Page 1

#1

MARTS

2007

grøn hverdag UDGIVET AF GRØNNE FAMILIER DIN HANDLING SKABER FORVANDLING

Læs blandt andet om: Klima Vindkraft Bioethanol Forbrugerrådet Egefeld Slow Food Et skolekøkken Den sortbrogede gris

Grønne Familiers Dag • Landsgeneralforsamling 2007 • Konference C02 • Vindere i julekonkurrencen


GRANTOFTEGAARD - økologisk landbrug i Pederstrup landsby

Hestevognstur med jydske heste: tirs og ons 10.00 - 13.00. Rundvisning efter aftale: tlf. 20 21 28 38. Gårdbutikken, tlf. 44 77 36 96. Åbningstider: man-ons 8.30-14.30, tor-fre 8.30-17.30 og lør-søn 11.00-15.30. Søndagsåben fra første søndag i maj til og med 23. dec. Traktørstedet tlf. 44 77 37 13, har åben fra første søndag i maj til og med sidste søndag i september: man - fre 11.00 - 15.00 og søn 11.00 - 15.00. Grøntsager sælges fra døgnåben stadevogn. Sortiment varierer efter årstid. Arrangementer se kalenderen på vores hjemmeside: www.grantoftegaard.dk Fonden Grantoftegaard • Pederstrupvej 69 • 2750 Ballerup • Tlf. 44 77 37 11 www.grantoftegaard.dk • E-mail: grantoftegaard@grantoftegaard.dk

Det grønne og bæredygtige pengeinstitut Fælleskassen ·Bülowsvej 48 A, 1870 Frederiksberg C. Tlf. 35 39 45 40 ·faelleskassen@faelleskassen.dk UBEHANDLET

Økologisk tøj, linned, hudpleje og wellnessprodukter - i suveræne kvaliteter. Nordre Frihavnsgade 14, 2100 København Ø Webbutik: www.wrights.dk E: info@wrights.dk Tlf.: 35 38 55 70

M/LANOLIN

REN ULD Ammeindlæg, baby-uldsvøb, giftfrie lammeskind, finuldslanolingarn til undertøj, færdigstrikkede undertrøjer, strikkede tæpper i metermål, lanolingarn i changerende farver, varmt undertøj i uld eller uld/silke ulddyner og -madrasser.

Besøg butikken eller ring efter vareliste eller se mere om os på vores website. NATURLIGBEKLÆDNING V. ANNE BAK, BRAMSLEV BAKKER 12, 9500 HOBRO, 9851 1223 WWW.NATURLIG-BEKLAEDNING.DK

økologiske dråber fra

www.halkaervin.dk Ɣ 98 66 94 00



G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 0 7


#1

2007

MARTS

ATghe_\ZgbZ OM GRØNNE FAMILIER Landssammenslutningen af Grønne Familier i Danmark er en grøn forbrugerbevægelse, i daglig tale kaldet Grønne Familier. Den består af lokale kredse landet over og udgiver bladet Grøn Hverdag, Danmarks største grønne forbrugermagasin, som samtidig er Grønne Familiers medlemsblad. Grønne Familier deltager aktivt, lokalt og på landsplan, i Agenda 21, - en dagsorden for bæredygtig adfærd i det 21. århundrede. Dette kræver et samarbejde mellem tre parter, nemlig lovgivere, erhvervsliv og borgere.

XYYX^g\ig Artikler:

» » » »

Grønne Familier ser det som sin opgave såvel at informere som at inspirere og ikke mindst at skabe mulighed for handling i retning af en mere bæredygtig verden. Uden handling ingen forvandling. Derfor afholder vi arrangementer og udflugter, deltager i konferencer, samarbejder med organisationer og erhvervsliv, skriver indlæg i dagspressen, kontakter politikere for at få miljø og bæredygtighed opprioriteret i den politiske bevidsthed. Grønne Familier har 2 repræsentanter i Forbrugerrådet og er medlem af Dansk Folkeoplysnings Samråd.

OM GRØN HVERDAG Bladet udgives af Landssammenslutningen af Grønne Familier. Redaktion: Jørgen Martinus og Ilse Friis Madsen • Pro­duktion: adrem.dk • Annoncer: Jørgen Martinus, tlf. 3315 3345 • mail: gronhverdag@ adrem.dk • Oplag: 7.000 stk. • Glumsø Bogtrykkeri • ISSN nr. 0909-0150 • Abon­nement: 180 kroner for fire numre - medlemmer gratis • Kommentarer og artikler udtrykker ikke nødvendigvis Grønne Familiers holdninger • Næste nummer udkommer primo juni 2007 • Redaktionel deadline 23.04.2007 • Forsidefoto: Is & Klima-forskningsgruppen NBI

Leder Ilse Friis Madsen • SIDE 5

Tag ansvar for Fremtiden Connie Hedegaard • SIDE 6 Vindenergiens bidrag til en

grøn hverdag

Per Nørgaard • SIDE 8

Bioethanol- problembarn eller problemknuser?

» » » »

CHRISTIAN VAN MAARSCHALKERWEERD • SIDE 10

Forbrugerrådet

SEKRETARIAT Økologihuset, Blegdamsvej 4 B 2200 København N Telefon og fax: 33 15 33 45 web: gronnefamilier.dk mail: gronne.familier@mail.dk LANDSFORMAND Lars Clark, Rypehusene 38 2620 Albertslund Tlf: 43 62 06 82 • clark@tdcadsl.dk

–uafhængigt siden 1947

Camilla Hersom • SIDE 14

Egefeld,økologi er et spørgsmål

om personlig prioritet JOhanne Baden • SIDE 18

Slow Food bevægelsen er

Birke-Cellulite-Olien er et natur-kosmetisk produkt, der modvirker de indre årsager til cellulitis (appelsinhud) – og dens ydre symptomer. WELEDAs Birke-Cellulite-Olie er med sit helhedskoncept aktivt forebyggende, hvis du er disponeret for cellulitis. Og har du det allerede, forbedres din huds tilstand og udseende. Effektiviteten kan påvises En dermatologisk undersøgelse har ved cellulitis påvist en betydelig forbedring af hudens udseende, elasticitet og udglatning.

madens naturfredningsforening

Katrine Klinken • SIDE 20

Det høje skolekøkken

Maybritt Aggerholm • SIDE 23

Desuden: Interessante annoncer Grønne Familiers Dag s.16 Landsgeneralforsamling s. 31 Arrangementer s. 30 Kontaktpersoner s. 31

Se mere om Weleda på:

www.weleda.dk

<fT`^_TaZ`XW`XaaXf^XbZaTghe

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 0 7




Ikke en helt almindelig landbrugsskole

Økologiske dagligvarer Kød • Grøntsager • Ost • Æg • Smør • Vin • Kaffe • Brød • Slik og meget andet.

Svanholm Allé 2 • 4050 Skibby • 47 56 66 60 man-torsdag: 15-17.30, fredag: 14-18.00, lørdag: 10-14.00

• Økologisk produktion • Uddannelsen kan – i teori og praksis tages på engelsk • Skolelandbrug, som • Kursusstart i marts del af uddannelsen og august • Udbyder alle moduler • Fritidsaktiviteter, f.eks. fra 1A til driftsleder musik, kunst, sport. Se mere på www.kalo.dk

Den Økologiske Landbrugsskole Skovridervej 1, 8410 Rønde telefon 96 96 66 66, www.kalo.dk

Tjener dine penge noget formål? Opret en rentefri indlånskonto i vores regnbueafdeling. Kontoformen giver mulighed for grønne og bære­ dygtige udlån indenfor miljø, kulturelle og sociale områder. Regnbueafdelingens ‘etiske råd’ varetages af Regnbueforeningen, der er en selvstændig forening.

Andelskassen J .A.K. Slagelse

Andelskassen J.A.K. Slagelse Løvegade 63, 4200 Slagelse Telefon 58 50 47 70

Nærmere information Peter Djurtoft Andelskassen J.A.K. Slagelse

www.andelskassen-jak-slagelse.dk



G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 0 7


L E D E R E N

Kære Miljøminister Connie Hedegaard Således skrev jeg til Connie Hedegaard, og sendte det til hende privat sammen med seneste nummer af Grøn Hverdag (december 2006) Roskilde d. 8.1. 2007 Du ønskes et grønt og godt nytår! Jeg var så heldig at høre dig i Poul Friis P1 formiddag her i december og kom også igennem til programmet som den sidste den dag. Du og jeg var jo meget enige om, at miljøbevidstheden skal udbredes til en langt større del af borgerne. Det har jeg efter fattig evne arbejdet for gennem Grønne Familier i 14 år. Det samme har jo mange andre organisationer og personer. Men det går meget langsomt. Vi er oppe imod nogle basale menneskelige egenskaber som f. eks. egoisme (bare jeg klarer mig – og helst lidt bedre end de andre) og dovenskab (det er for besværligt at sætte sig ind i). Det har vi jo alle en snært af, mere eller mindre! Desværre fik den gryende miljøbevidsthed et alvorligt knæk ved regeringsskiftet. Den mentale og økonomiske støtte til græsrodsprojekter blev voldsomt stækket, bl. a. ved nedlæggelsen af Den Grønne Fond. Der var siden Rio i 92 skabt et værdifuldt grønt netværk og en optimisme omkring at gå i gang med miljøtiltag helt ud blandt almindelige borgere. Det var blevet meget lettere for almindelige frivillige at komme i gang med et projekt. Som med eet slag ændredes dette positive klima. Miljø var ikke længere in. Det var sekundært, faktisk ikke rigtig stuerent. Løsningerne ville komme helt af sig selv ved de almindelige markedsmekanismer, var det underforstået. Sådan gik det jo ikke, naturligvis. Men der blev stille blandt borgerne. Det blev meget vanskeligt at finansiere sine grønne græsrodsprojekter. De grønne organisationer kæmpede for at overleve og deres mulighed for at gøre en effektiv indsats blev forringet. Man må huske på, at det koster penge at have selv det mindste sekretariat, og uden en basal administration kan man ikke lave miljøarbejde, der batter noget. Forestil dig et miljøministerium, der ikke fik økonomiske res-

Men brevet angår jo i virkeligheden den samlede regering plus alle folketingsmedlemmer. Også her trænger bevidstheden om miljøets betydning for vores tilværelse til at højnes. Vi i Grønne Familier ser frem til, at alle ministre og folketingsmedlemmer samarbejder positivt om at vende den katastrofale udvikling, vores vestlige teknologi har skabt for vores klode. I øjeblikket er fokus især sat på klimaændringen, og det er fint, især fordi det er på dagsordenen internationalt. Så kan vi måske ligefrem få lidt positiv konkurrence landene imellem??? Vi glæder os over iværksættelsen af kampagnen ”Et ton mindre ”, som Miljøministeren beskriver i dette blad. www.mst.dk Vi glæder os over afholdelse af ASEM konferencen i København i april i år (Asiens og EU’s miljøministermøde). www.mim.dk/eng/News/140207_asem.htm Vi glæder os over Miljøministerens invitation til at afholde FN´s klimakonference COP 15 (opfølgningen på Kyoto protokollen) i København i 2009. www.infccc.int/meetings/cop_12/items/3754php G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 0 7

sourcer til administration og vidensindsamling. Nej, vel? Hvor vil jeg hen med dette? Jo, jeg synes, man skulle kunne søge støtte også til ansættelse af medarbejdere i en vis udstrækning. Det ville gøre, at de frivillige bedre kunne koncentrere sig om det egentlige miljøarbejde. Som forholdene er nu, kan man næsten aldrig få udgifter til drift dækket, når man søger midler. Det gør et langsigtet miljøarbejde meget vanskeligt. Med dette brev følger det seneste nummer af Grønne Familiers blad Grøn Hverdag, hvor jeg i lederen er inde på nogle af de samme ting, jeg nævner her. Konceptet for vores blad er, at det skal give både information og handlemulighed. Jeg håber, du vil synes om bladet. Selv om regeringen endelig er begyndt at melde ud, at miljøpolitik er væsentlig, synes vi i Grønne Familier, det kniber med at komme i arbejdstøjet generelt og afsætte økonomi til områder som bedre offentlig transport, mere økologisk landbrug, mere vedvarende energi. Alt sammen noget, der ville gavne vores miljø samtidig med, at det ville give fordele for eksport og vidensudvikling. Det er jo uforståeligt og nedslående, at vi skal sakke agterud med hensyn til teknologier og områder, hvor vi har været i front. Men det er meget positivt, at du sætter kraftigt ind på vigtige områder nu, såsom drivhuseffektens indflydelse på klimaet. En skam, udviklingen skal gå så langt i den forkerte retning, før der bliver forståelse for problemerne. Det forringer jo betingelserne for at rette op på ulykkerne væsentligt. Der er stort behov for en fremstrakt hånd til græsrødderne, og vi fornemmer, at du er en af dem, der strækker hånden frem! Mange venlige hilsener Ilse Friis Madsen Næstformand i Grønne Familiers landsbestyrelse Formand for Grønne Familier i Roskilde Amt

Vi glæder os til at høre landbrugsministerens planer for udvidelse af økologisk fødevareproduktion. Vi glæder os til at høre energi - og trafikministerens planer for fremtidens bæredygtige energiproduktion og transport. Vi glæder os til at høre om undervisningsministerens planer for undervisning i miljølære på alle niveauer, fra folkeskolen og op i de videregående uddannelser. Vi glæder os til at høre om forsvarsministerens arbejde for fred (oprustning og krig skaber ufattelige miljøproblemer). Vi glæder os til at høre……… fortsæt selv rækken Vi glæder os især til at se statsministeren gå forrest i kampen for et bedre miljø, grundbetingelsen for al velfærd i fremtiden. Ilse Friis Madsen




