Issuu on Google+

NATUR I BYEN


Inviter naturen ind i haven Grønt Forum har siden 2005 gennem forskellige indsatser arbejdet med at fremme forståelse for naturens betydning og potentiale i vores byer. I 2011 blev projektet ”Natur i byen” gennemført med støtte fra Realdania og Tips og Lottomidler til friluftslivet. Dette hæfte er et af resultaterne. Haver kan fremme artsrigdom og det er vores håb, at hæftet vil give flere haveejere lyst til at arbejde målrettet for at skabe mere liv i haven i form af flere forskellige planter, insekter, pindsvin og fugle. En indsats fra mange haveejere i Danmark kan være med til at vende en kedelig udvikling, hvor stadig flere arter uddør også i Danmark. I dagligdagen lægger vi måske ikke mærke til denne udvikling, da det ofte drejer sig om biller, snegle og andre smådyr, som de fleste af os end ikke kender navnene på, og nogen måske endda synes er irriterende, men alle levende væsener indgår i en større sammenhæng og alle spiller en vigtig rolle. Hæftet er skrevet til dig, som har mod og lyst til at prøve nye veje og for dig som vil skabe en dynamisk have, der er inspireret af naturens egne plantesamfund og måde at organisere sig på.

God fornøjelse med læsningen og med haven.

2


Indhold Den levende hæk

4

Græsplænens variationer

8

Jordbundens tæppe

10

Planter til de rette jordbundsforhold 12 Skovhaven

14

Vand i haven

16

Lær af naturen

18

Yderligere information

22

Litteratur

23

3


Den levende hĂŚk 4


Grendynge i stedet for en hæk Brug de afskårne grene og andet haveaffald til at lave læ eller adskillelse. En velorganiseret grendynge kan skabe læ til køkkenhaven eller omkring et hvilested i haven, eller du kan lave en aftale med naboen, om at grendyngen danner naboskel, så både du og naboen kommer af med jeres afskårne grene, kviste og græs på en for naturen positiv måde. Find et godt sted i haven og start med at sætte støttepæle parvis op over for hinanden i jorden i en afstand på 40-50 cm og i den ønskede bredde. Brug meget gerne afskårne, tykke grene som støttepæle for din grendynge. Undgå imprægnerede træstolper, da imprægnering er giftig, kan udvaskes og trænge ned i vores grundvand. Smid kviste og grene ned imellem støttepælene. Bland med tørt græs, blade og mos. Du kan med fordel komme et nyt læs på hvert år, men undgå vådt haveaffald. Plant eventuel kaprifolie med sin dejlige duft og skønne udseende. Den vil hurtigt klatre op af pælene, pynte grendyngen og skabe sammenhæng på en naturlig måde. Plant småblomstrede skærmplanter foran dyngen som fx kruspersille og skærmdild eller prydplanter som fx morgenfrue, natlys, kongelys, slangehoved og røllike.

5


Den farverige og varierede hæk I de fleste haver kan man skabe en biotop for fugle og insekter ved etablering af en hæk. Her er mange forskellige muligheder, hvor den mindst pladskrævende, er den klippede hæk og den mest pladskrævende, er det levende hegn. En hæk behøver ikke kun bestå af en art. Flere arter i hækken giver levesteder for flere arter dyr.

Den klippede hæk Plant fx taks, tuja, bøg, avnbøg, kristtorn, laurbærkirsebær, hvidtjørn, lærk, buksbom, rødbøg, spirea, fjeldribs, navr og cypres.

Den uklippede hæk Plant fx sargentæble, bærmispel, potentil, syren, vilde roser, dværgmispel, forsytia, spirea, rød kornel, fjeldribs og dronningebusk.

Det levende hegn Et hegn i varieret højde og tæthed, med forskellig blomstringstid og frøsætning og et fødeudbud af bær skaber levesteder for mange forskellige dyrearter og også mange mosser.

Foden af hækken I stedet for besvær med at luge ved foden af din hæk, kan du også plante farverige planter i bunden fx storkenæb, der holder uønsket ukrudt væk og giver insekter mulighed for at hente nektar i blomsternes kroner.

