Page 1

GH1_2006

17/02/06

9:59

Side 1

#1

MARTS

2006

grøn hverdag UDGIVET AF GRØNNE FAMILIER

Inspirationsmøde 2006 FRITZE FRITZELUNDSTRØM LUNDSTRØM

Gedekød JESPER JESPERSAXGREN SAXGREN

En ny tids bonde –– Tilbage Tilbage til til fremtiden fremtiden KLAUS KLAUSLOEHR-PETERSEN LOEHR-PETERSEN

Kend din gulerod JØRGEN JØRGENMARTINUS MARTINUS

Tjernobyl 20 år - 20 liv FRITZE FRITZELUNDSTRØM LUNDSTRØM

Ostespecialiteter fra Søvind Mejeri PEER PEERROSING-SCHOW ROSING-SCHOW

Brintpille –– Et Et skridt skridt på på vej vej til til Brintsamfundet Brintsamfundet

Økologisk whisky • Fair handel • Vindere i JuleQuiz • Landsgeneralforsamling 2006


GH1_2006

17/02/06

10:00

Side 2

&\NHO2SWLPLVWHQ

VNDEHUJODGHF\NOLVWHU

6IERKLARMEDENPRÂ’VETUR RINGVENLIGSTFORAFTALE

G L F m la p g h m f m r r o le m la p d

WWWCYKEL OPTIMISTENDK INFO CYKEL OPTIMISTENDK MOBIL

RENGĂ˜RING SALG AF FIBRE TIL RENGĂ˜RING UDEN KEMI Personlig opfølgning af alt salg - ogsĂĽ erhverv.

KONTAKT Enjo konsulent Lotte Hansen Roskildevej 600 - 4174 Jystrup MSJ hansen-miljoerent@wanadoo.dk Tlf. 57 52 90 34 • Mobil 28 94 28 00

G Ă˜ 2 T w m

OHDEAR www.logona.dk PĂĽ www.logona.dk finder du vores webshop med et bredt udvalg af vores produkter. Vi

Ă˜kologisk velvĂŚre samlet pĂĽ ĂŠt sted. Kvalitet er vores varemĂŚrke det er noget vi ikke gĂĽr pĂĽ kompromis med.

dĂŚkker alt indenfor ansigts- og kropspleje,

L L 2 T

G U G

hürpleje og make-up. Vores brede sortiment dÌkker produkter til hele familien. MÌnd, kvinder og børn. Alle produkter fra Logona er allergi testede. Besøg vores web-shop der er üben 24 timer online www.logona.dk Zenz • Rosenborggade 8 • Telefon 3332 0323 Fax 3332 0923 • www.zenz.dk

UBEHANDLET

økologiske drüber fra

M/LANOLIN

REN ULD AmmeindlÌg, baby-uldsvøb, giftfrie lammeskind, finuldslanolingarn til undertøj, fÌrdigstrikkede undertrøjer, strikkede tÌpper i metermül, lanolingarn i changerende farver, varmt undertøj i uld eller uld/silke ulddyner og -madrasser.

Besøg butikken eller ring efter vareliste eller se mere om os pü vores website. N AT U R L I G B E K L Æ D N I N G

www.halkaervin.dk Ć” 98 66 94 00

2

V. ANNE BAK, BRAMSLEV BAKKER 12, 9500 HOBRO, 9851 1223 WWW.NATURLIG-BEKLAEDNING.DK

G R Ă˜ N

H V E R D A G

1 / 2 0 0 6

R P F m 8 I 1 g 1 u F u t f


GH1_2006

17/02/06

10:00

Side 3

#1

GRØNNE FAMILIER Landssammenslutningen af Grønne Familier er en grøn forbrugerbevægelse med lokale kredse og aktiviteter i hele landet. Grønne Familier informerer om produkter og ideer, der kan gøre hverdagen grønnere. Grønne Familier inspirerer hinanden og andre til at gøre hverdagen mere miljørigtig. Grønne Familier stiller forbrugerkrav til politikerne om en bedre miljølovgivning. Grønne Familier er repræsenteret med to pladser i Forbrugerrådet og er med i Dansk Folkeoplysnings Samråd. Grønne Familier stiller krav til producenter og forretninger om mere miljøvenlige produkter og emballager. Grønne Familier deltager lokalt og på landsplan i Agenda 21 - en dagsorden for det 21. århundrede.

MARTS

2006

Grøn Status Skuden er vendt i 2005, som var år 3 uden

søge Tips- og Lottomidler samt en række andre

støtte fra den nedlagte statslige Grønne Fond.

støttegivere. Samtidig skal lyde en opfordring til

Grønne Familier havde i 2003 et underskud på

kredsene om at søge midler lokalt. Københavns,

50.000 kr. I 2004 var det reduceret til 15.000 kr.

Roskilde og Vejle-kredsen har søgt og er fundet

I 2005 har det fået modsat fortegn til et overskud

værdige til kommunal støtte.

på 15.000 kr. Det er endnu for tidligt, at udbryde ”mission complete”, men Grønne Familier er

Vi vil fortsætte arbejdet i Forbrugerrådet og

på rette vej. Vi har effektiviseret arbejdsgange og

Dansk Folkeoplysnings Samråd, hvor Grønne

nedbragt udgifter.

Familier er medlem og styrke samarbejdet med andre organisationer som, Noah, Økologisk Råd,

GRØNNE FAMILIER Økologihuset, Blegdamsvej 4 B 2200 København N Telefon og fax: 33 15 33 45 web: gronnefamilier.dk mail: gronne.familier@mail.dk

Medlemstallet er gået lidt tilbage, men til gengæld

Økologisk Landsforening, Biodynamisk Jordbrug,

er annonceindtægterne steget. Bestyrelsen har

Agenda 21- og delebilsforeninger m.fl. om en

også været i stand til at hente eksterne midler fra

bæredygtig fremtid.

sens tips- og lotto pulje, Dansk Folkeoplysnings

De lokale aktiviteter skal styrkes gennem samar-

LANDSFORMAND Lars Clark, Rypehusene 38 2620 Albertslund Tlf: 43 62 06 82 • clark@tdcadsl.dk

Samråd, og Biblioteksstyrelsen (distributions-

bejde på tværs i kredsene. Læs om det på side

støtte).

11 i bladet. Det er vigtigt at de aktive mødes. Det

GRØN HVERDAG Udgives af Landssammenslutningen af Grønne Familier.

Grøn Hverdag er udkommet med fire numre. De

tionsdag den 11. marts, dagen før Landsgeneral-

tre med 32 sider, et med 24 sider i oplag på hen-

forsamlingen. Se programmet på side 16 og

holdsvis 2 gange 7.000 og 2 gange 8.500

meld jer til!

en række kilder. Det er støtte fra Økonomistyrel-

Redaktør: Jørgen Martinus • Produktion: adrem.dk • Annoncer: Fritze Lundstrøm, telefon 75 50 86 00 mail: gronhverdag@adrem.dk •Oplag: 8.000 stk. • Tryk KLS Grafisk Hus • ISSN nr. 0909-0150 • Abonnement: 180 kroner for fire numre - medlemmer gratis • Redaktionen afsluttet: 16.02.2006 • Kommentarer og artikler udtrykker ikke nødvendigvis Grønne Familiers holdninger • Næste nummer udkommer primo juni 2006 • Redaktionel deadline: 12.04.2006 • Forsidefoto: Fritze Lundstrøm

sker næste gang ved Grønne Familiers Inspira-

eksemplarer. I de tre af numrene var indhæftet betalingskort for at gøre det nemmere at blive medlem. I decembernummeret af Grøn Hverdag

Jørgen Martinus

(nr. 4) havde vi en JuleQuiz med mange økologis-

Landssekretær

ke produkter som præmier. Vi har udgivet en pjece, ”Økologi når du tænker på fremtiden” der oplyser om regler for økologiske animalske produkter. Oplag 11.500 stk. finansieret af Dansk Folkeoplysnings Samråd. De fleste er fordelt gennem kredsene ved deres arrangementer. I 2006 har vi søgt og fået bevilget penge fra Dansk Folkeoplysnings Samråd og distributionsstøtte fra Biblioteksstyrelsen. Bestyrelsen vil igen

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 0 6

3


GH1_2006

17/02/06

10:00

Side 4

100 % kompostérbar papirpose til det grønne affald inde i køkkenet

Økologiske dagligvarer Kød • Grøntsager • Ost • Æg • Smør • Vin • Kaffe • Brød • Slik og meget andet.

Vi har også salg af stativer til Miljøposen

Ejendomsservice

Svanholm Allé 2 • 4050 Skibby • 47 56 66 60

Harhoffs Allé 18 • 4100 Ringsted • 57 67 43 08

man-torsdag: 15-17.30, fredag: 14-18.00, lørdag: 10-14.00

www.miljopose.dk - post@miljopose.dk

WXVLQGYLVDIJUqQQH RJEpUHG\JWLJHYDUHU OHYHUHWGLUHNWH WLOGLQGqU

qNRORJLVN :::9(5'('.

Det grønne og bæredygtige pengeinstitut Fælleskassen · Bülowsvej 48 A, 1870 Frederiksberg C. Tlf. 35 39 45 40 · faelleskassen@faelleskassen.dk

Få bugt med lugt og fugt i sommerhuset Man kender det alt for godt. Huset bliver klamt og fugtigt af at stå vinteren over. Nu kan man få tør, frisk og lun luft blæst ind - uden en krone i driftsomkostninger år efter år. Og virkningen er fantastisk. Den klamme lugt forsvinder, og det dufter frisk og dejligt - vel at mærke af naturens egen medicin.

SolarVenti - virker bare bedre

SV 3 til ca. 25 m2 hus fra 3.000 kr. SV 7 til ca. 40 m2 hus fra 4.000 kr. SV14 til ca. 70 m2 hus fra 6.400 kr. SV30 til ca.150 m2 hus fra 10.900 kr. Fås med sort eller hvid farve mod et tillæg. Fås med tagsæt mod et tillæg. Priser ekskl. forsendelse. Aidt Miljø A/S Kongensbrovej 8881 Thorsø Tlf. 86 966700 aidt@aidt.dk www.aidt.dk

GRANTOFTEGAARD - økologisk landbrug med åbne stalde og adgang til mark og folk Hestevognstur med jydske heste: tirs og ons 10.00 - 13.00. Rundvisning efter aftale: tlf. 20 21 28 38. Særarrangement i uge 14 og uge 20. Gårdbutikken, tlf. 44 77 36 96. Åbningstider: man-ons 8.30-14.30, tor-fre 8.30-17.30 og lør-søn 11.00-15.30. Søndagsåben fra første søndag i maj til og med 23. dec. Traktørstedet tlf. 44 77 37 13, har åben fra første søndag i maj til og med sidste søndag i september: man - fre 11.00 - 15.00 og søn 11.00 - 15.00. Grøntsager sælges fra døgnåben stadevogn. Sortiment varierer efter årstid. Arrangementer se kalenderen på vores hjemmeside: www.grantoftegaard.dk Fonden Grantoftegaard • Pederstrupvej 69 • 2750 Ballerup • Tlf. 44 77 37 11 www.grantoftegaard.dk • E-mail: grantoftegaard@balk.dk

4

Naturvenligt, miljømærket

PAPIRFYLD til forpakning Papirchipsene holder varen på rette plads i emballagen

v/ Mats Wigell · Genvej 4 · Vester Terp DK-6240 Løgumkolster · Tel. +45 74 74 33 84 email: eco-pack.v.terp@get2net.dk

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 0 6


17/02/06

10:00

Side 5

Weleda

I N D H O L D

Baby

Læs blandt andet om:

»

Det omkring 700 år gamle gods, Stenalt på Djursland, er i dag rammen om et herhjemme utraditionelt husdyrhold med 600 økologiske geder. Gederne leverer mælk til gedeost og noget af det sundeste kød overhovedet. FRITZE LUNDSTRØM • SIDE 6

»

Kend din gulerod på dens sortsnavn og smag. En gulerod er vel en gulerod!? Hvem kender navne på forskellige sorter af gulerødder? KLAUS LOEHR-PETERSEN • SIDE 7

»

Ny kommunestruktur i 2007. Kommunalreformen ændrer den administrative opdeling af Danmark. Det kommunale landkort ser helt anderledes ud fra 2007. Hvad betyder det for Grønne Familier? LARS CLARK, JØRGEN MARTINUS • SIDE 11

»