Dansk Polar Center: Fotos fra Grønlandsisen

Tag ansvar for fremtiden ®

A F C ONN I E H EDEGAARD

Kampagne mod Co2udslip Tag ansvar - også for de næste generationer. Det er budskabet i kampagnen „Ét ton mindre“, som Miljøministeriet lancerer i marts. Med kampagnen inviterer vi alle, der har lyst, til at være med til at løse en af dette århundredes største udfordringer: klimaforandringerne. Klimaforandring FN’s klimapanel slog det for nylig fast med fornyet styrke: Klimaforandringerne er en realitet. Vi er selv skyld i dem, og den globale opvarmning går hurtigere end nogensinde før. Vi kan stadig nå at handle, men det skal være nu, og alle skal være med. USA, Kina og Indien skal være med i en ny global klimaaftale. Der skal tages nye beslutninger på EU-niveau og igangsættes nye nationale initiativer. Alt det 

M I L J Ø M I N I S T ER

bruger jeg som dansk miljøminister mange kræfter på at sikre. Men en betydelig reduktion i CO2-udledningen kræver også befolkningens medvirken. Alle en del af problemet Vi er nemlig alle sammen en del af problemet. Summen af vores daglige handlinger betyder, at Danmark har et af verdens højeste udslip af CO2 pr. indbygger. Vi udleder CO2, når vi bader, når vi køber ind, når vi spiser og når vi vasker tøj. Og prøv at tænke på de forskellige rum i dit hjem. Hvor er der computere, fjernsyn, playstation, stereoanlæg, mikrobølgeovn og andre køkkenapparater? I mange hjem kører computere og fjernsyn i andre rum, selv når familien er samlet ved middagsbordet. Teknologiske forbedringer spises på den måde af et stadig

større forbrug. Flere elektroniske apparater, mere transport, flere flyrejser. Og i Roskilde, hørte vi for nylig i TV, er der parkeringsproblemer ved gymnasiet, fordi eleverne kører i bil til skole. Alle kan bidrage til løsningen Men vi kan også alle sammen bidrage til løsningen. En familie, der plejer at tørre vasketøj i en tørretumbler, kan spare atmosfæren for over 400 kg. CO2 om året ved at hænge tøjet op i stedet for. Skifter man et B-mærket kølefryseskab ud med et A++ sparer man 175 kg. CO2 om året. Mange andre kilo kan spares med energispare-pærer og ved at slukke for apparater og lys. Begynder vi at vælge bil efter, hvor langt den kører på literen, løber besparelserne hurtigt op i tons. Det samme gælder, hvis man skærer ned

på flyrejserne eller efterisolerer huset og skifter til energirigtige vinduer. Hvert et lille bidrag tæller og medvirker til at nedsætte Danmarks samlede CO2-udledning. På kampagnens hjemmeside kan man få mere at vide om miljø- og energirigtige produkter og handlemuligheder. Hvem tænker f.eks. over, at der bruges 6 gange så meget energi til produktionen af stanniol som til pergamentpapir, når de smører madpakken. Heldigvis er mange interesserede i problemet. I en ny undersøgelse foretaget af Ugebrevet A4 svarer ikke færre end 30 procent af danskere over 18 år, at klimaforandringerne er det globale problem, som er allervigtigst at tage hånd om. Og som frontløG R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 0 7


Miljøminister Connie Hedegaard

Det Internationale Polarår (IPY)

bere på miljøområdet er Grønne Familier med til at vise vejen. Jeg håber, I vil opfordre familie, venner og arbejdskolleger til at gå ind på kampagnens hjemmeside. Her kan man ved hjælp af kampagnens „beregner“ finde ud af, hvor meget CO2 man selv leder ud i atmosfæren, og hvad man kan gøre ved det. Man kan indsende forslag til nye måder at begrænse sin udledning. Og man kan deltage i konkurrencer og vinde præmier. Vi inviterer bredt organisationer, kommuner og virksomheder til at deltage i kampagnen. Med det store engagement, den indsigt og det netværk, der findes hos Grønne Familier kan vi nå langt.

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 0 7

Klimakampagnen „Ét ton mindre“ Kampagnen lanceres i slutningen af marts af Miljøministeriet i samarbejde med Transport- og Energiministeriet. Kampagnen omfatter bl.a: • En udendørs fotoudstilling, som kommuner kan låne • Konkurrencer • Skoleaktiviteter • Lokale projekter • PR • Annoncering Læs mere fra midt i marts på kampagnens hjemmeside: www.1tonmindre.dk.

Det Internationale Polarår (IPY), 1. marts 2007 til 1. marts 2009, er den fjerde periode for videnskabelig forskning i polarområderne, Arktis og Antarktis, hvor tidligere polarår blev gennemført i 1882 – 1883, 1932 – 1933 og 1957 – 1958. IPY er organiseret af Den Internationale Forskningsunion, International Council for Science (ICSU) og Verdens Meteorologiske Organisation, World Meteorological Organization (WMO). I det nuværende polarår, 2007 – 2009, forventes at over 200 projekter vil blive behandlet og gennemført af flere tusinde forskere og videnskabsmænd fra over 60 lande.

I Danmark varetages aktiviteterne af Den Danske Nationalkomité for IPY. Nationalkomiteen arbejder sammen med Den Grønlandske IPYkomité og Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland. Formand for den danske nationalkomité (2007) er professor Dorthe Dahl-Jensen fra Niels Bohr Instituttet. Danske og grønlandske forskere vil specielt beskæftige sig med følgende områder: Arktisk klima – foranderlighed, ændring og virkning. Grønlands indlandsis. Menneske, natur og arktiske samfund. Læs mere: http://www.ipy.dk /Documents/IPY.pdf

Stanniol Stanniol består af aluminium. Det udvindes af mineralet Bauxit, som forekommer i store mængder. Udvindingen og forarbejdningen er særdeles energikrævende. Men aluminium er meget velegnet til genanvendelse, og der er virkelig meget at spare, idet der til omsmeltning kun går 5% af det oprindelige energiforbrug. Derfor aflever dit stanniol, dine dåser og andre emballager m.m. til genbrug. Læs mere: www.alu-info.dk Redaktionen.




Vindenergiens bidrag til en grøn hverdag Horns Rev offshore vindmøllepark i Nordsøen ud for Blåva n d s H u k med 80 møller på hver 2 M W. Foto: www.hornsrev.dk

®

A F P ER NØRG Å RD

Vindmøller skal være store og skal placeres i det åbne landskab hvor det blæser. Vindmøller kan ikke indpasses i bymiljøet, men det kan vindkraften! Du kan som forbruger bidrage. Danmark er verdensmester i velfærd. Velfærd kræver energi. Der er behov for energi i de private husholdninger – til bygningsopvarmning, elektriske artikler og transport mv – de såkaldte energitjenester. Hvor meget energi vi behøver, afhænger dels af ­tjenesternes omfang (fx boligens størrelse, antal el-artikler i boligen og længden af den daglige transport) og dels af hvor effektivt energien udnyttes – energieffektiviteten. Energitjenester Samfundet efterspørger ikke energi direkte, men netop energitjenester som fx en passende rumtemperatur, godt lys og nødvendig mobilitet. Det er vigtigt at fokusere på disse de egentlige behov, når der skal findes bæredygtige løsninger. Det nødvendige energiforbrug til at opretholde en passende rumtemperatur i bygninger afhænger i høj 

Vindenergiafdelingen, Forskningscenter Ri s ø , D a n m a r k s T e k n i s k e U n iv e r s it e t

grad af bygnings­designet – fx bygningens isoleringsgrad og bygningens evne til at udnytte den passive solvarme. Godt lys i bygninger kan i dagtimerne opnås med naturligt dagslys gennem godt bygningsdesign. Og det nødvendige transportarbejde til at opnå den ønskede mobilitet kan begrænses gennem en byplanlægning, som giver mulighed for kort afstand – fx cykelafstand – mellem bolig, arbejde og indkøb. Sol, vind og biomasse Men energi vil der under alle omstændigheder være brug for. Og hvis løsningerne skal være bæredygtige, skal det være vedvarende energi. De væsentligste vedvarende energikilder i Danmark er: sol, vind og biomasse. Sol og biomasse kan producere el og varme, og vind producerer el. I bjergrige lande udgør også vandkraft typisk en væsentlig vedvarende energikilde – fx i Norge. Kun solenergien kan integreres i bymiljøet. Byens grønne arealer rækker ikke til en biomasseproduktion, der batter. Og vindmøllerne skal ud i det åbne landskab, hvis de skal

producere tilstrækkelig strøm til en konkurrencedygtig pris. Store møller Store vindmøller giver den billigste strøm. Og de skal stå hvor det blæser mest, og det gør det i det åbne land. Det betyder dog samtidig, at effektive vindmøller nødvendigvis vil være meget synlige (eller ligefrem dominerende) i landskabet. Møllerne skal derfor placeres med omtanke og med respekt for landskabet og naboerne. Der reklameres med små ’husstands-møller’ til baghaven eller sågar til montering på husets tag. Men strøm fra sådanne møller vil aldrig blive konkurrencedygtig. Min anbefaling er derfor: glem alt om vind­møller i bymiljøet. Stil møller op – mange møller – hvor det blæser og hvor møllerne ikke generer – fx ude på havet. Danmarks Energiforbrug Danmark er verdensmester inden for vindkraft og inden for decentral kraft-varme. Moderne vindkraft i stor skala er i dag fuldt konkurrencedygtig på elmarkedet. Ifølge Energistyrelsens Energistatistik 2005 var der installeret 3129 MW vindkraft i Danmark i 2005, og el-

produktionen fra denne vindkraft var 23810 TJ (6614 GWh), svarende til 18,5% af det samlede danske elforbrug på 128967 TJ (35824 GWh). Den danske regering har netop offentliggjort sin energipolitik, hvor intensionen er, at 50% af elforbruget år 2025 skal dækkes af vedvarende energi, dvs. først og fremmest vindenergi. Det samlede årlige energiforbrug i Danmark var i 2005 829708 PJ (230474 GWh) og medførte en årlig CO2-emission på 50 mio. ton – svarende til 170 GJ eller ca.10 ton CO2 pr indbygger. 136791 PJ (37998 GWh) dækkes af vedvarende energi, svarende til 16,5% af det samlede danske energiforbrug. Energiproduktionen til det danske elforbrug er fortrinsvis baseret på kul, biomasse og vindkraft og bidrog i 2005 til en CO2 udledning på 20 mio. ton. Uden vindkraft ville CO2 udledningen sandsynligvis have været 20 % større. Fremtidens elsystem forventes i høj grad at være karakteriseret ved el-markeder, mange aktører, decentral produktion, vedvarende energi og intelligent G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 0 7


Mere om vindkraft:

www.dkvind.dk www.windpower.org www.ewea.org

Udviklingsingeniør Per Nørgård, Risø, har forsket i udnyttelse og integration af vindkraft i mere end 20 år. Forskningscenter Risø ved Roskilde er fra 2007 del af det nye Danmarks Tekniske Universitet – i øvrigt sammen med de tidligere Danmarks Fødevareforskning, Danmarks Fiskeri-undersøgelser, Danmarks Rumcenter, Danmarks Transport Forskning og det tidligere DTU.

S a m m e n l i g n i n g a f e l - p r o duktionspriser inklusiv CO 2 -afg ift på € 30 / ton som viser at v i n d k ra f t e r k o n k u r r e n c edygtig. Til venstre kul- og gasfyrede kraftværker, til højre land- og h a v p l ac e r e d e v i n d m ø l l e r. (Kilde: Emerg ing Energy Research).

I l l u s t r a t i o n a f , h v o r h u r tigt vindmølleudviklingen er gået og st adig fortsætter. Inden for m a n g e o m r å d e r e r v i n d mølleteknolog ien også i overført betydning ude på dybt vand med nye o g u p r ø v e d e t e k n o l o g i e r, hvor overraskelser og fejl ikke k an undgås.

styring. Forbrugeren bliver aktør på markedet, og husstandens el-måler erstattes af intelligent elstyring, der handler på elmarkedet, og som ikke tæller kWh, men kroner. Det er på mange måder forskelligt fra gårsdagens elsystem, præget af planøkonomi, fossile brændsler, store centrale værker og central styring. Fleksibelt el-forbrug Vindmøller producerer bogstavelig talt som vinden blæser. Produktionen fra den enkelte vindmølle ændrer sig hele tiden, og til en vis grad uforudsigeligt. Produktionen kan svinge fra nul til fuld produktion inden for minutter. For et elsystem med meget vindkraft er det derfor en stor udfordring konstant at få produktion og forbrug til G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 0 7

at balancere. Det kræver stor fleksibilitet i det samlede elsystem – dvs fleksibilitet i den øvrige produktion og fleksibilitet i forbruget. Og udfordringen stiger i takt med at andelen af vindkraft stiger. Vindmøllerne kan ikke indpasses i bymiljøet, men det kan vindkraften. Som forbruger kan du bl.a. bidrage til den videre indpasning af mere vindkraft ved at bidrage til den nødvendige fleksibilitet i forbruget, således at der hele tiden kan skabes balance mellem produktion og forbrug i elsystemet. Intelligent el-styring En række elforbrug i husstanden kan ofte flyttes nogle timer uden gene for dig, forbrugeren – fx forbruget til vaskemaskine,

Energibetegnelsernes størrelsesforhold: K = kilo = 1.000 M = mega = 1.000.000 (million) G = giga = 1.000.000.000(milliard) T = tera = 1.000.000.000.000. P = peta = 1.000.000.000.000.000.