6


Brændestabel som havens insekthotel En efterladt brændestabel kan blive til et luksushotel for insekter. Smid gerne jord ovenpå og indimellem. Brændestakken med sine skyggefulde og fugtige hulrum kombineret med solrige pletter giver levested for mange forskellige arter og også pindsvinet vil finde en god bolig i bunden af stakken. Plant gerne stauder, bregne eller små buske foran brændestablen eller spred frø af vilde urter eller køkkenurter, og se, hvad der sker. Det hele behøver ikke være planlagt på forhånd. Det er måske mere spændende at følge udviklingen og se hvilke blomster kommer til at trives? Og hvilke smådyr og fugle finder levested i det man etablerer i sin have?

7


Græsplænens variationer 8


I stedet for at bruge tid på at klippe hele din græsplæne en gang om ugen, kan du med god samvittighed lade noget af græsset gro. Klippet græs er godt til fodbold, men ensformigt at se på, og ikke særlig interessant for dyrelivet. I stedet for kan du på dele af plænen klippe stier og lade græsset gro ind imellem. Det kan blive meget dekorativt. Fred evt. nogle områder helt. Disse områder slår du kun én gang om året efter blomstring. Lad det klippede ligge et par dage, indtil frøene er drysset af. Fjern derefter det afklippede og skab luft og lys for nye skud. Undgå gødning, som bare fremmer aggressive arters vækst. Efter en årrække med denne behandling vil du fremme urte-vegetation og farverigdom i denne del af plænen. Der hvor græsplænen får lov til at vokse, vil urter som fx ærenpris, forglemmigej, perikon, kamille, hyrdetaske, pengeurt, røllike og fløjlsgræs dukke op. Det er også en god ide, ikke at klippe hele græsplænen på en gang. Tag en pause på et par dage før du slår resten, det giver smådyr mulighed for at flytte sig og finde føde og skjul. Suppler gerne en del af din ”vilde græsplæne” med andre blomster, men tænk på jordforholdene og vælg planterne derefter. Grav fx et stykke jord op og plant eller spred frø af dine yndlingsplanter eller læg forårsløg, som afblomstrer før du første gang slår græsset. Følgende planter vokser bedst på veldrænet og tør jord og kan tåle at blive klippet en til to gange i vækstsæsonen: kællingetand, tjærenellike, blåkant, vild merian, knoldet mjødurt, blodrød storkenæb og engelsk græs. På fugtig veldrænet jord trives derimod: løvefod, daglilje, fladbælg, brændende kærlighed, prikbladet fredløs, læbeløs og engkarse , der ligeledes tåler nænsom klipning.

9


Jordbundens tĂŚppe 10


Grøngødningsplanter er planter med særligt gode egenskaber for jordbunden. De vokser hurtigt op og dækker bar jord, så denne ikke bliver udsat for udtørring og erosion. Samtidig er planterne med til at forhindre frø fra ukrudt i at spire. Nogle grøngødningsplanter har et dybdegående rodnet, som løsner jorden og søger dybt ned og henter næringsstoffer op til planterne, for derefter at blive omdannet til humus til nye planter. Andre binder kvælstof fra luften, hvor kvælstoffet vil blive tilgængeligt for andre planter når grøntgødningen hakkes ned i jorden. På den måde tilfører grøngødningsplanter naturlig gødning til jorden og kan være fordelagtigt som alternativ til kunstgødning. Her tænkes særligt på brug i forbindelse med køkkenhaven, som er et område, hvor vi gerne vil opleve en særlig god vækst i planterne. Men selvfølgelig kan du bruge grøngødningsplanter overalt, hvor der ellers vil være bar jord, og hvor du gerne vil have farverige pletter i haven. Så fx en gul eller blå plet med lupiner i blomsterbedet, lav en række med gul kællingetand langs ribsbuskene, pynt med blå cikorie eller rød kløver langs havegangen eller så sennep langs havekanten. Andre eksempler på grøngødningsplanter er jordkløver, honningurt og oliehør. Har du planer om at anlægge et bed rundt omkring huset, hvor grunden og havejorden har været påvirket af byggematerialer og maskiner, kan du med fordel så grøngødningsplanter, inden du begynder med at plante andre planter. Lad dem stå i det første år, hak dem og vend dem i jorden. Det er meget vigtigt, at du løsner jorden godt inden såning. Planterne er ikke særlig krævende, men de spirer og gror bedst i løsnet jord. De fleste kan sås fra midt i april og henover hele sommeren. Grøngødningsplanter er gode til at overvintre og de kan stå til langt hen på foråret. Husk at afgrøder bør omhakkes mindst 2-3 uger før såning af grønsager.