Tjernobyl 20 år - 20 liv Hvor lang tid varer en eksplosion? Er den ovre når den sidste storm fra trykbølgen har lagt sig, er det når den efterfølgende brand er slukket, er det når medierne ikke længere rapporterer om ødelæggelser eller fortsætter eksplosionen til de sidste rester af menneskelige lidelser er glemt og genetiske ændringer uddøde? JØRGEN MARTINUS • SIDE 12

»

Kirk’s ostespecialiteter fra Søvind Mejeri. Mælken fra Dorthe Jensens geder bliver lavet til fetaost på Søvind Mejeri ved Horsens. Processen er hurtig og enkel, ingen kemikalier, ingen smagsstoffer. FRITZE LUNDSTRØM • SIDE 14

»

Er din gnist ved at gå ud? Er dit engagement ved at dale? Så kom og bliv fyr og flamme! Kom og bliv ladet op! Tag til Inspirationsdag for alle miljøinteresserede den 11. marts i Kolding. FRITZE LUNDSTRØM • SIDE 16

ret rbed tning o f NY ensæ m sam

beskytter og varmer

»

Neo-liberalisme; økonomi eller ideologi? Tilhængerne af det herskende økonomiske system siden 1980erne — neo-liberalisme, hævder at det er baseret på Adam Smiths klassiske økonomiske principper, specielt ideen om "den usynlige hånd" som siger at den person, der optimerer sine egne økonomiske valg også fremmer hele samfundets interesser. ("Grådighed er godt"). ROSS JACKSON, PH.D. • SIDE 20

»

Calendula Børnepleje • • • • • • • •

naturlig hudpleje til børn bredt sortiment rene planteolier økologisk dyrkede morgenfruer (calendula) dermatologisk testet uden konserveringsmidler fri for syntetiske duft- og farvestoffer ikke testet på dyr

Varmepumper, moderne grøn energi. Varmepumperne har i mange år stået i skyggen af andre opvarmningsformer, og har reelt kun haft en rolle som alternativ i forbindelse med konvertering fra elvarme, samt en mindre rolle i forbindelse med opvarmning i områder uden kollektiv varmeforsyning, primært som alternativ til ældre oliefyrs-installationer CLAUS S. POULSEN • SIDE 22

»

BRINTPILLEN – et skridt på vejen til BRINTSAMFUNDET. I september 2005 offentliggjordes en stor opfindelse af et forskerteam fra DTU. Den var på forsiden af næsten alle landets aviser. Jeg blev meget opstemt, da lige netop denne opdagelse kunne være, så at sige ’the missing link’, eller den sten, der skulle ryddes af vejen for at åbne vejen til mobil brug af brint i brændselsceller. Altså problemet med lagring af brint syntes løst. PEER ROSING-SCHOW • SIDE 24

»

En ny tids bonde – Tilbage til fremtiden. Flere og flere danskere vælger igen at bo på landet – ikke blot for at bo der, men også for at realisere en drøm om et liv på landet, hvor man kan dyrke egne grøntsager, have dyr på fold og mark samt masser af plads og frisk luft til både voksne og børn. JESPER SAXGREN• SIDE 28

• Ansigtscreme • Babycreme • Børneolie • Børnecreme • Babybodylotion • Plantesæbe • Vind- og vejrbalsam • Babycremebad • Børnebad • Børnetandgel Send kuponen i en lukket kuvert eller kontakt Dansk Helios for yderligere materiale samt prøve Dansk Helios Østerskovvej 2 • 7000 Fredericia tlf. 7595 4088 • fax 7595 4654 www.helios.dk• helios@helios dk

www.weleda.dk

GH1_2006

 Ja tak, send mig en prøve på Weleda’s Calendula Børneplejeserie  Ja tak, jeg vil gerne abonnere på Weleda-bladet gratis

Navn: Adresse: Postnr./By G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 0 6

5


GH1_2006

17/02/06

10:00

Side 6

Gedekød – Den ukendte delikatesse! – Dorthe Mette Jensen satser på økologiske geder ®

AF FRITZE LU N DSTRØM

Det omkring 700 år gamle gods, Stenalt på Djursland, er i dag rammen om et herhjemme utraditionelt husdyrhold med 600 økologiske geder. Gederne leverer mælk til gedeost og noget af det sundeste kød overhovedet. Udover det meget lave fedtindhold, ca. 3 % fedt, herunder mindre end 1 % mættet fedt er der kun 5 mg kolesterol pr. 100 g, mens oksekød indeholder 44 mg, lam 52 mg, og svin 66 mg. Det mættede fedt er den farlige form for fedt, som ifølge Fødevarestyrelsen påvirker kroppens kolesterolindhold og øger risikoen for blandt andet blodpropper og åreforkalkning. Dermed er gedekød mere magert end kyllingekød, og okse-, svine- og lammekød bliver selvsagt distanceret med adskillige procenter. Så gedekød er helt oplagt til mennesker, der vil leve sundt og til hospitaler og institutioner, hvor det er vigtigt med sund og fedtfattig kost, siger Dorthe Mette Jensen.

6

Har man én gang sat tænderne i et stykke veltilberedt gedekød, så er man ”solgt” For det smager slet ikke af ged. Skal det sammenlignes med noget, så ligger det lyse og fintfibrede kød smagmæssigt et sted mellem kalv og dådyr. Mange moderne og eksklusive restauranter har gedekød på menuen, og på verdensplan hører ged til blandt den mest udbredte kødspise. Dorthe Mette Jensen købte godset i 1991 sammen med sin mand, Arne Fremmich. Siden 1998 har Stenalt med de 470 hektar agerjord, 230 ha skov og 50 ha rørskær været drevet økologisk. Stenalt ligger idyllisk i skovkanten i en park med søer, vandløb og broer og bl.a. et 800 år gammelt egetræ med en 6 meter tyk stamme. Den gule to etagers hovedbygning fra 1799 i palæagtig italiensk byggestil dukker overraskende op i skovkanten et par kilometer uden for Ørsted. Lige så overraskende er det at opdage de flere hundrede hvide geder på markerne omkring. Et meget bemærkelsesværdigt syn midt i

naturen på det nordlige Djursland tæt ved Randers Fjord. I 1994 blev Stenalt tildelt bygnings- og kulturarvsbevaringsprisen Europa Nostra. Vi går ind i den overraskede stille, store åbne stald. Rundt omkring i de tre indendørs indhegninger ligger gederne dovent og gumler halm. Det ene aflukke rummer de nybagte mødre, og her tumler en masse små kid rundt mellem de voksne dyr. Aktivitetsniveauet er lidt højere hos de små, der på usikre ben ihærdigt forsøger at klatre op på ryggen af deres liggende artsfæller. De er kun hos deres mødre, når der skal pattes, og der er aldrig problemer med at finde hinanden. Den slags er dyremødre og unger ekstremt gode til, uanset hvordan de bærer sig ad. Desuden er geder, i modsætning til får, gode til at adoptere kid, hvis mor måske er død eller ikke har mælk. De lader uden videre fremmede kid patte med. Det kræver viljestyrke ikke at hoppe over hegnet og samle en af de små klatrende uldtotter op. Dorthe Mette Jensen virker også

til at være på grænsen til forført af de små kid. Geder er meget nysgerrige og sociale dyr. Ikke bare over for hinanden, men også i forhold til mennesker. Det er meget rolige væsener, som kan blive særdeles tamme. Det er som om nogle af dem kan udvikle deres egen personlighed, ”siger hun” mens hun aer en ged, der har fået manøvreret hovedet ud gennem tværliggerne i indhegningen. I et hjørne af den store gedestald, er en stor malkekarrusel placeret, hvor gederne selv går hen og bliver malket morgen og aften. De skulle selvfølgelig lige vænne sig til det, men da de først fandt ud af, at der var noget rigtig dejligt kraftfoder derinde, masede de på for at komme ind. Og nu står de og venter, så det nærmest ligner en kø ved et busstoppested om morgenen bortset fra, at det her er geder. Så kører de med rundt en omgang, bliver malket undervejs, og så tilbage til den store stald. ”Det er sjove dyr”, siger Dorthe Jensen. ”De har G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 0 6


GH1_2006

17/02/06

10:00

Side 7

Kend din gulerod på dens sortsnavn og smag – og vær med til at bremse ”den lille genteknologi”

®AF

KLAUS LOE H R-PETE RSE N

P R O J E KT L E D E R , F O R E N I N G E N F O R B I O DY N A M I S K J O R D B R U G

personlighed. Der er nogen, man aldrig lærer at kende, fordi de altid holder sig for sig selv, og andre der står på tæerne af én, i samme øjeblik man viser sig. Men når det gælder vejret, er de lidt pylrede. De vil helst være inde i stalden, for enten er det for varmt, eller også regner det, eller det blæser. Det skal være stille vejr og lidt gråt, for at de vil gå ud. De er også lidt dovne. Når de er på græs om sommeren, er de jo nødt til at gå et stykke for at komme ud på marken. Vi har en stor mark lige ved stalden, og der går det fint. Men vi har en anden mark lidt længere ude, som vi gerne vil have dem til at græsse, og vi kan næsten ikke få dem derud. De gider simpelthen ikke”. Gederne er importeret fra Holland. Racen er Saane, der giver 1500 liter mælk om året ca. dobbelt så meget som den danske race giver. Tankbilen kører to gange om ugen til Søvind Mejeri ved Horsens hvor mælken bliver lavet til fetaost eller frisk ost. (Læs artiklen på side 14). ■ G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 0 6

Græske gedefrikadeller (4 personer) 500 g hakket gedekød 125 g havregryn 2 æg 1 lille glas oliven 1 pakke feta-ost (200 g) cayennepeber, salt & peber lidt smør til stegning Hak oliven fint eller blend dem. Rør det hakkede gedekød sammen med havregryn, æg og feta. Tilsæt de blendede oliven. Smag til med salt, peber og cayennepeber. Form frikadellerne og steg dem gyldenbrune. Kog panden af med gedesuppe eller fond, jævn saucen. Server kartofler og flutes til. Velbekomme! Henvendelse kan ske til: Dorte Mette Jensen Stenalt, Stenaltvej 8 8950 Ørsted dajmstenalt@mail.dk Åbningstid efter aftale FOTO: JOHANNES MØLLESKOV

En gulerod er vel en gulerod!? Hvem kender navne på forskellige sorter af gulerødder? Æbler, jordbær og kartofler har kendte sortsnavne, æbler f.eks. Filippa, Aroma og Golden Delicious. Mange kender jordbærsorten Zefyr og kartoffelsorten Sava. Men hvem er stødt på gulerødder, der hedder Milan, Fanal, Rodelika eller Fancy, og som oplyser, at de er ”frøfaste sorter”? Måske ikke så mange endnu, men man kan spørge efter dem i sin helsekostforretning, torvehandel eller gårdbutik. De kommer fra det økologiske landbrug Nørregård ved Årup på Fyn og forhandles af grossistfirmaet Solhjulet. Gulerødderne sælges med oplysninger om deres smag og hvad de er velegnet til: salat, snack eller madlavning. Sorterne er nemlig ikke kun søde og saftige, som de fleste andre gulerodssorter er, men de har en mere nuanceret og karakteristisk gulerodssmag, som man ofte kan savne i andre gulerødder. Den ene sort, Rodelika, har en kraftig smag, der gør sig godt bagt, dampet, kogt og i supper og sammenkogte retter. Stadig flere økologiske og

biodynamiske avlere med direkte salg til deres kunder dyrker disse gulerødder - og mange andre grønsager af frøfaste sorter. Prøv at spørge din forhandler, hvilke typer frø han eller hun anvender. Uanset svaret er spørgsmålet med til at gøre opmærksom på emnet, og det er ofte begyndelsen til en forandring. Årsagen til interessen for frøfaste sorter er, at stadig flere økologiske og biodynamiske gartnere og landmænd sætter spørgsmålstegn ved, om de F1hybridfrø, de plejer at så, egentlig passer til den kvalitet, de går ind for. Hvilke konsekvenser har brugen af forskellige frøtyper for, hvordan frøfirmaerne laver frø i fremtiden? Hvem skal bestemme hvilke typer frø, der skal produceres: forbrugerne og/eller landmændene – eller frøfirmaerne? Passer frøene til de forventninger, forbrugerne har til kvaliteten, hvis de blev spurgt? Forbrugerne er ikke blevet informeret eller spurgt, men det skal denne artikel være med til råde bod på. For nok er frø små, men de har en stor