Vindmølleparken Horns Rev Foto : E l s a m

opvaskemaskine, fryser og køleskab. Det skal naturligvis foregå automatisk uden at du selv behøver at holde øje med elsystemets skiftende behov for at ændre det samlede forbrug op eller ned – på samme måde som fx vaskemaskinen i dag automatisk gennemfører det ønskede vaskeprogram. Det er altså nødvendigt at de elforbrugende apparater i husstanden løbende får besked om elsystemets behov for regulering af forbruget hvis de skal kunne deltage i det fleksible forbrug. Der er forskellige forsøg i gang rundt i landet. Den metode jeg tror mest på,–– er at elprisen til husstanden varierer i takt med elsystemets behov – når elproduktionen (fx fra vindkraften) er rigelig er elprisen lav og

omvendt. Så kan husstandens intelligente elstyring automatisk flytte dele af forbruget i forhold til forventede prissving og i forhold til hvor fleksibel forbrugeren ønsker at være i forhold til hvor meget hun kan spare på elregningen. Forbrugeren er blevet aktør og deltager i markedet for disse såkaldte systemydelser. Flere elforsyningsselskaber er allerede i færd med at udskifte elmålerne til de såkaldte intelligente elmålere der er forberedt for elektronisk udveksling af data mellem forsyningsselskabet og måleren. Det giver mulighed for fjernaflæsning af måleren og mulighed for at sende et prissignal ud til forbrugeren.




Bio-ethanol – problemknuser eller problembarn? ®

A F C H R I S T I AN V AN M AARS C H AL K ER W EERD

Kloden sveder og Europas afhængighed af olieimport er kilde til stigende bekymring. Det er derfor en besnærende idé, at man kan tanke sin bil med den solenergi som sidste sommer blev opfanget af planter på danske marker. Hvis vi kan hjælpe miljøet og samtidig forbedre forsyningssikkerheden, hvorfor tøver vi så? Lad os komme i gang, eller skal vi…? Lad os først nøje overveje konsekvenserne og kritisk vurdere, hvad der er af fakta, når man snakker ethanol og miljø. Hvad er bio-ethanol og hvordan kan det bruges? Ethanol er blot et andet ord for alkohol, og tilnavnet ”bio” er en henvisning til, at ethanolen er fremstillet på basis af biologisk materiale. Så længe indholdet af ethanol ikke overstiger 10 % af den totale volumen, kan almindelige benzinbiler køre på blandinger af ethanol og almindelig benzin uden at det forringer motorens effekt og levetid. Flere bilfabrikanter er dog begyndt at producere de såkaldte FlexiFuel biler, der kan køre på brændstof med maksimalt 85 % ethanolindhold.

10

F o r s k n i n g s c e n t e r Ri s ø , D a n m a r k s T e k n i s k e U n iv e r s it e t

generations ethanolproduktion i Europa kun medfører en moderat emissionsreduktion på ca. 30 % ved brug af ren ethanol versus ren benzin. De 30 % reduktion gælder kun ved brug af ren ethanol. Hvis brændstoffet er en blanding af 5 % ethanol og 95 % benzin (som eksempelvis Statoils Bio95) drejer det sig således om en meget begrænset reduktion på ca. 1,5 %. Selv hvis man anskaffer en FlexiFuel bil og kører på et brændstof med 85 % ethanolindhold vil drivhusgas-emissionsreduktion ikke overstige ca. 25 %.

Kan ethanol bidrage til at reducere drivhusgasudledningerne fra transportsektoren? Transportsektoren er ansvarlig for betydelige udledninger af drivhusgasser, der bidrager til den globale opvarmning, og der sættes fokus på måder til at reducere de udledninger, som er en følge af transport. Men det er ikke på forhånd givet, at drivhusgasemissionerne reduceres i det samlede billede ved at benytte ethanol. Den CO2-mængde, der sendes ud af bilens udstødningsrør, svarer ganske vist til den mængde CO2 som planterne har optaget fra atmosfæren, men før ethanolen bliver hældt i tanken, kan den have medført drivhusgasemissioner flere steder i produktionsprocessen. Det er således afgørende, hvordan ethanolen er blevet produceret, fra hvilke råvarer, og hvorledes eventuelle biprodukter anvendes. I denne sammenhæng er det vigtigt at skelne mellem de to overordnede ethanolteknologier: 1. generation og 2. generation (se boks 1, side 13).

Den begrænsede CO2 besparelse ved brug af 1. generations ethanol kan sammenholdes med, hvad der kan opnås ved anvendelse af mere energieffektive køretøjer. Eksempelvis kan man opnå ca. 35 % CO2 reduktion ved at køre i en benzindrevet hybridbil (bil med elmotor, f.eks. Toyota Prius) sammenlignet med en traditionel bil med samme størrelse og præstationer (f.eks. Toyota Corolla).

Hvis vi starter med at kigge på 1. generation, så viser en større undersøgelse i EU regi, at 1.

Undersøgelsen viser endvidere at emissioner fra hele produktionsprocessen i værste fald kan

medføre en højere drivhusgasudledning end ved brug af traditionel benzin (se boks 2, side 13). Dermed er det på ingen måde givet, at der reelt er en drivhusgas-emissionsreduktion forbundet med at blande 1. generations ethanol i benzin. Løfter vi blikket og kigger lidt ud i fremtiden på 2. generations ethanol, så ser det lysere ud. Med denne teknologi er det muligt også at udnytte ’rest’-biomasseressourcer, eksempelvis halm, planterester og affald. Derved spares de emissioner der ellers ville være medgået til råvareproduktionen. Tilmed vil man for nogle råvarer (eksempelvis halm) kunne udnytte restmaterialer fra ethanolproduktion som brændsel i kraftvarmesektoren og dermed nedbringe forbruget af kul. Samlet set betyder dette, at man opnår et brændsel der er 100 % CO2 neutralt, eller i hvert fald tæt på. Andre miljøpåvirkninger? Hvad så hvis man ser bort fra drivhusgasudledning og i stedet fokuserer på andre miljøpåvirkninger, så er ethanol vel et miljørigtigt alternativ til benzin?

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 0 7


Brændstof iblandet ethanol markedsføres som et miljøvenligt alternativ til traditionel benzin. Men måske er ethanol ikke ligeså lysegrønt og fyldt med blomster som St atoils reklamemateriale. (Foto: St atoil)

Heller ikke her er der helt entydige fordele ved ethanol. At meget intensiv drift i landbruget kan give negative virkninger på miljøet er et erkendt problem område, og det kan ikke overraske, at intensiv produktion af råvarer til ethanolproduktion kan medføre miljøbelastninger. Disse risici kan være udvaskning af både næringssalte fra gødningsanvendelse til vandmiljøet og pesticidforurening af grundvandsressourcer. Amerikanske studier har påvist, at den eksplosive vækst i majsbaseret 1. generations ethanolproduktion har medført intensivering af landbrugsdriften, som igen har medført stigende problemer med erosion og udvaskning af næringssalte. Her vil anvendelse af 2. generations ethanol teknologi ligeledes afhjælpe noget af problematikken, idet der gøres brug af råvarer der allerede eksisterer... Bilens udstødning Når det kommer til udledningen af helbredsskadelige stoffer fra bilernes udstødning, er der ikke nogen entydig fordel ved at blande ethanol i benzin. Der

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 0 7

er rapporter med divergerende resultater vedrørende dette emne, og der er langt fra enighed på området. Hvis man skal sige noget generelt, så synes det af litteraturen at fremgå, at man kan forvente en øget emission af kvælstofoxider og flygtige kulbrinter, mens emissionen af kulilte, partikler og svovldioxid forventes at falde ved iblanding af ethanol i benzinen. En australsk undersøgelse mener endvidere at kunne påvise, at katalysatorers effektivitet falder efter længere tids kørsel på brændstof iblandet ethanol. Et problem man givetvis kan konstruere sig ud af i fremtidige biler, men som kan have indflydelse på udledninger fra den eksisterende bilpark.

1. eller 2. generation? Det lyder som vi bare skal satse på 2. generations ethanol produktion? Ved brug af 2. generationsteknologi kan vi opnå reduktion af drivhusgasudledninger uden at vi nødvendigvis skaber flere landbrugsbetingede miljøbelastninger. Det lyder jo godt, og det er det da også langt hen ad vejen, men der er stadig en, eller rettere to, slanger i paradis. For det første er 2. generations ethanolproduktion på nuværende tidspunkt for dyr til at storskalaproduktion er rentabel. Men flere steder arbejder forskere på højtryk for at effektivisere processerne og reducere produktionsomkostninger. På dette område er danske forskningsinstitutioner og virksomheder fremme blandt de førende i verden, så der er håb

om, at vi i Danmark i fremtiden kan producere 2. generations ethanol til konkurrencedygtige priser. På sigt kan dette område vise sig at have et betydeligt forretningspotentiale også for danske virksomheder. Den anden og nok største slange i paradis er, at de forhåndenværende biomasse-ressourcer til 2. generations ethanolproduktion er begrænsede. Tilmed bliver flere af disse ressourcer allerede nu med fordel benyttet til produktion af el og fjernvarme i affaldsforbrændingsanlæg og biomassefyrede kraftvarmeværker. Og da der således er flere anvendelser, der konkurrerer om den samme ressource, er det vigtigt at vurdere, hvilke anvendelser af ressourcerne, der tjener samfundet bedst. Selvfølgelig er det også muligt at dyrke biomasse specifikt til brug i 2. generationsanlæg, eksempelvis pil og græsser. Tilmed kan disse afgrøder dyrkes ekstensivt, så en målrettet udvikling af sådanne dyrkningssystemer ville kunne minimere miljøbelastningen fra biomasseproduktionen.. Men det betyder stadigvæk, at vi skal optage arealer til biomas-

11


seproduktion, hvis ethanol skal imødekomme vores efterspørgsel efter transportbrændsel. De globale landressourcer er allerede under pres - De skal producere mange goder til en voksende befolkning med stigende forbrug. Det drejer sig primært om fødevarer, men også om biodiversitet, rekreative muligheder og grundvandsbevarelse. Der er latente problemstillinger ved at satse på, at landressourcerne fremover også skal levere transportbrændsel til energihungrende europæere, amerikanere og kinesere – også når vi sætter fokus på den lovende 2. generationsteknologi. Dermed ikke være sagt, at der

ikke er nogen perspektiver i 2. generations ethanol, for det er der bestemt. Det er blot yderst vigtigt at fokusere på, hvor og hvordan vi kan tilvejebringe biomasse på en måde, hvor vi undgår negative miljøpåvirkninger og samtidig kan opretholde en tilstrækkelig fødevareproduktion. Intelligent integration af biomasseafgrøder i den eksisterende planteproduktion og fokus på hensigtsmæssig anvendelse af biprodukter fra ethanolfremstillingen, bl.a. til dyrefoder, kan medvirke til opfyldelse af dette mål. Også på dette område er danske forskere nået langt, og vi kan i Danmark bidrage med væsentlig

viden i kraft af vores omfattende erfaringer med jordbrugs- og miljøforskning. Energibesparelser og alternativer Energibesparelser i transportsektoren har fortsat et stort potentiale, som vi ikke må glemme i denne diskussion, og andre alternative eller supplerende drivsystemer er et område i hastig udvikling. Benzindrevne hybridbiler er allerede på markedet, og ved at indføre dem i vores bilpark kan vi opnå betydelige reduktioner ikke alene af CO2 emissioner, men også af en række helbredsskadelige emissioner (f.eks.

partikler, kulilte, kvælstofoxider og flygtige kulbrinter). De store gevinster ved energibesparelse udelukker dog ikke de potentielle gevinster ved 2. generations ethanol. Samtidig med at vi indfører energibesparende teknologier i vores transportsektor, skal vi have for øje, hvordan vi bedst muligt producerer 2. generationsethanol til at hælde på vores hybridbiler. Udfordringen er således, at vi skal udnytte de potentielle fordele samtidig med at vi undgår de latente problemer ved biomassebaseret transportbrændsel.

H v i l k e n b i o m a s s e d e r a nvendes til ethanolproduktionen, og h v o r l e d e s b i o m a s s e n f r emstilles, er alt afgørende for miljøf o r d e l e o g – u l e m p e r v e d ethanolanvendelse. (Foto: Microsoft)

12

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 0 7


Planter opt ager energ i fra solen og lagrer den i kulstofforbindelser, som efter omdannelse til ethanol k an nyttiggøres i vores biler. En billig og naturlig solfanger, men desværre også uhyre ineffektiv. En moderne solcelle er en faktor 100 mere effektiv, hvis man ser på hele processen fra solenerg i til bilens bevægelsesenerg i. (Foto: Microsoft).

BOKS 1 – 1. og 2. generationsteknologi Der skelnes mellem to hovedprocesser, når der tales produktion af bio-ethanol: 1. generation og 2. generation. De to processer adskiller sig ved hvilke former for biomasse der bruges, og dermed hvilke processer der skal anvendes til at omdanne biomassen til ethanol. 1. generation anvender stivelses- og sukkerholdig biomasse, dvs. de samme former for biomasse som kan bruges til fødevarer, f. eks. hvede- og majskerner, sukkerroer og sukkerrør. 2. generation: Biomassen undergår en forbehandling, hvor den opslemmes i vand og opvarmes under tryk så sukkerindholdet gøres tilgængeligt. Herefter nedbrydes de komplekse sukkermolekyler (f.eks. cellulose) vha. enzymer til simplere sukkerstoffer, der kan gæres til alkohol. Herved åbnes der for anvendelse af en ny række råvarer som halm, træ og biologisk nedbrydeligt affald fra jordbrug, industri og husholdninger.

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 0 7

BOKS 2 – Produktionen Produktion af 1. generations ethanol, med danske hvedekerner som råvare, medfører så store drivhusgasudledninger, at klimaet er bedre tjent med anvendelse af traditionel benzin. Ved dyrkning af hvede i Danmark bruges der væsentlige mængder kvælstofgødning. Produktion af denne gødning er meget energikrævende og dermed kilde til væsentlige CO 2 udledninger. Dertil kommer, at landbrugsjordens emission af lattergas forøges drastisk, når der tilføres kvælstof, og da lattergas vurderes at have en 310 gange kraftigere klimaeffekt end CO 2 , betyder dette meget i det samlede regnskab. Endvidere skal der bruges energi til at drive traktorer og mejetærskere. Forskere ved Danmarks Jordbrugsforskning har beregnet, at produktion af 1 kg hvedekerner medfører en samlet drivhusgasemission på cirka 0,7 kg målt i CO 2 -ækvivalenter. Der skal bruges omtrent 2,7 kg hvedekerner til at producere 1 liter ethanol, hvilket bringer os op på en emission på 1,9 kg CO 2 per liter. Dette er vel og mærke udelukkende emissioner fra hvedeproduktionen. Dertil skal lægges emissioner fra produktionen af de betydelige mængder damp og elektricitet der bruges i forbindelse med konverteringen af hvede til ethanol. Samlet set betyder det, at der udledes færre drivhusgasser ved brug af traditionel benzin end ved brug af brændstof, der er iblandet 1.generations ethanol produceret på dansk hvede.