11


Planter til de rette jordbundsforhold 12


Planter er levende væsner, der fra naturens side har tilpasset sig forskellige miljøer gennem forskellige egenskaber. Derfor har planter også nemmere ved at klare sig godt, hvis de placeres et sted i haven, der er afstemt efter deres naturlige forhold.

Solrige, tørre steder Her vil følgende planter trives: agermåne, torskemund, gåsepotentil, vild merian, tjærenellike, soløje og blød storkenæb. Du kan også vælge græsarter som fx fåresvingel, bølget bunke, og knoldet mjødurt. Suppler eventuel med buske og stauder, som skaber variation og tiltrækker insekter fx tidselkugle, pragtrøllike, steppesalvie, lavendel, akantus, diktam, salvie, og kejserlys. Du kan skabe yderligere variation med løgplanter som fx perlehyacint, krokus, våriris og fuglemælk. I naturen vokser planterne i grupper, du kan gøre det samme i haven og på den måde skabe noget, der ser meget naturligt ud.

Solrige vandholdige steder Når jorden består af sandblandet lerjord egner det sig til at lave en præriehave. Præriehaven kendetegnes ved mange stauder, typisk høje græsarter og kun få træer og buske. Den er mest farverig i sensommeren, og det er spændende at se planternes frøstande om efteråret. Planterne får sol det meste af dagen. Derfor kræves det at jorden holder på fugten, ikke er kold og sur, og at den indeholder humus. Præriehaven udvikler sig bedst, hvis stedet er lunt. Følgende stauder anbefales: gyldenris, virginsk ærenpris, småblomstrede asters, steppesalvie, solbrud, høstfloks og kæmpejernurt. Stauderne kommer bedst til udtryk, hvis du sætter stauder af samme art i grupper. Med fordel kan du sætte enkelte såkaldte solitærstauder midtimellem. De skiller sig netop ud i farve, form og højde og fanger blikket. Varier med løgplanter fx påskeliljer, prydløg, pinselilje og canadisk lilje for at gøre foråret og den tidligere sommer til en særlig oplevelse. Brug høje græsarter som fx kæmpeelefantgræs, stor pibegræs, moskitogræs og kæmpefjergræs for at gøre præriehavens udseende komplet. Det er vigtigt, at planterne kommer godt i gang, får nok vand under og efter plantning og i det første år. For at holde på fugten er det en god idé, at dække jorden med grov kompost indtil planterne har bredt sig. Derved undgår du udtørring eller ødelæggelser efter voldsom regn. Når haven vokser til, danner planterne selv et jordbeskyttende tæppe.

13


Skovhaven 14


Træer i haven Byd træer velkommen i din og naboens have. Det tager ti minutter at fælde et træ - men mange år før det bliver stort og gammelt. Især gamle træer skaber særligt gode levemuligheder for mange dyrearter. Når du beskærer, så gå forsigtig til værks og beskær kun lidt af gangen og på en måde, så du opretholder træernes karakteristiske vækstform. Hvis træet ændres drastisk med nye lys- og vindforhold får det konsekvenser for fugle og insekter. Har du plads, er det en god idé, at lade udgående træer eller nedfaldne grene stå eller ligge. Halvrådne grene er gode levesteder for smukke svampe, lav og mos.

Den mørke skovhave Selv i en lille have, kan man skabe et miljø, der minder om en mørk skov og dermed bringe flere arter og oplevelser ind i haven. Det kan være i et område op til hækken eller ved at skabe et stiforløb, hvor man planter en lille lidt tæt bevoksning på den ene eller begge sider af stien. Plant arter som fx vrietorn, røn og tørst, som har mange bær. Lav en skovbund fx med gul- hvid- og blåblomstrende anemoner som udnytter lyset om foråret. Suppler med skyggetålende planter. Lad fx klatreplanter, som kaprifolie og vedbend krybe over jordbunden og op ad gamle træer. Andre skyggetålende planter er: skovmærke, guldjordbær, krybende læbeløs og firblad. Vælg bregner som trives under mørke forhold, fx mangeløv og engelsød.

