til at begrænse CO2-udslippet. Der er opstået et privat marked for salg af kvoter til folk, der vil gøre noget godt for klimaet. Ved at købe en kvote og fjerne den fra markedet forhindrer man et ton CO2 i at blive udledt i atmosfæren. Bliv kunde hos Modstrøm Det er nemt at skifte elleverandør og dermed gøre noget godt for klimaet. Hvis du skifter leverandør bliver strømmen til din bolig fortsat leveret via el-netselskaberne, som alle udbydere af el i Danmark benytter sig af. Der skal altså ikke føres nye ledninger el.a. til din bolig. Klik ind på www.modstroem.dk og køb klimavenlig strøm. Du kan også købe Modstrøms produkter hos Telekæden og Merlin. På www.modstroem.dk kan du også læse meget mere om Modstrøms produkter, om klimaet og om destruktion af CO2-kvoter. 19


Joybox EL-Skrot ®

AF HELL E R ANNE S

J OY B OX . D K

Metal og elektronik er skadeligt

Joybox.dk laver skrotordning for særligt elektronikaffald – De giver vibratoramnesti

Selvom de fleste godt ved, at elektronikaffald skal afleveres på genbrugspladsen, ser man ikke mange massageapparater i de relevante containere, og det kunne betyde, at de fleste udtjente massageapparater møder deres endeligt på forbrændingen sammen med husholdningsaffaldet. Og det er noget skidt for miljøet. Nytåret kalder med sine løfter og gode hensigter. Nytårsforsættet lover mere tid til ”voksenleg”, og vibratoren findes frem fra sit hemmelige skjul. Men den har startvan-

Flytrafik-biltrafik og Spar 1 ton CO2 kampagnen Valgkampen op til folketingsvalget i 2007 bød på mange overraskelser, bl. a et vælgermøde i luften. CO2 udledning for den flyvetur alene var ca. 18,5 tons CO2, svarende omtrent til en husstands udledning på et år. Det sætter Miljøstyrelsens Spar 1 ton CO2 kampagne i relief. Mange borgere skal virkelig tænke sig om året igennem for at spare et enkelt ton CO2 eller to. Luftfartsselskaberne satser på aflad i form af salg af CO2 20

skeligheder. Batterierne er bristet og syren har ødelagt apparatet, som må skiftes ud. Den skulle jo selvfølgelig afleveres på genbrugspladsen. Men mange har nok svært ved at se sig selv kaste en vibrator op i palleburet med computere, radioer og støvsugere, mens den venlige genbrugspladsmand i den orange vest nikker anerkendende. Erotisk skrot

Derfor har Joybox.dk nu indført en skrotpræmie for vibratorer. Ordningen betyder, at man let og diskret kan slippe af med sin gamle vibrator, når man køber en ny. ”Når vi sælger produkterne, pådrager vi os også et miljøan-

svar. Det har vi som de eneste i branchen valgt at tage alvorligt,” fortæller indehaveren af Joybox. dk, Helle Rannes, der lægger vægt på kvalitetsprodukter og distancerer sig fra pornobranchen. Joybox bruger ikke uartige ord og bare damer til at sælge produkterne, men lægger i stedet vægten på god og saglig oplysning. ”Vi giver rabat på den ny vibrator for at motivere kunden til at få skrottet den gamle ordentligt i stedet for at lade den skade miljøet,” siger Helle Rannes.

Derved får man 50 % rabat på én af de to nye vibratorer, der er med i ordningen. Joybox samler så de brugte vibratorer og får dem bortskaffet på forsvarlig vis. Samtidig donerer Joybox 10 kr. til en anerkendt miljøorganisation pr. skrottet vibrator. ”Udskiftning af vibrator kan godt virke lidt pinlig for nogen. Vi giver nu mulighed for at man kan gøre det med god miljøsamvittighed,” siger Helle Rannes, der håber på, at rigtig mange vil gå ind på www.vibratoramnesti.dk og benytte sig af ordningen.

Miljø og samvittighed

Skrotningsordningen fungerer i praksis således, at man indsender sin udtjente vibrator samtidig med, at man bestiller en ny.

www.vibratoramnesti.dk www.joybox.dk

kvoter, men det vil næppe gavne atmosfæren. En højere pris på flybenzin var sikkert mere effektivt. Heldigvis er de pga. den store konkurrence tvunget til have så vidt muligt 100 % belægningsgrad. En lignende tankegang burde man have i forbindelse med roadpricing. Billigst for fyldt bil. Så kunne mange liter benzin og mange kilometer motorvej spares. Det ville virkelig gavne miljøet. Ilse Friis Madsen

Helse Messe

Grøn Hverdag København og Grøn Hverdag Københavns Omegn deltog på årets ”Krop – Sind – Ånd Helse-messe i Falconercentret den 1. til 3. februar. Standen var velbesøgt og var alle tre dage

bemandet af mindst et medlem fra de to bestyrelser. På billedet ses stående landsformand Lars A. Clark og siddende landsbestyrelsesmedlem Jan Halberg under foreningens gamle logo, som her blev præsenteret for sidste gang. G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 0 8


Bæredygtige produkter – kan det lade sig gøre? ®

AF M aria S trandesen

Miljø er efterhånden et velkendt begreb - men begrebet ”bæredygtigt” har de seneste år også sneget sig ind i bevidstheden hos den almindelige borger såvel som hos virksomhederne. Vi ser efterhånden flere og flere virksomheder kaste om sig med ord som ”vi arbejder mod en bæredygtig fremtid” eller sågar ”vi udvikler bæredygtige produkter”. Men hvad er egentlig et bæredygtigt produkt? Og kan et sådan overhovedet produceres? Når et produkt produceres anvendes materialer og energi – dette kan ikke undgås. Hidtil har fokus for virksomhederne været at minimere forureningen relateret til produktionen (og brugen – såfremt de inddrager livscyklustankegangen) af deres produkt. Dette er for så vidt godt nok.. et skridt i den rigtige retning.. men er det den rigtige løsning? Minimering ikke den rigtige løsning – Jeg mener det ikke!