BOKS 3 – Vil du vide mere… om drivhusbalancen for ethanolfremstilling. se: http://ies.jrc.cec.eu.int/ wtw.html om energieffektive køretøjer se: www.hvorlangtpaaliteren.dk www.hybridcars.com

13


Rationeringsmærker og købekort fra 40’erne

Camilla Hersom Formand for Forbrugerrådet siden 20.03.2006

Forbrugerrådet – uafhængigt siden 1947 ®

A F C a mi l l a H e r s o m

60 år er ingen alder, når man sørger for at følge med tiden. Det mener jeg er lykkedes for Forbrugerrådet, som netop i år har eksisteret i 60 år. Man kan begynde med, at se på, hvad der var højest på agendaen i 1947 sammenlignet med i dag. Nogle af områderne virker stadig meget bekendte. Andre af vor tids forbrugerspørgsmål ville have været sværere at forklare en typisk forbruger for 60 år siden. Varemangel Efterkrigstidens Danmark var præget af varemangel og rationering, og da regeringens importkomiteer i 1946 havde frigivet orangemarmelade, rulleskøjter og endnu et the-mærke, havde forbrugerne – husmødrene - fået nok. Man ville prioritere de ting, familierne havde behov for: Ordentlige fødevarer, bomuldstøj, sko og andre basale fornødenheder. Den 31. januar 1947 stiftede en række kvindeorganisationer fra både land og by derfor ”Danske Husmødres Forbrugerråd” og stillede krav om, at kvinderne skulle have indflydelse på deres egen hverdag.

14

F o r b r u g e r r å d e t s f o r m a n d

Efter etableringen af Danske Husmødres Forbrugerråd var der en masse arbejdsopgaver at tage fat på. Et naturligt udgangspunkt var de utallige rationeringsordninger, hvor der til hvert område var knyttet et ministerielt råd eller nævn, udelukkende med mænd uden kendskab til praktisk husførelse. Trods mange negative reaktioner fortsatte rådet og med ihærdighed lykkedes det til sidst at få banet vejen for repræsentation i disse råd og nævn. Således kæmpede Forbrugerrådet sig videre gennem 50’erne, der blev et årti med mange skulderklap i form af accept fra bl.a. erhvervslivet og myndighederne og i form af regulær økonomisk bistand. Varige goder I de følgende år skete der en voldsom udvikling i Danmark. Kvinderne kom i stigende antal ud på arbejdsmarkedet. Det gav større købekraft i familierne, og forbruget ændrede karakter. De langvarige forbrugsgoder holdt deres indtog i de mange hjem, og pludselig befandt de danske mænd sig også i rollen

som forbrugere. Det var lige så meget dem, der ærgrede sig, når stuens nye alter, fjernsynet skulle repareres for tredje gang. Hele denne udvikling førte naturligt til, at Danske Husmødres Forbrugerråd i 60’erne ændrede navn til Forbrugerrådet. En række nye organisationer, blandt andet fagforeninger, kom med i Forbrugerrådets arbejde, og et nyt slogan så dagens lys: Vi er forbrugere fra vugge til grav. Tænk I 60’erne blev også tanken om et forbrugerblad mere og mere påtrængende. Der var behov for at vise, hvor vidtspændende forbrugerproblemer er. Den største hindring var økonomien. Løsningen blev etableringen af et bladpræsidium bestående af kendte personligheder samt indsamling af midler via en fond. I februar 1964 kom det første nummer af TÆNK med kulturpersonligheden og samfundsrevseren Poul Henningsen i spidsen. Bladets navn blev hentet fra et gammelt slogan: Tænk før du handler.

Rettidig omhu I al beskedenhed synes vi selv at evnen til at se samfundsforandringerne og deres betydning for forbrugerne har været bærende for Forbrugerrådets arbejde i alle årene. Med medlemskabet af EF i 1973 blev mange beslutningsprocesser flyttet til Bruxelles, og det krævede en international indsats, hvis forbrugernes tarv skulle sikres. Forbrugerrådet har siden 1973 været et aktivt medlem af den europæiske forbrugerorganisation BEUC og brugt mange nødvendige ressourcer på at gøre forbrugersynspunkter gældende så tidligt som muligt. Siden 70’erne har retten til et sundt miljø været en målsætning, som Forbrugerrådet har arbejdet efter. Og da miljøproblemerne hænger uløseligt sammen med den måde, vi forbruger på, har Forbrugerrådet siden fastholdt dette fokus. Blandt de nyere medlemmer i Forbrugerrådet i 80’er og 90’erne er også organisationer med rødder i en klar holdning til miljøspørgsmål. Her skal blot nævnes Grønne

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 0 7


FEBRUAR l 2007 l 71

SKAL DET PAKKES IND? TEMA: EMBALLAGE

Fo r b r u g e r r å d e t s h j e m m eside

Familier, som har været medlem siden 1996. Gennem årene har Forbrugerrådet opnået en masse sejre – store som små – i kampen for et samfund, hvor den enkelte forbruger har klare rettigheder overfor producenter og udbydere. Nogle af landvindingerne virker i dag så selvindlysende, at det er svært at tro, vi har været foruden. Hvem kan i dag forestille sig, at det var en kamp at få datomærkning, vægtangivelser og varedeklarationer på fødevarer? Eller at TÆNK måtte iværksætte et landsomfattende koordineret indkøb af rugbrød for at dokumentere sin påstand om, at der var behov for i det mindste en produktionsdato på brødet, hvis forbrugerne skulle have nogen mulighed for at vælge frisk brød? I de 60 år, der er gået siden Forbrugerrådets oprettelse, har vi fået købeloven og markedsførings­loven, ankenævn og frivillige aftaler, sæde i en lang række råd, nævn og udvalg samt arbejdet for redskaber som prissammenligningsportaler, obliG R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 0 7

Det nyeste nummer af Forbrugerrådets mag a s i n TÆ N K fra Ferbuar 2007.

gatoriske enhedspriser, effektiv rente, ÅOP (årlige omkostninger i procent) og andre tiltag, der gør det muligt for forbrugerne at sammenligne produkter og ydelser. Vi udgiver et dagsordensættende forbrugerblad, TÆNK. Og vi er fortsat uafhængige. Rådet i dag Forbrugerpolitisk er der i 2007 stadig udfordringer inden for de klassiske forbrugerpolitiske områder: Markedsføring, prismærkning og basale forbrugerrettigheder. Men i takt med, at vi har fået tilkæmpet os flere rettigheder, er kompleksiteten i forbrugerrollen steget voldsomt, og nye områder er kommet til. Hvem kan i dag gennemskue fødevareindustriens produktionsmetoder? Hvem kan redegøre for produktionen af tøj og tekstiler, vi køber i Danmark? Hvem kan forstå deres pension eller forsikringsbetingelser og -vilkår? Hvad betyder internettet, EU og globaliseringen for forbrugerrollen? Vores virkemidler er fortsat oplysning, test, lobby og kampagner. Vores mission er fortsat, at forbrugerne har ret til en uaf-

hængig vagthund, at forbrugerne har ret til et frit, reelt valg og en anstændig behandling. Og selvfølgelig at forbrugerne også selv har et ansvar – ikke mindst for dem, der kommer efter os. Vi vil ikke mere - men bedre - forbrug. Vi sætter os derfor nye mål. Vi kaster os blandt andet ind i kampen for at få bedre digitale rettigheder, for i dag står forbrugerne af digitale produkter som film, musik, spil og software reelt retsløse. Det er producenterne og udgiverne, som skriver reglerne. Det skal laves om. Forbrugerrådet sætter også ekstra fokus på de voksende fedmeproblemer, verden står overfor. Det går især ud over børnene, som har voksende problemer, fordi de indtager alt for meget slik, sodavand og usunde fødevarer. Vi kæmper derfor sammen med BEUC i Bruxelles for et forbud mod reklamer for slik og usunde fødevarer på TV i den sendetid, hvor børnene normalt kigger med. Men der skal også gøres noget ved internettet og mobiltelefo-

nerne, for vores yngste bliver udsat for et sandt bombardement af tilbud, og de fleste er desværre både usunde og uheldige. Derfor skal reglerne for markedsføring overfor børn strammes op og gøres tidssvarende, så de i endnu højere grad medregner de nye medier. Sidst, men langt fra mindst, gør Forbrugerrådet noget ved virksomhedernes etiske og sociale ansvar. I år har et nyt initiativ set lyset, for Max Havelaar, Folkekirkens Nødhjælp og Forbrugerrådet er gået sammen om at etablere et fælles initiativ mellem organisationer, detailhandel og industri. Det skal give forbrugerne vished for, at når de køber danske varer, er de med til at passe på både miljøet og dem, der har fremstillet produkterne. Så selv om Forbrugerrådet i år er blevet 60 år, er der masser af opgaver at tage fat på, og det agter vi at gøre.

www.fbr.dk www.taenk.dk

15


Se Side 28

16

G R Ø N

H V E R D A G

1 5 / 2 0 0 7 6


Konference

Et Ton Mindre pr. Borger

Klima og Livsstil

Lørdag den 28. april 2007 kl. 12.30-18.00 Kulturcenter Nicolai, Skolegade 2, 6000 Kolding Formålet med konferencen er at orientere om forskellige forhold, der påvirker den globale opvarmning, samt at synliggøre den enkeltes ansvar og muligheder for at spare på sin personlige CO2- udledning. 12.30: Velkomst ved Fritze Lundstrøm, Grønne Familier. 12.45: C  and. Scient. Povl Frich, Miljøstyrelsen. Klimaet før, nu og i fremtiden. Hvorfor vi har behov for at udlede et ton mindre. Med udgangspunkt i den nye rapport fra FN’s Klimapanel (IPCC), gives først en let introduktion til Danmarks rolle i de internationale klimaforhandlinger. Dernæst belyses dels mulighederne for tilpasning til fremtidens klima, dels hvorfor det er nødvendigt at reducere udledningerne af drivhusgasser såvel her som i udlandet. 13.15: P  rofessor, Dorthe Dahl-Jensen, Niels Bohr Institut. Isens Hemmeligheder. Boringen af den 3090 m dybe iskerne ved NGRIP i Nordgrønland har lært os meget om fortidens klima. Vi ser hvorledes de naturlige klimavariationer har været både gennem vores nuværende mellemistid, der har varet i 11.700 år og gennem den sidste istid, der begyndte for 115.000 år siden I debatten om, hvad der vil ske med Grønlands Indlandsis i den kommende tid, hvor vi forventer et varmere klima, præsenteres viden om, hvordan Grønlands Indlandsis reagerer på de nuværende klimaændringer. Til sidst forsøges at forudsige hvorledes Indlandsisen vil påvirke den globale havvandsstigning ved at sammensætte vores viden om Indlandsisens reaktion på tidligere klimaopvarmninger og forudsigelserne om de kommende varmere temperaturer.

13.45: Senior Scientist, Henrik Svensmark, Danmarks Rumcenter, DTU. Stråling fra eksploderede stjerner langt borte i Mælkevejen er med til at bestemme, hvor mange skyer, der svæver rundt i Jordens atmosfære og dermed påvirker Jordens Klima. 14.30: Pause, med mulighed for køb af te/kaffe, sandwich osv. 15.00: Forskningsleder Jens Hesselbjerg Christensen, Danmarks Klimacenter, DMI. Den menneskeskabte drivhuseffekt og fremtidens klima. 16.45: Ph.D. studerende, Malene Freudendal-Pedersen, RUC. Vores brug af forskellige transportmidler, og hvorfor vi vælger som vi gør. Udgangspunktet vil være det senmoderne hverdagsliv med fokus på temaer som frihed, tid og rum i mobiliteten. Jeg vil kort berøre de udfordringer vi er oppe imod, hvis vi skal ændre vores transportvaner, således at de bliver mindre belastende for miljøet – ikke mindst CO2 udslippet. 17.15: Energitjenesten, Syd. Rådgivning om mulighederne for at spare på CO2 for den enkelte borger. Der vil være debat imellem de enkelte indlæg.

