Kapitel 9 - “I sikkerhed”
En halv time efter de var kørt fra biblioteket i Greve, passerede Maya og Miki byskiltet til Tune. Det var en lille landsby med 5000 indbyggere, der lå cirka 6 km vest for Greve. Miki kendte ikke nogen i Tune, så han kom sjældent i byen.
“Det er det sidste sted, Schmidt vil lede efter os,” råbte Maya over skulderen til Miki, der var helt blå i hovedet af at holde trit med den adrætte svømmepige. Miki nikkede bare og brugte al sin energi på ikke at hoste lungerne op. De kørte forbi et par bondegårde og store lader, og da de passerede et par røde trælåger på hver side af vejen, begyndte byhusene at dukke op. Kort efter gjorde Maya tegn til at stoppe, og Miki fik endelig samlet energi til at tale. “Næste gang vi skal gå under jorden ...” prustede han. “Kan du så ikke få dine forældre til at købe to elcykler?” Maya smilede og så ikke ud, som om hun havde anstrengt sig overhovedet.
“Jeg troede folk, der kunne karate var i bedre form,” sagde hun. 2