Det er udmærket at minimere/ reducere forureningen, idet G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 0 8

cand . scient. miljøkemi

vi på den måde ”køber” lidt mere tid, men den rigtige løsning er i mine øjne at udvikle produkter, som ikke forurener omgivelserne. De fleste vil her mene at ”det kan jo ikke lade sig gøre”. Men en ny tankegang/ koncept søger at bevise at det kan lade sig gøre. Tankegangen hedder ”Cradle to Cradle” (vugge-til-vugge) og bygger på at intelligent design af produkter kan eliminere affaldsbegrebet og derved løse den igangværende konflikt mellem forbrug og negativ påvirkning af miljøet. Eksempler på Cradle-to-Cradle produkter

Tankegangen er allerede implementeret hos flere store firmaer – dog kun i udlandet. Et eksempel på et produkt udviklet under hensyntagen til Cradleto-Cradle tankegangen er et ispapir, som under frostgrader beholder formen som ispapir, men som et par timer efter det er taget ud af fryseren (og isen er spist) bliver flydende og omdannes til næringsstoffer for jorden. Et andet eksempel er en bil fra Ford, som kører på hydrogen og er produceret af materialer som kan indgå i et

100% teknokologisk kredsløb, dvs. genanvendes 100% i form af nye biler. Definitionen på et bæredygtigt produkt:

Inden man begynder at tale om tilgange til at udvikle bæredygtige produkter mener jeg imidlertid, at det er vigtigt at få defineret hvad et bæredygtigt produkt er. Dette har jeg under et projekt i forbindelse med min uddannelse som teknisk miljøleder givet et bud på. Definitionen lyder: Et bæredygtigt produkt er i hypotetisk forstand et produkt der i hele dets livscyklus (fra vugge-til-vugge) opfylder princippet om, at alle mennesker har lige rettigheder og lige adgang til ressourcer og at produktet ikke har nogen negative påvirkninger på det sociale, miljømæssige og økonomiske område – målt absolut. Denne definition er dog svær for en produktudvikler at forholde sig konkret til, så i projektet foreslår vi en mere praktisk definition som lyder:

Et bæredygtigt produkt er et økonomisk rentabelt produkt der i hele dets livscyklus har reduceret ressourceforbruget med en faktor 10 og output af forurening med 60% i forhold til et tilsvarende produkt med samme ydelse. Derudover efterlever det de sociale aspekter/ krav relateret til produkter i Global Reporting Initiatives Guidelines (version3) og ISO 26000 (standard for sociale hensyn). Hvorfor tre dimensioner?

Årsagen til at det bæredygtige produkt i definitionen skal tage hensyn til både den økonomiske, miljømæssige og sociale dimension er at disse tre dimensioner er uløseligt forbundet til hinanden. Således vil et produkt, hvor de giftige kemikalier fjernes, betyde en forbedring for miljøet (fiskene dør ikke i vandløbet), men der vil også være færre tilfælde af allergi mv. (social forbedring) og myndighederne vil spare penge på behandling af allergi og rensning af søen (økonomisk fordel).

21


Mindre trængsel og bedre klima ®

AF K R I S T I AN ØR S T ED PED ER S EN

Skal vi vælge mellem enten at løse klimaforandringerne eller trafikkens trængselsproblemer?

Nej, mener direktør i Danmarks Naturfredningsforening Gunver Bennekou, der igennem et år har siddet i Infrastrukturkommissionen, som i januar fremlagde sin rapport fra fremtidens infrastruktur i Danmark. Men desværre har kommissionen ifølge Gunver Bennekou netop valgt at vende det blinde øje til CO2 udledningen og sat trængselsproblemerne over miljø og klima. ”Transportsektoren står for 26 procent af den samlede CO2 udledning. Og udledningen er i vækst. Samtidig er trængslen i trafikken til daglig irritation for danskerne og koster milliarder af kroner i spildt arbejdstid. Jeg tror, alle er enige om, at begge problemer skal løses. Hvordan kan man så bruge et helt år på 22

DA N M A R KS N AT U R F R E D N I N G S F O R E N I N G

kun at komme med løsninger, der kun handler om trængsel,” spørger Gunver Bennekou, der af samme grund valgte ikke at underskrive kommissionens anbefalinger og i stedet kom med en mindretalsudtalelse. Hvad er galt i kommissionens rapport?

”Infrastrukturkommissionens løsninger er yderst kortsigtede, og der mangler vurderinger af, hvad forslagene betyder for CO2 udledningen. Arbejdet kan vise sig at være spildt og løsningerne ubrugelige, fordi der ikke eksisterede en samtænkning med miljøet. Det handlede om flere motorveje og broer. Der var ikke i kommissionen vilje til at tænke visionært og langsigtet. Resultatet af kommissionens rapport vil føre til, at vi vil stå med en endnu større CO2 udledning og stadig mere trængsel på vejene. Skal

vi virkelig bruge milliarder af kroner på det,” siger Gunver Bennekou. Hvorfor fører flere motorveje til mere CO2 og trængsel?

”Udvidelse af motorvejsnettet er en spiral, som giver trængsel andre steder, dvs. flere vil køre i bil og folk vil køre længere i bil. Folk vil bosætte sig længere væk fra en eventuel arbejdsplads, hvilket også understøttes af befordringsfradrag og huspriserne. Resultatet er køer på andre dele af motorvejsnettet og mere trængsel og luftforurening i København.,” siger Gunver Bennekou. Hvilken vej, skulle kommissionen så have gået?