Entre: kr. 50.Om aften kl. 20.00 vil filmen ”Den ubekvemme sandhed” af Al Gore blive vist til almindelig billetpris. Tilmelding og yderligere information: Grønne Familier, Fritze Lundstrøm tlf. 75 50 86 00 og www.gronnefamilier.dk G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 0 7

17


Økologi er et

spørgsmål om personlig prioritet! ®

AF Johanne Baden

Sidste sommer fik København sit første økologiske supermarked. Det ligger på Gammel Kongevej 113 på Frederiksberg. Deres udsendte medarbejder besøgte butikken en kold vinterdag i februar. Butikken kunne ikke andet end imponere – for jeg havde ikke set lignende før; hvis man forventer en halvtom butik med varer i brune papirsposer, bliver man skuffet. Hvis man forventer et almindeligt supermarked, skuffes man ligeså. Til gengæld trådte jeg fra den mørke danske vinter ind i en lys og lun hule bugnende med varer fra gulv til loft, med dejlig afslappende latinomusik på cd-afspilleren, gulv til loft vinduer med udsigt til cyklerne, busserne, bilerne og alle fodgængerne på Gammel Kongevej, og med et smilende og imødekommende personale. Alt fra citronsaft på flaske til bagepulver På hylderne fandt jeg alt, hvad en moderne dansk husholdning har brug for – og måske mere til – bagepulver, boullionterninger, 18

drikkeyoghurt, småkager, vingummi, colaer, bleer, revet parmesanost, t-bonesteaks, skubop is, citronsaft, 50 forskellige teer, popcorn, 15 forskellige poser chips, sukkerknalder, honning, alle slags krydderier, cup noodles, instant coffee osv. osv. – alt i økologisk kvalitet. Desuden har butikken bageriudsalg og en lille café med scones, småkager, the og alle de kendte kaffespecialiteter, såsom hjemmelavet café latte og cappucino. Denne fredag eftermiddag var butikken fyldt med kunder – og kunder af alle slags. Der var både de, der lige skulle købe hurtigt ind til aftensmad, og de der bruger en halv time på at ose rundt og undersøge alle de spændende produkter på hylderne. Og ifølge Jesper Schimming, indehaver af Egefeld, findes der ikke én bestemt kundegruppe: ”Her kommer både de unge og de gamle, de kendte og de ukendte, de rige og de fattige, mænd og kvinder. Der er dog helt klart en overvægt af småbørnsfamilier og af dem, der er 100 % økologer. Og så tror jeg,

det er en smule trendy at handle ind i Egefeld. Vi ser i hvert fald en del moderne, hippe og kendte mennesker i butikken”. Bredt udvalg til fornuftige priser At butikken appellerer bredt i befolkningen, er helt bevidst. ”Før skulle de, der ønskede at købe økologisk enten gå i de konventionelle supermarkeder eller i helsekostbutikkerne. I de store dagligvarekæder er der lidt økologi hist og her, som ofte kommer til at forsvinde i mængden af konventionelle varer, og i helsekostbutikkerne er udvalget ofte beskedent og priserne højere. Samtidig appellerer helsekostbutikkerne til et smallere publikum. Med åbningen af Egefeld har vi forsøgt at gøre økologi nem og tilgængelig for et bredere publikum. Ved at tilbyde vores kunder et stort udvalg af økologiske basisvarer samt specialiteter af høj kvalitet til en acceptabel pris udgør vi, som de eneste på markedet et reelt sundheds- og kvalitetsmæssigt alternativ til lokalområdets store dagligvarekæder”, udtaler Jesper Schimming og siger videre: ”At økologi smager

bedre kan næppe diskuteres, men i sidste ende er økologi et spørgsmål om personlig prioritet, mere end hvorvidt man har råd” For Jesper Schimming er økologi ikke en religion, men et spørgsmål om aktivt at vælge en sund og langtidsholdbar livsstil. ”Vi er her ikke for at missionere, men det er ikke ensbetydende med, at vi ikke har nogle klare holdninger til økologi, medansvar og sundhed. Vi tror på den helhed, madglæde og sundhed, der bunder i kvalitetsråvarer, der er uberørt af kemikalier. Vi tager økologi alvorligt, men derfor kan man jo godt have et humoristisk glimt i øjet...” Lokale producenter og økologiske ildsjæle Blandt varerne er der mange mærker, som man ikke ser andre steder, og varerne stammer ofter fra mindre, lokale producenter. ”Hvad angår indkøb af ferskvarer såsom grøntsager, mælk, brød og kød, vælger vi leverandørerne så vidt muligt baseret på nærhedsprincippet – dvs. vi foretrækker producenter G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 0 7


Fra Egefeld´s interieur. Butikken er lys og venlig med udsig t t i l gadens pulserende liv.

beliggende inden for en kort afstand - det sikrer både friskhed og sparer transport. Vores kunder skal desuden altid have mulighed for at kende varens oprindelse, og hvor det er muligt, vil vi tilbyde flere alternativer indenfor samme varekategori.” Når man bevæger sig omkring i butikken, er det nemt at se, at disse principper ikke bare er tomme ord – i mælkekøleren er der mejeriprodukter fra fire mejerier, og der hænger skilte rundt om i butikken med billeder af og citater fra nogle af leverandørerne. Fokus på mor og barn Vi spurgte Jesper Schimming, hvad fremtidsplanerne er for Egefeld. ”Vi har da kunder, der spørger, hvornår vi åbner en butik på Amager eller i Roskilde. Og det er da også den langsigtede plan – altså at ekspandere. På kortere sigt er planen dog at få butikken her på Gammel Kongevej til at fungere. Blandt andet vil vi gerne tiltrække flere børnefamilier. Det er også grunden til, at vi lige har taget en del nye morbarn produkter ind, såsom G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 0 7

natursutter, sutteflasker, og en ny serie af lækre babyplejeprodukter. Desuden har vi lige sat priserne kraftigt ned på vores økologiske bleer”.

Facts of Egefeld Adresse: Gammel Kongevej 113, 1850 Frederiksberg C Hjemmeside: www.egefeld.dk

Efter en times tid forlod Deres udsendte medarbejder igen butikken – med en helt fantastisk café latte i den ene hånd og i den anden en biologisk nedbrydelig majspose fyldt med økologiske varer.

Butikken har godt 3.000 varenumre. Alle fødevarer er i 100 % økoloBlå bog Navn: Jesper Schimming Alder: 39 år Profession: Indehaver af Egefeld Food Company

gisk kvalitet. Non-food varer er økologiske og / eller miljømærkede.

Baggrund: Uddannet i bank Cand. oecon fra Københavns Universitet 10 års erfaring med bl.a. ledelse og IT fra Novo Nordisk

19


1 0 0 0 k o k k e t i l k o n g r e s Foto: Archivio Slow Food.

Slow Food bevægelsen er madens naturfredningsforening – der er forbindelse mellem bord og klode! ®

AF Katrine Klinken

Slow Food kobler glæden ved mad sammen med et bevidst og ansvarligt forhold til omverdenen. På engelsk kaldes det ecogastronomic. Uanset om man tænder op i en grill, sidder på en tatamimåtte eller i en smuk restaurant, er dét at spise en helt grundlæggende del af tilværelsen. Ved at højne kvaliteten af vore madvarer, tilberede dem godt og give os tid til at nyde dem, bringer vi med enkle midler større glæde ind i hverdagen. Det er filosofien bag Slow Food. Den mad, vi spiser, har stor indflydelse på vore omgivelser – på landskabet og på bevarelsen af traditioner og jordens biodiversitet. Slow Food arbejder for at bevare biodiversiteten i fødevareforsyningen, udbrede evnen til at kunne smage og sætte producenterne af fremragende fødevarer i forbindelse med for20

Madskribe nt og kog e bogsforfatte r. Forman d for ”Oprør fra mave n” og m e dle m af Slow Food

brugerne ved hjælp af arrangementer og andre initiativer. Slow Food blev grundlagt i Italien i 1986, og i 1989 blev den en international nonprofit-organisation. Det startede som en protest mod fastfood, da McDonald’s for ca. 20 år siden fremturede med en ny burgerbar ved den spanske trappe i Rom, hvilket mange i Italien betragtede som en kulturel ydmygelse. Slow Food bevægelsen var en reaktion mod mainstream-mad og fastlife over hele verden, mod internationale monopoler, ensretning og alt hvad det indebærer: ændret naturgrundlag, uvidenhed om mad og svækkelse af evnen til at smage og nyde måltidet. Slow Food består i dag af næsten 1.000 afdelinger, eller convivia, hvis ca. 84.000 medlemmer udgør et mægtigt

netværk over hele verden. Slow Food er en græsrodsbevægelse, der er åben for alle, og netop medlemmernes mangfoldighed er en af dens store styrker. Terra Madre – en stor international konference Slow Food har to gange afholdt en firedages konference ”Terra Madre” i Torino i Norditalien og konferencen er planlagt igen i 2008. I 2006 var temaet ”clean, fair and good food” og jeg deltog som delegeret, sammen med 6.500 deltagere fra 150 lande. Det var en farverig forsamling med mange folkeslag og en del i folkedragter. Der var indianere, afrikanere, hyrder fra bjergene i Centraleuropa, skotter i kilt, franske kokke i hvidt, producenter af oste og vin, undervisere fra kokkeskoler og universiteter og mange andre, der alle arbejder med mad.

Den første Terra Madre 2004 gav stødet til oprettelsen af nye internationale netværk for håndværksproduktion og distribution af fødevarer med det formål at skabe en niche i en verden domineret af industrilandbrug. Den anden Terra Madre 2006 fokuserede på at styrke båndene mellem kokke og forbrugere ved at føre repræsentanter for begge grupper sammen fra hele verden for at tale om emner af fælles interesse. I en lang stribe workshops og foredrag blev emnet belyst fra mange vinkler. Dels ud fra produkter som ris, ost, te, frugt, grønsager og kakao. Og dels ud fra mere overordnede emner som: “Development: The importance of origin”, “GMOs: who is really benefitting?”, “Networks - responsible tourism and the culture of hospitality” og foredrag som “Food for freedom” og “We work to save the world’s best foods”. G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 0 7


F a r m e r s M a r k e t i S a n F rancisco. Det hele starter med råvarerne o g i n g r e d i e n s e r n e , o g h verdagsspisningen kan støtte små gårde og l o k a l ø k o n o m i , h v i s m a n vælger det. Foto: Katrine Klinken

Slow Food

®

1000 kokke deltog og det er første gang kokke fra hele verden har været sammen for at tale om at være kommunikator af råvarer og talerør for de mindre producenter, samt om, hvordan man tager medansvar for, at alle kan spise godt, og forstår at ”Eating is an agricultural act”, som en af workshoppene for kokkene hed – vi påvirker verden med vores madvalg. Slow Foods leder Carlo Petrini sagde i sin åbningstale 2006: ”- ved at vælge at købe lokalt støtter man lokal økonomi og ikke arrogant markedsøkonomi. Man påvirker landskaber i hele verden, så de bliver smukkere og mere varierede. Det handler om miljøforhold på hele kloden, biodiversitet og at udjævne globale ulighed. Det hele starter med valget af råvaren og ingredienserne, noget der folder sig ud forskelligt rundt om i verden G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 0 7

Slow Food Sneglen er symbolet, fordi den bevæger sig langsomt og roligt spiser sig gennem livet. Slow Food navnet antyder en modsætning til fastfood-værdierne og hylder et liv uden hastværk, som begynder ved spisebordet.

f.eks. på Farmers Market i Californien og på mange andre kreative nye måder i hele verden. Kokke transformerer mad til kultur og de kan udbygge dialog med producenter og forbruger, og det kan få stor betydning for fremtiden og verden.” Desuden talte Petrini om begrebet ”co-producent” der gør klart at man som forbruger er medansvarlig for de produkter der produceres ved de valg man foretager sig. Mødet mellem producenter og forbrugere Slow Food arrangerer også messer og markeder, hvor der fokuseres på produkter af høj gastronomisk kvalitet. Slow Foods internationale fødevarefestival Salone del Gusto i Torino er blevet en mægtig succes, og har været der hvert andet år i mere end ti år. Med sit overflødighedshorn af fremragende

fødevarer, som gæsterne kan smage på og købe med hjem, støtter Salone del Gusto producenterne og åbner samtidig en hel verden af gode oplevelser for publikum. Blandt andre Slow Food-aktiviteter rundt om i verden kan nævnes Urban Harvest, Cheese, Slow Fish, Deutscher Käsemarkt og Aux Origines du Goût. Slow Food har i mange år arbejdet med at bevare produkter og metoder til dyrkning og fremstilling af dem i et projekt der hedder ”Ark of taste”. Arbejdet foregår i såkaldte presidias som er interessefællesskaber der støtter et lokalt, unikt produkt. Der er en hel stribe af madvarer fra hele verden: klipfisk fra Norge, vilde ris fra indianerreservater i USA, Yakost fra Himalaya, mange slags gede- og fåreoste fra Italiens forskellige regioner, kartofler fra Perus bjerge, tør-

rede frugter, alverdens nødder og meget, meget mere. Gennem Smagens Ark og presidium-projekter (støttet af Slow Food - Fonden for Biodiversitet), Slow Food-Prisen for Biodiversitet og Terra Madre søger Slow Food at beskytte vores gastronomiske kulturarv. Slow Food i Danmark De sidste par år er der kommet gang i at få organiseret Slow Food i Danmark i en række conviviums eller afdelinger. I Danmark er der i dag ca. 200 medlemmer. Medlemsskabet støtter den lokale afdeling, men også den internationale bevægelse som Smagens Ark og Presidium-projekterne til forsvar for biodiversiteten. Af hvert medlemskontingent går et beløb svarende til 5 euro direkte til Slow Food-Fonden for Biodiversitet. Medlemmerne 21


modtager kvartalsbladet Slow samt nationale nyhedsbreve, og har ret til at deltage i alle Slow Foods arrangementer. Et personligt medlemskab koster 415 kr. om året. Husstandsmedlemskab koster 525 kr. årligt. Convivium I Danmark er der foreløbigt tre conviviums: ”Sydhavsøerne”, ”Nordsjælland og København” og ”Fyn” – flere er på vej. Hver enkelt convivium kan selv vælge, hvad man vil sætte fokus på, ligesom man i princippet kan lave tematiske grupper indenfor grupper og på tværs af conviviums. Alle følger Slow Foods regler om, at et convivium skal være åbent og demokratisk. Der skal være en bestyrelse og mindst 20 medlemmer. Gruppen skal afholde mindst 3 arrangementer om året. Medlemmer kan frit skifte fra et convivium til et andet. Sekretariat Når man i Danmark har mere end 1000 medlemmer kan man oprette et nationalt sekretariat. Det er selvfølgelig håbet, at dette kan lade sig gøre i fremtiden. Og at organisationen skaber lokale aktiviteter, så interessen for Slow Food øges og kan blive den platform, som mange har efterlyst til at få ind22

flydelse på det politiske system. Vi har mange foreninger her i landet, der overordnet arbejder for det samme. Slow Food giver mulighed for at arbejde med det man brænder for og har interesse i – men samtidigt at være flere under samme hat og med fælles mål.