7


GH1_2006

17/02/06

10:00

Side 8

betydning. De er grundlaget for de fødevarer, vi spiser i dag – og for fremtidens mad. Derfor er det vigtigt at vide, hvordan moderne frø bliver fremstillet. Metoderne påvirker ikke kun selve afgrøderne, men også udviklingen af landbruget rundt om i verden. Ved at vælge bevidst ud fra en bedre viden kan man som forbruger være med til at bestemme udviklingen, også når det gælder frø og grønsager. Frøfaste sorter – frø der kan udvikles lokalt Der er i dag to hovedtyper grønsagsfrø på markedet: de frøfaste* og F1-hybriderne. Frøfaste sorter forædles på den klassiske måde, som kort fortalt foregår på følgende måde: Man udvælger de bedste eksemplarer f.eks. blandt de rødbeder, man dyrker, ud fra deres form, størrelse, farve, smag, udbytte m.m. Disse udvalgte planter lader man sætte frø. Frøene giver rødbeder, der i meget høj grad ligner deres forældre. På den måde kan man gennem flere generationer forbedre sorten ved at forædle de egenskaber, man ønsker. Det giver mulighed for at tilpasse sorten, så den trives godt i den jord og det klima, man har på stedet, hvilket kan have stor betydning for planternes sundhed og udbytte. Når man kan tage frø af sine egne planter behøver man ikke købe frø hvert år. Det er stadig helt afgørende for millioner af småbønder og private med

8

selvforsyningshaver i store dele af verden. I den vestlige verden, hvor økonomien er bedre, er der kun få, der laver deres egne frø. De frøfaste sorter betragtes af mange som levende kulturmateriale, der både skal bevares og udvikles gennem praktisk brug. De gamle sorter danner grundlaget for at udvikle nye, og har derfor stor værdi for fremtiden. Sidst men ikke mindst: Den klassiske forædling kan ske uden indgreb i planterne og respekterer dermed deres integritet, modsat mange nye forædlingsteknikker. F1-hybrider – effektive frø med indbygget ”firmapatent” Modsætningen til de frøfaste sorter er F1-hybrider, der i dag er langt de mest anvendte i mange afgrøder, bl.a. gulerødder, kålarter, tomater, agurker, peberfrugter, majs og løg. F1-hybrider er første generation af krydsninger mellem to forældrelinier. Det særlige ved metoden er, at forældrelinierne har været indavlet og derved svækket gennem fem-syv generationer, inden de krydses. De svage forældre får dog stærke ”børn”: F1-hybrider har en vis ”krydsningsfrodighed”, der ofte viser sig ved hurtig spiring og vækst. Der er også en høj grad af ensartethed i planterne, hvilket især er en fordel for de avlere, der skal høste store mængder af gangen til f.eks. supermarkeder og industri. De frøfaste sorter kan også være

meget ensartede, men det kræver mange års omhyggelig forædling. For frøfirmaerne er den helt store fordel ved F1hybriderne, at avlere ikke kan tage brugbare frø af dem. Prøver man at så frøene, vil resultatet blive meget uensartet og helt uanvendeligt. Avlere er derfor nødt til at købe nye frø hvert år. F1-hybrider er i praksis en slags ”patentfrø” og dermed ikke et kulturmateriale, der kan videreudvikles af avlere. Denne frøtype hindrer avlernes indsigt i, hvordan man forædler, og dermed går værdifuld viden tabt. En uheldig konsekvens af den udbredte brug af F1hybrider er en mindre genetisk mangfoldighed, hvilket er helt i modstrid med principperne for økologisk jordbrug.

en opbakning til de – generelt små - firmaer, der forædler nye frøfaste sorter.

Udviklingen går globalt i retning af at fremstille flere F1-hybrider, og udvalget af frøfaste sorter svinder. Det gør antallet af frøfirmaer også – de bliver stadigt færre, større og mere internationale, og er ofte dele af en koncern, der sælger kemikalier og pesticider til landbruget. Brugen af frøfaste sorter er derfor også en modstand mod de internationale frøfirmaers politik og

Den nye type frø – lavet med ”GMO-lignende” teknik Det nye skud på stammen af forædlingsteknikker er en GMO-lignende fremgangsmåde Den hedder protoplasma-fusion og går kort fortalt ud på at tvinge celler fra forskellige planter til at smelte sammen (fusionere) i laboratorier. Det kan f.eks. være celler fra en solsikke og en

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 0 6


GH1_2006

17/02/06

10:00

Side 9

julesalat. De kan ikke krydse naturligt, men ved at bruge enzymer til at opløse cellevæggene kan man gøre cellerne medgørlige. Med et strømfelt tvinger man cellerne sammen, så der opstår en ny celle med særlige egenskaber (cytoplasmatisk mandlig sterilitet, CMS). Med den teknik kan man lave mere ens planter. Enkelte firmaer har F1-sorter med CMS, og antallet vil vokse i de kommende år. Frøene skal ikke mærkes, så forbrugerne kan ikke se, om denne teknik er brugt. Derfor er efterspørgslen efter grønsager af frøfaste sorter med til at bremse fusions-teknikken. Af juridiske grunde falder teknikken ikke ind under GMO-lovgivningen, men kritikere kalder den for ”den lille genteknologi”, fordi man reelt manipulerer med planternes arvemasse. Hvad siger de økologiske og biodynamiske regler? EU's og dermed de danske økologiske regler har ikke taget stilling til F1-hybrider og

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 0 6

fusions-teknikken, så de er tilladte. Den internationale økologiorganisation, IFOAM, har fusions-teknikken på sin negativliste, men IFOAM har kun vejledende funktion. De internationale biodynamiske Demeterregler har forbud mod at bruge frø, der er lavet med fusionsteknikken. De fraråder at bruge F1-hybrider generelt, og har direkte forbud mod at bruge hybrider af rug og hvede. Begge regelsæt forbyder brug af GMO i frø og andet. De kræver desuden, at man bruger økologisk hhv. biodynamisk dyrkede frø, hvis de kan fås. Der skal dispensation til at anvende konventionelt dyrkede frø, der ikke er bejdset. En gulerod for forbrugerne Ikke alle gulerødder med sortsnavn på posen er frøfaste sorter. Faktisk er de økologiske og konventionelle gulerødder, der sælges i supermarkeder, stort set altid F1-hybrider. Udviklingen hen imod flere frøfaste sorter kommer fra de grønsagsavlere, der sælger direkte og/eller leverer til helsekostforretninger og torvesalg. Og det drejer sig ikke kun om gulerødder, men om en lang række arter af grønsager. Så det gode råd er: spørg hvilken type frø dine grønsager stammer fra. Har du en have, kan du vælge frøfaste sorter til dine egne grønsager. ■

FAKTA * Frøfaste sorter kaldes også sortsfaste. I fagsproget bruges ofte betegnelsen OP-sorter, der står for Open Pollinating, dvs. åbent bestøvbare. Foreningen for Biodynamisk Jordbrug har i år et informationsprojekt om frøtyper, støttet af Fonden for Økologisk Landbrug og Innovationsloven. Find flere oplysninger på www.biodynamisk.dk

Her kan du købe frø af frøfaste sorter, der er økologisk / biodynamisk dyrket: • Danspiring, Bredgade 6, 8600 Silkeborg, tlf. 8686 7640, www.danspiring.dk • Solsikken, Skellerupvej 89, 8600 Silkeborg, Tlf. 8684 1546, www.solsikken.dk • Urtegartneriet, Buskhedevej 43, 8600 Silkeborg, tlf. 8686 7430, www.urtegartneriet.dk • Den Økologiske Have, Rørthvej 132, 8300 Odder, tlf. 8654 5400, www.ecogarden.dk • Jollity Farm, der kan kontaktes via www.jollityfarm.dk • Frøposen, Postbox 35, 2970 Hørsholm, tlf. 4579 4578, www.froposen.dk • Visse helsekostforretninger, der handler med Solhjulet. Solhjulet kan oplyse om forhandlere af havefrø. Tlf. 8668 6444.

ILLUSTRATION: ADREM.DK

9


GH1_2006

17/02/06

10:00

Side 10

Vi står bag

Thise Mejeri ØKOLOGISK CHOKOLADE OG SLIK Prøv gamm vores eld pålæ gsch ags okol ade

Vores chokolade og slik kan bl.a. købes i IRMA butikkerne

www.oekoladen.dk

10

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 0 6


GH1_2006

17/02/06

10:00

Side 11

Ny kommunestruktur i 2007 ®

AF LARS CLARK & JØRG E N MARTI N US

Kommunalreformen ændrer den administrative opdeling af Danmark. Det kommunale landkort ser helt anderledes ud fra 2007. Kommuner slås sammen, amterne nedlægges og erstattes af større regioner. Den nye afgrænsning af kommunerne påvirker Grønne Familiers lokale kredsstruktur. Det er praktisk, at kredsenes afgrænsning følger kommunegrænserne af hensyn til samarbejde med forvaltningerne. Hvordan man vil forholde sig til det i de enkelte kredse, er op til kredsene selv, med behørigt hensyn til nabokredsene. Når amterne nedlægges, så får det betydning for de amtskredse, der eksisterer. Vi kan se to mulige løsninger, - at fortsætte som en ”delregionskreds” omfattende de kommuner, der tidligere var en del af amtet. De nye regioners grænser følger imidlertid ikke de gamle grænser mellem amterne, så nogle af de eksisterende amtskredse bliver delt, så resultatet bliver ”delamts-kredse”. Alternativet kan være at oprette en regions-kreds, svarende til de regioner der oprettes ved kommunalreformen. Det bliver en meget stor enhed. Desuden er regionskredse ikke beskrevet i Grønne Familiers vedtægter. Så der følger heller ikke midler til regionen.

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 0 6

Som inspiration vil vi beskrive, hvad der kommer til at ske med Grønne Familier i hovedstadsområdet. Her søger vi, at få det lokale engagement og praktisk tværgående samarbejde til at gå op i en højere enhed. Grønne Familier i Københavns Amt har taget det første skridt til en ændring. Ved generalforsamlingen den 14. januar 2006 gik Lars Clark af som kredsformand og Steen Dan Frederiksen blev valgt som ny formand. Det er meningen, at Steen forsætter som formand for amtskredsen indtil den 31. december 2006. Herefter bliver han formand for Grønne Familier i den del af den nye Region Hovedstaden, der omfatter kommunerne i det nuværende Frederiksborg og Københavns Amt minus Dragør og Tårnby kommuner. Grønne Familier København & Frederiksberg med de to Amager-kommuner bliver den anden kreds i regionen. Som det allerede er tilfældet i dag, vil der blive et tæt samarbejde mellem de to nye kredse. På sigt vil vi måske oprette en fælles regionskreds. Fra 2007 vælges formanden i den nye FrederiksborgKøbenhavns kreds af lokalformændene for

L A N D S F O R M A N D & L A N D S S E K R E TÆ R

lokalkredsene i enkeltkommunerne. Det betyder, at regionsbestyrelsen (regionsrådet) kommer til at bestå af pt. tre lokalformænd, der vælger en formand, som tegner regionsbestyrelsen. Det betyder, at regionen bliver en slags overbygning på lokalkredsene. Lokalkredsene forsætter som selvstændige økonomiske enheder med bestyrelser, der vælges af medlemmerne, og de får som nu 100 kr. pr medlem fra Landssammenslutningen.