”Først og fremmest skulle vi have arbejdet ud fra regeringens pejlemærke om en reduktion af CO2 udledningen på 25 procent i forhold til niveauet i 1988

inden 2030. Så var kommissionen blevet tvunget til at tænke i løsninger, der både tog hensyn til trængsel og klimaet. Vi er nødt til at tænke nyt, hvis vi skal løse klimaforandringernes udfordringer. Det handler blandt andet om, at satse langt mere på alternative transportformer. I DN fik vi i efteråret lavet en gallup-undersøgelse, der viste en parathed til at bruge den offentlige transport mere, hvis den fungerede bedre,” siger Gunver Bennekou Folk vil gerne bruge de offentliges transportmidler, men udviklingen går i den gale retning. Hvordan skal den udvikling vendes? ”Økonomiske incitamenter er den mest effektive måde at regulere transporten - både som pisk og gulerod. Men det ønskede Infrastrukturkommissionen ikke at komme med anbefalinger G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 0 8


om. Roadpricing har mange steder vist sig som et yderst effektivt middel til både at begrænse trængslen og reducere CO2 udledningen,” siger Gunver Bennekou. Hvorfor trak du dig ikke fra arbejdet i kommissionen, når de ikke vil lytte til din kritik. ”Jeg er udpeget af trafikministeren , og så gør jeg mit arbejde færdigt. Selvom jeg ikke kan støtte rapporten, er jeg glad for at have siddet med ved bordet og påvirket så meget som muligt,” siger Gunver Bennekou.

Klimaet og trafikken hænger sammen

Stemmerne i kritikken af den manglende sammenhæng mellem miljø og trafik er blevet flere efter DNs kritik af infrastrukturkommissionens arbejde. Både ministre og OECD slår nu G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 0 8

til lyd for, at problemerne med infrastrukturen bliver direkte koblet til problemerne med CO2 udledningen. Få timer efter offentliggørelsen af rapporten lovede transportminister Carina Christensen, at der samtidig med investeringsplanen skal udarbejdes en strategi for en reduktion af transportsektorens CO2 udledning. Også Klimaminister Connie Hedegaard var på DNs side i spørgsmålet om sammenhængen mellem hensynet til klimaet og trængslen. På et samråd i januar sagde klimaministeren, at det var ærgerligt, at der ikke kom klare bud fra Infrastrukturkommissionen om reduktion af CO2. Men det er ikke kun herhjemme, at den manglende kobling mellem trafik og CO2 udledning vækker bekymring. I OECDs netop offentliggjorte revision af Danmarks miljøpolitik er

vurderingen helt klar. Danmark har brug for en bæredygtig transportplan, og transport og miljøpolitikken skal integreres. OECD opfordrer derfor den danske regering til at sætte en række konkrete initiativer i gang. For eksempel brug af vejafgifter, parkeringsafgifter og tænke i bedre fysisk planlægning og Intelligente trafiksystemer, samt at man forbedrer den offentlige transport. Desuden anbefaler man at gennemgå de nuværende transportafgifter med henblik på at omlægge dem i en mere miljørigtig retning.

Kommissionen skulle analysere hvilke instrumenter, der kan tages i anvendelse i forhold til dels målsætningen om forbedret mobilitet og reduktion af trængsels- og fremkommelighedsproblemerne samt de afledte konsekvenser for natur, miljø og trafiksikkerhed.

Om Infrastrukturkommissionen Infrastrukturkommissionen blev nedsat i november 2006 af Trafikministeriet. Gunver Bennekou sad som sad som repræsentant Danmarks Naturfredningsforening.

23


Cyklen skal pumpes ®

AF JEN S T OF T R A SMU S S EN

Danmark position som cykelland er truet. Over 15 år er cykeltrafikken faldet med 30 pct. I en tid med fokus på miljø og folkesundhed bør vi udnytte cyklen som et aktiv. Det er desværre ikke sket i den ny rapport om fremtidens transport. Her fremskriver man blot udviklingen af det nuværende trafikmønster med bilen som den altdominerende. Vi har i Danmark en 100-årig cykeltradition. Dansk Cyklist Forbund fra 1905 opfandt cykelstien. København havde dengang særlige ridestier, som blev ændret til cykelstier, da cyklisterne kom i overtal. Siden har vi hørt til et af de mest cyklende folkeslag. Terræn, klima og overskuelige afstande 24

D I R E KTØ R , D A N S K C Y K L I S T F O R B U N D

har medvirket til at sikre os en position som det næstmest cyklende land i den vestlige verden – efter hollænderne. Cykler er ikke fatamorgana

Derfor er der ekstra mærkeligt og skuffende, at cyklerne stort set er forsvundet i rapporten om fremtidens transport, som Infrastrukturkommissionen offentliggjorde den 10. januar 2008. Vi må spørge os selv om, hvor mon cyklerne blev af? Vi kan læse, at det samlede persontransportarbejde i 2004 udgjorde 75 mia. km årligt eller 14.000 km årligt i gennemsnit pr. dansker. Vi kan læse om tal for biler, tog, busser, fly og færger, men ikke et ord om cykler.

Hvis du alligevel møder cykler på din daglige færd, behøver det ikke at være et fatamorgana. I 2004 cyklede vi ifølge Vejdirektoratets tal 2,2 mia. km svarende til 400 km årligt i gennemsnit pr. dansker. 2004-tallene fra Vejdirektoratet inklusiv cykler:

Det er 1 mia. km mindre om året end for 15 år siden! Og i samme periode har der været vækst for biler og andre transportformer. København, Frederiksberg og Odense udgør cyklende øer med fremgang på et danmarkskort, hvor cyklerne forsvinder mere og mere.

Transportmiddel

Andel i 2004

Biler

79 %

Kollektiv transport

17 %

Cykler

3%

Øvrige (fly, færge)

1%

I alt

100%

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 0 8


Et godt billede på den manglende prioritering af cyklisterne er de broer, vi har forbundet landet med – senest broen til Sverige. Fælles for de nye broer er, at der ikke er adgang for cyklister. Vi må gøre det bedre i fremtiden, så cyklisterne kan færdes på hele Danmarkskortet. Hollandske inspirationer

Hvis vi sætter os som mål, at cyklen igen skal løfte 5 pct. af vor persontransport, vil det betyde, at vi i gennemsnit skal cykle 300 km mere om året end vi gør i dag. Det vil kræve en målrettet indsats. Vi kan hente inspiration fra Holland, hvor det er lykkedes at få fremgang for cyklerne samtidig med, at øvrige transportformer også er vokset. I Holland er et meget bedre samspil mellem brug af cykel og den kollektive transport. Vi bør have til gode og trygge cykelparkeringsanlæg ved trafikknudepunkter og bedre mulighed for cykelmedtagning. I udlandet kender man