OM SLOW FOOD

MANIFESTET

Bevægelsen har sit internationale hovedsæde i Bra i Italien. Slow Food arbejder både lokalt og sammen med internationale beslutningstagere som f.eks. FN’s fødevare- og landbrugsorganisation FAO. Slow Food har et godt forhold til regeringer verden over og rådgiver bl.a. den italienske landbrugsminister og samarbejder med New Yorks overborgmester og den brasilianske regering.

Den internationale Slow Foodbevægelse blev officielt stiftet den 9. november 1989, da delegerede fra 15 lande vedtog grundlæggeren, Folco Portinaris Slow Food-Manifest:

Websider og litteratur: www.slowfood.com www.slowfooddanmark.dk www.salonedelgusto.com

Vort århundrede, hvis begyndelse og hele udvikling har stået i industrikulturens tegn, opfandt først maskinen og gjorde derefter maskinen til forbillede for menneskelivet. Vi er slaver af hastværket og er alle bukket under for den samme snigende virus: det hurtige liv, som bryder vore vaner op, trænger ind i hjemmenes privatsfære og tvinger os til at spise Fast Food.

www.terramadre2006.org ”Terra Madra – 1600 Food Communities”, Slow Food Editore, 2006 – En oversigtsbog over hele netværket opdelt i lande.

For at leve op til sit navn bør Homo Sapiens gøre sig fri af hastværket, inden det reducerer mennesket til en truet art. Et beslutsomt forsvar for de stille materielle glæder er den eneste måde, hvorpå man kan modstå det hurtige livs universelle vanvid. Gid passende doser af sikker, sanselig glæde og langsom, vedvarende nydelse må beskytte os mod smitte fra alle dem, der forveksler hektisk hastværk med effektivitet.

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 0 7


Det høje skolekøkken ®

A F M a y b r itt A g g e r h o l m

Maden på Kunsthøjskolen i Holbæk er inspireret af årtidens spisekammer. Med et forholdsvist stramt budget gør vi en dyd ud af nødvendigheden og benytter os fuldt ud af vores gartners økologiske produktion. I det omfang han ikke kan levere, hvad vi har brug for, køber vi helst fra nærområdet, da den økologiske tanke bliver temmelig udvandet, hvis frugten skal flyves til køkkenbordet. Økonomi får nemt indkøberen til at slække på kvaliteten af råvaren, men vi tror, at det bliver det dyreste i sidste ende. Fordi vi kun bruger de bedste råvarer, kan alt anvendes. Det er som i ”gamle dage” kun skriget, der går til spilde ved slagtningen. Elever involveres Da vi i høj grad involverer skolens elever i køkkenets rutiner, er det en indstilling til forbrug, som vi virkelig håber, at vi får formidlet. Når de har deres små tjanser i køkkenet, hjælper de ofte med tilberedningen af grønt, så oplevelsen af, at intet går til spilde, er fysisk mellem deres hænder. Som den højskole vi er, tror vi på, at undervisningen lige så ofte foregår uden for undervisningslokalerne som indenfor.

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 0 7

K ø kk e n ch e f på ku n s th ø j s k o l e N

Handler lokalt Vi køber kun hele dyr, fra små producenter, der har sørget for at dyrene har levet godt. Det øger kreativiteten i vores tankegang, at ikke kun de dyre dele, men hele dyret skal anvendes. Snævre budgetter er en udfordring og ikke en forhindring og kan faktisk føre til større arbejdsglæde. Det er trods alt sjovere at blive ved med at eksperimentere og lære nyt, i stedet for blot at lave det, man kender til bevidstløshed. Det gør også vores menuer mere nuancerede, at vi i samme uge får serveret thairetter og skipperlabskovs. Køkkenet bliver mere bredtfavnende, og det dikteres lige så meget af lyst som af fornuften i at bruge de forhåndenværende asparges princip. Brødet Brød har høj prioritet og der er ikke én, der har lagt vejen forbi Kunsthøjskolen som ikke har bemærket det. Med mange eksperimenter, - og vi eksperimenterer stadig, - mestrer vi nu en bred vifte af brød af alle arter og af alle mulige melsorter. Vi bruger koldhævning for smagens skyld og reducerer dermed gærmængden, eller vi bruger surdej også til de lysere brød, eller tørrede, gærede ærter som hævemiddel. Alt er hjemmebagt, fra rugbrød over pita til tortilla,

ikke mindst fordi det simpelthen ikke kan købes bedre. Gartneren Det er et stort privilegium at samarbejde med en gartner og, som en køkkenchef i store gamle huse, planlægge næste år i fællesskab. Hvad skal såes, skal noget nyt afprøves, hvad kan betale sig? Det gør selvfølgelig også serveringen året efter til en del af en større helhed. Til gengæld er det også mit job at få udnyttet alt, hvad han kommer med i løbet af året, og det kan være en udfordring fuldt ud at udnytte høsten af vores store æblehave, men det er nu sjældent, at folk bliver trætte af æbleflæsk, boller i karry, æblekage, som vi efterhånden har hundredevis af forskellige opskrifter på, eller de mange andre retter de kan bruges til. Syltning foregår som i de gamle køkkener, rødbeder, agurker, asier og frugt til hele året. Naturen Naturen giver os også gratis tilbud som vi benytter os rigeligt af: Skvalderkål, brændenælder, spæde mælkebøtteblade eller blomsten fra samme, mirabeller, hyben, hyld, bellis og rosenblade indgår alle som ingredienser på vores tallerkener. Det giver et velkomment afbræk i en ellers travl arbejdsrutine, at man er nødt til at bevæge sig ude

www.selavi.dk

blandt sine råvarer, plukke dem og nyde dem i deres omgivelser. Roserne er et kapitel for sig her på stedet, som nok er en af de flotteste arbejdspladser man kan tænke sig. Køkkenet har udsigt til en stor rosenhave og overalt i skolens park og på andre områder, hvor der er fundet plads, er der roser. Og ligesom med æblelunden nyder vi både synet, duften og smagen, for roserne får selvfølgelig heller ikke kemikalier. ”Heksebryg” I Vendsyssel hvor jeg voksede op hed mælkebøtter ”Troldhekse”. 20 troldheksehoveder overhældes med 1 liter kogende vand. Fisk dem op igen, når saften er lunken. Kog op igen og tilsæt sukker efter smag. Hæld saften på rengjorte flasker. Drikkes som saftevand; blandes i forholdet 1:4 med vand eller danskvand. Smagen bliver som honning. God og sund forårssaft. Skvalderkålspesto 2 håndfulde skvalderkål ½ håndfuld mandler 1 fed hvidløg Blendes med god olie til passende konsistens og smages til med salt, peber og lidt hvidvinseddike.

23


Havdrupperen får revanche Den sortbrogede gris rehabiliteret ved indgangen til svinets år ®

A F K n u d T H E I L N I ELSEN

Formand for foreningen Gamle Danske Husdyrracer

Mandag den 4. december 2006 mødtes en flok mennesker på Restaurant Noma på Christianshavn for at prøvesmage forskellige udskæringer fra grisen (leveret af Niels Stockholm, Dronningmølle), som derefter var kommet i kokkenes kyndige hænder. Ud over repræsentanter fra foreningen Gamle Danske Husdyrracer, Grønne Familier og Noma var flere kendte madskribenter til stede. Racens skæbne Noma må siges at være et godt udgangspunkt for det comeback – for nu at bruge et udtryk fra sportens verden – som man her forsøger at give den sortbrogede gris, ”Havdrupperen”, idet restauranten arbejder på at genrejse det nordiske køkken med råvarer samme steds fra. Med sin brogede fortid og deraf plettede generalieblad har racen i en længere årrække ført en noget tilbagetrukket tilværelse, men lad os håbe, at dagen er startskuddet til en rehabilitering af grisen, der er gået så meget grumt igennem, men som fortjener en bedre skæbne end at blive udelukket primært p.g.a. af sit udseende – hvilket også må siges at være dybt politisk ukorrekt i dagens Danmark. Grisen blev i sin tid grundig upopulær i slagteribranchen, da de sorte pletter ikke forsvandt efter slagteprocessen, hvilket især gav problemer på det engelske eksportmarked, hvorfor den hvide industri-udgave fik fortrinsret.

24

Slagterier og landbrugsorganisationer var så indædte i deres modstand over for den sortbrogede gris, at den adskillige steder blev forment adgang til landboauktioner og slagterier. Der var nærmest tale om en bevidst boykot for at få grisen til at forsvinde fra landkortet. Dog – grisens skæbne må siges at være lidt selvforskyldt. Foruden sin anderledes fremtræden er den også noget ”trøv i optrækket”, når det gælder tilvækst, hvor den kræver længere tid til at vokse sig stor og stærk, men til gengæld tar’ den revanche med et kød, der er noget mørkere end almindeligt grisekød, og som kvalitetsmæssigt er industrigrisen langt overlegent, idet kødet er mere mørt og saftigt (folk, der har smagt kød fra vildsvin, vil afgjort genkende noget af smagen). Og så har den ikke hørt ordentlig efter i timen, når man taler om klimaændringer med varme-

re vejr til følge. Den starter stadigvæk tilværelsen med at iføre sig en god og solid vinterfrakke, så den kan klare en udendørs tilværelse året rundt (men røget spæk fra en sortbroget gris er bestemt prikken over i’et til en veltillavet æggekage).

i dagens ”hædersgæst” – har nogle folketingspolitikere i ramme alvor foreslået, at der skal være et afstandskrav på 100 meter fra et udendørs grisehold til nærmeste naboskel, uanset om det så f.eks. kun drejer sig om en kornmark.

Regler for dyrehold At den gamle sortbrogede gris har overlevet indtil slagteren fik fat på den, er i sig selv lidt af en præstation, da det er ikke uden problemer at drive landbrug på ”gammeldaws maner”, hvor dyr af enhver afskygning tilbringer mest mulig tid på friland. Regler for dyrehold er i dag udarbejdet af hensyn til det industrilandbrug, der har fjernet dyrene fra deres oprindelige element og henlagt deres tilværelse til et yderst tillukket staldmiljø. Frilandsavlerne med deres ”naturdyr” har så bare at indrette sig derefter. Som eksempel herpå – og med udgangspunkt

Samtidig arbejder man på ministerielt plan med forslag – der må siges at være trukket op af en skrivebordsskuffe som led i en practical joke - til forbedring af frilandsgrisenes velfærd. Hvis nogen får magt, som de har agt, skal frilandsgrisen fremover forkæles med et grønt græstæppe at gå på – som de vel at mærke vil sætte en stor ære at sætte trynen direkte i og få omdannet til et månelandskab på rekordtid. Dette kan ganske vist undgås ved at montere en ring i selv samme tryne, hvorfor det er svært at opfatte som en forbedring af dyrevelfærden og ikke en forringelse. Men ikke

So af Sortbroget Dansk Landrace, bevaringscenteret Oregaard.

Køkkenchefen Renè Redzepi igang med svinestegningen.

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 0 7


Opskrift på Rosa stegt svinekam Af køkkenchef Rene Redzepi, Restaurant Noma (ca. 800 g) Rens sværen for evt. hår og andet. Specielt vigtigt er det, at sværen herefter tørres grundigt på et klæde i 3-4 timer. Dette har faktisk stor betydning for slutresultatet. Rids sværen og krydr med salt. Steg svinekammen ved meget lav temperatur i en pande med sværen mod varmen. Her skal den stege i ca.1½ time. Meget af fedtet smelter fra og ”tilbereder” fedtet/sværen. Sæt nu blusset på høj varme og lad sværen fritere sprød i det varme svinefedt. Dette tager ca. 10 min, men hold godt øje med panden for hvis fedet er meget varmt, skal sværen selvfølgelig friteres i kortere tid. Tag herefter svinekammen af panden. Krydr med salt på kødsiden. Hæld fedet fra panden, og kom en god klat smør på i stedet. Steg den anden side af svinekammen i det brusende smør i ca. 8 min. Lad stegen hvile i ca. 10 min og server straks. Opskriften her er til en svinekam fra en 80-90 kg gris. Er grisen ældre og dermed med en tykkere kam, skal kødsiden steges mere end 8 min. Kernetemperaturen skal være ca. 60 grader. God fornøjelse!

nok med det. Frilandsgrisenes tarvelige hytter skal ifølge forslaget udstyres med rindende vand - såvel koldt som varmt. Det sidste er en nødvendighed, dersom systemet skal virke på en vinterdag, hvor frosten har for vane at indfinde sig. Dyrevelfærd Lad mig sige det med det samme: Forslagene tar’ ikke sigte på at forbedre dyrenes velfærd, men på at gøre det så besværligt som muligt at holde grise på friland, for at imødekomme industrilandbrugets aversion imod disse løsgående anarkister.

Samme politikere - der via TV-skærmen troligt springer forarget op hver gang, medierne viser heste eller grise transporteret over lange afstande under de mest kummerlige forhold - har ingen hæmninger, når det gælder om at begrænse dyrenes adfærd i den daglige – bare det tilgodeser den industrielle stordrift og dets eksport. Resultaterne udebliver da heller ikke. Dagligt læser vi om fjerkræavlere, der ophører med deres opdræt af gæs og ænder på friland. Restriktionerne i forbindelse med fugleinfluenzaen er så dogmatisk udformet, at det på det nærmeste umuliggør

Claus Meyer sammen med madskribenterne Ole Troelsø, Nanna Simonsen, samt Katrine Klinken smager på det fine svinekød (Restaurant Noma).

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 0 7

Interesseret i biodynamisk landbrug og bevaringsarbejde – læs her: Den biodynamiske gård ”Thorshøjgård” i Nordsjælland søger mennesker som ønsker at opleve og praktisere det biodynamiske ide-grundlag med jord, planter, dyr og mennesker. ”Thorshøjgård” er et alsidigt drevet jordbrug på 115 tønder land, - biodynamisk i 30 år – med malkekvæg, grise, får, en hest, gamle kornsorter og grøntsager. Gården samarbejder med Foreningen Gamle Danske Husdyrracer, ”Oregård” og Genressourceudvalget for at bevare de gamle danske racer. Rødt Dansk Malkekvæg og Sortbroget Dansk Landrace-svin hører til gårdens besætning.