Værløse (Furesø) Lokalkreds Brøndby Lokalkreds Albertslund Lokalkreds

}

Regionsbestyrelsen består af formændene for lokalkredsene. Hvis regionsbestyrelsen ønsker det, kan andre medlemmer deltage - dog uden stemmeret. Vi bevarer hermed lokalkredsene og deres lokale forankring, der ofte er nødvendig for at få støtte og politisk indflydelse, og samtidig får vi en koordinerende og aktiv regionsbestyrelse, der vil være den koordinerende og drivende

enhed i regionen. Regionerne kan ikke regne med at få penge for alle medlemmer i regionen. Det ville medføre, at for mange penge stod uvirksomme, og at Landssekretariatet ville få færre midler til fælles markedsføring. Da regionskredse- / råd ikke er en del af Grønne Familiers vedtægter, så kan regionen ikke gøre krav på midler. Derfor har Københavns Amtskreds besluttet, at dens restkapital i 2007 overføres til regionsrådet. Fælles aktiviteter finansieres

Regionsråd 3 formænd fra lokalkredsene Formand: Steen Dan Frederiksen

herefter af de midler lokalkredsene stiller til rådighed. ■

11


GH1_2006

17/02/06

10:00

Side 12

Tjernobyl 20 år - 20 liv ®

AF JØRG E N MARTI N US

Hvor lang tid varer en eksplosion? Er den ovre når den sidste storm fra trykbølgen har lagt sig, er det når den efterfølgende brand er slukket, er det når medierne ikke længere rapporterer om ødelæggelser eller fortsætter eksplosionen til de sidste rester af menneskelige lidelser er glemt og genetiske ændringer uddøde? Det spørgsmål stiller Mads Eskesen, fotograf og initiativtager til projektet, som er en fotoudstilling i tyveåret for ulykken på atomkraftværket i Tjernobyl ved Kiev i Ukraine. Udstillingen får premiere i København og skal videre til forskellige europæiske og nordamerikanske byer. Vi lever under en konstant trussel og angst for menneskeskabte katastrofer. Det er derfor vigtigt med undervisning og en åben og grundig folkeoplysning om årsagerne og konsekvenserne, for at man i så vidt omfang som muligt kan skabe viden og samle erfaringer. Katastrofen i Tjernobyl den 26. april 1986 ændrede brat

12

L A N D S S E K R E TÆ R

grundlaget for mange tusinde menneskers hverdag i både Østog Vesteuropa. Det er vigtigt, at følgerne af denne katastrofe fortælles af de mennesker, hvis liv har ligget i ruiner siden reaktor 4 eksploderede. Projektet handler om, hvordan 20 europæeres liv radikalt blev ændret, og hvordan de rent mentalt har bearbejdet oplevelserne. Tjernobyl, 20 år - 20 liv er en fotojournalistisk rejse gennem Ukraine, Hviderusland, Rusland, Letland, Sverige, Frankrig, Storbritannien og Danmark med en overvægt af fortællinger fra Hviderusland, hvor ca. 70 % af nedfaldet ramte. Nogle af historierne har været meget dårligt dækket af pressen. F. eks. den radioaktive sky man fik til at regne over befolkningen på grænsen mellem Hviderusland og Rusland. I projektets 20 beretninger kommer personer fra vidt forskellige lag af samfundet til orde: • Almindelige mennesker (landmænd, arbejdere, etc.) • Likvidatorer (Tjernobyl-

oprydningsarbejdere) • Ansatte og frivillige i social- og miljøbevægelser • Forskere og læger • Politikere Ved at portrættere mennesker, deres omgivelser og daglige aktiviteter, forsøger projektet at tage forskellige relaterede emner op: Tilgængeligheden og troværdigheden af information i det tidligere Sovjet og i de vestlige lande. Udviklingen af demokrati og folkelig deltagelse efter Sovjetunionens kollaps. Samspillet mellem politikeres, videnskabens og samfundets interesser. Man kan ikke se på ulykken kun fra en teknisk eller politisk vinkel. Som menneske i en moderne verden bliver man nødt til at opbygge en mere bred forståelse for hvad der sker. Netop overspecialiseringen var stærkt medvirkende til, at det gik som det gik. Personalet i kontrolrummet gjorde, hvad der stod i manualerne, men hvis man ikke kan se ud over sit eget område kan man heller ikke reagere hensigtsmæssigt, når der er behov for det.

”Folk i Vesten må se mere kritisk på deres eget samfund og prøve at forstå nogle sammenhænge. Vi må ikke blive afhængige af en teknologi, vi ikke forstår. Jeg kan forstå, hvad der sker i en vindmølle, hvorimod jeg ikke fatter atomkraften”, konstaterer Mads. ”Hvis man vil af med en vindmølle, så fjerner man den og den er væk. Vil man af med et atomkraftværk, tager det først omkring 60 år før man kan begynde at fjerne bygningerne, og derefter har man affaldet i flere tusinde år”. ”I dag er der næsten ingen atomkraftdebat. Kernekraft er stadig en anvendt løsning. I Finland er man ved at opføre verdens største atomkraftværk. Vi er blevet slaver af forbrugerismen, og vi fokuserer på de goder, vi kan få, frem for på konsekvenserne af at producere de goder, vi vil have. Det samme gør sig gældende med elektricitet”, afslutter Mads Eskesen.

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 0 6


GH1_2006

17/02/06

10:01

Side 13

Grigorij Sorikov, Pensionist, landsbyen Bartolomeevka, Hviderusland "Dagen efter ulykken var der en gammel flyvemaskine, E2 tror jeg den hed, som fløj meget lavt, ca. 300 meter over jorden, frem og tilbage, frem og tilbage. Den skød mod skyerne og så regnede det her. Jeg observerede selv, hvordan den gjorde det. Flyet fløj frem og tilbage som skyttelen i en væv - frem og tilbage, frem og tilbage. Først var der en sky, og bagefter forsvandt den. Skyerne faldt ned på jorden som regn. Himlen blev klar." Grigorij ruller en cigaret af sin hjemmedyrkede tobak, og ser ud over sin radioaktive have. Han har glasøje og det andet har fået grå stær. Han er den fødte optimist, og selv om der ikke er elektricitet i landsbyen, glæder han sig over at bo et stille og roligt sted. Det er gratis at bo der, og så er der vand i brønden lige i nærheden. Man kan dyrke alt hvad der er brug for i haven. I skoven er der svampe og bær som kan sælges til folk ude på hovedvejen. Landsbyen Bartolomeevka ligger

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 0 6

nordøst for Gomel i det sydlige Hviderusland. Flokke af gæs løber rundt på vejen ved siden af en vippebrønd. Grigorijs hus har to rum; ét, der fungerer som spisekammer og entré, og ét, der fungerer som kombineret spisestue, køkken, opholdsrum og soveværelse. Man kan sove på en lille afsats oven på ovnen. Den sørger for varmen på de kolde vinterdage, når sneen tager over, og alting går i stå. Det område, hvor Grigorij bor, er lige så forurenet som området omkring Tjernobylværket 200 km derfra. I modsætning til den lukkede zone omkring atomkraftværket kan man uden problemer køre i bil lige dertil. Det er lang tid siden, at nogen er blevet stoppet ved kontrolpunktet på hovedvejen. Det har altid været omgærdet af megen mystik og hemmeligholdelse, hvorfor området er så forurenet. Om morgenen den 27. april 1986, så han, at vandet var grønt. Et fly skød kemikalier ud, så den radioaktive sky fra Tjernobylulykken begyndte at regne. Derved undgik man, at den fortsatte mod millionbyen Moskva.

Selv om der i dag findes flere øjenvidneberetninger, har myndighederne aldrig givet en officiel bekræftelse på hændelsen. Paradokset er selvfølgelig, at en radioaktiv sky var på vej mod en millionby som Moskva, og at man derfor blev nødt til at handle hurtigt. På det tidspunkt var der selvfølgelig ingen, der vidste, at Sovjetunionen få år efter ville gå i opløsning og efterlade oprydningen til et lille totalitært styre med kun få økonomiske midler. Først i 1989 fik vestlige videnskabsfolk information om, hvor slem forureningen af det sydlige Hviderusland var. De første mange år efter Tjernobylulykken koncentrerede man sig udelukkende om, hvad der rent teknisk var gået galt på atomkraftværket. Ingen tænkte på de mennesker, der boede på grænsen mellem Hviderusland og Rusland, ingen undersøgte jorden, ingen menneskerettighedsorganisationer klagede over, at man havde ladet radioaktiv regn falde ned over befolkningen. Der var nemlig ingen, der med videnskabelig

sikkerhed vidste, at man 150200 km fra Tjernobyl kunne finde samme forureningsdoser, som 10-15 km fra reaktoren. Grigorij er overbevist om, at der ikke er radioaktivitet i området mere. Han bekymrer sig aldrig om strålingen. Hans krop er ren. Alle er raske. Radioaktivitet drives væk fra kroppen med alkohol. "De kom her med en ambulance og tjekkede. De tog prøver af grøntsagerne. Jeg har ikke hørt fra dem siden, så det må vel være helt i orden." siger Grigorij og byder på et glas vodka. "Jeg er glad for mit liv her". ■

TEKST OG FOTOS: MADS ESKESEN HISTORIEN ER BASERET PÅ INTERVIEWS FRA 2004 OG 2005 AF MARIANNE BARISONEK OG MADS ESKESEN. LÆS HISTORIEN OM GRIGORIJ SORIKOV OG DE 19 ANDRE I FULD LÆNGDE PÅ

WWW.20LIVES.INFO

HER KAN FOTOUDSTILLINGEN OGSÅ REKVIRERES.

13


GH1_2006

17/02/06

10:01

Side 14

Kirk’s ostespecialiteter fra Søvind Mejeri ®

AF FRITZE LU N DSTRØM

Mælken fra Dorthe Jensens geder bliver lavet til fetaost på Søvind Mejeri ved Horsens. Processen er hurtig og enkel, ingen kemikalier, ingen smagsstoffer. Tidligt hver morgen forlader Mogens Kirk hjemmet i Gylling for at krydse kommunegrænsen og parkere bilen ved Søvind Mejeri. Her laver Mogens Kirk og det lille mejeris 10 ansatte ost, og det gør de godt. Ostene herfra hører til blandt verdens bedste Han etablerede Søvind Mejeri i 1996 og lægger ikke skjul på, at det ikke har været nemt for et lille mejeri at komme til blandt de store mejerigiganter og de lige så store supermarkedskæder. I dag står mange af vores oste, især vores gedefeta, i en del butikker. Men man skal kigge godt efter dem. Det er os selv, der må stå for salgsarbejdet. Ikke butikkerne, siger Mogens Kirk, der kæmper mod både fordomme og nedgroede vaner,

14

når han skal trænge igennem med budskabet om, at håndværksfremstillede oste lavet af økologisk mælk både er værd at betale penge for og putte i munden. Komælken er økologisk og købes hos Nørup Mejeri eller Naturmælk. Gedemælken til fetaosten kommer direkte til mejeriet fra fem leverandører. Vores største begrænsning er at få fat i gedemælken. Og så er der, de danske fordomme mod både ged og får. Mange tror, at det smager som en gedebuk lugter, når den er i brunst. Når Mogens er ude i butikker eller i andre sammenhænge for at tilbyde smagsprøver, takker de fleste nej til en bid gedefeta. – Men gennem løfter og trusler lykkes det ofte at få dem til at smage, og næsten alle bliver dybt overraskede. ”Åh hvor smager det godt” siger de. Så griner Mogens Kirk. I et lagerrum løfter han en plasticpose frem.

Den er fyldt med hvidløgsfed. Håndpillede. I en almindelig hvidløgsost bliver der brugt hvidløgspulver. Her bruger vi fine, friske økologiske hvidløgsfed. Det er derfor, vores hvidløgsost er markedets bedste. Vi er kompromisløse med hensyn til at putte det rigtige i vores ost, siger Mogens Kirk, der ikke lider af falsk beskedenhed til trods for, at han er født i Vestjylland. Ringkøbing nærmere bestemt. I bund og grund er det forbrugernes skyld. Folk smager med pengepungen og køber ind efter tilbudsaviser. De fleste siger, at de gerne vil støtte de små mejerier, men vel vil de ej, når det kommer til stykket, siger Mogens Kirk. Det til trods løber det helt godt rundt for Søvind Mejeri. Vi har fundet vores niche Søvind Mejeri har specialiseret sig i nogle ganske få produkter.