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 0 8

til cykelstativer foran på bussen, så chaufføren inde fra sin plads kan se, at cyklen er sat rigtig på stativet. Hvorfor kan vi i landdistrikterne ikke tage cyklen med bussen? Danmark etablerede for en snes år siden de første nationale cykelruter i verden. Siden er vi blevet overhalet af hollændere, tyskere, schweizere og snart også af de nye EU-lande i Østeuropa. Det er ærgerligt i en tid med stor vækst i aktiv ferie og nærturisme. Hvorfor ikke igen gøre Danmark til et cykelferieland i verdensklasse? Cykler rimer på klima og sundhed

Mens bilkøerne omkring de større byer vokser og giver os det, der i rapportsprog hedder ”afledte effekter” i form af trængsel, støj, luftforurening og et CO2-udslip, der truer klimaet, er cyklen uforandret et støj- og CO2-fri transportmiddel, som vi bør satse meget mere på end det er sket de sidste mange år.

Vi er ikke længere et foregangsland på cykelområdet. Tværtimod bliver vi presset udefra om at stramme op om transportpolitikken og de miljømæssige målsætninger. Transportens opadgående CO2-kurve skal vendes i nedadgående retning, og her kan cyklerne medvirke. EU-kommissionen udsendte i september 2007 en grønbog om mobilitet i byerne. Den peger på, at luft- og støjforureningen fra transporten stiger år for år, og at transport i byerne er årsag til 40 pct. af transportsektorens CO2-udslip og 70 pct. af transportsektorens øvrige forurenende udledninger. Trafikken har negativ virkning for klima og folkesundhed. EU-kommissionen mener, at vi bør tænke nyt og have større fokus på cykler og kollektiv transport.. OECD har i år ligeledes opfordret Danmark til at dreje transporten i en sundere og

mere miljøvenlig retning. I en miljøvurdering af Danmark opfordres til, at vi gennemfører den nationale cykelstrategi, som regeringen bedre sent end aldrig vedtog i maj 2007. Vi mangler endnu at få omsat ord til handling! Brug for et politisk lederskab Danmark har i forbindelse med det kommende klimatopmøde i København mulighed for at vise et godt eksempel på, at cyklerne kan og bør være en del af fremtidens transportløsning. Det gør indtryk, når vi – et rigt vestligt land – satser på miljørigtig mikrotransport i form af cykling. Og det giver håb for menneskeheden i en tid, hvor vi kæmper med global opvarmning og rovdrift på jordens ressourcer. Vi har ikke råd til at overse cyklens potentiale. Som det rammende blev udtrykt af en trafikordfører under en trafikdebat for nylig: ”Cyklen skal pumpes.”

25


Kan nanopartikler skade ®

AF ROZ A PED ER S EN

Hvad er nanopartikler? Der er i de sidste 20 år investeret meget i forskning og udvikling af nanoteknologi i alle de vestlige lande samt Kina og Indien. Menneskeskabte nanopartikler er partikler, som er mindre end 100 nm, og har særlige egenskaber, som er knyttet til deres størrelse. En nm er en milliardtedel af en meter eller en milliontedel af en millimeter. Nanopartikler kan fremstilles af kendte kemikalier eller af helt nye kemiske forbindelser, og de kan bestå af et eller flere kemiske stoffer. Ved nanoteknologi arbejder man med partikler i nanoskala med det formål at designe, fremstille, manipulere og anvende materialer, komponenter og systemer med nye fysiske og kemiske egenskaber. Det globale marked for nanoprodukter antages at blive 100 milliarder dollars i 2025. Nanovidenskab forventes at kunne løse en lang række problemer af f.eks. teknisk og sundhedsmæssig karakter. Anvendelsesområder og produkter med nanopartikler I de senere år er antallet af forbrugerprodukter med indhold af nanopartikler steget. Det er mest kosmetik, solcreme, smudsafvisende overfladebehandling til biler, beklædning, sportsartikler samt antibegroningsmidler

26

S P E C I A LST U D E R E N D E M I L J Ø B I O L O G I / T E K - S A M R U C , P R A KT I K A N T H O S D E T Ø K O L O G I S K E R Å D

der kan købes. I Danmark har Miljøstyrelsen i 2007 fundet 243 nanoteknologiske forbrugerprodukter. De fleste bliver fremstillet i udlandet, men kan skaffes via internetbutikker. Da der ikke findes nogen registrering af omfanget af disse produkter, kan der ifølge Miljøstyrelsen være endnu flere produkter med indhold af nanopartikler. Miljøstyrelsen har sammenlignet antallet af nanoprodukter på det danske marked med nanoprodukter på det internationale marked, kortlagt af Woodrow Wilson databasen. Medicinalindustrien er et godt eksempel på en industri, hvor forskning og udvikling af nanomedicin, nanoredskaber og nye biologisk kompatible materialer – dvs. materialer, som kan indsættes i kroppen uden at blive frastødt - er i stærk fremmarch. Med en nanochip vil man kunne transportere medicin til specifikke målorganer. Biokompatible nanomaterialer er plastmaterialer med overflader, som enten tiltrækker eller afviser bestemte celler eller molekyler. Ved denne metode kan man danne en forbindelse mellem levende væv og syntetiske materialer, hvilket forbedrer transplantationsteknikken. En fremtidig vision er at kunne reparere skadede nervebaner ved hjælp af elektrisk ledende nanostrukturer.