”Thorshøjgård” søger 1. Mennesker i alle aldre, som vil bo og arbejde på gården, minimum 1 måned og deltage i de praktiske daglige gøremål. Gården sørger for kost og logi samt lommepenge. 2. Mennesker med erfaring i biodynamisk jordbrug, som overvejer at gøre dette til deres beskæftigelse. ”Thorshøjgård” er overgivet til den erhvervsdrivende fond ”Thorshøjgård Fonden” af den nuværende landmand Niels Stokholm for at muliggøre gårdens videre drift. Prøvetid 1 år. Tiltrædelse ønskes i begge tilfælde snarest muligt. Kontakt Niels Stokholm, ”Thorshøjgård”, Museumsvej 1, 3120 Dronningmølle, tlf. 4971 9642 eller 2921 3588.

denne driftsform, så fremover må forbrugerne se i bakspejlet efter den kødfulde landand, der fremover bliver erstattet af den standardiserede udgave. Men hvad gør det ? – det er vi efterhånden vænnet til via 6 papkyllinger til en ”hund” i supermarkedets fryser. Hvordan gik så comeback’et ? Sjældent har jeg set madskribenter (og øvrige deltagere) så tilfredse omkring et bord, og vi var kun lidt over halvvejs henne i seancen, da to af de inviterede madskribenter afgav private bestillinger på kødet. Højere

Fra v. direktør Poul Hansen, Søbogaard, Rita og Niels Stokholm, Thorshøjgaard, køkkenchef René Redzepi, Ilse Friis Madsen, Grønne Familier, Anders Selmer, Noma, Susanne Kristensen, Brovst og formanden for GDH, Knud Theil Nielsen.

anerkendelse kan man næppe opnå. Køkkenchefen udtalte i forlængelse af dette, at han aldrig havde haft så godt svinekød at arbejde med før, hvilket havde været medvirkende ved valg af tilberedningsformen. Apropos tilberedningsformen. Rosastegt kød forbindes automatisk næsten altid med kalveeller oksekød, men det kan med stor succes også anvendes i forbindelse med grisekød, men så skal det være fra en gammel landracegris og ikke en industrigris. Dette har faktisk været en skjult sandhed i en del år, hvilket en rigtig Århus-historie bekræfter. Når svineslagteriernes bestyrelser var forsamlet for bl.a. at lægge strategi imod den sortbrogede gris, sluttede man ofte af med et godt måltid mad på en Århus-restaurant, der var kendt for sit gedigne svinekød. At den sortbrogede gris var leverandør til stedet forblev en hemmelighed i mange år. Foreningen Gamle Danske Husdyrracer www.gamle-husdyrracer.dk

25


INFORMATIONSCENTER FOR

Uddrag fra centrets hjemmeside www.miljoeogsundhed.dk:

EU forbyder allergistof det allergifremkaldende konserveringsmiddel Mg forbydes nu i kosmetik. det skriver Miljøstyrelsen pĂĽ deres hjemmeside. (9. februar 2007) Nuanceret syn pĂĽ fisk ny pjece fra IMs guider forbrugeren gennem fiskens univers fra bund til mund, og giver rĂĽd om fisk, miljø og sundhed. Fisk er sundt. Men kan det ogsĂĽ vĂŚre usundt? Masser af information og gode rĂĽd om indkøb, tilberedning, fangstmetoder og miljø-fremmede stoffer i fisk. Følg med i nyheder om fisk, miljø og sundhed. Vi linker løbende til nye undersøgelser m.m. Flere fĂĽr allergi af hĂĽrfarve danske forskere efterlyser debat om det stigende antal tilfĂŚlde af hĂĽrfarveallergi. Fisk - trussel og redning en kvalitativ undersøgelse af forbrugernes risikoopfattelse og - hĂĽndtering af fisk, miljø og sundhed. (maj 2006) lĂŚs mere... FNâ&#x20AC;&#x2122;s Klimarapport offentliggjort Ifølge det internationale klimapanel sker den globale opvarmning langt hurtigere nu, end man tidligere har set. (2. februar 2007) Dig og klimaet IMs ĂĽbner en temaside med informationer om den globale opvarmning og rĂĽd om, hvordan man kan nedsĂŚtte sit eget Co2-udslip. (1. februar 2007) Er parabener farlige? lĂŚs IMsâ&#x20AC;&#x2122; svar pĂĽ TĂŚnks spørgsmĂĽl om de omdiskuterede konserveringsmidler til kosmetik. (februar 2007) Frygten for maden over 40 procent af de europĂŚiske forbrugere mener, deres helbred kan tage skade af fødevarer. (20. feb. 2006) Det allergene hjem IMs sĂŚtter her fokus pĂĽ produkter og allergi - og hvordan du undgĂĽr den. Følg vejen gennem hjemmets rum og fĂĽ konkrete rĂĽd om, hvordan du mindsker risikoen for allergi. se en samlet oversigt over aktiviteter om allergi i 2005. (9. marts 2006) Mulig risiko ved mobilsnak ny nordisk undersøgelse kan ikke udelukke mulig lille krĂŚftrisiko ved brug af mobiltelefonen i mere end 10 ĂĽr. (24. januar 2007) Mobiltelefoner udsender elektromagnetiske bølger og indeholder miljøfremmede kemikalier. lĂŚs mere... Fjern lusene uden Kemi - lĂŚs mere...

4LF

6

G R Ă&#x2DC; N

H V E R D A G

1 / 2 0 0 7


Grønne tip

Af Aase Nedergaard, institutionsleder Børnegården, Herning Daginstitutionen Børnegården, www.Boernegaarden.com, har genbrug som fast del af daglig forbrug og som indsatsområde, for at synliggøre for børn og unge, hvad brugt kan omsættes til. Det betyder, at der i hverdagen hele tiden opstår situationer hvor ting omdannes og bruges i nye sammenhænge. Her eksempler på dette: - Brevpapir / kuverter modtages fra firmaer (via forældre m.fl.) hvor der ex. skal indarbejdes nyt logo. Ubrugte kuverter hvor logoet påklistres reklameplast fra bilreklamer m.v. og disse benyttes i alle institutionens postgange. - Omdanne gamle gymnastikredskaber til møbler... - små plastposer fra apotek m.v. samles ind blandt forældre og personale og bruges til snavsetøj, hvilket er en reel besparelse - beskæftigelsesmateriale af diverse genbrugsting m.m. Genbrug er som nævnt indarbejdet som fast del af institutionens arbejde hvilket betyder “gå først i kælderen” før der købes nyt. Senest ved Børnegårdens afholdte julefest, hvor det er mangeårig tradition for, at have aktivitetsboder for børn, forældre m.fl. I boderne blev der produceret kræmmerhuse af reklamestreamere pyntet med blonder, stof m.v. modtaget til genbrug. Engle blev lavet af ståltråd som var formet som “drenge - og pige engle”, disse kunne børn og forældre dekorere med diverse genbrugsmaterialer. Juledekorationsværksteder med primært naturmaterialer som børn og personale i institutionen har indsamlet til lejligheden. Desuden har vi blandt meget andet for tre år siden indkøbt en brugt bybus som vi ved egen (personale, forældre og venner af huset) indsats har omdannet til institutionsbus med køkken, toilet, og borde. Bussen bruges til faste ugentlige ture til en gård, vi har lejet af kommunen sammen med fire andre institutioner, dels til naturture og museumsbesøg m.v. I 2006 har vi lejet et stuehus, beliggende i en skov, til brug for institutionen. Huset er restaureret af personale, forældre og venner af huset udelukkende med genbrugsmaterialer / genbrugsting. Dette er synliggjort ved, at der ved åbningen af huset var påsat mærke på alt hvorfra det kom, og hvem som var giveren. Dette skabte en god forståelse af vore genbrugstanker blandt forældre. Som leder af institutionen har det været et både holdningsmæssigt og nødvendigt indsatsområde, eftersom dagtilbudsområdet har skullet gennem mange sparerunder. Jeg fratræder stillingen med udgangen af februar 2007 og håber meget, at genbrugstanken fortsætter i institutionen. Det har for mig som leder været væsentligt at synliggøre de muligheder, der ligger i genbrug. Aase Nedergaard er vinder af ”Dit bedste grønne tip” fra december 2006 udgaven af Grøn Hverdag, og modtager et gavemedlemskab af Grønne Familier i 2007.

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 0 7

Fritze Lundstrøm stopper Fritze, som har været medlem af landsbestyrelsen i mange år og Grøn Hverdags annoncekonsulent har valgt at stoppe sit arbejde begge steder. Det har været en dejlig og lærerig proces siger hun og håber andre vil tage over. Fritze har gjort et stort arbejde og bragt mange hundrede tusind kroner til bladets drift gennem sin ihærdige og talentfulde annoncetegning, helt ulønnet. Samtidigt har hun skaffet mange gode artikler til Grøn Hverdag. Nu vil Fritze lægge sine kræfter andetsteds. Umiddelbart forestående er f. eks. konferencen ”Et Ton Mindre pr. Borger”, der handler om CO2 reduktion, som Fritze er initiativtager til. Konferencen finder sted den 28. april i Kolding. Vi kommer til at savne Fritze I bestyrelsen. Fritzes engagerede arbejde og varme smil. Landsbestyrelsen

Vindere i Jule Quiz Rødvin Bente Faith Freja Nielsen 3460 Birkerød Gitte Madsen 4632 Bjæverskov Hvidvin Lisbeth Christensen 4862 Guldborg Jens-Ole Knudsen 6240 Løgumkloster Dessertvin Birgit Hartvig Hansen 2100 København Ø Inge Lis Olsen 4200 Slagelse Forklæde Anita Søholt 2610 Rødovre Käthe Hauch 2820 Gentofte Gerner Møller 2840 Holte Andrea Pucil 3250 Gilleleje Gunilla Bjørkmann 3720 Aakirkeby Susanne Gregersen 4000 Roskilde Annette Brylle Hansen 4990 Sakskøbing Lis Andersen 5000 Odense C Familien Nowak 6000 Kolding Anne Bergholt 6240 Løgumkloster Perlespelt og opskriftsbog Kirsten Andersen 2640 Hedehusene Inge Hvid 3390 Hundested Inger Lise Nielsen 3300 Frederiksværk Lisbeth Jacobsen 3500 Værløse Anne Grethe Jacobsen 4700 Næstved Pia Poulsen 4700 Næstved Ann Marcussen 6580 Vamdrup Kirsten Bech 7430 Ikast

27


Soyaprotein har sunde egenskaber og er bl.a. kolesterolsænkende

Skindristet torskefilet på brandade med røget torsk med marinerede krydderurter, wasabiskum, fedtegrever og nødder i soya vinaigrette.

Henrik Nielsen - Køkkenchef, Sølyst – Det kongelige Skydeselskab

Soyaolie – ingen kolesterol, rig på flerumættede fedtsyrer med omega 3 & 6

Til 4 pers: 4 stykker torskefilet á 100 g m/skind, saltes let i 2 timer 50 g. røget torskefilet 1 tsk wasabipulver eller -pasta Naturli’ soya cuisine 100 g røget spæk i tern 400 g. skrællede bagekartofler 2 dl. bornholmsk rapsolie 75 g. nødder/mandler i flager 4 spsk. vineddike 1 spsk. finthakkede tranebær 2 spsk. soyasauce 1 spsk. små æbletern 2 spsk. krydderurter (dild, kørvel, purløg) Salt og peber

ED

TORSKEFILET – SOYA

YH

SOYA CUISINE:

N

Hele Danmarks kolesterolfrie alternativ til fløde

Kartoflerne koges til mos og røres med salt og peber. Tilsæt rapsolie og Naturli soya Cuisine til en lind konsistens. Finhak den røgede torskefilet og hak den i. Hold mosen lun over et vandbad. Torsken steges på skindsiden på mellemvarm pande med lidt rapsolie, til den er trukket helt igennem og er hvid og fast, og skindet er sprødt. Lun nødderne i den sidste rapsolie. Vineddike legeres med soya og olien med nødderne, vend æbletern og tranebær i og lad det trække indtil anretning. Det røgede spæk skæres i små tern og steges som fedtegrever. Lun Soya cuisine med wasabi og pisk det til skum med stavblender. Krydderurter plukkes meget fint og vendes med lidt olie. Velbekomme Henrik Nielsen

NATURLI’ – bevidst forkælelse

www.naturli-foods.dk

Art-ét

Køkkenchef, Sølyst – Det kongelige Skydeselskab

1 0 0 % N AT U R L I ´ • 1 0 0 % V E G E TA B I L S K • 1 0 0 % KO L E S T E R O L F R I Annonce Cuisine 175x120 GRØN HVE1 1

Til grønne Familiers medlemmer:

Send dit bedste Grønne Tip - og vind et års gratis medlemskab. Hvordan man sparer på el, varme og anden energi, eller minimerer sit vandforbrug, transporterer sig mere miljøvenligt, indretter sig mere miljørigtigt, hvor man køber specielt gode økologiske varer, hvordan man påvirker sin butik til at forhandle flere økovarer, og så videre... send dit bedste grønne Tip mærket Kvartalets grønne Tip. til email:gronne.familier@mail.dk, eller send det pr post til: grønne Familiers sekretariat, Blegdamsvej 4B, 2200 København n



26/01/07 11:43:31

Udstillere ved Grønne Familiers Dag Biavler Finn Svantesson Egen Vinding og Datter www.egenvinding.dk Energitjenesten Sjælland www.energitjenesten.dk Grønne Familier Kredse www.gronnefamilier.dk Humlemanden www.humlemanden.dk Landsforeningen for Økosamfund www.losnet.dk Larluna Naturkosmetik www.velvaeret.dk Tystrupgård – den rullende butik www.tystrupgaard.dk Varde Ovne www.vardeovne.dk Vridsløse Solvarme www.solvarme-vvs.dk

Husk at betale kontingent! - brug girokortet på bagsiden! Du sparer Grønne Familier for porto og tid. Send gerne ideer til gronne.familier@mail.dk om links, arrangementer og andet til vores hjemmeside www.gronnefamilier.dk

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 0 7


B?DKNr?D#B?D;rB?D;

Kender du disse mærker??