Den lyse skovhave En lys skovhave skabes ved at plante arter som fx hassel, tørst, skovæble og hyld. Den sidste kommer tit af sig selv. Vælg urter, som trives under disse forhold, fx skovstjerne, guldstjerne og skovjordbær. Suppler med græsarter fx miliegræs, hjertegræs og flitteraks eller med bregne, der trives under lysere forhold fx kambregne, kongebregne og strudsvinge.

15


Der er mange gode grunde til at beholde regnvandet i egen have. Du kan være med til at formindske problemer med oversvømmelse ved store regnskyl, og du kan samtidig skabe et spændende vandmiljø i haven til gavn for dyr og planterigdom.

Vandhullet En mulighed er at anlægge et vandhul på et solåbent sted og gerne

Vand i haven 16

tæt ved buske eller hækken. De fleste vandplanter og vanddyr fore-


trækker sådan et miljø. Bredden må gerne bugte sig, så der opstår små vige. Brug ikke det opgravede jord som vold ved vandhullet, fordi det frigør næringsstoffer til vandet. Det bedste vandhul opnår du, hvis sump- og engplanter samt dyrelivet får lov til at indvandre af sig selv. Det sker, når bredderne og bunden er jævnt skrånende, da lavbundede vandhuller giver muligheder for dyrene til at finde føde og bade i det. Plant ingen træer og buske på sydsiden af vandhullet. De giver uønsket skygge og bevirker, at det tager lang tid inden vandet får en dyre- og plantevenlig temperatur. Samtidig vil løvblade, der falder ned om efteråret rådne i vandet og skabe iltmangel. Hold i det hele taget øje med vandkvaliteten. Naturlig indvandring af bundplanter under vandet giver en god kvalitet. Derimod nedsætter åkander vandkvaliteten, da de har en tendens til at brede sig kraftigt. Vandhullet må gerne tørre ud en gang imellem. På den måde omsættes bundslammet hurtigt til gavn for kvaliteten af vandet. Derimod forringes den, hvis der er fisk, fordi de roder op i bunden. I et vandhul vil der altid være alger, som bruger det meste af ilten, og som gør, at vandet er uegnet for andre organismer at leve i. Algemængden vil dog aftage naturligt, hvis tilføjelsen af næringsstoffer holdes nede. Skulle planter som fx dunhammer, tagrør og dueurt brede sig for meget, kan du overveje tidligt at fjerne de første unge skud. Andre muligheder for vand i haven er at etablere et regnbed, der er et forsænket bed, der kan akkumulere og nedsive regnvand. Her kan særlige planter vokse som både kan klare udtørring og masser af vand fx: akeleje, lodden løvefod, stjerneskærm, skovstorkenæb og sibirisk iris.

17


For dig, der vil grave lidt dybere I haven er der liv både dag og nat. Natsværmere som gammauglen spiser brombær og kløver, mens aftenpåfugleøje tiltrækkes af pil og æbletræer. Rejnfan, koriander og røllike er meget efterspurgt af svirrefluen, der elsker bladlus. Citronsommerfuglen bruger vrietorn og tørst som foretrukket sted til at lægge æg, mens ligustersværmeren, der er nat-aktiv, tiltrækkes af syren og liguster. Nogle dyrearter tiltrækkes af bestemte værtsplanter. Fx benytter sommerfuglen nældens takvinge sig af stor nælde som foderplante, mens det hvide C lægger æggene på humle, ribs og solbær. Timian er bosted for biller og edderkopper, mens hyld, benved og valmue tiltrækker fugle. Artsrigdom er vigtigt for at skabe stabile samfund i haven. Her kan én art sjældent gøre meget skade, da dens bestand vil holdes på et acceptabelt niveau af naturlige fjender. Derfor er en have med kun få arter mere sårbar end et område med mange forskellige arter. Problemer, med at ukrudt tager magten, eller at der kommer sygdom i planterne, opstår først og fremmest, hvis du skaber arealer i din have, der består af få plantearter, som måske oven i købet ikke passer til de levebetingelser, der er i din have. Ubalance kan også opstå, hvis du plejer og trimmer din græsplæne for ofte, fjerner alle visne blade fra bedene, ikke giver vil-