Hvordan udsættes vi for nanoprodukter? Det er især nanopartikler opblandet i flydende produkter eller på sprayform, som vi udsættes for som forbrugere. Produkter på sprayform udsættes vi for ved både direkte hudkontakt og indånding. Eksempler er kosmetik/cremer med nanopartikler, hvoraf nogle mistænkes for at kunne optages gennem huden, og spray til overfladebehandling af vores sofa og lign, der vil kunne optages via indånding. Det er primært de frie nanopartikler der giver anledning til bekymring for sundhed og miljø. Partikler, der er bundne i produkter, kan dog i nogle tilfælde blive frigivet under anvendelse af produktet. Det kan også ske, når produkterne kasseres. Under affaldsbehandling kan nanopartikler blive frigivet ved f.eks. forbrænding og dermed blive spredt til luften og senere i miljøet. Når indhold af nanopartikler i forbrugerprodukter er hemmeligt Både nano-titaniumdioxidpartikler, zinkoxidpartikler, fullerener (”fodbold-molekyler”), og nano-sølvpartikler anvendes i forbrugerprodukter. Nanotitaniumdioxid anvendes som fysisk solfilter i solcremer og som antibakterielt middel

til vandbehandling, f. eks. i svømmebassiner, til rensning af luft i ventilationsanlæg og til at desinficere medicinsk udstyr. Nano-zinkoxid partikler anvendes i kosmetiske produkter som solfilter i solcreme, som makeup fjerner, i fugtighedscreme samt i nogle pudderunderlag. Fullerener anvendes i fugtighedscremer. Nano-sølv benyttes som et antibakterielt middel, der bekæmper infektioner og får beskadiget væv til at hele hurtigere og bedre, f. eks. i plaster. De anvendes i tekstiler og kan også hindre bakterievækst samt lugtgener i køleskabe. Nano-sølv kan bl.a. anvendes til fremstilling og emballering af fødevarer. Indholdet af nanopartikler findes bl.a. i personlig-pleje produkter som læbestift, hårshampoo, neglelak, parfume og barbersprit. Der findes ikke en officiel registrering af produkter med indhold af nanopartikler. Der er heller ikke nogen mærkningsorden, som fortæller forbrugerne via etiket, at produktet indeholder nanomaterialer. Det skyldes måske, at visse industrier ville anse det for et negativt signal – mens andre faktisk bruger ”nano” som en anprisning. Når mærkningskrav mangler, kan industrien markedsføre produktet med vildledende informationer. Det gælder nano ”zelens C-60”, som påstås at

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 0 8


miljø og sundhed? beskytte arveanlæggene (DNA) i hudceller og derved reducere for tidlig ældning af hud. Men dette er videnskabeligt umuligt. Hvordan kan nanopartikler skade miljø og sundhed? Forskningen i miljø- og sundhedsfarlige effekter af nanopartikler er stadig på begynderstadiet, og meget er endnu uvist. Nanopartikler mistænkes for at være mere farlige end større partikler af samme kemikalie eller stof. Nanopartikler kan trænge ind i raske celler, hvor de skader cellen samt dens arveanlæg i cellekernen. Partiklerne kan passere gennem hud og lungevævs-barriere til blodbanen, hvor de enten kan påvirke hjertekarsystemet eller ophobes i indre organer med negative sundhedseffekter til følge. Fullerener mistænkes for at være giftige for menneskers hudceller og skadelige på fisk. Nano-titaniumdioxidpartikler samt fullerener er skadelige for vandlevende organismer, dafnier og alger. Nano-zinkoxidpartikler hæmmer plantevækst. Det er generelt anerkendt, at sølv er skadeligt for miljøet. Specifikt mistænkes nano-sølv for at beskadige bakteriernes celler og de enzymer, som transporterer næringsstoffer. Derudover mistænkes det for at være skadeligt for fisk, alger og dafnier - det menes at være G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 0 8

farligere end almindeligt sølv. Overforbrug af nano-sølv kan ligesom almindeligt sølv føre til udvikling af antibiotikaresistens blandt bakterier. Manglende EU-initiativer til regulering af området Nanopartiklerne er endnu ikke reguleret som nanopartikler i EU. Der mangler retningslinjer for nanopartiklers miljø- og sundhedsmæssige effekter, for testmetoder og det sikkerhedsudstyr, der skal anvendes, når man arbejder med nanopartikler i f.eks. produktion eller forskning. Der mangler krav til at klassificere og mærke indhold af nanopartikler i produkter. Deres farlige egenskaber er ikke testet og oplyses ikke til forbrugerne. Nanopartikler vil i princippet blive omfattet af den nye EU-kemikaliereform, REACH (registrering, vurdering og godkendelse af kemikalier), der trådte i kraft den 1. juni 2007. Men det vil normalt ikke gælde i praksis, bl.a. fordi der skal store mængder (i tons) af et stof til, før det omfattes af REACH. EU’s kemikalielovgivning bygger på forsigtighedsprincippet, som netop skal anvendes, når der er utilstrækkelig viden om de mulige effekter på miljø og sundhed, men alligevel er tilstrækkeligt med indicier for eventuel farlighed. Den bygger også på klassificering og mærk-

ningsprincipper af kemikalier for at beskytte mennesker og miljø. Dette gælder netop for alle nanopartikler inklusive nanotitaniumdioxid, fullerener, nanozinkoxid og nano-sølvpartikler. Derfor bør Danmark og EU direkte regulere nanopartikler, og forsigtighedsprincippet bør anvendes. Forskning i miljø- og sundhedsfarlige effekter af nanopartikler er ikke højt prioteret nationalt og internationalt. På EU-plan er, ud af et samlet budget på 50,5 milliarder euro, kun 200 millioner øremærket til forskning i sundheds- og miljøeffekter af nanopartikler fra 2007-2013. Derfor bør en større del af de forskningsmidler, som afsættes til nanoteknologi både i EU og i Danmark, anvendes på de mulige miljø- og sundhedsrisici.