Ost og kun ost. Flødeost, let ost og camembert, der laves af komælk. Samt Kirks gedefeta, som udgør en femtedel af produktionen - alt sammen økologisk. Det er takket være Mogens Kirk’s idé, ekspertise og indsats, at der laves gedefeta i Danmark. Der leveres gedemælk fra ca. 1200 geder fordelt på fem jyske besætninger. Det er to tredjedele af alle økologiske malkegeder i Danmark. Det har været en hård proces at få sat produktionen – og salget i gang.. Men nu kører det, siger Mogens Kirk, og nu skal vi høre hvorfor og hvordan, man laver noget så specielt som gedefeta i Danmark. Næsten halvdelen af det, vi laver, sælges i USA. Resten her i Danmark til Coop, Irma, ISO, helsekostbutikker, restauranter, cafeer m.v. En ikke uvæsentlig del af kunderne er mennesker, der ikke kan tåle komælkeprodukter. Og de

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 0 6


GH1_2006

17/02/06

10:01

Side 15

spørger ikke til prisen men til kvaliteten. Jeg valgte at satse på feta, fordi mælkeleverancerne i de første år var både små og usikre og ujævnt fordelt på året. Der er jo tre måneder, hvor gederne slet ikke bliver malket. Omvendt kan jeg jo ikke komme ud på markedet med et produkt, som jeg ikke har på lager hele tiden. Der er feta god, fordi den har en god holdbarhed. Så troede jeg også på, at feta kunne sælges herhjemme, for den ost er jo kendt i forvejen af hver anden dansker. Ganske vist er det den almindelige feta, som laves af komælk, der udgør langt hovedparten af salget, men vi skulle ikke starte helt fra bunden med et produkt, som næsten ingen havde hørt om. Det hører med, at den oprindelige ægte feta altid har været lavet af gede- og fåremælk. Det var

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 0 6

bjergbønderne i den østlige del af middelhavsområdet, der lavede den af den mælk, de nu engang havde. Grækerne påstår, at når man laver feta af gede- og fåremælk, er det svært at lave den blød nok. Det har de ret i, og det har været min faglige udfordring at få rettet op på det. Det er et håndværksprodukt Vi har hænderne nede i ostemassen. Ikke for at være gammeldags, men fordi vi vil være gode ved osten. En maskine kan ikke tage ostemassen op fra karret på samme måde som menneskehænder. Jeg tror ikke vi kunne lave en blød feta, hvis vi brugte maskiner. Men det gør jo også osten dyrere. For det første skal vi betale mere for mælken, og så er det jo dyrt med menneskelig arbejdskraft. Vi er 10 personer her på mejeriet, hvoraf halvdelen er

mejerister. Så et bæger med 150 gram dansk økologisk gedefeta koster 22 kroner. Traditionel komælksfeta koster godt og vel det halve. Det er en forholdsvis enkel proces at lave feta. Gedemælken hældes i et stor kar, og der tilsættes yougurtkultur og osteløbe for at få mælken til at koagulere. Så skæres der i massen med store knive og røres forsigtigt med store skovle, hvorpå den hældes op i forme, så står det og drypper af til næste dag, vendes forsigtigt nogle gange og skæres derefter op i mindre stykker, som lægges i bægre med saltvand, og så er der lavet gedefeta. Der tilsættes ingen kemikalier eller smagsstoffer af nogen art. Det kræver nogle ekstreme hygiejneforhold at fremstille fetaosten, der kommer ingen fremmede ind til Kirks gedefeta, mens den laves.

Hygiejnekravene er lige så strenge som på en operationsstue. Mogens Kirk er tydeligt stolt over sine oste og jeg spørger om hans planer fremover. Han har ikke planer om at gøre Søvind Mejeri større end i dag. Ikke ret meget i hvert fald. – Min eneste ambition er at blive så stor, at jeg kan ansætte en mand, så jeg kan holde ferie. Som det er nu, må jeg selv stå for både salgsarbejde, administration og hvad, der eller hører med. Jeg har travlt, men det går fint. Vi vokser pænt og støt siger Mogens Kirk. ■

15


GH1_2006

17/02/06

10:01

Side 16

Til alle miljøinteresserede i Danmark!

Inspirationsmøde Etik, Økologi og Bæredygtighed Lørdag den 11. marts 12.30 – 18.00, 2006 på Hotel Comwell, Skovbrynet 1, 6000 Kolding Naturens bæredygtighed afhænger af menneskets væredygtighed

Program: 12.30: Velkommen ved Grønne Familier.

finansmand Ross Jacksons banebrydende valutamodeller. Ved stifter af Gaia Trust og Gaia Tech, J. T. Ross Jackson, Ph.D.

12.35: Hvad kan vi som borgere gøre for at forbedre vores nære natur og miljø med enkle midler? I Kolding Kommune har vi de seneste 10 år arbejdet med konkrete små projekter, hvor borgere - især skolebørn har sat fokus på lokale natur/miljøforhold - og gjort noget ved dem. Ved Naturskoleleder Jørn Chemnitz Kristiansen. 13.00: På vej til en vedvarende energifremtid. Vi kan levere 100 % energi ved brug af sol - og vindenergi samt biomasse. Det kræver en helhjertet politisk indsats og rette politiske virkemidler. I tilgift får vi et bedre miljø, forsyningssikkerhed, ny industrialiseret udvikling og mange 1000 arbejdspladser. Ved Preben Maegaard, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. 13.45: "Fremtidsvision: et tilbageblik fra 2016". Fonden Gaia Trust har økonomisk støttet den globale økosamfundsbevægelse og mange danske økologiske virksomheder med midler tjent gennem den økologiske

14.45: Pause. 15.15: Bæredygtighed er et spørgsmål om økologi og etik. At opnå en bæredygtig udvikling kræver på en gang respekt for naturens lovmæssigheder og for menneskelige værdier. Det drejer sig om at handle nu, med tanke på fremtiden samt tænke globalt når der handles lokalt. Ved biolog Peder Agger, professor v. Institut for Miljø, Teknologi og Samfund, RUC. 16.00: En civilisation er ved at blive skabt? Hvordan ser den ud? Hvor foregår det? Er det realistisk? Hvordan kan jeg være med? Ved Hildur Jackson, jurist og kultursociolog og permakulturdesigner.

Indbetale

16.45: Fælles debat. 18.00: Afslutning.

Tilmelding og pris: Arrangementet omfatter kaffe/te, en sandwich, frugt og lækker økologisk chokolade. Pris: kr. 100.Senest onsdag den 8. marts 2006 på tlf. 7550 8600 eller e-mail: gronhverdag@adrem.dk

Mere info: www.gronnefamilier.dk

Meddele

❏ ❏ ❏

Kro

Til mask

+


GH1_2006

17/02/06

10:01

Side 17

Mere end bare en landbrugsskole • økologisk produktion – i teori og praksis • individuel tilpasset undervisning • mulighed for løn under uddannelse • uddannelsen kan tages på engelsk med praktikophold i udlandet • gode fritidsaktiviteter, f.eks. musik, sport, foredrag og kunst. Interesseret? – se mere på www.kalo.dk

www.merkurbank.dk

Den Økologiske Landbrugsskole på Kalø Skovridervej 1, 8410 Rønde, tlf. 96 96 66 66 adm@kalo.dk, www.kalo.dk

Reg.nr.

KA73

Kontonr.

INDBETALINGSKORT Kan betales i pengeinstitut og på posthuse

Indbetaler

Kreditornummer og beløbsmodtager

Kreditornummer og beløbsmodtager

81828318

81828318

GRØNNE FAMILIER BLEGDAMSVEJ 4 B 2200 KØBENHAVN N Meddelelse til modtager

9860

Underskrift ved overførsel fra konto

❏ Medlemskab 2006 inkl. Grøn Hverdag

KVITTERING

Checks og lignende accepteres under forbehold af at pengeinstituttet modtager betalingen. Ved kontant betaling i pengeinstitut med terminal er det udelukkende pengeinstituttets kvitteringstryk der er bevis for hvilket beløb der er indbetalt.

GRØNNE FAMILIER BLEGDAMSVEJ 4 B 2200 KØBENHAVN N Kvittering

220 kr.

❏ Erhvervs- / institutionsmedlemskab 2006 inkl. Grøn Hverdag 440 kr. ❏ Abonnement Grøn Hverdag 2006 uden medlemskab Kroner

Øre

.

.

,

Betalingsdato

Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

+73<

180 kr.

Dag

+81828318<

Måned

Kroner

År

FIK 731 (01.99) 0000-1923

Øre

.

.

,


GH1_2006

17/02/06

10:01

Side 18

Støt

Danmarks største grønne landsdækkende forbrugerorganisation Modtag vores blad 4 gange årligt og få bred information om

Bæredygtighed – Miljø – Økologi

Grønne Familier Økologihuset Blegdamsvej 4 B, 2200 København N Tlf.: og fax: 33 15 33 45 mail: gronne.familier@mail.dk www.gronnefamilier.dk

www. gronnefamilier.dk tlf. 3315 3345


GH1_2006

17/02/06

10:01

Side 19

Tjener dine penge noget formĂĽl? Opret en rentefri indlĂĽnskonto i vores regnbueafdeling. Kontoformen giver mulighed for grønne og bĂŚre dygtige udlĂĽn indenfor miljø, kulturelle og sociale omrĂĽder. Regnbueafdelingens â&#x20AC;&#x2DC;etiske rĂĽdâ&#x20AC;&#x2122; varetages af Regnbueforeningen, der er en selvstĂŚndig forening. NĂŚrmere information

Andelskassen J.A.K. Slagelse Løvegade 63, 4200 Slagelse Telefon 58 50 47 70

Peter Djurtoft Andelskassen J.A.K. Slagelse

www.andelskassen-jak-slagelse.dk

Naturmaling og Farver fra Striim & Pensel Striim & Pensel's naturprodukter: VĂŚgmaling, Lasurbinder, Chitolak, Chitovoks, Bivoks, Linolie, Silikat, 52 forskellige pigmenter m.m. Farum: farvesalg og forsendelser til hele landet Suhrs AllĂŠ 4, 3520 Farum, tlf. 44 95 89 07 Odense: farvesalg, v/IMT-Restaurering Vindegade 75-77, 5000 Odense C tlf. 21 48 36 84

aftal tid for besøg i Farum, Odense eller Vordingborg!

G R Ă&#x2DC; N

H V E R D A G

Vandprisme 180,-- Kr.

Striim & Pensel har siden 1986 arbejdet med alternative behandlinger af vÌgge, gulve, mure, døre og paneler. Det er lagt sÌrlig vÌgt pü farvekvalitet og det har vist sig at denne kvalitet bedre opnüs, nür man prioriterer naturens egne produkter. Striim & Pensel har gennem tiderne holdt mange kurser for süvel professionelle som amatører. Det har givet anledning til at det siden 1996 har vÌret muligt at købe den maling og de farver gennem Striim & Pensel, som vi selv anvender dagligt.

1 / 2 0 0 6

1SÂ&#x201C;WEFOIKFSUFOTHPEFIÂ&#x201C;SGSÂ&#x201C;PMJF NFEPWFS0NFHB  %FOFSQFSGFLUUJMESFTTJOHFSPHTBMBUFS

FRUSRODEFRP

Vordingborg: design, lasering, kurser og farvesalg Orevej 37 4760 Vordingborg tlf. 55 99 17 03 fax 55 99 17 96 www.striim.dk striim@striim.dk

Tilbud vinter/forĂĽr 2006

'PSEJHEFSTÂ?UUFSQSJTQĂ&#x152; TVOEIFEPHHPENBE

1Ă&#x152;/ZCPSHHBBSEBWMFSWJÂ&#x201C;LPMPHJTLFIÂ&#x201C;SGSÂ&#x201C;  TPNWJLPMEQSFTTFSJCFTLZUUFUBUNPTGÂ?SF PHUBQQFSEJSFLUFQĂ&#x152;nBTLFS TĂ&#x152;JOEIPMEFUBG WJUBNJOFSPHNJOFSBMFSCFWBSFTJPMJFO 7FECFTUJMMJOHQĂ&#x152;WPSFTIKFNNFTJEFGĂ&#x152;SEV XXXOZCPSHHBBSEEL 5MG GSJTLQSFTTFUPMJFMFWFSFUUJMEÂ&#x201C;SFO

19


GH1_2006

17/02/06

10:01

Side 20

Neo-liberalisme; økonomi eller ideologi? ®

Tilhængerne af det herskende økonomiske system siden 1980erne — neo-liberalisme, hævder at det er baseret på Adam Smiths klassiske økonomiske principper, specielt ideen om "den usynlige hånd" som siger at den person, der optimerer sine egne økonomiske valg også fremmer hele samfundets interesser. ("Grådighed er godt"). Adam Smith bruges som grundlag for påstanden om at et system med frihandel (ingen told, ingen subsidier), fri kapital-bevægelse og selvregulerende markeder uden indblanding fra regeringer vil gavne hele menneskeheden. Men det er blevet dokumenteret, at resultaterne hidtil har vist lige det modsatte. Væksten er mindre end tidligere, og de fremskridt, der er opnået, har kun gavnet en lille

20

AF ROSS JACKSON, PH.D.

minoritet af allerede rige investorer og ledere af kæmpe kommericelle virksomheder samtidig med, at miljøet forringes, og sociale netværk nedbrydes jorden over. Resultatet er en voksende kløft mellem rige og fattige i alle landene og mellem landene. Det, vi oplever, er en illusorisk vækst, som ikke er bæredygtig, og som først og fremmest er baseret på at ekstrahere værdier fra miljøet og de fattige og magtesløse. Men var det Adam Smiths klassiske økonomi, der var forkert? Nej! Faktisk, afviger neo-liberalisme på fire væsentlige områder fra Adam Smiths klassiske økonomi. Bare en af disse afvigelser er nok til at hænge neoliberalismens løfter ud som "vor tids stor løgn".