18


de planter og urter en chance for at brede sig lidt, eller bruger giftsprøjten flittigt. I så fald skaber du en utroligt sårbar biotop, hvor fx bladlus ikke længere opfanges af et naturligt sikkerhedsnet, som bl.a. består af snyltehvepse og ørentvist. Hvis du omvendt gør alt for at skabe et varieret miljø, tiltrækker du på en naturlig måde en masse nyttige dyr og holder skadedyr på et acceptabelt niveau. Edderkopper, som fx lægger æg under løs bark, spiser bl.a. store mængder af insekter. Selv kan de blive spist af gærdesmutten, som opfodrer ungerne med dem. Bierne bestøver frugttræer og buske, mens myrer, som gerne gemmer sig under sten, driver jagt på insekter, som de bruger til at fodre larverne med. Rødhalsen spiser hvirvelløse dyr samt bær og frø, mens gedehamsen tager fluer og spiser bladlus samt larver på nytteplanterne. Egern æder frø og nødder, der falder fra træerne. Insekternes larver spiser gerne nøgne snegle og sangdrosselen er endda specialist i det. Nedfalden frugt er bl.a. vigtig for admiralen, der suger på dem. Planter og dyr skaber hinandens livsvilkår. I sådanne biotoper slås dyr og planter naturligt om næringsstoffer, lys, føde og plads, og selvom det kan virke kaotisk, så forefindes her de bedste betingelser for alle. Planterne er egentlig ikke særligt krævende. Alt, hvad de behøver, er lys, vand, jord samt næringsstoffer i form af gødning. Faktisk klarer haven en stor del af gødningsarbejdet selv, så længe du ikke fjerner bladene. Blade og andet dødt materiale indeholder energi, hvilket mikroorganismerne kan udnytte. Disse små organismer omdanner det organiske materiale til humus. Ved denne proces frigives de vigtige næringsstoffer, der så igen står til rådighed for planterne, og som fungerer som naturlig gødning. Det er havens naturlige forråd af næringsstoffer, som du må passe godt på. For at mikroorganismerne trives, er det vigtigt, at det naturlige samspil mellem dem og plan-

19


terne fungerer godt. Det betyder, at der ingen steder i haven må være bar jord, og at alt organisk materiale bør blive liggende. I de øverste 20 til 30 cm af jordbunden – i muldlaget – gemmer der sig massevis af små dyr fx rundorme, mider og springhaler. Derudover lever der små planter – bakterier og svampe – der alle i fællesskab er med til at nedbryde det døde organiske materiale. Benyt dig af det naturlige kredsløb og betragt din havejord som en levende organisme. Det er bedst, hvis du undgår at vende jorden, men derimod bare løsner den lidt. Når du efterligner den effekt, som regnorm, muldvarp og mus naturligt vil opnå, når de bevæger sig rundt omkring, og når der derudover overalt i din have ligger fx et tæppe af stauder, undgår du at jorden tørrer ud, at planterne skal vandes om sommeren, og at mikroorganismernes arbejde går i stå. Det samme resultat opnår du, hvis du gør brug af grøngødningsplanter som beskrevet på side 10: Jordbundens tæppe. Også smådyr, som ikke er iøjnefaldende, er en vigtig del af det økologiske system. De trives, hvor der er fugtigt, og hvor de finder skygge. Nogle spiser planterester, andre spiser ”skadedyr”. Bænkebider og tusindben hjælper fx med at nedbryde døde plantedele. Først og fremmest udnytter de næringen i de mange bakterier og svampe, der vokser på planteresterne. Bagefter kan andre smådyr bedre udnytte dette materiale. Haveaffald fx grene og tørt græs, samlet i en bunke, skaber gode livsbetingelser for smådyr. Bunken fungerer som skjulested både i vinterens kulde og i solens varme. Den vil efterhånden formulde nedefra pga. de mange mikroorganismer og svampe, der også trives under disse forhold. Den nederste del af bunken omdannes med tiden til jord. Græsplænen er et godt opholdssted for rigtig mange dyr og er et insektparadis. For visse insekter er det bedst, at der i din have er et område, hvor græsset får lov at gro, hvor der er fred til at deres larver og pupper kan nå at udvikle sig, og hvor de kan finde et sted at overvintre. Små padder har brug for områder hvor græsset er højt, da de gerne benytter sig af veje, hvor de ikke bliver op-