Menneskeskabte nanopartikler er partikler, som er mindre end 100 nm, og har særlige egenskaber, som er knyttet til deres størrelse

Fullerener En fulleren består af 60 kulstofatomer arrangeret som sekskanter og femkanter, der danner et gitter så de tilsammen ligner en fodbold. I hulheden (”inde i bolden”) kan rummes et lille molekyle. Fullerenen og det andet molekyle er koblet sammen uden at indgå i en kemisk forbindelse! Fullerener kan på den måde anvendes som bærere for andre stoffer, som ikke normalt ville kunne binde sig til kulstof. Læs mere: Kortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter. Nr. 81, Miljøstyrelsen 2007 www.nanotek.nu www.nano.ku.dk www.nano.dtu.dk www.nanet.nu

27


Industriens nye ernæringsmærkning GDA vildleder ®

AF C A MILL A UD S EN

F Ø D E VA R E P O L I T I S K M E D A R B E J D E R , FORBRUG E RRÅDET

Eksempel på GDA-mærkning

Et nyt ernæringsmærke er dukket op, bl.a. på mange sodavandsflasker. Denne gang kommer initiativet fra industrien selv. Umiddelbart kan det undre, når der har været så stor modstand mod at mærke de usunde fødevarer, men måske er forklaringen, at det nye mærke vildleder mere end det vejleder om de usunde fødevarer. Baggrund

Den europæiske fødevareindustriorganisation CIAA har som indspil til EU-Kommissionens platform for kost og fysisk aktivitet udarbejdet en ernæringsmærkning baseret på Guideline Daily Amount (GDA). Ideen er at lave en figur med dels tal for indholdet af hhv. energi, sukker, fedt, mættet fedt og natrium i en portion af den pågældende fødevare, dels angivelse af hvor meget disse værdier udgør i % af en gennemsnitlig voksen kvindes vejledende daglige indtag (se figur). Det er meningen, at energidelen (kcal) af tegningen desuden bruges på forsiden af fødevaren.

28

GDA-mærkning har indtil nu kun været set på enkelte fødevarer i Danmark, mens det i andre lande som f.eks. England er langt mere udbredt. Her fra starten af 2008 forventes det imidlertid, at 10 af de største europæiske virksomheder (bl.a. Coca-Cola, Danone, Kellogg’s, Kraft, Nestlé, Pepsico, Unilever, Masterfoods) vil bruge GDA på alle deres produkter, også i Danmark. Forbrugerrådet frygter vildledning af forbrugerne

Forbrugerrådet er stærkt kritisk over for GDA, fordi: GDA i mange tilfælde kan være vildledende, idet tallene er meget usikre. Dette skyldes, at de bygger på to værdier, der varierer meget fra person til person, nemlig portions-

størrelse og dagligt behov. Industrien har selv forsøgt i årevis at finde en løsning på, hvordan portionsstørrelser kan defineres, men de har ikke kunnet blive enige. Forbrugerrådet mener ikke, at det er muligt at finde en løsning, så man undgår vildledning, fordi der er for stor forskel på personer, portioner og produkter. De referenceværdier (de ”vejledende” daglige indtag for gennemsnitskvinden), industrien har valgt at bruge for næringsstofferne, er problematiske set ud fra en ernæringssynsvinkel, især for sukker. Der er et særligt problem i relation til børn, da de har andre behov for næringsstoffer

end gennemsnitskvinden. De virkelige GDA’er for børn er derfor højere end dem, der er angivet på pakningerne. GDA er ikke anvendeligt som redskab til forbrugerne til at vurdere næringsværdien og vælge fødevarer. Dette skyldes, at mærkningen ikke indeholder en vurdering af, om indholdet af fedt, sukker osv. er højt, medium eller lavt, fx ved en farvekode (trafiklys). Desuden er det urealistisk, at forbrugeren kan bruge tallene til at opsummere, hvad de spiser i løbet af en dag. GDA’s uanvendelighed som forbrugerredskab er understøttet af forbrugerundersøgelser fra den engelske forbrugerorganisation Which? og den hollandske forbrugerorganisation Consumentenbond. GDA på fødevarerne vil minimere sandsynligheden for, at der kommer et fælles obligatorisk europæisk ernæringsmærke, der giver en ernæringsmæssig vurdering af næringsindholdet.

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 0 8


Hvis et barn på 6-9 år drikker en halv liter cola (10,6 g sukker/100 ml), kan den reelle GDA for sukker se således ud: Industriens gennemsnitsperson

Barn 6-9 år

Vejledende dagligt indtag

90 gram

Max 45 gram

GDA ved portionsstørrelse 250 ml (industriens standard)

29 % (som angivet på flasken)

59 %

GDA ved portionsstørrelse 500 ml (hele flasken)

59 %

118 %

Forbrugerrådet mener i stedet, at man skal angive indholdet af næringsstoffer pr. 100 gram eller 100 ml i en obligatorisk næringsdeklaration. På den måde bliver det muligt at sammenligne produkter. Store variationer i den reelle GDA

Industrien har valgt at udregne GDA’erne på basis af det, de kalder ”det gennemsnitlige vejledende daglige indtag”. Imidlertid er disse værdier ikke i overensstemmelse med de nordiske næringsanbefalinger. Stor variation i vejledende dagligt indtag

Industrien har eksempelvis valgt at sætte den anbefalede daglige sukkermængde til 90 gram totalsukker om dagen. Dette giver en stor usikkerhed for produkter med et højt indhold af tilsat sukker. De nordiske næringsanbefalinger for tilsat sukker er max. 55 gram om dagen for kvinder, og max. 30-65 gram for børn, afhængig af alderen. Dette betyder, at den reelle GDA for sukker dels

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 0 8

er langt højere end den, der er angivet på pakningerne, dels vil variere meget fra person til person. Stor variation i portionsstørrelse

Industrien vælger selv en standardportionsstørrelse, når de skal angive GDA. Det betyder, at hvis du spiser mere end industriens standardportion angiver, er den virkelige GDA højere, end det du kan se på pakken. Når variationen i vejledende dagligt indtag og portionsstørrelser kombineres, betyder det, at den virkelige GDA kan være mange gange højere end den, der står på pakken. Dette kan illustreres i følgende eksempel: Eksempel: En halv liter cola

På en halv liter Cocacola er portionsstørrelsen angivet til 250 ml, selvom mange vil drikke hele flasken på en gang (=2 portioner). Colaen er mærket med en GDA for sukker på 29%. Se skema ovenfor.