For det første var Adam Smiths model baseret på forudsætningen om, at markedet består af små købere og sælgere, som var ude af stand til at påvirke priser og politikere. Men vores verden er domineret af kæmpestore monopoler og karteller, som ikke bare har stor indflydelse på politikere og derved får store direkte og indirekte statstilskud, men de kvæler også mindre konkurrenter og deres leverandører med deres magt. For det andet afspejler priserne i den neo-liberale økonomi ikke produktionens totale omkostninger som de burde ifølge Adam Smith. Miljø og sociale omkostninger holdes udenfor. De er ”eksternaliserede”, d.v.s. gjort usynlige. Markedspriserne bliver derved forvrænget. Resultatet er

en fejlallokering af ressourcer, som det altid sker, når priser er ukorrekte. I dette tilfælde betyder det ødelæggelse af miljøet og sociale strukturer, fordi disse faktorer ingen værdi har i økonomernes modeller. For det tredie har kapitalens fri bevægelighed, som de neoliberale insisterer på, ingen begrundelse, hverken i økonomisk videnskab eller i empiriske studier, som bl.a. Joseph Stiglitz har påpeget. Han er Nobel-pristager og forhenværende cheføkonom i Verdensbanken. Fri kapitalbevægelighed er simpelthen en bekvemmelighed for internationale investorer, som ønsker at kunne trække deres penge ud af et vilkårligt land hurtigt, når de ser en bedre mulighed for afkast et andet sted.

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 0 6


GH1_2006

17/02/06

10:01

Side 21

Markedet består ikke mere af små købere og sælgere. FOTO: PRIVAT

Fri kapitalbevægelighed er uden tvivl hovedårsagen til de finansielle kriser, der ramte Malaysia, Indonesien, Thailand, Sydkorea, Rusland, Brasilien og Argentina sidste i 1990erne. Disse pludselige bevægelser skabte uacceptabel instabilitet på de finansielle markeder og ødelagde sunde økonomier i processen, fordi vores elektroniske evne til at overføre penge langt overgår aktie- og valutamarkedets evne til at absorbere det massive kortvarige pres. For det fjerde ved de færreste at Adam Smith faktisk advarede imod selvregulering af den private sektor. Hen mente at en statslig regulering var absolut nødvendigt for at beskytte borgerne mod magtmisbrug fra det private erhvervsliv.

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 0 6

Summa summarum er neoliberalismen slet ikke baseret på Adam Smiths teorier. Systemet er ikke så meget en økonomisk teori som en ideologi, som ikke har nogen almen berettigelse. I virkeligheden er det et system skrædersyet til erhvervsektorens ønsker om uforstyrede vækstmuligheder uden hensyn til miljøet og menneskets behov for et sammenhængende socialt liv. Hvis vi vil ændre tilstanden, er det vigtigeste sted at begynde med WTO (World Trade Organisation), hvor disse regler er nedfældet og bindende for medlemmerne. Siden 1995 har WTO fået overdraget en væsentlig del af alle medlemslandenes suverænitet uden nogen offentlig debat, nemlig den del af et lands suverænitet, der vedrører den

økonomiske politik. Den er blevet pantsat til neo-liberalisterne. Mange af reglerne er også nedfældet i EU-direktiver. Derfor er ændringer meget vanskelige at gennemføre. Hvis et land vil generobre kontrollen over sin egen økonomi igen, kræver det i virkeligheden en udmeldelse af WTO, og muligvis af EU også. Det nuværende neo-liberalistiske økonomiske system vil, efter min mening, vise sig at have været en relativ kort historisk anomali. Det kan ikke vare ret længe mere fordi flere og flere er ved at opdage dets negative virkninger. Men det kan gøre store skade så længe det varer.

en af pionererne i IT industrien i Danmark med særlig erfaring på de internationale, finansielle markeder. Denne artikel bygger på udkastet til hans nye bog om det globale økonomiske system — Breakaway— som han skriver sammen med Helena NorbergHodge. ■ Læs mere på www.ross-jackson.com FOTO: PRIVATVand fra klare kilder fremviser strfor

Ross Jackson er formand for Gaia Trust. Som specialist i operationsanalyse har han været

21


GH1_2006

17/02/06

10:01

Side 22

Varmepumper, moderne grøn energi ®

AF CLAUS S. POU LSE N, TE KNOLOG ISK I NSTITUT

C I V I L I N G E N I Ø R O G S E K T I O N S L E D E R I K Ø L E - O G VA R M E P U M P E T E K N I K I TÅ S T R U P , A N S VA R L I G F O R I N S T I T U T T E T S A K T I V I T E T E R I N D E N F O R VA R M E P U M P E P U M P E R O G A I R C O N D I T I O N A N L Æ G S A M T S E K R E TA R I AT S L E D E R F O R K VA L I T E T S S I K R I N G S O R D N I N G E N F O R VA R M E P U M P E A N L Æ G .

Varmepumperne har i mange år stået i skyggen af andre opvarmningsformer, og har reelt kun haft en rolle som alternativ i forbindelse med konvertering fra elvarme, samt en mindre rolle i forbindelse med opvarmning i områder uden kollektiv varmeforsyning, primært som alternativ til ældre oliefyrsinstallationer. Men gennem det seneste års tid, har markedet taget en markant drejning, ikke mindst som følge af de stærkt stigende oliepriser, samt som følge af stadigt stigende krav til bygningers energiforbrug. Dette har fået privatforbrugerens øjne rettet mod alternativer, der dels skal sikre en lavere varmeregning her og nu og dels sikre, at man fremover bliver mindre følsom overfor energiprisernes himmelflugt. At man derudover reducerer CO2 udledningen markant, er en sidegevinst mange ser meget positivt på. Men der hersker stadig en del usikkerhed omkring varmepumperne – er

22

de nu driftssikre, hvor stor en investering er nødvendig og skal jeg have gravet hele min have op, når jeg vil installere et jordvarmeanlæg? Denne artikel forsøger at løfte sløret for en teknologi, som igennem årtier har været genstand for en masse fordomme i Danmark. I vores nabolande har man lært det, – varmepumper er et både privat- og samfundsøkonomisk fordelagtigt alternativ til en række andre opvarmningsformer.

Hvorledes virker et jordvarmeanlæg? På tegningen ses en skitse af et varmepumpesystem i dette tilfælde et såkaldt jordvarmeanlæg. Varmepumpen består i princippet af tre dele, et optagersystem (her en jordslange), hvor varmen hentes fra jordens øverste lag (akkumuleret solvarme), selve varmepumpen, samt et afgiversystem (eksempelvis et

gulvvarmesystem), et radiatorsystem eller lignende. Varmen, der vha. den frostsikrede væske hentes i jordslangen, får inde i selve varmepumpen et kølemiddel under tryk til at fordampe og varmen afgives hermed fra væsken i jordslangen til kølemidlet i varmepumpen.

Kølemidlet ledes nu videre til en kompressor, hvor tryk og temperatur hæves yderligere. Den varme gas ledes herefter ind i en kondensator, hvor mødet med det relativt kolde radiatorvand får kølemidlet til at kondensere, og dermed afgives varmen fra kølemidlet til radiatorvandet. Når kølemidlet

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 0 6


GH1_2006

17/02/06

10:01

Side 23

Jordvarmeslanger i Rønnebækhave ved Næstved. FOTO: CENERGIA

er kondenseret (altså på væskeform) ledes det gennem en ventil, hvor tryk og temperatur sænkes, inden det igen ledes ind i fordamperen, hvor det igen møder væsken fra jordslagen – hermed kan processen starte forfra igen. Man kan med et jordvarmeanlæg få op til fire gange mere varmeenergi ud, end den elenergi man putter i varmepumpen. Dette betyder, at varmepumpen miljømæssigt er et meget stærkt og samtidig økonomisk rentabelt alternativ til alle andre former for opvarmning. Økonomi Der er i langt de fleste tilfælde rigtig fornuftig økonomi i at anskaffe et jordvarmeanlæg. Hvis man i forvejen har el som opvarmning vil besparelsen blive endog meget stor (op mod en faktor fire), mens oliefyrsejere vil kunne reducere deres varmeregning med ca. 50 %. Investeringen i et

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 0 6

jordvarme-anlæg er relativ stor – normalt koster et anlæg til et traditionelt dansk parcelhus omkring 75-100.000 kr. Men med den lave energiudgift varmepumpen sikrer fremover, vil den samlede tilbagebetalingstid normalt ligge mellem fem og otte år. Fordommene En af de vigtigste årsager til, at varmepumperne aldrig rigtigt slog igennem i Danmark efter de første energikriser var sandsynligvis, at mange af de anlæg, der blev installeret kort efter den første alvorlige energikrise i starten af 70’erne, slet ikke levede op til de krav, man i dag stiller til denne type apparater. Jordslanger blev lagt forkert, varmepumperne blev ikke dimensioneret korrekt og der var i det hele taget kun et minimum (om nogen) kontrol med de produkter, der blev solgt i DK. Op gennem 80’erne og 90’erne blev der indført en række ordninger, der skulle

sikre forbrugeren nogle minimumskrav til produkter og installationer. Dette var eksempelvis Systemgodkendelsesordningen på Teknologisk Institut, hvor anlæg blev godkendt i forbindelse med Energistyrelsens tilskudsordning til varmepumpeanlæg, samt senere installatørernes kvalitetssikringsordning (Varmepumpeordningen) som blev etableret i midten af 90’erne. Og siden disse to blev iværksat, er det kun gået fremad med kvaliteten, og vi ser i dag kun ganske få problemer med varmepumper – problemer, som desværre primært skyldes at der trods advarsler stadig sælges produkter (specielt luft/luft varmepumper), der ikke er egnet til det danske klima. Systemgodkendelsesordning en er i dag videreført på Teknologisk Institut, og der er i starten af 2006 godkendt i alt 49 anlæg i denne frivillige ordning. Varmepumpeordningen

kører ligeledes videre, og der ses fra forbrugerne en stadigt stigende interesse for kvalitetsanlæg, der både er designet til det danske klima og samtidig overholder de andre krav, der er stillet i ordningen. Mere information Ønsker De mere information om varmepumper, kig da ind på Teknologisk Instituts hjemmeside om varmepumper www.teknologisk.dk/ varmepumpeinfo Her ses bl.a. en positivliste, over de apparater, der er med i Instituttets frivillige systemgodkendelsesordning. Desuden findes der på hjemmesiden en række andre relevante informationer om varmepumper. ■

23


GH1_2006

17/02/06

10:01

Side 24

BRINTPILLEN – et skridt på vejen til BRINTSAMFUNDET ®

AF PEER ROSING-SCHOW

I september 2005 offentliggjordes en stor opfindelse af et forskerteam fra DTU. Den var på forsiden af næsten alle landets aviser. Jeg blev meget opstemt, da lige netop denne opdagelse kunne være, så at sige ’the missing link’, eller den sten, der skulle ryddes af vejen for at åbne vejen til mobil brug af brint i brændselsceller. Altså problemet med lagring af brint syntes løst. Mange metoder til lagring af brint har været fremme, tryktanke, flydende afkølet brint og lagring i metalhydrider, men brintpillen forekommer mig at være den mest lovende til dato. Absolut ufarlig og sandsynligvis prismæssigt konkurrencedygtig. Men hvad er så denne brintpille for en størrelse. Det stod heller ikke mig helt klart umiddelbart. Så jeg henvendte mig til en af opfinderne, Tue Johannessen, og fik tilsendt en artikel, som netop var blevet publiceret, november 2005, i ’tce’, the chemical engineer, af ham og Rasmus Zink Sørensen. Heri redegøres for pillens kemi og processerne bag. Jeg vil nu prøve at redegøre for det her.