:WdcWhai[d[ij[ Xh³dZ[eld[c[Z ilWd[c³ha[

EU’s økologimærke

Det danske Økologi-mærke Statskontrolleret økologisk

EU Blomsten

Den Grønne Nøgle

I\e\i\]fiYi´e[`e^f^ Y\[i\\e\i^`l[epkk\cj\

Det svenske nationale økologimærke KRAV

:[h[hc[][j]eZ\ehdk\j_Wjl³b][[dilWd[c³ha[j Xh³dZ[eld$IlWd[c³ha[j]WhWdj[h[hd[cb_]"Wj eld[d^Wh[jc_d_cWbjfWhj_a[bkZib_fiWcj_Z_] c[Z"WjZ[dkZdojj[h[d[h]_[d_Xh³dZ[jefj_cWbj$ FZ[dcZ[ifWh[hZkc_b`´[j\eh[dkd´Zl[dZ_] X[bWijd_d]"e]ZkifWh[hcWd][f[d][flWhc[# XkZ][jj[j$ >eiLWhZ[Eld[^Whl_"iecZ[d[d[ij[ZWdia[ Xh³dZ[eldifheZkY[dj"\[jj_bZ[bjZ[j[\j[hjhW]j[Z[ ilWd[c³ha[$:[j]³bZ[hi[h_[hd[LWhZ[B_d["LWhZ[ B_dkne]_dZXo]d_d]ii[h_[dLWhZ[?d#B_d[$DhZk l³b][h[dilWd[c³ha[jeld"\hZkib[Z[i[dXZ[ iadiec"[\\[aj_le]ickaXh³dZ[eldj_bZ_j^`[c$

Det Nordiske Svanemærke

Tlf. 8669 4966

I[eld[d[_Z_jbeaWb[f[`i[Y[dj[h"_Z_jXo]][cWha[Z [bb[hfleh[i^`[cc[i_Z[$

n n n%mX i[ \ fm e \ % [ b

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 0 7

29


KALENDER - LOKALKREDSARRANGEMENTER ALLE ER VELKOMNE

Roskilde

Fortid og fremtid: Den 25.januar afholdt Grønne Familier i Roskilde Amt generalforsamling og skiftede ved denne lejlighed navn til Grønne Familier i Roskilde og Omegn. Den samlede bestyrelse genvalgtes. Inden generalforsamlingen havde vi fornøjelsen at høre Camilla Hersom, Forbrugerrådets nye formand, fortælle om Forbrugerrådet før og nu, dets arbejdsopgaver, sammensætning og målsætninger. Dette var et åbent arrangement og der var stor spørgelyst. Foreningens program for 1. halvår af 2007 vil omfatte virksomhedsbesøg og happenings med sigte på at oplyse om CO2- forureningens konsekvenser og den enkeltes mulighed for at mindske sit CO2 udslip med 1 ton pr år. Vi har fået bevilget støtte fra Miljøministeriets kampagne ”Et ton mindre”. Vi fokuserer på emnerne Affald/genbrug, Transport/rejser og Energiforbrug/indkøb og vil besøge de lokale virksomheder forbrændings- og genbrugsvirksomheden KARA/NOVOREN, Store Hede Kompostcenter og Stena Jern og Metal A/S. Nærmere oplysninger vil fremgå af den lokale dagspresse samt af den lokale hjemmeside www.gronnefamilierroskilde.dk og landsforeningens hjemmeside www.gronnefamilier.dk Desuden laver vi en folder med 1. halvårs program, som vil blive tilsendt medlemmerne og fremlagt relevante steder i kredsens område. Kontakt Ilse Friis Madsen, ilse@ friis.mail.dk tlf. 4637 1109.

30

Rønne Generalforsamling Mandag den 5. marts kl. 19.00 afholder Grønne Familier Bornholm generalforsamling på Bornholms Centralbibliotek. Kontakt: Marianne Kristoffersen, tlf. 5649 8316.

Ryslinge

Masseovnskursus Byg en masseovn fra grunden - og lær at bygge din egen! På kurset deltager du som medbygger af en færdig masseovn. Det varer seks dage. Der er mulighed for at bo på stedet. Fra den 30. marts til og med den 4. april. Pris kr. 2200,-. Sted: Rødamsvej 30. Kontakt: Morten Schjøtt, tlf. 2552 1928 eller m.schjøtt@mail.dk.

Slagelse

Grønne Familiers Dag 2007 Lørdag den 10. marts, kl. 11 – 17 på Slagelse Pædagogseminarium, Ingemannsvej 17. Se programmet på side 16 i bladet.

Nykøbing F Generalforsamling og ”Affaldsuniverset” Mandag den 26. marts kl. 19.00. I/S REFA i Nykøbing F har givet Grønne Familier Storstrøm mulighed for at anvende det nyindrettede besøgscenter ”Affaldsuniverset” til at afholde den årlige generalforsamling. Der vil være et indlæg fra Susanne Rosenild, som er ansat som formidler på skoleprojektet. Susanne vil tage fat på genbrug og sortering. Hvad skal gå til genbrug og hvad kan brændes? Hvordan ser man forskel på plasttyper? Til dagligt gør Susanne emnet interessant for skoleklasser

fra Lolland og Falster, så de lærer noget til deres fremtidige forbrugerliv. Vi vil få mulighed for at prøve nogle af de aktiviteter, som børnene prøver på besøget. Bl.a. skal vi have gang i dampmaskinen. Læs mere www.refa.dk under skoleprojektet. Sted: I/S REFA, Skovalleen 38. Kontakt: Inge Lise Hansen, tlf. 3325 8187 eller inge_lise_hansen@get2net.dk.

Middelfart

Grønne Familier på Fyn og i Vejle Amt har valgt at støtte op om: ”Miljørigtigt byggeri og energibesparelser” på Byggecentrum. Lørdag og søndag den 14. og 15. april 2007 kl. 10 -17. Udstillere og arbejdende værksteder. Producenter, håndværkere og projekterende udstillere som vil vise, hvordan det er muligt at bygge med hensyntagen til miljø, CO2-forurening, ressourceforbrug. Der vil ligeledes være foredrag og underholdning. Se hele programmet:www.lob. dk. Arrangør: LØB – Landsforeningen Økologisk Byggeri.

Kolding

Temauge og konference: Grønne Familier i Vejle Amt vil fra den 25. april – 2. maj afholde temauge på Kulturcenter Nicolai i Kolding med overskriften ”Et ton mindre pr. borger” Klima og Livsstil. Kulturcentret vil danne base med et videncenter med informationer om CO2 udslip. Hvor det kommer fra og hvor den enkelte person kan skære ned på sit CO2 udslip. Informationer vil ske ved personlig rådgivning, hvor vi vil fortælle om mulighederne der findes. Der vil ligeledes være demonstration af blandt andet apparatet ”Find strømtyvene”,

hvor den enkelte borger kan se hvor meget, der spildes af strøm i hjemmet. Demonstration af energirigtige brændeovne og solfangere, isolering af hus og energirigtige vinduer. Vi vil opbygge en stor oplysende planchevæg, der ligeledes informerer om disse områder. Der vil også være pjecer. Gymnasier, VUC, skoler samt andre borgere vil blive inviteret til Kulturcentret for at se filmen ”En ubekvem sandhed” af Al Gore, som vil blive vist flere gange dagligt. Særforestillinger vises for skole- og gymnasielever med tre gratis forestillinger hver dag i tre dage. Filmen fremlægger så store overbevisende mængder tankevækkende data, at det skriger til handling. Der vil komme mange igennem videncentret, da det ligger i direkte forbindelse med biografen. I forbindelse med konferencen den 28. april (se side 17 i bladet) vises to miljørelaterede børnefilm gratis. ”Den ubekvemme sandhed” af Al Gore, vises kl. 20.00. Kontakt: Fritze Lundstrøm, fritzekost@hotmail.com, tlf. 7550 8600

Sorø

Besøg Republikken Ved Sorø findes et meget kreativt og spændende kulturprojekt, som hedder Republikken. Der er bygget sauna ind i en jordhøj, et handicap-muldtoilet bygget af COB (ler og halm), bålsteder, fortællehus osv. Vi har aftalt et besøg fredag den 11. maj kl. 17.30 til mad og rundvisning v/ Per Bille. Så reserver allerede nu datoen. Der er evt. mulighed for at overnatte. Nærmere information følger. Kontakt : Annemette Bargum, tlf. 5443 9888 eller abar@guldborgsund.dk. Sted: Suserupvej 63, Broby.

G R Ø N

H V E R D A G

1 5 / 2 0 0 7 6


aKTIV loKalT GIV MILJØET EN HÅND - HVER DAG

KREDSFORMÆND

Grønne Familiers Dag Lørdag d. 10 marts 00 på Slagelse Pædagogseminarium Åbent arrangement læs mere på side 16 og 28

ALBERTSLUND Lars Clark ☎ 43 62 06 82 clark@tdcadsl.dk BORNHOLM Marianne Kristoffersen ☎ 56 49 83 16 mariannekristoffersen@mail.dk BRØNDBY Jan Halberg ☎ 36 47 02 58 jan.halberg@gmail.com FYN Conni Ramskov ☎ 66 17 06 54 conniramskov@hotmail.com

Grønne Familiers Landsgeneralforsamling 00 Søndag 11. marts kl. .0- 16.00 generalforsamlingen afholdes på slagelse Vandrerhjem, Bjergbygade 78, hvor medlemmer, der har deltaget i grønne Familiers dag, har mulighed for at overnatte. Kontakt: Jørgen Martinus, tlf. 1 .

Lokale hjemmesider Se arrangementerne på hjemmesiderne før de kommer i bladet! Hele landet: www.gronnefamilier.dk Roskilde: www.gronnefamilierroskilde.dk Storstrøm: www.gfstorstroem.dk Vejle Amt: www.gronnefamiliervejleamt.dk Viborg Amt: http://home19.inet.tele.dk/fsggm/ web/main/index.htm

G R Ø N

H V E R D A G

5 / 2 0 0 7 1 6

KØBENHAVN Jørgen Martinus ☎ 35 81 99 78 grofa_kf@hotmail.com KØBENHAVNS OMEGN & NORDSJÆLLAND Steen Dan Frederiksen ☎ 43 62 71 16 gronfam.albertslund@ofir.dk ROSKILDE & OMEGN Ilse Friis Madsen ☎ 46 37 11 09 ilse@friis.mail.dk SORØ & OMEGN Linda Nielsen ☎ 57 82 02 33 bwino@stofanet.dk STORSTRØM Annemette Bargum ☎ 54 43 98 88 amb@npk.stam.dk SLAGELSE Jørgen Rasmussen ☎ 57 82 16 16 j.ras@mail.dk VEJLE AMT Fritze Lundstrøm ☎ 75 50 86 00 fritzekost@hotmail.com

☎ 97 76 70 19 ritan@mail.dk VÆRLØSE Karen Strandesen ☎ 44 48 38 62 kestrandesen@webspeed.dk ØVRIGE KONTAKTPERSONER HERFØLGE Lise Leer ☎ 56 27 62 08 liseleer@get2net.dk HERNING Anette Vestergaard ☎ 97 32 34 78 anet.4.2.@post.tele.dk HJØRRING Peter Yde ☎ 98 90 11 12 peter-yde@privat.dk HOLBÆK Bodil Smith ☎ 59 47 10 51 skovbakkegaard@tdcadsl.dk KØGE Det Grønne Hus/ Anna Thormann ☎ 56 67 60 70 eetfath@koegekom.dk www.detgroennehus.dk ESBJERG Erik Madsen ☎ 75 10 17 06 erik.sejstrup@get2net.dk RINGKØBING-SKJERN Ebba Nielsen ☎ 97 32 07 48 ebba.nielsen@mail.dk VEJEN Gerda Iversen ☎ 75 39 17 75 ☎ 20 68 47 20 ÅRHUS AMT Lars Clark ☎ 43 62 06 82 clark@tdcadsl.dk

VIBORG AMT Rita Nørregaard

1


Maskinel Magasinpost

B

Returneres ved varig adresseændring

Grønne Familier Blegdamsvej 4 B 2200 København N

Bliv medlem af Danmarks største grønne landsdækkende forbrugerorganisation Grønne Familier Modtag vores blad 4 gange årligt og få bred information om Bæredygtighed – Miljø – Økologi Grønne Familier Økologihuset Blegdamsvej 4 B, 2200 København N Tlf.: og fax: 33 15 33 45 mail: gronne.familier@mail.dk www.gronnefamilier.dk

Reg.nr.

Kontonr.

INDBETALINGSKORT Kan betales i pengeinstitut og på posthuse

Indbetaler

Kreditornummer og beløbsmodtager

81828318

81828318

220 kr.

o Erhvervs- / institutionsmedlemskab 2007

440 kr.

o Abonnement 2007

180 kr.

Kroner

Øre

.

.

,

Betalingsdato

Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

+73<

9860

Underskrift ved overførsel fra konto

o Medlemskab 2007

Dag

+81828318<

Checks og lignende accepteres under forbehold af at penge­ instituttet modtager betalingen. Ved kontant betaling i penge­ institut med terminal er det udelukkende pengeinstituttets kvit­ teringstryk der er bevis for hvilket beløb der er indbetalt.

Kreditornummer og beløbsmodtager

GRØNNE FAMILIER BLEGDAMSVEJ 4 B 2200 KØBENHAVN N Meddelelse til modtager

KVITTERING

KA73

Måned

GRØNNE FAMILIER BLEGDAMSVEJ 4 B 2200 KØBENHAVN N Kvittering

Kroner

År

FIK 731 (01.99) 0000-1923

Øre

.

.

,

Gh1 2007  
Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you