20


daget af deres fjender. Småfugle er taknemlige for alle de blomster, som går i frø på en vild græsplæne, mens større fugle bedst finder deres føde på åbne områder med klippet græs. Vand er vigtigt for alle levende væsener og sikrer livet i haven. Et vandhul er i sig selv et lille økosystem og næringssaltene fra nedbøren er bl.a. basis for en algeproduktion, der udnyttes af planteædere, som igen spises af rovdyr. Mejserne bader i vandet og slukker deres tørst, rygsvømmere og skøjteløberen jager myg, for guldsmeden er vandet det foretrukne ophold- og parringssted, og den blå libel fanger sit bytte under vandet. Dyrene, der dør i vandet, og deres kroppe indgår i en nedbrydnings- og opbygningsproces. Lys- og skygge-, vind-, vand- og jordbundsforholdene er forskellige fra have til have. Du kan få stor glæde af at efterligne naturens principper. Læg mærke til hvilke planter der gror hvor i naturen. Hvilke planter lever på sumpede steder, i skovens lysning eller i mørket, på tør jord osv.? Læg mærke til, hvordan de små økosystemer lever hen over hele året. Så kan du efterligne levestederne i din egen have. Du kan evt. samle frø i naturen, som du sår ud derhjemme. På den måde skaber du mange smukke naturlige steder i din have, og du kan ved at følge ideerne i dette hæfte tilbyde rigeligt med føde, ly, skygge og sol til mange forskellige levende væsener.

21


Yderligere information Projekt Natur i byen er støttet med tilskud fra tips- og lottomidler til friluftslivet samt med støtte fra Realdania. Dette hæfte er en del at dette projekt,.

Fotografier Landskabsarkitekt Jane Schul Faglærer Jens Thejsen Landskabsarkitekt Laila Sølager Biolog Nils Grøngaard Geograf og anlægsgartner Isabel Wohlfeil

Dette hæfte er trykt på FSCmærket papir.

Agendakontor Grønt Forum

Tekst Geograf og anlægsgartner Isabel Wohlfeil

Faglig konsulent Landskabsarkitekt Kira Reiter

Layout Mag. art. Christina Stind Rosendahl

22


Litteratur Ulla Koustrup: Økohaven (Lindhardt og Ringhof, 2008) Lars Gejl: Politikkens bog om havens dyreliv (Politikens Forlag, 2005) Jane Schul: Hvilke planter hvor (Politikens forlag, 2007) Jens Thejsen: Den vilde have (Gyldendal, 2009) Sten Porse og Jens Thejsen: Stauder i natur og have (Landsforeningen Praktisk Økologi, 1999) Laila Sølager: Vejen til din drømmehave (Lindhardt og Ringhof, 2010) Heine Refsing: Dyrk haven økologisk – i naturlig balance (Frydenlund, 1998)

Links til relevante hjemmesider Haveselskabet - http://haveselskabet.dk Danmarks Naturfredningsforening - http://www.dn.dk Landbrugsinfo - http://www.landbrugsinfo.dk Vandhuller - http://www.vandhuller.dk Havesiden - http://www.havesiden.dk Bolius - http://www.bolius.dk Begynderhaven - http://www.begynderhaven.dk Havenyt - http://www.havenyt.dk

23


Inviter naturen ind i haven Blomster i græsplænen, regnvand der skaber et lille vandhul, forskellige arter af buske og træer, en gammel brændestak, der får lov at formulde, et læhegn af grene, fuglekasser i træerne, facadebeplantning op af garagen. Mere skal der ikke til, før du med din egen have eller gårdhave er i gang med at bidrage til bevarelse af en sund natur og øget artsrigdom. I dette hæfte kan du hente flere ideer. Se mere om projekt ”Natur i byen” på www.groentforum.dk

24


Natur i Byen