24

Måske burde pillen retteligen kaldes en ammoniakpille, for brinten (hydrogenen, H) er bundet til et kvælstofatom (nitrogen, N) i en kemisk forbindelse, almindeligt kendt som ammoniak, NH3. Ammoniakken har gennem mange år været anset for en effektiv brintbærer, men den er farlig at omgås. Når den er indlejret i et salt, her magnesiumchlorid, MgCl2, er den ganske ufarlig, hvilket er en af fiduserne ved opfindelsen. Bemærkelsesværdigt er det også, at en liter flydende ammoniak kan gemmes i et pillevolumen på ca. 1,1 liter. Den kemiske formel er nu Mg(NH3)6Cl2, og indholdet i saltet er nu 51 % ammoniak, udtrykt som vægtprocent, og den indeholdte brintmængde er 9,1 %, igen udtrykt som vægtprocent. På atomar basis er indholdet pr molekyle 1 magnesiumatom, 2 chloratomer, 6 nitrogenatomer og hele 18 hydrogenatomer. Så set på denne måde, er brintpille pludselig igen en dækkende betegnelse. Og pillen er, som det udtrykkes, ’så harmløs som

vinduespudsemiddel’. Associationen er vel, at vinduespudsemidler ofte indeholder salmiak, og salmiakspiritus benævnes også ammoniakvand. Et almindeligt kendt produkt, der findes i enhver husholdning. Pillen er kort sagt til at håndtere. Du kan putte den i lommen og i det hele taget omgås den uden fare for at ammoniak eller brint frigives ukontrolleret. Dette sker nemlig først ved temperaturer på 100 300 °C. Ved denne temperatur og under tilstedeværelse af en katalysator, foregår processen nemt, og brinten frigives let fra det kompakte materiale gennem mikroskopiske nanoporer i magnesiumchloriden, som opstår under frigivelsen. Kvælstoffet, nitrogenen, frigives ligeledes i luftform og udledes til den atmosfæriske luft, der jo i forvejen består af 80 % kvælstof, så også denne del af processen er harmløs. Brinten går i brændselscellen i forbindelse med ilt og bliver til vanddamp. Udover at der dannes elektricitet, hvad der er formålet med hele

øvelsen. Den tilbageblevne del af saltet kan nu genoplades med ammoniak og processen kan starte forfra. Såvidt pillen og processen i en kort, populær gengivelse. Såvel ammoniak som magnesiumchlorid kan fremstilles ud fra materialer, der er tilgængelige og forekommende i store mængder og forholdsvis prisbillige. Mindre end 1 € / kg er de nuværende estimater for storskalaproduktion. Magnesiumsaltet forekommer som en bestanddel af almindeligt havsalt i mængder på op til omkring 10 % af havsaltet, og det kan som sagt genbruges. Ammoniakken fremstilles i dag hovedsageligt ud fra naturgas. Dvs. brinten tages fra naturgassen. Kvælstoffet, nitrogenen, tages fra luften, igen i en katalytisk proces. Denne proces, altså naturgasprocessen, vil efterlade CO2, men dette kan ledes tilbage i jorden, hvorfra gassen er hentet. Brinten kan i stedet udvindes af vand ved elektrolyse, hvortil strømmen så skal komme fra

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 0 6


GH1_2006

17/02/06

10:01

Side 25

kunne være fx nødstrømsanlæg, eldrevne trucks og andre anlæg, der i dag er baseret på blybatterier.

vedvarende energikilder for at være CO2 fri, f.eks. vindmøllestrøm. Det vil være en god måde at udnytte overproduktion af vindmøllestrøm på, i modsætning til nu hvor strømmen bliver eksporteret til spotpris. Magnesiumsaltet har, når det er fyldt med ammoniak, en vægtfylde på ca. 1,2 g / cm3 og har et brintindhold på 105 110 kg / m3, hvilket forbavsende nok er ca. 70 % mere end brintindholdet i flydende brint, som er ca. 65 kg / m3. I USA er der opstillet

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 0 6

mål for brintbrændsler i forbindelse med det såkaldte Freedom Car Project og brintpillen opfylder kravene for lagringstæthed i både 2005, 2010 og 2015. Methanol, der også kendes som træsprit, og er giftigt for mennesker, kan udvindes af olie eller fremstilles af biologisk materiale. Det er et flydende brændstof, der også er på tale som brændstof til brændselsceller, men methanol vil afgive CO2 ved brug lige som andre kulstofholdige brintbærere, og vil derfor ikke ved mobilt brug

kunne anvendes uden at have klimaeffekter. Brintpillen har altså potentiale som brændstof til køretøjer. Da ammoniak allerede fremstilles og håndteres overalt på Jorden, skal der ikke så stor en infrastrukturinvestering til, for at komme i gang. Man kunne forestille sig centrale anlæg til fremstilling og genopladning af pillerne rundt omkring, hvorfra pillerne farefrit kan distribueres til et mere fintmasket net af tankstationer. I en indledende fase vil fokus for brug af brintpiller nok være på mindre applikationer. Disse

Opfinderne har startet et firma, Amminex A/S, til videreudvikling af teknologien. De søger investorer for tiden, og vi kan som forbrugere kun vente og håbe på en forhåbentlig snarligt kommende fremtid fri for benzin- og dieselmotorers forurening. Det forekommer mig at brintpillen har bragt os et stort skridt nærmere. ■

www.tcetoday.com

25


GH1_2006

17/02/06

10:01

Side 26

Fight for fair handel

Verdens første økologiske whisky

Den 27. februar er første dag i Max Havelaar-ugen som løber frem til den 5. marts. Kendte som stiller op til events, nye produkter samt omtale i medierne skal give flere danskere kendskab til fair handel. Nikolaj Kirk, Kim Milton og andre kendte er ”Fairtrade Fighters” på plakater i København og større danske byer i kampagneugen. Alle er engagerede i problematikkerne omkring fair handel og har særligt kendskab til et Max Havelaar-mærket produkt.

Gyldne dråber og natur går op i en højere enhed, når det vestjyske firma Økovin sender den første økologiske whisky, der så dagens lys, ud på det danske marked. Den walisiske producent har i fem år solgt sin Da Mhilewhisky i varianterne Single Grain og Blended. Det er de to produkter, som danskerne nu kan få lov at smage. - Det er fornem whisky fremstillet uden tilsætning af noget som helst, så vi er meget glade for, at det er lykkedes at få den til landet, siger indehaveren af Økovin, Jens Lindby. Den økologiske byg er dyrket i Wales, men whiskyerne har været omkring Skotland for at blive destilleret. Da Mhile er gælisk og betyder 2000, men den første økologiske Single Grain-whisky blev faktisk destilleret 1992. Der skulle nemlig otte års lagring til for at gøre den klar til årtusindeskiftet. Ikke alene er råvarerne økologiske, men der er heller ikke tilsat karamel, som man gør i traditionelle whiskyer for at give en ensartet farve. Man kan finde den nærmeste forhandler på adressen www.oekovin.dk.

Se flere informationer om kendte, events og produkter på: www.maxhavelaar.dk

Økologisk rygsæk - om produkternes skjulte miljøbelastning. NOAHs forlag 2005

Et nyt undervisningsmateriale for de ældste folkeskoleklasser og gymnasiet. Banebrydende satsning, der konkret anskueliggør hvor kraftigt det enkelte menneske belaster klodens ressourcer. www.noah.dk

26

Da Mhile-whiskyerne kontrolleres af den britiske økologiske organisation Soil Association Organic Standard

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 0 6


GH1_2006

17/02/06

10:01

Side 27

Vindere i JuleQuiz Cognac Anne Rydstrøm 4281 Gørlev Ninna Frederiksen 7280 Sønder Felding Mona Engmark 7500 Holstebro Lars Andersen-Laerskoff 8220 Brabrand Vin Nanna Johnsen 2400 København NV Gerner Møller 2840 Holte Grete Signe Jensen 3050 Humlebæk Lone Svinth 3500 Værløse Familien Senbergs 4000 Roskilde Bente Hansen 4243 Rude Chokolade Hauch 2820 Gentofte Astrid Arndt 3230 Græsted Jytte Tolstrup 3670 Veksø Ann Marcussen 6580 Vamdrup Marit Lund 7400 Herning Kogebog Bente Faith Freja Nielsen 2500 Valby Ruth Frederiksen 2730 Herlev Ria Hessler 3000 Helsingør Karin Christensen 6200 Aabenraa Randi Friis Jensen 8000 Århus C Lona Friborg & Henrik Nielsen 8700 Horsens

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 0 6

27


GH1_2006

17/02/06

10:01

Side 28

En ny tids bonde – Tilbage til fremtiden ®

AF J ESPE R SAXG RE N

Flere og flere danskere vælger igen at bo på landet – ikke blot for at bo der, men også for at realisere en drøm om et liv på landet, hvor man kan dyrke egne grøntsager, have dyr på fold og mark samt masser af plads og frisk luft til både voksne og børn. Og mange opdager mulighederne og fordelene ved at kombinere et erhverv i byen med et fritids- eller deltidslandbrug. Derfor er efterspørgslen på boliger med jord til stor. Men et liv på landet er ikke uden besværligheder, især ikke i disse tider, hvor den strukturudvikling, der favoriserer de store investeringstunge industrilandbrug og medfører nedlæggelse af flere og flere små og mellemstore landbrug, er med til grundlæggende at ændre ikke bare vilkårene for landbruget, men for livet på landet som sådan. Hvis drømmen om det gode liv på landet skal gå i opfyldelse, og der fortsat skal være plads til natur- og produktionsmæssig mangfoldighed med små og mellemstore landbrug, er der brug for nye visioner, der viser nye fremtidsmuligheder for en ny tids bonde. Derfor har

28

BAARI NG HØJSKOLE

Landsorganisationen ’Frie Bønder – Levende Land’ og Baaring Højskole indledt et samarbejde om at skabe et nyt holdnings- og kompetencemæssigt grundlag for en bæredygtig udvikling af landbruget, livet og bosætningen på landet. Målsætningen er at pege på nye bæredygtige muligheder for et produktivt liv på landet, der tager hensyn til natur, mennesker og dyrevelfærd og som fremstiller kvalitetsprodukter med udgangspunkt i de helt særlige muligheder, som den danske natur og det danske landskab og

klima tilbyder. Med andre ord at vise muligheder og skabe tro på en anden udviklingsstrategi, der modsiger det industrialiserede landbrugs natur- og miljøbelastende udviklings- og produktionslogik. En udviklingslogik, der konstant kræver større og større investeringer for fortsat at kunne forrente de allerede foretagne investeringer, og en produktionslogik, der ved at fokusere på ensartet bulkproduktion og på kvantitet frem for kvalitet, tvinger landmændene til at pine mest muligt ud af jorden og presse

flest mulige dyr ind på færrest mulige kvadratmeter for fortsat at kunne klare sig i konkurrencen på såvel hjemmemarked som eksportmarkeder. En bæredygtig landbrugsudvikling En udvikling, der tvinger flere og flere ikke bare ældre, men også unge til at opgive drømmen om en tilværelse på landet, er ikke bæredygtig på sigt, og vi ser da også allerede konsekvenserne. Generationsskiftet bliver umuliggjort, da kun de færreste unge har råd eller mod til at overtage et stort

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 0 6


GH1_2006

17/02/06

10:01

Side 29

investeringstungt landbrug, mens de på den anden side heller ikke har troen på, at de vil kunne klare sig på et lille eller mellemstort landbrug. Derfor dropper også halvdelen af de unge, der starter på en landbrugsuddannelse desillusionerede ud efter det første års praktikperiode, mens mange ældre landmænd med små og mellemstore bedrifter ender med at sælge til dem, der allerede har store bedrifter, og som er inde i investerings- og stordriftsmøllen, da de ligeledes har mistet troen på en fremtid som landmænd. Hvis denne udvikling skal vendes, er der som sagt brug for nogle nye visioner, og der er brug for at vække en ny passion og stolthed for stedets egenart, dets natur og kulturhistorie, for ’terroir’, håndværk og kvalitet, som gør landmanden, der producerer bæredygtige kvalitetsprodukter med rod i lokalitetens særlige økologi lige så anerkendt og værdsat som stjernekokken, der tilbereder dem og som gør, at eksempelvis en Samsøost igen bliver betegnelsen for en ost fra Samsø og ikke blot navnet på en ost.

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 0 6

For at dette kan opnås, er der brug for at involvere og engagere alle led fra jord til bord, og der er brug for en bred debat om, hvilken udvikling, vi ønsker på landet. Der er endvidere brug for en politisk og holdningsmæssig bearbejdning, der lovgivningsmæssigt skaber mulighed for en anden strukturudvikling med plads til natur- og produktionsmæssig mangfoldighed, og som kan danne grundlag for en ny tids bonde, der ikke afvikler livet på landet, men i stedet skaber grundlag for en revitalisering af lokalsamfundene. Tilbage til fremtiden Men vi er heldigvis ikke forudsætningsløse, man kan sige, at vi har prøvet det før. I slutningen af 1800-tallet var dansk landbrug ligeledes, presset af billigt korn udefra, tvunget til at revidere sin udviklings- og produktionsstrategi. Der var brug for at opstille nye modeller for, hvordan man gik fra en ensidig kornproduktion til en produktion med forøget bearbejdning og dermed forøget værdi, og der var brug for nye samarbejds- og organisationsformer for at møde disse udfordringer.