Den reelle sukker-GDA for et barn, der drikker en halv liter cola er således 4 gange så stor som den, der står på pakken (118 frem for 29%). Og det ses slet ikke, at en halv liter cola har et sukkerindhold, der ligger et godt stykke over (118%), hvad barnet bør få på en dag.

Forbrugerrådet sætter fokus på industriens ernæringsmærkning Guideline Daily Amount (GDA). Læs mere på www.fbr.dk

Hold fast i næringsdeklarationen

Og kunne man så ikke bare justere på portionsstørrelser og vejledende dagligt indtag for at undgå vildledning? Forbrugerrådet mener ikke, at det er muligt at finde en løsning, så man undgår vildledning, fordi der er for stor forskel på personer, portioner og produkter. Forbrugerrådet mener i stedet, at man skal angive indholdet af næringsstoffer pr. 100 gram eller 100 ml, så det bliver muligt at sammenligne produkter. Forbrugerrådet arbejder desuden fortsat for et obligatorisk, europæisk ernæringsmærke.

29


KALENDER – GRØNNE ARRANGEMENTER ALLE ER VELKOMNE

Kolding Affaldsdag Søndag den 13. april deltager Grønne Familier i Vejle Amt i Koldings affaldsdag. Nærmere information: Fritze Lundstrøm, tlf. 7550 8600 eller fritzekost@ hotmail.com. Generalforsamling Torsdag den 24. april kl.18.00 holder Grønne Familier i Vejle Amt generalforsamling. Det foregår i Naturskolen ved Marielundskoven i Kolding.

ikke truer os selv? Kan vi ikke behandle naturen skamløst? Og er det ikke ukristeligt? Pris foredrag: 100 kr. inkl. kaffe. Prisen for spisning er 100 kr. Der er spisning kl. 18.30. Derefter møde kl. 19.30. Tilmelding til spisning og yderligere information: Birtha Toft. Arrangør: Vestjyllands Højskole, Ringkøbing–Skjern Museum, Øko-Vest, Vestjysk Landboforening, Hedens og Fjordens Landbocenter samt Ringkøbing-Skjern Folkeuniversitet. Kontakt: Birtha Toft, Vestjyllands Højskole, Skraldhedevej 8, Velling, tlf: 9733 5238 / 2068 9850, oeko@vestjyllandshojskole.dk.

Sorø Beliggenheden er meget naturskøn ved søen i skoven i det flotte kuperede terræn, der også rummer vandløb, små vådområder, enge og overdrev. Vi starter aftenen med en lille smuk tur i området ved naturvejleder Thorben Lundø, derefter spiser vi en hyggelig middag sammen. Der vil være en overraskelse til vores medlemmer. Derefter generalforsamlingen. Tilmelding nødvendig til formanden Fritze Lundstrøm, tlf. 7550 8600 eller fritzekost@hotmail.com, af hensyn til indkøb af maden.

Ringkøbing Menneske og natur i det moderne vækstsamfund Onsdag den 9. april 2008 kl. 19.30 ved dr. theol. Ole Jensen, som er kendt for bøgerne - I vækstens vold, Dansk kristendom og Historien om K. E. Løgstrup. Vort forhold til naturen er præget af kristendommen, der hævder, at naturen ikke er guddommelig og ikke skal behandles som noget helligt. Men er vi ikke på vej i den modsatte grøft, hvis vi tror, vi har lov til at udnytte naturen lige så meget vi kan – bare det 30

Smag i Sorø - madmesse Søndag den 16. marts kl. 10.00-15.00. Mød Grøn Hverdag Sorø og Omegn på madmessen Smag i Sorø og få en snak om mad og CO2. Fri entré - alle er velkomne. Sted: Sorø Husholdningsskole, Holbergsvej 7, Sorø. For yderligere information se www.smagisoroe.dk Mad og atmosfære Fredag den 4. april kl. 18.30. Grøn Hverdag Sorø og Omegn laver mad under temaet mad og atmosfære, hvor vi sætter fokus på mad og CO2. Tilmelding nødvendigt - inden den 1. april til Dorte E. Nielsen på tlf. 2460 0261 el. soroeslot@stofanet.dk. Pris for to retter: 60 kr. - børn halvpris. Sted: Sorø Kultur- og Fritidscenter, Frederiksvej 27, Sorø. Generalforsamling - og hvordan vi spiser mere CO2 -venligt Torsdag den 10. april kl. 19.00. Generalforsamling i Grøn Hverdag Sorø og Omegn ifølge vedtægterne. Generalforsamlingen vil være krydret med et indlæg v. Anne Grete Rasmussen fra Ankerhus Seminarium - hun sætter fokus på, hvordan vi kan spise mere CO2 -venligt. Sted: Sorø Kultur-

og Fritidscenter, Frederiksvej 27, Sorø. Kontakt: Dorte E. Nielsen, tlf. 2460 0261, soroeslot@ stofanet.dk Dit hus og Klimaet - Energi og Byggemesse Lørdag den 26. april kl. 11.00-17.00. Grønt Forum i Sorø Kommune afholder messe om bæredygtigt byggeri og energi, hvor der er mulighed for at få kendskab til alle de muligheder, der er for at vælge bæredygtige løsninger, når der skal bygges nyt, renoveres og ændres i boliger og andre bygninger. Der deltager ca. 30 udstillere og i løbet af dagen vil der være en række oplæg af 15-20 minutters varighed. Sted: Sorø Borgerskole, Alleen 8, Sorø. Der er fri entré. Kontakt: Dorte E. Nielsen, tlf. 2460 0261 el. soroeslot@ stofanet.dk.

Roskilde Inspirationsdag Lørdag den 29. marts. Se program for Inspirationsdagen på side 16.