I denne transformations-proces spillede højskolerne en væsentlig rolle, idet mange af ideerne fødtes i den ligeværdige og demokratiske dialog, der udspillede sig her med udgangspunkt i en landbrugsfaglig undervisning. Vi står på mange måder i dag i en tilsvarende situation, hvor der er brug for en bred demokratisk og faglig dialog om, hvordan vi skaber grundlag for en bæredygtig udvikling af landbruget, livet og bosætningen på landet. Vi tror på, at højskolen igen vil kunne spille en rolle i denne proces, hvilket er baggrunden for at Frie Bønder – Levende Land og Baaring Højskole nu har påbegyndt denne dialog. Det er vores mål, at huse og udvide rummet for denne dialog bl.a. gennem en holdnings- og kompetenceudviklende indsats, der retter sig mod de unge, der har/havde en drøm om at blive landmænd, men ikke kan se muligheder med den nuværende udvikling samt de familier med små og mellemstore landbrug, der ønsker at kunne forblive på deres gård, men søger et nyt

bæredygtigt grundlag for det, samt familier, der enten har erhvervet et mindre landbrug eller som går med drømmen om at bytte by-boligen ud med et fritids- eller deltidslandbrug. Som første led i en sådan kompetenceudviklende indsats afholder Baaring Højskole i samarbejde med Frie Bønder et familiekursus i sommeren 2006. Kurset er tilrettelagt som et familiekursus, fordi det som regel involverer hele familien at drive en gård på landet og for at give familier mulighed for at mødes for at inspireres, udveksle erfaringer og skabe netværk. Initiativet falder fint i tråd med, at Fødevareministeriet via landdistriktsprogrammet netop har afsat 30 millioner kr. i 2006 til støtte af kompetenceudvikling, der kan gavne udviklingen i landdistrikterne. En udfordring, vi hermed har taget op. ■

www.baaringhoejskole.dk FOTO: BAARING HØJSKOLE

29


GH1_2006

17/02/06

10:01

Side 30

KALENDER ALLE ER VELKOMNE

Jylland Solvarmeselvbyg KOLDING | Tirsdag den 7. marts kl. 19-22 holder Energitjenesten, Bredgade 18 informationsaften om solvarme. Det er første trin i et forløb for selvbyggere. Onsdag den 15. marts er der bestillingsaften, også i Bredgade 18 og lørdag den 25. marts er der byggedag. Tilmeldingsfrist til informationsaftenen er den 28. februar. Kontakt: Katrine B. Kapler, kbk@energitjenesten.dk, tlf. 7631 0308.

Landsgeneralforsamling KOLDING | Søndag den 12. marts kl. 10.00 til ca. 16. Landssammenslutningen af Grønne Familiers generalforsamling på vandrerhjemmet i Kolding, Ørnsborgvej 10. Kontakt: Jørgen Martinus / Landssekretariatet, gronne.familier@mail.dk, tlf. 3315 3345.

Generalforsamling KOLDING | Onsdag den 5. april kl. 18.00 afholder Grønne Familier i Vejle Amt ordinær generalforsamling på vandrerhjemmet i Kolding. Dagsorden ifølge vedtægterne. Efter generalforsamlingen et let traktement. Af hensyn til traktement ønsker vi tilmelding inden torsdag den 30. marts. Kontakt: Fritze Lundstrøm, fritzekost@hotmail.com, tlf. 7550 8600.

Fyn

Kildesorterende toilet CHARLOTTENLUND | Mandag den 6. og tirsdag den 21. marts samt onsdag den 5. og torsdag den 20. april, alle dage kl. 15 – 18 præsenterer Arne Backlund den nyeste udvikling af kildesorterende toiletter uden vandskyl til kolonihaver og sommerhuse som ikke har kloakering. "Det er det bedste, jeg nogensinde har gjort." (Udsagn fra en projektdeltager, der testede et af toiletterne). Hør bl.a. om erfaringer fra et projekt med etablering og anvendelse af 89 toiletter i 10 kolonihaveforeninger i tre kommuner. Sted: Ordrupvej 101. Kontakt: A & B Backlund, backlund@backlund.dk, tlf. 3963 3364.

Økologisk havebrug GLADSAXE | Tirsdage den 4., 18. og 25. april, alle dage kl. 19.00 - 22.00. Grønt Ide Center er rammen for et kursus i økologisk havebrug med Jens Juhl som underviser arrangeret af en række lokale grønne foreninger. Kurset afsluttes i en økologisk have. Kurset er gratis, og der serveres kaffe og drikkevarer. Sted: Gladsaxe Rådhusplads (Hovedbiblioteket). Yderligere information: www.slotteti-smoermosen.com. Tilmelding inden lørdag den 1. april til slotsherre@hotmail.com eller tlf. 2992 6224

uge (2500 for to) med kost, foredrag og et fælleshus at sove i. Det afholdes af Thomas Birk Lynnerup fra Friland, som har bygget sit eget og andres huse. Kurset giver en levende indføring i bæredygtigt byggeri. Huset bygges i et gryende økosamfund (www.friogfro.dk) i Nordvestsjælland i Egebjerg som ligger 8 km øst fra Vig. Kontakt: PoulaLine Schmidt, hyldemor@yahoo.dk, tlf. 5051 1552.

Grønne Familier Roskilde ROSKILDE AMT | Forårets aktiviteter er på tegnebrættet. Vi regner med at følgende bliver en realitet: Marts: Foredrag om Amazonjunglens skatte i form af værdifulde planter m.m. ved økologisk frisør Lene Danskov og en repræsentant for regnskovsorganisationen Nepenthes. April: Besøg i Jytte Abildstrøms teaterværksted på Frederiksberg. Maj: Deltagelse i arrangement omkring Skovens Dag. Juni: Besøg og rundvisning på Christiania. Mere nøjagtige oplysninger vil senere blive lagt på hjemmesiden www.gronnefamilier.dk. Kredsens medlemmer vil blive informeret pr. brev. Alle er velkomne til at deltage i vore arrangementer. Ikke-medlemmer må påregne en vis deltagerbetaling, medlemmer gratis. Yderligere oplysninger fås hos formand Ilse Friis Madsen, ilse@friis.mail.dk, tlf. 4637 1109.

Rent vand – Helt enkelt! En håndbog om omkostningseffektive vandrensningsmuligheder. Bogen er et resultat af projektet RENT VATTEN i Øresundsregionen. Den henvender sig til folk, der har brug for en ressourcevenlig metode til vandrensning, f. eks ejere af afsidesliggende bebyggelse, landbrugere m.fl. Bogen kan med fordel bruges af fagfolk i det offentlige eller private og andre, der ønsker at supplere deres viden på dette område. Den kan fås på nettet på www.rent-vatten.com.

Nyt fra Forbrugerrådet Ideer til debat! Er økologi sundere? Tør vi bruge genteknologi? Hvis du brænder for at lave et debatarrangement i dit lokalområde, har Forbrugerrådet sammen med blandt andet Grønne Familier ved Ilse Friis Madsen, som har deltaget i udvalgsarbejdet, samlet en række ideer til emner, forslag til indledere og samarbejdspartnere. Desuden finder du nogle gode praktiske råd om finansieringsmuligheder. Læs mere på www.fbr.dk/debatideer. Lars Clark og Ilse Friis Madsen sidder i Forbrugerrådet for Grønne Familier. Der er 4 rådsmøder om året.

Inspirationsdag

Generalforsamling

Jordens Dag 2006

ODENSE | Onsdag den 1. marts kl.19.30 holder Grønne Familier Fyn generalforsamling Sanderumvej 131, 5250 Odense SV. Kontakt: Conni Ramskov , tlf. 6617 0654 eller 2169 6666.

Økobyg på Møn

STORSTRØMS AMT | Dagen falder i år på lørdag den 22. april, men er udvidet til en hel uge frem til fredag den 28. april. Temaet er i år fest på jorden. Det kan f.eks. handle om: Livets fester – årstidens fester. Hvordan festes i andre kulturer? Sang, dans og musik til fester. Festmad jorden rundt. Læs mere på www.jordensdag.dk eller kontakt Storstrøms Amt, Parkvej 37, Nykøbing Falster, tlf. 5484 4837.

STEGE | Lørdag den 4. marts kl. 9.30 - 16.30. Landsforeningen Økologisk Byggeri (LØB) indbyder til et inspirerende arrangement: "Bæredygtig bolig - danskernes byggeform nu og i fremtiden" på Stege Skole, Birkevænget 2, Stege. Se dagspro-

EGEBJERG | Lørdag den 22. april til fredag den 5. maj afholdes halmhusbyggekursus på et spiralhus i rundtømmer. Kurset koster 1500 kr. for en

Sjælland

30

grammet på http://lob.halmbygger.dk Entré: 40 kr. Kontakt Chris Poole, chrisp@post.tele.dk, tlf. 2583 7127.

KOLDING | Lørdag den 11. marts kl. 12.30 – 18.00. Inspirationsmøde for alle miljøinteresserede i Danmark på Hotel Comwell, Skovbrynet 1. Pris, kr. 100,-. Læs program på side 16. Kontakt: Fritze Lundstrøm, fritzekost@hotmail.com, tlf. 7550 8600.

Halmhuskursus

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 0 6


GH1_2006

17/02/06

10:01

Side 31

AKTIV LOKALT GIV MILJØET EN HÅND - HVER DAG

KREDSFORMÆND ALBERTSLUND Lars Clark ☎ 43 62 06 82 clark@tdcadsl.dk

STORSTRØMS AMT Annemette Bargum ☎ 54 43 98 88 amb@npk.stam.dk

BORNHOLM Cornelia Tromm ☎ 56 96 60 31 ctromm@worldonline.dk

VEJLE AMT Fritze Lundstrøm ☎ 75 50 86 00 fritzekost@hotmail.com

BRØNDBY Jan Halberg ☎ 36 47 02 58 jhalberg@ofir.dk FYNS AMT Conni Ramskov ☎ 66 17 06 54 conniramskov@hotmail.com KØBENHAVN & FREDERIKSBERG Jørgen Martinus ☎ 35 81 99 78 eller ☎ 35 30 19 15 [arb.] grofa_kf@hotmail.com KØBENHAVNS AMT Steen Dan Frederiksen ☎ 43 62 71 16 gronfam.albertslund@ofir.dk SYDVESTJYLLAND Erik Madsen ☎ 75 10 17 06 erik.sejstrup@get2net.dk RINGKJØBING AMT Ebba Nielsen ☎ 97 32 07 48 ebba.nielsen@mail.dk ROSKILDE AMT Ilse Friis Madsen ☎ 46 37 11 09 ilse@friis.mail.dk SKÆLSKØR OG OMEGN Helene Gerup ☎ 57 82 16 16 helene.gerup@mail.dk

VIBORG AMT Rita Nørregaard ☎ 97 76 70 19 ritan@mail.dk VÆRLØSE Karen Strandesen ☎ 44 48 38 62 kestrandesen@webspeed.dk ØVRIGE KONTAKTPERSONER HJØRRING Peter Yde ☎ 98 90 11 12 peter-yde@privat.dk HOLBÆK Bodil Smith ☎ 59 47 10 51 KØGE Det Grønne Hus Anna Thormann ☎ 56 67 60 70 eetfath@koegekom.dk www.detgroennehus.dk HERFØLGE Lise Leer ☎ 56 27 62 08 liseleer@get2net.dk ÅRHUS AMT Lars Clark ☎ 43 62 06 82 clark@tdcadsl.dk

SLAGELSE & OMEGN Kristian Uggerhøj Andersen ☎ 58 56 17 26 rikke.sibast@skolekom.dk SORØ & OMEGN Linda Nielsen ☎ 57 82 02 33 bwino@stofanet.dk

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 0 6

31


GH1_2006

17/02/06

10:01

Side 32

Maskinel Magasinpost

B

Returneres ved varig adresseændring

Grønne Familier Blegdamsvej 4 B 2200 København N

www.biodynamisk-kvalitet.dk

Ja tak, send mig: Q Weleda Børnebrochure Q Naturtekstil katalog Q Helios opskriftspostkort Q Helios folder om alternative sødemidler Q Sonett rengøring Navn:

Biodynamisk kvalitet...

Adresse: Postnr.: By:

Send kuponen i en lukket kuvert til: Dansk Helios, Østerskovvej 2, 7000 Fredericia eller kontakt os pr. mail eller telefon

Helios – mer’ end mad GH 06

Dansk Helios • Østerskovvej 2 • 7000 Fredericia • tlf. 7595 4088 • helios@helios.dk • www.helios.dk

Profile for Grøn Hverdag

Gh1 2006  

Gh1 2006  

Advertisement