Vindere i Jule Quiz Kolonialvarer fra Purefood Ellen Miriam Pedersen 2500 Valby

Sydafrikansk rødvin fra Halkær Vin Eva Christensen 2300 København S Poul Schilling 2610 Rødovre Lise M Füssel 3400 Birkerød Marianne Schrøder 4200 Slagelse Silke Lorenzen 8410 Rønde Kaj Sørensen 8600 Silkeborg

Ørred fra Todbøl Dambrug Anna Nyborg Clausen 2200 København N Dorte Nielsen 4180 Sorø Elisabeth Wernblad 4800 Nykøbing F Ulla Fredenslund 7600 Struer Hans Pedersen 8000 Århus C

Brød fra Kohberg Heine Jensen 1959 Frederiksberg C Louicka Tona Oak 3740 Svaneke

Landsgeneralforsamling Søndag den 30. marts kl. 10-16 på Roskilde Vandrerhjem. Kontakt: Jørgen Martinus, Landssekretariatet, tlf. 3315 3345, gronhverdag@mail.dk.

Dall 4000 Roskilde

Lokalkredsen Grøn Hverdag i Roskilde og Omegn har i år valgt temaet ”Kemien i din hverdag” som udgangspunkt for sine aktiviteter. Inden sommerferien afholdes et debatforedrag i den økologiske café Ildstedet i Roskilde omkring dette emne. Ligeledes vil en busudflugt til relevante virksomheder længere hen på forsommeren tage udgangspunkt i denne problemstilling.

Else Marie Bojsen 7800 Skive

Kim Harder 4000 Roskilde Gitte Beyer Hansen 4200 Slagelse Marianne Sylvest 4780 Stege Jette Møller 5610 Assens

Anna Andersen 8660 Skanderborg Halfdan Olesen 8660 Skanderborg

Program udsendes i løbet af marts til medlemmerne. Yderligere oplysninger fås hos Ilse Friis Madsen, tlf. 4637 1109, e-mail ilse@friis.mail.dk G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 0 8


AKTIV LOKALT GIV MILJØET EN HÅND - HVER DAG

Bestyrelsen:

Grøn Hverdag

Formand Lars Clark

Næstformand Ilse Friis Madsen

Bestyrelsesmedlem Karen Strandesen

Bestyrelsesmedlem Jan Halberg

KREDSFORMÆND ALBERTSLUND Lars Clark % 43 62 06 82 clark@tdcadsl.dk BORNHOLM Marianne Kristoffersen % 56 49 83 16 mariannekristoffersen@mail.dk BRØNDBY Jan Halberg % 60 66 00 58 jan.halberg@gmail.com FYN Conni Ramskov % 66 17 06 54 conniramskov@hotmail.com KØBENHAVN Jørgen Martinus % 35 81 99 78 gronhverdagkbh@hotmail.com KØBENHAVNS OMEGN & NORDSJÆLLAND Steen Dan Frederiksen % 43 62 71 16 gronfam.albertslund@ofir.dk ROSKILDE & OMEGN Ilse Friis Madsen % 46 37 11 09 ilse@friis.mail.dk

Bestyrelsesmedlem Jørgen Martinus

Bestyrelsessuppleant Inge Lise Hansen

SLAGELSE Jørgen Rasmussen % 57 82 16 16 j.ras@mail.dk Sorø & Omegn Dorte E. Nielsen % 24 60 02 61 soroeslot@stofanet.dk SYDSJÆLLAND OG ØER Annemette Bargum % 54 43 98 88 annemette.bargum@gmail.com

Bestyrelsessuppleant Annagrethe Ottovar

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 0 8

VEJLE AMT Fritze Lundstrøm % 75 50 86 00 fritzekost@hotmail.com

MIDT NORD Rita Nørregaard % 97 76 70 19 ritan@mail.dk VÆRLØSE Karen Strandesen % 78 78 23 38 karenstrandesen@dbmail.dk ØVRIGE KONTAKTPERSONER HERFØLGE Lise Leer % 56 27 62 08 lise.leer@webspeed.dk HERNING Anette Vestergaard % 97 13 34 78 anet.4.2@post.tele.dk HJØRRING Peter Yde % 98 90 11 12 peter-yde@privat.dk HOLBÆK Bodil Smith % 59 47 10 51 skovbakkegaard@tdcadsl.dk KØGE Det Grønne Hus Anna Thormann % 56 67 60 73 anna@detgroennehus.dk www.detgroennehus.dk ESBJERG Erik Madsen % 75 10 17 06 erik-m@tele2adsl.dk RINGKØBING-SKJERN Birtha Toft % 97 34 33 41 birtha-eskild@get2net.dk VEJEN Gerda Iversen % 75 39 17 75 % 20 68 47 20 ØSTJYLLAND Lars Clark % 43 62 06 82 clark@tdcadsl.dk

31


Maskinel Magasinpost

B

Returneres ved varig adresseændring

AFS: Grøn Hverdag Blegdamsvej 4 B 2200 København N

ID-nr. 47416

GODT PÅ VEJ MOD EN FREMTID MED ELBILER

mere elbil end ellert En CityEL koster fra ca. kr. 60.000 til ca. kr. 90.000, men til gengæld koster det kun 30-50 øre pr. km at køre i den, når batteriudskiftning medregnes. Op til 70 km/t. Op til 100 km pr. opladning. Ingen vægtafgift. En CityEL udleder ca. 500 kg CO2 pr. 20.000 km ved opladning med ”almindelig” strøm fra blandede energikilder. Til sammenligning udleder en ”almindelig” bil ca. 3.500 kg CO2. Ved koldstarter og korte ture ser regnskabet langt sortere ud for den almindelige bil. Dertil kommer slitagen.

Kør CityEL – så tonser det for dig! CityEL er et helårskøretøj. Brug det mest muligt i stedet for en almindelig bil til de kortere ture året rundt. Så holder bilen meget længere, og tilmed er det til gavn for både din egen økonomi og det fælles miljø. Har det din nærmere interesse, er du meget velkommen til at henvende dig for yderligere oplysninger og eventuel aftale om en prøvetur.

CITYEL MIDTSJÆLLAND v/ Ernst Krogager Ordrupvej 46, 4370 Store Merløse Telefon: 57 80 15 53 – Mobil: 27 20 45 53 E-mail: mail@cityel-land.dk - Internet: www.cityel-land.dk

Profile for Grøn Hverdag

Gh1 2008  

Gh1 2008  

Advertisement